Portræt Ebbe Jensen

Artikel fra

2015-1

Portræt Ebbe Jensen

Red.: Arne B.Christensen

Mit liv med grise Miniportræt af Ebbe Georg Jensen Jeg er født den 25 april 1934 som den yngste af fire drenge, i 1939 kom der en søster til i flokken, så måtte jeg vige pladsen som kæledække. Vores forældre havde en gård i Voerladegaard by, som ligger midt imellem Skanderborg og Brædstrup ca.en km. syd for Mossø i helt usædvanlig skønne naturomgivelser med udsigt over Mossø og op til Danmarks højeste punkt, Yding Skovhøj. I Voerladegaard boede ca.

300 mennesker, og dengang var der brugs og købmand, slagter, bager, trikotage, skomager, grøntsagsgartner, automobilmekaniker, cykelsmed, posthus, telefoncentral, lastbilvognmand, lillebilvognmand, barber-frisør, skole.

Mit hjem gav mig anledning til at få interesse for at blive landmand. Der var altid nok at gøre, alle var engageret, når man var gammel nok til det, selv om der også var tjenestefolk. Der var et jordtilliggende på 38 tdl. samt 20 tdl. skov, 3 tdl. eng ved Gudenåen og et moseareal. Vi havde 1618 malkekøer, 6-8 grisesøer,100 slagtesvin,150 høns og en flok gæs og ænder samt 4 heste. Jeg begyndte i skolen i 1941 og blev konfirmeret i 1948 efter syv års skolegang, som det var normalt dengang.

Besættelsen fra 1940-45 Selv om jeg kun var 6 år gammel, da tyskerne kom om morgenen den 9. april, husker jeg tydeligt, at vi så transportflyene kom lavt hen over byen, når de skulle lande på Gl. Ry flyveplads, som dermed blev besat til langt efter 5. maj. Der blev senere oprettet en flygtningelejr her, ca. ti tusind flygtninge opholdt sig her i flere år, det var ikke så lille en by af træbarakker.

Vi var også besat i Voerladegaard by af tyske soldater i den sidste del af besættelsen, de indlogerede sig på nogle ejendomme og i forsamlingshuset, de var meget

fredelige og gik vagt for de høje herrer. Om aftenen og natten havde vi jævnlig luftalarmer, sirenerne hylede fra Gl. Ry, så var det nogen gange, at vi skulle i beskyttelsesrum hos en murermester, der havde en godkendt kælder ca.70 m fra gården, de fleste gange blev alarmen afblæst ret hurtigt.

Engang var tyskerne efter de engelske bombefly. For at komme lidt hurtigt væk, så smed englænderne to bomber, den ene ramte landevejen tæt på et hus, dog uden at der skete så meget andet end nogle små huller i forskellige huse, og uden der var nogle, der kom til skade, men sikken et drøn det gav. Der var også et savværk i Voerladegaard, hvor der blev lavet gasgeneratortræ til tyskernes biler. Dette savværk blev sprængt i luften af sabotørerne, ingen kom til skade, det var tæt på. Det var en oplevelse at se resterne dagen efter.

Altid 2 søskende hjemme Jeg blev befalet fra et højre sted at være hjemme efter min konfirmation, for der skulle altid være to søskende hjemme om sommeren. Derfor kunne jeg først komme hjemmefra den 1. november 1952, da blev jeg ansat i et år hos min fætter og fadder i Dørup 2 km. hjemmefra. Derefter blev jeg kaldt hjem igen fra 1. november 53, det blev så helt til 11. august 54. Fra det tidspunkt var jeg så indkaldt til forsvaret som soldat ved Dronningens Livregiment på Odense Kaserne. Her blev det kun til fem måneder som rekrut inden hele regimentet blev kaldt til Haderslev kaserne som dæk11

Mit fødehjem i Voerladegaard ningsstyrke to dage før jul. Vi ankom og blev indkvarteret med vores oppakning, men vi skulle med det samme hjem på juleferie en uge, derefter skulle vi overtage vagten i nytåret og resten af tiden, en tid som jeg nødigt ville undvære.

Fik interesse for svineavl Efter soldatertiden fik jeg job på Stilling Østergaard som forkarl hos Arne Hegelund, og det var nok her, at jeg fik interessen for svineavl, for Hegelund var formand for svineavlsudvalget i 7. distrikt, og her var jeg i 19 mdr. Der var der en fodermester ved køerne, og gården var på 80 tdl. På vegne af Hegelund fik jeg job på et svineavlscenter Eskjærgaard i Hornstrup v/Vejle den 1.november 57.

Det var hos Doris og Viggo Christensen, og her var jeg også forkarl. Der var 85 tdl. og en kobesætning.

På landbrugsskole!

Den 1. november1958 tog jeg på Tune Landbrugsskole nær Roskilde. Det blev til et udvidet ophold, idet jeg tog uddannel12

sen med svinekontroleksamen på skolen.

Jeg havde i al stilhed tilegnet mig ekstra viden ved at gøre mig kendt hos konsulenter og forsøgsledere af svineavl og produktion.

Landskonsulent Karl Aage Jacobsen blev senere min arbejdsgiver ved demonstrationsbrugene for svin. Det at producere en økonomisk slagtegris, det er mange ting, og udviklingen har gjort, at det blev rentabelt, idet avl og fodring har været medvirkende til, at den mest produktionsøkonomiske gris bliver produceret i Danmark.

Ved at give det rette forhold af aminosyre, vitaminer og proteiner, har den danske gris nu cirka to centimeter mindre spæk end tidligere.

Her var det så, at jeg fik job som forsøgsassistent 1. januar 59 på Lundumgaard hos Svend Nielsen Lundumskov. Der var også et lille brug, det lå så 4 km. væk, ejendommen er der ikke mere, idet det lå der, hvor at Danish Crown nu har bygget et kæmpe svineslagteri. Her skulle jeg så komme

hver formiddag og udveje foder til aften og næste morgen samt blande foderet til næste uges forbrug. På Lundumgaard skulle der også blandes foder efter de foreskrevne regler til grisene. Der var ca.

60 stk. søer og ca.300 slagtesvin. Hver anden torsdag havde vi besøgstid fra kl 13 -16.

Job på Bornholm Efter et år blev jeg forflyttet til Bornholm med samme betingelser på Ypnadstedgaard hos Skotte. Her var der også et lille brug ved et søskende par Eva og Leo, og her var der kaffe på kanden hver dag. Ypnastedgaard ligger ved Bølshavn, så der var udsigt over til Christiansø, Jeg kunne se, når postbåden sejlede fra Svaneke. Det var en god tid, jeg fik set hele øen, for jeg havde bil dengang. Jeg blev der kun et halvt år, idet der var en pige, der mente, jeg skulle komme til Jylland igen, det var en, jeg kom til at kende fra Lundumgaard tiden. Det blev et farvel til den skønne ø Bornholm.

Jeg havde igen fået et nyt job som forsøgsassistent ved samme organisation den 1. november 60. Denne gang hos Jens Kirk, Thousgaard ved Thisted. Her havde jeg kun en besætning at passe, der var ingen lille brug, til gengæld var der flere svin på stald. Ellers var det under de samme betingelser, den samme løn, som kom fra to forskellige danske slagterier og fra landmanden. Det var altid med kost og logi. Den håbefulde pige havde fået job ved en købmand i Klitmøller. Det blev lidt koldt derude ved Vesterhavet, så hun fik et nyt job i huset ved en damefrisør fru Thagaard i Thisted. Henny og jeg blev gift i 1961.

Herfra forlod jeg så demonstrationsbrugene efter 2½ år, og jeg havde gode og behagelige minder fra alle tre steder. Demonstrationsbrugene blev nedlagt i 1971.

Et nyt kapitel Fra 7. november 1961 var jeg blevet ansat som bestyrer på Kalbygaard med hovedopgaven at opbygge et større svinehold. Ejeren, Poul Karlshøj, var ret ny på godset, og han havde ikke lyst til at holde køer. Godset var på 175 ha. og 100 ha.skov. Nu skulle der renoveres kvægstalde til svin og bygges nye stalde med plads til 250 grise-

søer og 600 slagtesvin, en stor besætning på daværende tidspunkt. Karlshøj solgte igen Kalbygaard april 63. Johannes Krag, den nye ejer, som jeg fortsatte ved, kom med nye midler, og der blev bygget til på Mosegaarden, en løsdriftsstald til 120 jerseykøer, gården lå på den anden side af skoven.

Et stort korntørreri med mølleri blev bygget på Kalbygaard. Mit domæne blev fortsat ved svineholdet med to medarbejdere, der blev også omlægning i svineholdet med kunstig inseminering. Det kunne give pladsbesparelse kun at have to orner i stedet for ti.

Jeg tog på kursus på ornecentralen Hatting v/ Horsens. Viden fra dette kursus havde jeg så mulighed for at videregive til mine medarbejdere, ikke mindst da jeg blev ansat i mit næste job. Sidst i 60erne blev der puslet med bakteriefri grise, ved at overvåge søer, der skulle fare, og så overflytte dem til et sygdomsfrit miljø. Det var 13

dyrlæge Mogens Mandrup, Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde, som stod for den del, der var forstadiet til SPF(specifik patogen fri.).

Til Grønhøj I juli 71 så jeg en annonce i landsbladet fra Andelssvineslagterierne vedrørende en driftsleder til SPF Primærstationen Grønhøj, som var under bygning. Jeg søgte jobbet. Vi blev inviteret til at komme og se byggeriet, og efterfølgende var der et møde på Frederiks kro med SPF-udvalget, der var to kendte herrer iblandt.

Vi fik en god snak og sagde tak for i dag og kørte hjem. Der var fire ansøgere mere inviteret. Vi var ikke mere end lige kommet hjem til Kalbygaard, da jeg blev ringet op, at udvalget gerne ville se min besætning med det samme. De kom og så og kørte igen. En time senere ringede de igen, jeg fik beskeden på, at jeg var antaget til jobbet. Så bliver man lidt rørt, især da vi fik at vide, at der havde været 48 ansøgere til jobbet.

Jeg gik til godsejeren på Kalbygaard samme aften og fortalte ham, at vi havde fået et andet job som par. Det blev han meget ked af, men han fik ansat en ny bestyrer, der dog ikke kunne begynde før 1. oktober. Det var så heldigt, at vi ikke kunne flytte ind på Grønhøj, da vores nye bolig ikke var færdig til indflytning. Så jeg tilbød at have to job, så kunne jeg være tilsynsførende to steder i denne tid. SPF Primærstationen Grønhøj blev bygget fra foråret 1971 til foråret 1972. Grunden til, at SPF Primærstationen skulle bygges på det sted, 14

var, at der skulle være langt til nærmeste svinegård, og så skulle det være tæt på en lufthavn.

SPF Primærstationen Grønhøj De første grise blev indsat den 23. oktober1971. Grisene overføres fra Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde til SPF Primærstationen Grønhøj, når de er ca. tre måneder gamle. Her foregår det videre opdræt og opformering af SPF avlsdyr.

Senere sendte avlsbesætninger drægtige søer til Roskilde, her blev der foretaget kejsersnit, de fødte grise blev omgående fløjet til Karup, hvor jeg afhentede dem, og de nyfødte pattegrise blev tilsat en so, der lige havde faret på Grønhøj. Avlsbesætningerne fik på denne måde deres eget afkom hjem, de fik måske taget 15 kejsersnit, nogle gange mere end en gang. De første kuld havde måske selv fået grise på Grønhøj, der gik måske 1½ år, før de modtog en hel ny besætning, deres egen

SPF stationen ved Grønhøj

fra Grønhøj, på en 2oo-3oo individer. Vi leverede 30 hele SPF besætninger, før vi blev inficeret i 1985 og kunne derfor ikke levere SPF avlsdyr mere.

Herefter overgik vi til SPF forsøgsstation.

Systemet havde heller ikke mere brug for os som leverandør, for de kunne selv lave nyt opdræt. Som forsøgsstation blev der ikke mindre at beskæftige sig med, og medarbejderstaben steg til 8-10 pers. Antallet af grise steg også meget til 650 søer plus smågrise og slagtesvin, på stald 6500 stk. grise i alt, fordelt på ca. 9000 kvm. staldområde på Grønhøj.

Der har også været tillidshverv i årenes løb, bl.a. i Alhedens Folkedanserforening, Lions Klub Karup i snart 30 år. Desuden Brugsen, Brugerrådet i Frederiks i 10 år, Ledernes Seniorklub i Viborg m.m.

I 1999 gik jeg på efterløn. Vi købte hus på Solvænget i Frederiks. Her befinder vi os godt, der er stadig nok at tage sig til, vi deltager i flere ting og kan godt lide at rejse ud i verden.

15