Formandens klumme Den første begivenhed siden sidst var den 10. februar, hvor Marianne og jeg deltog i en reception i Alhedehallerne, i anledning af AIF’s 100-års jubilæum. Det er jo fantastisk at have to velfungerende foreninger i Frederiks med 100 år på bagen. Stort tillykke til AIF, og lad os fortsætte det gode samarbejde til glæde for området. Så blev det forår, og bypedellerne i Anlægget begyndte allerede i marts med at rive blade væk fra stierne og nedfaldne grene, ligesom græsset fik en tur. Når det er godt vejr, er der ofte unge, der hygger sig om aftenen ved bålplads og shelters, hvilket er dejligt, når blot de rydder op efter sig . Efter lidt problemer virker App'en til at åbne/ låse til toilettet heldigvis igen, så man kan gøre det på afstand, nu hvor der er åbent i dagtimerne. Vi har jo gennem mange år kunnet glæde os over at have et stort antal frivillige, der har påtaget sig forskellige opgaver. Sådan er det stadig, selv om vi nu er blevet en del af Viblands bypedel-ordning, og aftalen er underskrevet af begge parter. Vores forsikringer hos Alm. Brand har fået et kritisk eftersyn. Som forening kan vi kun tegne en erhvervsforsikring, og det har vist sig, at når det gælder arbejdsskade- og ansvarsforsikring, er dækning af frivillige en gråzone (i modsætning til ansatte). Det har Vibland reageret på og fået en speciel aftale med Gjensidige Forsikring, hvor det er skrevet ind i policen, at arbejdsskade- og ansvarsforsikring dækker landsbypedellerne, når de er aktive i deres by. Vi har derfor valgt at opsige vores forsikringer i Alm. Brand og flytte arbejdsskade- og ansvarsforsikring til Gjensidige Forsikring, hvor der også er tegnet en forsikring for bestyrelsesansvar. Alle 3 forsikringer godtgøres i øvrigt af Viborg Kommune. Bygningsforsikring for Pakhuset og Anlægget samt Løsøreforsikring har vi også opsagt og i stedet tegnet i GF Forsikring.
På generalforsamlingen den 15. marts kunne vi glæde os over igen at have alle pladser besat, med 5 i bestyrelsen og 2 suppleanter. På det konstituerende møde den 29. marts blev der ikke ændret på fordelingen af arbejdsopgaver, så jeg er stadig formand, Marianne næstformand og Fanney sekretær. På generalforsamlingen var det en stor glæde at kunne modtage 32.000 kr. fra FROST, og et par dage efter fik Alhedens Borgerforening en donation på 5.000 kr. fra Lions Karup, som påskønnelse for det frivillige arbejde i lokalområdet. Det luner og forpligter, så vi ønsker, at de donerede midler skal bruges til noget, der kommer lokalsamfundet til gode. Som det kan læses andet steds i bladet, har vi flere idéer, men hvis det lykkes at aktivere områdets unge, vil vi gerne lave noget for dem – men det er vigtigt, at de selv er med til at bestemme, hvad det skal være. Vi har selv penge til at sætte i projektet, men der er også mulighed for at søge midler fra den pulje, som Landdistriksudvalget har afsat til ”Det gode børne- og ungdomsliv i landdistrikterne”. Marianne er kontaktperson til Pakhuset, hvor hun tager sig af alt fra rengøring til udlejning. Der er en del udlejning af Pakhuset til forskellige formål, men man skal selv gå ind på hjemmesiden og se, om der er ledigt og booke plads - og lokalet skal efterlades i samme stand, som man modtog det. Når arrangementet er afholdt, giver Marianne besked til kassereren, som så sender en regning. Lørdag den 23. april er der affaldsindsamling i Frederiks, så byen tager sig godt ud til konfirmationerne i ugen efter. Da bladet har deadline den 10. april, ved vi ikke, hvordan det går, men vi håber, at mange har lyst til at deltage i arbejdsfællesskabet. Thilde er kontaktperson til flagalléen og til
3