OLOF BOMAN, DIRIGENT Lige siden Olof Boman afsluttede sine studier som dirigent ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm i 1999, har han etableret sig som en af de mest interessante unge dirigenter. Olof har altid været meget interesseret i 1700-talsmusik og har bl.a. studeret cembalospil. Han har arbejdet med kor og orkestre som Det Svenske Radiokor, Eric Ericsons kammerkor, Vocalconsort Berlin, NDR Kor, Akademie für Alte Musik Berlin, Elbipolis Barockorchester Hamburg, Kammerakademie Potsdam, Konzerthausorchester Berlin samt en række svenske orkestre. Bomans store ekspertise og interesse for vokalmusik har gjort ham til en efterspurgt operadirigent, og han har stået i spidsen for mange operaopførelser. Olof Boman er tillige kunstnerisk leder af Glogerfestspillene, den årlige internationale musikfestival i Kongsberg, Norge. Oluf Boman gæstede i 2014 Aalborg Symfoniorkester.
HENRIIKKA GRÖNDAHL, SOPRAN Svensk-finske Henriikka Gröndahl har, siden hun afsluttede sin eksamen på Royal Scottish Academy of Music and Drama, været en efterspurgt sanger i både Skandinavien og Europa. I 2003 blev hun tilbudt at synge for British Youth Opera, Scottish Opera og Glyndebourne Touring Opera, Gran Teatro Liceu, Göteborg Opera samt Kungliga Operan i Stockholm. Her optrådte hun i en lang række af sine favoritroller som Mimi og Musetta i La Bohème, Donna Elvira i Don Giovanni, Pamina i Tryllefløjten og Fiordiligi i Cosi fan tutte. Henriika har samarbejdet med Sir Thomas Allen, Gustavo Dudumel, Adrian Noble m. fl. Henriika er desuden en efterspurgt koncertsanger og optræder med førende orkestre i Skandinavien og Europa.
STINA SCHMIDT, MEZZOSOPRAN Danske Stina Schmidt er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København og repræsenterer en ny generation af unge talentfulde sangere, der mestrer mange forskellige genrer. Med sin stærke udstråling og smidige slanke stemme dækker hun et bredt repertoire fra tidlig barok til ny klassisk musik. Stina debuterede på Operaen i København i rollen som Flora i La Traviata. I 2014 sang hun det store krævende parti som Sesto i La Clemenza di Tito på Operafabriken i Skåne. I foråret 2015 debuterede Stina på Den Fynske Opera i rollen som Senza i Andre bygninger.
MATHIAS HEDEGAARD, TENOR Mathias Hedegaard er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet. Allerede under sin studietid debuterede han i 2006 på Det Kgl. Teater som Gastone i La Traviata. Mathias Hedegaard har på få år slået sit navn fast som en efterspurgt og prisbelønnet lys lyrisk tenor. Hans cd-indspilninger med danske sange og arier har vundet international anerkendelse, og hans fortolkning af evangelistpartiet i Bachs passioner har ført ham til engagementer med flere af Nordeuropas bedste barokorkestre og dirigenter.
JENS SØNDERGAARD, BARYTON Jens Søndergaard er uddannet på Operaakademiet i 2003 og debuterede desuden fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2005. Fra 2004-2007 var han ansat som en del af solistensemblet på Das Deutsche Nationaltheater Weimar. Jens Søndergaard tilhører den nye danske generation af unge sangere. Han forener scenisk overskud og udstråling med en potent og ubesværet klang. Hans operarepertoire spænder vidt fra tidlig barokmusik til en lang række danske uropførelser. Blandt hans mange roller kan nævnes Othone i Poppeas kroning, Elviro i Xerxes, Figaro i Figaros bryllup, Don Alfonso i Cosi fan tutte m.fl.
JOHANN SEBASTIAN BACH: JULEORATORIUM
Hele kantaten kan opstilles som to sådanne forløb:
– de tre kantater til 1., 2. og 3. juledag, BWV 248 Siden middelalderen har man i den kristne verden op til jul opført historien om Jesu fødsel i en eller anden dramatiseret og musikalsk form. Hos mange giver det en særlig stemning at høre begyndelsesordene til juleevangeliet hos Lukas: ”Men det skete i de dage, at der udgik befaling fra Kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal…” Bachs Juleoratorium er netop en sådan musikdramatisering af det velkendte Jule-evangeliet. Bachs juleværk er ikke et egentligt oratorium. Et oratorium var i 1700-tallet en musikdramatisk genfortælling af bibelske fortællinger – især de farverige historier fra det gamle testamente. Disse værker hørte til på teatret eller i koncertsalen. De havde ingen liturgisk funktion og kunne altså ikke bruges ved en gudstjeneste. Bachs Juleoratorium består derimod af seks kantater komponeret til at blive opført før og efter prædiken på seks helligdage og søndage fra jul til nytår. De blev skrevet til julen/ nytår 1734-35, da Bach var 50 år gammel. De første tre kantater, som vi skal høre i aften, danner et musikalsk afrundet forløb – og kan derfor med god mening opføres som en ”første del”. De er skrevet til opførelse på første, anden og tredje juledag (de omhandler Jesu fødsel). De tre sidste hører til nytårsdag (Jesusbarnets omskærelse), søndag efter nytår (De vise mænd hos Herodes) og Helligtrekongersdag (De vise mænd ved krybben). Hvor mærkeligt det end kan lyde, består betydelige dele af Juleoratoriet fra Bachs hånd som ”genbrug” af satser fra to verdslige kantater i 1733 som fødselsdagshyldester til den kurfyrstelige familie i Sachsen, dels til den 11-årige kurfyrstelige prins og dels til hans moder, kurfyrstinde og dronning af Polen. De blev opført i Leipzig af Bachs studenterorkester, Collegium Musicum i Zimmermanns Kaffehus. Bach genanvendte ofte allerede komponerede satser i nye sammenhænge. Der kan være flere grunde hertil, f.eks. travlhed. Men i dette tilfælde har det snarere ærgret Bach at lade musik, der kun blev opført ved en enkelt lejlighed, gå til spilde – endda noget af hans bedste musik! Satserne har i Juleoratoriet fået nye tekster, der passer til julehøjtiden; og de er valgt med omhu, således at de nye tekster passer til musikkens karakter. Forskere peger på, at det er Bachs digterven Picander, der har forfattet teksten. Han havde nemlig de fornødne musikkundskaber til at kunne digte til allerede eksisterende melodier. Det er kun til arier og kor, at Bach har genbrugt musik fra de to kantater. Til bibelteksterne og de orkesterakkompagnerede recitativer er der nykomponeret musik, lige som der er indføjet koraler som ikke hører hjemme i verdslige kantater. At musikken oprindeligt er komponeret til en verdslig anledning, kommer til udtryk i, at Juleoratoriet har en mere festligt og dansende karakter end Bachs almindelige kirkekantater. Kantaterne i Juleoratoriet fremstår både som dramatiseret fortælling af juleevangeliet og som ’andagt’ (refleksion over bibelteksten) og bøn. I evangelistens orgel akkompagnerede recitativer fortælles Juleevangeliet. Dertil kommer andagtsfuldekommentarer til menigheden i form af orkesterakkompagnerede recitativer og arier; dertil kommer endeligt koralerne. Der er altså tre tekstlag i disse kantater: bibeltekst, fri religiøs digtning (formentlig af Picander) og salmevers. 1. juledags kantate fortæller om rejsen til Betlehem og fødslen i stalden. Denne kantates specielle opbygning afspejler tidens teologiske holdning til bibellæsning: læsning (evangelist), betragtning (orkesterrecitativ) og bøn (arie), hvortil Bach føjer en koral som menighedens bekræftelse.
Aftenens koncert er tilegnet Preben Nørgaard Christensens minde.
Med 1. juledags kantates feststemte indledningskor med pauker og trompeter og en lignende afslutningssats (i samme toneart) i 6. kantate har Bach bevist skabt en ramme om hele sin dramatiserede julefortælling. Indledningskoret Jauchzet! frolocket! auf, preiset die Tage! er direkte lånt fra dronningekantatens indledningskor. Den har blot fået en ny tekst. Begge teksterlægger op til jubel og lovprisning. Men den oprindelige tekst: Tönet, ihr Pauken! Erschallet, Trompeten! klingende Saiten, erfüllet die uft! giver en særlig oplysning, nemlig om indsatsrækkefølgen af instrumenterne: først paukerne, så trompeterne og dernæst strygerne! Også trompetarien nr. 8 er lånt fra dronningekantaten, hvor dronningen af Sachsen og Polen i Juleoratoriet bliver til Jesus, den ”stærke Konge”. Kantaten slutter af med julesalmen Fra himlen højt kom budskab her tilsat pauker og trompeter som i indledningskoret. 2. juledags kantate fortæller om englen, der viser sig for hyrderne på marken og fortæller dem, at de skal finde et barn i en krybbe. Som indledning har Bach nykomponeret en instrumentalsats, en Sinfonia, som en ’dialog’ i sicilianorytme (hyrdemusik) mellem englenes høje fløjter og strygere over for hyrdernes dybe skalmejer (obo d’amore). De dybe obotyper, obo d’amore og engelskhorn, der anvendes i flere satser i alle tre julekantater, bidrager desuden til en særlig orkesterklang. En sopranengel reciterer julebudskabet for hyrderne. De får i en tenorarie med fløjtesolo (nr. 15) at vide, at de skal ile af sted til Jesusbarnet - fløjten iler allerede! Himlenes hærskarer synger i kor: Ære være Gud i det Højeste. Også denne kantate slutter med koralen Fra himlen højt, denne gang blot i hyrdernes sicilianorytme. 3. juledags kantate fortæller om hyrdernes besøg i stalden i Betlehem. Denne kantate indeholder oratoriets eneste nykomponerede arie, Schliesse, mein Herze, som Bach brugte megen flid på. Flere omfattende skitser blev forkastet, inden den endelige udformning, med en vidunderlig violinsolo. Kantaten slutter ikke med en koral, men med en gentagelse af kantatens indledningskor Herrscher des Himmels, som har trompeter og pauker, og som står i D-dur lige som indledningskoret til 1. kantate. Således sætter Bach ikke blot en ramme omkring 3. kantate, men sætter også punktum for de tre julekantater ved reference til starten af 1. kantate. © Rolf Ruggaard
KOMMENDE KONCERTER Nytårskoncert lørdag 9. januar 2016 kl. 15.00 Sylfiden / Tema og variationer tirsdag 2. februar 2016 kl 19.30 i AKKC Brahms, Beethoven & Ottensamer torsdag 11. februar 2016 kl. 19.30 Slavisk musik med Kullberg & Wit torsdag 18. februar 2016 kl. 19.30