PROGRAMNOTER
Antonin Dvorák Symfoni nr. 6, D-dur, op. 60 (1841-1904) Allegro non tanto Adagio Scherzo (Furiant). Presto Finale. Allegro con spirito (ca. 41 min.)
Antonin Dvorák (1841-1904): Symfoni nr. 6, D-dur, op. 60 (1880)
PAUSE Peter Tjajkovskij 2. akt af balletten Nøddeknækkeren, op. 71 (1840-1893) Nr. 10: Scene. Det fortryllede palads i Slaraffenland Nr. 11: Scene. Claras ankomst og Nøddeknækkerprinsen Nr. 12: Divertissement a) Spansk dans - chokolade b) Arabisk dans - kaffe c) Kinesisk dans - te d) Russisk dans. Trepak e) Rørfløjternes dans f) Moder Gigogne og bajadserne Nr. 13: Blomstervals Nr. 14: Pas de deux. Prinsen og bolsjefeen Indledning. Andante maestoso Var. 1: Tarantella Var. 2: Bolsjefeens dans Coda Nr. 15: Finalevals og apoteose (ca. 45 min.)
Tjekkisk national musik Den tjekkiske komponist Antonin Dvorák skabte sammen med sin ældre kollega Bedrich Smetana en musik med et selvstændigt tjekkisk-slavisk udtryk. Men de gjorde det på baggrund af den tids herskende symfoniske stil – dvs. den tysk-østrigske musik. Som det bliver udtrykt i Wikipedias engelske artikel om Dvoráks 6. symfoni: ”I den lykkedes det Dvorák at indfange noget af den tjekkiske nationale stil inden for en standard tysk klassisk-romantisk ramme.” Musikken Det stemmer ganske overens med, hvad der faktisk sker i symfonien. Den er i de vanlige fire satser. Førstesatsen er lys og mild med blide landskabelige toner. Mod slutningen gribes musikken af en vældig gejst, hvor hornene spiller satsens treklangstema for fuld udblæsning. I andensatsen fortsættes den landlige pastorale tone – dog med en midterdel, der blusser dramatisk op for derefter at vende tilbage til de blide toner. I scherzoen sker noget uventet. I stedet for den vanlige aflægger af en menuet, får vi en furiant. Det er en ildfuld bøhmisk dans, der leger med skiftende rytmiske betoninger: 2 mod 3. Som folkedans står den ofte efter en dumka (flertal: dumky) – en tungsindig dans. (Jvf. Dvoráks dumky-trio; i de Slaviske danse, op. 46 er nr. 1 og 8 furianter, mens nr. 2 er en dumka). Finalen slutter symfonien med dansende og jublende toner. Østrigsk chauvinisme Dvorák komponerede symfonien i 1880. Inden da havde den relativt ukendte komponist fået hul igennem til et publikum i kejserstaden Wien, godt hjulpet af Brahms. Wiener Filharmonikerne havde i 1879 opført hans 3. slaviske rapsodi. Orkestrets
leder, Hans Richter, en af datidens store dirigenter, bestilte derfor en ny symfoni af Dvorák. Men da han afleverede sit partitur, begyndte Hans Richter at trække i land og udsætte uropførelsen med forskellige begrundelser. Det viste sig, at man i orkestret ikke syntes, at det var passende at opføre værker to sæsoner i træk af en så ukendt og endda tjekkisk komponist! I stedet blev 6. symfoni holdt over dåben i Dvoráks hjemby, Prag, med Adolf Čech som dirigent. Hans Richter opførte den ganske vist, men i London i 1882. Først i 1883 opførtes den i Wien, men ikke af Wiener Philharmonikerne. De opførte den først i 1942! På grund af de voldsomme etniske spændinger i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn fik mange af de kulturelle minoriteter, der kæmpede for selvstændig kultur og sprog, den østrigske chauvinisme at føle.
string – takket være den franske danser og koreograf Marius Petipa og hans andenballetmester Lev Ivanov og deres samarbejde med Tjajkovskij. Petipa var fra 1847 i næsten 60 år tilknyttet Den Kejserlige Ballet i Skt. Petersborg og styrede den suverænt fra 1869 som førsteballetmester. Han skabte koreografien til Tornerose (1890) og Ivanov til Nøddeknækkeren (1892), mens de sammen i 1895 skabte en ny og succesrig koreografi til erstatning for den mislykkede version af Svanesøen fra 1877. Handlingen til Nøddeknækkeren havde Petipa selv udarbejdet, mens han på grund af sygdom måtte overlade koreografien til Ivanov. Denne handling var baseret på den tyske romantiske forfatter E. T. A. Hoffmanns eventyrlige julehistorie, Nøddeknækkeren og musekongen (1817).
Konklusion: en tysk-tjekkisk symfoni? Ved gennemhøring af hele 6. symfoni forekommer det mig, at Dvorák nok har holdt på to heste. Symfonien var jo bestilt til selveste Wiener Filharmonikerne. Så Dvorák lagde sig i den gode spilstrøm fra tidens tyske komponister, men vovede et enkelt indspark med en bøhmisk dans, furianten. I 1883 opførtes 6. symfoni også i New York. Så værket blev på alle måder – trods wienerne – et internationalt gennembrud. Brahms’ forlægger Simrock udgav symfonien som Dvoráks 1. symfoni. Simrock udgav kun de sidste fem af Dvoráks symfonier. Deraf kommer den forkerte og nu forældede nummerering af Dvoráks i alt ni symfonier.
Handling I den tyske rådmands hjem holdes der juleaften. Datteren Clara har fået en nøddeknækker, der er udformet som en husar. Allerede inden aftenen er slut, har hendes broder Fritz ødelagt den. Da Clara julenat står op for at se til sin ødelagte nøddeknækker, finder hun ham i spidsen for en hær af tinsoldater, der kæmper mod mus anført af musekongen. Da det ser aller sortest ud for Nøddeknækkeren, griber Clara ind ved at slå musekongen i hovedet med sin sko. Musene flygter, og Nøddeknækkeren forvandler sig til en ung, smuk prins. Prinsen tager hende med til Slaraffenland – dette udgør hele 2. akt: I 10. scene modtages de af Bolsjefeen og hendes følge, og i 11. scene fortæller prinsen, hvordan Clara har frelst hans liv. Bolsjefeen tryller et bord frem med lækkerier som optakt til et divertissement med en række danse, der repræsenterer godter fra forskellige lande. Chokoladen og Kaffen symboliseres ved en spansk dans (med kastagnetter) og en arabisk dans (over en georgisk vuggesang),
Peter Tjajkovskij (1840-93): 2. akt af balletten Nøddeknækkeren, op. 71 (1892) Den kejserlige ballet Mens balletten som kunstart degenererede i de fleste lande i slutningen af 1800-tallet, fik den i Rusland sin egentlige blom-
mens Teen er en kineserdans efterfulgt af den russiske kosakdans Trepak. Dernæst følger dansen med Rørfløjterne - der også er en slags saltstænger – og Mutter Gigognes dans (fransk folkemelodik og tamburiner). Divertissementet afsluttes med Blomstervalsen. Den efterfølgende brillante Grand pas de deux består af en adagio, en herrevariation, en damevariation (Bolsjefeens dans) og en virtuos coda for begge dansere (Bolsjefeen og hendes kavaler Coqueluche). Det hele afsluttes med en stor apoteose.
Clara og Fritz blev i 1892 danset af børn fra balletskolen Kejserligt afdansningsbal I virkeligheden skulle balletten fungere som et afdansningsbal for hele den Kejserlige Ballet, også balletskolen og juniorkorpset. Derfor blev Clara og Fritz danset af børn og dobbeltrollen som Nøddeknækker/ Prins af den 17-årige Sergej Legat. Efter ankomsten til Slaraffenland i 2. akt blev børnene skrevet ud af balletten! Det var så primaballerinaen og hendes kavaler, der dansede Pas de deux’en. I dag lader man voksne dansere udføre børnerollerne, så det er Clara og Nøddeknækker-prinsen, der danser til slut. Tjajkovskij har på grundlag af den eventyrlige handling i børnehøjde skabt en musik, der med sin karakteristik og sine klangmidler fremtryller en miniatureverden. Til f.eks. at karakterisere Bolsjefeen havde Tjajkovskij hemmeligt indforskrevet et nyt instrument, et celeste, til Skt. Petersborg. Ligeledes kan nævnes den virtuose sats for 3 fløjter i Rørfløjternes dans. © Rolf Ruggaard 2017
© Miklos Szabo
PROGRAM
MICHAEL SCHØNWANDT, DIRIGENT Michael Schønwandt er Aalborg Symfoniorkesters gæstedirigent. Han har siden 2015 været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier. Fra 2010 – 2013 var han chefdirigent for Den Hollandske Radios Kammerfilharmoni, og indtil 2011 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Michael Schønwandt har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for Operaen og Symfoniorkestret i Nice, for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie-Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad og i 2011 Kommandør af Dannebrogordenen. I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.
TAK
Jens Frederiksen, fagot spiller i aften sin sidste koncert med Aalborg Symfoniorkester, da han har valgt at gå på pension. Orkestret siger en stor og varm tak for mange års positivt samarbejde.