Skip to main content

BorgerNyt 2020-4

Page 1

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 12. årgang nr. 4 November 2020

s n e lhed

A Borger

Nyt

Frederiks’ mangeårige læge, Kurt Mortensen, ved sin gård i Vattrup, hvor han har boet i 50 år


Indhold Ilse Post og lægerne i Frederiks __________________________________________ 4 Fra Vagner Wurtz’ dagbg ______________________________________________ 20 Igen en 2. plads _____________________________________________________ 22 Fanen på plads i Pakhuset _____________________________________________ 23 Seneste fra Følgegruppen for Områdefornyelsen ____________________________ 24 Diverse _________________________________________________________ 26-32 Hundelufteren ____________________________________________________ 49-46

Frisk til en lille udfordring?

Gamle Frederiks (1960) Hvor er vi?

Ved du det ikke? Så se på side 32

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstfmd. Sekretær Medlem Medlem

Ulla Brendstrup Frode Siig Connie Stentebjerg Annette Frickmann Birgit Kolstrup Rudbæk

Suppleant Jette Schmidt Suppleant Marianne Rasmussen Foreningens mailadresse:

2036 1857 2249 9999 2972 4502 3057 9667 2241 6555

alhedens.borgerforening@gmail.com frodesiig@youmail.dk kc.stentebjerg@webspeed.dk africk@live.dk bb@revision2001.dk

2048 5341 2620 6140

js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com

Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2


Formandens klumme Som omtalt andet steds i bladet, blev Frederiks en flot nummer to, i kampen om at blive Årets Lokalområde. Selvfølgelig ville vi gerne have vundet, men sådan skulle det ikke være. Men tusinde tak til alle jer frivillige der var med til at gøre det til en dejlig dag. Arrangementet blev afholdt efter alle Corona retningslinjer og grundet Corona er det også det eneste arrangement, vi har lavet og det blev det sidste i år. Det er selvfølgelig ærgerligt at der ikke er mulighed for at lave arrangementer, men sådan er verden i år, vi håber på at kunne vende stærkt tilbage næste år. Der er trods alt mange ting at glæde sig over, huse og byggegrunde salget i Frederiks går godt, der er udsigt til flere lejeboliger. Alle vores frivillige passer trofast Anlæg, toilet, legeplads, flag og Pakhus, så det altid fremstår præsentabelt. Der er god gang i udlejning af Pakhus. De frivillige er begyndt at tænke på julebelysning. Så der er mange ting at være glade for og tusinde tak til alle frivillige.

Vil du hjælpe ?

Skal vi have bypedeller i Frederiks ? Borgerforeningen indkalder til møde, hvor interesserede kan møde op og høre tankerne bag ordningen. Bypedelordningen bliver IKKE iværksat af Borgerforeningen, skal vi have ordningen, er det nødvendigt med frivillige, der vil forestå denne. Bestyrelsen i Borgerforeningen skal selvfølgelig nok være behjælpelig med materiel, ansøgninger til Viborg kommune m.v De frivillige, der hjælper i Borgerforeningen, kan ikke påtage sig flere opgaver. Så det er faktisk op til jer i Frederiks, synes i det er en god ide og vil gøre et stykke arbejde, så mød op når vi indkalder til møde. Til slut vil jeg sende en tak for bidrag til vores sponsorer og ønske jer alle et dejligt efterår.

Vi mangler en person, som vil hjælpe med at holde rent på toilettet i Anlægget. Det drejer sig kun om 2 gange ½ time hver 2. uge. Ring til mig.

     

Læs alt om Borgerforeningen Find det meste på Læs det seneste nye alhedeborger.dk Se en masse billeder Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen, Se vores turistinformation Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport&motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m.  Læs også seneste om Frederiks Områdefornyelse 3


Ilse Post og lægerne i Frederiks Hvor længe har der egentlig været lægepraksis i Frederiks, og hvilke læger har der været? De spørgsmål kan vi svare på her, men først vil vi gengive lidt fra en samtale, som vi har haft med Ilse Post, som mange kender fra lægehuset i Frederiks. Ilse gik på pension den 1. september 2020, og hun har indvilget i at fortælle lidt fra sin 45 år lange karriere som sygeplejerske. Starter på Kjellerup Sygehus

Ilse fortæller, at hun stammer fra Overlund ved Viborg og blev færdiguddannet som sygeplejerske på Sygeplejeskolen i Viborg den 1. september 1975, og da havde hun allerede sikret sig, at hun kunne starte som sygeplejerske på Medicinsk Afd. på Kjellerup Sygehus. Det passede hende rigtig godt, for hun og manden, Ove, stod for at skulle overtage hans fødehjem på Ålborgvej mellem Hvam og Thorning. Ilse: ”Jeg havde en ide om, at jeg i den første tid kun skulle være hvert sted i nok 2 år for at få indblik i flere forskellige typer af stillinger, men da jeg havde været i den første stilling i næsten 2 år, skete der det, at jeg blev ringet op af den daværende sygeplejerske i lægepraksis i Thorning og spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive konsultationssygeplejerske. Jeg havde en fuldtidsstilling, og vi var nyetablerede på ejendommen, og da det kun var en deltidsstilling, var jeg noget betænkelig ved at sige ja til det. Hun fortalte godt nok, at sygeplejersker i lægepraksis havde en anden overenskomst med bedre løn, men det var stadig 4

et meget mindre timetal. Alligevel blev min mand og jeg blev enige om, at jeg kunne da forsøge. Så ville skæbnen, at den sygeplejerske, som jeg skulle afløse, og som ville rejse til Afrika, alligevel ikke kunne komme af sted som planlagt. Jeg havde været nede og kigge nærmere på arbejdet, som jo var meget forskelligt fra, hvad jeg lavede på Kjellerup Sygehus, men det så jo nu ikke ud til at blive til noget alligevel. Jeg søgte derfor over på Kirurgisk Afd. på Kjellerup Sygehus, og fik da også stillingen. Men så fik jeg igen en henvendelse fra en af lægerne i Thorning, for nu var stillingen blevet ledig! Jeg var godt nok led ved at skulle sige op så kort tid efter, at jeg var begyndt i


den nye stilling, men hjemme var vi stadig enige om, at jeg måtte prøve det, så jeg startede den 1. april. Fortsætter i privat praksis

Jeg fik 2 dages oplæring, og det var på mine fridage! Og mit første møde med kolleger tegnede ikke for godt. Der var en meget dominerende lægesekretær, Irmgard Pedersen, som jeg skulle finde ud af at arbejde sammen med. Når jeg var færdig med mit arbejde kl. 13 så kom Inger Bach, Folmer Bachs hustru, og afløste mig for resten af dagen. Det var ikke så let i starten og jeg var faktisk parat til at rejse dagen efter, for jeg syntes bare ikke, at det skulle komme til at fungere. Men vi måtte tage et par opgør undervejs, og jeg fik det bedste forhold til dem begge to, og så gik det bare så fint. Arbejdet var som nævnt meget forskelligt fra arbejdet på et hospital. Der var mere selvstændigt ansvar og mange flere forskellige arbejdsfunktioner. Man skulle naturligvis assistere lægen ved det direkte arbejde med patienter, f.eks. lavede man dengang mange småkirurgiske opgaver som at fjerne et modermærke, og vi skulle udtage prøver og forsende dem, indkøbe forbrugsvarer, vacciner og andre forefaldende opgaver, bl.a. ordne honorarfordeling, betale regninger, sende regnskab til revisor - og der skulle gøres rent bord hver arbejdsdag.”

Lægepraksis i Frederiks

Hvis vi skal oplyse de faktiske forhold vedrørende lægepraksis i Frederiks, så kan vi hente de fleste oplysninger på lægehusets egen hjemmeside, hvor man meget betænksomt har fortalt historien i navne og årstal. I mange år, indtil 1944, måtte borgerne i Frederiks tage udenbys for at søge læge. De fleste brugte enten lægen i Hvam, Niels Magnus Breinholt og senere sønnen Thorkild Breinholt, eller de tog til Karup hos læge Tage Holt. Men i november 1944 blev der endelig oprettet en selvstændig praksis i Frederiks af læge Mogens BohnRasmussen. Han kom fra Sjælland men havde været et år på Folkekuranstalten i Hald, inden han startede en praksis i Frederiks. Praksis blev efter det oplyste etableret på adressen Nørregade 4. Der har ikke været et hus på det nummer, så det har nok snarere været i nummer 6, som gik under tilnavnet ”Højbjergs villa” efter den tidligere bestyrer på savværket. Det var det oprindelige kontor og firmaadresse for Frederiks Savværk og Maskinsnedkeri, og senere var det i en periode kommunekontor eller 5


kæmnerkontor for Frederiks kommune. Hvis lægepraksis er startet på Nørregade 6, så har det kun været en meget midlertidig adresse, for da Børge Mortensen flyttede til Frederiks i 1943 husker han, at han flere gange i årene derefter var til læge BohnRasmussen, og det var altid i den nye lægepraksis på Brorsonsvej 1. Huset på Brorsonsvej 1 var opført i 1922 af Søren ”murer” Jacobsen, og han boede oprindelig selv i huset, som ligger på det naturlige terræn før Nørregade blev niveaureguleret i 1935, så derfor ligger det i dag en del lavere end vejen. Søren ”murer” opførte i 1943 huset på Brorsonsvej 3 og flyttede selv senere dertil, så det

Tidligere lægepraksis på Brorsonsvej 1

passer godt med, at praksis kort tid derefter er blevet etableret på Brorsonsvej 1. I juni 1949 blev praksis overtaget af læge Henrik Hvalsøe, og allerede 3 år senere, i september 1952 blev det overtaget af læge Folmer Bach. I 1957 solgte Folmer Bach ejendommen på Brorsonsvej til dyrlæge Henning Dalsgård, efter at han havde købt ejendommen Kongemosevej 12 af Marinus Bitsch, og han flyttede lægepraksis dertil. Forinden havde han fået lavet en stor ny klinik som en tilbygning til huset på Kongemosevej med garage i kælderen. Det var mens Børge Mortensen var i murerlære, og han kan huske, at da de gravede ud til garagen, var Folmer Bach var en ivrig fotograf, når der var fest i byen. der så meget fin grus, at der Her fra Nørregade med nr. 21 i baggrunden. var nok til, at de kunne bruge Foto (smalfilm): Vagner Würtz

6


det til at støbe hele soklen med. Han gik ene mand og skulle pudse betonloftet i den store garage, og det var et strengt arbejde. Folmer Bachs hustru, Inger, var børnehavelærerinde, men hun var meget med i arbejdet på klinikken. Den person, som de fleste kom i kontakt med, når de beTidligere lægepraksis på Kongemosevej 12 søgte lægen, var Irmgard Pedersen. Hun var oprindelig fra og havde den direkte kontakt med Tyskland og gift med Svend Kristialle besøgende. an, som var bogholder på Frederiks Flytter til Thorning Savværk og Maskinsnedkeri. Han I 1974, efter mere end 20 år i døde allerede i 1957, hvorefter hun Frederiks, besluttede Folmer Bach fik job som lægesekretær i den nye at flytte praksis til Thorning. Årsaklinik på Kongemosevej, og hun gen menes at være visse uoverensblev opfattet som en meget central stemmelser med den daværende person i klinikken, hvor hun med Karup kommune, hvor Folmer fast hånd styrede arbejdsgangene Bach ikke kunne få lov til at udvide, så der kunne blive plads til endnu en læge, så det har sikkert haft betydning, at Folmer Bach var alene om praksis og derfor meget bundet af altid at være til rådighed. Ved at flytte til Thorning kunne lægerne indgå i et vagtfællesskab. Også lægesekretær Irmgard Pedersen flyttede med til Thorning, men Ilse Post husker, at hun havde store problemer med at komme til og fra Thorning, fordi hun ikke havde eget transportmiddel. Irmgard kunne i sit udtryk være skarp og nøjagtig, men hun var meget hjælpsom og engageret, og Læge Folmer Bach Privatfoto 7


Lægerne Henrik Buntzen, Folmer Bach og Kurt Mortensen (1988) De tre Frederikslæger havde et fint kollegialt sammenhold og sås også under private former

hun brugte sit personlige kendskab til folk og egn og sit store netværk til glæde for patienterne. I Thorning gik Folmer Bach sammen med læge Gertrud Mikkelsen om at opføre et nyt stort Thorning Lægecenter Aps med 2 selvstændige praksis på Skovvej 39 i Thorning med opstart 1. januar 1975. Huset var bygget til formålet som en 4-længet hus med atriumgård. Der var også en stor fysioterapi og en tandklinik i ejendommen samt flere fællesrum, baderum m.v.

kunne det ikke undgås, at flytningen skabte uro og ærgrelse i Frederiks, hvor borgerne ikke længere havde en læge i byen. Det skabte også transportproblemer for en del, så med kommunens mellemkomst blev der arrangeret transport med vognmand Alfred Olsen og senere

Ærgerligt, men forståeligt

Selvom praksis var flyttet til Thorning boede Folmer Bach fortsat på Kongemosevej i Frederiks og han var stadig læge for Frederiksborgerne i sin halvdel af praksis i Thorning. Selv om man nok kunne forstå begrundelsen for flytningen, så 8

Læge Henrik Buntzen Foto: Karup Ugeavis


Damgaard for pensionisterne 2 gange om ugen til lægehuset i Thorning. Lægerne havde også daglige sygebesøg i Frederiks. Snart fik begge læger hver sin kompagnon, og som læge for Frederiks sammen med Folmer Bach startede læge Kurt Mortensen i 1974 praksis i Thorning. Et ord er et ord

Ilse Post husker, at selv om hun som konsultationssygeplejerske jo var privatansat, så fik hun aldrig et ansættelsesbrev eller kontrakt. Det foregik mundtlig, og hun fik besked på, at hun blev lønnet efter overens-

komsten. De havde faktisk ikke skrevet overenskomst med Dansk Sygeplejeråd, som ellers var standard. Ilse Post: ”Det skete reelt først, da Marianne Grosbøl-Reis skulle overtage praksis i 2005, hvor jeg syntes, at jeg var nødt til at kræve det, og det var der da heller ikke noget problem med.” Folmer Bach stopper

I 1981 går Irmgard Pedersen på efterløn og blev afløst af den unge sekretær Gerda Thuesen. Folmer Bach stoppede som læge i april 1982 efter 30 år som Frederiks-

Lægerne Henrik Buntzen og Kurt Mortensen med lægehusets medarbejdere: Egon Meldgaard, Christina Pagh, Lis Jensen, Inger-Lise Müller, Helle Saugmann, Ilse Post

9


læge. Han blev afløst af læge Anne Sophie Friis Kristensen. Hun virkede i praksis indtil oktober 1988, hvor hun blev afløst af læge Henrik Buntzen, der nu sammen med Kurt Mortensen var læger for Frederiksborgerne. Buntzen er fra København og uddannet læge fra Københavns Universitet men har fået en stor del af sin videregående lægeuddannelse på Viborg Sygehus.

2006 var Helle Saugmann lægesekretær. Frederiksborgerne var naturligvis glade og tilfredse med igen at have sine egne læger i byen. Ved receptionen var der et enormt rykind af borgere, som ville hilse på, og Kurt Mortensen mener, at han stod i 1½ time og trykkede hænder med de besøgende. Det viste sig også hurtigt, at flytningen var en fornuftig disposition.

Flytter tilbage til Frederiks

Nye tider, nye opgaver

Efter en årrække i Thorning viste det sig efterhånden mere og mere uhensigtsmæssigt, at praksis for Frederiksborgerne var placeret lå langt væk fra patientgrundlaget, og Ilse Post husker også, at der gennem årene i Thorning hele tiden var den tanke, at hvis muligheden opstod, så ville man gerne igen etablere en lægepraksis i Frederiks. I begyndelsen af 1990’erne tog man så den store beslutning at flytte tilbage til Frederiks, og i sommeren 1993 påbegyndtes byggeriet af lægehuset på Rønnealle, efter at man nogle år forinden havde sikret sig den velbeliggende grund. Huset blev opført af firmaet Ølgod Construction, og midt i december samme år kunne Kurt Mortensen og Henrik Buntzen tage de nye lokaler i brug. Samtidig blev en ny sekretær, Kirsten Wollenberg, ansat, da Tove Taagaard ikke ønskede at flytte med til Frederiks. Fra 2002 til 10

Ilse Post: ”Allerede fra 1994 får vi EDB i lægehuset. Indtil da har journalnotater, attester, henvisninger osv. været skrevet på skrivemaskine af sekretæren efter diktafon, men nu skulle vi alle skrive på edb-udstyret, og det var ikke alle, der var lige glade for det. Heldigvis havde jeg gode færdigheder i maskinskrivning andet steds fra.

Læge Marianne Grosbøl-Rais Foto: Karup Ugeavis


Lægehuset i Frederiks i dag

Men havde jeg ikke kunnet det, så tror jeg, jeg var hoppet fra, for at skulle lære at skrive på maskine så sent i forløbet, ville ikke være let, men det gik fint. I 2006 bliver Gitte Nielsen ansat, og hun er uddannet bioanalytiker, så det var en stor hjælp, hvis der var prøver, som vi ikke selv kunne klare.” I april 2005, efter 31 år som læge for Frederiks borgerne, solgte Kurt Mortensen sin andel af praksis til læge Marianne GrosbølRais. Hun var læge i Frederiks i 11 år indtil april 2016, hvor hun afhændede sin halvdel til Henrik Buntzen, eftersom hun havde købt en lægepraksis i Nykøbing Mors, hvor hun havde sin bopæl. De næste 2½ år drev Henrik Buntzen praksis videre alene. Ilse Post: ”Fra maj 2016 ansættes en sygeplejerske mere, en sød

kollega, Anne Lyngkjær, til at tage selvstændige konsultationer, og da kunne vi lave en turnusordning således, at vi begge har en eller flere dage ved telefonen for at kunne være med på alle arbejdsområder, og Gitte Nielsen tog de øvrige dage, hvilket alt sammen fungerede godt. Det var rigtig dejligt at få en kollega, det var jeg meget glad for.” Lægepraksis i Frederiks sikres

I august 2018 trådte læge Katrine Harring Andersen ind som ny kompagnon i klinikken, og i april 2019, solgte Henrik Buntzen sin andel til læge Sarah V.L. Bendtsen, og de to kvindelige læger driver i dag klinikken i kompagniskab. Henrik Buntzen, som samtidig kunne fejre sit 30 års jubilæum som praksislæge valgte at afslutte 11


Frederiks nye læger. Katrine Harring Andersen og Sarah V.L. Bendtsen - Foto: Karup Ugeavis

sit arbejdsliv som læge og gå på pension. Ilse Post: ”Med de to unge læger, ser det ud til at lægepraksis er fremtidssikret. Det betød også nye arbejdsgange, og det har faktisk været en stadig udvikling, hvor flere opgaver og mere ansvar bliver delegeret til sygeplejersker og sekretærer. Mange opgaver, som lægerne før havde, er blevet overført, og vi har måttet tage kurser og oplæring. Så der har virkelig været en udvikling og en større grad af selvstændighed, og det har været dejligt og meget spændende at være med til. Jeg er også meget imponeret over de to unge kvinder, som har mod 12

til at tage fat på en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende og med alle de nye ting, som der skal læres. De har tacklet det fint og været meget lydhøre og omsorgsfulde i processen, så jeg var glad for, at jeg fik den sidste tid med. Pension efter 45 år

I januar 2020 gav jeg besked om, at jeg kunne tænke mig at gå på pension den 1. september, så jeg kunne overlevere løbende, og med min afskedsreception den 21. august, som var en speciel men meget god dag, kunne jeg tage min afsked efter 45 år som sygeplejerske. En gerning, som jeg har været meget glad og tilfreds med.”


FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Camillas Blomster

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

13


14


www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

15


KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

16


Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk

Tlf. 9792 1112 17


Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 18


19


Fra Vagner Würtz’ dagbog (5) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. April 1942 Denne Vinter slaar alle tænkelige Rekorder i Kuldegrader og Varighed. Nu er hele Byen uden vand paa Begyndelsen af den 4 Maaned og alle en Vinters værste Strabadser har vi haft. Snefog mod Trafik og Postspærringer, Brændsel og Lysmangel, Islag og Afbrydelse af saa godt som al Telefon o.s.v. Folk slæber Brunkul i enkelte Sække for der skal jo fyres, selvom og Brændselet er sluppet op, det har været en meget drøj og hård Vinter at komme igennem for næsten alt og alle. Alligevel har vi klaret os godt, vore Tørv og 5 hl Koks som jeg fik Mærker til strak til enden noget efter Tøvejret med de store oversvømmelser indtraf midt i April. Jeg tog et par Chener paa Film af baade Sneen, Isen og Oversvømmelserne, -det var også en slem Vinter for mit daarlige Øre, jeg gaar nu paa 2den Maaned og er meget Tunghør paa Grund af Forkølelse, der har sat sig fast som Katark i Næse og Øregange. Søndag den 3 Maj 42. Jeg sidder lige og hører i Radioen om Statsminister Staunings Død. Speakeren sagde det med en rolig og dyb Stemme, der er en vis alarm i Luften af den Grund, det var vel også den mest Vanskelige Mand i Regeringer at erstatte fuldtud i denne sørgelig vanskelige Tid. Steen er nu begyndt at gaa i Skole og vi har faaet en ung Pige i Huset igen hun hedder Inger og er Murer Linds Datter fra Havredal - Ruth og Steen synes hun er sød - og det er hun også. Vi har faaet lille 20

stykke Jord af Marinus Nyman som vi vil sætte lidt Kartofler og Urtesager i, men der er saa hundekoldt endnu saa det er ikke til at arbejde ved endnu. Den 20. Juli 42 Det vil ikke rigtig blive varmt i Aar, nu har det snart regnet hver Dag i en Maaned, og nu er man ved at være ligesaa ked af Regnen, som man sidste Aar længtes efter den. Afgrøderne paa Marken staar rigtig godt, men er jo stærkt præget af den haarde Vinter og saa er der i Aar en gruelig Masse Utøj af alle Slags, som angriber baade Planter og levende Ting. Der er opstaaet en ny Larve som gør stor Skade paa Egnen ved Grove og Simmelkjær, jeg tænker at disse maaske er kommet derud med en Del tyske Sendinger af Landbrugsvarer til Landbruget nede paa Flyvepladsen, der eksperimenteres med Bekæmpelsen af disse nye Larver, men de breder sig stadig over de nye Roemarker og æder alt på deres vej. Jeg maatte af med 135,00 kontant for en ny Drengecykle til Steen. Han var ogsaa glad for den, men han kom alligevel nogle Dage efter og spurgte om vi ikke skulde have en Københavnerdreng i Ferie, og et Par Kaniner vilde han også have, jeg lovede ham de 2 sidste Ting imod at jeg saa maatte sælge Cyklen igen, men det vilde han dog ikke høre Tale om, og saa var Kaniner og Københavner ude af hans Tanker. 20 august 42 Ak hvor det regner ja det øser ned, nu faar vi den Regn vi ikke fik sidste og forrige Sommer, ja det er lige ved at være et Spørgsmaal om de mange


Tørv i Moserne kan komme derfra tørre i Aar. Vi har stadig ingen Tørv faaet hjem endnu, men jeg fik Besked forleden at jeg skulde hente et Læs straks, for nu var de saa tørre som de kunde blive i Aar mente Larsen i Engesvang, som jeg skulde have dem hos. Nu er jeg godt i gang som ”Lokalredaktør” af Alhedens Avis, den første Maaned gav det 22,00 og ca 10 Kr. i Udgifter. Det er jo ikke mange Penge i denne Tid men nu er jeg altsaa i Gang og saa vil det vise sig om det er værd at arbejde med. Jeg gaar ellers en Del op i dette Arbejde, og sparer ikke nogen Mulighed for at hjælpe Bladet igennem, men det er jo meget daarlige Tider for et Annonceblad som dette. Overinspektør Dalgaard i Viborg fik mig ogsaa endelig til at tage Frederiks Agenturet for ”Statsanstalten og Haand i Haand” saa jeg har saamænd nok at rode med nu, men Fortjeneste, naah ja - den er langt under middel i Sommer, saa der er noget om Arnolds Spaadom, Folk har ingen Penge i Aar som de havde tidligere, og selvom man ikke kan faa en stor del Varer er det dog alligevel nødvendig med Kontanter til dem man kan faa endnu, men det er nu saadan lige ved at være rigtig Smalhans med alting nu, vi faar f.Eks. ingen Flormel efter 1 Sept. og Sko, Tøj og Lærred er ogsaa saa godt som et ”Kup” at købe endnu. Flæsk bliver mere og mere sjælden og Kartofler koster 20,00 pr. Td. Af brændsel faas kun Brunkul og vaade Tørv. Vores Pige, Inger var ked af at være hos os og rejste igen først i Juli, det var ogsaa godt nok for vi havde heller ikke raad til Pige i Sommer, naar vi havde saa lidt i Forretningen. 29 Sept 42 Natten mellem Torsdag d 24 og 25 Sept var det dejligt tørt Maaneskin. Vi havde være til ”Klubspil” i Haurdal om Aftenen, og sad der og talte om den megen Summen i Luften af Flyvere, Fru Daniel Bitsch sagde at hun syntes de havde saadan en sær Lyd. Vi kørte hjem ved 1 Tiden og Natten og mærkede ikke til noget, men da vi kom op Dagen efter, var det første vi hørte om, at der var skudt en

stor Flyvemaskine ned i Grønhøj. Det viste sig at være en stor 4 Motorers Maskine m. 6 a 8 Mands Besætning. Den laa i Stumper og Stykker og brændte i smaa Eksplosioner fra Kl 1½ om Natten til ved 8 Tiden om Morgenen. Hele Besætningen var dræbt. 5 laa som forkullede Lig mellem Vrag-stumperne af Maskinen, én laa dræbt i en halvt udfoldet Faldskærm i Edvard Betzers Have i Grønhøj, og én mentes at være sprunget ud ved Stanghede og været landet med Faldskærm og Livet i Behold og blev paagrebet Dagen efter. Mange Folk baade i Haurdal Frederiks og Grønhøj havde hørt den kraftige Skydning fra Kampen mellem Flyverne og i Skelhøje fløj der endog Projektiler fra et Maskingevær ind i Soveværelset til et Par ældre Folk, mens de laa i Sengene. Det var hos Martin Kristensens, men flere Steder er der konstateret Mærker af Skud paa Tage og Mure. Det var ret uhyggeligt, men ingen herude kom dog noget til. 18 Dec 1943 Jeg har for en Maaneds tid siden købt et saagodt som nyt Klaver til 900,- og skulde til at danne en ny Trio med Henning Danielsen og en ”bette skomager fra Galten” Kristian Petersen. Petersen havde faaet Plads ved Sadelmager Aksel Andersen - men har allerede faaet sin Opsigelse til Januar - så nu er det ikke godt at vide hvad vi skal gøre, men jeg har i hvert fald holdt op med Chr. Godsk og det er første Gang de sidste 12 Aar at jeg d 18 Decb ikke har mere end én eneste Julehyre med Musikken. Jeg har haft en 1213 Filmsaftener i Efteraaret - mest med Filmen ”Tabu” og det har jeg vel tjent 350 Kr ved. Forsikringer var godt i September og i denne Maaned. Det gav i én Maaned 140 Kr., men Musikken svigter meget i Aar. Det er skidt naar Musikken skal slutte Kl 22.45 saa kan Ballerne ikke blive gode, og derfor er der ikke saa mange af dem som ellers. Det er ogsaa Skidt med Tobakken og Cigaretterne, nu koster 1 Pakke Danske Cigaretter mindst 5 Kr paa den sorte Børs og ca 1,30 - 1,50 i Butik og saa kan man enda næsten ingen faa - jeg ryger nu hjemmelavet fynsk Tobak. 21


Igen en 2. plads ! For 3. gang tog Frederiks chancen, da Borgerforeningen i juni indsendte en indstilling til konkurrencen om at blive”Årets Lokalområde” i Viborg Kommune. Den 12. august fik vi at vide, at vi var blandt de 3 nominerede, og at vi dermed allerede var sikret en præmie på 25.000 kr. Det er gode penge i kassen, og det var 3. gang, vi blev nomineret, som vi blev det i 2012 og 2016, så denne gang havde vi store forhåbninger om, at det nu skulle blive til en 1. plads. Et lille hurtigt arbejdende udvalg gik i gang med planlægningen af det besøg, som Landdistriktsudvalget og embedsmænd ville aflægge byen den 5. september for ved selvsyn at blive overbevist om byens kvaliteter Corona Vi ville jo gerne, som sidste gang i 2016, invitere alle borgerne til en sammenkomst, men den kedelige Corona kom i vejen for det store arrangement, da der kun var tilladt at forsamles 100 personer. Løsningen blev, at vi arrangerede 2 festpladser i byen - i Anlægget og ved Pakhuset - hvor der så begge steder kunne forsamles 100 personer. Der blev lavet plakater og banner, brochurer og store fotos og andet, som skulle anvendes dels som reklame for byen og dels til udstillinger i borgerforeningens 7 pavilloner, så de besøgende kunne få et godt indtryk af alle de projekter samt store og mindre tiltag, som byen har haft gang i - ikke kun Borgerforeningen men også andre af byens foreninger blev 22

fremhævet. Både ved udstillinger og ved den præsentation, som udvalget fik under en bustur rundt i byen. Det var rigtig dejligt, at vi igen kunne erfare, at vi ikke kaldte forgæves på de gode frivillige hjælpere, som foreningen nyder godt af. Til opsætning om fredagen var der hele 12 karle i gang, foruden FDF og folk fra områdefornyelsen, og på dagen stillede Alhedens Kvinder med frivillige fra morgenstunden til at smøre ikke mindre end 300 sandwiches! Vi skrev godt nok i indbydelsen, at der kun var 100 sandwich og drikkevarer til uddeling på hver af festpladserne, men der skulle bestemt ikke være nogen, der gik forgæves. Også 60+ kom på en ekstra travetur rundt i byen og gjorde god reklame med de synlige gule veste. Tusind tak for hjælpen til Byens Kagemand, Dagli’Brugsen og Camillas Blomster og til alle dem, der på forskellig vis støttede op omkring denne sag.


Igen en 2. plads Mandag morgen kunne bestyrelsen og flere frivillige hjælpere nyde bagerens gode morgenbrød i Pakhuset, hvor vi afventede telefonbesked om resultatet. Det indløb kl. 07.30 - og det kan ikke skjules, at stemningen blev en smule mat, da vi erfarede, at vi igen måtte stille os tilfreds med 2. pladsen. Det er klart, at også de andre områder har

gjort en stor indsats, og de har ganske sikkert fortjent placeringen. I Frederiks er vi glade og stolte over, at vi hver gang har været med i finalerunden, og med det gode humør og optimistiske syn, som også er kendetegnet for det frivillige arbejde, så håber vi, at alle er klar til at fortsætte det gode og uegennyttige arbejde for vores by. Den 13. september modtog Borgerforeningen præmien på 25.000 kr. ved en fejring i Sdr. Rind.

Fanen på plads i Pakhuset

Efter i mange år at have haft sin plads på væggen i Dagcentrets store sal har Borgerforeningens fane de senere år været gemt væk. Da Borgerforeningen nu har sit eget ”klubhus” i Pakhuset, var det en nærliggende tanke, at fanen skulle have sin plads dér. Som tænkt så gjort, og i september blev fanen ophængt på væggen i Pakhuset. Ved samme lejlighed blev der også plads til Alhedebondens stok, hvis historie man kan læse om samme sted. 23


Områdefornyelse Frederiks Orientering fra Følgegruppen

Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej Vi synes i Følgegruppen, at projekterne Syningerne ved skolen og Johs. Jensens Vej trækker ud. Spaden skulle være stukket i jorden her i efteråret 2020, så de må ikke være helt klar med projekterne hos kommunen endnu. Måske er det en anderledes belægning, der sinker arbejdet. Belægningen skal gerne skille sig ud, så bilisterne kan se, de skal være opmærksomme og passe på fodgængere og cyklister, men belægningen må ikke larme mere end asfalt. Derudover skulle belægningen også blive et dekorativt element, så man synes Frederiks er en spændende by at komme til.

Centrum/ Bymidten Følgegruppen havde møde d. 30/9 om bymidten med et noget revideret forslag til bymidtens udformning. Den 8/10 skal vi mødes med kommunens folk for at komme videre. Vi er gået i gang med at se på, hvordan området i og omkring centrum / bymidten skal udformes og indrettes, så vi er klar med en plan, når pengene frigives i 2021. Sløjfen –Hjertestien Stiforløbet er fastlagt, og der arbejdes på hvilken skiltning der skal sættes op, så man nemt kan finde og følge stien. Træningsstationerne De ligger på stiforløbet, så muligheden for en rigtig god motionstur er til stede. De fire ligger ved AIF Klubhuset (A), lige før man går ind i Kirkeskoven (B), i Anlægget (C) og foran Pakhuset (D) (se kortet). Til træningsstationen i Børneskoven (E) mangler vi stadig tilladelsen fra Miljøstyrelsen Østjylland, som fik vores ansøgning den 20. april. De har en sagsbehandlingstid på ca. 6. måneder! Ole Mølgaard, Tovholder

24


Åbent Pakhus

Selv om Pakhuset i år kun holdt åbent i juli og august, var der en del besøgende og lejere i huset. Det er dejligt, at når nogen skriver en besked i gæstebogen, er det næsten altid med ros til huset. Udlejning af Pakhuset har taget fart i efteråret, da flere grupper, som ikke kan komme ind på Dagcentret, som stadig holder lukket pga Corona, har opdaget Pakhuset som en mulighed.

25


Byens åndehuller Vi er så heldige i Frederiks, at vi har 2 store anlæg, som er åbne for alle; Borgerforeningens lystanlæg ”Anlægget” og den store kommunale ”Lyngsøparken”. Men Karup Kommunes planlæggere tænkte også grønne områder ind i de store nye villakvarterer. Her er et par af disse områder, som især de lokale sikkert har stor glæde af.

Info-skærm Det lykkedes jo desværre ikke at vinde førstepræmien på 50.000, så selv om vi er rigtig glade for de 25.000 kr., så er det ikke nok til at betale for den udendørs info-skærm, som vi har planer om. Bestyrelsen vil sidst i oktober beslutte, om vi i stedet skal gennemføre plan B med indendørs skærme i forretningsvinduer, hvilket kan laves for ret beskedne udgifter. Måske som en midlertidig løsning og sideløbende søge at samle flere penge til en udendørs skærm. 26


Borgertip virker

Bord/bænk-sæt foran Dagli’Brugsen var mørnet, og i hvert fald det ene sæt var risikabelt at benytte...et borgertip og en opfølgende rykker gav 2 nye bænke...tak for det!

Stor ny tandklinik i Frederiks Martin og Mie har solgt tandlægepraksis på Jernbanegade, og den bliver nu en del af ”Smil med Østergaard” kæden af tandklinikker. Tandklinikken i Karup, som ejes af samme kæde, vil blive flyttet til Frederiks, hvor den nuværende bygning vil blive udvidet med 200 m2, hvilket betyder, at nabobygningen Jernbanegade 4 fra 1961, som ligger på samme matrikel, vil blive nedbrudt. Den nuværende bemanding i Frederiks vil fortsætte i den samlede nye klinik.

27


I Frederiks er man ikke bange for uden opfordring at gøre noget for fællesskabet Der var heldigvis flere, der syntes, at byen skulle tage sig ud fra den bedste side, når bedømmelsesudvalget kom på besøg den 5. september. En borger tog fat og ryddede det høje ukrudt på Uno-X grunden.

..en anden så sig sur på det høje ukrudt overfor skolen og gav det en tiltrængt klipning

..og en tredje afsluttede den gode gerning med at feje fortovet rent for det afklippe ukrudt

..også på Solvænget tog en borger affære og ryddede en stribe højt ukrudt i rabatten lange cykelstien

28


XL-grunden solgt Den 21. september kunne VSF fortælle, at den store grund, hvor tømmerhandlen tidligere havde forretning nu endelig har fundet ny ejer. Det er Viborg byggefirmaet HS Byg, der drives af Henrik Søgaard, der har købt grunden.

20 nye boliger

Henrik Søgaard fortæller til VSF, at han regner med, at der skal bygges 15 rækkehuse til udlejning og dertil 5 parcelhusgrunde til videresalg.

Han har ikke tanker om, at de nuværende bygninger skal udnyttes til dagligvarebutik, som det tidligere har været planen, så det ser ud til, at Dagli’Brugsen kan glæde sig over stadig at være ene på markedet.

Der bliver ryddet op

Allerede et par dage senere var der folk i gang med at fjerne ”udstillingen” langs Solvænget… dejligt!

Det vil glæde mange, at Henrik Søgaard har til hensigt at rydde op på grunden og give den et midlertidigt løft. Der er i øjeblikket lejeaftaler om opmagasinering i bygningerne, så der vil nok gå et par år, før der kan sættes gang i arbejdet med udstykning og bebyggelse af området.

6. hus med navn I den lille udfordring i sidste nummer viste vi 5 huse med navn i Frederiks. Her er så nummer 6, der ligger på adressen Kongemosevej 5. Er der flere?

29


Kartoffelfestival Planlægningen af årets Kartoffelfestival har haft et omskifteligt forløb på grund af de restriktioner, som Corona situationen har forårsaget. AIF, som står for den store Oktoberfest var længe overbevist om, at man kunne afholde festen, når begge haller blev bragt i anvendelse, og de andre foreninger arbejdede også fortrøstningsfuldt med de øvrige aktiviteter, herunder høstmarkedet og fællesspisning. Sidstnævnte var Borgerforeningens opgave. Desværre skete der ikke den bedring i situationen og dermed heller ikke en lettelse i de indførte restriktioner for forsamlinger, så tidligt måtte Borgerforeningen meddele, at man ikke kunne forsvare at afholde fællesspisning fredag aften. Den 16. august måtte AIF melde ud, at den annoncerede Oktoberfest desværre ikke kunne afholdes, og 3 dage senere måtte udvalget bekendtgøre, at også den sidste del af festivalen - Høstmarkedet på pladsen ved Pakhuset - måtte aflyses, selv om der var omdelt flyers med opfordring til at deltage med hjemmehøstede produkter. På baggrund af de andre aflysninger, var det ikke længere hensigtsmæssigt af holde høstmarked. Det er meget kedeligt, at Frederiks i år må undvære de lokale festligheder, som i 2019 endelig var kommet i gang, men udvalget og de mange tilsluttede foreninger håber, at man kan vende tilbage i stor stil i 2021.

9 af de 14 nye grunde er solgt! Viborg Kommune kan godt belave sig på snart at gå i gang med at byggemodne den reserverede parcel på Solvænget. Der er nu solgt hele 9 af de 14 nye grunde, så med den fart, kan der snart blive brug for mere jord. På 5 af grundene er byggeri påbegyndt eller færdigt og på de resterende skal der igangsættes byggeri inden for 1½ år efter købet.

Vi har tidligere opfordret forvaltningen til at forny salgskiltet, hvor tegning over udstykninger er helt falmet væk. Det lod der ikke til at være stemning for (!) - men salget går jo helt godt alligevel! 30


Affaldsindsamling den 19. september 16 deltagere, det var ikke mange, men de fik dog indsamlet 40 kg affald, 29 dåser og 500 styk plastic. Det var under halvdelen af hvad vi indsamlede sidste år, men det kan der være flere gode grunde til, blandt andet færre deltagere men måske også fordi der er mindre affald på fortove og stier, det vælger vi at tro. Stor tak til jer der mødte op og ville gøre en indsats for en renere by. Hvis vi arrangerer igen næste år, håber jeg at der er flere, der kan se, det er en god ide, at bruge et par timer for et renere Frederiks. Ulla

Fjernvarmen ”rører” på sig Siden begyndelsen af september har Fjernvarmeværket været i gang med at nedlægge nye fjernvarmerør på Nørregade fra Brorsonsvej til Holbergsgade. Arbejdet giver visse problemer for afviklingen af den store trafik igennem byen.

31


Julebelysninger opdateres løbende Igen i år vil et antal af de resterende gamle julebelysninger blive udskiftet med nye LED lyskæder, så snart vil alle 41 belysninger være up to date og langtidsholdbare.

Den lille udfordring

Billedet viser det tidligere ledvogterhus nr. 15, som lå på Nørregade 2, hvor jernbanen krydsede. På den anden side af banen lå Foderstofforretningen. Billedet er fra 1960, og under ses området i dag. 32


v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

byens.kagemand@tdcadsl.dk

Flagdage i Frederiks 2020 1. januar 5. februar 4. april 12. april 16. april 5. maj 26. maj 31. maj

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Påskedag Dr. Margrethe Danmarks Befrielse Kronprins Frederik Pinsedag = Flagallé

5. juni 15. juni 23. juni 14. august 15. august 16. august 5. september 6. november 7. november 25. december

Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Konfirmation Konfirmation Danmarks udsendte Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag

(andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

33


BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklÌdning 34


Det er genialt ..at handle lokalt

Ă…bningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45

LĂŚkker mad fra

Delikatessen 35


Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

Du er vel med os på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu flere end 1500 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! 36


37


JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE

BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER

38


Hundelufteren lagde mærke til... ..at en pebersvend på Holbergsgade fik heftig opbakning fra sikkert velmenende venner

..at Karup O-klub den 23. august og flere følgende søndage havde motionstilbud til hele familien, denne gang i Frederiks. Hunden og jeg fandt flere af posterne men de var sandt at sige heller ikke gemt særlig meget, så alle kunne være med her

39


Hundelufteren lagde mærke til... ..at 13. august begyndte jordarbejdet på Solvænget III nr. 87, og nu er nybyggeriet lukket og under tag

..at på nr. 65 er arbejdet startet i uge 41...det er det 4. igangsatte nybyggeri på de nye parceller, og her kommer et hus på 181 m2 boligareal med 84 m2 udhus og carport

..det 5. byggeri startede på nr. 79 i uge 42… her kommer et hus på 170 m2 boligareal med 78 m2 carport og udhus… bagved ses det næsten færdige nr. 81

40


Hundelufteren lagde mærke til... ..at kælkebakken er barberet og klar til den første sne….hvis den da kommer…?

..at skolens støvlebørster er slidt med ihærdighed

41


Hundelufteren lagde mærke til... ..at en flok friske unge mennesker fik mange likes og ros på Facebook, da de sprang til og hjalp med oprydning efter at en vogn med korn havde uheld på Parkalle - opslag af Tina Hougaard Larsen

..at en ny maskinbygning med en avanceret tagkonstruktion bliver bygget ved kirken

42


Hundelufteren lagde mærke til... ..at vi skylder tak til dem, der sørgede for vand til vores blomsterkrukker i hovedgaden...i de snart 5 måneder, de har været i bybilledet, skete der kun ét ”uheld”, hvor 2 krukker forsvandt ..den ene blev fundet på Solvænget og blev bragt på plads, den anden har vi aldrig fundet ...en pæn succes, som forhåbentlig kan gentages

..at da Borgerforeningen i forsommeren satte blomsterkummer op i byen ønskede vi, at også kummerne ved kroen kunne blive tilplantet. Vi spurgte, og det blev lovet, og nu er det sket. Det ser godt ud, tak.

43


Hundelufteren lagde mærke til... ..at på Granvej bor der folk, der med et glimt i øjet også får forbipasserende til at smile

..og på Søndergade finder man et forunderligt grantræ, der blomstrer med lyserøde roser…!

44


Hundelufteren lagde mærke til... ..at kommunen efterlod overskydende træstammer, da Børneskoven blev etableret… det ville være passende at rydde op, for som de ligger dér. gør de ikke noget godt for Lyngsøparken

. i

..at Uno-X grunden dog kan bruges til noget fornuftigt

45


Hundelufteren lagde mærke til...

..at man nu også på Skovvej er begyndt at bygge i højden...her en lille etværelses lejlighed i 1. sals højde

..at en lørdag i september sidst på dagen var der knallerttræf på Trinity

46


FĂŚllesskab

med plads til alle Se alle vore aktiviteter pĂĽ http://www.frederiks-aif.dk 47


48


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
BorgerNyt 2020-4 by Arne Christensen - Issuu