3 minute read

Hvor løber vandet hen?

Next Article
Generalforsamling

Generalforsamling

I Frederiks foregår der i disse år mange aktiviteter fra Viborg kommune og såmænd også fra de enkelte grundejeres side vedrørende spildevand. Flere steder modtager man påbud om, at spildevand og overfladevand skal separeres og afledes i hver sin ledning. Den enkelte grundejer og Energi Viborg Vand (som også betales af forbrugerne) deler udgifterne, som også for borgerne kan blive betydelige. Alt for at sikre, at de øgede mængde spildevand og overfladevand hver for sig kan afledes på en sikker måde, så oversvømmelser og grimme opkast fra kloaker kan undgås. Som tidligere omtalt her i bladet, vil der ske et stort arbejde med separatkloakering i et område omfattende Parkalle, Nørregade og Holbergsgade. Desuden vil der blive nedgravet forskellige typer bassiner på Trehusevej, ved skolen og på P-pladsen ved fodboldstadion. Da det ikke alle steder kan lade sig gøre at separatkloakere, vil nogle ejendomme fortsat være tilkoblet fælleskloak, hvor regn- og spildevand løber i samme ledning. Det store bassin på Vestermarksvej modtager vand fra en sådan fælleskloak og sender det videre til Karup Renseanlæg. Andelen af regnvand i de tilbageværende fælleskloakker bliver dog reduceret kraftigt som følge af separatkloakeringen, hvormed risikoen for opstuvet spildevand i kældre også bliver væsentligt reduceret.

Advertisement

Det store bassin med overløb og pumpestation blev etableret på Vestermarksvej for en del år siden. Her vises nogle billeder fra det store anlæg

...hvor løber vandet hen - i dag løber det meste til Karup, men efterhånden skal vi selv beholde regnvandet!

Blomsterkummerne ud i maj

En forbier, igen

Så snart vi kan være sikre på, at nattefrosten har sluppet taget, vil de 24 blomsterkummer blive tilplantet og placeret som sidste år. Vi håber på 1. uge i maj. Vi håber, at vores gode plejeforældre igen i år vil påtage sig opgaven med at passe dem med vand og omsorg. Igen i år, med Agroland i Grønhøj som sponsor, vil hver plejer få en stor dunk gødning. Det virkede fint sidste år.

Borgerforeningens bestyrelse havde indstillet en gruppe på 4 af foreningens frivillige til prisen som ”Årets ildsjæl” i Viborg kommune. Vi har tidligere fortalt om 2 forudgående indstillinger af enkeltpersoner, som i begge tilfælde blev nummer 2. Denne gang lykkedes desværre ikke for den indstillede gruppe at komme blandt finalisterne.

Nyt trailerskur?

Borgerforeningens 84 flagstænger med flag og trailer har vi i lang tid haft oplagret hos Mac-Y. Det har vi været glade for, men de fik selv brug for pladsen, så på det seneste har materiellet været oplagret i den gamle lade hos den tidligere trælasthandel på Solvænget. Vi ved jo (og håber på) at det område vil blive udbygget til beboelse, og så vi må igen se os om efter en plads. Det bliver ikke let at finde en stor tom bygning centralt i Frederiks, så bestyrelsen har bestemt sig for at undersøge muligheden for, at vi selv kan bygge et trailerskur, hvor vi både kan opbevare flagstængerne og også hænge flagene til tørre, når det er nødvendigt. Frivillige har allerede påtaget sig opgaven med at tegne et skur, finde en passende placering og også beregne, hvad det cirka vil koste samt søge byggetilladelse. Vi håber derfor, at vi igen kan trække på vores frivillige, når det kommer til opførelsen - flere og nye kræfter må meget gerne melde sig. Giv besked til bestyrelsen eller til redaktøren..

This article is from: