Anders Koppel (f. 1947)
PROGRAMNOTER
Mulberry Street Symphony (ca. 90 min.) Mulberry Street Symphony (komponeret 2016-17) er et værk i syv satser, der hver tager – for altsaxofon, elbas, trommer og symfoniorkester afsæt i et foto af Jacob A. Riis’ berømte fotografier fra livet blandt emigranterne i 1880’ernes – uropførelse New York. Riis var jo selv dansk udvandrer, og han blev overrasket og overvældet over det hårde, fattige og trøstesløse liv, der ventede indvandrerne i det forjættede land. Værket er med sin spilletid på ca. 1,5 time i sin helhed en stor besyngelse af det liv og de drømme, der 1. Stranded in the Strange City leves og drømmes selv under livets vanskeligste forhold. 2. Minding the Baby 3. Tommy the Shoeshine Boy 4. Blind Man Musikken er skrevet for det store symfoniske orkester med tre improviserende solister 5. The last Mulberry i front, som – ud fra komponistens strukturelle anvisninger - vil farve musikken i selve 6. Bandits’ Roost undfangelsen. Og det er aftenens tre solister - Benjamin Koppel, Scott Colley og Brian 7. The New House Blade, som værket er skrevet til; tre musikere, som jeg selv spiller med, og til hvem jeg har 70-ÅRS FØDSESLDAG stort kendskab, kærlighed og respekt.
© Robin Skjoldborg
Vi fejrer Anders Koppel i øvre foyer efter koncerten med jazzlounge og champagne
Mit håb er, at det skrevne, udarbejdede partitur og de tre meddigtende jazzmusikere - med hele deres musikalske forståelse og evne til at gribe øjeblikket - vil smelte sammen til en helhed og bringe værket et helt nyt sted hen, hvor grænserne mellem noteret og improviseret musik ophæves.
Tommy var en håbløs dreng, der levede fra hånden og i munden – opgivet af sin mor. Han pudsede sko, havde sine grejer på et værtshus, men levede på gaden og var væk før man så sig om. Gadernes glæder, fest og drama spejlede sig i de sko, Tommy havde pudset.
En velkendt skikkelse, der altid stod på det samme sted, lænende sig op af lygtepælen på hjørnet, hvor han faldbød sine fine blyanter med viskelæder for enden. En stor og rolig sang med skæv rytme og en stor repeterende opbygning til slut.
5. THE LAST MULBERRY
Dette træ i baggården Mulberry Street 41 var efter sigende det sidste af den lille lund af morbærtræer, som gaden blev opkaldt efter. Om det i det hele taget var et morbærtræ er tvivlsomt, men at det var det sidste træ i kvarteret, er helt sikkert. En blues for træet og tiden. Træets soliditet og skrøbelighed i en urolig tid. Træet sprang stadig ud hvert forår, selvom der blev færre og færre blade. Til sidst blev også det fældet.
1. STRANDED IN THE STRANGE CITY
ANDERS KOPPEL, KOMPONIST Anders Koppel (f. 1947, Danmark) har en stor spændvidde som komponist, og han fremhæves ofte for sin evne til at kombinere klassisk europæisk tonalitet med verdensmusik og en moderne rytmisk tilgang. Han indskrev sig for alvor i dansk musikhistorie med det eksperimenterende rockband Savage Rose, som han stiftede sammen med sin bror Thomas Koppel i 1967. Siden dannede han gruppen Bazaar, og de senere år har man kunne opleve ham sammen med sin søn Benjamin Koppel i Koppel og Søn.
2. MINDING THE BABY
Døtrene blev ofte hjemme fra skole for at passe deres mindre søskende, når deres mødre gik på arbejde. En lille sang om nærvær, kærlighed og skuffelse; om tiden, der kunne være brugt på undervisning og kammerater.
© Foto: Jakob A. Riis
MARTIN YATES, DIRIGENT Martin Yates, dirigent (f. 1958, England) har over to årtier opbygget en karriere med et bredt repertoire inden for flere genrer. Han har arbejdet som gæstedirigent med nogle af Storbritanniens mest respekterede orkestre, og har arbejdet meget i Skandinavien med orkestre som f.eks. Göteborg Symfoniorkester, Malmö Symfoniorkester, Bergen Filharmoniske Orkester, Stockholms Filharmoniske Orkester og Det Svenske Kammerorkester. Ballet er blevet en væsentlig del af Yates’ musikalske karriere, og han har udviklet et specielt forhold til Royal Ballet, Covent Garden, hvor han vender tilbage hver sæson. Han er også en regelmæssig gæst ved Den Norske Nationalballet og har gennemført en ballet på Den Finske Nationalopera ved flere lejligheder.
4. BLIND MAN
Her følger en kort beskrivelse af de syv satser og de syv fotografier, der har været inspirationskilden.
En 19-år gammel dreng, strandet på en trappe - står stille i et hjørne og håber på mad, logi og søvn efter tre døgns søgen. Byens pulserende liv og lyde nede på gaden. Det undrende, nysgerrige og lavmælte blik som denne hjemløse unge mand ser på omverdenen med. Og dertil viljen til at leve.
© Eric Richmond
PROGRAM
3. TOMMY THE SHOESHINE BOY
SCOTT COLLEY (f. 1963, USA) har fungeret som bassist for jazzlegender som Herbie Hancock, Jim Hall, Andrew Hill og Michael Brecker. Hans stærke melodiske sans, improvisatoriske egenskaber og hans bemærkelsesværdige evner til at indleve sig i musikken har tjent ham godt i grupper ledet af kollegerne Chris Potter, John Scofield, Adam Rogers, Brian Blade, David Binney og Kenny Werner.
6. BANDITS’ ROOST
Bandits’ Roost var en gyde ved Mulberry Street 59. Unge italienske gadedrenge poserer under deres mødres vasketøj, der hænger til tørre på napolitansk vis. Fragmenter af en folkelig melodi genlyder mellem murene, mens planer formes, og energier bliver udløst i fest, tempo og drama.
BRIAN BLADE (f. 1970, USA) har etableret sig som en af de vigtigste trommeslagere i det 21. århundrede, og hans enestående evner bag trommesættet har givet ham muligheden for at arbejde med Joni Mitchell, Bob Dylan og Daniel Lanois, og i jazzverdenen har han været et fast medlem i både Wayne Shorters og Herbie Hancocks bands. Blade også haft meget succes med sine egne projekter: The Fellowship Band og Mama Rosa. 7. THE NEW HOUSE
I 1894 tog Riis del i byggeriet af et nyt hjem på landet for forældreløse og hjemløse børn fra byen. Musikkens hymniske karakter afspejler det håb, ja den vished om at det nytter, som billedet i al sin enkelhed udstråler.
BENJAMIN KOPPEL (f. 1974, Danmark) er en af de mest prisvindende musikere i sin generation. Som bandleder har han udgivet mere end 30 cd’er, og på disse samarbejder han med giganter som Paul Bley, Miroslav Vitous og Phil Woods. I 2011 blev Koppel gjort til fransk Ridder af Ordenen for Kunst og Kultur pga. sit store bidrag til fransk jazz via samarbejder med Daniel Humair med flere.