Strauss & Langgard_Koncertprogram_Aalborg Symfoniorkester

Strauss & Langgard Dirigent Solist Koncertmester

Tobias Ringborg Siobhan Stagg, sopran Vesselin Demirev

Foto © Simon Pauly

Torsdag 3. april 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Program Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Chaconne - fra Violin Partita nr. 2, BWV 1004 - arrangeret for orkester af Joachim Raff

Richard Strauss (1864-1949)

Vier letzte Lieder – for sopran og orkester I. Frühling II. September III. Beim Schlafengehen IV. Im Abendrot

Pause Rued Langgaard (1893-1952)

Symfoni nr. 2 “Vaarbrud” I. Allegro con anima II. Lento religioso quasi adagio III. Molto con moto

(ca. 15 min) (ca. 24 min)

(ca. 20 min) (ca. 38 min)

Tobias Ringborg, dirigent Svenske Tobias Ringborg er både uddannet violinist og dirigent og færdes hjemmevant som begge dele på alverdens koncertscener. Han indledte sin musikalske karriere i 1994, da han vandt den prestigefyldte, svenske Solistpriset. Samme år afsluttede han sin diplomeksamen fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han fortsatte derefter violinstudierne på The Juilliard School i New York, hvorfra han dimitterede i 1996.

Foto: Mats Bäcker

I 2000 besluttede Tobias Ringborg at udvide sin musikalske karriere efter at have vundet en dirigentkonkurrence i Helsingborg. Hans livslange passion for opera førte til hans operadebut på Stockholm Folkoperan i 2001 med Verdis La Traviata. I 2002 begyndte han et toårigt samarbejde med Malmö Opera, hvor han dirigerede forestillinger som bl.a. Mozarts Don Giovanni, Strauss’ Ariadne auf Naxos og Verdis Othello.

Det symfoniske repertoire har Tobias Ringborg udforsket med orkestre som Kungliga Filharmonikerna (bl.a. ved Nobelprisuddelingen i 2011), Sveriges Radios Symfoniorkester, flere symfoniorkestre i Sverige, Norge, Danmark, Wuppertal, Auckland og Victoria (Canada) samt Scottish Chamber Orchestra. 2005 fik han sin London-debut med English Chamber Orchestra i Barbican både som solist og dirigent. Fra 2012-2015 var Ringborg chefdirigent for Dalasinfoniettan.

I 2010 blev Tobias Ringborg hædret som dirigent med Herbert Blomstedt Prisen af Kungliga Musikaliska Akademien, og i 2011 blev han medlem af samme akademi.

Programnoter Af Jan Mygind

Johann Sebastian Bach I løbet af 1800-tallet oplevede Johann Sebastian Bachs musik en betydelig genopdagelse og revitalisering, primært takket være indsatsen fra nogle fremtrædende komponister og musikere som Mendelssohn, Schumann, Liszt og Brahms. Men Bachs betydning rækker langt ud over den klassiske musik. Hans værker har inspireret komponister og musikere i en bred vifte af genrer fra jazz til rock og elektronisk musik. I jazzverdenen har musikere som Jacques Loussier og Dave Brubeck taget Bachs temaer og improviseret over dem, hvilket har ført til nye og spændende fortolkninger. I rockmusikken har bands som The Beatles og Procol Harum trukket på Bachs harmoniske sprog og musikalske idéer.

Chaconne fra Violin Partita nr. 2, BWV 1004 for orkester, (arr. Joachim Raff) Joachim Raff, som var eminent til at orkestrere og blandt andet arbejdede som assistent for Liszt, blev som andre i samtiden fascineret af Bachs uforlignelige musikalske univers. Han omarbejdede derfor flere af Bachs værker for stort orkester, hvorigennem han søgte at tydeliggøre Bachs store detaljerigdom i musikken.

I sit arrangement af Chaconne for orkester fremhæver Raff værkets dramatiske dybde, og udnytter orkestrets rige klangpalet. Raffs orkestrering tilfører nye lag af tekstur og farve, som giver publikum en forstærket oplevelse af Bachs mesterlige komposition.

Richard Strauss Da den 24-årige Richard Strauss i 1889 i Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den notoriske spanske skørtejæger, Don Juan, blev det så stor en succes, at Strauss fra den tid blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister.

Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till Eulenspiegel, Also Sprach Zarathustra og Don Quixote.

Strauss blev berømt for sin fantastiske evne til at lokke de mest vidunderlige og deskriptive klange ud af orkestret.

I begyndelsen af det nye århundrede komponerede han to operaer, som markerede helt nye og modernistiske musikalske elementer, og med Salome og Elektra var Strauss med et slag den nye avantgardemusiks bannerfører.

Han befandt sig ikke godt i rollen som avantgardens fortrop, og med sin næste opera, Rosenkavaleren, vendte han tilbage til et mere velkendt klassisk/romantisk tonesprog.

Vier letzte Lieder Efter to ødelæggende verdenskrige komponerede Strauss i sit livs absolutte efterår fire orkesterlieder, som hører til blandt alle tiders mest gribende og rørende orkestersange.

Sangene har tekster af Hermann Hesse og Josef Eichendorff og klinger vemodigt, som noget fra en tabt tid og omhandler afskeden med livet. Selv nåede Strauss aldrig at høre disse sange.

Frühling: I den første sang tager Strauss os med ind i et fortryllende kromatisk klangunivers, som smukt understøtter tekstens længsel mod lyset og forår.

September: Igen i denne sang viser Strauss sin eminente evne til at bruge orkesteret malerisk, og en regnvåd efterårshave i september klinger ud fra orkesteret. Hornets smukke efterspil minder os om længsel mod ro.

Beim Schlafengehen: Ved sengetid fremmanes nattens mørke, den klare stjernehimmel, og den underfulde nattemystik høres. En smuk og inderlig violinsolo får os til at slippe alle gøremål og lade os nedsænke i nattens og søvnens rige, hvor sjælen frit kan svæve.

Im Abendrot: Musikken understøtter den afklarede tekst, hvor sorg og glæde vandrer hånd i hånd. Med stor ro og afklarethed arbejder sangen sig frem til det endegyldige spørgsmål: Er dette måske døden?

Rued Langgaard For mange af vores store komponister kan man liste store bedrifter, betydningsfulde stillinger og et væld af prestigefyldte koncerter. Men sådan forholder det sig ikke med danske Rued Langgaard. Hans CV er yderst sparsomt, og han bestred kun to stillinger i sit liv – organist ved Christiansborgs Slotskirke og senere organist ved Ribe Domkirke.

Gennem hele livet gjorde han mange forsøg på at skabe sig en vigtig position, men altid forgæves. Han forblev dansk musiklivs enfant terrible, en position, som han i et vist omfang endnu i dag indtager.

Men hvorfor denne rolle? Der er mange svar på dette komplekse spørgsmål, men det vigtigste finder man, når man dykker ned i Langgaards musik. Den spænder fra det geniale til det gale, og han er umulig at sætte i bås. Han

skriver på den ene side progressiv og nyskabende musik, der peger frem mod Ligeti og Stockhausen og på den anden side klassisk romantisk musik, som med sit enkle udtryk minder om Mendelssohn og Schubert. Dertil skal man lægge en personlighed, der var alt andet end føjelig. Han kunne være fjendtlig mod alt og alle det ene øjeblik, for i det næste at blive varm og hengiven.

Symfoni nr. 2 – Vaarbrud Rued Langgaard var stort set selvlært som komponist og skrev allerede som teenager sin første symfoni, Klippepastoraler, som blev uropført af Berlinerfilharmonikerne i 1913.

Langgaards Symfoni nr. 2 adskiller

sig fra hans første med sin mere fragmentariske struktur og med sit musikalske udtryk, som i overvejende grad vedkender sig et romantisk varmt tonesprog, men som momentvis afsøger nye musikalske regioner. Da Langgaard arbejdede på symfonien i begyndelsen af 1914, døde hans far, og anden sats blev dedikeret til hans minde. Symfonien blev første gang opført i 1914, men gennemgik i de efterfølgende år flere revideringer.

1. sats er uortodoks, idet Langgaard har valgt at indsætte et afsnit i langsomt tempo og et scherzoafsnit, der minder om Sibelius, i stedet for en traditionel gennemføringsdel.

Reprisen og gennemføringen smelter sammen, og satsen afsluttes med fanfarer, så den ender som en festmarch.

2. sats er en række opfindsomme variationer/refleksioner over den første frase i salmemelodien Julen har bragt velsignet bud.

3. sats er en orkesterlied for sopran med tekst af Emil Rittershaus.

Sangen symboliserer menneskets nye bevidsthed og repræsenterer lærkesangen fra digtet. Langgaard beskrev det således: “Tanken følger Lærkerne, som synes at forsvinde i den evigt blaanende Himmel.”

Siobhan Stagg, sopran Sopranen Siobhan Stagg er en af de mest exceptionelle unge kunstnere, der er kommet fra Australien i de senere år. Efter at have afsluttet sine studier på University of Melbourne indledte hun sin karriere i Salzburger Festspieles Young Singers Project og som solist ved Deutsche Oper Berlin.

Foto: Todd Rosenberg

Siobhan Stagg har sunget titelrollen i Cendrillon på Lyric Opera of Chicago, hun har sunget partier som Pamina og Susanna på Royal Opera House Covent Garden, Sophie i Rosenkavaleren på Opernhaus Zürich og Lady Magnesia og Najade i Ariadne auf Naxos på Bayerische Staatsoper. Listen er lang, og i denne sæson har hun bl.a. medvirket i Idomeneo på turné med Helsinki Baroque Orchestra, Orlando i den nye opsætning på Théatre du Châtelet Paris samt haft sin rolledebut som Despina i Così Fan Tutte og en ny opera Dark Side of the Moon af Unsuk Chin for Hamburgische Staatsoper.

Udover operaforestillinger er Siobhan Stagg også at finde som solist med en række førende orkestre – i denne sæson genoptager hun vigtige samarbejder med store orkestre som London Symphony Orchestra, Gürzenich Orchester Köln, Müncher Rundfunkorchester og Tasmanian Symphony. Andre koncerthøjdepunkter inkluderer hendes debut med Toronto Symphony, Hong Kong Philharmonic, Orchestre national du Capitole de Toulouse, Orquesta y Coro de Radio Televisión Española og Freiburger Barockorchester.

Siobhan Stagg blev medlem af bestyrelsen for Melba Opera Trust i oktober 2020, som deres første stipendiatalumna, der blev udnævnt, og den første internationale direktør.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Justyna Jara 1.alt. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson Violina Petrova # Edina Pinkert + Sonia Zajac + 2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jarosław Nierychło Bratsch Julia Turnovsky 1. solo Deanna Said 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Cello Adam Woźniak 1.solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Fanni Pelle #

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo ° Stephanie Domaschio # Patrick Wilder #

Tuba Mattias Johansson 1. solo

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo Neus Signes Llinares +

Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo

Obo Judith Blauw 1. solo Christian Skovlund 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo Sennen Costa 2. solo Simone Cipriano, kontrafagot # Horn Erik Sandberg 1. solo Hayley Tonner 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund

Pauker Michael Pilgaard 1. solo

Harpe Mette Nielsen 1. solo Celeste Arne Jørgen Fæø + Administration / Teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Helle Nørgaard, PR og marketing Sofie Skov Abildgaard, grafisk design Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Anders Frandsen 1. solo # Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

#

kontraktansat + assistent ° konstitueret

Sponsorer

Brahms Requiem Torsdag 10. april 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen Et requiem er en messe for de døde og med latinske tekster, men Brahms, der ikke var en specielt troende protestant, fravalgte den katolske requiemtekst til fordel for et udvalg af tyske tekster fra Luthers bibeloversættelse. Teksterne, som Brahms selv nøje udvalgte, er tiltænkt de levende, for de, der sørger, har brug for trøst og opmuntring.

Vi byder påsken velkommen med en trøst til de levende – tre kor, to solister og vores egen chefdirigent Joshua Weilerstein på podiet.

Der er gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Foto © SHuizi Yao

Blandt solisterne er der glædeligt genhør med sopranen Margrethe Fredheim, som i 2020 vandt den store Wagnersangerkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition.