BorgerNyt_2025-4

Page 1


Formandens klumme

Juletræsfest og juletræstænding

Frederiks Bio

Kartoffelfestival

Jul på hjul

Hvem ejer jorden omkring Frederiks?

Savværket

Jeg købte min første traktor for konfirmationspengene

Der var engang…

Hundelufteren

Frisk til en lille udfordring?

Kan du genkende denne nybyggede ejendom?

Veddudetikke,så kandusesvaretinde ibladet

alhedens.borgerforening@gmail.com

Næstfmd. Marianne Rasmussen 2620 6140 mamfrederiks@gmail.com

Sekretær Knud Gaarn-Larsen 2545 4488 kingosvej56@gmail.com

Medlem Thilde Sørensen 2552 5075 nhjkarup@gmail.com

Medlem Jens Peter U. Jensen 2488 1244 jp@karupfragt.dk

Suppleant Maiken Gyldenløve Jacobsen 4018 1027 maiken_bitsch@hotmail.com

Suppleant Arne B. Christensen 2141 9886 abchris@mail.dk

Kasserer (u.f. best.) Kai Hesselberg

Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)

Foreningens mailadresse:

Indhold Redaktion

Arne B. Christensen, 2141 9886

Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober

Formandens klumme

Den 2. september var der samarbejdsmøde mellem foreninger og institutioner i Frederiks, hvor der var 10 foreninger/ instituti-oner repræsenteret. Det er opløftende at høre, hvor mange ting, der sker i byen, og det er et forum, hvor der aftales samarbejde på tværs, så den enkelte forening ikke skal løfte så mange opgaver alene. Borgerforeningen er efterhånden repræsenteret i de fleste, så der er nok at se til.

Efterårets live streamede foredrag i Pakhuset begyndte i september og slutter 18. november med et foredrag om kunstig intelligens. Det er virkelig spændende, oplysende foredrag, så vi glæder os over, at der hver gang er 18-25 der deltager. Der er trods alt en del gratis glæder her i tilværelsen  .

Kartoffelfestivalen er jo efterårets store begivenhed og et godt eksempel på samarbejde. Det var i år den ”store udgave” med kartoffel-aktiviteter ved Friplejehjemmet. Det forløb heldigvis i rimelig godt vejr, for vejrudsigten var mildest talt skræmmende for week-enden. Det endte da også med, at vi tidligt lørdag morgen måtte opgive aT afholde marked ved Pakhuset, hvilket var rigtig ærgerligt – men alt det kan I læse mere om på side 8-9. Næste år bliver der forhåbentlig marked igen!

Den 9. oktober var der foredrag i Pakhuset: ”Kartoffeltyskerne på Alheden” med Jacob Bjerre.

Vi syntes det var en god opfølgning på vores vægmaleri, da alle i byen jo ikke er vokset op her og har fået byens historie ind fra barnsben. Det blev da også en lærerig, tankevækkende og hyggelig aften.

Den 26. oktober kan Lions Karup fejre 40 -års jubilæum, og i den forbindelse har de

besluttet, at afholde en lille event den 30. oktober, hvor der uddeles pengebeløb til udvalgte organisationer.

Her er bypedellerne i Frederiks betænkt med et beløb. Vi kender ikke beløbets størrelse, men bestyrelsen vil være til stede for at modtage donationen.

Et af de nye samarbejder er mellem AIF, FDF og Borgerforeningen om en fælles juletræsfest og tænding af byens juletræ søndag den 23. november kl. 15.30.

Det hele kommer til af foregå omkring Byparken, dvs. på plænen ud for Pakhuset og ved byens juletræ. Vi håber at se rigtig mange forældre/bedsteforældre og børn til arrangementet, hvor der virkelig er tænkt nyt. Der vil dog stadig være julemand, gratis æbleskiver og gløgg/ saftevand og der vil være sat telte op.

En anden nyhed er ”Jul på hjul”, hvor Viborg Egnens Handelsråd vil gøre noget for deres medlemmer i landsbyerne. For Frederiks betyder det, at vi den 13. december kl. 14-16 får besøg af en festligt dekoreret julebus, som medbringer julemand, musik og en masse aktiviteter. Det hele kommer til at foregå ved Brugsens Pplads, hvor der bliver opsat et stort telt. Der vil desuden blive forskellige boder og underholdning fra lokale forretninger/ foreninger. Det endelige program er endnu ikke helt på plads, men det kommer det – så hold øje med reklamer for arrangement.

Det er selvfølgelig lidt tidligt – men GOD JUL til jer alle!

Juletræsfest og den 23.

AIF, FDF og Borgerforeningen går sammen om at lave både juletræsfest og juletræstænding samme sted og samme dag.

AIF har i mange år afholdt juletræsfest i Alhede-hallerne, og de sidste par år har Borgerforeningen og FDF afholdt juletræstænding omkring byens store juletræ i Byparken.

AIF oplever, at der år for år kommer færre børn med deres forældre og bedsteforældre til juletræsfesten. Festen i Alhede-hallerne og juletræstænding i Byparken kræver mange frivillige arbejdstimer, både til planlægning og til gennemførelse.

På initiativ fra AIF har foreningerne nu fundet sammen i et forsøg, hvor de to begivenheder slås sammen, og det hele kommer til at foregå udendørs i Byparken. Første del på pladsen foran Pakhuset og anden del omkring byens store juletræ ved Kartoffelpigen.

Det er foreningernes håb, at da der nu kun vil være et enkelt fælles julearrangement, vil rigtig mange borgere i byen, og ikke mindst mange børn og deres forældre/bedsteforældre, slutte op og deltage, så det kan blive en rigtig hyggelig og festlig dag.

15.30 Juletræstænding november

KONKURRENCE FOR BØRN!

Vil du være med

 så lav en fin tegning af julemandens rensdyr

 aflevér tegningen i kassen hos julemanden på dagen INDEN kl. 16

 HUSK at skrive dit navn på tegningen

3 vindere bliver fundet ved lodtrækning og får en gave. Den, der bliver udtrukket FØRST får desuden lov til at tænde juletræet!

Vi hygger os, spiser æbleskiver og drikker gløgg og saft, så synger vi julesange og danser om juletræet, og alle børn får en slikpose.

Derefter danser vi kædedans over til Kartoffelpigen, hvor vi tænder byens store juletræ.

Æbleskiver, gløgg og saft

til alle

Julemandens assistent kommer også!

11.

Kan

Frederiks ”Bio”

I september og oktober har vi vist 4 livestreamede foredrag fra Århus Universitet. Du kan stadig nå at være med til de 2 sidste foredrag af efterårets semester.

De vises i Pakhuset på Jernbanegade, og det er altid tirsdage kl. 19. Vi håber på sædvanlig god tilslutning, så alle vores 35 siddepladser kan komme i brug.

Hvis du vil læse mere om de enkelte foredrag, så klik ind på:

www.ofn.au.dk

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten –byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser?

Kan vi mon finde liv uden for Jorden?

Ingen streamede foredrag til foråret 2026

18.

Kunstig intelligens: fra IT til samfund

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?

Vi kan allerede nu fortælle, at der desværre ikke bliver et forårssemester med streamede foredrag. Grunden er, at to medarbejdere i det lille team, der laver organiserer foredragene, vil være på barselsorlov, og man har ikke kunnet finde nogen måde, hvorpå man kan afvikle foredragene i den kvalitet, som man ønsker. En pause vil være den mindst ringe løsning. Livestreams vender tilbage til september 2026.

Vores fine Pakhus bliver brugt til mange gode ting, og her den 9. oktober også til foredrag. Vi afholder jo de livestreamede foredrag fra Århus Universitet, som startede den 23. september, men her var det et foredrag om af Jacob Bjerre, som Borgerforeningen afholdt med gratis adgang.

Vi havde ingen ide om, hvor mange, vi kunne forvente, Begivenheder”, hvor ”, hvis de ville overvære foredraget og være rimelig sikker på en

november
vi finde liv udenfor Jorden?
november

Samarbejdsmøde

Den 2. september havde Borgerforeningen indkaldt til det halvårlige møde mellem foreninger og institutioner i Frederiks. Møderækken afholdes med de formål dels at orientere hinanden om, hvordan det går i foreningen, og hvilke planer der arbejdes på i den kommende tid, og dels at finde ud af, om der er arrangementer, som man kan være fælles om.

10 foreninger/institutioner var repræsenteret på mødet, og dertil kom en skriftlig orientering fra en forening, som måtte melde afbud.

Der var 2 arrangementer, som de nuværende arrangører af forskellige grunde gerne ville have andre til at medvirke til at gennemføre, og her var det især Borgerforeningen, man henvendte sig til.

Det er den årlige juletræsfest i Alhede-hallerne, som AIF hidtil har stået for. Der er tanker om at slå juletræsfesten sammen med Borgerforeningens juletræstænding, så disse arrangementer afholdes samme dag og i forlængelse af hinanden.

Og det er Fastelavnsfest, hvor Handelsstandsforeningen og Kirken har været hovedaktører, og hvor man spørger, om Borgerforeningen vil være med til at arrangere.

Begge dele drøftes nærmere i møder senere i september mellem de berørte parter. Se nærmere her i bladet om de enkelt arrangementer.

Næste samarbejdsmøde er planlagt til den 3. februar 2026.

På et evalueringsmøde den 3. september, som Handelsstandsforeningen havde indkaldt til, og hvor Borgerforeningen også deltager, blev Forårsmessen den 5. april betegnet som en succes, og det blev bestemt, at der også i 2026 bliver Forårsmesse, og datoen bliver lørdag den 11. april. Arrangørerne vil gerne spare lidt på PR, så den særlige 12siders messeavis bliver nok afløst af et par store annoncer i Uge-avisen, måske suppleret med en husstandsomdelt flyer.

Kartoffelfestival

Planlægningen af årets Kartoffelfestival begyndte allerede med evaluering af den forrige, og siden har koordinationsgruppen løbende holdt møder for at få hver enkelt element på plads. Det hedder koordinationsgruppen, fordi ideen med Kartoffelfestival er, det er de forskellige aktører, der står for de enkelte arrangementer, og det er så koordinationsgruppen, der sørger for planlægning og PR– aktiviteter.

Hver enkelt aktør står derfor også for økonomienbåde plus og minus - og kun udgifter til PR, altså flyers, plakater, annoncer m.m., vil blive afholdt af en fælles kasse.

Den største økonomi er helt klart Alhede-hallernes fællesspisning, som afholdes fredag aften, så den pris, som der betales for spisningen, skal dække alle Alhede-hallernes udgifter til arrangementer, og med lidt held også give et lille overskud.

Fredag formiddag blev der afholdt forskellige aktiviteter med kartofler på pladsen omkring Friplejehjemmet. Som en ekstra attraktion - og dejligt i det kølige vejr - havde Friplejehjemmet leveret varm kaffe og te, og Vores Bager havde foræret rundstykker.

Det var især eleverne fra Frederiks Skoles 4. og 5. årgange, som var med til at samle kartofler op, efter de var kørt op med en gammel ”Alheden” kartoffeloptager, og de tog del i de forskellige aktiviteter med at lave strøm på kartofler, smage på kartoffelsmoothies, lave kartoffeltryk og konkurrere om at lave den længste kartoffelskræl. Mange af eleverne samlede store poser med kartofler, som de kunne tage med hjem.

Fredag aften var der fællesspisning i Kulturhuset, hvor der blev serveret en tre retters menu i kartoflens tegn. I aftenens løb blev der afviklet amerikansk lotteri med mere end 80 gevinster, som var givet af byens erhverv og handlende. Alle steder blev vi mødt med velvilje, når vi spurgte, om man ville give en gevinst, så mange af middagens deltagere kunne gå hjem med en stor eller mindre gevinst.

Og så blev der budt på rigtig festlig underholdning af ”Peter Spillemand”, som meget veloplagt og med stor succes underholdt forsamlingen med farverige fortællinger og en buket af sange fra Aakjærs smukke viser til Lars Lilholts moderne ørehængere.

Høstmarked måtte aflyses

Vi havde naturligvis bemærket de dårlige vejrudsigter for lørdagen, men som de optimister, vi er, så håbede vi på det bedste.

Lørdag morgen stod det snart klart, at håbet var bristet. Vores gode venner i FDF måtte opgive at sætte flagalléen, og vi blev nødt til at tage den tunge beslutning at aflyse høstmarked på pladsen ved Pakhuset. Pavillonerne kunne ikke komme op på grund af blæsten, og varerne i boderne ville blive gennemvåde af den regn, som ikke tegnede til at ville stoppe, og oveni det var der af samme grund heller ikke udsigt til, at mange af byens borgere ville dukke op til markedet. Op ad formiddagen lysnede det, og regnen ophørte, men da var det naturligvis for sent til at ændre noget.

Men konkurrencen om den største og den mærkeligste kartoffel

blev afholdt i Pakhuset kl. 11.30 som programsat. Kun nogle få trodsede vind og vejr og indleverede kartofler til bedømmelse. Vinderne blev Raymond og Dala Kronborg Pedersen med en kartoffel, der vejede 500 gram, og vinder med den mærkeligste kartoffel blev Betty Rasmussen.

Som altid kan I finde flere billeder på www.alhedeborger.dk under menuen ”Billeder”

Derskalværeordenisagerne

Vi var i foreningen en smule overrasket over, at der virkelig skulle byggetilladelse til for at opsætte vores Info-stander foran Brugsen, og det krævede en del papir– og computerarbejde, før den omfattende ansøgning kunne godkendes. Det gik godt, og nu har standeren været i upåklagelig drift siden maj 2022.

Så blev vi igen overrasket, da en flink ingeniør i kommunen midt i august ringede og spurgte, om vi kunne færdigmelde arbejdet? Nå, det troede vi faktisk var i orden, men åbenbart ikke. Med god vejledning fik vi også det på plads, og straks efter fik vi den officielle ibrugtagningstilladelse.

Tak for det, og undskyld at vi har brugt standeren i 3 år uden tilladelse.

Genbrugognabohjælp

Borgerforeningen har i årevis opbevaret bagerens hvide telt. Bageren har imidlertid ikke brug for det længere, og da Borgerforeningen heller ikke mener at have brug for teltet, har vi foræret det videre til en ny bruger: SKF, Skelhøje-Frederiks KFUM, hvor vi håber, det kan blive til nytte. Så kan vi måske låne det tilbage, hvis vi en gang skulle få brug for det.

Storetræerbliverstadigstørre

Det er jo ikke overraskende, at træer bliver større, men noget af væksten må holdes i ave, så det ikke går ud over andre ting. Da Anlægget blev gennemgribende renoveret for snart 15 år siden, blev mange træer fjernet og mange blev beskåret. Nu havde træerne i Anlægget ind mod Dagcentret alligevel bredt sig lidt rigeligt ind mod vores nabo, så pedellen fik naturligvis grønt lys til at kappe de grene, der rakte længst ind imod Dagcentret.

Småreparationerhistogher

Borgerforeningen er jo blevet ejendomsbesidder for Pavillon og skure i Anlægget samt for Flagdepotet og ikke mindst for Pakhuset. Det medfører selvsagt løbende vedligeholdelse og småreparationer, som vi heldigvis har hjælp til blandt vore frivillige. Her var der brug for at stabilisere armaturet ved vasken i Pakhuset.

Svineri,brændemærkerogødelæggelse

Det er rigtig ærgerligt, at nogle brugere af Pavillonen finder morskab ved at svine og ødelægge. Heldigvis sjældent, men alligevel for ofte. Der skæres og brændes i bordene, og her har man ikke blot tabt en flaske, men der er glasskår overalt efter metodisk ødelæggelse.

Viborg Egnens Handelsråd vil i år gøre lidt ekstra for de handelsbyer, som er medlemmer af rådet. Det er Frederiks Handelsstandsforening, så Frederiks vil være en af de byer, som den 13. december vil få 2 timers besøg af en julekaravane i form af en festligt dekoreret julebus.

Udover at julemanden kommer med bussen, vil der være et juleshow med musik, sang og dans, og der er planlagt en masse forskellige aktiviteter.

Vi kan nævne: Kreativt nisseværksted for børn, Julemusikbingo, Julebørneshow med sang og dans, Julemusik, Julemandens postkasse til juleønsker, Konkurrencer for børn og voksne med flotte præmier.

Der lægges op til, at byens handlende deltager med boder og gode tilbud, og også byens foreninger opfordres til at deltage.

Den lille udfordring s. 2

Billedet på side 2 er naturligvis Andelskassens nye bygning på Jernbanegade 2. Efter starten i 1919 havde Andelskassen haft kontorsted i lejede lokaler, først i Søndergade 6 og siden i Søndergade 4. Da pladsen efterhånden var blevet for trang, købte man en del af banearealet af kommunen, og murermester Frederik Mogensen stod for den nye Andelskasse, der blev indviet i 1961. Frederiks og Omegns Andelskasse nåede ikke at blive 100 år, idet den i 2011 blev omdannet til bank og fusioneret ind i Danske Andelskassers Bank, og med udgangen af 2013 blev Frederiks Andelskasse nedlagt, da den blev lagt ind under afdelingen i Viborg.

I 1975 blev bygningen udvidet og indgangen flyttet til siden af bygningen

I 1997 blev ny front tilbygget med et stort glasareal ud mod Søndergade.

...og sandelig - to sjæle én tanke - her sidst i september blev hækken klippet ned, helt som ønsket

...og for nylig kunne man knapt se facaderne bag en vildtvoksende hæk, som vi kunne ønske blev klippet ned til oprindelig størrelse. Det ville tydeligvis forbedre oversigten for trafikanter fra Jernbanegade.

Et kig i de offentlige registre viser, at selv om en del af den bynære jord omkring Frederiks stadig er ejet af en håndfuld lokale gårdejere, så er de største områder ejet af nogle få store gårdejere, både lokale og udenbys, som stort set har omringet byen. Vi har kun kikket på de jorder, der ligger umiddelbart op til byen.

Hvem ejer

omkring Frederiks?

I/SSøndergård Jens og Jacob Adler Jensen, Stanghedevej 28

Elmegården

Lars Odde Kristensen, Benslehøjvej 1

Tage Bitsch, Johs. Jensensvej 18

Bangshåb

Jakob Kristoffersen, Bangshåbvej 15

Finn Daniel Bitsch, Havredalsvej 4

Bent Johansen, Havredalsvej 2

Frederiks Menighedsråd

Ole Vestergaard Sørensen, Høgildvej 37

Karl Buhl Poder Sørensen, Søndergade 42

Lone Kollerup, Søndergade 81

Savværket-kvarteret har fået husnumre

Opførelsen af de nye boliger på Savværket skrider nu godt fremad. I den nye udgave af KRAK kort kan man se, at Savværket-kvarteret har fået tildelt husnumre, og ved redaktionens slutning var de 14 lejeboliger med husnumrene 7-33 opført med mure og tagbelægning, og de fleste af dem er også monteret med vinduer og døre. Af husene, der sælges som ejerboliger, er husnumrene 6-12 og 22-24 kommet langt.

6.oktober2025

Ejerboligerne nr. 6-12

Lejeboligerne nr. 7-33

Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg har den 17. september disponeret anvendelsen af 500.000 kr., som på driftsbudget 2025 er afsat til ”Forskønnelse af landsbyer”.

Blandt de nævnte eksempler er et grønt areal på Solvænget i Frederiks, som ”trænger til fornyelse i form af fjernelse af mindre træer og buske, så de solitære træer bliver mere synlige og får bedre vækstvilkår”.

Motorvejen - 2030, 2032, 2034….?

Flere har undret sig over de forskellige markeringer, som er dukket op, blandt andet ved og på Trehusevej og Havredalsvej. Dels som små gule søm, som desuden er markeret med et gult flag, og dels som punkter i vejbanen, som er indrammet af en hvid firkant.

Vi har spurgt Trafik&Veje i kommunen og i Vejdirektoratet. De fortæller samstemmende at det er Vejdirektoratet, der har sat dem i forbindelse med projektering af motorvejen. Markeringerne er afsat som fixpunkter til brug for en korrekt placering af vejanlæggene.

I Trehuseparken

Flagdage i Frederiks 2025

Byens flag ved Kartoffelpigen

1. januar Nytårsdag

5. februar Dronning Mary

Grundlovsdag Pinsedag

Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget

5. april Forårsmesse

16. april Dronning Margrethe

20. april Påskedag

1. maj FDF 50-års jubilæum

3. maj Konfirmation

4. maj Konfirmation

5. maj Danmarks Befrielse

24. maj Open Air Frederiks

26. maj Kong Frederik

8. august Open By Night

5. september Danmarks udsendte

3. oktober Kartoffelfestival

4. oktober Høstmarked/Kartoffelfestival

5. oktober Høstgudstj./Kartoffelfestival

15. oktober Kronprins Christian

7. november Rom og Whisky festival

8. november Rom og Whisky festival

25. december Juledag

= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

På Trehusevej og Havredalsvej
”Du hjælper, når du handler”

Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13

Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926

Følg os påFacebook

www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.

Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.

Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.

Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.

Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

DeflesteafBorgerforeningensmedlemmerharsikkertværetentur udafUlvedalsvejogpåhøjresideligeførSkrælagtmærketilde mangebiler,somstodtilparade;setskiltetmed”JyskAuktion”og nokogsåtænktover,hvordandenforretningegentligforegik.Det harred.også,såvifikenaftalemedstifterogejeraffirmaet,frederiksdrengenFlemmingStaunsbjerg,somvelvilligtfortælleromsig selvogsitfirma.

slægtsgård, der bar navnet Staunsbjerg: Det var oprindelig min farfar, der havde gården i Daubjerg og også ejede firmaet Auto Elektro Bosch i Viborg med mange ansatte. Da de i sin tid solgte både gård og firma til mine forældre, flyttede de selv til Frederiks, hvor de overtog min morfars, Ejnar Poulsens, ejendom og bilforretning på Søndergade 35-37, som altså er min mors barndomshjem, og de fortsatte bilforretningen under navnet som Staunsbjerg Auto.

Flytter til Frederiks

Da jeg var 6 år gammel, solgte mine forældre gården i Daubjerg, og de flyttede til Frederiks og fortsatte bilforretningen efter mine bedsteforældre. Ejendommen blev senere solgt til Damgaard, som drev taxaforretning, og de bor fortsat på adressen”.

Selv om Flemming ikke er opvokset på gården i Daubjerg, så havde han alligevel trangen til at blive landmand og nok også et nedarvet handelstalent. Det kom allerede til udtryk, da han for konfirmationspengene købte en IH 434 traktor hos Bredsgaard i Kjellerup. Han brugte den på et mindre stykke jord, som han havde fået rådighed over. Interessen førte da også til, at han blev uddannet landmand på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg.

Flemming: ”Som dreng kom jeg en del her på Ulvedalsvej 64, for min far kendte ejeren, Viggo Døssing, og de arbejdede begge lidt med biler, og her var der en lift. Viggo Døssing havde en maskin- og entreprenørforretning med navnet Døssing & Degn her på gården, hvor der en overgang var 100 ansatte.

Efter landbrugsskolen var jeg blevet 20 år og havde stadig i tankerne at ville købe en landejendom. Jeg kunne dog se, at der skulle mange penge til for at etablere en landbrugsbedrift, og derfor tog jeg arbejde på Isokern i Karup, mens jeg også handlede med brugte landbrugsmaskiner og entreprenørgrej samt crossere og ATV’ere. Men ved en fyringsrunde meldte jeg mig frivilligt, da jeg faktisk slet ikke havde tid til at gå på arbejde.

Vi køber gården på

Ulvedalsvej 62-64

Børge, som var Viggos søn, sagde så til min far, hvorfor han ikke tager og køber ejendommen her til Flemming, for her er alt, hvad der skal bruges. Det viste sig, hvad vi ikke vidste, at ejendommen faktisk havde været til salg i 3 år. Men den var lige nøjagtig dobbelt så dyr, som den pris jeg havde tænkt mig, og det traf sig sådan, at der faktisk lige var blevet indgået aftale om et salg.

Men Viggo ville hellere sælge til min far og jeg, så det endte alligevel med en aftale, og i 2001 købte vi ejendommen. Viggo Døssing var 3 år gammel, da hans forældre kom her, og han solgte det til mig, da han var 87 år gammel.

Ejendommen var ikke vedligeholdt i en del år og var lejet ud, for Viggo havde bygget et hus til sig selv inde i Thorning. Så der var en del at gøre, men jeg har efterhånden fået skik på det hele”.

Handelsmanden

Flemming kendte et godt køb, når han så det, og han havde efterhånden fået opbygget et større lager af brugte maskiner, blandt andet med opkøb af et par dødsboer, og med sit handelstalent fik han også fingrene i flere varepartier af værktøj, legetøj, køkkengrej mm.

Flemming: ”For at kunne betale huslejen kontaktede jeg et par auktionsfirmaer for at få varerne afsat, men jeg hørte aldrig fra dem. Derfor satte jeg de omkring 650 varenumre pænt op, lavede en hjemmeside og hyrede en auktionarius. Telefonen var rødglødende, og kunder valfartede fra hele landet. Den start havde jeg ikke set komme, og jeg glemmer aldrig denne første auktion”.

Det blev startskuddet til Jysk Auktion. Og næste auktion var klar to måneder senere med god hjælp af Lotte Trachsel, der her sytten år efter fortsat er kontordame og blæksprutte i det nu store auktionsfirma. Der er løbende auktioner over mange forskellige varer og inventar og ikke mindst landbrugsmaskiner, som stadig er en betydelig del af udbuddet.

Der er fast bilauktion en gang om måneden, og der er der 2-300 biler til salg, hvor de fleste er i kommission fra Søren Bild, der driver en af landets største brugtvogns- og eksportbilfirmaer i Faaborg, og som Jysk Auktion samarbejder med. De har bilerne, primært varebiler og dyrere biler, og her er platformen, hvor de kan sælge dem.

Auktionsformen til at sælge varer, var nok før i tiden et tegn på, at det gik skidt i en virksomhed, og der er da også mange varer, der sælges fra konkursramte firmaer. Men i dag er det blevet mere accepteret, og det er helt almindeligt, at et firma afholder en auktion, hvis en maskinpark skal udskiftes, eller der skal ryddes op i maskinbeholdningen.

På en auktion vil de bedste varer altid blive solgt og noget blive ladt tilbage, men ved at samle mindre og mere ukurante effekter i katalognumre, er det Flemming Staunsbjergs erfaring, at alt som regel bliver

solgt. Folk køber gerne det hele for at få fat i det bedste.

Flemming er 44 år, og Jysk Auktion har de sidste 10 år vokset sig til at være et af Nordens største auktionshuse med salg til primært erhvervsdrivende. Alle auktioner er siden 2016 foregået online på internet, hvor især bilauktioner og maskinauktioner giver salg til hele Europa. Der er mange bud fra udlandet. Flemming fortæller som eksempel, at en fast kunde i Bulgarien tager mellem 10 og 20 biler ved hver auktion.

Typisk afsluttes auktioner søndag aften. Når sidste bud er faldet, får køberen automatisk faktura på beløbet, tillagt 15 procent salær. Ved bilauktionerne er der dog et fast salær på 3.000 kroner pr. bil.

Varen kan altid beses og prøves

Flemming: ”For os er det vigtigt at præsentere varerne ordentligt. Derfor tjekker jeg dem altid, og vi sørger for at sætte dem pænt op, også selvom det er til netauktion. Man skal kunne se, om spidserne er slidte på en harve. Den skal ikke blot stå i højt græs eller måske på højkant.

Jeg har måske en lidt gammeldags tilgang til auktionerne, men det er for mig afgørende, at både sælger og køber har en god oplevelse. Vi arbejder ikke med mindstepriser, så i princippet er varen solgt eller gratis, og alle bud naturligvis er bindende, og varen er købt som beset”.

Flemming Staunsbjergs princip er, at alle skal gives mulighed for at se varen. Derfor afholdes der altid eftersyn i dagene op til en auktion, hvor han som regel er til stede, og hvor bilen, traktoren eller en anden maskine vil kunne startes og måske prøvekøres. Ligeledes ligger der på hjemmesiden mange billeder og nærmere beskrivelse af de enkelte varenumre, så køber ikke kan være i tvivl om varen.

Flemming: ”Det meste er kommissionssalg, selv om vi også selv køber en del op til videresalg. Lige i dag, hvor vi taler sammen har vi købt containerfabrikken Lasto ApS i Kerteminde, som var gået konkurs, så det bliver en stor opgave at sælge det videre.

Kun salg til personer med CVR-nummer

Hele forretningen er baseret på at handle med firmaer og personer, der har CVRnummer. Private kan godt sætte ting ind til salg, men der sælges kun til CVR-numre. Årsagen til det er, at købeloven er sådan indrettet, at der er 14 dages ren returret og 28 dages bytteret for privatpersoner.

Flemming: ”Jeg glemmer ikke den første gang, vi holdt en netauktion. Manden var vældig flink og både købte, betalte og hentede en masse emner. En uge efter dukker han op og vil levere flere af de købte ting tilbage, for han havde fundet ud af, at han kunne købe det billigere et andet sted på nettet. Det var jo en auktion, så jeg mente, at det var købt som beset og endeligt. Men da jeg indhentede rådgivning, fik jeg at vide, at da det var en privatperson, så havde jeg ikke andet valg, end at tage de ting tilbage og refundere beløbet. Så var jeg færdig med at sælge til private, det har jeg fravalgt, for det er ikke nemt at drive en auktionsforretning med de betingelser”.

Det er utroligt, hvad der kan købes Hvis man går ind på Jysk Auktions hjemmeside, vil man erfare, at der hele tiden er auktioner i gang, og man vil blive forundret over hvor mange forskellige ting, der kan købes - og til usandsynlige priser.

Nu forholder det sig naturligvis sådan, at hvis man ser buddene på en online auktion flere dage forud for sluttidspunktet, så er det som regel meget sparsomt med bud. Det er først lige før auktionens sluttidspunkt, at de rigtige bud kommer på skærmen, og så kan det gå hurtigt opad med buddene.

Så er det med at kende sine grænser og på forhånd vide, hvad man vil byde, så man ikke i farten bliver revet med og byder mere for varen, end rimeligt er. Man skal også vide, at for nogle varer kan sælgeren have sat et minimumsbeløb, så man hele tiden automatisk vil blive budt over, indtil minimum er nået, og først derefter er der tale om reelle bud.

Som eksempel kan vi se, at der i Ansager i

september blev afviklet en stor auktion over helt ubrugte varer til tilsyneladende uhørt lave priser. Naturligvis kommer der gebyrer og transport i tillæg, men på et komplet fabriksnyt solcelleanlæg med 16 paneler var der 8 dage før auktionen slutter budt siger og skriver 50 danske kroner!

På samme auktion kunne erhverves en 30 kva generator drevet af en 4 cyl. dieselmotor, der kan forsyne mange med elektrisk strøm lige så længe som man har diesel til motoren. 8 dage før slut var der budt 2.200 kr., hvilket er mindre end en tiendedel af normalpris.

Eller et større antal vandvarmepumper til småpenge. Men igen, når sluttidspunket

nærmer sig, går priserne sikkert i vejret. Det er nok godt, at private ikke kan byde på varerne, for så ville nogle sikkert komme til at købe varer, som de bagefter fortryder. Men forretningsfolk med CVR må man gå ud fra, er erfarne købere, så de kender systemet.

Det meste flyttes til Simmelkær

Eftersynet forud for en auktion vil ofte ske på sælgerens adresse, men jævnlig samles varer og maskiner fra flere steder på en fælles adresse. Det har hidtil været på Ulvedalsvej, men efter at Flemming for 5 år siden købte en større ejendom på Stalmosevej 2 tæt ved Simmelkær, er det meste af forretningen efterhånden flyttet dertil.

Foto
Jysk Auktion

Problemer med tilladelser er grund til flytning

Flemming fortæller, at han i næsten alle år har haft problemer med Silkeborg kommune. De tilladelser, som den entreprenørvirksomhed havde, der i mange år havde været drevet på ejendommen, ville kommunen ikke fortsætte med, da Flemming købte stedet, fordi det lå ud til en amtsvej.

Flemming: ”Viggo havde i mange år arbejdet for kommunen, så han havde forbindelserne i orden, så vi fik alligevel lov til at fortsætte med den tidligere aftale, men jeg fik at vide, at jeg skulle ikke regne med, at det kunne fortsætte til en mulig næste ejer. Det var jo også i orden.

Men for en 7-8 år siden kom de så fra kommunen og ville gerne se forretningen. Jeg viste dem stolt rundt, for jeg syntes selv, at alt var blevet fint, og der var ikke noget, som ikke var i orden. Det eneste, de ikke så på, var stuehuset – og da jeg fik resultatet af deres besøg, var stuehuset det eneste, der ikke var fejl og mangler på!

Det meste var galt

Kontoret, som vi havde indrettet i det gamle stenhus, og som jeg betaler ejendomsskat af som privat bolig, der var ikke længere 70% beboelse, så det var ulovligt. Hestestalden, som jeg brugte til at have varepartier oplagret, dér måtte kun være dyr og foder, hø og halm, så det var også ulovligt. I maskinhuset stod der en truck og nogle varepartier, det var ikke noget, der hørte ind under landbrug, så det var også ulovligt. Auktionshuset, som var det gamle smede- og maskinværksted, det måtte kun bruges til det formål, så det var ulovligt.

På det tidspunkt var jeg ved at få sat et stort hegn op omkring grunden, hvor vi havde mange biler stående. Det var blevet nødvendigt, fordi der havde været indbrud, og fordi bilerne skulle være bag hegn, lås og alarm, hvis der blev tale om forsikringssag for

dem, der havde sat bilerne ind til auktion.

Det korte af det lange var, at kommunen slet ikke mente, at vi måtte have den virksomhed på stedet. Det prøvede jeg naturligvis at kæmpe med kommunen om, og noget af det fik lov til at være der, og andet fik ikke lov, og de forlangte, at hegnet skulle fjernes og pladsen skulle genetableres. Det, der fik grønt lys, kunne jeg arbejde videre med, og der kunne også gives tilladelse til udvidelse, som jeg havde planer om.

Og det tilladte er ikke nok

Det er jo en landbrugsejendom, og selv om jeg stadig har de tilladelser til at drive forretning og maskinstation på stedet, så kvalte de faktisk forretningen, som den var. Når jeg ikke kan have omgivelserne og hegn omkring samt bruge bygningerne, som jeg har behov for, så kan jeg ikke drive forretningen på stedet. Det blev for svært, og resultatet blev, at jeg opgav kampen og købte en anden plads på Stalmosevej ved Simmelkær

Jeg følte jo, at det var lidt en hetz, som kommunen drev mod min forretning, fordi når folk har en gammel grisestald, som de bruger til gildesal eller andet, det er der aldrig nogen, der klager over. Nej, sagde de fra kommunen, ikke hvis vi ikke opdager

det, og nu har vi set din ejendom og din forretning.

Men der gik faktisk ikke engang et år, før ejendommen blev lavet om til en erhvervsejendom. Måske kunne forretningen alligevel være blevet på stedet, men nu har vi taget skridtet og flytter det hele til Simmelkær. Den seneste tid har vi fjernet næsten alt, både belægning, sten, grus og hele hegnet er flyttet til Simmelkær, så nu er jorden omkring gendannet til landbrug, og de fleste bygninger er tømt. Min datter Michelle, har flyttet sin bopæl til gården i Simmelkær, og selv om hun er i lære i Skjern Maskincenter, så hjælper hun stadig med i firmaet.

Det bliver godt i Simmelkær

Jeg tror egentlig, det bliver rigtig godt i Simmelkær. Jeg vil sikkert blive ved med at have min bopæl her på adressen, og jeg kan allerede nu mærke, at jeg er godt tilpas med, at jeg ikke længere har arbejde, kontor og medarbejdere på samme adresse som min

bopæl. Jeg har nok hidtil følt, at jeg aldrig rigtig har haft fri, for kunderne har fundet ud af, at de kan komme næsten uanset tidspunktet. Vi har da altid taget godt imod, men jeg tror det bliver godt, at jeg nu kan køre hjem til Ulvedalsvej og ikke føle at være på arbejde hele tiden.

Måske viser det sig, at bøvlet med kommunen alligevel endte med en god løsning for forretningen og ikke mindst for mig privat.

Ejendommen her på Ulvedalsvej har jeg faktisk sat til salg. Men jeg er blevet glad for stedet her, hvor jeg har et dejligt hus. Og nu, hvor vi får det lavet, så det hele er lidt nemmere at passe, så kunne jeg måske leje nogle af bygningerne ud. Der er stadig 11 hektar jord til gården, og de er lejet ud til en landmand”.

Flemming Staunsbjerg glæder sig også over, at det gennem de 17 år er gået stabilt for hans privatejede virksomhed - med fornuftige regnskabsresultater, som han udtrykker det på godt jysk.

FlemmingStaunsbjergvedkontoretpå dengamlegårdfra1886,somsammen mednyerebygningerindtilnuhardannetrammenomJyskAuktion.

Der var engang...

Klip fra gamle aviser fortæller lidt om det Frederiks, der var engang

FREDERIKS SYSTUE

REPARATION & OMFORANDRING

STORT UDVALGAF DÅBSKJOLER

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks

Tlf.4111 4947

 Læs alt om Borgerforeningen

 Læs det seneste nye

 Se en masse billeder

 Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen,

 Se vores turistinformation

 Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport& motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m.

Find det meste på alhedeborger.dk

Lukker i løbet af december 2025

Fra den 1. 10. 2025

BF CARS Trehusevej 36 Frederiks

Tlf. 86 66 11 86

Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi har næsten 3200 medlemmer!

Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!

BELÆGNINGSARBEJDE

MASKINUDLEJNING

HAVEANLÆG

INDKØRSLER

JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE

STØBEARBEJDE

Hundelufteren lagde mærke til...

..at natten til den 13. juli brændte det lille gamle hus på Søndergade 87… huset var fra 1960 og fik nye ejere i december 2024 ...vi har ikke hørt nærmere om årsagen til branden

..at det store træ ved Pakhuset, som vi desværre måtte fælde i maj 2024, kæmper videre for sin eksistens med masser af nye rodskud

Hundelufteren lagde mærke

..at den store stabel træstammer, som blev fældet på Solvænget i februar, lå længe oplagret

...men da vi vendte ryggen til et par dage her i september, var de forsvundet på et øjeblik

..at området omkring Kartoffelpigen blev rigtig pænt, efterhånden som lyngen kom i blomst ….her fra den 22. september

Hundelufteren lagde mærke til...

..at de mange nye boliger på Savværket skal have sin egen transformerstation

..og det betød slalom for fodgængerne på Nørregade… først over til modsatte fortov og 20 meter længere fremme dirigeres man tilbage igen, for dér var også vejarbejde... men det er naturligvis nødvendigt

...men de fleste valgte nok at gå udenom via cykelstien i stedet, hvilket utvivlsomt også er sikrere end at krydse vejen to gange

...at den 28. juni blev DGI Hærvejsløbet igen i år afviklet med forskellige ruter, afstande og udstyr ..to af ruterne, 40 km MTB rute og 50 km Gravel rute, startede som sædvanlig fra Alhedehallerne i Frederiks og sluttede med paradekørsel i Viborg ...der var hhv. 331 og 160 tilmeldte deltagere til de to ruter, så det var mange ryttere, som Alhedehallernes frivillige sørgede for fik en god start

...at en bil fik raspet noget gummi af dækkene på Parkallé ...måske en lastvogn fik blokeret bremserne ..for det kan vel ikke være bremsespor?

Hundelufteren lagde mærke

..at flere end 150 får flyttes til forskellige græsningsarealer omkring Frederiks ..de er set 2 steder langs Alhedestien mod Skelhøje, og her sidst i september er de på en mark mellem Alhedestien og Vestermarksvej ..de ser velnærede ud og ser ud til at trives fortræffeligt ….og der er vist ingen ulve her omkring

...at så blev det Hedevejs tur til at få skiftet fjernvarmerør ..og måske også ventiler til vandstik ...næsten synd, at de pæne nye fortovsfliser skal op igen

Hundelufteren lagde mærke til...

kunne vi godt have konstrueret porten bare en smule bredere

...at de 2 nye huse på Hasselvej 2 nærmer sig færdiggørelse

...at Elmegården er i gang med endnu en udvidelse med hvad der ligner en halv-hal

Hundelufteren lagde mærke til...

..at der igen er grund til positiv omtale af kommunens ”Borger-tip” ordning… ryglænet på bænken på Alhedestien bag Jernbanegade var gået i stykker… det blev rapporteret sammen med en lille hentydning til, at hele bænken også godt kunne tåle lidt frisk maling… 12 dage, så havde bænken været omkring værkstedet og var repareret - og malet !!

...der nu er gået 5 år, siden vi her i bladet viste et billede af de 3 gamle amerikanerbiler, som står og rådner på Jernbanegade ...og de har ikke rokket sig af stedet siden da, selv om naboer meget gerne så dem fjernet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.