Skulpturer i Frederiks

from BorgerNyt 2022-2

Formandens klumme

Historierne bag Kartoffelpigen, Integrationsskulpturen og Kartoffelkurvene Af Jann Rasmussen

Kartoffelpigen på den oprindelige plads Efter at det er blevet lavet så smukt i bycentrum, og de to byskulpturer er blevet mere synlige, synes jeg, at jeg vil fortælle lidt om historien bag dem. Mange nye borgere er kommet til byen og går dagligt forbi de to skulpturer. Kartoffelpigen: Skulpturen blev rejst i 1984 for at markere 225 års jubilæet for Kartoffeltyskernes ankomst her til Heden. En komite bestående af Birthe Poulsen, Jørgen Lind, Poul Erik Krath, der blev formand, Arne Krath, Karl Bitsch og undertegnede, der repræsenterede Lokalhistorisk forening, mødtes i 1983 for at planlægge en kommende skulptur, og indsamlingen begyndte.

I løbet af et år nåede vi op på ca. 90.000 kr., hvilket var meget flot. Men de skulle jo bruges til en skulptur.

Vi henvendte os til Erik Heide, stenhuggeren og kunstneren på Mors, og han sagde ja og var meget interesseret, for som han sagde, han kørte tit forbi Frederiks bymidte., og han syntes, der manglede noget på det gamle jernbaneterræn. Han indsendte i løbet af kort tid en skitse, der viste, at han ville stille alle de gamle granitkvadre fra jernbaneterrænet sammen, så de udgjorde en stor og høj sokkel, og ovenpå ville han sætte en 2-3 m høj stenkartoffel. Vi var straks meget begejstrede for ideen, men da han så forlangte, at der skulle udskrives en konkurrence med en præmiesum på 75.000 kr., inden projektet kunne gå i gang, indså vi straks, at så slog de 90.000 kr. ikke til, og vi måtte sige nej til projektet. Jørgen Lind kendte en stenhugger i Herning, og han foreslog, at vi kontaktede ham om et forslag. Ole Mønster Herold var hans navn, og i løbet af kort tid kom han med en model på størrelse med en hånd af

Poul Erik Krath afslører Kartoffelpigen en Kartoffelpige, udskåret i fedtsten.

Hun lignede i den grad Den lille Havfrue, (Karup kartoffelmelsfabrik købte den). I komiteen var der stemning for, at han kunne få opgaven, for vi kunne både betale den og lave et anlæg til den.

Og så gik Herold i gang. Da vi spurgte ham, om vi måtte følge projektet, fik vi lov til det, men hver gang, vi havde planlagt et besøg, var der altid en begrundelse for, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Da den færdige skulptur kom en fredag middag og skulle sættes ned på soklen, fik jeg et mindre chok og kom hjem til min kone og sagde, at det var absolut ikke det projekt, vi havde givet tilsagn til. Skulpturen blev dækket til igen, og om lørdagen var der samlet mange folk omkring skulpturen, og komiteens formand, Poul Erik Krath, skulle afsløre pigen. Han fik et chok og var nær besvimet. Nu stod hun der så, men det hjalp meget,

Integrationsskulpturen på torvet da symbolikken i skulpturen blev forklaret: Både ryggens form og armenes rundinger var taget efter en kartoffels rundinger. Imellem hænderne har pigen små kartofler. I granitkvadrene blev Stine Bitschs indskriptionsord hugget ind. Hendes digt blev rammet ind, og granitkvadrene blev trods alt brugt. I dag kan man bedre se skulpturen, så den er kommet til sin ret. Mange turister stoppe også op, og det er en fornøjelse at ser, hvordan man har fået egnens historie fortalt på så fin en måde både med skulptur og info-tavler. Jeg er sikker på. at kendskabet til kartoffeltyskernes historie bliver mere udbredt. Integrationsskulpturen Da 250 års jubilæet nærmede sig, blev der nedsat et udvalg, bestående af undertegnede, Hanne Jørgensen og Erik Boel, og det fik den opgave at rejse en mere moderne skulptur til minde om den integration, der har fundet sted over de 250 år og er blevet så vellykket. Vi kontaktede også denne gang Erik Heide for at høre, om han helt havde opgivet sine kartofler, men nej. Han sendte straks et nyt forslag ind, og han ville lave en stor granittallerken på 3-4 m. i diameter, ca. 30 cm tyk og ovenpå placere 3 kæmpe kartofler, udhugget i granit. Den skulle stå i rundkørslen ved kirken. Det var en spændende ide, og vi gik straks i gang med at undersøge, om det var muligt. Vi fik nej fra trafikstyrelsen i Herning, der begrundede afslaget med, at den ville blive for farligt for trafikken. Så vi måtte starte forfra og fortsætte med at sende breve ud om indsamling af midler. Erik Jørgensen, der var leder af Tangemuseet, gav os det tip, at bidragsydere, der gav mere end et bestemt beløb, ville få deres navn på skulpturen i alfabetisk orden. Mange små bidrag fra enkeltpersoner kom ind lige fra 50 kr. til 1.000kr., og i løbet af året lykkedes det at få 60.000 kr samlet sammen.

En af kartoffelkurvene I mellemtiden havde udvalget så den opgave at finde en kunstner, der kunne komme med et oplæg, og en glædestrålende Hanne Jørgensen kunne fortælle, at hun havde gjort et stop ved Stenbonden i Salling, Jakob K. Vestergård, og han havde nogle store granitkvadre til at ligge. Han ville komme med et forslag, og vi faldt øjeblikkelig for forslaget og gav ordre til, at han kunne gå i gang.

Vi fik enkelte ændringer ind, således at der på soklen ud for de 2 lodretstillede søjler kom til at stå 1759 og 2009. På bagsiden af soklen ser man 3 halve kartofler. Og hvorfor hedder skulpturen så Integrationsskulpturen? De to lodrette søjler skal symbolisere ”dem” og ”os”. Og den skråstillede overlægger er ”vi”, for alle er blevet til en fælles befolkning på Heden.

Når I ser på den skrå kvadre, fremgår det også, at oversiden bliver mere og mere poleret, efterhånden som den nærmer sig 2009- søjlen. Deraf navnet.

Når man tænker over det at blive integreret i et fremmed samfund, da tænk på at først omkring 1860 blev børnene undervist på dansk i skolen, og kirkesproget var tysk, så det var et tysk samfund i over 100 år. Integrationen er gennemført og er blevet vellykket. Kurvene med ”kartofler” Samme år blev kurvene afsløret, og de har en meget speciel historie. På jagt efter noget, vi kunne sætte op i indkørslerne før byen, kom jeg ud til Poul Erik Krath i Firehuse, og da jeg spurgte ham, om han ikke havde noget, vi kunne bruge, mente han nok, der kunne ligge noget oppe på ladens loft. Straks faldt en gammel kartoffelkurv i øjnene på mig, og Poul Erik kunne fortælle, at den sandsynligvis stammede fra 1759. In-Service i Karup lavede 6 stk., så Grønhøj og Haurdal også fik kurve opstillet. De to Frederikskurves pris kunne udvalget selv betale, mens Grønhøj og Haurdal selv betalte deres. Jeg er sikker på, at kendskabet til kartoffeltyskernes historie bliver mere udbredt med de mindesmærker, der er rejst flere steder i området..