BorgerNyt 2022-2

Page 26

Fra Vagner Würtz’ dagbog (11) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som senest var i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks.

18. oktober 1950. Vor sommerferie gik til Mols - dennegang var Moster paa Mols rigtig ved Muffen og med paa en dejlig biltur. Vi startede Herfra en Mandag Morgen midt i Juli. Frida, Anker og Bedste og hele Familien her i Ejler Frederiksens Oakland. Vi gjorde Ophold i Silkeborg og var inde hos Knud P. Andersen og faa optaget en ”talende Traad” paa 15 Min. Og det var første Gang vi fik Bedstes Stemme optaget mekanisk. Den blev fin og Traaden er nu sendt til Carl og Anna i Minneapolis. Derefter gik Turen fra Silkeborg til Aarhus hvor vi bl.a. saa et engelsk Krigsskib i Havnen - det var Bedste der sagde ja, da jeg spurgte om vi skulle køre ned og se den en Aften ved 7 Tiden efter at vi havde været en Tur ude i Holgers Have i Aabyhøj. Dagen efter var vi en Tur i Mindeparken og ved Marselisborg og Varna, førend vi derpaa var inde og indtale to Grammofonplader til Carl og Anna. Det var foruden os Peders, Holgers, Elna og Kristian Thybo. Pladerne er sendt til Geier Jensen, R.K.I. Hutchenson, Minnesota U.S.A. som har lovet at spille dem paa Carl og Annas Sølvbryllup den 25 Novb. Tirsdag aften kørte vi fra Aarhus og til Mols, hvor vi havde 2 dejlige Dage inden vi kørte derfra igen Tordag Aften Kl. 7 og var hjemme i Skelhøje Kl. 9 uden at holde et eneste Sted paa Hjemvejen. Vi har i den sidste Tid spekuleret paa at faa Bygget vort eget Hus paa Grunden henne ved Ejner Bitschs vej. Marinus Bitsch, Gdr., har anbefalet mig at gøre det 26

hvis jeg kunde faa bygget for ca 20 Tusind Kr. Jeg har derfor forsøgt at lave en Tegning som skulde kunde slaa til - med anvendelse af brugt Barakmateriel fra Greovelejren. Jeg har faaet løselige Tilbud paa Varme, Barak og Snedker og Tømrerarbejde samt Elektrisk og Blikkenslager som tilsammen beløber sig til 17.500 Kr. og der mangler nu kun Murerarbejde med Materialer - det skulde kunde lade sig gøre for ca. 7-8 Tusind men det vil jo ogsaa sige at Huset kommer op paa mindst 25 Tusind. Nu bliver det jo saa et spørgsmål om jeg kan magte det, og jeg var jo kun blevet det anbefalet hvis det blev under 20 - saa hvis det gaar i 25 saa er det jo ikke sikkert at Bitsch vil hjælpe mig med Finansieringen. Nu taler Kommunisten Aksel Larsen i Radioen og han skælder ud over alt og alle. Han er næsten alene om virkelig Opposition. Så taler Udenrigsminister Gustav


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
BorgerNyt 2022-2 by Arne Christensen - Issuu