28.10.2021
Bryn Terfel Program
Program Arrigo Boito (1842 - 1918)
Mefistofele: Preludio (Ouverture) Son lo spirito che nega
Giuseppe Verdi (1813 - 1901)
Falstaff: L’onore! Ladri! (Monolog)
Antonín Dvořák (1841 - 1904)
Rusalka: Sangen til månen
Richard Wagner (1813 - 1883)
Lohengrin: Forspil til 3. akt
Den flyvende hollænder: Traft ihr das Schiff im Meere an (Sentas Ballade) Die Frist ist um – Hollænderens monolog Pause Charles Gounod (1818 - 1893)
Faust: Le veau d’or (Sangen om guldkalven) Mefistofeles arie, 2. akt
George Gershwin (1898 - 1937)
Porgy and Bess: It ain’t necessarily so A Symphonic Picture: Summertime Arr. Robert Russell Bennett Bess, you is my woman now
Wilhelm Stenhammar (1871 - 1927)
Sången, op. 44: Intermezzo
Jean Sibelius (1865 – 1957)
Flickan kom ifrån sin älsklings möte
Var det en dröm? Arr. Nils-Eric Fougstedt & Jussi Jalas Trad.
Ar hyd y nos (All through the night)
Marta Keen (1953)
Homeward bound
Jerry Bock (1928 - 2010)
Fiddler on the Roof: If I were a rich man
Medvirkende Bryn Terfel, basbaryton Cornelia Beskow, sopran Tecwyn Evans, dirigent Aalborg Symfoniorkester Yana Deshkova, koncertmester
Koncerten er muliggjort med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Om de medvirkende
Bryn Terfel, basbaryton Den walisiske basbaryton Sir Bryn Terfel har skabt en storslået karriere med optrædener på alle de store koncertscener og operahuse verden over. Efter at have vundet The Song Prize ved BBC Cardiff Singer of the World i 1989 fik Sir Bryn i 1991 sin professionelle operadebut som Guglielmo i Così fan tutte med Welsh National Opera. I 1991 havde han sin internationale debut i Tryllefløjten i Théâtre de la Monnaie i Bruxelles og samme år debuterede han i USA som Figaro med Santa Fe Opera. Bryn Terfel har også haft roller i bl.a. Faust, Don Juan, Salome, Tosca, Tannhäuser, Peter Grimes og Mestersangerne i Nürnberg. Terfel har senest haft debut som Don Pizarro i en produktion af Fidelio på Schloßberg i Graz, Østrig, en længe ventet debut i titelrollen i Donizettis Don Pasquale på Royal Opera House, Covent Garden, på ABAO Bilbao Opera i rollen som Holländer i Den flyvende hollænder, Sweeney Todd i Zürich Opera og Holländer i Den flyvende hollænder på Bayerische Staatsoper, München. Bryn Terfel blev i 2002 udnævnt til Commander of the British Empire (CBE) for hans bidrag til operaen. Han modtog i 2006 The Queen’s Medal for Music og i 2017 fik han tildelt titlen sir for hans bidrag til musikken. Han var den sidste modtager af The Shakespeare Prize fra Alfred Toepfer Foundation og i 2015 modtog han The Freedom of the City of London.
Cornelia Beskow, sopran Cornelia Beskow er uddannet på Operaakademiet i København i 2012 og på Operahögskolan i Stockholm i 2015. Hun har haft succes med store operaroller på Kungliga Operan i Stockholm som Donna Elvira i Don Juan, Chrysothemis i Elektra og Tatjana i Eugen Onegin, som Marianne Leitmetzerin i Rosenkavaleren og i Den fiffige lille ræv på Det Kongelige Teater i København, Lady Macbeth fra Mtsensk på Theater Wiesbaden og Senta i Den flyvende hollænder på Malmø Opera. Cornelia havde sin Wagner-debut som Sieglinde i Valkyrien, da Wagners Ringen blev spillet på Kungliga Operan i Stockholm i 2017. Før Valkyrien, blev Cornelia tildelt Anders Wall Scholarship og Det svenske Wagner Society Bayreuth Scholarship. I 2017 vandt Cornelia alle fire priser i The Lauritz Melchior International Singing Competition (LMISC). I 2018 sang hun ved jubilæumskoncerten i anledning af Birgit Nilsson 100 års jubilæum. I januar 2020 fik Cornelia sin internationale debut på Wiener Statsoper som Elsa i Lohengrin. Cornelia har sunget Wagners Wesendonck-Lieder, Mahlers Rückertlieder, Chaussons Poéme de la Mer et de L’amour og Gösta Nyströms Sånger vid havet.
Tecwyn Evans, dirigent Tecwyn Evans er født i Auckland, New Zealand og har studeret på University of Otago, NZ og på University of Kansas, USA. Karrieren tog for alvor fart, da Sir Andrew Davis i 1999 udnævnte Tecwyn Evans til korleder ved Glyndebourne Festival Opera, og han fik året efter sin dirigentdebut på Glyndebourne med opførelsen af La Bohème. Fra 2009-2011 var Tecwyn kapelmester og stedfortræder for chefdirigenten på Graz Oper i Østrig. Han har tillige dirigeret en lang række forestillinger på bl.a. English Touring Opera, Opera New Zealand, Oper Köln, Opera North og Chelsea Opera Group. Han er desuden en efterspurgt koncertdirigent og har dirigeret orkestre som BBC Philharmonic, The BBC National Orchestra of Wales, The BBC Scottish Symphony Orchestra, Ulster Orchestra, The Orchestra of Opera North, Helsingborg Symphony Orchestra, Auckland Philharmonia Orchestra med flere. Tecwyn var musikchef for Den Jyske Opera fra 2018 til 2020 og i dag er han kunstnerisk chef for Aalborg Symfoniorkester.
Aalborg Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 som Aalborg byorkester og tæller i dag 65 musikere. I 2014 flyttede orkesteret ind i Musikkens Hus, og med den smukke beliggenhed ved Limfjorden samt de enestående akustiske og arkitektoniske forhold, har vi nu de mest optimale rammer for at præsentere varierende musikoplevelser med solister og dirigenter fra den absolutte verdenselite. Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et omfattende aktivitetsniveau. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne og derudover er opera- og balletkoncerter, børnekoncerter, underholdningskoncerter, ungdomskoncerter og utraditionelle koncertformer en del af den efterhånden meget brede vifte af aktiviteter som Aalborg Symfoniorkester står bag. Af den samme grund er orkestret vokset til en af de største og mest fremtrædende kulturinstitutioner i Nordjylland.
Om musikken Arrigo Boito Den italienske komponist og forfatter, Boito, levede i en yderst spændende periode i den italienske historie. Den anden halvdel af det 19. århundrede var gennemsyret af drømmen om at forene Italien til en samlet nation og den politiske gruppe, som gik under navnet ”Il Risorgimento”, var toneangivende og én af hovedkræfterne bag den store genforening i 1861 under Victor Emanuel den 2. Den unge Boito blev hurtig en del af de nye politiske strømninger, og som studerende ved konservatoriet i Milano blev han én af hovedkræfterne bag gruppen ”Scapaglitura” (Det italienske sidestykke til det franske begreb, Boheme). Gruppens erklærede mål var at reformere det italienske kulturliv – særligt var de utilfredse med bel canto-operaen, som de fandt for letbenet, idet de mente, at de smukke sangbare melodier fik fortrinsret frem for dramaet. Alle de hæderkronede komponister, heriblandt også Verdi, stod for skud. Det er interessant, når man tænker på det tætte venskab, der senere opstår mellem Verdi og Boito – deres venskab kulminerede med samarbejdet om de to operaer, Falstaff og Othello, hvor Boito skrev librettoen og Verdi musikken. Inden havde Boito også forsøgt at etablere sig som komponist. Med operaen, Mefistofeles, gjorde han sin entré på én af Italiens fineste operascener, La Scala i Milano. Boito havde selv skrevet teksten, som var baseret på Goethes Faust, og også musikken, hvilket var helt nyt og uhørt i Italien. Musikken var gennemkomponeret i en stil, der for nogle vakte mindelser om Wagners musik. Uropførelsen blev en skandale, og der opstod klammerier i teatret, og efter to opførelser valgte politiet og lukke for flere forestillinger.
Mefistofele: Preludio Allerede I forspillet til operaen fornemmer man, at vi står overfor et enormt drama. Musikken er andægtig og pompøs. Gennem hele forspillet spiller Boito de skæbnetunge messingblæsere ud mod den æteriske harpe- og fløjtemusik – Det kunne høres som de to poler der trækker i Faust; den diabolske Mefisto (messing) overfor den uskyldige og rene Gretchen (fløjte og harpe).
Mefistofele: Son lo spirito che nega I denne dramatiske arie møder vi Mefisto, og han præsenterer sit sande væsen. Boito formår i løbet af kort tid at fange essensen af Mefistos omskiftelige og destruktive natur – han fornægter alt og ønsker undergang for alt levende. Med sin fløjten lokker han alle til død og undergang.
Giuseppe Verdi - L’onore! Ladri! fra Falstaff Verdi´s sidste opera blev skabt i tæt samarbejde og på intens opfordring fra Boito, som meget tjenestevillig forberedte og omarbejdede Shakespeares komiske drama, De lystige koner fra Windsor, til operalibrettoen, Falstaff. Denne komiske operas omdrejningspunkt er den fede, pralende og forfængelige levemand, Falstaff. Han planlægger at lokke penge fra to kvinder, men ender med at blive den, som bliver narret. I denne arie synger Falstaff om æresbegrebet – og konkluderer, hvad skal man bruge ære til, den kan jo ikke mætte en sulten mave!
Antonin Dvořák - Rusalka: Sangen til månen Dvořáks skønne opera, Rusalka, henter sin tekstlige inspiration i blandt andet H. C. Andersens fortælling om den lille havfrue, og vi inviteres ind i et forunderligt og eventyrligt univers. Skovnymfen Rusalka forelsker sig ulykkeligt i en prins. I operaens første akt hører vi Rusalkas sang til månen, hvor hun beder månen om hjælp til at lade prinsen forstå, at hun elsker ham.
Richard Wagner Wagner skabte en musikalsk revolution med sine musikdramatiske værker i midten af det 19. århundrede. Han var den første til både at skabe tekst og musik, og han havde et brændende ønske om, at alle kunstarter skulle mødes og komplementere hinanden i en ny operastil – musikdramaet var født.
Lohengrin: Forspil til 3. akt I forspillet til tredje akt af Lohengrin slås en højtidelig stemning an, som synes at foregribe aktens afklarende stemning. I tredje akt fortæller Lohengrin, at han er én af den hellige grals riddere, og at den forsvundne tronfølger vil vende tilbage til menneskeskikkelse, efter at han af onde kræfter har været forvandlet til en svane.
Den flyvende hollænder: Traft ihr das Schiff im Meere an (Sentas Ballade) I Wagners drama om Den flyvende hollænder er det gennemgående tema: Forløsning gennem kærlighed. Et emne der kommer til at optage Wagner gennem hele livet og som også gennemsyrer en stor del af hans skaberværk.
I Sentas Ballade fra anden akt hører vi Senta fortælle om den flyvende hollænder, som har fascineret hende og som hun med sin trofaste kærlighed ønsker at frelse.
Den flyvende hollænder: Die Frist ist um – Hollænderens monolog I begyndelsen af operaen bliver vi præsenteret for hollændere, der beklager sin skæbne, at han hvert syvende år skal kastes op på kysten, og kun hvis han finder en kvinde, som vil være ham trofast for evigt, kan han blive løst fra sin forbandelse.
Charles Gounod - Le veau d’or (Sangen om guldkalven) – Mefistofeles arie, 2. akt fra Faust I Gounod’s opera, Faust, er handlingen fokuseret på kærlighedshistorien mellem Faust og Gretchen. Mefisto lokker Faust med sig ved at vise ham et billede af den unge smukke Gretchen. I anden akt ankommer Faust og Mefisto til byen, hvor Gretchen bor og Mefisto underholder med vin til folket og med sin sang om guldkalven, Le veau d’or.
George Gershwin Porgy and Bess: It ain’t necessarily so I Gershwins epokegørende opera Porgy and Bess blandes musikalske elementer spændende fra jazz, blues, gospel over til mere traditionel opera. I anden akt møder vi Sportin’ Life, som underholder under bomuldsarbejdernes søndagsudflugt til Kittiwa Island.
Porgy and Bess: A Symphonic Picture: Summertime (Arr. Robert Russell Bennett) Operaens enorme succes har resulteret I et væld af arrangementer og de største hits fra operaen, blandt de bedste arrangementer er Russell Bennetts symfoniske billeder – Her er det Bess’ skønne sang om bare at lade sig døse hen i den skønne sommervarme, som orkestret tager under kærlig behandling.
Porgy and Bess: Bess, you is my woman now I denne smukke duet erklærer krøblingen, Porgy, sin kærlighed overfor den smukke Bess, hun gengælder kærligheden og alt synes, i hvert fald for en stund, at være perfekt.
Wilhelm Stenhammar Stenhammar blev født ind i en familie, hvor kunst og kultur fyldte meget. Faderen var arkitekt, men havde også studeret komposition og var kendt for sine kirkelige korværker og sange. Uden nogen formel musikuddannelse gjorde Stenhammar hurtigt fremskridt både som pianist, dirigent og komponist. I 1921 var han på toppen af sin karriere; han havde som dirigent for Gøteborgs Orkesterforening ført orkestret til helt nye højder, og som komponist havde han skabt stor opmærksomhed med værker som de to klaverkoncerter, den anden symfoni, et stort antal sange og seks strygekvartetter.
Sången, op. 44: Intermezzo 1921 var året, hvor Det Kongelige Musikkonservatorium i Stockholm kunne fejre sit 150-års jubilæum, og til denne lejlighed skrev Stenhammar kantaten Sången. Kantaten består af to dele; første del er ungdommelig, pompøs og nærmest Sturm und Drang-agtig - anden del er derimod mere klassisk og enkel i sit udtryk. Imellem de to dele høres et fantastisk smukt orkestralt mellemspil, hvor der males med den brede pensel i rolige og inderlige nordiske klange.
Jean Sibelius Flickan kom ifrån sin älsklings möte Den finske nationalkomponist, Sibelius, er mest kendt for sine store symfoniske værker, hvor den finske nationalromantik føres til et højdepunkt. Men gennem hele livet komponerede han også sange i den tysk-romantiske tradition som vi kender som lieder – det vil sige sange med klaverakkompagnement. De to følgende sange stammer fra op. 37 samlingen, der alle er store kærlighedssange. Teksterne til sangene var ofte af den finske nationaldigter J. L. Runeberg, som her i sangen om Flickan, der kommer hjem med røde hænder fra et stævnemøde med sin elskede. Som sangen skrider frem, bliver kærlighedsmotivet intensiveret for at kulminere med det blege ansigt, hvor hun opdager at elskeren er hende utro.
Var det en dröm? (Arr. Nils-Eric Fougstedt & Jussi Jalas) Teksten til denne intense sang er skrevet af J. J. Weckell, som også var én af de finske nationalromantiske digtere. Med drømmende musik skaber Sibelius den perfekte baggrund for spørgsmålet som rejses i digtet – var du mon bare en drøm min elsker?
Trad. Ar hyd y nos (All through the night) I denne walisiske folkesang tager Bryn Terfel os med til sit hjemland, Wales.
Marta Keen - Homeward Bound I den amerikanske komponist Marta Keens smukke sang, Homeward Bound, rammes en inderlig sammensmeltning af vemod og gensynsglæde – glæden ved at komme/finde hjem.
Jerry Bock - Fiddler on the Roof: If I were a rich man Denne velkendte sang, der handler om den evig aktuelle drøm om rigdom, stammer fra musicalen Fiddler on the Roof (Spillemand på en tagryg).
Kommende koncerter 11.11.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen
Hanslip & Sibelius Chloë Hanslip optrådte sidst med Aalborg Symfoniorkester i 2011. Det glæder os derfor at byde hende velkommen for første gang i Musikkens Hus. Chloë har optrådt i alle de store koncerthuse verden over. Gå ikke glip af hendes fremførelse af den evige populære violinkoncert af Sibelius. 18.11.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen
Berliner Filharmonikerne Til efteråret står den på klassisk musik af højeste kaliber, når Berliner Filharmonikerne går på scenen i Koncertsalen. Det er første gang siden 1940, at det verdensberømte symfoniorkester gæster Aalborg. Berliner Filharmonikerne blev grundlagt i 1882 af musikere fra Benjamin Bilses Kapel, og betragtes i dag som et af de absolut fineste orkestre i verden. Siden 2019 har Kirill Petrenko været chefdirigent for Berliner Filharmonikerne, hvis repertoire blandt andet tæller klassisk-romantisk og russisk musik. Aftenens program byder således på Felix Mendelssohns tredje symfoni og Sjostakovitjs tiende symfoni.
25.11.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen
AIDA Ingen anden opera er så meget synonym med italiensk opera, som Giuseppe Verdis episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida og hendes kærlighed til sin egyptiske fangevogter Radamès. Siden urpremieren i 1871 i det dengang nye Khedivial Operahus i Kairo er publikum i generationer verden over blevet bevæget af de umulige elskendes tragiske skæbne i Aida og har ladet sig overvælde af storheden i Verdis mesterlige partitur. Det er første gang, at Aida sættes op på Den Jyske Opera. Operaen er på turné med Aalborg Symfoniorkester.
22.12.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen
ENGLESANG & MESSINGKLANG Med Johannes Langkilde som konferencier kan du roligt læne dig tilbage og nyde denne musikalske aften. Vi skal lytte til den talentfulde sopran Susanna Andersson, Aalborg Symfoniorkesters messingblæsere, slagtøjsspillere og harpenist sammen med Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor, der spiller og synger de smukkeste juleværker.
Koncerten optages af DR P2.
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer. Programnoter:
© Jan Mygind, 2021
Foto: Forside & Side 4:
© Mitch Jenkins / DG
Side 6:
© Kaare Viemose & Den Jyske Opera
Side 7:
© Britt Lindemann
Side 13:
© Stephan Rabold
Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg, Tlf.: 60203000 musikkenshus.dk — facebook.com/musikkenshus — instagram.com/musikkenshus