Brahms Requiem Koncertprogram Aalborg Symfoniorkester

Brahms Requiem Torsdag 10. april 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Joshua Weilerstein Solister Margrethe Fredheim, sopran • Trond Halstein Moe, baryton Kor Thisted Kirkes Drenge-Mandskor • Coro Misto • Det Ny Kammerkor Koncertmester ​Vesselin Demirev

Program Johannes Brahms (1833-1897)

Ein deutsches Requiem, op. 45

(ca. 70 min)

1. Kor: Selig sind, die da Leid tragen 2. Kor: Denn alles Fleisch es ist wie Gras 3. Baryton-solo og kor: Herr, lehre doch mich, dass ein Ende mit mir haben muss 4. Kor: Wie lieblich sind deine Wohnungen, Herr Zebaoth 5. Sopran-solo: Ihr habt nun Traurigkeit - Kor: Ich will euch trösten 6. Kor: Denn wir haben hie keine bleibende Statt - Baryton-solo: Siehe, ich sage euch ein Geheimnis 7. Kor: Selig sind die Toten, die in dem Herren sterben

Joshua Weilerstein, dirigent Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. I august 2023 tiltrådte han som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, og fra sæson 2024-25 er han også musikdirektør for Orchestre National de Lille.

Foto © Claus Søndberg

Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Dame Ethel Smyth.

Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filharmonien, DR SymfoniOrkestret, Seattle Symphony, New York Philharmonic, Royal Liverpool Philharmonic, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.

Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.

Programnoter Af Jan Mygind

”Da jeg så Johannes (Brahms) stå der med dirigentstokken i hånden, kunne jeg ikke lade være med at tænke på min kære Roberts profeti: ”Lad ham blot én gang gribe den magiske stav og arbejde med orkester og kor,” hvilket blev opfyldt i dag. Stokken var virkelig en magisk stav, og dens tryllekraft var over alle tilstedeværende, selv hans bitreste fjender. Det var en glæde, som jeg ikke havde følt i lang tid.

Efter opførelsen var der en middag i Rathskeller, hvor alle var jublende − det var som en musikfestival. (Karl Martin) Reinthaler holdt en tale om Johannes, som rørte mig så dybt, at jeg (desværre) brast i gråd. Jeg tænkte på Robert, og hvilken glæde det ville have været for ham, hvis han havde levet for at se det.”

Sådan skrev Brahms nære ven, Clara Schumann, efter at have overværet uropførelsen af Brahms store værk for kor og orkester, Ein deutsches Requiem. Det blev Brahms længe ventede gennembrud. Lige siden Robert Schumann i 1854 havde udnævnt Brahms som komponisten, der kunne løfte den enorme arv efter Beethoven, havde man ventet på et stort værk, der kunne retfærdiggøre Schumanns profeti.

Brahms havde i den efterfølgende periode arbejdet på at komponere en symfoni, men blev aldrig helt tilfreds med sit værk og besluttede sig i stedet for at omarbejde dele af musikken, så den kom til at danne grundlag for den første klaverkoncert. Samtidens modtagelse af koncerten var blandet,

og mange fandt musikken alt for teknisk og svært tilgængelig. Brahms var dog sikker på, at værket en dag ville vække begejstring, hvilket han fik ret i, og koncerten regnes i dag som et ubetinget mesterværk. Den negative omtale fik Brahms til i de efterfølgende år at fokusere på at komponere kammermusik, og han skabte i den periode nogle af genrens mest betydningsfulde og mest spillede værker.

Lige siden Schumanns død i 1856 havde Brahms haft en tanke om at skrive et værk til minde om sin ven, og fra tid til anden havde han også udarbejdet musikalske skitser, hvor han blandt andet omarbejdede temaer og motivet fra den skrinlagte symfoni. Det blev imidlertid først efter, Brahms i 1865 mistede sin mor, at arbejdet med at skabe et værk for kor og orkester blev intensiveret, og i december 1867 fik værket sin første opførelse.

Brahms var ikke helt tilfreds og lavede nogle mindre ændringer og tilføjede endnu en sats. Den endegyldige version blev opført i Leipzig 1869 under titlen Ein deutsches Requiem. Brahms gav aldrig selv nogen indikation af, til hvis minde hans requiem måtte være skrevet. Han sammensatte selv teksten fra både Det Gamle og Det Nye Testamente samt fra apokryfe tillægsskrifter. Teksten har kun lidt til fælles med den traditionelle requiemmesse og undlader stort set den dramatiske dommedagsfortælling (Dies irae), der ellers er et centralt element i den katolske liturgi.

Brahms undlader også at gå i forbøn for den afdødes sjæl, og teksten synes i stedet at ville trøste de efterladte og

indgyde dem håb og ro. Man omtaler ofte værket som et humanistisk requiem, der i et overvejende roligt og refleksivt tonesprog taler til individet. Vil man vil prøve at forstå, hvor anderledes og nyt Brahms værk har virket og til dels endnu virker i dag, kan det være interessant at sammenligne Ein deutsches Requiem med Verdis Requiem, der er komponeret nogenlunde samtidig.

Hos Verdi bliver man mødt af et musikdramatisk mesterværk, som låner sine udtryksmidler fra den dramatiske operaverden, og hvor hele dommedagsprofetien, Dies irae, spiller en afgørende rolle.

I et brev til Karl Martin Reinthaler, domorganisten i Bremen, kaster Brahms lidt lys over, hvilke tanker han havde gjort sig over sit værk: ”Jeg må indrømme, at jeg gerne ville udelade selve ordet ”tysk” og blot bruge ”menneske.” Med fuld bevidsthed og vilje ville jeg også undgå steder som Johannes 3:16 (For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn)”.

Brahms har skabt en fantastisk balance i værket, hvor de syv satser synes at spejle hinanden på følgende måde: Ligheden mellem åbningsog afslutningssatsen forener med sin vuggende ro hele værket, mens den sørgmodige, intense march i den anden sats balanceres af det triumferende tema for opstandelsen i den dramatiske sjette sats.

Tilsvarende bliver barytonsoloen i tredje sats, Herre, lad mig kende mit endeligt, spejlet af sopransoloen i den femte, I har nu sorg. Den lyriske fjerde sats, Hvor elskelige er dine boliger, bliver på denne måde hjertet i værket, indrammet af de første tre satsers

højtidelighed og overgangen fra sorg til visheden om trøst i de sidste tre satser.

1. Selig sind, die da Leid tragen (Salige er de, som sørger): Denne sats åbner værket med en stille og trøstende stemning. Den handler om trøst og håb for de sørgende.

2. Denn alles Fleisch es ist wie Gras (For alt kød er som græs): Anden sats er mere dramatisk og minder om en sørgemarch. Teksten taler om menneskets forgængelighed og det evige livs håb.

3. Herr, lehre doch mich (Herre, lær mig dog): Denne sats har en dyb, refleksiv karakter. Bas-solisten og koret beder om visdom til at forstå livets forgængelighed og Guds frelse.

4. Wie lieblich sind deine Wohnungen (Hvor elskelige er dine boliger): En af de mest kendte satser, denne del er en lovprisning af Guds herlighed og himlens bolig.

5. Ihr habt nun Traurigkeit (I har nu sorg): Denne sats er særligt trøstende, og sopranen synger om trøst og håb midt i sorg.

6. Denn wir haben hie keine bleibende Statt (For vi har her ingen blivende by): Denne sats understreger længslen efter det evige liv. Teksten handler om håbet om at finde hvile efter døden.

7. Selig sind die Toten (Salige er de døde) Afslutningssatsen vender tilbage til temaet fra åbningssatsen og slutter værket med en følelse af fred og trøst ved ordene ”Salige er de døde”.

Margrethe Fredheim, sopran Den norske sopran Margrethe Fredheim er i øjeblikket fast medlem af solistensemblet på Staatstheater Kassel, og før det var hun fast medlem af solistensemblet på Theater Erfurt i seks sæsoner. Hendes fremragende tolkning af Irmengard i Spontinis Agnes von Hohenstaufen modtog fantastiske anmeldelser i både tysk og international presse.

Foto © Huizi Yao

I sit hjemland Norge gav Margrethe sin debutkoncert på universitetet i Oslo i 2014. Senere optrådte hun som Mimi i La Bohème med Opera Nordfjord. Hun har også sunget med det Norske Radio Orkester og Bergen Filharmoniske Orkester. I 2020 vandt Margrethe førsteprisen i Aalborg Symfoniorkesters internationale Wagnersanger-konkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition.

Trond Halstein Moe, baryton Siden Trond Halstein Moe vandt den prestigefyldte Belvederekonkurrence i 1987, har han været en af Norges førende operasangere. Han har været ansat som solist på Den Norske Opera og Ballett fra 1988-2010 og har sunget alle de største roller inden for sit fag.

Trond har et stort og omfattende koncertrepertoire og har optrådt i hele Skandinavien, Europa, Sydafrika og USA, og han har desuden optrådt i en lang række radio- og tv-produktioner samt på CD-indspilninger. I 2000 blev han kåret som ”Årets sanger” på Den Norske Opera af Operaklubben Arie og blev desuden æresmedlem samme sted i 2012, og i 2009 modtog Trond Den Norske Operas venners hæderspris. I 2018 var han solist hos Aalborg Symfoniorkester i Gades Elverskud.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Róisín Verity 1. alt. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson Violina Petrova # Angelo Lundström 2. Violin Agata Kawa-Cajler 1. solo Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Sonia Zajac + Anna Jalving + Bratsch Loan Cazal, 1. solo + Deanna Said 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Cello Adam Woźniak 1. solo Matthias Hehrmann Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Fanni Pelle # Emilia Slusarczyk +

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Stephanie Domaschio # Patrick Wilder # Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo Obo Judith Blauw 1. solo Christian Skovlund 2. solo # Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Sheila Popkin 1. solo Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo Sennen Costa, kontrafagot Horn Erik Sandberg 1. solo Hayley Tonner 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund

Tuba Mattias Johansson 1. solo Pauker Jonas Ervolder Bové 2. solo Harpe Mette Nielsen 1. solo Orgel Lars Colding Wolf + Administration / Teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Helle Nørgaard, PR og marketing Sofie Skov Abildgaard, grafisk design Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Anders Frandsen 1. solo # Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

#

kontraktansat + assistent ° konstitueret

Sponsorer

Mozart & Brahms Torsdag 1. maj 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Til maj får vi igen fornøjelsen af Berlinerfilharmonikernes 1. solohornist Stefan Dohr, der er solist i hele to værker. Først en uropførelse af en helt ny hornkoncert af Steingrímur Rohloff, som også fik uropført et værk af orkestret og bl.a. Dohr i 2022, Concerto Grosso. Det nye værk er skrevet specielt til Dohr.

Inden da er der Mozart på programmet. Han komponerede sin Hornkoncert nr. 3 i Wien til sin gode ven, hornisten Joseph Leutgeb.

Værket er ofte overset, men det er synd, for det er fyldt med iørefaldende melodier, som vi kender fra Mozarts hånd. Også her skal vi nyde Stefan Dohrs eminente spil.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

I koncertens 2. del er Brahms melodiske 1. symfoni på programmet.

Joshua Weilerstein dirigerer.