Fra Vagner Würtz’ dagbog (5) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. April 1942 Denne Vinter slaar alle tænkelige Rekorder i Kuldegrader og Varighed. Nu er hele Byen uden vand paa Begyndelsen af den 4 Maaned og alle en Vinters værste Strabadser har vi haft. Snefog mod Trafik og Postspærringer, Brændsel og Lysmangel, Islag og Afbrydelse af saa godt som al Telefon o.s.v. Folk slæber Brunkul i enkelte Sække for der skal jo fyres, selvom og Brændselet er sluppet op, det har været en meget drøj og hård Vinter at komme igennem for næsten alt og alle. Alligevel har vi klaret os godt, vore Tørv og 5 hl Koks som jeg fik Mærker til strak til enden noget efter Tøvejret med de store oversvømmelser indtraf midt i April. Jeg tog et par Chener paa Film af baade Sneen, Isen og Oversvømmelserne, -det var også en slem Vinter for mit daarlige Øre, jeg gaar nu paa 2den Maaned og er meget Tunghør paa Grund af Forkølelse, der har sat sig fast som Katark i Næse og Øregange. Søndag den 3 Maj 42. Jeg sidder lige og hører i Radioen om Statsminister Staunings Død. Speakeren sagde det med en rolig og dyb Stemme, der er en vis alarm i Luften af den Grund, det var vel også den mest Vanskelige Mand i Regeringer at erstatte fuldtud i denne sørgelig vanskelige Tid. Steen er nu begyndt at gaa i Skole og vi har faaet en ung Pige i Huset igen hun hedder Inger og er Murer Linds Datter fra Havredal - Ruth og Steen synes hun er sød - og det er hun også. Vi har faaet lille 20
stykke Jord af Marinus Nyman som vi vil sætte lidt Kartofler og Urtesager i, men der er saa hundekoldt endnu saa det er ikke til at arbejde ved endnu. Den 20. Juli 42 Det vil ikke rigtig blive varmt i Aar, nu har det snart regnet hver Dag i en Maaned, og nu er man ved at være ligesaa ked af Regnen, som man sidste Aar længtes efter den. Afgrøderne paa Marken staar rigtig godt, men er jo stærkt præget af den haarde Vinter og saa er der i Aar en gruelig Masse Utøj af alle Slags, som angriber baade Planter og levende Ting. Der er opstaaet en ny Larve som gør stor Skade paa Egnen ved Grove og Simmelkjær, jeg tænker at disse maaske er kommet derud med en Del tyske Sendinger af Landbrugsvarer til Landbruget nede paa Flyvepladsen, der eksperimenteres med Bekæmpelsen af disse nye Larver, men de breder sig stadig over de nye Roemarker og æder alt på deres vej. Jeg maatte af med 135,00 kontant for en ny Drengecykle til Steen. Han var ogsaa glad for den, men han kom alligevel nogle Dage efter og spurgte om vi ikke skulde have en Københavnerdreng i Ferie, og et Par Kaniner vilde han også have, jeg lovede ham de 2 sidste Ting imod at jeg saa maatte sælge Cyklen igen, men det vilde han dog ikke høre Tale om, og saa var Kaniner og Københavner ude af hans Tanker. 20 august 42 Ak hvor det regner ja det øser ned, nu faar vi den Regn vi ikke fik sidste og forrige Sommer, ja det er lige ved at være et Spørgsmaal om de mange