P-NYT uddeles til efterlønnere, tressere, yngre og
ældre pensionister i den gamle Karup Kommune
Marts 2018
26. Årgang Nr. 1
Sektion 1: P-Nyt historien 3
fortælling 14 Karup-Kølvrå brugerråds årlige rejse 49
Sektion 2 : Programhæfte Side 27-38
I anledning af bladets 25 års jubilæum afholder
P-Nyt redaktionen en lille uformel reception, hvor vi glæder os til at hilse på alle, der på en eller anden måde har interesse for vores blad.
Fredag den 16. marts kl. 13-15
På Dagcentret, Parkalle 2, Frederiks
Vi byder på et glas og håber på et par hyggelige timer, hvor alle vi, der har P-Nyt som fælles interesse, kan få en god snak om før og nu.
Vi ønsker ingen gaver, blot en hyggelig stund.
Vi ses vel? / Redaktionen
Forsidebillede: ”Det unge redaktionsmedlem” - hvem af dem?
Redaktion:
Bente Larsen
Erling Jensen (kasserer, annoncer)
Gurli Stoldt (sekretær)
Lis Linde (gevinster)
Jens Lassen (krydsord)
1623 bentekjeld@webspeed.dk
2193 erlingviktor@gmail.com
5575 gurlistoldt@hotmail.com
1585 lislinde23@gmail.com
7664 referentjenslassen@gmail.com
Kurt B. Kristensen (omdelere) 4030 5615 kbk@energimail.dk
Arne Christensen (ansvh., redigering, adr.lister) 2141 9886 abchris@mail.dk
(Hvorintetandeteranført,erartiklerogfotosafArneChristensen)
Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til 1471 adressater med i alt ca. 1830 læsere (pr. marts 2017).
Til 83 modtagere sendes bladet pr. post; til alle øvrige fordeles bladet direkte i postkassen af 24 frivillige omdelere.
Deadline: P-NYT udkommer marts, juni, september, december.
Frist for indlevering af materiale er: 5. februar, 5. maj , 5. august og 5. november
Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J. Huskvenligstatoplyseafsender.
P-Nyt er nu udkommet i 25 år, og vi giver et kort resume af bladets historie
Det første nummer
Ældrebladet ”P-Nyt” udkom med det første nummer i januar 1993, hvor redaktionen i sin begrundelse for at starte bladet fortalte, at dette blad er for alle unge og ældre pensionister i Karup kommune, og vi håber I vil bruge det flittigt. Det vil udkomme hver tredje måned.
Det første nummer var på 20 sider, og det blev indledt med borgmester Kjeld Merstrands ros til initiativet og gode ønsker for bladet.
P-Nyt startede sin eksistens med at udkomme i månederne jan/apr/jul/okt, men allerede fra 1995 blev udgivelsen rykket 2 måneder, så det herefter udkom i månederne mar/jun/sep/dec - som det også gør i dag.
Poul Norsaae (kopisten)
Pia Jørgensen (stregen)
Ole Michaelsen (X)
I de første år var der en del udskiftning af redaktionsmedlemmer, og antallet svingede mellem 5 og 9. Flere af de første medlemmer af redaktionen fortsatte imidlertid i rigtig mange år: Elin Rosengren i 16 år, Erling Mellerup i 17 år og Ole Michaelsen i 14 år. Kort efter starten meldte Bente Larsen sig til tjeneste. Hun er den eneste fra den første tid, som fortsat er med i redaktionen, og hun kan derfor også fejre sit 25 års jubilæum i år!
Lidt efter kom Lissy Hansen med, og i oktober 1994 kom Erik Friang med i redaktionen. Lissy Hansen og Poul Norsaae stoppede begge i 1997 efter 3-4 års deltagelse, og i 1996-97 kom Aase Henriksen, Aase Jespersen og Birte Jensen med i arbejdet. Disse 8 personer udgjorde redaktionen fra september 1997 til slutningen af 2002, hvor man i P-Nyt efterlyste flere kræfter til redaktionen. Det resulterede i, at Arne Jørgensen og Bent Færge kom med og afløste Erik Friang. Denne sammensætning fortsatte indtil marts 2006, hvor Børge Mortensen kommer med i redaktionen, som nu består af 10 personer. Fra 2007 afgår Bent Færge fra redaktionen.
Initiativtagere til bladet og den første selvbestaltede redaktion bestod af:
Elin Rosengren (telefonrøret)
Erling Mellerup (pedaltramperen)
Anni Kirstine Schødt (krydsordet)
I efteråret 2007 dør Ole Michaelsen, medstifter af bladet og en stor arbejdskraft, efter mange års svær sygdom. Desuden afgår Aase Henriksen, Aase Jespersen og Birte Jensen fra redaktionen. Lene Thybo indtræder, og der er nu kun 6 personer tilbage i redaktionen. I marts 2008 indtræder Jørgen Poulsen, og i juni samme år indtræder Erling Jensen. I 2009 udtræder Elin Rosengren efter 16 år i redaktionen, fordi hun flytter
fra byen til en ny stilling. Elin var nok den primære drivkræft i at få P-Nyt på gaden, og hun har i alle år været tovholder og ildsjæl. Som afløser indtræder Kurt Hald. I juni 2009 udtræder Erling Mellerup og Børge Mortensen. Mellerup har været med i 17 år fra det allerførste blad. Nyt medlem bliver Arne Christensen. I marts 2010 udtræder Lene Thybo og Arne Jørgensen. De erstattes af Gurli Stoldt og Lis Linde. I juni 2012 udtræder Kurt Hald og afløses af Kurt Balslev Kristensen, og vi er nu fremme ved dagens redaktion, som det kan ses på side 2 og 9 her i bladet.
Redaktionen skriver følgende ved 10-års jubilæet i januar 2002 - og det meste gælder sådan set stadig: ”Ingen af os kendte til bladudgivelse, skrifttyper, linjeafstand, papirtyper, adressefortegnelser, økonomi, billedbehandling m.v. – vi gik bare i gang! Efterhånden fik vi lavet en forside, skrifttype og –størrelse faldt i hak, og det øvrige faldt også på plads efter nogen tids famlen. Selv om vi selv skriver, trykker, samler og fordeler/ pakker P-Nyt, er det ikke helt gratis at producere ca. 1300 eksemplarer hver tredje måned. Derfor skal der ved denne lejlighed rettes en stor tak til vore stabile annoncører og til Karup kommune. Også vore uundværlige omdelere skal have tak for godt samarbejde”.
Økonomi
Gennem årene har det for de skiftende redaktionsmedlemmer været en kamp at skaffe penge til at få bladet på gaden. Allerede i nr. 4 fortælles, at ”det giver mere arbejde at finde penge til bladet end at finde emner at skrive om”, og efter det første år fortæller man, at ”vi har krejlet os igennem ved hjælp af venligtsindede firmaer og ikke mindst fra kommunen, men vi er optimister og håber, det fortsat går”.
I 2003 var man meget presset på økonomien, fordi papir, porto m.m. stadig blev dyrere. En leder i bladet resulterede i, at kom-
munens aktive ældreforeninger m.fl. samt Ældre- og handicaprådet trådte til og hver især tilbød at donere et årligt beløb til hjælp med udgivelsen af P-Nyt. I 2007 er man meget usikker på fremtiden efter kommunesammenlægningen. Vil Viborg kommune hjælpe økonomisk, ligesom Karup hidtil har gjort? Redaktionen har sendt en orientering til kommunen med en redegørelse for den økonomiske situation, for selvom arbejdet er frivilligt og ulønnet, så er det aldeles ikke gratis at fremstille og udsende bladet. Det lykkedes at få tilsagn om økonomisk støtte fra Viborg kommune for 2008. Samme år måtte kopimaskinen på Dagcentret give op, den kunne ikke længere klare opgaven, og vi blev nødt til at få bladet trykket ude i byen. I det meste af 2008 blev udgift til trykning betalt af Viborg kommune, der som modydelse krævede, at de fik alle vore annonceindtægter. Dette var desværre kun en engangsforeteelse, for vi fik besked om, at fra 2009 ville der ikke være kommunalt tilskud til P-Nyt.
Udgifter til trykning og porto beløber sig i dag til cirka 9.000 kr. for hvert blad. Redaktionen havde et møde med de foreninger, der får deres aktiviteter bekendtgjort i PNyt, og vi fik tilsagn om, at alle foreningerne igen ville give et årligt kontant tilskud til PNyt fra 2009.
I enkelte år har vi ansøgt om tilskud efter servicelovens §18, den såkaldte frivillighedspulje, og det er oftest blevet imødekommet med beløb fra 6.000–11.000 kr. De sidste par år, har vi ikke haft behov for at søge om tilskud. Det samlede årlige budget ligger på mellem 40 og 50.000 kr. afhængig af, om vi skal betale porto til fjerntliggende adresser, eller om Tawi klarer det for os! Dette tilskud, sammen med bidraget fra foreningerne og stigende annonceindtægter, har betydet, at P-Nyt over de senere år er kommet på sikker grund med det økonomiske. Det er selvsagt en stor lettelse for det daglige arbejde, så redaktionen kan koncentrere sig
om selve bladet og ikke hele tiden have bekymringer for den økonomiske fremtid.
Bladets stiftere var åbenbart fra starten i bekneb for et passende navn, for hele forsiden af det første nummer i januar 1993 bestod af 12 rækker store spørgsmålstegn! Alle læsere indbydes til at lave indslag til bladet, og man udsætter en præmie på 1 fl. Gl. Dansk for det bedste forslag til navn og logo til bladet!
Præmien blev vundet af Erna Jespersen og Inge Bräuner for en forside, hvor der var tegnet en stor postkasse og navnet ’Pensionist Nyt’.
Allerede i nr. 4 efterlyser man dog et bedre navn, for man vil gerne væk fra den opfat-
forside og et navn, som kom til at holde i mange år.
Det første blad var på 20 sider, men allerede fra nr. 2 var det på 24 sider, og fra 1995 var der som regel 32-36 sider, selvom det kunne variere fra blad til blad. I nr. 4-1996 kunne man for første gang svinge sig op til hele 40 sider.
Bladets udseende har været meget stabilt igennem mange år, og de første væsentlige ændringer i bladets opsætning og udseende sker faktisk først efter mere end 16 år, hvor Arne Christensen kommer med i redaktionen og påtager sig at opsætte bladet. I det første nummer derefter sker der ændringer, som omfatter en ny forside, ny typografi og en tekstopsætning i 2 spalter.
telse, at bladet kun er for ældre pensionister. Man vil også gerne nå ud til efterlønnere, tresårige og yngre pensionister, og der kunne et ændret navn måske hjælpe?
Det ender med, at man blot bruger det første bogstav af ordet ’Pensionist’, og bladets navn bliver herefter P-Nyt, som det så har heddet i alle år siden. Snart efter forsvandt også postkassen, og bladet havde nu fået en
Allerede i nummeret derefter, som udkommer i september 2009, har redaktionen vovet skridtet og udkommer med de 4 omslagsider i farver. Det var måske en lille ændring, men det gav et iøjnefaldende kvalitetsløft, for med farve på for- og bagside fik bladet et meget mere indbydende udseende, og redaktionen fik mange positive tilba-
gemeldinger fra læserne. I juni 2012 tog vi skridtet fuldt ud og udkom med det første blad i fuldfarve. Vi havde undersøgt markedet, og prisen for farvetryk var nu nået et niveau, hvor det var indenfor vores økonomiske formåen.
Den næste ændring blev gennemført allerede i marts 2013 samtidig med udsendelse af 20-års fødselsdagsnummeret. Redaktionen havde fundet ud af, at vi kunne få bladet trykt i et lidt større format B-5. Det passede godt til trykkemaskinerne, så det koster faktisk kun en smule mere, end det hidtidige A5 format, og så giver det meget bedre plads og bedre muligheder for opsætning. Vi får reelt 1/3 mere papir at skrive på, så selvom det på mange af siderne er vore annoncører, som får glæde af det større format, så bliver der også bedre plads på tekstsiderne. Det har vi heldigvis ofte brug for. Både redaktion og læsere har været så glade for det format, så vi har ikke siden haft anledning til at ændre.
Tryk
P-Nyt blev fra starten fremstillet på en leaset kopimaskine på Dagcentret i Frederiks. Det var et stort arbejde for redaktions-
medlemmerne at få de mange sider kopieret og derefter samlet og hæftet. Den første maskine kunne kun kopiere én side, så alle siderne måtte igennem 2 gange for at blive kopieret på begge sider! Efter 10 numre fik man en ny kopimaskine, der kunne kopiere på begge sider i samme arbejdsgang, hvilket naturligvis var en stor lettelse.
Til marts-nummeret 2008 skete der det, at kopimaskinen på Dagcentret ikke længere kunne klare opgaven, så vi fik bladet kopieret af personalet på Birkegården i Stoholm. Resten af 2008, og siden da, er P-Nyt blevet fremstillet på erhvervstrykkeri, hvilket har forbedret kvaliteten men naturligvis også har medført større omkostninger. Vi har skiftet trykkeri et par gange, senest i forbindelse med overgangen til fuldfarve, så dagens blad bliver trykket af firmaet ØkoTryk i Skjern.
I den første tid blev omdeling af bladet klaret på den måde, at Karup kommune fordelte bladet 2 gange om året samtidig med udsendelsen af pensionsmeddelelser, og de 2 andre gange sørgede redaktionsmedlem-
merne selv for omdeling med hjælp fra nogle frivillige hjælpere. Senere måtte redaktionen og de frivillige omdelere selv sørge for fordeling af alle årets fire udgivelser.
sionister, så lige siden har han egenhændigt sørget for at løbe rundt med de op imod 100 blade til fjerntliggende postkasser i hele den gamle Karup Kommune. Blade, som vi ellers måtte sende med post!
Vi er så heldige at have 24 omdelere, som hjælper os med at fordele bladet i postkassen til næsten 1400 adresser. Vi sender næsten 100 eksemplarer med post til læsere udenfor de bymæssige områder. Som portoen er steget til nu 16 kr. pr. stk., er det en stor og stigende udgift. Vi vil imidlertid nødigt fravælge at sende bladet til disse, og betaling for bladet er heller ikke ønskværdigt, så vi har valgt at tage den omkostning, så længe det kan hænge sammen økonomisk.
I 2013 fik P-Nyt redaktionen et rigtig godt tilbud fra Tawi, som bor i Frederiks og bærer det borgerlige navn Tage Johansen. Han er en kendt langdistanceløber, og selv om det var tilbage i 2001, at han gennemførte hele 130 maratonløb på ét år, så er der mange år til Tawi kan kalde sig pensionist. Alligevel så han, at han kunne kombinere sine træningsture med et praktisk og absolut velgørende formål for egnens pen-
Allerede fra 1995 blev en del af bladets indhold af biblioteket indlæst på lydbånd, og det blev på forsiden oplyst, at ”P-Nyt kan lånes på bånd på biblioteket”. Nu om dage kan man læse P-Nyt som e-papir på Internettet.
Til brug for opdatering af adresselister fik P-Nyt en liste fra Karup kommune over efterlønnere og pensionister i kommunen. Da vi kom i Viborg kommune, kunne vi ikke længere få disse lister, og redaktionen måtte derfor appellere til læserkredsen om at give oplysning om nye efterlønnere og pensionister, som skulle på fordelingslisten.
Det var ikke en holdbar løsning, for folk fraflyttede og døde – og andre tilflyttede området alt sammen uden, at vi i P-Nyt havde mulighed for at holde os á jour med udviklingen, og vores fordelingslister blev
lidt efter lidt mere ufuldstændige. I 2009 forsøgte vi at få en navneliste over 60’ere og efterlønnere fra Viborg kommune. Det ville de godt, men de forlangte betaling med 0,52 kr. pr navn, og det syntes vi ikke, at vi havde råd til.
Til alt held lykkedes det at aktivere en af vore lokalpolitikere, som fik udvirket, at P -Nyt med sin base på Dagcentret i Frederiks nu kunne anses som en del af kommunens ældreaktiviteter – og det syntes vi da absolut også selv, at vi er! Derfor er vi nu en kommune-intern aktivitet, som ikke skal betale for den ønskede dataudskrift. En sådan udskrift får vi nu cirka 1 gang årligt, når vi beder om den. Dog får vi kun lister med udgangspunkt i fødselsår, så vi ved, hvem der fylder 60 år. Men vi kan ikke få liste over førtidspensionister, så den gruppe må vi stadig bede læserkredsen om at hjælpe os med at holde opdateret.
Indholdet i bladet var fastlagt fra starten, men det var alligevel ikke altid let at få stof nok til bladet, og flere gange efterlyser man fra redaktionen, at nogle fra læserkredsen med interessante oplevelser vil fortælle om dette til bladet. En vigtig del af bladets funktion, ja nærmest hele eksistensgrundlaget, har lige fra starten været at levere en oversigt over aktiviteter for ældre og pensionister i hele kommunen. Med bladet får alle simpelthen en samlet oversigt og behøver ikke at være medlem af diverse foreninger eller læse andre blade for at være orienteret om, hvad der rører sig i området. Disse aktivitetsoplysninger har altid haft deres plads på bladets midtersider, så de kunne tages ud og gemmes. I de første numre af bladet var det koncentreret på de 2 midtersider men snart på flere sider, og et par år efter fyldte de samlede oversigter mindst 12 sider, akkurat som i dagens blad.
Annoncer
Til hjælp med finansiering af bladet var der i de første mange numre et begrænset antal annoncer, fra 2 til 6, fra lokale handlende. Da man i 1994 udgav et ekstra blad i december, var der ikke mindre end 17 annoncer i bladet, og fra 1996 er der omkring 20 annoncører. Da økonomien yderligere blev strammet, efter at vi mistede tilskud fra kommunen, måtte omfanget af annoncer øges for at hjælpe med finansiering. Snart var der 27 annoncer af forskellig størrelse, og i dag har vi 14 sider, som p.t. er belagt med 54 annoncer og inserater. Det har været nødvendigt for økonomiens skyld, men da vi samtidig har udvidet sideantallet, så er antallet af annoncer alligevel ikke så dominerende. Det er interessant at bemærke, at flere af annoncørerne faktisk har været med hele vejen fra de første numre og til i dag! Der er aldrig problemer med at få fyldt annoncepladserne. Vi er naturligvis meget glade for den opbakning, og vi tror da også, at de annoncer, vi bringer, er til nytte for annoncørerne. Vi når jo trods alt ud til mere end 1800 læsere i området!
Krydsord
Lige fra starten har krydsord været en fast bestanddel af P-Nyt, som Anni Kirstine Schødt og Poul Norsåe stod for i begyndelsen. Poul kunne lide at pusle med ord, og han konstruerede krydsordene selv. Det er ret fantastisk, at han kunne lave så mange krydord, så vi har haft dem i P-Nyt i alle år - og vi har stadig 20 liggende, så der er nok til 5 år mere! Måske kan vi så vende bunken og starte forfra! I de 10 år, hvor Aase Henriksen var med i redaktionen, var hun en dedikeret opgaveløser og korrekturlæser, og hun nåede at stoppe mange fejl, som ellers ville have gjort krydsordet uløseligt. I årene derefter har det været Bente Larsen, som har styret krydsordene og sørget for, at der bliver udtrukket vindere. Det er en af de små opgaver, som vi i dag mangler en, der kan påtage sig.
Klar til de næste mange år Som man kan forstå og forhåbentlig også opleve med bladet, er P-Nyt i god form efter 25 år. Den nuværende redaktion, som har haft uændret bemanding de seneste 5 år, siger mange tak for den store interesse og opbakning om bladet.
Men nu er det også snart tid til forandring, for Bente Larsen og Jørgen Poulsen ønsker at blive afløst, så vi efterlyser et par friske nye medlemmer i redaktionen. Arne Christensen, som skriver og producerer bladet, har også et stort ønske om, at der kunne være en, som ville hjælpe med det arbejde. Ikke fordi han stopper, eller fordi det er for meget arbejde men mere for at udvise ’rettidig omhu’ og sikre, at der altid vil være en i redaktionen, der kan fortsætte arbejdet med bladets produktion. Vi har i de senere numre efterlyst en eller flere, som vil være med i redaktionen, så vi håber, at der melder sig kandidater.
Ianledningafjubilæetharredaktionenfået indbundetalleårgangeafP-Nyt.Detblev såvellykket,atvivilfåendnuetsætindbundet,såderfremovervilværeetsætpå DagcentretiFrederiksogetsætiSeniorhusetiKarup.OghvisP-Nytengangstopper,såvildetilfaldeLokalhistoriskArkiv.
Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse.
Vinterens program: Onsdag 10:00 - 11:30 Pris pr. skydning 30,00 kr. Årligt kontingent: 180,00 kr.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk
Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.
Redaktionen vil gerne bringe en historie eller en personfortælling i P-Nyt i håbet om at gøre bladet mere læseværdigt, og mange læsere har været så venlige at bekræfte, at det er lykkedes. Det er ikke altid let at finde den interessante historie, men heldigvis får vi af og til et læsertip. Der har været et par stykker, der mente, at det var nærliggende, hvis jeg skrev en kort fortælling om mig selv.
Heldigt nok har Ingrid og jeg for 10 år siden skrevet lidt om os til børnene, så man griber vel en mulighed for at slippe let om ved arbejdet! Her er lidt fra bogen om deres ærbødige...
Jeg er født i september 1941 på en mindre landejendom, et statshusmandsbrug, i Vester Syv ved Viby Sj. som en "efternøler” hele 9 år efter den yngste af mine søskende. På ejendommen i Vester Syv, som i dag har adressen Vibyvejen 43, og som vistnok var på 12-15 tdr. land, var det små forhold, men
åbenbart alligevel nok til at kunne give føde og opvækstvilkår for den store børneflok, selv om flokken - med den store aldersspredning - naturligvis ikke alle har været i hjemmet samtidig.
Jeg startede skolegang i Viby skole. Det var en almindelig lille landsbyskole. Jeg kan huske, at jeg som regel gik de 3-4 kilometer til og fra skolen. Ja, faktisk kan jeg slet ikke mindes, at jeg skulle have haft en cykel på den tid.
Men det var ikke lang tid, jeg gik i skolen i Viby, for min far døde desværre i juni 1949, hvor jeg endnu ikke var fyldt 8 år, og snart efter blev gården solgt, og jeg flyttede med min mor til Roskilde. Mine andre søskende var da for længst flyttet hjemmefra.
Nu, jeg lige tænkte på cykel, så kan jeg huske, at jeg lærte at køre på min mors cykel ved at stå op på en sten og derfra træde pedalerne i gang. En dag kort efter, hvor det var høstvejr, sagde min far til mig: Du kan lige stikke op til Holger og sige, at han godt kan komme med mejetærskeren. Det var jeg straks med på, så jeg fòr af sted på min mors cykel. Op ad indkørslen, hvor der var høje hække på begge sider og ud på den lille
kommunevej. Der kom aldrig biler - men det gjorde der så i dag!
Jeg skulle dreje til venstre, og ud af øjenkrogen opfattede jeg, at der kom en bil derfra. Det viste sig at være dyrlægen, som var en af de få, som havde bil. Jeg opfattede hurtigt faren og fortsatte ligeud over vejen mod den modsatte grøft for at undgå bilen, men dyrlægen så mig også, og prøvede at undvige ved at køre over i den venstre siden af vejen - og dér mødtes vi så! Jeg blev slynget op på køleren, over taget og derfra ned i grøften, uskadt, så vidt jeg husker! Det var nok heldigt, at det var en damecykel uden stang.
Vi bosatte os som sagt i Roskilde på Hedegårdsvej 8, og jeg fortsatte min skolegang på Hedegårdenes Skole, som er en ret stor skole, der ligger på Københavnsvej kun et par hundrede meter fra huset. Det var en lidt nyere skole, men forholdet mellem lærere og elever var ikke synderlig moderne. Der var, som vel på de fleste skoler på den tid, en god del kæft, trit og retning – og en på hovedet i ny og næ. Jeg kan specielt huske vores regnelærer, som havde et særligt trick med at tage fat i de små hår lige over ørene og trække opad, så man næsten kom til at stå på tæer – og bedst som man koncentrerede sig om at følge med opad for at lindre smerten, så fik man en ordentlig en på hovedet med den anden hånd. Temmelig udspekuleret og noget ondskabsfuldt, syntes vi. Men sådan var det.
Vi legede jo ofte på vejen, hvor jeg boede. En leg gik ud på, at hvis man tabte, så skulle man som straf gøre et eller andet, som de andre fandt på. Jeg tror legen hed ”Præstens Gris”. Da jeg så tabte, fik jeg besked på, at jeg skulle løbe på alle fire et stykke ned ad fortovet og tilbage. Det skulle naturligvis gå stærkt, og i farten kunne mine fire ”ben”
åbenbart ikke helt følge med, så jeg faldt pladask forover og slog ansigtet lige i fliserne. Det gik hårdt ud over en fortand i overmunden, da et stykke af tanden blev brækket skråt af.
Rigtigt klædeligt var det jo ikke, men der var vel ikke noget, der hed forsikring, og min mor har nok ikke haft råd til at få tanden repareret, for det skete i hvert fald ikke. Dette uklædelige tandsæt gik jeg rundt med i de næste mange år, og det var faktisk først, da jeg som 17-årig selv var begyndt at tjene penge, at jeg kom til tandlægen i Herning og bekostede en reparation med en guldsplint –som jeg har gået med lige siden! Ja, ok, den er gået løs nogle gange, men det er det samme guldstykke, som er blevet limet fast igen.
I 5. klasse bestod jeg optagelsesprøven til mellemskolen, og i 1954 begyndte jeg som elev nr. 3425 i 1. mellem på Roskilde Realskole.
Min første arbejdsplads
Jeg var jo alene med min mor, og pengene var små, så fra jeg var 12 år har jeg altid haft et eller andet job, hvorved jeg kunne tjene lidt lommepenge. Jeg har cyklet rundt med tidsskrifter til abonnenter for en boghandel, og jeg har været keglerejser på en restau-
rant. Det sidste var nok ikke et job, som en 12-årig kunne få i dag, for sent om aftenen skulle jeg stå længst nede i en meget lavloftet keglebane og rejse kegler og returnere kuglerne. Og der blev både drukket øl og røget tæt!
Men i oktober 1954, en uge efter at jeg var fyldt 13 år, fik jeg en eftermiddagsplads som bydreng hos købmand Aage Thomasen, der havde forretning i udkanten af Roskilde by, ikke langt fra, hvor vi boede. Det var en fast eftermiddagsplads alle hverdage og tillige lørdag formiddag, og det regner jeg som starten på mit arbejdsliv. Jeg er stadig i arbejde - det kommer jeg tilbage til - så til i dag har jeg faktisk været på arbejdsmarkedet i faste ansættelser uafbrudt i hele 63 år!
Jeg havde 2 budcykler. Den ene var en almindelig kraftig cykel med et kort lad foran over forhjulet. Den anden var en såkaldt Long John. En lang cykel med et stort lad placeret lavt over jorden imellem pedalerne og det forreste mindre hjul. Jeg blev ret skrap til at manøvrere de to cykler, hvor især Long John’en krævede øvelse, når den var læsset med flere kasser øl og sodavand –og det var altså tunge trækasser med 50 styk i hver. Så var det en sej omgang at komme op ad Vindingevejens bakke, og når det gik nedad, var det bare med at holde tungen lige i munden og foden klar med bremsen og ikke mindst holde godt fat i styret, da det lille
forhjul godt kunne finde på at komme i slinger, når der var stor vægt og god fart. På billedet af købmandsbutikken kan man skimte noget af cyklen.
Jeg var hos købmanden i næsten 3½ år og blev efterhånden betroet mange andre opgaver i forretningen både som ekspedient i egen købmandskittel og med alt muligt andet. Jeg kunne forstå, at det var flere år siden, de sidst havde været væk fra forretningen i flere dage, så jeg var stolt, da de et år tog af sted på ferie – det har nok kun været 1 uge – og overlod forretningen til mig og en udefra kommende voksen afløser. Det er klart, at jeg ikke kunne passe forretningen selv – men jeg tror faktisk ikke, at de var taget af sted, hvis jeg ikke havde været der og kendte til alle forretningsgange og ikke mindst kunderne, for det var meget vigtigt for købmanden. Jeg har skam den fine anbefaling fra ham endnu!
Roskilde Realskole, hvor jeg i 1954 begyndte i 1. mellem, lå inde midt i byen, og jeg havde ikke længere til skole, end at jeg sagtens kunne gå, men det foregik nu som regel alligevel på cykel. Det var en meget traditionel stor byskole med 2 fløje i 2 etager plus tagetage. Ned igennem bygningen var der lange brede gange med klasselokalerne fordelt derned ad og med vinduer ud til skolegården, som var asfalteret og afgrænset af skolens mure. I hjørnet af bygningen var der en stor pompøs stentrappe, der førte op til hovedindgangen.
Langs den ene af bygningens fløje var der bænke under et halvtag, men ellers måtte man opholde sig ude i den åbne skolegård. Og ud skulle man, hvis man ikke var syg. Det var kun duksen, der måtte blive inde og gøre klassen klar til næste time. Når man stod på bænken under halvtaget, kunne man bøje lidt ned i knæene og holde øje med gårdvagten, men han kunne til gengæld ikke se, at vi stod
og røg cigaretter, fordi vore hoveder var skjult under det skrå halvtag! Han kunne nu nok se, at nogle knægte stod på bænken og vidste selvfølgelig, hvad der foregik, men når han satte kursen ned mod os, så havde vi for længst skoddet smøgen, inden han nåede frem. Det lille spil foregik dagligt.
Når man gik ud af skolegården, lidt ned ad gaden og rundt om hjørnet, lå der en lille brødforretning, hvor vi hos kagemutter kunne købe slik og studenterbrød, som er noget klægt bagværk, der sikkert er lavet af forskellige rester og så til slut forsynet med glasur og udskåret i passende firkantede stykker. Hvad det egentlig var lavet af, spekulerede vi ikke så meget på, det smagte godt, og det var billigt.
Jeg var jo efterhånden blevet teenager, og vi var midt i 50’erne og efterkrigstiden, hvor indflydelsen fra USA var meget mærkbar. I Roskilde fik vi også en Soda Fountain og Soft Ice Bar, som lå på Hestetorvet skråt over for jernbanestationen. Det blev hurtigt mødested for de unge i min del af byen, hvor vi kunne få de moderne Milk Shakes, uden alkohol naturligvis, og hvor de havde en Music Box med alle de nye melodier.
Og så var der jo knallerter! Det var lige sagen for os unge drenge. Men det kunne der jo slet ikke blive råd til for mig. Af og til lykkedes det at få lov at låne en knallert af en af de mere heldige drenge og få en kort tur. Men ellers måtte jeg leje en knallert. Flere forhandlere lejede knallerter ud på timebasis, og så gik det rundt i byen og en sviptur ud ad landevejen så længe, som pengene rakte. Der var mange forskellige mærker, men den, der som regel kunne løbe stærkest, var NSU Quickly, der næsten altid var ulovligt tunet til at leve op til sit navn.
Roskilde Ring og Cricket
I Roskilde skete der i de år det meget spændende, at der i et område tæt på byen, hvor der tidligere havde været grusgrav, blev bygget en stor racerbane med en rigtig asfaltbane, som kunne bruges til bilrace. Den fik
navnet Roskilde Ring. Den åbnede i sommeren 1955, og jeg tror, det var den første egentlige racerbane i Danmark. Den var da også et stort trækplaster for drenge i alle aldre, og jeg var flere gange derude og kigge på. Der blev kørt race med mange forskellige biler og også motorcykler med og uden sidevogn kørte. Der var mange løb med ”almindelige” personbiler, som var tunet og specielt udstyret til baneløb, og blandt de egentlige racerbiler var der nok oftest løb med de såkaldte Cooper Midget racere.
Hvis I engang får lejlighed til at se den gamle film ”Han, hun, Dirch og Dario” så kan I få et godt indtryk af Roskilde Ring.
Jeg kom af og til på idrætsanlægget, dels for at kigge på, når byens førstehold fra RB1906 spille fodboldkampe, eller fordi vi kom derned til idræt med skolen. Jeg opdagede, at man på træningsbanerne bag tribunen spillede et spil, som hed cricket, og det fattede jeg interesse for. Jeg begyndte at træne med, og jeg var meget velkommen, for heller ikke dengang var cricket et spil, der var særlig kendt og derfor heller ikke havde stor tilgang af unge mennesker. De fleste spillere var voksne mænd og flere af dem meget voksne, hvis man kan udtrykke det sådan, men det gik fint, for spillet drejer sig mere om teknik, reflekser og boldøje end om at skulle have en god fysik og kondition.
Jeg havde åbenbart nogen flair for det spil, for jeg kom hurtigt med på ungdomsholdet, og vi spillede kampe både i Roskilde og i andre byer på Sjælland. Jeg ikke var mere end 15 år, da jeg oven i købet blev udtaget til at være med på førsteholdet, som spillede i 3. division. En søndag skulle jeg have min debut i en udekamp mod holdet i Ballerup. En kamp varede normalt hele dagen, og jeg var naturligvis stolt af at være med på holdet –så længe det varede! Da jeg var den yngste spiller og sikkert også den dårligste, skulle jeg til gærdet som den sidste spiller. Hele Ballerups hold og næsten hele vores hold havde haft deres tur ved gærdet, og det var derfor langt ud på eftermiddagen en solvarm
søndag, at jeg skulle have min debut på seniorhold.
Kasteren var en lille arrig fyr, og jeg husker lige så tydeligt, at han for at beskytte sig mod solen havde et lommetørklæde på hovedet, hvor der var knyttet knuder i de fire hjørner, så det kunne sidde som en kalot. Kampen var jo så godt som afgjort, og han var tydeligt opsat på at blive hurtigt færdig med det sidste gærde. Men da jeg startede meget forsigtigt og blot parerede hans første bolde, blev han nok irriteret og kastede nogle enormt hurtige og ikke helt kontrollerede bolde til mig. Den næste bold var meget kort og hamrede i jorden noget længere foran mig, end jeg havde ventet. For at parere den, måtte jeg strække battet længere frem, og så skete der naturligvis det, at bolden i opslaget kom hvislende lige op ad battet og ramte mig over venstre øje med et brag! Jeg gik i jorden med et kortvarigt blackout og en stor blødende flænge - og så var kampen færdig!
Jeg kom til den lokale læge, som rensede og syede flængen. Desværre var han nok ikke omhyggelig nok, for der gik betændelse i såret, og jeg måtte ned til vores egen læge i Roskilde, som måtte fjerne et par sting af syningen for at rense såret. Det var nok heller ikke for godt gjort, for jeg reddede mig et meget synligt og uregelmæssigt ar over venstre over venstre øje. Tja, endnu en gang var jeg uheldig - eller…? Men dem, der kender
mig, og måske tænker, hvordan har han fået knækket den fortand, og hvordan mon han har fået det år over venstre øje - ja, så har I forklaringen.
Ud af skolen – til Flyvevåbnet Jeg var ikke udygtig i skolen, men jeg var ærlig talt ikke særlig interesseret i skolegangen og heller ikke synderlig flittig med lektierne, så jeg var klar til at forlade skolen, så snart min eksamen var afsluttet. Anbefalingen fra skolen er såmænd ok, men desværre ikke helt så pæn, som den, jeg fik fra købmanden. Min mor blev ellers af skolens leder indtrængende opfordret til at holde mig i skolen for at fortsætte og tage studentereksamen, for skolen mente, at det havde jeg evnerne til, men det ville jeg helst ikke – for nu at sige det diplomatisk. Til gengæld vidste jeg heller ikke det fjerneste om, hvad jeg havde lyst til at give mig til i mit voksenliv.
En dag skete det, at jeg så en annonce i en avis, hvor Flyvevåbnet søgte unge mennesker til at blive uddannet til radiotelegrafist. Det
fangede min interesse. Når jeg tænker på det, så har jeg sikkert haft en iboende interesse for den slags, for jeg husker, at jeg ofte i sene aftentimer i den store lejlighed på Kong Valdemarsvej 1, hvor min mor og jeg nu boede, sad og drejede på radioens kortbølgebånd og i halvmørket lyttede til musik og stemmer fra fjerne steder i verden. Det syntes jeg var meget interessant, og jeg prøvede ihærdigt at gætte mig til, hvor udsendelserne kom fra, selv om mit kendskab til fremmedsprog var meget beskedent. Allerede inden jeg var færdig med skolen, søgte jeg uddannelsen i Flyvevåbnet. Det gjorde jeg egentlig helt på egen hånd og uden at spørge nogen til råds, og snart efter blev jeg indkaldt til prøver i Jonstrup lejren ved Ballerup. Der var prøver i skolefag, og der var spørgeskemaer og prøver i andre mere specielle funktioner, f.eks. psykotekniske prøver, der skulle afsløre, om man var egnet til at blive radiotelegrafist. Det gik åbenbart helt godt, for jeg blev antaget.
Den 2. juni 1958, 16½ år gammel, stod jeg og mange andre af toget i Gedhus for at begynde på 3 måneders rekrutskole. Selvfølgelig havde vi mange gode og mindeværdige oplevelser under rekruttiden, men jeg må blankt indrømme, at de fleste erindringer fra rekrutskolen knytter sig til begivenheder og forhold, som for os unge mennesker slet ikke var så gode. Det kan være meget sjovt at mindes nu bagefter, men det var tydeligt, at befalingsmændene ikke havde meget til overs for de unge knægte, som selv havde søgt ind til forsvaret. Det fik vi tit og ofte at vide, og vi måtte finde os i de ubehageligheder, de beredte for os, for vi var jo frivillige og havde selv bedt om det. Når det gjaldt ubehageligheder, havde man stor erfaring og fantasi at trække på, og vi fik smagt på det hele. Stroppeture, urimeligheder og skældud i rigelig mængde.
Efter rekruttiden i Karup begyndte
uddannelsen til telegrafist i Værløse. Kort tid derefter, i september 1958, kun et par uger før min 17-års fødselsdag, døde min mor. Som man måske kan forstå, havde jeg i lang tid været temmelig selvstændig, pænt sagt, men det var nok alligevel vanskeligt i så ung en alder at være stort set alene. Alle mine søskende var meget ældre end jeg og havde deres familier rundt omkring. Dem så jeg sjældent, så den eneste familie, som jeg havde regelmæssig forbindelse med, var en halvsøster og hendes familie, og da jeg flyttede til Jylland, blev det også kun sjældent. Måske var det heldigt, at jeg var kommet i Flyvevåbnet, som nu dannede rammen om både min uddannelse og det meste af min fritid.
Uddannelsen til telegrafist i Værløse var interessant og gik fint. Vi var 13 aspiranter, der var sluppet igennem nåleøjet til telegrafistuddannelsen, men da uddannelsen var færdig, var vi kun 8, der havde gennemført uddannelsen og kom ud til tjenestestederne.
Til Karup igen
Den 1. juni 1959 var jeg færdiguddannet og udnævnt til Math og startede på mit daglige arbejde som radiotelegrafist ved Signalcenter Karup i Flyvertaktisk Kommandos hovedkvarter i den store bunker på Flyvestation Karup. Som sædvanlig var der mange, der ønskede at blive på Sjælland, og lige så sædvanligt blev langt de fleste sendt til Karup,
som var det største tjenestested for folk med min uddannelse. Jeg havde ikke nogen bestemt mening om det, for jeg havde ikke noget, der bandt mig til det ene eller det andet, så Karup var ok med mig.
I månederne efter, at jeg var kommet til Karup, boede jeg på flyvestationen på et kvarter sammen med et par andre kolleger. Mange af de ældre kolleger havde værelse i byerne omkring, især i Karup og Kølvrå, men også nogle i de større byer, Herning og Viborg. Det var ikke alle, der syntes, at de havde råd til at bosætte sig i ‘det civile’, så mange af os nye boede i kvarterbygninger i nærheden af arbejdspladsen i Bunker 1137, selv om det for de fleste af os helt klart blev anset som en meget midlertidig bolig. I betragtning af, at vi ikke længere var værnepligtige men nu var kontraktansatte og trods alt fik en bedre løn, var det en ret tarvelig bolig, der kunne indrettes.
I efteråret 1959, fire måneder efter at jeg var kommet til Karup, bestemte jeg mig da
også for, at jeg ville have en civil tilværelse, hvor jeg kunne være mig selv, og hvor ikke al min tid skulle tilbringes på flyvestationen og på KFUM soldaterhjem i Gedhus, kun afbrudt af arbejde og ture med kammeraterne til biografen i Karup og til danserestauranter i Herning. Gennem avisen kom jeg i kontakt med en dame i Herning, som havde annonceret med et møbleret værelse til leje. Det viste sig, at værelset lå på Østergade 7 i Herning på 2. sal over Pallesen & Maiboms forretning med dametøj, og det kostede 60 kr. om måneden. Det var meget lille og spartansk uden bad og med toilet på gangen, men det endte alligevel med, at jeg boede der i ikke mindre end 3½ år. Et varmt bad kunne jeg tage, når jeg var på arbejde eller på badeanstalten i Herning.
At flytte til Herning viste sig at være et godt træk også af en anden årsag, for ikke lang tid efter var jeg så heldig at møde Ingrid. Jeg var lige fyldt 18, men hun var kun 16 og ude på forbudt område, da vi mødtes til jazzbal på Centralhotellet i Herning. Det var slet ikke noget, der passede hendes forældre, men vi holdt sammen og blev forlovet 2 år senere, hvor vi, meget fornuftigt, købte guldringe, der kunne genbruges, når vi skulle giftes!
For Ingrid og jeg var efterhånden blevet enige om, at det skulle være os to, og så meld-
te tankerne sig om, hvordan vi skulle kunne etablere et hjem. Nogle af mine ældre kolleger på arbejdet havde bygget hus, en del af dem ved at være medbyggere på et typehus. Jeg havde også fået mod på at bygge hus, for selvom min løn ikke var noget at prale af, så var det trods alt en sikker indkomst, så vi regnede med, det kunne gå, selv om det blev et meget stramt budget. Vi begyndte at spare op, og Ingrid købte hver måned udstyr for de få penge, der var tilbage fra lønnen som ekspeditrice, efter at hun havde betalt for at bo hjemme, naturligvis.
Jeg købte så en grund i Ilskov af sognerådsformand Anton Clemmensen for 3.300 kr. Det var overkommeligt, og så lå det i en fin afstand til flyvestationen. Efter et par år som forlovede fik vi aftaler med bank og bygmester og gik i gang med at få bygget vores hus i Ilskov. Da Ingrid og jeg blev gift den 20. juli 1963, kunne vi flytte ind i et nybygget hus.
Når man flytter til et nyt område, melder sig naturligt tanken om, hvordan man nu skal komme til at kende de andre i området, og hvordan ens dagligdag og samvirket kommer til at være i det lille samfund. Det varede ikke længe efter, at vi i 1963 var flyttet til Ilskov, før jeg mødte op til generalforsamlingen i den lokale idrætsforening. Det var ikke noget stor begivenhed, for der var vel kun en 6-8 personer, og heraf var de fleste fra den siddende bestyrelse. Det endte selvfølgelig med, at jeg blev blandet ind i foreningsarbejdet, og jeg var i nogle år kasserer for foreningen. Tillige fik jeg straks en post som formand for fodboldudvalget. Der havde i mange år været seniorfodbold i Ilskov, men det var gået totalt i stå, så det nye fodboldudvalgs første opgave var at få gang i fodbolden igen. Det lykkedes helt fint, og inden jeg
sluttede arbejdet med foldbolden i Ilskov 18 år senere, kunne vi stille hele 9 hold, der i blandt et damehold, hvor Ingrid naturligvis var med. Der har hverken før eller senere været så mange fodboldspillere i Ilskov!
Og her begynder nok også min ’karriere’ som bladsmører, for i idrætsforeningen lavede jeg et nyt logo og startede et klubblad i november 1975 under navnet ”NYT fra Ilskov Idrætsforening”. Det var nu ikke et egentligt klubblad men et blad, der blev fordelt i postkasserne hos alle i landsbyen og nærmeste omegn, og som skulle bringe oplysninger til foreningens medlemmer samt etablere en bedre kontakt til alle i det lille samfund. Selvom det hverken var ambitiøst eller stort, så var det svært at få de forskellige afdelinger til at levere stoffet, så det var ikke noget, der gled af sig selv.
I 1970’erne gennemgik jeg DBU trænerkurser på Idrætsskolen i Vejle og prøvede vingerne som fodboldtræner i Ikast og senere for førsteholdene i Snejbjerg og i Tjørring. Sideløbende havde jeg også en karriere som fodbolddommer, så sport lagde beslag på en stor del af fritiden.
Jeg var meget involveret i, at vi i Ilskov lykkedes at få bygget et friluftsbad og tilliggende klubhus til fodboldspillerne. Det stod færdigt til brug i sommeren 1977, og derefter var vi
STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler
Tlf. 86 66 10 27 & 86 66 21 14
GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55
Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12
Grønhøj - 7470 Karup
Prisliste:
Lille sal 650 kr
Hele huset 1200 kr
Service 6 kr pr kuvert
Lejer sørger for opvask, oprydning, rengøring af ovne og fejning af gulve.
Udlejning af borde, stole og service ud af huset.
Alt vedrørende udlejning: Telefon: 40 36 54 22 - Mail: ihk@energipost.dk
Visitationen:
Træffetid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09-12, onsdag kl. 13-14
Tlf. 8787 6100
Hjemmeplejen Karup/Frederiks/Skelhøje:
Distriktsleder: Susanne Kirstine Poulsen tlf. 8787 6411
Ved ændringer i dagligt besøg kontakt disponatorer på 8787 6413
Hjemmeplejegrupperne:
Frederiks området samt Karup /Kølvrå området: tlf. 8787 6413 eller 8787 8787
Sygeplejerskerne (Karup distrikt vest): tlf. 8787 6396
Træffes hverdage kl. 8.00–8.30 + 13.00–14.00,
Centerleder Åbrinken: tlf. 8787 6390
Gruppekoordinator: Hovednummer tlf. 8787 6400
Vedr. mad fra kommunen:
Kontakt Blichergården, tlf. 8725 3336.
Demenskoordinator:
Demenscenter Viborg, tlf. 8787 6443, mail: demenscenter@viborg.dk
Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–12.00 på tlf. 9915 7690
Træffetid i Frederiks: Se opslag på Frederiks Dagcenter
Forebyggelseskonsulent: Britta Kempe
Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 5149 0893.
Aktivitetscenter:
Frederiks Dagcenter: tlf. 8787 6410. Træffes bedst 11.30 - 12.30 eller på mail.
E-mail: Hanne Buch (hab@viborg.dk), Eva Christensen (evc@viborg.dk), Tinna Dürr (tid@viborg.dk), Tina Ehlert (tre@viborg.dk), Birthe Højmark Poulsen (bihp@viborg.dk)
Afbud ved kørsel: Indtal besked på telefonsvarer om morgenen.
Seniorhuset (ingen telefontid, intet personale) tlf. 9651 7148
Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk
Styregruppen for Seniorhuset: Fmd. Keld Petersen, 24818459, Næstfmd. Edith Andersen, 22313346 Rettelser til oversigten sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@hotmail.com
- eller læg beskeden i den røde postkasse i
(* Tilmelding nødvendig)
Marts, april, maj 2018
Året rundt sker der mange ting i Karup Kirke og Sognegård –så kom og vær med! Hver søn- og helligdag er der højmesse i kirken – som oftest kl. 10.00, men tjek kirkesiden i Ugeavisen eller kirkens hjemmeside www.karupkirke.dk for klokkeslæt. Her kan man desuden finde yderligere oplysninger om de nævnte gudstjenester og arrangementer.
Søndag d. 11/3 kl. 10.00 medvirker Karup Sangkor ved gudstjenesten, og efterfølgende er der kirkekaffe og menighedsmøde i sognegården. Ved det årlige menighedsmøde beretter menighedsrådet om deres arbejde i det forløbende år.
Fredag d. 23/3 kl. 14.30 er der fredagshjørnet i sognegården. Musikpædagog Angela Zaharia Marinescu fortæller og sit liv og sin opvækst i Rumænien under Nicolae Ceausescus regime.
Påsken i Karup kirke:
Søndag d. 25/3 kl. 10.00 er der palmesøndags gudstjeneste.
Torsdag d. 29/3 kl. 16.30 er der skærtorsdags gudstjeneste i kirken og efterfølgende serveres der et påskemåltid i sognegården (måltidet er gratis, men der er tilmelding til sognepræsten).
Fredag d. 30/3 kl. 10.00 er der liturgisk langfredags gudstjeneste - altså uden prædiken og nadver, men med læsninger og fællessang.
Søndag d. 1/4 kl. 10.00 er der påskedags gudstjeneste, hvor Karup Sangkor medvirker.
Mandag d. 2/4 kl. 10.00 er der 2. påskedags gudstjeneste.
Søndag d. 8/4 kl. 10.00 er der gudstjeneste og efterfølgende kirkekaffe i kirken.
Fredag d. 20/4 kl. 14.30 er der fredagshjørnet i sognegården. Forstander Poul Erik Clausen fortæller om, hvad der sker af nyt på Havredal Praktiske Uddannelser.
Onsdag d. 2/5 kl. 19.00 giver Haderup-Karup Gospelkor koncert i Karup kirke.
Søndag d. 6/5 kl. 10.00 er der gudstjeneste og efterfølgende kirkekaffe i kirken.
Søndag d. 20/5 kl. 10.00 er der pinsedags gudstjeneste med medvirken af Karup Sangkor.
Mandag d. 21/5 kl. 9.30 - 2. pinsedag - er der friluftsgudstjeneste ved korset på plænen foran sognegården. Efterfølgende serveres der kaffe og rundstykker i konfirmandstuen.
Fredag d. 25/5 kl. 12.30 drager fredagshjørnet på sommerudflugt til Brunkulslejrene i Søby (tilmelding til sognepræsten).
PC hjælp til selvhjælp
Vi bruger de første 10-15 minutter på ”dagens emne”, hvor vi laver en fælles gennemgang. Herefter kan den enkelte arbejde videre med emnet eller med det, som har interesse.
Frederiks/Karup: Mandage i lige uger på Frederiks Dagcenter. Tidsrum 09.30-11.30 (der er mulighed for kaffe og brød den første halve time). Der er ingen tilmelding, og det er omkostningsfrit.
TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen, så kontakt Birthe G. Christensen, tlf. 2369 7217
BESØGSVEN. Er der nogen, der har lyst til at være besøgsven for Ældre Sagen, så kontakt venligst Ruth Pedersen, Stoholm, tlf. 2140 1249, ryle@energimail.dk
En hjælpende hånd Mangler du hjælp til at hænge et billede op, skifte en pære, opsætte en røgalarm eller lignende småting, så kontakt Knud Lang, tlf. 4019 4365
Kontaktpersoner: Alice Hyldahl, Urfuglevænget 10B, 7470 Karup, Tlf.: 2360 6135, Mail: ks.fjends-karup.763@aeldresagen.dk
Martin Ditlevsen, Viborgvej 56, 7470 Karup, Tlf.: 5151 2803, Mail: familien.ditlevsen@gmail.com
Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30. Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter. Alle øvelser kan laves stående eller siddende.
Torsdag d. 24. maj: Snapseturen
Turen går til Thy til Doverodde Købmandsgård, frokost på Gullerup Strand på Mors og besøg hos Snapsekongen af Salling. Inkl.: Smurt rundstykke og kaffe + 1 bitter, frokost på Gullestrup Strand Kro, besøg Doverodde, besøg og fortælling af snapsekongen samt smagsprøver. Pris: 525,- kr.
Afgang; Frederiks Kirke 07:00, Karup OK tanken 07:10
Sidste frist for tilmelding 10. maj til Svend Aage Gundelund tlf.: 9754 8219 / 2256 6355 mail: gundelund@os.dk
Tilmelding først gyldig ved indbetaling til: Reg: 9294 Konto: 0010739535
Tirsdag d. 12. juni kl. 14-16. Enke på Harley
Foredrag med Esther Jensen fra Borbjerg Mølle kro Stoholm Kirkecenter, Pris inkl. kaffe og brød kr. 60,00. Da Kromutter på Borbjerg Mølle Kro for 13 år siden blev enke, søgte hun nye udfordringer. Hun tog motorcykelkørekort og har de sidste 12 år kørt 195.000 km i 48 lande, gennem 4 stater på 6 kontinenter. Der bliver fortalt og vist billeder fra turene. Til melding senest den 04. juni til Alice Hyldahl, tlf. 2360 6135 eller mail KS.Fjends-Karup.763@aeldresagen.dk
8-9. august: Cirkusrevyen
2-dages bustur til Cirkusrevyen med Sørens Rejser. Garanti for en uforglemmelig oplevelse på denne traditionsrige bustur
Pris: 2095 kr. Tillæg for eneværelse: 400 kr.
I prisen er inkluderet: Bustransport, havne- og kanalrundfart
1 x hotelovernatning på Hotel Copenhagen Strand 1 x morgenbuffet, b-billet til Cirkusrevyen. Tilkøb: Aftenbuffet på Bakken: kr. 149 kr.
Opsamling: Karup P-plads bag OK tanken kl. 07:50.
Tilmelding inden 3. april til: Svend Aage Gundelund tlf.: 9754 8219 / 2256 6355 mail: gundelund@os.dk
Cykling uden alder i Karup (Rickshawcykling). For personer med nedsat gangbevægelse eller andet handicap og bosat i eget hjem eller på plejehjem. Cykelførerne er frivillige, der alle har gennemgået et cykelkursus.
Interesseret, kontakt: Elin Kronborg, Karup tlf. 4153 6759, Hanne Jeppesen, Karup tlf. 4011 7277, Birgit Mørup, Karup, Tlf. 5046 2655
Spisegruppen på Åbrinken i Karup, hver mandag kl. 11:30 til kl: ca. 13:00
I samarbejde med Viborg kommune, SOL og ÆS Fjends-Karup er der oprettet en spisegruppe for ældre og frivillige, der har lyst til at spise og hygge sig sammen en gang om ugen. Man kan blive hentet og bragt iht. kørselsordning.
Maden leveres fra Madservice Viborg. Hovedret kr. 33,50 efterret kr. 14,50 inkl. kaffe. Drikkevarer kan købes. Kontakt: Anne-Grethe Nielsen, frivillighedskoordinator, Viborg kommune. Mobil: 23 64 62 78 eller mail: agn@viborg.dk Tilmelding: Helle Troelsen, Tlf. 2374 0277
Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 9710 1403 / 2944 1702
Vi mødes i Klubhuset i Kølvrå kl.14, hvis ikke andet er anført.
Tirsdag d. 6. marts HYGGEEFTERMIDDAG med sang, snak og en historie.
Tirsdag d. 20. marts SENIORSHOP kommer traditionen tro med deres store forårs- og sommerkollektion. Kom og se modeopvisning og få gode ideer til den lyse tid. ALLE er velkomne, INGEN købetvang.
Tirsdag d. 3. april BANKO 5 kr. pr. plade
Tirsdag d. 17. april FORÅRSFROKOST Med en sildemad samt Esther og kompagnis flotte smørrebrød. Kaffe/the, lagkage, en øl eller vand. Pris 95 kr. Vi mødes kl. 12,30. Tilmelding senest d.13. april til bestyrelsen.
Tirsdag d. 1. maj MUSIK OG SANG Jens Christian Abildskov med band, Silkeborg, kommer og spiller kendte sange, så sangstemmerne kan blive rørt.
Tirsdag d. 15. maj
TUR TIL VIBORG
Vi besøger Domkirken, hvor vi får en guidet rundvisning, derefter kører vi til Borgvold, hvor vi får kaffe på Salonen. Derefter er der mulighed for en tur på Borgvold.
Pris: 135 kr. Afgang fra Stationspladsen Kølvrå kl. 12,30 og Biblioteksparken Karup kl. 12,40. Tilmelding senest 11. maj til bestyrelsen.
Vi starter kl 14 i Seniorhuset medmindre andet er anført. Tilmeldingslister ligger i Seniorhuset. Bindende tilmelding til aktiviteter. Afgange på ture fra skolens parkeringsplads Genvej og Torvet i Kølvrå.
Mandag 5.marts kl. 05.30 Afgang til Polen fra skolens parkeringsplads. Foreningen har rundstykker og sandwich med til turen
Torsdag 8. marts Banko
Onsdag 21. marts kl. 13.30 Krigens børn. Vi får besøg af Georg, Henny og Anna, som fortæller om, hvordan det var at vokse op med en tysk soldat som far i efterkrigstidens Danmark. Pris for foredraget og kaffe: 50 kr.
Torsdag 22. marts Banko
Torsdag 5, april Banko
Onsdag 11. april kl. 12.00 Generalforsamling. Tilmeldingsliste vil blive lagt frem af hensyn til maden. Vi starter med spisning af de gule ærter. Herefter går vi over til generalforsamlingen og slutter af med kaffe og banko, hvor der er 2 gratis plader til hver.
Torsdag 19. april Banko
Torsdag 3. maj Banko
Torsdag 17. maj Banko
Tirsdag 29. maj
Forårstur til ”Den Genfundne bro” som lå i hi i 85 år og nu er smukt restaureret. Turen er med guide til at fortælle den spændende historie.
I turen er indlagt et andet besøg, som vil fremgå på tilmeldingslisten, da det endnu ikke er på plads. Afgang fra Karup kl. 9. Kølvrå 9.05. Pris for morgenkaffe, rundstykker, middag med 1 øl/vand og kaffe, bus og guide: 250 kr. Max. 54 deltagere
Torsdag 31. maj Banko
Onsdag 6, juni kl. 13.30 Harmonikatræf i Seniorhuset. Mød op til en munter eftermiddag med sang og musik og god stemning. Pris for underholdning, 3 stk. smørrebrød, 1 øl/vand, kaffe og kage: 60 kr.
Fredag 15. juni kl. 12.30 Grillfest. Seniorklubben og Brugerrådet afholder grillfest med lækker menu i Seniorhuset. Pris 150 kr.
Bestyrelsen i Seniorklubben
Formand Gurli Stoldt tlf. 24235575
Næstformand Keld Pedersen tlf. 24818459/9710197
Kasserer Leif Nielsen tlf. 24601719
Sekretær Erling Madsen tlf. 61600059
Bestyrelsesmedlem Bodil Siggaard tlf. 97101635/20583002
Bestyrelsesmedlem Magda Clausen tlf. 22553156
Bestyrelsesmedlem Kurt Balslev tlf. 40305615
Torsdag 1/3 Banko
Torsdag 15/3 Banko
Onsdag 4/4 Brugerrådets generalforsamling i Seniorhuset kl. 14. Dagsorden er slået op i Seniorhuset. Efterfølgende er Brugerrådet vært ved et let traktement og et kort bankospil med 2 gratis plader pr. deltager.
Torsdag 24/5 Banko
Torsdag 7/6 Banko
Torsdag 12/4 Banko
Torsdag 26/4 Banko
Onsdag 2/5 Forårsudflugt med bus ned til Sydjyllands ”Bonderøv”, Egholt Besøgslandbrug vest for Kolding og videre til Skamlingsbanken, hvor vi spiser og nyder udsigten og historiens vingesus.
Pris: kr. 300 inkl. formiddagskaffe og varm mad til frokost. Bindende tilmelding på listen i Seniorhuset NB: Max. ca. 50 deltager efter først-tilmølle princip.
(NB. Der bliver ikke arrangeret banko Skærtorsdag og Kristi Himmelfartsdag)
Fredag 15/6 Grillfest i Seniorhuset kl. 12.30 – fællesarrangement med Karup Seniorer. En hyggelig eftermiddag, som bliver nærmere beskrevet på tilmeldings-seddel i Seniorhuset.
Pris: kr. 150 pr. deltager. Vi skal være mindst 40 tilmeldte.
Tirsdag 2/10 Tag med på
Brugerrådets rejse til Portugal
”Tróia” – 1 uge. Vi skal bo på ”Aqualuz Resort” med All Inclusive.
Pris: kr. 6.798,00
Eneværelse: + kr. 600,00
NB: Tilmelding senest: 1/6 2018.
Liste i Seniorhuset. Edith 2231 3346
eller Anna 5329 9816
Vi starter kl. 14 i Seniorhuset, medmindre andet er anført. Tilmeldingslisterne ligger i Seniorhuset. Tilmeldinger er bindende. Oda Olsen 9710 2135
Ændringer til aktivitetslisten skal meddeles til Jørgen Poulsen. Ring eller send mail (se side 2) eller læg en seddel i den røde P-Nyt postkasse lige ved indgangsdøren i Dagcentret.
Kaffe med brød alle dage 09.30 - 10.00
Forts.næsteside
Alle pensionister er velkomne
Hver fredag er der fredags cafe på Frederiks Dagcenter fra kl. 9.30 – 11.30. Der vil foregå forskellige aktiviteter såsom sang, quiz, spil, minibanko mm. Derudover vil væksthuset fra Hald Ege komme en gang imellem, og der vil indimellem være salg af sko og tøj fra forskellige firmaer. SeopslagiDagcentretfordeenkeltefredage.
Føler du søndagen er lang, måske fordi dine pårørende ikke bor lige i nærheden, så kom og vær med til et par hyggelige timer kl. 13.30 - 16.30 følgende datoer: 15. apr., 27. maj og 17. jun. Pris: 25 kr. inkl. kaffe og brød. Kontaktpersoner: Birte Dürr Pedersen, tlf. 8666 1897 eller Jytte Grandt tlf. 2682 2503 Påskefrokost 25. marts 12:30 - 16:30 pris 60 kr. Medbring egne drikkevarer. Tilm. Senest 12. mar til Alice Hyldahl, 2360 6135, KS.Fjends-Karup.763@aeldresagen.dk
Marts, april og maj
Gudstjenester – vi mødes i kirken
Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.00. Ændringer kan forekomme engang imellem. Tjek enten gudstjenestelisten i Ugeavisen eller på kirkens hjemmeside: frederikssogn.dk.
Påsken indledes Palmesøndag om indtoget i Jerusalem. Skærtorsdag er der aftensang og aftensmad kl. 18.00 om nadverens indstiftelse (tilmelding til spisning til Gitte Thorsøe). Langfredag handler det om Jesu død på korset. Påskedag fejrer vi sammen opstandelsen med trompet! Pinsen er markering af Helligåndens komme.
Gudstjeneste – vi mødes også på Friplejehjemmet
På Frederiks Friplejehjem er der en månedlig gudstjeneste med altergang, hvor alle er velkomne til at komme og deltage! Der drikkes kaffe kl. 10.00 og gudstjenesten er kl. 10.30. Der er planlagt gudstjenester 20. marts, 24. april og 23. maj.
Konfirmation – vi fejrer de unge
I år vil der være konfirmation i Frederiks Kirke lørdag den 14. april og søndag den 15. april. Begge dage kl. 10.00. Flagene er oppe og vi håber på godt vejr til de unge menneskers store dag.
Litteraturkreds – vi læser
Mødes kl. 10.30 i Kirkecentret på følgende datoer: 13. marts og 10 april. Kontaktperson er Gitte Nødskov.
Mandagstræf i Kirkecenteret – vi hygger og bliver oplyst
Den sidste mandag i måneden, kl. 14.30 til 16.30. Kaffe og kage koster 20 kr.
Mandag den 19. marts: ”En eftermiddag med vores sognepræst Gitte Thorsøe og Halfdan Rasmussen”
Mandag den 30. april: “Et liv med kunst”. Foredrag af Bitten Damgaard, Herning, Programfolder med udførlig omtale kan findes i Dagcenteret, Kirken og Kirkecentret.
Kirkebil
Man kan bestille kirkebilen til alle ovenstående arrangementer. Det koster 10 kr., og den skal bestilles i forvejen på 8666 1045. (Inserat)
Arrangementerne starter kl. 14 på Dagcentret, medmindre andet er anført.
Tirs. 10. april: Modeopvisning fra Collection i Kjellerup. Pris for kaffe og kage: 40 kr.
Tirs. 24. april: Valg til brugerråd + gratis banko (3 plader til hver). Gratis kaffe. Andelskassen giver brød.
Ons. 2. maj kl. 17.30: Forårsfest. Pensionistforeningen og Brugerrådet arrangerer forårsfest på Dagcentret med 3 retters menu, musik og dans. Menu: Lakseroulade, oksesteg m/tilbehør, citronfromage, kaffe og småkager. Maden leveres af Frederiks Kro. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Musik: Jørgen Bitsch. Pris: 200 kr. Max 100 personer. Tilmeldingsliste lægges frem 26. marts kl. 09. Sidste frist for tilmelding 23. april. Efter denne dato er tilmelding bindende.
Tirs. 8. maj: Banko
Tirs. 22. maj: Banko
Tirs. 5. juni: Banko
Tirs. 19. juni kl. 08.00: Udflugt vestpå med Sørens Rejser: Fra bussen serveres kaffe med rundstykke samt en lille en til halsen. Vi kører til Vemb og tager VLTJ banen til Thyborøn.
Vi spiser en 2 retters menu på restaurant De Røde Barakker/Mallemukken. Drikkevarer 1 stk. pr person inkluderet.
Med færgen over til Agger, og derfra til Doverodde Købmandsgaard. Entreen til udsigtstårnet er inkluderet i turens pris. Vi drikker eftermiddagskaffe ved bussen. Pris for udflugten er 350 kr.
Tilmeldingsliste lægges frem 14. maj kl 09. Sidste frist for tilmelding er: 11. juni.
Efter denne dato er tilmelding bindende
Formand Jørgen Stockholm tlf. 2250 9854 j.stockholm@mail.tele.dk
Næstfmd. Bente Madsen tlf. 2241 2917
Kasserer Erling Jensen tlf. 2339 2193
Jørgen Hansen tlf. 2011 4867
Edith Johansen tlf. 8666 1299
Regner Hessellund tlf. 6168 3451
Karen Lajer tlf. 2244 1652
Fredag 9. marts BANKO
Tirsdag 13. marts DE GLADE AMATØRER. Fælles med Brugerrådet holder vi en lille fest med musik og sang. Vi får serveret 3 snitter, 1 øl eller vand, kaffe og småkager. Pris 75 kr.
Tilmeldingslisten lægges fred den 12. februar kl. 9 til 2. marts. Herefter bindende tilmelding.
Fredag 23. marts BANKO
Fredag 6. april HUMLEBIERNE
Igen har vi festlig sang og musik på programmet. Mød op til en glad eftermiddag.
Fredag 20. april GENERALFORSAMLING Dagsorden ifølge vedtægterne. Der er gratis kaffe - bankospil med 3 gratis plader.
Onsdag 2. maj NYT NYT - FESTAFTEN MED SPISNING OG DANS Fælles med Brugerrådet. Der serveres 3 retters menu - Jørgen Bitsch spiller op til dans. Drikkevarer kan købes. Start kl. 17.30 - 22.30. Pris 200 kr. Nødvendig tilmelding 50 pers. Tilmeldingslisten lægges frem 26. marts kl. 9 - 23. april. Herefter bindende tilmelding.
Fredag 4. maj BANKO Eigil kommer og sælger sko.
Fredag 18. maj
Udflugt til INDUSTRIMUSEET I HORSENS
Kom med på denne forårstur med bus til Horsens, entre til museet og kaffe. Pris 200 kr.
Tilmeldingslisten lægges frem 23. april kl. 9 - 7. maj. Herefter bindende tilmelding. Max. 54 pers.
Afgang fra Dagcentret kl. 12.30.
Alle arrangementer starter kl. 14.00, pris 40 kr., medmindre andet er oplyst. støtterFrederiksPensionistforening
Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har DRK brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Med lidt kreativ tænkning kan I gøre ting sammen, f.eks. højtlæsning, spille en form for spil, gå tur, følge med til steder, der har besøgsmodtagerens interesse - eller bare snakke sammen.
Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold og løbende mulighed for møder og kurser gennem DRK. Har det din interesse, ring da venligst til Anny Jensen 8666 1104 eller Torkil Søndergaard 6062 9480
Kik indenfor i
Industrivej 28, Karup, Tlf.: 9710 0201
Åbningstider: Mandag – Fredag: 10.00 – 17.00
Vi har et stort udvalg af super gode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne f.eks. bluser, kjoler, trøjer skjorter, bukser, jakker, frakker, sko, tasker, tørklæder, hatte, bøger, nips og andre spændende ting og sager.
Overskud fra salget går til Røde Kors humanitære hjælpearbejde.
Vi mangler afløsere i butikken.
Har du tid og lyst til at blive frivillig og være med til at gøre noget for andre, har vi brug for dig.
Henvend dig til de frivillige i butikken og giv dem dit navn og dit tlf.nr. eller ring til butiksleder Karin Lieder på tlf. 97456025.
Vi håber på at høre fra dig snart.
Med venlig hilsen Karin Lieder, formand for Røde Kors Karup
Nørklerne strikker og syr tæpper og børnetøj, som sendes til nødlidende familier i de forskellige lande, hvor der er størst behov.
En gruppe syr på Dagcentret i Frederiks fra mandag morgen til torsdag middag i ugerne 4, 12 og 40.
En gruppe mødes i Seniorhuset i Karup hver mandag formiddag. Alle nyder det sociale samvær medens maskinerne snurrer og strikkepindene klirrer. Stof og garn modtages gerne.
Henvendelse kan ske til Bente Madsen, Frederiks 2241 2917 eller Bente M. Pedersen, Karup 5056 9301
en ældre medborger ud af ensomheden.
Søndag d.1 Oktober 2017 startede vi den årlige rejse med Brugerrådet. Denne gang til Salou ca. 1 times kørsel syd for Barcelona. Vi boede på Estival Park Hotel i et vidunderligt område tæt på havet.
monstrationer på grund af valget i Catalonien, hvor Barcelona jo er hovedstad, men ellers mærkede vi ikke noget til urolighederne dernede.
Onsdag var vi på tur, først i Tortosa en dejlig lille by med en spændende borg, senere til Peniscola der er kendt som havets by, en dejlig dag med nye oplevelser. Fredag var vi igen på tur, ud at se på det ægte Catalonien, natur og små byer. Og de andre dage badede vi og hyggede, som vi jo er så gode til, når vi er af sted sammen, og nogle var ude at se
Allerede mandag var vi på tur til Barcelona, første stop var ved det berømte stadion Camp Nou. Vi var ikke inde på selve stadion, da det ville have taget al vores tid i byen. Derefter så vi Gaudis mesterværker bl.a. La Sagrada Familia. Ved kirken var der en lille demonstration, men det skyndte vi os bare forbi. Videre derfra så vi de forskellige steder fra Olympiaden, og derefter på et udsigtssted, hvor vi havde et flot vue ud over Barcelona. En uforglemmelig dag, vi var så heldige, at det var mandag, vi skulle derind, byen var fuldstændig lukket af de næste dage af de-
på spændende golfbaner ” uden at spille”. Sådan en uge går jo alt for hurtig, så er det bare hjemad igen til den ventende bus i Billund.
Tak for dejligt samvær.
..at være med i den lille redaktion, som sørger for at P-Nyt udkommer 4 gange årligt? Vi har brug for et nyt medlem af redaktionen.
Det er egentlig ikke et krav, at man skal være pensionist, så hvis du ikke selv kan være med, så kender du måske en, der vil hjælpe. Så vil vi gerne høre fra dig. Tag kontakt til et medlem af redaktionen. Se kontaktinfo side 2
nogle, der tog vi fat på arbejdet med at få rejst en idrætshal. Det var der ikke var mange, der troede på kunne lade sig gøre, men det lykkedes også. Jeg måtte forlade projektet inden hallen stod færdig for at flytte til Norge, men i 1986 kunne Ingrid og jeg tage hjem fra Norge og deltage i indvielsen af hallen. Det var en stor dag for det lille samfund.
Hele huset ombygges
Vi havde en god tid i Ilskov, hvor vi fik vores 3 piger. Familieforøgelsen gav anledning til en større ombygning af vores hus i 1976. Jeg stod selv for alt arbejdet, bortset fra opmuring af facadesten samt naturligvis de ting, som krævede autorisation. Det startede med, at vi omdannede garagen til et børneværelse, og senere udvidede vi med en tilbygning på 50 kvm. Derfra arbejdede vi os igennem huset med nyt soveværelse og værelser i den tidligere stue, nyt stort badeværelse i et tidligere værelse samt et ombygget køkken, hvori det gamle badeværelse blev inddraget, så vi kom faktisk hele huset igennem, imens vi selv boede midt i byggerodet, og Ingrid var højgravid med vores 3. pige!
Fra Math til officerselev
Efter et par år som Math gennemgik jeg i 1961 sergentkursus og endnu et par år senere blev jeg oversergent. Nu var jeg jo gift og
havde børn og forpligtelser, så der var en del tanker om fremtiden. Jeg sigtede egentlig på at blive seniorsergent med langtidskontrakt, men da det blev ændret, så man først kunne få den kontrakt som 30-årig, var det pludselig en usikker vej. Jeg besluttede så, at jeg ville forsøge at blive officer. Også her var døren ved at blive lukket, for fra 1967 ville
der blive stillet yderligere uddannelseskrav for at kunne søge. I 1965 gik jeg derfor i gang med efteruddannelse i fritiden, så jeg kunne komme på niveau med studentereksamen og klare de nye krav, men sendte så alligevel en ansøgning og kom til optagelsesprøver i håb om at komme med i 1966. Der var 112 ansøgere til 19 pladser, og meget imod forventning lykkedes det i første forsøg, så i 1966-68 måtte Ingrid og børnene klare det hjemlige, mens jeg var på officersskole, som dengang var på det tidligere Jonstrup Seminarium lige uden for Værløse.
3 af 4 weekends fik vi først fri på skolen lørdag middag, og så gik det over stok og sten ind til København og med lyntoget til Herning og bus til Ilskov, hvor jeg kunne være ved 20-tiden. Allerede søndag eftermiddag skulle jeg tilbage med lyntog fra Viborg kl. 17, så jeg rejste stort set lige så mange timer, som jeg kunne være hjemme!
Et heldigt bytte
Jeg blev egentlig udpeget til tjeneste i København, når officersskolen var færdig, men jeg var heldig og fandt en kollega i Karup, som var træt af at være i Jylland, og det lykkedes at få lov til at bytte med ham. Det var jeg rigtig meget glad for, for jeg havde været omkring i Nordsjælland for at undersøge boligmarkedet, og heller ikke dengang var det til priser, som en nyuddannet officer kunne klare, så den bytning blev uden tvivl meget afgørende for hele familien.
Kan I huske det skattefri år?
Det kan nok alle dette blads læsere, for det var i 1969, at vi gik fra at betale skat bagud til fra 1970 at betale kildeskat. For ikke at betale dobbelt skat, så blev 1969 et skattefrit år. Jeg var ung officer og leder af et vagthold med både nat– og weekendvagter, så jeg havde en del mellemliggende dage, hvor jeg ikke var på arbejde, og hvor jeg så chancen for at tjene lidt ekstra skattefrit. I en lille
annonceavis søgte Ikast Silkevæveri en systueleder og tilskærer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, at det kunne jeg klare, men jeg søgte og fik jobbet! Driftslederen havde først og fremmest brug for en, som kunne sørge for at ordrene blev lavet og leveret, og dér mente han nok, at jeg var den rette.
På systuen var der 4-5 syersker, som først og fremmest skulle fremstille blonder og flæser til fabrikker, der lavede finere nattøj til kvinder. Det var det vigtigste, men når der var ledig tid imellem blondeordrerne, skulle de sy hvide charmeuse underbenklæder. Det var så mig, der fungerede som tilskærer og sørgede for, at der var de rigtige stoffer i dessin, bredde og længde til ordrerene på blonder, og at de blev ekspederet til tiden, samt at der altid lå tilskåret stof til underbenklæderne i de forskellige størrelser, så syerskerne havde nok at se til også de dage, hvor jeg ikke var på systuen. Det gik vældig fint, og jeg kastede mig også ud i at klippe stof til et par badekåber til vore piger!
Mens jeg havde stillingen som Signalofficer og leder af Signaltjenesten på Flyvestation
Karup, var jeg i 1983 så heldig at blive tilbudt en udstationering til en stilling ved hovedkvarteret for NATO's Nordregion i Kolsås ved Oslo. Det gav naturligvis anledning til mange overvejelser, men vi blev alligevel hurtigt enige om, at det var en chance
og en oplevelse, som vi ikke kunne sige nej til. Så efter 20 år i Ilskov solgte vi huset og flyttede til Oslo.
Det var noget af en omvæltning. Vi flyttede til et andet land og fra et hus, som vi selv havde fået bygget fra nyt og senere næsten egenhændigt ombygget, og vi havde også været involveret i rigtig meget af den udvikling, der var sket i byen. Men størst omvæltning var det nok for børnene, som jo havde alle deres kammerater og bekendtskabskreds i Ilskov og omegn. Alligevel var det et forholdsvis godt tidspunkt, for vores mellemste datter var færdig med folkeskolen og skulle til at starte i gymnasiet, og den mindste skulle til at begynde i 1. klasse. For de to blev det så i norsk grundskole og i norsk gymnasium, og det var ikke helt let for nogen af dem. Den ældste af vore piger gik allerede på Ikast Gymnasium, og det var planen, at hun derefter skulle på Universitetet i Århus, så hun blev hjemme i Danmark.
Efter 4 dejlige år i Norge, hvor vi kom rundt i hele landet på ferier, og hvor vi alle fik lært
at stå på ski, flyttede vi i 1987 tilbage til Danmark, og jeg fik igen arbejde i Flyvertaktisk Kommando i Karup. Vi købte et hus på Skovvej i Frederiks. Jeg havde faktisk ikke tidligere for alvor haft Frederiks i tankerne som mulig bopæl, og Ingrid var jo noget spændt på, hvad det var, jeg havde købt – for hun havde overhovedet ikke set huset, inden vi flyttede hjem fra Norge! Men hun var tilfreds, og Frederiks lå egentlig fint med gode busforbindelser og kun 12,5 km på cykel til mit arbejde, og da den tidligere jernbane blev til Alhedestien med fin belægning, kunne jeg cykle ad den til og fra arbejdet året rundt.
Fra 1990 var jeg i 1½ år udstationeret til Vedbæk i forbindelse med udnævnelse til Major, så Ingrid var igen alene på hjemmefronten mens jeg uge-pendlede frem og tilbage. I 1991 var jeg tilbage i FTK, hvor jeg blev chef for en større sektion med 90 medarbejdere fordelt i flere forskellige afdelinger, så det varede ikke længe, før jeg igen havde gang i skriveriet, for jeg følte, at der var stort brug for noget til at holde alle medarbejdere oplyst om, hvad der foregik de forskellige afdelinger og fag, og så vi kunne holde sammen som en enhed. Jeg startede et tjenestedsblad, som kom til at hedde KOM-Posten, og som udkom i de følgende 10 år, indtil jeg blev pensioneret. Igen måtte jeg erfare, at det går ikke af sig selv, så der skal hele tiden skubbes på, hvis det skal lykkes at holde gang i projek-
tet, og meget må man selv producere. Men når bladet udkom, varede det ikke længe, før alle havde læst det!
Mine 43½ år i Flyvevåbnet inden for et fagområde, der har været tæt forbundet med den enorme elektroniktekniske udvikling, har været meget interessant. Vi startede med de klodsede gamle rørradioer og morsenøgle, over transistorernes indtog og dermed til stadigt mindre udstyr og til moderne datakommunikation med brug af satellitter, internet og trådløst telefonudstyr. En næsten eventyrlig udvikling, som jeg på den måde har været tæt på. Jeg har i 1996 skrevet og udgivet en bog om Flyvevåbnets Signaltjeneste gennem et halvt århundrede med titlen "Framorsenøgletildatanet".Den giver et rimeligt indtryk af det arbejde, som jeg beskæftigede mig med i årene i Flyvevåbnet, om udstyret og om de gode kolleger. Bogen blev kun lavet i 400 eksemplarer og var hurtigt udsolgt, men jeg får faktisk stadig af og til henvendelse fra mennesker, som har interesse for emnet, eller som måske selv har været i faget, så i 2003 lavede jeg en hjemmeside www.flvsig.abchris.dk, så interesserede kan læse og købe den på nettet. Den kan da også lånes på biblioteket.
2001 fyldte jeg 60 år og måtte acceptere at blive pensioneret fra Flyvevåbnet. Flyvevåbnet har behandlet mig godt, og det har været et interessant arbejdsliv. Jeg har fået de forfremmelser, som det var muligt i min linje, og jeg har haft mange forskellige arbejdsopgaver, en høj grad af selvstændighed og et betydeligt ansvar. Lønnen som statsansat var ikke fed, men det har været en forholdsvis sikker og stabil levevej, og jeg kan uden at lyve sige, at jeg har været glad for at gå på arbejde hver eneste dag - dét er da en værdi i sig selv.
Så var jeg altså pensioneret, men jeg var slet ikke klar til et stille liv som fuldtids pensionist. Jeg var imidlertid meget klar over, at det at finde et arbejde som 60-årig absolut ikke var så ligetil, og slet ikke som arbejdsmarkedet så ud på det tidspunkt. Jeg besluttede at gå mere offensivt til værks: Jeg lavede en Internet hjemmeside med en profil af mig selv, hvad jeg havde lavet, og hvad jeg kunne tilbyde. Derefter fandt jeg et stort antal firmaer i Viborg, Herning og Karup, som havde en e-mail adresse, og så sendte jeg en mail til alle firmaerne, hvor jeg med nogle få ord tilbød min arbejdskraft - og så i øvrigt
opfordrede dem til at klikke på linket til min hjemmeside.
Strategien bag den fremgangsmåde var, at jeg var klar over, at det ikke kunne nytte noget at sende et langt brev med alle mulige oplysninger, for det ville de fleste ganske sikkert ikke gide at læse. Men, med en kort mail og et link til min hjemmeside-profil, så tænkte jeg, at man nok ville læse de par linjer – og så kunne man nok alligevel ikke nære sig for lige at klikke på linken til min profilside for at se, hvad det var for en starut, og så kunne jeg da håbe, at de alligevel ville læse noget af det.
I hvor høj grad det virkede, ved jeg naturligvis ikke, men det var godt nok til, at jeg faktisk fik 3 henvendelser om job. Og på den måde endte det med, at jeg fik en stilling som personalekonsulent ved Herning-afdelingen af Adecco A/S (www.adecco.dk) , som er en del af verdens største rekrutterings- og vikarfirma, Jeg startede dér ugen efter, at jeg var pensioneret fra Flyvevåbnet!
Jer er stadig ansat i Adecco, og i oktober passerede jeg de 16 år i firmaet. Det er så min 3. arbejdsplads i de 63 år, så man kan ikke beskylde mig for at rende af pladsen i utide. Med de mange år i samme ’firma’, kunne man måske tro, at det blev rutine og kedeligt. Det har det heldigvis overhovedet ikke været, for i Flyvevåbnet havde jeg jo gennem årene mange arbejdsfunktioner og ansvarsområder på forskellige niveauer, og det samme har jeg haft i Adecco. Lidt efter lidt har jeg fået nedsat arbejdstiden, så i dag er det 12 dage ugentligt, og det meste af tiden arbejder jeg fra hjemmekontoret. Adecco har været large, dels at de ansatte en 60-årig og dels, at de har beholdt mig så længe, men de har jo også en meget fleksibel arbejdskraft, som de kan trække på efter behov.
PS.Selv om jeg hele livet har væ-
ret med i sport, så var det først på veteran fodboldholdet i AIF Frederiks, at jeg oplevede at vinde et mesterskab! Efter 2. plads i 1994 vandt vi i 1996 det jyske mesterskab. Det var stort.
Nå, men hvad så med P-Nyt?
Bladet har jo nu eksisteret i 25 år. Flere af jer kendte måske Erling Mellerup, som desværre døde i 2013, men han var en af dem, der var med til at starte bladet i 1993. Mellerup og jeg var telegrafister og officerskolleger i det samme arbejdsfelt igennem mange år i Flyvevåbnet, så han kendte mig rigtig godt, og da han i foråret 2009 ønskede at stoppe med arbejdet med P-Nyt, var det ham, der henvendte sig til mig og lokkede mig med som hans afløser i redaktionen. Han vidste nok, at jeg havde en svaghed for det med at skrive og lave blade og han kendte jo også det blad KOM-Posten, som jeg omtalte tidligere. Jeg sagde ok, og har nu været i redaktionen i næsten 9 år, og med bladet her har jeg været med til at lave de seneste 35 numre af bladet.
Da jeg kom i redaktionen, var jeg interesseret i at forsøge at opdatere bladet til et mere moderne og professionelt udseende. Det var alle med på, så jeg tog i første omgang fat på at ændre bladets udseende og indhold med ny forside, ændret typografi og med tekstopsætning i spalter. Senere gik vi over til farvetryk, først med omslaget og snart efter hele bladet, og senest valgte vi et lidt større format. Det var tydeligt, at bladet med disse ændringer fik et meget mere indbydende udseende, og redaktionen fik mange positive tilbagemeldinger fra læserne. Også i antal sider er der sket en kraftig udvikling fra de 20 sider i det første nummer. Senere var der i en årrække 32 sider, derefter 40 - og siden det første nummer i 2015 har der været 44 sider. Dette jubilæumsnummer bliver undtagelsesvis lidt større.
Engang i 2011 fik jeg en henvendelse fra Alhedens Borgerforening i Frederiks om jeg
ville redigere deres medlemsblad ”Borger Nyt”. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så det blad har jeg også lavet siden samtidig med, at jeg er blevet involveret i andre opgaver, bl.a. etablering og drift af hjemmeside og forskellige praktiske gøremål, projektgruppe for Pakhuset og andet. Borgerforeningen har gennemført mange fine projekter for byen, så det er virkelig værd at støtte.
Min lille fritidsinteresse rygtes åbenbart, så jeg har hjulpet flere med at opsætte og redigere slægtsbøger, og senest har jeg redigeret og opsat bogen ”HaldEge1917-2017”,som også kan ses på bibliotekerne. I mine frivillige gøremål har jeg som regel valgt at hjælpe med praktiske ting og ikke blande mig alt for meget i bestyrelsesarbejde. Den arbejdsfordeling passer mig bedst.
Fra 2009 til 2015 overtog jeg driften af datastuen på Frederiks Dagcenter og gennemførte i vinterhalvårene i alt 11 9-ugers EDBkurser med tilsammen næsten 70 seniorer, som jeg underviste i brug af computer og forskellige programmer. Fra kommunens leder af området fik nogle af os brugere af dagcentret en opfordring til, sammen med personalet at danne et centerråd, som kunne være bindeleddet mellem personalet og alle brugerne, og et redskab til at formidle et bedre samarbejde i dagligdagen.
Centerrådet blev dannet på et offentligt møde i februar 2014, hvor jeg blev valgt ind som deltager. I de forløbne fire år har rådet arbejdet med mange emner, og fra flere sider har vi fået positive tilbagemeldinger, så vi tror da, at det faktisk har gjort en forskel. Hvert år i maj er der årsmøde og valg til rådet, så efter de fire år har jeg besluttet, at min post nu må afløses. Jeg håber, at der møder mange op til årsmødet den 15. maj, og at der vil være flere, som stiller sig til rådighed som kandidat til rådet.
Bor godt i Frederiks
Ingrid og jeg har altid været godt tilfredse med at bo i Frederiks, og vi boede i 30 år på Skovvej, som i vores tid ændrede sig fra et børnekvarter til et sølvbryllupskvarter - og i vores tilfælde guldbryllup, som vi kunne fejre i 2013. Efterhånden som alderen tæller op for os begge, og skavankerne melder sig, bestemte vi os for i tide at flytte til et hus og have, som ikke krævede så meget vedligehold. En lejlighed i Herning eller Viborg passede os ikke, så vi besluttede at blive i Frederiks, hvor vi begge kender mange mennesker, og i marts 2017 flyttede vi til et nyt hus på Tværgade, som vi har fået bygget efter vores ønsker. Her håber vi at kunne fortsætte de mange gode år i Frederiks.
På Dagcentret i Frederiks står et veludstyret snedkerværksted klar til dig. Der er alle maskiner og alt udstyr, så du kan lave alt i træ, som du har lyst til, lige fra fuglekasser til reoler og finere ting. Der er masser af træ til gratis anvendelse, og du kan selv medbringe træ, hvis du har andre ønsker. Der er åbent hver dag, men der skal altid være 2 personer til stede.
Sekontaktinfopåside27
Afløsere søges til cafeen i Frederiks Dagcenter Har du et par timer til overs en gang imellem?
Har du lyst til at vide mere, kan du uforpligtende kontakte personalet på 8787 6410 eller Inger Schmidt på til. 6081 2587
Bestillingen foregår ved, at du henter en bestillingsseddel på Frederiks Dagcenter eller på Plejecenter Åbrinken, hvor du plejer at hente batterier, udfylder den og sender den med posten. Efter nogle dage modtager du dine bestilte batterier vedlagt en ny bestillingsseddel, som du skal bruge næste gang, du bestiller batterier.
Brugte batterier skal du lægge i en pose ovenpå din affaldsbeholder på tømningsdagen, så vil de blive taget med på miljøstationen og destrueret, så batterierne ikke er til skade for miljøet.
1. Grete Nielsen
Jernbanegade 29, Frederiks
2. Kirsten Dyhrberg Christensen
Solvænget 124, Frederiks
3. K.Å. Johansen
Kongemosevej 27, Frederiks
4. Grethe Korsgaard Andersen
Fasanvænget 37, Karup
5. Marie Pedersen
Kingosvej 46, Frederiks
Sponsorer af præmier:
Dagli`Brugsen
Super Brugsen
Rema 1000
Karup Pensionistforening
Frederiks Pensionistforening
Skelhøje Købmandsgaard
4. præmie er 3 bankoplader
5. præmie er en overraskel-
Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige gevinster udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stolt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid.
