Strauss & Langgard
Torsdag 3. april 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Tobias Ringborg
Solist Siobhan Stagg, sopran
Koncertmester Vesselin Demirev
Foto
© Simon Pauly
Program
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Richard Strauss (1864-1949)
Pause
Rued Langgaard (1893-1952)
Chaconne - fra Violin Partita nr. 2, BWV 1004 - arrangeret for orkester af Joachim Raff
Vier letzte Lieder – for sopran og orkester
I. Frühling
II. September
III. Beim Schlafengehen
IV. Im Abendrot
Symfoni nr. 2 “Vaarbrud”
I. Allegro con anima
II. Lento religioso quasi adagio
III. Molto con moto
(ca. 15 min)
(ca. 24 min)
(ca. 20 min)
(ca. 38 min)
Tobias Ringborg, dirigent
Svenske Tobias Ringborg er både uddannet violinist og dirigent og færdes hjemmevant som begge dele på alverdens koncertscener. Han indledte sin musikalske karriere i 1994, da han vandt den prestigefyldte, svenske Solistpriset. Samme år afsluttede han sin diplomeksamen fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han fortsatte derefter violinstudierne på The Juilliard School i New York, hvorfra han dimitterede i 1996.
I 2000 besluttede Tobias Ringborg at udvide sin musikalske karriere efter at have vundet en dirigentkonkurrence i Helsingborg. Hans livslange passion for opera førte til hans operadebut på Stockholm Folkoperan i 2001 med Verdis La Traviata. I 2002 begyndte han et toårigt samarbejde med Malmö Opera, hvor han dirigerede forestillinger som bl.a. Mozarts Don Giovanni, Strauss’ Ariadne auf Naxos og Verdis Othello.
Det symfoniske repertoire har Tobias Ringborg udforsket med orkestre som Kungliga Filharmonikerna (bl.a. ved Nobelprisuddelingen i 2011), Sveriges Radios Symfoniorkester, flere symfoniorkestre i Sverige, Norge, Danmark, Wuppertal, Auckland og Victoria (Canada) samt Scottish Chamber Orchestra. 2005 fik han sin London-debut med English Chamber Orchestra i Barbican både som solist og dirigent. Fra 2012-2015 var Ringborg chefdirigent for Dalasinfoniettan.
I 2010 blev Tobias Ringborg hædret som dirigent med Herbert Blomstedt Prisen af Kungliga Musikaliska Akademien, og i 2011 blev han medlem af samme akademi.
Foto: Mats Bäcker
Programnoter
Af Jan Mygind
Johann Sebastian Bach I løbet af 1800-tallet oplevede Johann Sebastian Bachs musik en betydelig genopdagelse og revitalisering, primært takket være indsatsen fra nogle fremtrædende komponister og musikere som Mendelssohn, Schumann, Liszt og Brahms. Men Bachs betydning rækker langt ud over den klassiske musik. Hans værker har inspireret komponister og musikere i en bred vifte af genrer fra jazz til rock og elektronisk musik. I jazzverdenen har musikere som Jacques Loussier og Dave Brubeck taget Bachs temaer og improviseret over dem, hvilket har ført til nye og spændende fortolkninger. I rockmusikken har bands som The Beatles og Procol Harum trukket på Bachs harmoniske sprog og musikalske idéer.
Chaconne fra Violin Partita nr. 2, BWV 1004 for orkester, (arr. Joachim Raff)
Joachim Raff, som var eminent til at orkestrere og blandt andet arbejdede som assistent for Liszt, blev som andre i samtiden fascineret af Bachs uforlignelige musikalske univers. Han omarbejdede derfor flere af Bachs værker for stort orkester, hvorigennem han søgte at tydeliggøre Bachs store detaljerigdom i musikken.
I sit arrangement af Chaconne for orkester fremhæver Raff værkets dramatiske dybde, og udnytter orkestrets rige klangpalet. Raffs orkestrering tilfører nye lag af tekstur og farve, som giver publikum en forstærket oplevelse af Bachs mesterlige komposition.
Richard Strauss
Da den 24-årige Richard Strauss i 1889 i Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den notoriske spanske skørtejæger, Don Juan, blev det så stor en succes, at Strauss fra den tid blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister. Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till Eulenspiegel, Also Sprach Zarathustra og Don Quixote.
Strauss blev berømt for sin fantastiske evne til at lokke de mest vidunderlige og deskriptive klange ud af orkestret. I begyndelsen af det nye århundrede komponerede han to operaer, som markerede helt nye og modernistiske musikalske elementer, og med Salome og Elektra var Strauss med et slag den nye avantgardemusiks bannerfører. Han befandt sig ikke godt i rollen som avantgardens fortrop, og med sin næste opera, Rosenkavaleren, vendte han tilbage til et mere velkendt klassisk/romantisk tonesprog.
Vier letzte Lieder
Efter to ødelæggende verdenskrige komponerede Strauss i sit livs absolutte efterår fire orkesterlieder, som hører til blandt alle tiders mest gribende og rørende orkestersange. Sangene har tekster af Hermann Hesse og Josef Eichendorff og klinger vemodigt, som noget fra en tabt tid og omhandler afskeden med livet. Selv nåede Strauss aldrig at høre disse sange.
Frühling: I den første sang tager Strauss os med ind i et fortryllende kromatisk klangunivers, som smukt understøtter tekstens længsel mod lyset og forår.
September: Igen i denne sang viser Strauss sin eminente evne til at bruge orkesteret malerisk, og en regnvåd efterårshave i september klinger ud fra orkesteret. Hornets smukke efterspil minder os om længsel mod ro.
Beim Schlafengehen: Ved sengetid fremmanes nattens mørke, den klare stjernehimmel, og den underfulde nattemystik høres. En smuk og inderlig violinsolo får os til at slippe alle gøremål og lade os nedsænke i nattens og søvnens rige, hvor sjælen frit kan svæve.
Im Abendrot: Musikken understøtter den afklarede tekst, hvor sorg og glæde vandrer hånd i hånd. Med stor ro og afklarethed arbejder sangen sig frem til det endegyldige spørgsmål: Er dette måske døden?
Rued Langgaard
For mange af vores store komponister kan man liste store bedrifter, betydningsfulde stillinger og et væld af prestigefyldte koncerter. Men sådan forholder det sig ikke med danske Rued Langgaard. Hans CV er yderst sparsomt, og han bestred kun to stillinger i sit liv –organist ved Christiansborgs Slotskirke og senere organist ved Ribe Domkirke. Gennem hele livet gjorde han mange forsøg på at skabe sig en vigtig position, men altid forgæves. Han forblev dansk musiklivs enfant terrible, en position, som han i et vist omfang endnu i dag indtager.
Men hvorfor denne rolle? Der er mange svar på dette komplekse spørgsmål, men det vigtigste finder man, når man dykker ned i Langgaards musik. Den spænder fra det geniale til det gale, og han er umulig at sætte i bås. Han
skriver på den ene side progressiv og nyskabende musik, der peger frem mod Ligeti og Stockhausen og på den anden side klassisk romantisk musik, som med sit enkle udtryk minder om Mendelssohn og Schubert. Dertil skal man lægge en personlighed, der var alt andet end føjelig. Han kunne være fjendtlig mod alt og alle det ene øjeblik, for i det næste at blive varm og hengiven.
Symfoni nr. 2 – Vaarbrud
Rued Langgaard var stort set selvlært som komponist og skrev allerede som teenager sin første symfoni, Klippepastoraler, som blev uropført af Berlinerfilharmonikerne i 1913. Langgaards Symfoni nr. 2 adskiller
sig fra hans første med sin mere fragmentariske struktur og med sit musikalske udtryk, som i overvejende grad vedkender sig et romantisk varmt tonesprog, men som momentvis afsøger nye musikalske regioner. Da Langgaard arbejdede på symfonien i begyndelsen af 1914, døde hans far, og anden sats blev dedikeret til hans minde. Symfonien blev første gang opført i 1914, men gennemgik i de efterfølgende år flere revideringer.
1. sats er uortodoks, idet Langgaard har valgt at indsætte et afsnit i langsomt tempo og et scherzoafsnit, der minder om Sibelius, i stedet for en traditionel gennemføringsdel.
Reprisen og gennemføringen smelter sammen, og satsen afsluttes med fanfarer, så den ender som en festmarch.
2. sats er en række opfindsomme variationer/refleksioner over den første frase i salmemelodien Julen har bragt velsignet bud.
3. sats er en orkesterlied for sopran med tekst af Emil Rittershaus. Sangen symboliserer menneskets nye bevidsthed og repræsenterer lærkesangen fra digtet. Langgaard beskrev det således: “Tanken følger Lærkerne, som synes at forsvinde i den evigt blaanende Himmel.”
Siobhan Stagg, sopran Sopranen Siobhan Stagg er en af de mest exceptionelle unge kunstnere, der er kommet fra Australien i de senere år. Efter at have afsluttet sine studier på University of Melbourne indledte hun sin karriere i Salzburger Festspieles Young Singers Project og som solist ved Deutsche Oper Berlin.
Siobhan Stagg har sunget titelrollen i Cendrillon på Lyric Opera of Chicago, hun har sunget partier som Pamina og Susanna på Royal Opera House Covent Garden, Sophie i Rosenkavaleren på Opernhaus Zürich og Lady Magnesia og Najade i Ariadne auf Naxos på Bayerische Staatsoper. Listen er lang, og i denne sæson har hun bl.a. medvirket i Idomeneo på turné med Helsinki Baroque Orchestra, Orlando i den nye opsætning på Théatre du Châtelet Paris samt haft sin rolledebut som Despina i Così Fan Tutte og en ny opera Dark Side of the Moon af Unsuk Chin for Hamburgische Staatsoper.
Udover operaforestillinger er Siobhan Stagg også at finde som solist med en række førende orkestre – i denne sæson genoptager hun vigtige samarbejder med store orkestre som London Symphony Orchestra, Gürzenich Orchester Köln, Müncher Rundfunkorchester og Tasmanian Symphony. Andre koncerthøjdepunkter inkluderer hendes debut med Toronto Symphony, Hong Kong Philharmonic, Orchestre national du Capitole de Toulouse, Orquesta y Coro de Radio Televisión Española og Freiburger Barockorchester.
Siobhan Stagg blev medlem af bestyrelsen for Melba Opera Trust i oktober 2020, som deres første stipendiatalumna, der blev udnævnt, og den første internationale direktør.
Foto: Todd Rosenberg
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Justyna Jara 1.alt. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Synnøve Gustavsson
Violina Petrova #
Edina Pinkert +
Sonia Zajac +
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo +
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Bratsch
Julia Turnovsky 1. solo
Deanna Said 2. solo #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Anna Dahl
Cello
Adam Woźniak 1.solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Fanni Pelle #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo °
Stephanie Domaschio #
Patrick Wilder #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Neus Signes Llinares +
Obo
Judith Blauw 1. solo
Christian Skovlund 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo
Sennen Costa 2. solo
Simone Cipriano, kontrafagot #
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Hayley Tonner 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Anders Frandsen 1. solo #
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Sofie Skov Abildgaard, grafisk design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Sponsorer
Brahms Requiem
Torsdag 10. april 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen
Et requiem er en messe for de døde og med latinske tekster, men Brahms, der ikke var en specielt troende protestant, fravalgte den katolske requiemtekst til fordel for et udvalg af tyske tekster fra Luthers bibeloversættelse. Teksterne, som Brahms selv nøje udvalgte, er tiltænkt de levende, for de, der sørger, har brug for trøst og opmuntring.
Vi byder påsken velkommen med en trøst til de levende – tre kor, to solister og vores egen chefdirigent Joshua Weilerstein på podiet.
Blandt solisterne er der glædeligt genhør med sopranen Margrethe Fredheim, som i 2020 vandt den store Wagnersangerkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition.
Der er gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Foto © SHuizi Yao