Artikel fra
2012-1
En hedegård fra Kølvrå
Red.: Arne Christensen
Sektion 1: Side 3 Hedegaard i Nordsjælland 8 Midtpunkter 30 Dragoner i kamp i Karup
Sektion 2 (side 12-23): Programhæfte Redaktionelle oplysninger er på side 30
Stald og bageovn fra Ansgaarden, Kølvrå (Foto: Poul Vester)
2
En hedegård fra Kølvrå i Nordsjælland
På Frilandsmuseet mellem Sorgenfri og Brede i Nordsjælland findes en hedegård, som omkring 1941 blev flyttet hertil fra Kølvrå som et eksempel på en typisk bebyggelse fra de jyske hedeegne. Gården lå i læ bag Ansgård Bakke, lidt nord for den gamle hedevej fra Kølvrå til Grove. Iflg. Frilandsmuseets beskrivelse består gården af tre fritliggende længer af spinkelt bindingsværk omkring den græsbevoksede gårdsplads med mødding. Vestlængen plantagegran fra senere tid. Væggene er af mursten og i enkelte tavl af soltørrede lersten. Stolperne står direkte på syldstenene uden fodrem, og bjælkerne er lagt ovenpå tagremmene. Tagene er afvalmede af lyng og halm i vekslende lag.
Her samledes folk fra egnen vinteraftener til bindestue, dvs. fælles strikning af den hjemmespundne uld. I Kølvrågårdens (som egentlig hed Ansgaard) dagligstue ses bukseblok og strømpeforme til valkning af færdige uldvarer. Både mænd og kvinder strikkede, og man havde altid sit strikketøj på sig. Så kunne man strikke, mens man gik eller i pauser fra hverdagens gøremål. Efter den i Jylland ret almindelige skik, findes to bordendebænke. Den ene er husfaderens hædersplads. I udlængerne er der forskellige redskaber til tørvegravning. Tørven var i det træfattige Vestjylland en vigtig varmekilde. Lyng blev brugt til kreaturfoder om vinteren, til brændsel og
Imod nord stuehus, rødkalket med sort tømmer. Ved østgavlen og nordsiden kålgård inden for dige af græs - og lyngtørv. Indgang fra gårdspladsen ved vestgavlen til forgang; til højre stuen, æ bindstow, med lergulv og bilæggerovn. Under vinduerne langbord med vægfaste bænke. 3
til tækkemateriale. I stalden ses dyndsko til hestene, som blev brugt, når der skulle køres i våde og sumpede enge. Bageovnen, hvor man bagte brød til halvanden måned ad gangen, er af hensyn til brandfaren anlagt frit vest for gården i en lille græsbevokset høj.
født på Ansgården. Da gården skulle nedrives og flyttes ’sneg’ han sig til at fjerne 6 mursten, som han murede ind i det senere så berømte ’Sneglehuset’, som han var ved at opføre på Haderisvej. Og der kan de beses den dag i dag! Samme kilde mener at vide, at det var 3. gang disse sten var i brug, idet de oprindelig skulle stamme fra ’Karup kloster’.
6 mursten endte i hus i Haderup En sjov krølle på historien fandt vi ved de fotos, som Poul Vester har taget. Han fortæller, at skorstensfejer Magnus Lauridsen i Haderup var
Acton Friis om Ansgården Acton Friis og maleren Johannes Larsen besøgte Ansgaard på deres rejse gennem Jylland og skrevet om den i ”De jyders land”:
Billeder fra filmen
4
Fra stuehusets vestgavl, der er repareret med marksten forneden
”I Kølvrå så jeg en af de mærkeligste og ældste hedegaarde, sikkert et unikum selv i disse egne. Den hedder Ansgård og er ca. 160 år gammel for yderlængernes vedkommende, mens stuehuset er en smule yngre med røde mursten og bindingsværksstolper af knudret egetømmer, mens de to yderlænger har måttet nøjes med fyrretræ. En fjerde længe, som lå mod øst, er nu nedrevet. Gården har været gammel allerede da Mads Dos og Mett Kjølvroe traskede i lyngen heromkring på deres stunthoser og sang til hinanden over moser og kær. Endnu ligger der et tungt og gammeldags præg over den lille hedegård med de usammenbyggede længer i dens dalkløft og over de omgivende hedearealer.” Peter Lauridsen Gårdens ejer, Peter Lauridsen, var født i Nørre Felding i 1863. I 1885 kom han på Vallekilde højskole og vinteren efter på vinterlærerseminarium i Staby. I de følgende år arbejdede han som murer og teglværksarbejder om sommeren, og om vinteren som skolemester ved en af de
små ensomt liggende biskoler i Kølvrå, Grove, Gråsand og Fårbæk. Acton Friis: ”..og således spredte han sine kundskaber over en kvadratmil hedejord. Han var en klog og meget vidende mand at tale med. Han var ikke det, man forestillede sig ved en skolelærertype men en egen mærkelig hedebondetype. Man kan nok se, at der under hans vandringer fra sted til sted og hans gang bag ploven er faret mangen en vestenstorm henover hans hoved, hår og skæg. Men et par rarere og mere godlidende øjne skal man søge længe efter; han har langtfra været nogen bussemand for børnene, og han er en klog og meget vidende mand at tale med.”
Efter at være blevet gift, lagde han lærergerningen på hylden og købte i 1898 den 200 tdr. land store hedegård, som var land- og skyldsat til 1 td. Hartkorn, og hvis jorder strakte sig helt ud til sogneskellet ved Ilskov. Ansgård nævnes helt tilbage i 1638 sammen med Kjølvraagaard som fæstegårde under Herningholm, men de nuværende bygninger er fra omkring år 1800, hvor den mindste længe mod syd er den ældste. Frilandsmuseet havde i længere tid været interesseret i at købe gården, men Peter Lauridsen var ikke inte..forts. s. 27
5
resseret i at sælge. På vegne af Frilandsmuseet lykkedes det dog museumsforstander H.P. Hansen fra Herning i 1932 at lave en handel med Peter Lauridsen på den betingelse, at ejeren kunne blive boende så længe, han ønskede, og bygningerne skulle først derefter flyttes til Lyngby. Prisen blev aftalt til 500 kr., som skulle indbetales i en bank og trække renter, indtil Frilandsmuseet overtog gården, og dertil træ til et nyt hus.
med meget få og simple redskaber. At ilde ovnen, lave dejen og især at servere det lækreste rugbrød for tusindvis af gæster på et museum, hvor de alle enstemmigt siger, at det er superlækkert. At servere brødet for børn, hvis forældre undrende ser til, mens de yngste i familien beder om mere brød, selv om de hjemme aldrig spiser rugbrød!
Aftalen holdt indtil tyskerne gjorde krav på området, hvorefter Peter Lauridsen måtte flytte og bygningerne blev brudt ned. Hver sten og hvert stykke træ blev omhyggeligt bevaret og mærket til genopførelse i nøjagtig samme stand på den nye grund i Nordsjælland. Flytningen og genopførelsen tog 2 år . Frilandsmuseet bager i den gamle ovn Diætist og økonoma Michael Ejstrup viser de mange gæster på frilandsmuseet de gamle teknikker ved at bage i en stenbygget ovn og serverer smagsprøver på det enkle rugbrød. Han fortæller på Frilandsmuseets hjemmeside, at hans bedste brødminde er genopdagelsen af at bage rugbrød i en gammel stenbygget ovn fra den jyske hede ved Karup. Genopdagelsen af, hvordan man faktisk kan bage brød i verdensklasse
Film fra 1929 viser rugbrødsbagning på Ansgaarden En meget fin film, der blev optaget af Kaj Uldall i 1929, viser hele arbejdsgangen, når der skal bages i oven. Filmen er overført til digitalt format og kan ses på denne link: http://youtu.be/IxJqQzIWWqg Kilder: Frilandsmuseet De jyders land, 1931 Viborg Stifts Folkeblad, 1941 De danske heder, 1943 For interesserede: På biblioteket findes et ringbind med udklip
Har du problemer med at bruge din computer? Jeg er ikke tekniker eller specialist, men hvis du har brug for et råd og lidt hjælp fra bruger-til-bruger, så vil jeg gerne forsøge. Se under Dagcentrets aktiviteter onsdag (s. 19). 27
Artikel fra
2014-3
Gamle regnskaber fortæller historie
Red.: Arne Christensen
Gamle regnskaber fortæller historie Peter Lauridsens genfundne regnskaber fra ”Ansgård” giver et tidsbillede fra 1936-1944 P-Nyt har tidligere, i marts 2012, bragt en beretning om den gamle hedegård fra Kølvrå, som blev bevaret for eftertiden ved at blive flyttet til Frilandsmuseet i Nordsjælland, da tyskerne forlangte både den og beboerne fjernet fra flyvestationens område. Gamle regnskaber fundet Nils Larsen på Drakenvej i Kølvrå har for år tilbage boet i huset på Uhrevej 8, som før da var ejet af en søn, Laurids, af den sidste ejer af Ansgården, Peter Lauridsen. Niels Larsen fandt på loftet og i skunken i huset på Uhrevej flere efterladte papirer, blandt andet adskillige regnskabsark over flere år, som var udarbejdet af netop Peter Lauridsen. Udover at være landmand og gårdejer var Peter Lauridsen uddannet som vinterlærer og havde i mange år, inden han i 1898 købte den 200 tdr. land store hede-
gård, virket som skolemester ved de små og ensomt beliggende biskoler i Kølvrå, Gråsand og Fårbæk. Hans ry som en vidende mand kan vel bekræftes, når man i de efterladte papirer kan finde regnskaber for årene 1936 1944 for den daglige drift og husholdning, som vidner om, at Peter Lauridsen havde styr på økonomien og havde en regnskabsmæssig indsigt, som sikkert ikke var almindelig blandt bønder dengang. Afregning fra mejeriet På kopien herunder ser man en afregning fra mejeriet ”Kilden” i Karup. Det fremgår, at der er leveret i alt 565 x ½ kg sødmælk over de 4 uger i perioden 16/7 – 12/8 1937. Derfor afregnes 24,18 kr. Herfra trækkes 6,75 kr. for skummet- og kærnemælk, som er leveret retur. Netto udbetales 17,43 kr.
31
Kan genfindes i regnskabet Når vi så kigger på Peter Lauridsens regnskab, kan vi for august 1937 genfinde beløbet som indtægtsført i regnskabet under 20. august: ”Mejeriet – udbetaling”. Vi kan også se, at andre havde øje for Peter Lauridsens flair for regnskab, idet han har indtægtsført 30 kr. som løn for arbejdet som revisor i Foderstofforeningen. Udgifter til daglejere Vi kan også se, at der har været travlhed
32
i landbruget i august måned, for der er udbetalt løn til flere medhjælpere: ”Svend Hansen høstet Rug med Selvbinder” 16 kr., ”Magnus og Gerda Rækning og Slåning (?)” 5 kr., ”Laurits kjørt Rug ind” 3 kr., ”Magnus og Gerda i Engen mv.” 5 kr., ”Laurits og Signe ved Høstarbejde” 4 kr., ”Laurits kjørt 4 læs Hø hjem” 2 kr., ”Henry høstet Havre” 8 kr. ”Fr. Larsen Dagløn ½ dag Opbinding” 2,50 kr. At Peter Lauridsen skulle have lidt hjælp med høstarbejdet, kan vel heller ikke undre, når vi ved, at han er født i 1863 og derfor er 74 år gammel i 1937. Det tidlig-
ste regnskabsblad er fra 1936, hvor vi bl.a. kan se, at Peter Lauridsen oppebærer en månedlig ”Pension fra Skolefonden” på 55,42 kr. Bedriften afvikles 1944 er det sidste år, vi finder regnskabsblade fra, hvilket er helt naturligt, for gården er nu ved at blive nedtaget og flyttet, og bedriften er ved at blive afviklet. Vi ser bl.a., at Peter Lauridsen har solgt en hakkelsesmaskine for 50 kr. samt leveret dyr til slagter for 110 kr. og køer til Hans Nielsen for 300 kr.
Flere steder i regnskabsbladene kan man se, at der er overført et beløb, som regel 300 kr., til opsparing på bankbog, og da vi også kan se, at han i 1944 modtager aldersrente 81,25 kr. og at hans pension fra skolefonden nu er 141,36 kr., kan man formode, at Peter Lauridsens følgende år som pensionist var rimeligt sikrede. Niels Larsen fortæller til P-Nyt, at han ved lejlighed vil aflevere regnskabsbladene til historiske arkiver, så de kan blive bevaret som en del af egnens historie. 33