Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, Tjajkovskij & Sjostakovitj, 20.03.25

Tjajkovskij & Sjostakovitj Torsdag 20. marts 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Andris Poga Michael Germer, violin Vesselin Demirev

Program Pause Pjotr Tjajkovskij (1840-1893)

Violinkoncert nr. 1, a-mol, op. 77 I. Nocturne II. Scherzo III. Passacaglia IV. Burlesca

(ca. 39 min)

Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74 – Pathétique I. Adagio - Allegro non troppo II. Allegro con grazia III. Allegro molto vivace IV. Finale: Adagio Lamentoso

(ca. 46 min)

Andris Poga, dirigent Andris Poga har været chefdirigent for Stavanger Symfoniorkester siden sæson 2021-22. Før det var han fra 2013 og frem til 2021 musikdirektør for det Lettiske National Symfoniorkester (LNSO), som han stadig er tilknyttet som kunstnerisk rådgiver.

Han er dirigentuddannet fra Jāzeps Vītols Lettiske Musikakademi.

Han har også studeret direktion ved Wien Universitet for Musik og Scenekunst – og filosofi ved Letlands Universitet.

I 2010 vandt han førsteprisen i Evgeny Svetlanov International Conducting Competition, og det blev startskuddet til en international karriere. Han var assistent for Paavo Järvi ved Orchestre de Paris fra 2011 til 2014, og fra 2012 til 2014 var han assistentdirigent for Boston Symphony Orchestra.

Foto © Jānis Deinats

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)

De seneste års højdepunkter har inkluderet koncerter med de førende orkestre i Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Skandinavien.

Efter de første succesfulde samarbejder er han blevet inviteret tilbage til NDR Elbphilharmonie Orkester Hamburg, TonhalleOrkester Zürich, Gewandhausorchester Leipzig, SWR Symphony Stuttgart, NHK Symphony Orchestra Tokyo og mange andre.

Han har også dirigeret Wienersymfonikerne, Sankt Petersborg Philharmonikerne, Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Orchestre National de France, Royal Philharmonic Orchestra, Hong Kong Philharmonic og Sydney Symphony.

Programnoter Af Jan Mygind

Sjostakovitj Violinkoncert nr. 1 Da Zjdanov i 1946 blev sat til at styre Sovjetunionens kulturpolitik, blev det begyndelsen på en betydelig udrensning. Første agenda var at få styr på de frit tænkende forfattere og blandt andre Anna Akhmatova, Boris Pasternak og Mikhail Zosjtjenko faldt i unåde. I februar 1948 indledte han udrensninger inden for musikområdet, almindeligt kendt som kampen mod formalisme. Dmitrij Sjostakovitj, Sergej Prokofjev, Aram Khatjaturian og mange andre komponister blev ramt af disse udrensninger.

Netop under disse omstændigheder komponerede Sjostakovitj efter eget udsagn altid værker i to kategorier: Dels værker som var velegnet til den brede befolkning og til at hylde Sovjetregimet, dels værker af en mere intellektuel karakter ofte med introvert og mørk fremtoning. Den 1. violinkoncert hører til den anden kategori og blev komponeret i 1947-48 som opus 77, men blev først uropført i 1955, altså to år efter Stalins død.

Koncerten er skrevet og dedikeret til én af tidens absolut topviolinister, David Oistrakh. De to kunstnere havde lært hinanden at kende helt tilbage i 1935 under en turné i Tyrkiet, men havde først haft lejlighed til at optræde sammen ved en koncert i Prag 1947, hvor de spillede Sjostakovitjs 2. klavertrio.

Sjostakovitj blev så begejstret for Oistrakhs spil og store musikerskab, at han øjeblikkelig gik i gang med at

komponere en violinkoncert til ham.

Det blev en koncert, som adskiller sig fra hovedparten af violinkoncerter, hvor fokus ofte er på virtuos violinopvisning.

I Sjostakovitjs koncert gennemlever vi derimod en stor og dramatisk symfonisk rejse. Sjostakovitj udtalte selv: ”Min violinkoncert er faktisk mere som en symfoni for violin og orkester.

Koncerten er yderst udfordrende for den, som ønsker at spille den; det kan vel sammenlignes med en skuespiller, som skal spille en stor Shakespearerolle, det kræver stor emotionel og intellektuel indlevelse. De tekniske krav er store, men fremfor alt har solisten mulighed for at vise sine dybeste følelser, dybeste tanker og stemninger.” Koncertens symfoniske karakter understøttes også af den store struktur med fire satser.

Nocturne: Moderato I den drømmeagtige begyndelse tages vi med på rejse ind i den eftertænksomme kunstners verden – er det mon de undertrykte følelsers verden, vi præsenteres for? Satsen begynder i dybet med cello, basser og violinen på sin dybeste streng, langsomt arbejder musikken sig op til stratosfæriske højder med hjælp fra harpe og celeste. Musikken arbejder sig herefter tilbage til det drømmende og flegmatiske udgangspunkt.

Scherzo: Allegro Den fyrige og diabolske scherzo skaber en fantastisk kontrast til 1. sats.

Vi tager her på rejse ind i dæmoniens verden fyldt med dramatik og uhygge; musikken bliver til tider grotesk og motivet DSCH (Sjostakovitj musikalske initialer) optræder.

Passacaglia: Andante – Cadenza Denne sats er en fantastisk konstruktion af variationer over et bastema, som gentages. Ovenpå dette tema udfolder instrumenterne et dragende polyfont spindelvæv anført af solisten. Intensiteten og dramatikken øges og kulminerer med, at violinen påtager sig rollen som akkompagnatør for orkesteret.

Herefter dør musikken langsomt ud og munder ud i en ekspressiv og virtuos kadence for solisten.

Burlesca: Allegro con brio Ud af kadencen vokser den hektiske finale, hvor Sjostakovitj sætter farten og dramatikken op i et højere gear.

Det folkloristiske, det dramatiske, det groteske præsenteres her side om side anført af den energiske og virtuose solist.

Tjajkovskij Symfoni nr. 6 – Pathétique Siden slutningen af 1870’erne havde Tjajkovskij været én af den internationale musikscenes klarest lysende stjerner, og han oplevede enorm succes med sin musik over alt, hvor han kom frem. Men i perioden op til at Tjajkovskij komponerede sin 6. symfoni, blev han ramt af en mindre kunstnerisk krise, hvor han følte sig udtømt og uinspireret. Han kasserede et omfattende udkast til en symfoni i Es-dur (musikken bliver til den ufuldendte 3. klaverkoncert), og var ved at opgive ideen om at skrive en ny symfoni, men som et lynnedslag ramte inspirationen, og i løbet af kort tid skabte han sin epokegørende 6. symfoni.

Til sin nevø Vladimir Davidov (hvis kælenavn var Bobyk), der fik symfonien tilegnet, skriver Tjajkovskij:

”Jeg elsker denne symfoni, som jeg aldrig før har elsket nogen af mine værker.” Tjajkovskij var klar over, at symfoniens dramatiske karakter ville lede publikums tanker i retning af programmusik, og i et andet brev til Bodyk skriver han om et program, som ”vil forblive en gåde for alle”.

i en blanding af smerter, lidelser og uimodståelig længsel efter det store og ædle, af kampe og døds-angst, af guddommelige glæder og den himmelske kærlighed til det skønne, sande og gode i alt det, der i al evighed for os er en forjættelse om de himmelske goder.”

1. sats Symfonien indledes med et sagte og eftertænksomt tema i fagotten. Roligt men sikkert øges den dramatiske intensitet kulminerende med et vidunderligt sangbart sidetema. Ifølge Tjajkovskijs broder, Modest, ”er denne sats en anskueliggørelse af komponistens liv

2. sats Denne smukke vals får et skævt haltende udtryk i kraft af sin 5/4. I en normal vals siger rytmen: um ba ba, um ba ba….., men Tjakovskijs haltende vals siger um ba ba, um ba, um ba ba, um ba. Broderen mener, at dette hentyder til livets flygtige glæder.

3. sats En oplivet og energisk march, der bringes til en fantastisk triumferende afslutning.

4. sats Symfonien slutter med en mørk og resignerende finale, som med broderens ord ”afspejler hans sindstilstand i de sidste år – den bitre skuffelse og dybe smerte over at måtte indse, at selv hans berømmelse som kunstner er forgængelig og ikke i stand til at dulme hans gru for det evige intet, som ubønhørligt truer med at opsluge for bestandigt alt det, han elskede og i hele sit liv anså for blivende og evigt.”

Foto © Nikolaj Lund

Michael Germer, violin Den klassiske musik har altid været en del af Michael Germers liv. Han er født i 2002 – som søn af organist Lindy Rosborg og pianist Susanne Germer. På en koncertrejse til Riga købte faderen en lille violin til sin søn, og dermed var vejen banet. Der har aldrig været tvivl om, at Michael Germer skulle være violinist. Det var ikke et valg, men en følelse, har han selv udtalt, da han i 2023 modtog Léonie Sonning Talentpris. Så Michael Germer har spillet violin, siden han var tre år og startede på undervisning i en alder af fem. Som 16-årig indledte han sine studier ved Buchmann-Mehta School of Music i Tel Aviv. Senere studerende han i Wien, og Germer er i øjeblikket artist diploma-studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under Nikolaj Szeps-Znaider.

Som solist har Michael Germer optrådt med Turin Symphony Orchestra, Haifa Symphony Orchestra, Webern Symphony Orchestra, Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Concerto Copenhagen og Université Genève Symfoniorkester. Han har samarbejdet med dirigenter som Lahav Shani, Felix Mildenberger, Marc Soustrot, Pierre Bleuse, Lars Ulrik Mortensen, Gabrielle Teychenné og Vladimir Kiradjiev. Germer har deltaget i festivaler i Østrig, Italien, Polen, Ukraine, Norge og Sverige, hvor han har samarbejdet med Nikolaj Szeps-Znaider, Enrico Pace, Natalie Clein, Marianna Shirinyan, Katrine Gislinge, Silke Avenhaus, Den Danske Strygekvartet og Trio Con Brio Copenhagen. Hans koncerter er blevet transmitteret live på Østrigs nationale radio ORF, på DR P2 og på medici.tv. I 2021 debuterede Germer i DR Koncerthuset med Saint-Saëns’ Violinkoncert nr. 3 under maestro Marc Soustrot.

Michael Germer er Larsen Strings Artist og spiller på en 1772 G. B. Guadagnini, stillet til rådighed af Augustinus Fonden.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Justyna Jara 1. alt. koncertmester André Pereira 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J. G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson Violina Petrova # 2. Violin Agata Kawa-Cajler 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jarosław Nierychło Bratsch Hermann Menninghaus 1. solo # Deanna Said 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Cello Adam Woźniak 1. solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Fanni Pelle #

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo ° Patrick Wilder # Lars-Bo Hermansen +

Tuba Mattias Johansson 1. solo

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Weitling +

Obo Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo + Jenny Sjöberg, engelskhorn Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Sheila Popkin 1. solo Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo Sennen Costa, kontrafagot Horn Erik Sandberg 1. solo Hayley Tonner 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Anders Frandsen 1. solo # Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Pauker Jonas Ervolder Bové 1. solo

Harpe Mette Nielsen 1. solo Celeste Arne Jørgen Fæø + Administration / Teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Rasmus Bundgaard, økonomichef / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef / konstitueret musikchef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent Helle Nørgaard, PR og marketing Matilde Høyer Wellander, grafisk design Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

#

kontraktansat + assistent ° konstitueret

Sponsorer

Elgar & Dvořák Torsdag 27. marts 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

En god begynderkoncert

De seneste sæsoner har budt på store oplevelser med store cellister, og denne sæson er ingen undtagelse.

Torsdag 27. marts er der genhør med Maximilian Hornung, som i 2018 tryllebandt publikum, da han var solist i Bruchs Kol Nidrei. Nu er han solist i den cellokoncert, som Elgar komponerede i kølvandet på første verdenskrig. På det tidspunkt var hans musik allerede så småt ved at gå af mode blandt koncertpublikummet. I modsætning til Elgars tidligere violinkoncert, der er lyrisk og passioneret, er cellokoncerten for det meste eftertænksom og elegisk. Mange år senere blev koncerten genfødt, da den bare 20-årige cellist Jacqueline du Pré i 1965 nærmest gjorde den til sit signaturværk.

I koncertens anden del er Dvořáks passionerede og melodiske 7. symfoni på programmet.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Foto © Michael Borggreve