Page 1

Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk

30 Points Speciale - Forår 2010 Mikkel Zoffmann Jessen, Bo Holm-Nielsen, Vejleder, Ellen Marie Braae

bind 1


2

Transformationsstrategi for stålvalseværket i Frederiksværket Specialet er udarbejdet i foråret 2010 på Skov og Landskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.


3

Mikkel Zoffmann Jessen LAK08045

Bo Holm - Nielsen LAK08029


4

Resumé

Nærværende projekt er et 30points speciale, skrevet i foråret 2010. Opgaven består af to bind, hvor bind 1 rummer strategiske forslag til transformationen af stålvalseværket i Frederiksværk og bind 2 indeholde teori og begrebsudvikling. Bind 1 Opgavens mål er at placerer Stålvalseværket i en planlægningsstrategi der både sammentænker regionale og lokale interesser. En indføring i Frederiksværks historie viser en byudvikling med naturen, og i særlig grad vand, som drivkraft og fundament for udviklingen af industri og by. På baggrund af dette vælger vi at indtænke Stålvalseværket i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Nationalparken har overordnet to hovedtemaer som grundlag, et naturtema ophængt på unikke naturtyper og et kulturtema ophængt på kulturarv. Som en naturlig forlængelse til Kongernes Nordsjælland forslår vi, at koble Stålvalseværket til nationalparken for derigennem at styrke en byudvikling med turisme og oplevelsesøkonomi som ’driver’. Ud fra en registrering af kulturarvsminder og naturtyper i Frederiksværk udkrystalliseres to tematiske forløb gennem byen. Et kulturhistoriskforløb fra Krudtværksområdet til stålvalseværksområdet og et naturforløb fra Arresø til Roskilde Fjord.

Gennem en kortlægning af heterotopier i Frederiksværk tegner der sig en sammenhæng mellem disse to forløb og en fortætning af heterotopierne. Langs kuturhistorieforløbet sker der en fortætning af sociale og kulturelle heterotopier og ligeledes synes der at være en sammenhæng mellem naturforløbet og de rekreative heterotopier i byen. Byudvikling som inkluderer disse heterotopier skal sikre den lokale forankring i projektet. I forlængelse af de to forløb gennem byen peger vi på to nedslagsområder på Stålvalseværket, der skal fungere som udgangspunkter og nøglesteder for omdannelsesprocessen. Potentialer for disse to nedslagsområder udvikles og skaber grundlag for en programmering og et design for hvert af de to områder. Slutteligt foreslås en række strategiske overvejelser for Frederiksværk bys fremtidige udvikling.


Specialets bind 2 er et dokument, som teoretisk og empirisk udvikler en forståelse af heterotopi-begrebet, som anvendes i projektet til at udpeger sociale og kulturelle steder i Frederiksværk. Begrebet har vi valgt at arbejde med som et supplement til de klassiske landskabsfaglige analyser og registreringsmetoder. Gennem litteraturstudier og studieture har vi arbejdet med og udviklet heterotopi-begrebet På studieturene har vi arbejdet med heterotopibegrebet som en linse til at analysere og registrere projekter og derigennem få en større forståelse af de sociale og kulturelle praksisser på stederne for derigennem at få en større forståelse af begrebet. Vores studieture har ligeledes fungeret som inspiration og indsigt i post-industrielle omdannelsesprocesser. Bind 2 danner således teoretisk baggrund for brugen af heterotopibegrebet i specialets bind 1.

abstract

This project is a 30points master thesis written in spring 2010. The thesis consists of two volumes. The First volume is a strategic proposal for the transformation of Frederiksværk Steel Plant and the second volume is theory and the development of concepts. First volume The aim for the thesis is to incorporate the steel plant in a planning strategy that combines regional and local interests. The history of Frederiksværk shows a close connection between nature, particularly water, and the expansion of the city and its industry. Given this we suggest to incorporate the Steel Plant and Frederiksværk in Kongernes Nordsjælland National Park. The National Park has two main themes, unique nature and cultural heritage. Linking the National Park Kongernes Nordsjælland with the Steel Plant would strengthen the development of the city based on tourism and the experience economy. Through a registration of cultural heritage and unique nature in Frederiksværk two courses emerge. A course based on cultural heritage and another course based on unique nature. The cultural heritage course stretches from Krudtværket to the Steel Plant and the nature course stretches from Arresø to Roskilde Fjord.

5


6

By mapping the heterotopias of Frederiksværk a pattern emerges. In connection to the cultural heritage course heterotopias of social and cultural character appears. And in connection to the nature course heterotopias of recreational character appears. City development based on these heterotopias will create a local bond. Two key locations on the Steel Plant grounds have been chosen because of their direct continuation of the two main courses running through the city. Potentials for the development of these two key locations have been the base for the programming and design phase. First volume ends by suggesting future strategic actions for the development of Frederiksværkv as the western most part of Kongernes Nordsjælland National Park.

Second volume of the thesis is the theory and development of the concept of heterotopias. Heterotopias are used in this project to locate social and cultural practises in Frederiksværk. The concept of heterotopias is used as a supplement to the classic landscapearchitectural ways of analysing and registrating. Literature and study trips have help to develop the concept of heterotopias. We have used the concept on our trip round Europe as a tool to analyze sites and get a deeper understanding of social and cultural practices. Our study trip has been a great inspirational source and provided us with knowledge about post industrial transformations processes. The second volume is the base for working with the concept of heterotopias.


Forord

Vi har i vores speciale valget at arbejde med Stålvalseværket i Frederiskværk. Et emnevalg og projektområde som beror på en dyb fascination af post-industrilandskabers mystiske, forbudte og farlige karakter. Områder vis funktion er ophørt og ligger øde hen som landskaber fulde af muligheder og potentialer, der blot venter på at blive opdaget. De repræsenterer små krøllede, forvrængede og uordentlige oaser i vores ellers ordnede landskaber. Måske derfor inviterer de på eventyr og stimulerer fantasien som et kærkomment afbræk i en ellers forudsigelig virkelighed. Industrilandskaberne har forandret sig i de sidst årtier, og vi befinder os måske i skiftet fra industrisamfund til videnssamfund, hvis vi da ikke allerede har lagt industrisamfundet bag os. Personligt er vi for unge til at have et indgående kendskab til de industrier som disse landskaber repræsenterer, og er derfor fremmedgjorte for deres egentlige betydning. På den anden side referere de til en ikke så fjern fortid og lever i ældre familiemedlemmers fortællinger. De opfattes som grundlaget for det trykke velfærdssamfund som vi er vokset op i. Derfor er vores forhold til disse forunderlige landskaber præget af personlig historisk interesse, men samtidig fremstår de som mystificerede overskudslandskaber fra en tid der med hastig styrke forsvinder i videnssamfundets udbredelse.

De post-industrielle landskaber udgør også planlægningsproblemer som kræver løsninger baseret på helhedstænkning og indgående landskabsforståelse. Planlægningen kræver således forståelse for en lang række processer og forhold som indeholdes i landskabet, herunder hydrologi, vegetation, jordbund, økologi, sociale, kulturelle og historiske forhold for blot at nævne nogle få. Her bidrager vores uddannelse som landskabsarkitekter med interessante og kvalificerede perspektiver, hvilket har motiveret os til at bevæge os ind i byplanlægningsfeltet som ellers traditionelt har tilhørt arkitekter og ingeniører. Helt konkret faldt vores kærlighed på Stålvalseværket i Frederiksværk. Flere årsager gjorder at lige netop Stålvalseværket var interessant for vores speciale. For det første er der kun delvist produktionsophør på området og der er ikke udskrevet nogen konkurrence eller på anden måde officielt udtrykt ønske om at der er behov for at nytænke område. Det har givet os en oplagt mulighed for at tænke visionært og ’betræde’ nyt land uden at blive påvirket af andre aktørers visioner og planlægningstanker. Derudover repræsenterer Stålvalseværket en unik dansk industrihistorie som Danmarks absolut tungeste industri og den eneste af sin slags. Stålproduktion involverer kompleks teknologi, et omfattende maskineri og udgør en imponerende proces fra skrot til flydende metal og valsede stålplader som slutprodukt.

7


8

Stålvalseværket har været en afgørende drivkraft bag Frederiksværks udvikling, og byens historie er nærmest et arketypisk eksempel på industrisamfundets udvikling og ’afvikling’. På trods af, at Stålvalseværket ikke er lukket ned, er den historiske udvikling i Frederiksværk slående lig med den udviklingen andre industrisamfund i fx England eller Ruhr i Tyskland har gennemgået. Her er industrier lukket ned med store sociale og økonomiske konskvenser tilfølge for byer og regioner. Stålvalseværket har givet os en fantastisk mulighed for, at arbejde med et område af unik historisk betydning på lokalt og nationalt plan, og et område som har indeholdt et næsten uudtømmeligt potentiale for spændende udvikling og planlægning. Vi håber at nærværende speciale vil begejstre læseren i lige så høj grad som vi har været opslugt og underholdt i projektforløbet.

Slutteligt vil vi gerne takke en række mennesker som på hver sin måde har bidraget til, og påvirket udviklingen af specialet. Vejleder, professor og studieleder Ellen Marie Braae for inspirerende og kompetent vejledning som uden tvivl har styrket vores speciale. Thomas og Beate Riese har været fantastisk gæstfrie værter i Witten i Ruhr-distriktet. Thomas Riese har med sin viden om Ruhrs kul- og stålindustrier været en uundværlig guide på vores ture i området og har med sin begejstring for de mange spændende projekter i IBA Emscher park været en spændende diskussionspartner. Museumsleder Frank Allan Rasmussen og Museumsinspektør Marie Bach fra industrimuseet i Frederiksværk har leveret nødvendige historiske informationer og de har med deres passion for industrihistorien været til stor inspiration. Miljø- og energichef fra DanSteel A/S Sven Andressen har været så venlig at vise os rundt i Stålværkets mange produktionshaller og på værkets udendørsarealer. Derudover har han været behjælpelig med en grundig og spændende indføring i stålproduktionens mange facetter.


Derudover skal der rettes en tak til de mange hjælpsomme folk i Halsnæs Kommune som har leveret informationer og kortmateriale, herunder: Carsten Andersen, GIS koordinator. Charlotte Scheel, Planlægger. Merete Kjær, Fag koordinator for miljø og Arne Nielsen, Teknik og Miljø. Anders Smidt skal takkes for at give et indblik i arbejdet på ’gulvet’ i stålvalseværket. Han har også bidraget med indsigt i byens kulturelle og subkulturelle liv som ellers ville have været vanskeligt at opstøve. Svava Riesto Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet har været så venlig at formidle kontakt til Thomas og Beate Rise, samt bidrage med litteratur og information. Anton Stahl Olafsson Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet for hjælp med GIS og formidling af kontakter til Halsnæs Kommune. Slutteligt vil vi takke vores studiekammerater i studiegruppen for hyggeligt og inspirerende sparing og samvær: Randi Lahn Andersen, Helle Post, Andreas Kloster, Anders Lundahl og Tove Merethe Hjorth Jepsen.

I forbindelse med vores studieture har vi fået legater fra følgende fonde, og vi vil gerne takke for deres bidrag som har muliggjort at vi har kunnet indhente masser af inspirerende og uundværlig viden: Kirsten Wiedemanns Mindelegat 2010. Planteskoleejer Knud Julianus Hastrup og Dagmar Henriette Vilhelmine Hastrup, f. Kølle’s Legat. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Jubilæumsfond. De Københavnske Uddannelseslegater.

9


10

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Indledning og problem

side 12

Introduktion Problemstilling Kapitel 2 - Metode og struktur

side 20

Metode og projektstruktur Kapitel 3 – Frederiksværks byudvikling

Kapitel 4 – Kongernes Nordsjælland Kongernes Nordsjælland Stratetiske hovedgreb Fra Krudtværksområde til pladevalseværket Fra Arresø til Roskilde Fjord Naturlandskaber Kulturhistoriske bymiljøer Fra Krudtværk til Stålværk Fra Sø til Fjord

side 26 Kapitel 5 – Heterotopier i Frederiksværk

Den store sandflugt Vand som drivkraft for byudvikling

side 30

Introduktion til heterotopiidentificering i Frederiksværk Sociale og kulturelle heterotopier Rekreative heterotopier Regionale og lokale koblinger

side 48


Kapitel 6 – To nedslag

side 58

side 90

Strategi Stortorvet Banestrøget Byparken Havnepromenaden

To nedslagsområder Matrikler og ejerforhold Produktionsområder og trafik Rumlighed Ny afgrænsning af nedslagsområderne Pladevalseværksområdet Depotområdet

Kapitel 7 – Design Industrinaturparken Kulturværket

Kapitel 8 – Strategiske nedslag

side 70

Kapitel 9 – Outro

side 98

Litteraturliste

side 104

11


12

Kapitel 1 indledning og problem


13


Frederiksværk

14

Introduktion

Gennem de seneste årtier har globaliseringen og liberalisering af internationale markeder flyttet tung industri fra den vestlige verden til tredjeverdenslande, især Asien. Frie markedskræfter har rykket ved landes økonomiske grundlag og har skabt sociale og kulturelle omvæltninger. Industri og produktion flyttes til områder, hvor omkostningerne er lave og miljøreguleringer ofte lempelige(Andersen & Andersen). Rutinemæssig produktion rykkes fra det centrale Europa og lande som Danmark har gennemgået store fysiske og funktionelle forandringer. Deindustrialiseringen af den vestlige verden og specialiseringen i serviceerhverv i vidensbaserede samfund har efterladt store industriområder funktionstømte, forurenede og forladte(Andersen & Andersen). Fra midt 80erne har vi set en funktionstømning af de tidligere så pulserende industriområder. Disse områder ligger forladte og farlig hen indtil de første pionerer indtager områderne eller de bliver udviklet af ‘visionærer’ entreprenører. Et eksempel på denne transformation er de danske havne. Større krav til arealer med udvidelsespotentiale, har flyttet havnene fra en central placering i midtbyen til regionale erhvervshavne. I takt med at havnene går fra at være beskidte og farlige, til et sted med liv og central placering bliver områderne langsomt indlemmet i den omkringliggende by

og beboelse og serviceerhverv skyder op (Carlberg & Christensen). På grund af den ofte centrale beliggenhed og opkobling, ligger flere internationale firmadomiciler ofte deres hovedsæde her (Carlberg & Christensen). Denne udvikling ses blandt andet på Københavns havnefront og i Ørestaden, og har givet anledening til debat om den ‘gode’ byplanlægning. Frederiksværk stålvalseværk placerer sig i denne internationale tendens og er et eksempel på, hvordan tung industri i Danmark, måske en af de tungeste herhjemme, er på vej væk. Stålvalseværket er med de seneste års turbulente tid og konkurser et godt eksempel på, hvordan tung industri ikke længere er en rentabel industri i Vesten. Industrisamfundet har, på højde med landbrugssamfundet, sat sit præg på vores samfund og er af høj historisk værdi (Birket-Smith). Det er derfor vigtigt, hvordan denne transformation og funktionsomlæggelse af den forladte industri forløber, så kulturarven bevares i overgangen fra industrisamfund til videnssamfund.


Arresø Frederiksværk by 15

Bymidte

Stålvalseværket Roskilde Fjord


Beskæftigelsesudvikling på Stålvalseværket 3000 400 16

Problemstilling

Frederiksværk - et industrisamfund under forandring Frederiksværk by repræsenterer et af Danmarks ældste industrisamfund, der siden grundlæggelsen i midten af 1700tallet har haft stor betydning for det danske samfund og økonomi. Dels i form af leverancer af krigsmateriel til den danske konge og siden pladestål til de danske skibsværfter. Stålvalseværket blev oprettet i 1940-42 som reaktion på stigende stålpriser og værket skulle således sikre stabile stålleverancer ved omsmeltning af skrot(Skou m.fl.)(Gilleleje museum). I efterkrigstiden blev værket udvidet flere gange og det kulminerede med etableringen af Elektrostålværket i 1975(Skou m.fl.). Både arealmæssigt og beskæftigelsesmæssig havde værket nået en anseelig størrelse i forhold til byen. Grundarealet udgjorde/udgør ca. 400.000m2 og Stålvalseværket beskæftigede ca. 3000 medarbejder(Rasmussen). Betydningen for byen er ikke til at komme udenom, hvilket illustreres udmærket når befolkningsstørrelsen på 9000 sættes i relation til antallet af stålarbejdere. I maj 2002 gik Det danske stålvalseværk konkurs og satte dermed et foreløbigt punktum for en lang industrihistorie i Frederiksværk. Siden hen har stålvalseværket været på forskellige hænder og i dag er det opsplittet i tre enheder med hver sine ejere. Elektrostålværket blev forsøgt

1970’erne

2010

Befolkningsudvikling i Frederiksværk 9000

12000


Pladevalseværk DanSteel A/S

Elektrostålværk Voskla Steel Denmark A/S Stangstålsværk Duferco Danish Steel A/S

opstartet i 2007, men ligger i dag hen som konkursbo. På de to resterende dele af værket er der i dag produktion om end på nedsat styrke. Stålvalseværkets rolle som beskæftigelsesmæssigt og økonomisk fundament for byen er under forandring med konsekvenser for byens erhvervsliv og økonomi. Kommunen regnes for en af landets dårligste, når det handler om at tiltrække nye virksomheder(Børsen.dk), hvilket er med til at understrege den erhvervsmæssige vanskelige situation kommunen synes at være i. Kommuneplan 2009 kan derfor læses som begyndelsen på en ny økonomisk politik, hvor der blandt andet er sat fokus på oplevelsesøkonomien som ”driver” i en fremtidig byudvikling.

Fra industriby til oplevelsesøkonomi Med kommuneplan 2009 indskriver Halsnæs kommune sig i en oplevelsesøkonomisk tankegang, hvor kulturliv, erhvervsliv og turisme sammentænkes som rygrad i den fremtidige udvikling af kommunen, i både lokalt og regionalt perspektiv(Halsnæs 2009). Helt konkret skal kulturhistorien være en styrende dimension i den fremtidige byudvikling, erhvervsmæssige satsning og udvikling af kulturlivet. Ligeledes satses der på, at kommunens unikke landskab med sø, hav, fjord, kanal, skov, kyst og forskellige typer af åbent land, aktiveres og bidrager til udviklingen af varierede naturmæssige og rekreative oplevelser. For Frederiksværk betyder det, at byens lange industrihistorie skal være med til at placerer byen på det regionale Danmarkskort, skabe oplevelser i byens rum og sikre en bymæssig sammenhæng(Frederiksværk Kommune 2006). Krudtværksområdet er et eksempel på at Frederiksværk er midt i en transformationsproces, hvor tidligere industrielle bygninger og miljøer finder nye anvendelsesformer og med kulturen som drivkraft bidrager til en social og økonomisk bæredygtig byudvikling(Marling).

17


Arresø

Kulturhistorisk bymiljø i Kongerens Nordsjælland

Elektrostålværk

Pladevalseværk Rosklide fjord

18

Kongernes Nordsjælland som oplevelsesøkonomiens fundament Med Frederiksværk bys udnævnelse til national industriminde i 2007 blev der etableret et grundlag for at byen kan indgå i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. På baggrund af en række pilotprojekter, er der blevet udarbejdet en foreløbig vision for Nationalpark Kongernes Norsjælland som omhandler kulturhistoriske, landskabs- og naturmæssige værdier, samt rekreative kvaliteter (Halsnæs 2009)(Gilleleje museum). I det foreløbige udkast til Kongernes Nordsjælland, udpeges og inddrages dele af byens historiske bymidte i nationalparken. Kanalen indgår som et bygningsværk der kobler Arresø og Roskilde fjord og understreger på denne måde byens landskabelige placering. Stålvalseværket nævnes som et muligt fremtidigt aktiv, men er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i nationalparkplanerne, da det er privatejet (Kongernes Nordsjælland)(Gilleleje museum). Halsnæs kommune står dermed overfor en oplagt mulighed for at videreudvikle Frederiksværk by i naturlig forlængelse af nationalparkens kulturhistoriske, rekreative og landskabs- og naturmæssige temaer. Stålvalseværket udgør det nyeste kapitel i byens lange industrihistorie og har potentiale til at tilføre nationalparken nye dimensioner og byen flere kvaliteter.

Værket indgår i Frederiksværks kulturhistorie, dels som en del af et samlet kultuhistorisk bymiljø og dels som en række bevaringsværdige bygninger på pladevalseværket og elektrostålværket(Rasmussen 2007)(Rasmussen). Heri ligger et stort potentiale for nytænkning af arealet således at kulturliv og relaterede erhverv kan indgå i stålvalseværkets karakteristiske kulturhistorie rammer. Ydermere kan dets placering mellem fjord og sø bidrage til at formidle og udvikle de landskabelige og naturmæssige kvaliteter i nationalparken og skabe nye rekreative muligheder for turister og lokalbefolkningen.


Lokal forankring og oplevelsesøkonomisk strategi Således ligger der altså et stort potentialet for, at igangsætte en økonomisk og erhvervsmæssig nytænkning af Frederiksværk ved at integrere stålvalseværket i et fremtidigt Kongernes Nordsjælland. Oplevelsesøkonomien som drivkraft i byudvikling indgår i dag i mange kommuners udviklingsstrategier, men byer og regioner har forskellige forudsætninger og muligheder. Hvor storbyer har gode muligheder for at udvikler oplevelser der henvender sig til det globale marked, viser undersøgelser, at provinsen og udkantsområder bør satse på nærværsoplevelser indenfor turisme, rekreation og events(Sundbo). Det betyder, at vækst og succesfuld planlægning ikke blot er et spørgsmål om at satse på oplevelsesøkonomien, men om hvordan den aktiveres og udvikles(Sundbo). Spørgsmålet er derfor, hvordan man undgår at de fremtidige kulturhistoriske miljøer bliver mere og andet end polerede bygninger og sterile museumsområder der til forveksling findes mange andre steder og som ikke nødvendigvis generere vækst og bedre byliv. Her er der flere, der peger på det man kan kalde for den lokale forankring, som en afgørende faktor når en oplevelsesøkonomisk udvikling skal igangsættes(Kvorning)(Sundbo). Det lokale foreningsliv har vist sig at være et godt fundament i udviklin-

gen af oplevelser, hvad enten det handler om at gøre oplevelsesøkonomien til en ny erhvervssatsning eller omdefinerer byers image gennem mega-events(Sundbo). Strategisk handler det altså om at sammentænke det regionale potentiale med lokale sociale og kulturelle praksisser for derigennem at udvikle en dynamisk og social bæredygtig byplanlægning(Kvorning) (Marling)(Sundbo). Problemformulering Hvordan kan Stålvalseværket indgå i en planlægningsstrategi, som sammentænker den industrielle kulturarv og naturgrundlaget i en regional kontekst, og samtidig forankres i det sociale og kulturelle lokalmiljø?

19


20

Kapitel 2 metode og struktur


21


22

metode og projektstruktur Dette kapitel skal klarlægge, hvordan vi overrodnet metodisk har grebet projektet an, i forhold til et problemfelt som konstant er under forandring og som rummer en anseelig kompleksitet. Derudover giver vi et overblik over de konkrete metoder som vi har anvendt i arbejdet med specialet. Metodisk ramme og udvikling af problemstilling En stor del af specialet har handlet om at undersøge, definere og udvikle en problemstilling. Herunder finde en fysisk afgrænsning, tænke projektet ind i en bymæssig, kommunal og regional ramme og ligeledes skabe overblik over, hvilke interessenter af både menneskelig og landskabelige karakter som skulle medregnes. Der er ingen tvivl om at projektet indebærer en meget kompleks problemstilling. Stålvalseværksgrunden er i sig selv en kompliceret størrelse med alt hvad den indeholder af betydninger, fortællinger, historie, materialer, jordbundsforhold, hydrologi, vegetation, bygninger, infrastruktur, mm. Hvis man derudover også kigger på stedet i relation til byen, kommunen og regionen bliver billedet endnu mere komplekst. Derudover har problemfeltet og problemstillingens forudsætninger udviklet og forandret sig undervejs. Det har fx vist sig ved, at Stålvalseværkets status har ændret sig løbende og dets status som både konkursbo

og privatejet virksomhed har betydet at vi har været afskåret fra en del information. Eksempelvis er der rygter om at DanSteel A/S, som kører med underskud og opretholder en produktion på lav kraft, er lukningstruet, men samtidig udvider de produktionen med et tykpladeværk til flere hundrede millioner. Det betyder at Dansteels aktivitet på området er uigennemskuelig og uklare. Ligeledes er Elektrostålværkets fremtid også uklar, fordi det på nuværende tidspunkt har status som konkursbo, men måske genåbner med en ny ejerkreds. En stor del af opgaven har derfor handlet om at undersøge og udvikle en problemstilling i et problemfelt med meget få konstanter og derfor skiftende forudsætninger. Området er så at sige et sted i bevægelse og vi har derfor været nødsaget til at arbejde mod et forslag som kan indgå i, og forholde sig til et ’flydende’ problemfelt. I stedet for at følge en traditionel planlægningskultur, hvor problem følges af analyse, program og forslag har vi i stedet peget på potentialer og muligheder, for derigennem, at igangsætte en udvikling med udgangspunkt i stedets egne præmisser. Vi er gået i ’dialog’ med stedet og dets omgivelser for derigennem at udvikle et projekt. Et projekt som ikke løser et konkret afgrænset plan-


Sub-urbanism: “To put things in very simple terms, sub-urbanism is an approach to design where the hierarchy established by modern urbanism between programme and site (‘from the inside outwards’, from programme to site, from the city to the territory) is overturned, such that the site becomes the regulatory idea of the project and almost the subject in which the programme has to be deciphered.” (Marot s. 1)

lægningsproblem, men derimod søger at omtænke et areals betydning og muligheder på regionalt og lokalt plan. Hermed bevæger vi os over i specialets metodiske ramme. Vi har i vores arbejde ladet os inspirerer af planlægningsparadigmet Sub-urbanism. En tilgang som er opstået i en tid, hvor det ikke længere handler om at bygge mere by, men om at udvikle og tilfører eksisterende ’byområder’ nye kvaliteter(Marot). Sub-urbanism tager afsæt i en omvending af modernismens hierarki mellem program og projektområde, således at programmet udvikles med udgangspunkt i projektområdet. Det handler om at forstå projektområdet, som noget der er under forandring i et dialektisk forhold mellem stedet og dets omgivelse. Forandring bliver således et grundvilkår som landskabet er underlagt og planlægningen må derfor tage udgangspunkt i projektområdet og ikke i et program. Vores projekt opererer ikke med en klassisk skelnen mellem program og forslag, men udvikler noget som kan forstås som både forslag og program. Samtidig skal projektet opfattes som en strategisk ramme, der peger på, hvordan en udviklingsproces kan igangsættes, og samtidig holde ‘døren åben’ for forandringer som nødvendigvis opstår i et dynamisk problemfelt med mange interessenter og ændringer i samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle forhold.

Metoder I processen med at udvikle problemstillingen, projektets hovedgreb og løsningsforslag har vi anvendt en række forskellige metoder. Den første metodiske tilgang tager udgangspunkt i problemfeltets dynamiske og komplekse karakter. Problemfeltet kendetegnes af en række forskellige interessenter/Players(mennesker, grupper, institutioner, landskabselementer mm.) som indgår i et system af relationer og processer. For at skabe overblik og forståelse for problemfeltets kompleksitet har vi gjort brug af metoder som anvendes til konflikthåndtering i forbindelse med naturressourcer – og planlægningskonflikter. I den forbindelse har vi kortlagt problemstillingen i et “system map” som har klarlagt en række relationer som ellers kan være vanskelige at få overblik over (Daniels & Walker). Deruover blev vi introduceret til et redskab, af vores vejleder Ellen Marie Braae, som tager udgangspunkt i Bruno Latours Actor-Network teori, og handler om at kortlægge en række “Players” og deres indbyrdes relationer og påvirkninger. De to værktøjer fungerede både som kommunikative redskaber i et forsøg på at skabe fælles forståelse for specialets problemstilling, og som konkrete redskaber til at klarlægge problemstillingens karakter.

23


24

Den anden metodiske tilgang, tager udgangspunkt i vores landskabsarkitektfaglige baggrund. Her er vi gået i ’dialog’ med landskabet og de fysiske elementer og processer det indeholder. Kortlægning og registreringer, samt modelbygning har klarlagt rumlig, infrastrukturelle, funktionsmæssige, vegetationsmæssige forhold, mm. Derudover har vi kigget på det sociale og kulturelle ’landskab’. I den forbindelse har vi konsulteret teori fra socialvidenskabelige fagretninger som geografi og sociologi. Heterotopibegrebet, som den Franske Filosof Michel Foucault introducerer i 1967, er vores afsæt til en begrebsudvikling som vi har anvendt til at identificere og inddrager byens sociale og kulturelle kvaliteter i specialets strategi og planlægningstanke. Hele begrebsudviklingen kan læses i specialets bind 2. Endelig har vi besøgt Frederiksværk og stålvalseværksområdet flere gange i løbet af specialet og snakket med en række mennesker med forskellige baggrund og relation til Stålvalseværket. Frank Allan Rasmussen fra Industrimusset i Frederiksværk har været yderst behjælpelig med den historiske vinkel. Miljø og energi chef Sven Andresen fra DanSteel har givet en grundig indføring i stedets produktions-, miljø-, og opbygningsmæssige forhold og en tidligere stålarbejder har givet

indblik i stålvalseværket set fra gulvet og byen set fra et lokalt og subkulturelt niveau. Derudover har lokale indbyggere som vi er stødt på i forløbet, givet indblik i stålvalseværket fra deres respektive ståsteder. Slutteligt skal nævnes at studieture til Amsterdam, Ruhr og Berlin har udgjort en fantastisk inspirationskilde og vidensgrundlag for specialets udformning. Et større indblik i studieturen kan findes i specialets bind 2.


Opbygning og struktur Kapitel 1 indeholder introduktion til specialet og problemstilling, samt problemformulering. Kapitel 2 indeholder et overblik over specialets overordnede teoretiske og metodisk udgangspunkt, samt overblik over anvendte metoder og teorier. Kapitel 3 indeholder en indføring i Frederiksværks historiske udvikling, samt landskabelige og naturmæssige fundament. Kapitel 4 udvikler projektets hovedgreb, hvor Nationalpark Kongernes Nordsjælland udgør en regional ramme for en nytænkning af Stålvalseværket. Her udvikles en kobling mellem Stålvalseværket, byen og Nationalparkprojektet som udgangspunkt for en udvikling af byen med turisme og oplevelsesøkonomi som udgangspunkt. Kapitel 5 kortlæggere hovedgrebets kulturelle og sociale kapital. Der peges således på værdifulde steder, som har betydning for byens sociale og kulturelle sammenhæng, og som derfor skal inkluderes i den fremtidige planlægning for at sikre en lokal forankring.

25

Kapitel 6 afgrænser to nedslagsområder på Stålvalseværksgrunden. De to nedslag skal ses som udgangspunkter for en omdannelsesproces af Stålvalseværket og er dermed nøglesteder for strategien. Kapitel 7 indeholder en potentialeudvikling af hovednedslagene og fremstår som en blanding af design, vision og program for, hvordan områderne kan udvikles. Kapitel 8 skitserer en række strategiske overvejelser for en fremtidig videreudvikling af Stålvalseværksområdet og koblingen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Kapitel 9 har vi valgt at kalde outro og indeholder refleksioner over anvendelse af teorien i forhold til design. Derudover placeres projekt i et langsigtet perspektiv i forhold til projekter i udlandet.


26

Kapitel 3 frederiksvĂŚrks byudvikling


27


Kattegat

Arresø 2,5 Moh.

32,5 Moh. Sandflugtsområde Post glacialt forland 2,5 Moh. Arresø Arrenæs Roskilde fjord

28

Den store sandflugt Istidslandskabet i Danmark efterlod et kuperet morænelandskab i Nordsjælland. Tidligere strakte den lavvandede Arresø-fjord sig ud i Kattegat med Arrenæs som en morænehalvø. En omfattende skovhugst og overgræsning af den nordlige kystzones sparsomme vegetation, medførte fra 1500tallet hyppigt sandflugt. Store dele af nordkysten er landhævet havbund og var derfor særlig sårbar. 1500 -1700 tallets massive sandflugt i Nordsjælland gjorde, at afløbet fra Bydinge Å og Arresø tilsandede, og Arresø-fjords indløb langsomt indsnævredes. Arresø blev dermed omdannet til en ferskvandssø, hvilket medførte at de omkringliggende landbrugsområder ofte lå under vand på grund af manglende afløb (Gilleleje Museum). For at undgår de hyppige oversvømmelser i området omkring Arresø, besluttede Kong Frederik d. 4. i 1717, at der skulle anlægges en kanal så vandet kunne blive afledt (Rasmussen2007)(Gilleleje Museum). Kanalen blev over de næste tre år gravet af danske soldater og svenske krigsfanger. I 1724 blev klitplantagen Tisvilde hegn, etableret på nordkysten, hvor skov- og bjergfyr, rødgran, lærk og eg skulle hindre sandets flugt (Gilleleje Museum). Etableringen af kanalen fra Arresø til Roskilde Fjord blev hermed startskuddet på den industrielle byudvikling i Frederiksværk.

Roskilde fjord 0 Moh.

65 Moh.


Arresø 1728 1751-1899

Rørlagt vandtilførelse Frederiksværk station 1897 Vandtårn Tidligere kystlinje Roskilde fjord 1940-2010

Vand som drivkraft for byudvikling Frederiksværk by har igennem de sidste næsten 300år udviklet sig med vand som drivkraft. Etableringen af kanalen mellem Arresø og Frederiksværk gav basis for at udnytte vandkraften og allerede i 1728 anlagdes en agatslibemølle (Gilleleje Museum). 1730ernes krise i landbruget, på grund af høj importskat og lav eksport, medførte at arbejdskraften rykkede fra gårdene på landet indtil byerne. Dette resulterede i stavnsbåndets indførelse i 1788. Da Europa i disse år var præget af krig, ønskede den danske stat en øget selvforsyning og støttede derfor etableringen af industri til produktion af nyt krigsmateriel (Gilleleje Museum). Johan Frederik Classen bliver i 1756 hyret af Kong Frederik d. 5. til at udbygge industrien i Frederiksværk med Krudtværk, Kanonstøberi og Kobberværk, alt sammen bundet op på Kanalen. For at industriudvikling kunne fortsætte, var man således nødsaget til at udvide kanal til Krudtværksområdet langs det der i dag hedder Allegade . Krudtværket var frem til midt 1800tallet den største indtægtskilde i Frederiksværk og byen voksede i størrelse, med arbejderboliger, skoler og relaterede erhverv (Gilleleje Museum). Den unikke landskabelige placering ved Roskilde fjord gav mulighed for at anlægge en god havn. Anker Heegaard, der i 1856 køber det

gamle kanonstøberi, anlægger en havn i 1866 som får stor betydning for varetransporten til og fra Frederiksværk (Gilleleje Museum). I 1940 stiftedes Det Danske Stålvalseværk og havnen i Frederiksværk ansås for en god lokalitet. Værkets placering skyldes adgangen til store mængder fersk vand fra Arresø via kanalen og ligeledes gode havneforhold. (Rasmussen) I takt med, at behovet for stabile stålleverancer steg op gennem 1950erne, måtte Stålvalseværket udvidedes og i 1951 blev der etableret et finvalseværk. Da byen og terrænet satte den østlige grænse for stålvalseværkets udbygning var det nødvendigt at bygge på opfyld ud i fjorden. I 1960 udvides der yderligere med et kontiværk og havnen var nu udbygget til at have 500m kaj og et havneindløb på seks meters dybde. I 1974-76 kom nyeste udbygning på kystlinen med etableringen af elektrostålværket (Rasmussen2007). Udbygningen i fjorden er sket på opfyld af hhv. oppumpet sand fra fjorden og opfyld af kalkholdigt skeovnsslagger fra produktionen.

29


30

Kapitel 4 kongernes nordsjĂŚlland


31


Gribskov Helsingør Esrum sø Halsnæs

Arresø

Fredensborg Hillerød

32

Kongernes Nordsjælland

Det er en oplagt mulighed i at udvikle Frederiksværks position i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. I nationalparkprojektet er der et stort økonomisk potentiale i forbindelse med turisme og ved at videreudvikle byens naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, vil der skabes grobund for en økonomi baseret på turisme og oplevelser. Stålvalseværket kan spille en afgørende rolle i Frederiksværks udvikling som turistby og vil med den rette strategiske indsats kunne fremstå som et lysende aktiv for Frederiksværk by og Halsnæs Kommune. Dette kapitel søger at klarlægge, hvilken rolle Stålvalseværket kan have i Nationalpark Kongernes Nordsjælland på regionalt plan, dels kulturhistorisk og dels naturmæssigt. Derudover etableres der koblinger på lokalt plan mellem Nationalparken Kongernes Nordsjælland og stålvalseværket. Disse koblinger består af to forløb som danner rygrad i kulturhistoriske og naturmæssige fortællinger om byens udvikling, byens rolle i Kongernes Nordsjælland, samt stålvalseværkets historie og betydning for byen.

Nationalparkens formål og afgrænsning Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev accepteret som dansk nationalpark i 2008 og i 2009 blev en foreløbig afgrænsning bestemt efter samarbejde mellem Nationalparkens 5 involverede kommuner og diverse organisationer og lokale aktører. Udvikling af nationalparkens indhold og fastlæggelse af afgrænsningen udgør begyndelsen på en processen der forventes at fortsætte de næste 20-30 år(Kongernes Nordsjælland). Nationalpark Kongernes Nordsjælland er derfor ikke fastlagt med hensyn til indhold og afgrænsning og er således åben for fremtidig videreudvikling. Nationalparken omfatter ca. 34.000 Ha, hvoraf 14.000 er privatejet og 20.000 offentlige jorder(Kongernes Nordsjælland). Arealet strækker sig fra Helsingør i øst til Frederiksværk i vest med Arresø, Esrum sø og flere statsejede skove som udgangspunkt. Nationalparkens overordnede formål er at sikre unikke danske natur- og kulturhistoriske værdier, samt udvikle de rekreative muligheder.


Hellebæk området

Tisvilde hegn

Arresø

Gurre sø Gribskov

Esrum sø Margueritruten

Stålvalseværket Store Dyrehave

Nationalparkens temaer Der er blevet gennemført pilotprojekter med fokus på naturværdier, kulturhistorie og rekreative muligheder i Nordsjælland. Forenklet kan det siges at nationalparken hviler på to ben, henholdsvis naturværdier og kulturhistorie med rekreation som noget der overlapper og udspiller sig i både naturomgivelser og kulturhistoriske miljøer. Naturdimensionen kan ifølge retningslinjerne indeholde initiativer til forbedring af kvaliteten af eksisterende natur, samt genopretning og etablering af ny natur. Konkret kan man tage initiativ til at skabe sammenhængende naturområde med korridorer, løse konkrete problemer eller udlægge arealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser. Initiativerne skal varetage naturmæssige, biologiske og rekreative interesser(Jensen). I nærværende projekt skelner vi ikke mellem kultur- og naturlandskaber, fordi stort set alle naturlandskaber er påvirket af mennesker, og er derfor både natur og kultur. Landskaber som hverken er bylandskaber eller landbrugslandskaber benævner vi som naturlandskaber. Af større naturlandskaber kan nævnes Arresø, Tisvilde hegn, Esrum sø, Gribskov, Store Dyrehaven m.fl. Disse landskaber bindes sammen af Marguiritruten og udgør således et sammenhængende naturlandskabsforløb.

33


Kronborg

Fredensborg slot Stålvalseværket Frederiksborg slot Privatbane

34

Det kulturhistoriske pilotprojekt sigter mod at udpege kulturhistoriske miljøer med væsentlig betydning for samfundsudviklingen. Dette blev gjort med udgangspunkt i en kortlægning af områdets kulturhistorie fra istiden og frem til idag. Formålet er, at arbejde mod at forbedre beskyttelsen, synligheden og formidlingen af kulturhistoriske miljøer og kulturhistorisk betingede naturtyper(Gilleleje museum). Kulturmiljø defineres i pilotprojektet som ”en helhed, som opstår, når det stedlige naturgrundlag og flere kulturminder, for eksempel fortidsminder, sten- og jorddiger, historiske vejforløb samt fredede og bevaringsværdige bygninger, sættes ind i en sammenhæng.”(Gilleleje Museum). Kultur og fritidsaktiviteter efterspørges i stigende grad og det vurderes af friluftslivet i Kongernes Nordsjælland i fremtiden skal udvikles meget bredt. Dels i forhold til brugergruppen og dels i forhold til indhold hvis den fremtidige efterspørgsel skal imødekommes (Møller-Hansen og Gentlin). Der peges bl.a. på et behov for landskaber med mulighed for ”stille oplevelser” og steder der støtte op om forskellige former for aktiviteter. Behovet for både afstresning og oplevelser skal ses i lyset af et mere stresset liv, hvor arbejdsliv og fritid smelter sammen (MøllerHansen og Gentlin).

I forlængelse heraf bliver formidling en vigtig dimension, således at brugere og turister bliver i stand til at finde de mange oplevelsesmuligheder og for at kunne forstå de landskabelige sammenhænge (Møller-Hansen og Gentlin).


“ Nationalparken Kongernes Nordsjælland skal sammenfatte områdets kulturlandskaber, de menneskeskabte miljøer, som man anser for særligt bevaringsværdige. Kulturlandskabet er fremkommet af en vekselvirkning mellem natur og kultur. Kulturen er afhængig af naturen, der bl.a. leverer råstoffer, energi og vand, og landskabet præges af kulturlivet og den tekniske udvikling. ” Kongerners Nordsjælland 2005

Vision for Stålvalseværkets rolle i Kongernes Nordsjælland Stålvalseværket placerer sig som nationalparkens vestligste punkt og danner dermed modpol til Kronborg i øst. Både historisk og geografisk kan stålvalseværket fungere som startsted eller slutpunkt på en rejse gennem nationalparken. Historisk, er stålvalseværket nyeste kapitel i Frederiksværks industrihistorie og bymiljø. Frederiksværk har gennem krudtproduktionen bidraget til det danske forsvar og stålvalseværket har været en vigtig brik i den danske skibsværftsindustri. Således indtager byen og stålvalseværket en historisk vigtig position i Nationalparken Kongernes Nordsjælland og specifikt i forhold til bl.a. Kronborg som forsvarsværk og skibsværftsindustrien i Helsingør. Stålvalseværket kan ligeledes indgå i en formidling af sammenhængen mellem naturgrundlaget og det kulturhistoriske miljø. Byens landskabelige placering har muliggjort at industrien har kunnet blomstre lige netop her, idet terrænforskellen mellem Arresø og Roskilde fjord skabte grundlaget for, at der kunne graves en kanal. Kanalen og vandressourcerne er således det kulturhistoriske bymiljøs fundament og kan derfor danne rygrad i en formidling af Frederiksværks rolle i Kongernes Nordsjælland.

Stålvalseværkets unikke landskabelige placering har ligeledes potentiale til at koble Nationalparken Kongernes Nordsjællands til Roskilde fjord. Området kan virke som korridor for både dyreliv og rekreative aktiviteter og der er oplagte muligheder for at tilfører nationalparken nye naturkvaliteter ved at udlægge arealer til ny natur, som dels kan formidle stålvalseværkets industrihistorie og dels skabe rammer for nye dyre- og plantearter.

35


Nationalpark Kongernes Nordsjælland Arresø Arresødal skov Krudtværksområde Camping

Sørup Vang Gjethuset

Pladevalseværket Roskilde Fjord

36

Stratetiske hovedgreb

Nationalparkens afgrænsning i Frederiksværk by strækker sig fra Arresø i øst til kanalens udløb i Roskilde fjord. Afgrænsningen omfatter naturlandskaber som Arresø, Arresødal skov, Sørup Vang skov, Campingpladsen og de bevoksede og grønne områder langs Krudtværksområdet. Derudover favner afgrænsningen en række kulturhistoriske bygninger og bygværker herunder, kanalen der forbinder Arresø med Roskilde fjord, dele af krudtværksområdet, Arresødal, Gjethuset og Brotorvet. Lokalt vil vi lave to stratetiske hovedgreb der skal forbinde Krudtværksområdet med pladevalseværket og Arresø med Roskilde Fjord.

Arresø Krudtværksområde

Pladevalseværket Roskilde Fjord


Krudtværksområdet

Gjethuset Stationen Rangerterræn Vandtårn Pladevalseværk

Fra krudtværksområdet til pladevalseværket Der kan etableres et forløb af kulturhistoriske miljøer og bevaringsværdige bygninger mellem Krudtværket over Gjethuset til pladevalseværket på stålvalseværksgrunden. Af bevaringsværdige kulturhistoriske bygninger kan nævnes: Krudtmagasin, Skydebomuldsfabrikken, Trækulsbrænderiet, Salpeter- og svovlmagasin, Bødker- og snedkerværksted, Krudtværket, Krudtmesterbolig, Arbejderbolig, Formandsbolig, Smedjen, Skjoldborg, Messinmagerværkstedet, “Von Würdens Hus”, Kobberstikkeriet, Mel- og slibemøllen, Tubinehuset, Peyremberts kanonsmedje, Arsenalet, Projektilmagasin, Palæet, Gjethuset og pladevalseværket/DanSteel(Rasmussen2007). Stationen og rangerterrænet vælger vi at inkluderer i det samlede industrihistoriske miljø, fordi banen har været en vigtig kobling mellem stålvalseværket og Frederiksværks industrier til omverdenen. Kanalen er et sammenbindende element på første del af forløbet og vandet indgår igen i forløbet med rørføringen langs banelegemet og vandtårnet ved pladevalseværket. Forløbet omfatter således størstedelen af Frederiksværks 250 år lange industrihistorie, med Stålvalseværket som det nyeste kapitel.

37


Arresø

Arresødal skov Sørup Vang Campingområdet

Vold ved Elektroværket

Roskilde fjord 38

fra arresø til roskilde fjord

Forløbet sammenbinder en række naturlandskaber og løber langs kanalen fra Arresø til Roskilde fjord. Det byder på varierede naturmæssige oplevelser fra Danmarks største sø, Arresø og gennem Arresødal skov til bymidten. Derfra går forløbet videre langs Campingområdet til kanalens udløb i fjorden, langs voldens overdrevslignende landskab til den åbne vandflade og store himmel ved Roskilde Fjord. I 250 år har kanalen transporteret vand fra Arresø til Roskilde fjord, muliggjort af de unikke landskabelige forudsætninger. Forløbet giver således mulighed for at formidle, hvordan terrænet i samspil med Arresø og Roskilde Fjord har været forudsætning for byens udvikling.


Arresø

Krudtværksområdet

Arresødal skov Sørup Vang Skov

Campingområdet Gjethuset

Stationen Rangerterræn

Vold ved Elektroværket

Vandtårn

Pladevalseværket

Roskilde fjord


Camping

Depot

Kanal Camping

Vold 40

Naturlandskaber

Vold Bassin Bassin

Roskilde Fjord Roskilde Fjord

Depot


Arresø

Arresødal Skov

Sørup Vang Skov Arresø

Bymidte

Arresødal Skov

Sørup Vang Skov 41

Bymidte Sø

Naturforløb 3,6Km Fjord Kanal


Krudtværksområdet

Krutværksområdet

Gågade 42

kulturhistoriske bymiljøer

Kanal

Pladevalseværk

Havn

Arbejderboliger

Bymidte


Gågade Stationen

Baneterræn

Kanal Arbejderboliger

Bymidte Arbejderboliger Stationen 43

Rangerterræn

Pladevalseværket Arbejderboliger

Krudtværksområdet Kulturforløb 2,6Km Havn

Pladevalseværk


44


Det Danske Stålvalseværk

”Det Danske Stålvalseværk A/S blev som den yngste af byens store virksomheder stiftet i sommeren 1940. Staten indskød halvdelen af aktiekapitalen, private investorer stod for resten. Værket skulle producere profiljern til byggebranchen og stålplader til værftsindustrien af dansk stålskrot tilsat rå jern. Stålvalseværkets grundlæggelse har visse paralleller til det første værks start i 1756.

Kanalen var en væsentlig grund til at placere Stålvalseværket i Frederiksværk - ikke på grund af vandkraften, men fordi der krævedes store mængder af kølevand i produktionen. Et andet fællestræk var hensynet til betalingsbalancen og den nationale selvforsyning. Tidligere havde man eksporteret skrot for billige penge og importeret forarbejdet stål til høje priser. Der var med andre ord en økonomisk fordel i at producere stålet i Danmark, samtidig med at forsyningen til værftsindustrien dermed blev sikret. Endelig måtte man også denne gang indhente eksperter fra udlandet for at bygge virksomheden op. Alle Stålvalseværkets første tekniske nøglemedarbejdere var svenskere. Etableringen af værket medførte kolossal vækst i Frederiksværk - fra 2.200 indbyggere i 1940 til omkring 18.000 i 1990’erne. Kun en mindre del af væksten skal tilskrives kommunesammenlægningen i 1970. Derimod betød det voksende behov for arbejdskraft, at man var nødt til at tiltrække et stort antal ufaglærte gæstearbejdere fra udlandet. Fra slutningen af 1970’erne gik det tilbage for værket, men efter en betalingsstandsning og stilstand er virksomheden i dag rekonstrueret med ukrainsk kapital.

Industrimuseet 2010

Fra Krudtværk til Stålværk

Fra Krudtværk til stålværk er en rute der føre dig igennem Frederiksværks 250 år lange industrihistorien. Ruten er ca. 2,6 kilometer lang og spænder fra Krudtværksområdet til pladevalseværket. På vejen vil man kunne opleve, hvordan den industrielle udvikling har sat sit præg på byen. Kanalen er byens ’rygrad’ og vandet som i 250 år er blevet transporteret fra Arresø til Roskilde fjord har været den afgørende ressource for industriens udvikling. Langs ruten vil der findes informationsplancher om udvalgte bygninger og personers betydning for byen og dens industrielle udvikling. Fortællingen om Frederiksværks 250 år lange industrihistorie vil også sættes i relation til den regionale kontekst som udgøres af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, både landskabeligt og historisk.

45


46


volden ved elektrostålværket

“Volden ved Elektrostålværket er en meget sammensat naturtype. Dels er foden af skrænten karakteriseret af saltvandspåvirkning fra fjorden og

er derfor kendetegnet ved arter som tagrør og malurt. Skrænten er opbygget af komprimeret skeovsnslagge, grus og et tyndt muldlag. Skeovnsslagge er et restprodukt fra produktionen på elektrostålværket og er harmløst idet det består af kalk. Skrænten udgør et barsk miljø med lidt næring og lidt tilgængeligt vand, dels på grund af komprimeringsgraden og dels på grund af skræntens hældning. Vegetationen består hovedsageligt af urter som vikke, kløver, ranunkel og græsser og har karakter af overdrev. På indersiden af volden er grus og skeovnsslaggeren blottet og det ekstremt næringsfattige og tørre miljø udgør derfor et levested for meget specialiserede arter som fx stenurt. Skrænten udgør det største areal på volden og overdrevskarakteren er derfor mest dominerende i dette landskab. Hvad er et overdrev? Et overdrev er et tørt og ofte næringsfattig græsareal, som man typisk finder på bakkede arealer eller skråninger. Vegetationen domineres af græsser og bredbladet urter. Selvom naturtypen kan opstå naturligt på f.eks. skrænter med meget erosion, er de fleste overdrevsarealer opstået som et resultat af tidligere tiders landbrugsdrift. Overdrev ved kysten vil udover, at være næringsfattig, også være saltpåvirket. På et overdrev kan man finde op til 50 plantearter pr. m2, og overdrevet er dermed en af de mest artsrige naturtyper, vi har i Danmark. Mange af de sjældne planter i Danmark hører til her. De mange forskellige plantearter skaber desuden levested for mange insekter. Således er en stor del af de ca. 18.000 danske insektarter knyttet til overdrevet, bl.a. mere end halvdelen af de danske sommerfuglearter.

(skovognatur)

Fra sø til fjord

Naturlandskabsruten ”Fra sø til fjord” spænder fra Arresø til Roskilde fjord og er en af Nationalparkens mest varierede landskabsstrækninger. Arresø var oprindeligt en fjord, men på grund af landhævninger som har foregået siden istiden og sandflugtens lukning af søens udløb i 1700 tallet, er fjorden nu omdannet til Danmarks største sø. Arresødal skov breder sig ned over det bakkede morænelandskab og er et oplagt udflugtsmål med smukke bøgetræer og ældre egetræer plantet i 1800-tallet. Herfra kan man opleve, hvordan naturen og byen blandes langs det bevoksede kanalforløb og det centralt beliggende campingområde. Ved kanalens udløb finder man Frederiksværks nyeste landskabelige udvikling. Her skyder stålvalseværksgrunden sig ud i Roskilde fjord og skaber nye naturmæssige oplevelser langs volden, ud til Roskilde fjord. Naturlandskabsruten ”Fra sø til fjord” fortæller således, hvordan den industrielle og samfundsmæssige udvikling er sket i samspil med naturen og landskabet, i både Frederiksværk og Kongernes Nordsjælland.

47


48

Kapitel 5 Heterotopier i frederiksvĂŚrk


foto

49


50

Introduktion til heterotopiidentificering i Frederiksværk Dette kapitel skal viser, hvordan vi etablere en lokal forankring af projektets hovedgreb. Stålvalseværket kobles til Kongernes Nordsjælland gennem to forløb, et naturlandskabsforløb og et forløb centreret omkring de kulturhistoriske bymiljøer. Det giver mulighed for at opleve og formidle Frederiksværk og stålvalseværket som en logisk del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Strategisk betyder det at Frederiksværk står stærkere og mere attraktiv for turister der besøger Nationalparken.

En succesfuld transformation af stålvalseværket kræver også at byens sociale og kulturelle kræfter inddrages i processen. Det vil gavne omdannelsesprocessen af stålvalseværket, men også selve byens kulturliv og sociale sammenhæng. Ved at fokusere på og skabe sammenhæng mellem de steder, hvor folk mødes og indgår i kulturelle og sociale aktiviteter vil byens kulturelle og sociale potentiale udvikles. Dette potentiale kobles gennem forløbende til Stålvalseværksgrunden og de fremtidige tiltag på stålvalseværket vil kunne indgå i en synergi med byens kulturelle og sociale kapital. Langs projektets to hovedgreb har vi således identificeret en række steder, som kan karakteriseres som heterotopier og er steder som indeholder et stort kulturelt og socialt potentiale. Heterotopier er steder som formår at udfordrer hverdagslivet og vende normaliteten på hoved. De anses for helt centrale i samfundets udviklingsproces og er derfor konstituerende for samfundets karakter og dynamik. I specialets bind 2 udvikler vi heterotopibegrebet og for at få kenskab til begrebet skal bind 2 læses.


Rummet som scene Det sociale og kulturelle har lille betydning Rummet som receptor

Rummet har minimal betydning

Vi har identificeret en række heterotopier langs projektets to hovedforløb. De spænder fra at være sociale og kulturelle praksisser af meget midlertidig karakter, til at være steder med en fast fysisk lokalitet som ramme for kulturelle og sociale processer. Det kan også være heterotopier med en fysisk stabil form og skiftende lokalitet eller heterotopier med fast lokalitet befolket med forskellige sociale identiteter. Overordnet har vi grupperet disse heterotopier i relation til den fysiske virkelighed som de indgår i. De to grupper er henholdsvis heterotopier som lokaliseres i naturforløbet og derfor har en form for rekreativ karakter over sig, og heterotopier som lokaliseres i de historiske bymiljøer og derfor har en social og kulturel karakteristik. Heterotopierne er identificeret med udgangspunkt i specialets bind 2 og de fire kategorier som blev opstillet i forhold til deres relation til det fysiske rum. For de 4 kategorier har rummet enten ‘minimal betydning’ for heterotopiens udfoldelse eller det opfattes som ‘receptor eller katalysator’ for sociale og kulturelle processer. Rummet kan også opfattes som scene, hvorpå heterotopien udspiller sig. I den sidste kategori får det fysiske rum primat og gøres til det afgørende element i konstituteringen af heterotopien.

51


Støbeskeen

Ågalleri/Værksted

Pakistanerklubben Jugoslavierklubben Ågalleri/Værksted Støbeskeen Moske

Grafiti i tunnel 52

Sociale og kulturelle heterotopier

Kunstnerhuset

Museum

Musuem

Posthusvæggen


Grafiti i tunnel Kosmorama biograf

Kosmorama biograf

Frederiksværk kirke

Frederiksværk kirke Loppemarked Biblioteket Kulturhus Gjethuset Paraplyen Industrimuseum/arkiv Kunstnerhuset Posthusvæggen

Biblioteket

Livet ved stationen 53

Kulturhus Gjethuset

Paraplyen


Nyttehaver

Nyttehaver Kano og Kajakudlejning Camping Kano- og Kajakudlejning 54

Rekreative heterotopier Vandsportsklubhus

Camping

Vandsport

Vandsport


Frederikke “Bådfarten” “Langt ude” Sundhedsspor Frederikke

Sundhedsspor

Bådfarten

55

Langt ude


56

Regionale og lokale koblinger

Kanaludløb

Forlængelsen af Kongerners Nordsjælland sammen med de tematiske udvalgte heterotopier udkrystalliser to nedslagsområder.

Vandsportsklubhus

Ved depotet og elektroværket udstrækker det ene nedslagsområde sig fra kanaludløbet til fjorden og favner naturopbundne heterotopier, samt naturlandskabelige kvaliteter.

Vold Depot

Det andet nedslagsområde spænder fra Gjethustorvet i midtbyen til museet på pladevalseværket og indeholder sociale og kulturelle heterotopier og kulturhistoriske elementer. Disse to nedslagsområder, der kobles regionalt og forankres lokalt vil, gennem udvikling, kunne styrke Frederiksværk, socialt, kulturelt og rekreativt.

Elektrostålværk

Vandsport

Fjord

Museum


Gjethustorvet

Posthusvæggen Livet ved stationen 57

Rangerterræn

Pladevalseværk


58

Kapitel 6 to nedslag


foto

59


pladevalseværksområdet

Depotområdet

60

to nedslagsområder

Dette kapitel tilstræber gennem klassiske landskabsfaglige analyser, at give nedslagsområderne rumlig afgrænsning. Ved at kigge på ejerforhold, matrikelgrænser, produktionsområder og funktioner præsiseres de to nedslagsområders afgrænsninger. Herved skabes et afgrænset udganspunkt for design og potentialeudvikling af to områder som skal være omdrejningsopunkter i transformationsprocessen af stålvalseværket.


Baneareal Lokalbanen A/S

Mole Landtangen Aps

Depot Halsnæs kommune

Elekt rostålværk Voskla Steel Denmark A/S

matrikler og ejerforhold

Stålvalseværket er opdelt i fire hovedmatrikler med fire forskellige ejere. stangstålværket, pladevalseværket, elektrostålværket og depotet. Stangstålværket er ejet af det schweiziske - italienske firma Duferco Group og producerer stålprofiler til ind og udland. Pladevalseværket DanSteel A/S er ejet af det russiske NLMK (Novolipetsk Steel) som producerer plader til bl.a. vindmølleindustrien og afsætter hovedsagelig produkter i Nordeuropa. Råmaterialet i form af slabs importeres med skib fra Rusland. Elektrostålværket er et konkursbo efter det Ukrainske selskab Voskla Steel A/S, der blev erklæret konkurs 15. august 2009. Depotområdet er tidligere affaldsoplagring fra produktionen på Det Danske Stålvalseværk og blev efter kommunesammenlægningen 2007 oprenset og ejes nu af Halsnæs Kommune. Banearealet er en selvstændig matrikel og ejes af Lokalbanen A/S. Molen ejes af anpartsselvskabet LandtangenAps.

Pladevalseværk DanSteel A/S

Stangstålsværk Duferco Danish Steel A/S

61


Stiforløb til bymidte

Tung produktion Blandet trafik Funktionstomme områder

Adgang for køretøjer

Pladevalseværk

Adgang for fodgængere Museum og kantine Administration

Elektrostålværk

Adgang for skibe 62

produktionsområder og trafik Pladevalseværket og stangstålværket er karakteriseret som tung industri og er derfor domineret af tung trafik i form af trucks, skibe, lastbiler og personel. Både pladevalseværket og stangstålsværket får råmaterialer leveret med skib, hovedsagligt fra Rusland, og der bliver flere gang ugentligt læsset og losset gods. Pladevalseværket afsætter sine produkter med skib, tog og lastbil, mens stangstålværket hovedsageligt bruger lastbiler. Arealet fra køreporten til produktionsområderne er præget af blandet trafik og funktioner. Her kører lastbiler, personbiler side om side med gående arbejdere. Det er også her man finder administration, kantine, personaleparkering, plejede græsplæner og det gamle stålvalseværks museum. Konkursboet efter elektrostålværket står i dag forladt hen og her er ingen trafik eller produktion. Dele af elektrostålværkets haller anvendes af DanSteel A/S. Det tidligere depot område er i dag blevet oprenset og ligger funktionstømt hen. Nær adgangsporten for gående ligger der ligeledes et forladt grusareal uden funktion. Fra bymidten er der et stiforløb der følger kanalen ned til køreporten.

Stangstålværk


Vandtårn

Skorsten

Rumlighed

Stålvalseværksgrunden dækker godt 400.000kvm svarende til ca. en tredjedel af Frederiksværk by. Heraf er ca. 140.00kvm bygningsvolumen (Halsnæs kommune). Produktionshallerne, der udgør hovedparten af pladevalseværket, er ligesom stangstålværkets og elektrostålværkets haller vokset sammen til store sammenhængende bygningsmassiver. Nær produktionsanlæggene ligger spredte bygninger og tekniske anlæg i pavillonstruktur. Området mellem pladevalseværket og stangstålværket består af et patchwork af administrationsbygninger, restarealer, parkering og velplejede græsplæner med trærækker og solitær træer. Depotområdet er afgrænset af en omkredsende vold på 4-6m i højden. Fra volden og depotområdet er der kig ud over fjordens vandflade. Mellem elektrostålværket, pladeværket og stangstålværket udspændes et trapezformede havnebassin. Den 65m høje skorsten på elektrostålværket og det gamle vandtårn ved pladevalseværket udgør to markante landsmarks. Vandtårnet er synlige fra stationen og skorstene kan ses fra det meste af byen.

63


64

Ny afgrænsning af nedslagsområderne Den klassiske landskabsanalyse har flyttet og præciseret afgrænsningen af nedslagsområderne. Afgrænsningen af depotområdet udvides til at inkluderer hele depotet og udendørsarealerne ved elektrostålværket. Depotet ejes i dag af Halsnæs kommune og er oprenset for al forurening og vil derfor nemt kunne omdannes. Udendørsarealerne ved elektrostålværket ligger forladte efter konkursboet og arealet, der har mange tekniske anlæg, er underinddelt i mindre rum. Begge områder er uden produktion og trafik og ligger i direkte kontakt til vandsportsbassin og fjord. Molen nord for depotet indrages ikke i afgrænsningen, da den er privat ejet af selskabet Landtangen Aps. Volden der omkredser depotområdet giver en naturlig afgrænsning op mod produktionsområdet ved pladevalseværket. Fra volden er der udsigt over fjorden og store dele af stålvalseværket. Ydervolden ud mod vandsportsbassinet har karakter af overdrev og har en stor artsrigdom. Nedslagsområdet rummer rekreative vandsports aktiviteter. Skorstenen på Elektrostålværket er et markant landmark og er synlig på lang afstand og inkluderes i afgrænsningen af nedslaget.

Lokalbanen A/S ejer rangerterrænet som strækker sig fra stationstorvet til pladevalseværksområdet og afgrænsningen af nedslaget flyttes derfor ned på pladevalseværket. Da der stadig er tung produktion på pladevalseværket og stangstålværket afgrænses nedslaget til området omkring kantinen, administrationen og museet. Nedslaget strækker sig fra porten for gående til og med den indre del af havnebassinet. Det forladte grusareal syd for porten inkluderes i nedslaget. Overordnet fremstår området som et urbant rum med blandet trafik og delvis menneskelig skala. Det gamle vandtårn på området fungerer som et landmark og skaber visuel kontakt fra stationen til pladevalseværket.


Stationstorvet

Køreport Matrikelgrænse

Produktionsområde

pladevalseværksområdet Pladevalseværk

Vandtårn Port for gående 65 Museum og kantine Administration

Depotområdet Vandsportsbassin

Produktionsområde

Elektrostålværk Havnebassin

Skorsten Stangstålsværk

Fjord


1 Personbils parkering

2 Vandtårn

3 Poppelrække 66

Pladevalseværksområdet

4 Museum og kantine

6 Udsigt over havnebassin

5 Kørevej


Asfalt Løs grusbelægning Græs

Pladevalseværk

Vandtårn

2 Port for gående

1

Administration Museum Kantine

Havnebassin

4

5

6

Parkering

67

Parkering

Parkering

Administration

3


1 Gold indervold, frodig top

2 Oprenset depot

3 Frodig ydervold 68

4 Produktionsbygning

Depotområdet

5 Åbning i trævæg

6 Grus og kalk areal

7 Tekniske anlæg

8 Tekniske anlæg


Vandsportsrampe Vandsportsklubhus

Trappe

Mole Knust kalk

Trappe Ydre vold

2

1 Indre vold

69 Trappe

3

Vandsportsbassin

4 Elektrostålværket Trævægge

Knust kalk

6

Fjord

8 5

7 Tekniske anlæg

Skorsten

Havnebassin


70

Kapitel 7 Design


71


72

industrinaturparken Industrinaturparken er opdelt i tre overordnede områder. Hovedrummet i det tidligere depotområde er udlagt til industrinaturområde med bevoksningsklynger, overdrevsarealer og to små søer. Depotområdets sydvestlige indsnævring udlægges til bøgeskov og det yderste af elektrostålværket gives intet andet program end, at der udlægges arealer til spontanplantninger, mens andre friholdes for bevoksning. I tilknytning til parken er et vandsportsområde som tænkes videreudviklet med bedre tilskuerforhold, klubfaciliteter og en pavillon der kan anvendes som cafe i forbindelse med vandsportsarrangementer.


Vandsportsrampe Vandsportsklubhus Trædæk

Pavillon Tilskuerpladser Grussti Trædæk

A Trædæk

Industrinatur

73

Trædæk

Trævæg

Troldeskov

Vandsportsbassin

Trævæg

Elektrostålværk Havnebassin

Trævæg

Port

Kalk/grus areal Trævæg

Trædæk

0

50

100m

Fjord Skorsten

N


A

Kyst vold

Industrinaturen Det tidligere depotområde er afgrænset af en kystvold mod nord til bassinet og mod syd til elektrostålværket og pladevalseværket. Rumligt udgør depotet således, et areal stærkt afgrænset fra resten af Stålvalseværket og det tilstødende bassin. Fra toppen af kystvolden har man udsigt over Roskilde fjords store vandflade og åbne himmel. Bevæger man sig ned af trappen til bassinet, vil man kunne nyde det rolige vand og betragte det fugle- og dyreliv som knytter sig til vandet og voldens overdrevskarakter. Ved trappenedgangene er der trædæk som skaber mulighed for ophold og fordybelse. Trædækket kan også fungere som anlægsplads for en kajak på opdagelse i de naturskønne omgivelser. På voldens anden side findes et landskab karakteriseret af spontanplantninger af birk, turkisblå søer og det hvide kalkrige udgangsmateriale. Depotets undergrund er opbygget af indpumpet sand og skeovnslagge som er et restprodukt fra smelteprocessen på elektrostålværket. Skeovnsslagge er et rent kalkmateriale som består af kalk udvundet i Faxe kalkbrud på Sydsjælland. Udgangsmaterialet er derfor næringsfattigt og skaber helt specielle økologiske forhold for dyre- og planteliv.

Slaggerbassin

Arealet er inddelt i en række felter som viser forskellige stadier i plantningernes successionsforløb, og når man bevæger sig gennem områdets bevoksninger, vil man kunne iagttage samspillet mellem de unikke økologiske forhold som industrien har etableret og naturens dynamik. Andre steder er der udlagt arealer til næringsfattige kalkrige overdrev, som udgør et sjældent habitat i Danmark(Ejrnæs, m.fl.). Overdrevsvegetationen er artsrig og man vil kunne finde en række græsser, orkideer og urter, som kun vokser få andre steder i Danmark. Ligeledes vil overdrevene udgøre levesteder for en hel række insekter(Ejrnæs, m.fl.). De to turkisblå søer er etableret i lavninger som tidligere udgjorde slaggerbassiner. Søerne skaber et tiltrængt modspil til kalkens ’ørken’-lignende udtryk og skaber, sammen med overdrevsområderne, åbninger i det ellers beplantede område.


Selvsået beplantning af hovedsageligt birk Troldeskoven I depotets indsnævring mod syd-vest findes Troldeskoven. Bøgetræer er plantet i grid og danner en styret og ordnet ’skov’ som modspil til industrinaturens spontanplantninger. Det kalkrige og næringsfattige udgangsmateriale medfører, at træernes vækst forstyrres således at de bliver lavere end normalt og danner den karakteristiske ’troldeform’(sns. dk). Bøgens blade vil også beholde sin lysegrønne forårsfarve. Farven skyldse en relativ lille produktion af grønkorn, som tegn på jern- og manganmangel(netbiologen.dk). Bøgens tætte kronedække skaber en skyggefuld skov som pendant til birkens lette og flimrende krone. I troldeskovens sydøstlige hjørne findes en bygning som går under navnet ’krematoriet’, en bygning der tidligere fungerede som ovn for støbeskeer.

Indervold

75


76

Uderum ved elektrostålværket Industrinaturparkens yderste areal er stor set uden program og fremstår derfor som da det blev forladt, delvist forandret af tidens og naturens egen dynamik. Det er et område præget af tekniske anlæg og avancerede installationer der vanskeligt lader sig afkode. Rør, specialiserede bygninger, industrielt materiel og rustent metal af uforklarlig oprindelse og funktion, fortæller historien om elektrostålværket som en højt specialiseret industri. Her sættes fantasien og forestillingsevne i spil og man enten forfærdes eller fortrylles af det på engang mystiske og skræmmende bygningskompleks. Elektrostålværkets bygninger rejser sig 40 meter over jorden og skaber en enorm skalakontrast som man sjældent udsættes for. Skalakontraster opleves også, når men bevæger sig fra omsluttede rum i bygningernes mellemrum, til grundens yderste kant ved Roskilde fjord. Her mødes man af himlens åbne rum og vandets udstrakte flade. Det brede trædæk afslutter industrinaturparken mod vandet og skabe mulighed for ophold med en fantastisk udsigt over fjorden. Herude, for enden af området, rejser Elektrostålværkets enorme skorsten sig ca. 65 meter over jorden og understreger de enorme rumlige vertikale og horisontale dimensioner.

Afgrænset af tre 12 meter høje trævægge ligger et depotlignende areal hen som ’månelandskab’, med den karakteristiske hvide kalk som underlag og forskellige rustne produktionselementer som skulpturelle installationer. En blå rørkonstruktion rejser sig over kørebanen på elektrostålværkets nordlige side som en indgangsportal til området. Et område der inviterer til eventyr og rumme et stort potentiale for kreativ udnyttelse og iscenesættelse. For eksempel kunne kunstinstallationer og skulpturer i stor skala udfylder de forskellige og varierede rum. Visuals iscenesætte de store trævægge og bygningsflader, mens elektronisk musik kunne skabe en lydmæssig kulisse til en alternativ festival på e lektrostålværket. Arealet ligger hen som rent potentiale og venter blot på at blive aktiveret af kreative sjæle som byder ind med en god ide.


77

Side 78-79 visualisering af Industrinaturparken Side 80-81 visualisering af Kystvolden


78


79


80


81


82

Kulturværket Kulturværket består af Stålværkspladsen, Museumskajen og Frederiksværk Kultur&Innovations Park. Den overordnede tanke er, at omdanne det patchworklignende område, så det fremstår som en helhed. Vi har valgt at bibeholde og udbygge pavillonstrukturen for sikre at der findes bygningsvolumener i mindre skala som tilbyder andre anvendelsesmuligheder end produktionsbygningerne. Pavillonstrukturen sammenbindes af et græstæppe med spredte træer i et selvgroet mønster. Det skaber et rumligt og visuelt modspil til områdets rationelle og styrede arkitektur. Langs områdets infrastruktur plantes række af træer. Dels for at nedbryde produktionsbygningernes enorme skala og dels for at understrege infrastrukturens betydning og for at adskille den hårde trafik fra den bløde.


Spejlbassin

Pladevalseværk

B

Stålværkspldsen Vandtårn B´

Parkering

83 Eksisterende bygninger Kantine

Frederiksværk Kultur&Innovations Park

Tagterrasse Museum

Trædæk

Eksisterende bygning

Museumskajen

Havnebassin

0

50

100m N


84 B

Stålværkspladsen Stålværkspladsen fungerer som Kulturværkets ankomstareal og har dermed en formidlende rolle. Her findes stålvalseværkets varetegn, vandtårnet og gavlen med skiltet DanSteel A/S. Informationsplancher giver et overblik over de aktiviteter og oplevelser som tilbydes på hele stålvalseværksområdet. Hvor finder man museet?, hvilken vej skal man gå, hvis man vil udforske industrinaturen og elektrostålværket? Og hvor finder man de kulturelle tilbud? Pladsen er opdelt i to rum. Et stort rum der fungerer som forplads til den tilstødende produktionshal, og et mindre intimt rum omkring et spejlbassin er etableret i et tidligere opsamlingskar. Grusbelægning og æbletræer samler rummet omkring spejlbassinet og udgør en lille ’pause’ i pladsens store skala og hårde materialer. Forpladsen er holdt åben, således at der er plads til større forsamlinger i forbindelses med kulturelle events i produktionshallen. Koncerter, teater og kunstudstillinger er oplagte aktiviteter i de store haller. Det nordsjællandske kunstnerfællesskab Kunstrunden.dk kan fx anvende hallen til at afholde årlige udstillinger, og kunst i stor skala af lokale, nationale og udenlandske kunstnere kunne præsenteres her.

Pladsen havde historisk, en central betydning for stålvalseværket, fordi der var her at ferskvand blev pumpet ind fra kanalen og anvendt til nedkøling i produktionen. Spejlbassinet og vandtårnet er derfor pladsens vigtigst elementer som historieformidler. Frederiksværk Kultur&Innovations Park Frederiksværk Kultur&Innovations Park består af en række oprindelige kontorbygninger og nye bygninger designet til forskellige erhvervsmæssige og kulturelle formål. Her er det tanken, at der fortsat skal være stålrelaterede aktiviteter, dog med fokus på viden, forskning og innovation i stedet for den tunge stålbearbejdning. Et samarbejde mellem Dansteel og Vestas om udvikling af stål og andet materiel til vindmølleproduktionen kunne foregå i Frederiksværk Kultur&Innovations Park og den egentlige produktion af stålmateriel foregå i udlandet. Bygningerne kan også danne rammerne for kreative iværksætter som har brug for enkle og billige lokaler til at opstarte virksomheder. ’Prøveskeen’ kaldes en bygning, som huser et visionært projekt, der tænkes etableret i samarbejde mellem Halsnæs Kommune og erhvervsudviklingssamarbejdet i Nordsjælland, Erhverv.net. I ’Prøveskeen’ kan iværksættere afprøve ideer i et kreativt miljø og i de første år leje lokaler


til lav husleje for derefter at rykke videre til mere etablerede omgivelse, hvis projektet lykkes. Vejledning og støtte tilbydes af kommunen og Erhverv.net således at projekterne får den bedst tænkelige start. Derudover kan Frederiksværk Kultur&Innovations Park tilbyde atelier til kunstnere, øvelokaler til musikere og lokaler til forskellige aktiviteter i ungdomsskole regi.

Museumskajen Områdets omdrejningspunkt er det lille museum på pladevalseværket. Her præsenteres stålvalseværkets historie fra opstarten i 1940’erne, som Danmarks første genbrugsvirksomhed, til etablering af det højtspecialiserede elektrostålværk, og frem til i dag med innovation og forskning i fokus. Her vil man kunne få indsigt i den produktionsmæssige udvikling og den medfølgende udbygning af arealerne til det karakteristiske landskab det udgør i dag. Den tidligere kantine er omdannet til restaurant for stålvalseværkets gæster, turister og lokale som vil nyde udsigten over det imponerende havnebassin. I sommerhalvåret udgør tagterrassen en lille grøn oase, hvorfra store dele af stålvalseværket kan overskues. Tagterrassen fungerer som det perfekte start- eller slutsted for en dag på stålvalseværket, og der er således gode muligheder for at få en forsmag på det der venter eller snakke om de oplevelse man havde på turen. Ved kajen er der etableret et større trædæk som mindre lystbåde kan ligge til, mens frokosten indtages på restauranten. Ligeledes muliggør trædækket, at man kan komme tæt på vandet og tage ophold, i en pause fra arbejdet i kontorbygningerne eller værkstederne. Side 86-87 visualisering af Stålværkspladsen Side 88-89 visualisering af Museumskajen

85


86


87


88


89


90

Kapitel 8 strategiske nedslag


91


Stortorvet

Byparken

Kulturværket

Industrinatur Parken Havnepromenaden

92

strategi Projektets to hovednedslag, er en direkte forlængelse af projektets to forløb, som kobler Stålvalseværket regionalt til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og til Frederiksværk by lokalt. Således er der skabt et grundlag for en omdannelsesproces af det samlede stålvalseværksområde og en styrkelse af Frederiksværks position som turistby. På sigt mener vi, at der er en række planlægningsstrategiske forhold som skal overvejes og udvikles med henblik på, at styrke den proces som projektet igangsætter. I det følgende vil vi pege på en række problemstillinger som skal medtænkes i den fremtidige udvikling, og skitserer en række potentialer, som kan bidrage til at styrke omdannelsesprocessen. Vi vil også pege på forhold som kan bidrage til at skabe en bedre by og videreudvikle Frederiksværks status som turistby og rolle i Nationalparken. De fire strategiske nedslag kalder vi for henholdsvis Stortorvet, Banestrøget, Havnepromenaden og Byparken.

Banestrøget


Gjethuset

stortorvet

Stortorvet dækker over et areal som inkluderer både Gjethustorvet og Brotorvet. Området er kendetegnet ved en blanding af Kulturhistoriske bygninger, butikker, parkeringspladser og en del trafik. Ankomst til Frederiksværk midtby med tog og bil sker via Gjethustorvet og området har derfor karakter af, at være byport. ’Stortorvet’ fungerer både som et ankomststed for besøgende i byen og med byens turistkontor lokaliseret i Gjethuset, er det også et udgangspunkt for forskellige aktiviteter. Ligeledes er ’Stortorvet’ også et samlingspunkt for byens sociale og kulturelle liv, understøttet af en række kulturelle og sociale institutioner i området, herunder kulturhuset Gjethuset. ’Stortorvet’ byder også på en koncentration af industrihistoriske bygninger og udgør et centralt punkt i projektets kulturhistoriske forløb. Naturlandskabsforløbet krydser området i øst-vestlig retning. Det er derfor oplagt at udvikle området med henblik på at gøre ’Stortorvet’ til et omdrejningspunkt for formidlingen af Frederiksværk i Kongernes Nordsjælland og samtidig udnytte den kulturhistoriske, sociale og kulturelle fortætning til at gøre området mere attraktiv for indbyggere og turister. I den forbindelse vil det være oplagt at begrænse omfanget af p-pladser foran Gjethuset.

93

Ankomst med bil

Ankomst med bil

Ankomst med tog Arresø

Krudtværksområdet

Industrinaturparken

Kulturværket


94

Banestrøget Banestrøgets strategiske rolle skal udvikles på både lang og kort sigt. På kort sigt er det vigtigt at styrke forbindelsen mellem ’Stortorvet’ og Kulturværket. Med relativt få midler vil der kunne etableres en forbindelse mellem stationen og Kulturværket langs rangerterrænet, hvor der i dag løber et ’grønt’ strøg. Her kan et stiforløb sikre en kort og direkte forbindelse mellem byen og Kulturværket. På længere sigt er det oplagt at integrere rangerterrænet i fortællingen om byens udvikling og fx iscenesætte ’Stålormen’(godstoget som fragter stålet ud af byen) som formidler af industrihistorien. Området bør i fremtiden holdes delvist åbent således, at den visuelle forbindelse mellem stationsområdet og stålvalseværket beholdes. Vandtårnet og facaden med påskriften DanSteel A/S fungerer som landmark og er vigtige for byens selvforståelse og identitet. Ligeledes vil vandtårnet og DanSteel A/S skiltet fungere som byens varetegn og kunne indgå i en branding af byen. I fremtiden kan områdets ’urban’ karakter aktiveres i et aktivitetesbånd og danne rammer for et skateareal, BMX bane og fx graffitimure på gamle stålplader langs banelegemet.

Stationstorvet ‘Grønt’ strøg

Bypark

Gavl med påskriften ´DanSteel A/S´ Vandtårn


byparken

De strategiske overvejelser i forbindelse med etablering af en ’bypark’ udspringer af, dels et behov for at skabe sammenhæng mellem projektets to hovednedslag, og dels muligheden for at skabe et nyt grønt areal, som vil kunne tilfører Fjordbyen et tiltrængt rekreativt område. Fjordbyen er i dag klemt inde mellem baneterrænet på den ene side og Stålvalseværket på den anden. Byparken er placeret i udkanten af stålvalseværksområdet og vil derfor kunne bidrage til at skabe forbindelse mellem Industrinaturparken og Kulturværket. Det er oplagt, idet der her er et minimum af tung kørsel og produktion. Forbindelsen vil således kun krydse det trafikregulerede areal foran hovedporten og nogle skinnearealer som anvendes i spredte og afgrænsede tidsrum. Strategisk handler det om at muliggøre bevægelse internt på Stålvalseværksgrunden og skabe de bedste muligheder for kulturel og social sammenhæng og ’flow’ på området. Arealets rekreative muligheder skal ses i sammenhæng med dets placering på grænsen mellem by og industri, mellem Fjordbyen og stålvalseværksområdet. Området fremstår i dag som et meget vejplejet græsareal med enkelte solitære træer. På området ligger i dag en intern genbrugsstation for stålvalseværket som med fordel kan omdannes og integreres i en samlet bypark. Lagerhalen vil kunne huse forskellige

aktiviteter fx. sportshal, klubhus, cafe, mm., og udendørsarealerne vil kunne bruges til ophold, boldspil og andre fysiske aktiviteter. De gamle godsvogne på skinnearealet, vil kunne bidrager til at fastholde områdets industrielle karakter, plejeniveauet til trods. Byparken er afskærmet med en 12m høj træ væg og der vil kunne etableres adgang for beboerne med en række ’huller’ i væggen.

Fjordbyen

Industrinaturparken

Kulturværket

95


96

havnepromenaden

Havnepromenaden forbinder den yderste del af Industrinaturparken med Kulturværket langs den nordlige del af havnebassinet. Strategisk har Havnepromenaden sammen funktion som Byparken og skal sikre intern sammenhæng på området. Havnepromenaden inkluderer områder på stålvalseværksgrunden, hvor der er tung trafik relateret til produktionen. Derfor vil det først være muligt at etablere en Havnepromenade når produktionen er lukket ned. Langs havnepromenaden vil man kunne følge lystbåde, kajakker og kanoer i havnebassinet. Havnebassinet kunne også indgå i kulturelle aktiviteter i forbindelse med festivaler og regatta, og danne ramme for en havnescene. Havnepromenaden giver også mulighed for at betragter elektrostålværket på tæt hold og komme ud til elektrostålværkets yderspids. Her vil man kunne gå på opdagelse i Industriparkens tekniske anlæg, forundres over naturens succession og imponeres af industriarkitekturens enorme skala.


Stortorvet

Byparken

banestrøget 97

Industrinaturparken

Havnepromenaden

KulturvĂŚrket


98

Kapitel 9 Outro


99


Outro

100

Som afslutning på specialet har vi valgt at sammensætte en outro der som det første kigger tilbage på design- og strategiudviklingsforløbet og reflektere over, hvorledes heterotopibegrebet har haft indflydelse herpå. Dernæst samler vi op på, hvordan vi ser projektets forslag i relation til den regionale ramme som udgøres af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og slutteligt vil vi med de erfaringer som er gjort i både Ruhr og Berlin perspektiverer projektet og derigennem skitserer et muligt fremtidigt scenarie. Heterotopibegrebet har igennem hele specialeprocessen været et felt som vi har diskuteret og udviklet og det har derfor haft betydning for, hvordan vi læste, analyserede og derfor også designede/programmerede forslagets nedslagsområder. Depotområdet har vi fx opfattet som en art heterotopi. Det skyldes at området blandt andet er opbygget af skeovnsslagge og derfor kan karakteriseres som et ’udsnit’ af Faxe kalkbrud. Faxe kalk som over en årrække er transporteret til Frederiksværk, transformeret gennem stålproduktionen og udlagt på depotområdet i Frederiksværk. Depotområdets karakter af, at være både Faxe og Frederiksværk på engang, gav anledning til at etablere industrinatur og dermed understrege

stedets karakter af, at være en hybrid og et ’anderledes’ sted. Ligeledes har elektrostålværkets yderste areal også heterotopiske karakterer, fordi det synes at medierer i mellem en række samfundsmæssig værdipoler i lighed med Alan Bergers ’Drosscapes’. For os er det i hvert fald et sted som stimulerer fantasien og forestillingsevnen og derfor udgør noget værdifuldt som det, det er. Funktionstømt, efterladt og udsat for tidens, vejrets og naturens transformerende kræfter. Hermed mener vi at der åbnes op for, at der kan etableres post-moderne heterotopier som ikke fordre specifikke rumlige forhold, men måske blot har behov for noget som sætter skub i de sociale og kulturelle praksisser. Ved Kulturværket har det teoretiske udgangspunkt haft en lidt anden indflydelse. Her er Stålværkspladsen tænkt som et centralt område for fremtidige kulturelle events, og er både et ankomststed og et udgangsareal. Det gør det både til et obligatorisk overgangsted for besøgende til Kulturværket og et rum med fortætninger af kulturelle, sociale relationer. Hvis vi ser de to nedslagsområder i relation til Nationalpark Kongernes Nordsjælland bidrager de hver især med nye dimensioner og kvaliteter.


Industrinaturparken udgør et alternativ til de eksisterende naturområder i Kongernes Nordsjælland. For det første har de udpegede naturlandskaber i nationalparken en lang historisk baggrund, i modsætning til det industrinaturlandskab som er etableret i depotområdet. De fortæller, hvordan landskabet produceres i et samspil mellem mennesket og naturen i en historisk kontekst, hvorimod industrinaturen illustrerer, hvordan det er en kontinuerlig proces som også finder sted i dag. For det andet kan industrinaturen medvirke til at omvende menneskets ‘negative’ landskabelige påvirkninger til noget positivt. Industrinaturen tilfører landskabet ny værdi, ny funktion og sætter det ind i en ny meningsfuld forståelsesramme. Naturen bliver dermed katalysator for en nytænkning af området og igangsætter af en positiv proces. I relation til nationalparkens kulturhistoriske dimensioner kan stålvalseværket også bidrage med historisk dybde til industrihistorien i Kongernes Nordsjælland. Frederiksværks samlede industrimiljø, hvor også Stålvalseværket hører under, har udgjort ’grundlaget’ for fx forsvarsværkerne og senere skibsværfterne i Kongernes Nordsjælland. Dette i kraft af krudt-

metal-, kobber- og stålproduktion, Kronborg og Helsingør værft i øst, og Frederiksværk med stålvalseværket i vest, er således to relaterede historiske fortællinger i Kongernes Nordsjælland og suplere derfor hinanden. Projektets andet hovednedslag, Kulturværket, har stålvalseværkets industrihistorie i fokus og vil således bidrage med nye historiske lag i Kongernes Nordsjællands industrihistorie. Historisk er stålvalseværket nyeste kapitel i Kongernes Nordsjællands lange kultur- og industrihistorie og udfylder dermed et hul i den historiske tidslinje.

Planlægning er en fremadrettet aktivitet og det er derfor relevant at skitsere, hvorledes vi ser projektet i et fremtidigt perspektiv. Projektets formål har været at etablere et grundlag for en omdannelsesproces af stålvalseværket og starte en nytænkning af området. Det er en langvarig proces og giver, modsat traditionel masterplanlægning, intet forkromet bud på fremtiden. På trods af denne usikkerhed, er det ikke desto mindre muligt at opnå interessante og overbevisende resultater, indenfor en overskuelig tidsramme. Hvis vi vender blikket mod de projekter som vi har besøgt på vores studieture er det yderst opløf-

101


1560

1628

tende, hvilke resultater der er opnået, både med henblik på den miljøog naturmæssige udvikling og i forhold til at vende en negativ social samfundssituation. Et resultat som er opnået uden totalplanlægning, men med strategiske nedslag og fokusområder. Naturens dynamik og succession har fx vist sig, at kunne omdanne tidligere industrielle arealer til naturområder med høj biodiversitet og rekreativ kvalitet på relativ kort tid. For eksempel udvikledes Südgelände rangerterræn i Berlin sig til et af byens mest værdifulde naturområder på blot 20 år. I 1999 blev området omfatte af den tyske naturbeskyttelseslov, blot 50 år efter det ophørte med at være et industrielt område. I dag er der registreret mange forskellige dyre og plantearter, herunder 366 arter af bregner og blomster, 28 arter af ynglende fugle, 49 svampearter, 14 forskellige græshopper og fårekyllinger, 57 Edderkopper og ikke mindst 208 arter af bier og hvepse(Langer). Kulturelt og socialt har der også været stor succes forbundet ved at nytænke tidligere industrielle landskaber, bygninger og anlæg. Em-

1717

Fredensborg slot: 1719

Store Dyrehave:1628

1500-

Arresø kanalen:1717

Frederiksborg slot: 1560

1420

Gribskov som Kongelig ejendom: 1500tallet

Kronborg: 1420

102

1719

scher park har vist, at det er muligt at bryde en negativ samfundsudvikling. Indenfor en periode på 10-20 år har regionen ændret sig med kulturen som drivkraft og er i dag præget af fremgang og positive fremtidsudsigter. Landschaftspark Duisburg-Nord er i dag, et kulturelt samlingspunkt for byen, og parken rummer fx Europas største kunstige dykkerfacilitet i en gammel gasbeholder, klatrevægge er etableret på tidligere malmopbevaringskonstruktioner og parkens koncert- og teatersal ligger rum til et varieret udbud af kulturelle events. mm(Landschaftspark). Et andet eksempel er den tidligere kulmine Zeche Zollverein, som lukkede i 1986 og lå forladt hen indtil den kulturelle transformation begyndte i 1998. I dag bliver Zollverien besøgt af 100.000 mennesker årligt og har udover et museum, som viser kulminens historie, et museum for moderne design, et center for moderne dans, restaurant og eventhal(Winkelhorn).


Kulturværket: 2011-

Stålvalseværket: 1942 1942

Industrinatur: 2011-

Tisvilde hegn:1793 1793

2011

2011-

De to ovenstående eksempler illustrerer, hvordan tidligere industrier er blevet transformeret til i dag at udgøre kulturelle og sociale omdrejningspunkter for lokalområdet. En proces som har taget omkring 10 år og forvandlet Ruhrdistriktet positivt, både socialt, kulturelt og miljømæssigt. Vi har med vores forslag til en transformationsstrategi for stålvalseværket taget udgangspunkt i stålvalseværksgrundens potentialer og udviklet et forslag som iscenesætter stedets historie og unikke landskab. Hermed håber vi at stålvalseværket i en eventuel fremtid uden produktion, vil kunne omdannes og fortsat være en positiv og væsentlig del af Frederiksværks identitet. Dels som en turist attraktion i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og dels som et kulturelt og socialt aktiv for byens liv med rekreative muligheder.

103


104

Litteraturliste

Bøger Andersen H. S.; Andersen H. T. (2004), ”Den mangfoldige by”, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm Birket-Smith T. (2007), ” Industriens Bygninger”, Kulturarvsstyrelsen, København

Denmark. Marot, S. (2006): “Sub-urbanism/ Super-Urbanism – From Central Park to La Villette”, AAfiles 53, London. Sundbo, J., (2009) Oplevelsesøkonomi og regional udvikling, Erhvervs- og Byggestyrelsen,

Carlberg, N., Christensen S. M. (2005), ”Byliv og havnefront”, Museum Tusculanum, København Daniels, S. E. and Walker, G. B. (2001): Working through environmental conflicts, the collaborative learning approach, Praeger, London Malling, G., Kiib, H., Jensen, O.B. (2009), “Experince City.dk”, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg Artikler Kvorning, J. (2002)”Restructuring and urban identity” p.50-57 i European cities in a global era - urban identities and regional development, Ministry of the Environment, Spatial Planning Department,

Rapporter Appel L. (2005), ” Pilotprojekt nationalpark kongernes Nordsjælland, en Kulturhistorisk undersøgelse”, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum, Gilleleje Ejrnæs, R. Fredshavn, J. og Nygaard, B. (2009) Overdrev, Enge og Moser - Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Frederiksværk Kommune (2006) Helhedsplan for krudtværksområdet


105

Gilleleje museum (2005) Nationalpark Kongernes Nordsjælland – Kulturhistorisk undersøgelse, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum.

Winkelhorn, K. (2002) Redigeret af Mortensen, D., P.”Urban Transformation” i Rhein-Ruhr Architecture.The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture. Copenhagen.

Halsnæs Kommune (2009) Kommuneplan 2009 – Hovedstruktur og retningslinjer

Hjemmesider (børsen.dk) http://børsen.dk.../erhvervskommuneliste2010

Halsnæs Kommune (Stålsat kulturarv)

(Kongernes Nordsjælland) http://nationalparker.skovognatur.dk/ Nordsjaelland/

Jensen, K. (2005) Samlerapport – natur, Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. Langer, A. (2007) Redigeret af Anna Jorgensen. Urban Wildscapes - Pure urban nature, Nature-Park Südgelände Berlin. Department of Landscape - University of Sheffield & Environment Room Ltd

(Landschaftspark) http://www.landschaftspark.de/en/home/index. php (netbiologen.dk) http://www.netbiologen.dk/zoologi/mon.htm (skovognatur) http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D4ED78F64875-4B6E-A48E-98420D5A8D1E/0/Kap1.pdf

Møller-Hansen, J. og Gentlin, S. (2005) Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland,. Skov og Landskab, KVL.

(sns.dk) http://www.sns.dk/udgivelser/2000/jordbund/dra011.htm


106

Magasin Rasmussen, F.A.,(2007) ”Industriens bygninger i Frederiksværk” i Fabrik og Bolig 2007 – det industrielle miljø i Danmark, Selskabet til bevaring af industrimiljøer. Skou, T.N., Rasmussen, F.A. og Karsten, M. J. (2008)”Elektrostålværket i Frederiksværk - revitalisering af en genbrugsindustri” i Fabrik og Bolig, Selskabet til bevaring af industrimiljøer. Citater Side 35: Appel L. (2005), s.12 ” Pilotprojekt nationalpark kongernes Nordsjælland, en Kulturhistorisk undersøgelse”, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum, Gilleleje Side 45: http://indmus.dk

Side 47 (skovognatur) http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D4ED78F64875-4B6E-A48E-98420D5A8D1E/0/Kap1.pdf Interview (Rasmussen) Samtale med Frank Allan Rasmussen 29 marts 2010


Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk

30 Points Speciale - Forår 2010 Mikkel Zoffmann Jessen, Bo Holm-Nielsen, Vejleder, Ellen Marie Braae

bind 2


Berlin

Amsterdam Ruhr

2

Introduktion

Specialets bind 2 er et dokument, som teoretisk og empirisk udvikler en forståelse af heterotopi-begrebet, som anvendes i specialets bind 1. Vi har arbejdet med begrebet på et tidligere projekt og har derfor valgt at videreudvikle vores forståelse af begrebet i specialet. I bind 1 anvender vi begrebet til at identificere steder i Frederiksværk, som har betydning for byens sociale og kulturelle liv. Disse steder inddrages i forslagets hovedgreb, som kobler Stålvalseværket til byen og Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Vi har taget udgangspunkt i forelæsningsteksten ”Of other Spaces” fra 1967 af begrebets ophavsmand Foucault og derfra søgt at skabe en bredere forståelse af begrebet ved at inddrage andre forfatteres arbejder. I tillæg har vi været på tre studieture til henholdsvis Amsterdam, Berlin og Ruhr-distriktet. Her har vi hentet inspiration og indsigt i omdannelse af postindustrielle landskaber og diskuteret disse projekter med udgangspunkt i det fundament, som teorien har givet os. Bind 2 er således en afrapportering af vore studieture samt en teoretisk og empirisk bearbejdning af heterotopi-begrebet.


inklusion vs. eksklusion

forurenet vs. rent

privat vs. offentligt

stedet vs. omgivelserne

lokal vs. global forankring Metode og struktur

Bind 2 er bygget op i tre overordnede dele. Først en introduktion, så en metode- og strukturdel, dernæst et overblik over de relevante projekter fra studieturene, som indgår i begrebsudviklingen, og slutteligt diskuterer vi heterotopi-begrebet teoretisk og empirisk med henblik på at skabe en brugbar analytisk optik. Projekterne, som vi besøgte på studieturene, blev analyseret og registreret med 3 overordnede metoder. Dels klassiske landskabsarkitektmetoder, dels en heterotopi-inspireret analyse- og registreringsoptik, og dels modelbygning, der fungerede som grundlag for vore diskussioner.

gammelt vs. nyt

De klassiske landskabsarkitektfaglige registreringer og analyser rettede sig mod arealanvendelse, beplantning, rumlighed mm. Den heterotopi-inspirerede registrerings- og analyseoptik baserer sig på to grundlæggende karakteristika ved heterotopien. For det første kan heterotopier forstås som en pause i hverdagslivets dikotomiske tænkning. Det gjorde, at vi opstillede en række karakteristiske dikotomier, som vi dels hentede fra litteraturen, dels forestillede os var på spil i projekterne og dels var karakteristiske for Stålvalseværket. Dikotomierne fungerede dernæst som en indgang til en diskussion af stedernes heterotopiske karakteristika. For det andet synes heterotopier at være både et fysisk rum, en social, kulturel praksis og en diskursiv konstruktion. Derfor søgte vi også en forståelse af stedernes sociale, kulturelle og diskursive dimensioner gennem samtale med brugere og besøgende, samt registrering af spor, tegn og skilte. Der udover relaterer heterotopier sig til den omkringliggende verden, og vores blik har således også været rettet mod stedernes relation til omgivelserne.

3


4

På vore studierejser medbragte vi også et rejsemodel-’kit’, som vi kunne sætte i spil på stedet, efterfølgende på en cafe eller på hotellet. Det viste sig at være et uundværligt redskab til at skærpe og fastholde fokus i diskussioner og analyser af stederne.

Begrebsudviklingsdelen baserer sig på forskellige forfatteres teoretisk og empiriske arbejde, samt vores eget materiale fra studieturene. Det er ikke vores hensigt at give en konsistent definition af begrebet, men snarere gennem nysgerrighed og spørgelyst at åbne op for diskussioner og muligheder i begrebets anvendelse. Qua vores faglige udgangspunkt som landskabsarkitekter er vores tilgang til begrebet anderledes end mange teoretikeres. Sociologer og geografer er to faggrupper, som har været ’bedst’ til at tage begrebet til sig. Derfor vil disse faggrupper sandsynligvis kunne stille spørgsmålstegn ved vores teoretiske arbejde; men lige netop fordi begrebet er tværfagligt i sin konstruktion, mener vi, at vores faglige position har stor relevans for en videreudvikling af begrebet. Ydermere anvender vi begrebet i forbindelse med en planlægningsproces, og der er derfor behov for større grad af teoretisk tilgængelighed og anvendelighed end tilfældet måske er i forbindelse med grundlæggende teoretisk arbejde inden for sociologien og geografien.


Introduktion til studieture

Vi har i løbet af specialet været på tre studieture til henholdsvis Emscherpark i Ruhr, Amsterdam og Berlin. Formålet har dels været at finde inspiration til udvikling af en omdannelsesstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk og dels at udvikle specialets teoretiske del. I det følgende giver vi en kortfattet introduktion til de respektive steder som vi med interesse og nysgerrighed har besøgt. Studieturen til IBA Emscher park i Ruhr var en fantastisk givtig og lærerig oplevelse. IBA Emscher park er vel nok det mest omfattende og ambitiøse regionale omdannelsesprojekt til dags dato. Projektet blev igangsat for at vende den negative økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, som kom i kølevandet på de tunge industriers relokalisering til bl.a. Fjernøsten. Projektet omfatter et areal på 75km langs floden Emscher og er 15 km i bredden. Ruhr-distriktet er kendetegnet ved en veludbygget infrastruktur og IBA-projektet havde derfor fokus på sociale, kulturelle og miljømæssige forhold. Strategien tog afsæt i en række nedslagspunkter, som kunne være udgangspunkt for en positiv udvikling i området. 123 tidligere industrielle landskaber har indgået i projektet siden begyndelsen i 1989, og projektet har kostet ca. 19 milliarder kroner (Hartoft-Nielsen og Nousianinen).

På vores tur har vi besøgt en række kul- og stålindustrier, som på hver deres måde har givet interessante bud på nyanvendelser og alternative løsninger på de miljømæssige, sociale og landskabelige problemstillinger, som kendetegner området. Studieturene til Amsterdam og Berlin har bidraget med andre vinkler på omdannelse af tidligere industriområder end dem i Emscher park. Projekterne har været del af en bymæssig kontekst og derfor haft en lidt anden karakter. Byerne er begge metropoler med større infrastrukturelle landskaber. Berlin har store banearealer og en stor havn i forbindelse med floden Spree, og Amsterdam er en havneby, som er bygget op omkring kanaler og et veludbygget havneområde. De industrielle landskaber i både Berlin og Amsterdam er, som mange andre steder i vesten, under omdannelse, og flere arealer er således funktionstømte. Flere af disse landskaber har fundet ny betydning og anvendelsesformer, ofte med de alternative miljøer som drivkraft. Følgende er en kortfattet introduktion til de enkelte projekter, som vi inddrager i specialets teoretiske diskussioner.

5


6

Hansa Kokerei, Dortmund

Tetraeder, Bottrop

Før: Gasproduktion indtil 1992 Nu: Museumspark

Før: Affaldsdepot af sten og kul fra kulindustrien Nu: Landmark, park og turistattraktion

Fra 1928 til 1992 producerede Hansa Kokerei gas og koks til Dortmund by og Dortmunder Hüttenwerk (stålværk). Produktionen var hovedsageligt baseret på stenkul. I 1997 flyttede ”The Foundation for the Preservation of Industrial Monuments and Historical Culture” ind i den tidligere administrationsbygning, og siden 1998 er store dele af området blevet fredet som historiske monumenter. Området fremstår i dag som museumspark. Dortmund by har byudviklingsplaner for området, der i fremtiden skal fungere som kulturelt og kommercielt site, hvor de tidlige industristrukturer skal indgå som skulpturpark.

Fra 1969 til 1993 fungerede området som affaldsdepot for ”Prosper Mineindustri” og nåede en højde på 65m. I forbindelse med IBA Emscher Park blev ”bjerget” omlagt til det landmark det er i dag. På toppen har kunstneren Jürgen LIT Fisher skabt en 50m høj triade af stål. Fra toppen af triaden er der udsigt over store dele af regionen. Området blev indviet i 1994


Himmeltreppe, Bochum

Henrichhütte, Hattingen

Før: Affaldsdepot af sten og kul fra kulindustrien Nu: Landmark, park og turistattraktion

Før: Stålværk Nu: Industrimuseum

Fra 1861 indtil 1928 blev området brugt som affaldsdepot for Rheinelbe mineindustrien. Fra 1928 til 1999 blev depotet brugt som affaldsdepotet for byggeaffald. ”Bjerget ” er i dag 110m højt og på toppen står 35 betonelementer stablet oven på hinanden. Betonelementerne stammer fra den tidligere mine, hvis restprodukter udgør store dele af Himmeltreppe ”bjerget”.

Det mindre stålværk Henrichhütte blev grundlagt i 1854 og var i drift frem til 1987, hvor den sidste højovn slukkede. Den tidligere arbejdsplads for 10.000 mennesker er nu omdannet til museum. Jernmalm kom ind med tog, blev omsmeltet i højovne og herefter bearbejdet og sendt videre med tog. Henrichhütte er i dag bevaret i næsten komplet stand og udgør et Museumsområde, hvor man kan følge stålets vej fra malm til færdige produkter.

7


8

Halde Hoheward, Herten

Landschaftspark Duisburd-Nord, Duisburg

Før: Affaldsdepot af sten og kul fra kulindustrien Nu: Landskabspark og observatorium

Før: Stål- og gasproduktion Nu: Landskabspark

Området på 160Ha består at 180 millioner tons sten og kul fra mineindustrien og er på sit højeste punkt 152m. Den vestlige del af depotet er stadig i brug frem til 2012. Den østlige del er blevet omdannet til en landskabspark og et observatorium. På det højeste punkt er der blevet bygget to meget store metalbuer (diameter 95m) og et solur, der tilsammen udgør observatoriet. Landskabsparken har et udførligt stisystem og bliver brugt rekreativt.

Det 5Ha store Thyssen-Hüttenwerk var i funktion fra 1901 til 1985, hvor der blev produceret stål og gas. Værket var en af de største i regionen, og der blev produceret op mod 1000 tons stål om dagen. Sidst i 1990erne blev området omdannet i forbindelse med IBA Emscher park, og området er i dag et ’1/1’ museum og kulturelt centrum i regionen. Det tidligere stålværk rummer i dag klatreklub, koncertsal, dykkerklub og museum mm.


Zeche Zollverein, Essen

NDSM, Amsterdam

Før: Kul- og gasproduktion Nu: UNESCO Verdensarvsområde 2001

Før: Skibsværft Nu: Kreativ smeltedigel

Fra 1847 til 1993 var Zeche Zollverein i Essen en af de største kulminer og gasproducenter i Ruhr. Området strækker sig over 100Ha og består af et mineskaktområde og et ”kokerei”-område (gasproduktion). I dag huser Zeche Zollverein et stort mine-museum og flere kulturelle og kreative institutioner. Det meget tekniske ”kokerei”-område bliver brugt til festivaler og events og har i dag en veletableret restaurant og en udendørs pool. I 2001 blev det samlede område udnævnt som UNESCO Verdensarvsområde og bliver årligt besøgt af over hundredetusinde gæster.

Det tidligere skibsværft Nederlandsche Dok en Scheepsbouw Maatschappij (NDSM) i Amsterdam producerede skibe fra 1946 indtil 1979. Projektet NDSM er et nedlagt værft, der består af en hangar på 20.000 m2 og en dok. Her er etableret et tværfagligt miljø med forskellige typer af kunstnere og aktiviteter. Der kommer 170.000 besøgende hvert år for at deltage i markeder, festivaler, teater, udendørs biograf og events.

9


10

Wester Gasfabriek, Amsterdam

Südgelände, Berlin

Før: Gasproduktion Nu: Park og kreativt erhverv

Før: Rangerterræn Nu: Industrinaturpark

Fra 1883 producerede Wester Gasfabriek (under British Imperial Continental Gas Association) gas til Harlem-bydelen i Amsterdam; men da man fandt naturgas i Nordsøen i 1960, måtte fabrikken lukke. Herefter stod området i forfald og blev langsomt overtaget af besætterer. I 1989 blev området fredet som industriminde, og i 2003 blev området omlagt til park. Forureningen på området blev en af udfordringerne i udformningen af den nye park. Derfor har man flere steder indkapslet forureningen i stedet for at oprense. På den måde har man afkoblet det forurenede jord fra de omkringliggende økologiske processer. Samtidig har man skabt nye koblinger til det omkringliggende. Vandopsamling og rensning producerer vand til lokal vanding, og overskudsvand udledes i Amsterdams kanalsystem. Parken fungerer i dag som bypark, de gamle bygninger huser kreative erhverv og den tidligere gasbeholder er lavet om til en koncertsal.

Natur-park Südgelände er lokaliseret på et tidligere rangerterræn og depot i bydelen Schönenberger i Berlin. Området blev forladt i 1950erne i forbindelse med, at en række stationer og banelegemer blev lukket ned. Arealet fik derefter lov at ligge hen og blive indtaget af naturen. Indtil 1980erne var det planen at omdanne området med boligbebyggelse. Det blev stoppet af beboere i området, kunstnere og videnskabsmænd, der anså arealet som værdifuldt som rekreativ park med en rig biodiversitet. Op gennem 1990erne blev biodiversiteten studeret og hele området blev fredet i 1999. Natur-park Südgelände blev åbnet for offentligheden i år 2000.


RAW-Tempel, Berlin

Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle, Berlin

Før: Baneareal Nu: Kreativt frirum

Før: Ingenmandsland mellem Øst- og Vestberlin Nu: Fristad

På nordsiden af Spree ligger det tidligere bane- og klargøringsterræn Reichsbahn Ausbesserungs Werk. Det 8.800m2 store område er fra 1998 løbende blevet overtaget af den kulturelle organisation RAWtempel, der har til formål at støtte socialkulturelle projekter. Området fungerer som et kulturelt frirum, og RAW-tempel har ud over folkekøkken og teater også en del kulturtilbud i form af skatebaner, klatrevægge, atelier, graffitimure og ikke mindst faciliteter til koncerter og fester.

Siden murens fald i 1989 er dette stykke ingenmandsland blevet overtaget at en mindre fristad af skurvogne. Fristaden er beboet af folk med håndværksmæssig baggrund, og samfundet er baseret på kulturelle aktiviteter, økologisk livsstil og sameksistens. Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle bliver i gennemsnit beboet af 20-22 mennesker.

11


“Hvor man i ørestaden har bygget nyt uden liv, vil vi forsøge at skabe liv først og så se om ikke vi kan lave boliger bagefter” Økonomidirektør i refshaleøens ejendomsselskab, Klaus Hahn (Nørgaard)

12

Hvorfor inddrage heterotopier i planlægningen? Vi har i vores speciale valgt at anvende begrebet heterotopi i vores arbejde med at udvikle en transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk. Begrebet blev første gang introduceret af den Franske Filosof Michel Foucault i 1967 og har siden hen været til inspiration, diskussion og frustration hos arkitekter, planlæggere, geografer og sociologer. Det synes, at modernismens masterplaner afløses af strategitænkning med processen i fokus. Kulturplanlægning i Køge havn er et eksempel på, hvordan der søges alternative måder at udvikle byer på (Christensen m.fl.). Refshaleøen er et andet område, hvor der anlægges en helt anderledes tilgang til byudvikling, end hvad den traditionelle masterplanlægning kan tilbyde. Her er der fokus på at udvikle bylivet før den egentlige fysiske planlægning indtræder (Byggesocietetet) (Nørdgaard). En væsentlig forskel mellem de to førnævnte eksempler og modernismens planlægningsprojekter er, at der her er tale om byomdannelser og nytænkning af eksisterende bymæssige arealer og ikke barmarksprojekter. Det betyder, at projekterne allerede før de startes er en del af en bymæssig helhed i både fysisk og mental forstand. Derfor må planlægningen også forholde sig til den eksisterende fysiske kontekst og mentale virkelighed, som den indgår i.

Det helt grundlæggende er, at der i den nye planlægningskultur peges på potentialer og muligheder, for derigennem at igangsætte en udviklingsproces, der inddrager en bred del af befolkningen. Ved at introducere heterotopi-begrebet som redskab i planlægningen håber vi at blive i stand til at kortlægge steder i byen, som ellers ikke indfanges af det traditionelle planlægningsblik. Heterotopier er kort fortalt steder, der fysisk, socialt og kulturelt formår at placere sig i samfundets mellemrum. De er på en og samme tid inkluderet og ekskluderet fra byen og formår at etablere et alternativ til den herskende samfundsorden. Historisk har heterotopier været drivkraft bag sociale og kulturelle omvæltninger i samfundet (Cauter og Dehaene) og indeholder derfor et udviklingspotentiale. Ved at aktivere og inkludere disse steder i en planlægningsstrategi håber vi, at projektet vil rodfæstes i det lokale miljø og samtidig hente energi i byens sociale og kulturelle kapital. Begrebet har været anvendt og diskuteret inden for flere fagretninger; men en egentlig konsistent teori er aldrig blevet udviklet (Cauter og Dehaene).


Til venstre, Kulturplanlægning Køge. Til Højre, Planlægningesworkshop på Refshaleøen

Heterotopien, Utopien og den herskenden orden Den Franske filosof Michel Foucault introducerer for første gang begrebet i en radiotale i 1966 og året senere i forbindelse med en forelæsning for Cercle d’études architecturales. Forelæsningen blev nedskrevet og distribueret til cirklens medlemmer og senere udgivet på fransk (Cauter og Dehaene). Teksten er udformet som noter til en forelæsning og har derfor ikke karakter af at være en helstøbt teori. Det har selvfølgelig givet anledning til en række tolkninger hos forskellige forfattere og oversættere. Der findes i dag fire forskellige engelske oversættelse af originalteksten (Jay Miskowiec, Neil Leach, Robert Hurley, Cauter og Dehaene). Ligeledes har en række teoretikere arbejdet med begrebet, nogle mere omfattende end andre. En række empiriske og teoretiske arbejder er samlet i bogen ”Heterotopia and the city”, og mere omfattende brug af begrebet kan studeres i ”The Badlands of Modernity: Heterotopia and Social Ordering.” af Kevin Hetherington og i forbindelse med Edward Sojas arbejde med begrebet Thirdspace. Vi har valgt at tage afsæt i Foucaults tekst ”Of other Spaces” og derfra give et indblik i begrebets heteropologiske principper. Herfra inddrages nyeste diskussioner af begrebet, og slutteligt giver vi et bud på, hvordan det alsidige begreb på forskellig vis forholder sig til det fysisk rumlige. Med heterotopi-begrebet peger Foucault på steder i samfundet, som

skiller sig ud og på en eller anden måde formår at være ’anderledes’. Heterotopi(hetero-topos) kan oversættes til ’anderledes sted’ eller ’anderledes rum’. Foucault beskriver heterotopier som steder, der bryder med den binære forståelsesramme, som han mener er grundlæggende for normaliteten og kontinuiteten i hverdagslivet (Dehaene og Cauter). Det er steder, der gør op med en dikotomisk tænkning, der deler verden i fx offentlig-privat, syg-rask, normalt-unormalt, beskidt-rent, osv. Ud over at heterotopier relaterer sig til det samfund, de er en del af, antyder Foucault også et vist slægtskab til utopier, derfor begrebsendelse –topi i stedet for topos. Men hvor utopier i essensen er uvirkelige, er heterotopier virkelige steder, som kan lokaliseres. Foucault beskriver, at heterotopier er: “(…) real places - places that do exist and that are formed in the very founding of society - which are something like counter-sites, a kind of effectively enacted utopia in which the real sites, all the other real sites that can be found within the culture, are simultaneously represented, contested, and inverted. Places of this kind are outside of all places, even though it may be possible to indicate their location in reality.” (Foucault 1986: 12).

13


Normalt sted

Topos

Den herskende orden

Forestillet

Virkeligt

Utopi ‘Anderledes’ sted

Heterotopos

Heterotopi

Heterotopi

Utopi

14

Heterotopier kan altså både forstås som steder, der forholder sig til det samfund det er en del af, og til den utopi, de forsøger at realisere. Foucault opstiller to dikotomiske relationer. Dels heterotopien(virkelig) som modsætning til utopien(forestillet) og dels heterotopos(anderleds sted) overfor topos(det normale sted). I krydsfeltet mellem disse to dikotomiakser opstår ifølge Foucault en mulighed for, at forskellige anskuelser konfronteres (Foucault). Spejlet bruger Foucault til at eksemplificere dette krydsfelt. Spejlet er både heterotopi og utopi. Utopi, idet spejlbilledet viser virkeligheden et sted, hvor den ikke findes. Den er blot en virtuel refleksion. Samtidig er det også en heterotopi. Spejlet er virkeligt, og ens spejlbillede er derfor også virkeligt, derover, hvor den ikke findes. Samtidig gør spejlbilledet en i stand til at se sig selv som en del af den virkelighed, man er en del af, det rum, der omgiver en. Vi tolker dette krydsfelt mellem virkelighed og det uvirkelige, det normale sted og det ’anderledes’ sted som der, hvor heterotopien udfolder sin samfundsomvæltende potentiale. Det er i det moment, hvor man indtræder i eller træder ud af heterotopien at den hverdagslige dikotomiske tænkning konfronteres, udfordres og vendes på hovedet. For at uddybe relationerne mellem heterotopien, utopien og det omkringliggende samfund inddrager vi sociologen og geografen Kevin

Hetheringtons arbejde. I bogen ”The Badlands of Modernity: Heterotopia and Social Ordering” uddyber han bl.a., hvordan heterotopier skal forstås som steder, der står i relation til den sociale orden, som det omkringliggende samfund er eksponent for (Hetherington). Utopien spiller en væsentlig rolle i forbindelse med konstruktionen af heterotopien. Utopier formuleres som et modsvar på det herskende samfund. Det er en kritik af det bestående og samtidig en forestilling om det ’gode’ sted (denstoredanske.dk). Utopier er drivkraften bag dannelsen af heterotopier. Heterotopien er så at sige en stræben efter utopien, en ’realiseret’ utopi, som aldrig bliver til det, den stræber efter (Foucault). Da samfundet ikke er en statisk størrelse, men konstant forandrer sig, må utopien nødvendigvis også ændres. Dermed stilles der krav til, at heterotopien udvikler sig i takt med omformulerede utopier. Således er der en indirekte samfundspåvirkning af heterotopien gennem ændrede utopiske forestillinger. Den herskende samfundsorden påvirker også direkte gennem fx lovgivning, planlægning eller sociale og kulturelle dagsordner. Omvendt er heterotopiers eksperimenter med fx lovgivning, planlægning eller sociale og kulturelle dagsordner også med til at påvirke den herskende orden (Hetherington). Hermed indgår heterotopien, utopien og den herskende orden i et dynamisk og foranderligt felt af relationer og påvirkninger.


“Der er formodentlig ikke en eneste kultur i verden der ikke består af heterotopier.” (Foucault 1986:12)

Foucaults 1. princip

Foucault skitserer i teksten ”Of other spaces” en heteropologi bestående 6 konstituerende principper. Det er ikke vores hensigt at give en dybdegående redegørelse for, hvordan principperne fungerer, men blot anskueliggøre, hvordan disse kan anvendes til at karakterisere og diskutere de projekter, vi har besøgt på vores studieture.

I moderniteten er der opstået heterotopier, som Foucault katagoriserer som afviger-heterotopier. Disse steder er ofte offentlige institutioner og er resultatet af en politisk top/down-proces, hvor modernitetens fokus på ensretning og normalitet afføder en række institutioner som fx fængslet, galeanstalten og hospitalet(Cenzatti).

1 – Der er formodentlig ikke et samfund eller kulturer, der ikke er bygget på heterotopier. (Foucault 1986:12). Det første princip skal nærmere forstås som en konstatering end et egentligt princip, der kan bruges til at identificere og beskrive heterotopier med. Foucault opdeler heterotopier i to overordnede klasser. Disse karakteriseres som enten krise-heterotopier eller afviger-heterotopier. Krise-heterotopier er opstået i det, man kan kalde for primitive samfund og forbindes med fx overgange i livets faser. Overgangsfaserne benævnes også liminoide og opfattes som en tilstand af usikkerhed og uvished for det individ, som er i en liminal tilstand. Her er værnepligten, plejehjem og kirken glimrende repræsentanter for steder, hvor kriseheterotopier udspiller sig.

I det postmoderne samfunds mere flydende sociale, økonomiske og politiske relationer synes det, at nye former for heterotopier tager form. Marco Cenzatti påpeger, at hvor afviger-heterotopierne udspringer af modernitetens relativt stabile sociale samfundsorden, er samfundsordnen i dag langt mere flydende, hvilket skaber grobund for en række nye heterotopier af mere flygtig og midlertidig karakter (Cenzatti)(Allweil og Kallus). Disse postmoderne heterotopier vil vi uddybe i et senere afsnit.

15


- “ethvert heterotopi har en præcis og veldefineret funktion i samfundet, og det samme heterotopi kan, i overensstemmelse med den omgivende kulturs samtidighed have forskellige funktioner.” (Foucault 1986:14)

16

Foucaults 2. princip

Heterotopier har ofte karakter af at være et frirum eller modrum for mennesker, der på den ene eller anden måde ikke har fundet plads i den etablerede verden. Nogle af disse steder formår at bevare sin oprindelige form og status, og andre ændre r sig og finder ny værdi for samfundet. På et tidligere baneanlæg i Berlin er der opstået et socio-kulturelt miljø, der går under navnet RAW-tempel. Stedet er en art fristad, hvor der eksperimenteres med boformer og alternativ planlægning. Rawtempel huser også kulturelle og sociale tilbud for stedets beboere og befolkningen i de to omkringliggende bydele Friedrichshain og Kreuzberg (raw-tempel.de). Et lignende heterotopi er det lille boligeksperiment Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle, der er lokaliseret på et lille stykke tidligere ingenmandsland mellem de to Berlinmure mellem øst og vest. Projektet blev startet af en fyr, hvis forældre var henholdsvis fra Øst- og Vesttyskland. Den familiemæssige øst-vest dikotomi gav anledning til, at han netop ville bosætte sig her. Slående symbolsk i forhold til stedets heterotopiske karakter. Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle har gennem tiderne huset mange skæve eksistenser og er i dag også et kulturelt miljø, hvor livet går lidt langsommere en andre steder (a-r-d.org).

Wester Gasfabriek i Amsterdam. En stor gastank er omdannet til koncertsal og tilstødende industribygninger anvendes til kulturelle arrangementer.


Yderst til venstre. Wester Gasfabriek i Amsterdam. Mindre kreative virksomheder anvender de tidliger industribygninger Venstre: Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle i Berlin. Pleje og pasning af nyttehaver er en del af livet i det lille samfund. Nedenfor: RAW-tempel i Berlin. Skatehallen er en del af boligeksperimentets kulturelle tilbud. Området bruges af beboer fra RAW-tempel og de omkringliggende bydele.

På deres hjemmeside skriver de således: “The motivations for being a member of the community are e.g. “sit down and watch the whole world come by”, no rent and obviously the cultural and organic activities.”(a-r-d.org). Her kan livet leves i et roligt tempo med fokus på livskvalitet i modsætning til det omkringliggende samfund, der bare forsætter derudaf. Stedet kan altså opfattes som et helle og en pause fra det etablerede samfunds hektiske liv. Disse fristeder kan også ændre karakter og funktion med tiden. I Amsterdam er Westergas Fabriek i dag et rekreativt fristed for bydelens beboer, hvor der afholdes kulturelle arrangementer som fx festivaler. Her danner lokaler og udendørsarealer rammer for, at beboere kan eksperimentere og for en tid udleve utopiske drømme. Tidligere var arealet overtaget af besætterer, som her fandt plads til at udleve deres drømme. Senere blev kommunen involveret, og den tidligere så forurenede gasfabrik blev omdannet til det kulturelle, rekreative og erhvervsmæssigt innovative område, det er i dag (westergasfabriek.nl).

17


“Heterotopier kan på et og samme sted sidestille flere forskellige steder der er indbyrdes uforenelige.” (Foucault 1986:14)

18

Foucaults 3. princip

Foucault nævner haven som eksemplet på det tredje princip. Haven er et lille udsnit af verden, hvori hele verden konstrueres i et ’mikrokosmos’. Planter og formgivningen refererer til forskellige fremmede lande og regioner, og på den måde sidestilles uforenelige elementer i haven (Foucault). I Hansa Kokerei i Dortmund har man omdannet et tidligere industrielt anlæg til museum med tilhørende ’haveanlæg’. På udendørsområdet har man introduceret konceptet industrinatur. Naturen får lov til at ’generobre’ det industrielle anlæg med spontanplantning af hjemmehørende arter i en kulisse af tekniske anlæg. Ænder og andre hjemmehørende fuglearter karakteriserer dyrelivet, og guldfisk er tilført som fremmedelement, der refererer til østen. Selve konceptet industrinatur er en konstellation, der bryder med den gængse forståelsesramme, hvor naturlandskabet og industrilandskabet står i modsætningsforhold. Mennesket og naturen har traditionelt været adskilt. Dels i Romantikkens emotionelle og moralske natursyn og dels i industrialiseringens naturvidenskabelige tingsliggørelse af naturen (Braae). Med indførelse af industrinaturen i de postindustrielle landskaber er der således åbnet op for et ændret syn på forholdet mellem menneske og natur.

Hansa Kokerei i Ruhr. Naturen får lov at etablere sig imellem de industrielle strukturer. Centralt er et mindre velplejet ‘haverum’ som modspil til naturens dynamik og industriens forfald.


Yderst til venstre: Hansa Kokerei i Ruhr. Bassinet er en del af et centralt beliggende haverum. Guldfisk og ænder er en del af dyrelivet i Hansa Kokerei Venstre: NDSM i Amsterdam. Psyko Cowboy reklamerer for deres brand med en sort ubåd i havneløbet. Nedenfor: Naturpark Südgelände i Berlin. Gamle togskinner fortæller områdets industrielle historie. Naturen får lov at etablerer sig på egne præmisser og nye stier skaber sammenhæng i parken.

Det tredje princip vil med noget teoretisk frihed også kunne anvendes til at karakterisere NDSM i Amsterdam. Her har en gruppe bestående af besætterer, arkitekter, kunstnere og andre kreative folk etableret et rum for kreativ og kulturel udfoldelse. Gruppen, som kalder sig Kinetisch Noord, gik sammen med de lokale myndigheder i 1999 ind for at udvikle Hollands største kunstnerisk miljø (ndsm.nl). I dag har multinationale firmaer som fx MTV gjort deres entré på området. Dels for at lukrere på de kreative kræfter, der findes på området (Traufetter) og dels for at ”brande” sig. Fx har tøjmærket Psyko Cowboy en stor, sort ubåd i havneløbet som varetegn. Således er selv samme orden som NDSM blev etableret som modspil til, nu en del af stedet.

19


“Heterotopier er som regel forbundet til stumper og stykker af tid. hermed åbnes der op for heterokronismer. (Foucault 1986:15)

20

Foucaults 4. princip

Heterotopier har også en ’anderledes’ relation til tid. Heterotopier kan opfattes som et rumligt afbræk, hvori tiden opfattes anderledes i forhold til hverdagstiden. I krise-heterotopier, hvor aktørerne i overgangsritualer indtræder i en liminalfase, forekommer dette tydeligst. Her standses tiden eller bevæger sig i en anden takt end hverdagstiden. Det er denne tidslige oplevelse, Foucault kalder for heterokronismer, forstået som ’anderleds tid’ (Foucault). Centralt for de projekter vi har besøgt i Ruhr-distriktet er lige netop denne relation til tiden. I Fx Landschaftspark Duisburg Nord og Hanse Kokerei introduceres naturens succession og dynamik som modstykke til industrianlæggenes forfald. Rustne tekniske anlæg iscenesættes som skulpturelle elementer der refererer til fortidens industrihistorie. Samtidig peger spontan og ’vild’ bevoksning i form af birk og pil frem mod det, der kommer. Det er steder i konstant forandring, underlagt det man kunne kalde for successionsæstetik (Braae). Landschaftspark Duisburg Nord og Hanse Kokerei er på denne måde et rumligt afbræk og en heterokronisme i forhold til omgivelserne, der igennem pleje, kontrol og vedligehold repræsenterer hverdagstid.

Landschaftspark Duisburg Nord i Rurh. Gamle højovne og andre industrielle konstruktioner står som skulpturelle elementer i parken. Spontanplantning af hovedsageligt birk giver modspil og dynamik til den tunge arkitektur.


Yderst til venstre: Zollverein i Ruhr. Rulletrappe til museet i Zollverein. Trappen er inspireret af kulminens transportsystemer. Venstre: Heinrichhütte Kokerei i Ruhr. Udendørs museum, hvor stedets historie formidles dels gennem informationsplancher og diverse materiel. Nedenfor: Heinrichhütte Kokerei i Ruhr. Udstilling i underjordisk konstruktion.

Et andet aspekt, som Foucault peger på, er akkumulering af tid som fx finder sted i museer og på biblioteker. I Zollverein er der etableret et museum i en af de store bygninger, og i Heinrichhütte Kokerei er hele anlægget omdannet til museum. På disse steder akkumuleres tiden i form af fortællinger, genstande og materialer i en kontinuerlig proces. Museet indeholder så at sige alle tider, og derved skabes der en form for tidsmæssigt vakuum, et ’evighedens’ sted, der placerer museet uden for hverdagstiden.

21


“Heterotopier forudsætter altid et åbne-lukke system som på en og samme tid isolerer dem og gør dem gennemtrængelige. I overensstemmelse med bestemte kriterier er det kun udvalgte der har adgang til heterotopien.” (Foucault 1986:15)

22

Foucaults 5. princip

Heterotopier er fænomener, der er tilgængelige for udenforstående, således at de kan forklares og beskrives; men samtidig bevarer de en vis mystik omkring sig, idet heterotopien kun lader sig åbenbare til fulde for de få indviede. Der er således et åbne-lukke system, der sikrer heterotopiens begrænsede udbredelse og karakter, og samtidig sikrer et vist socialt og kulturelt ’flow’ mellem heterotopien og det omkringliggende samfund. NDSM er opbygget med et åbne-lukke system, idet grænserne mellem inde og ude, offentlig og privat, er sløret. Projektet er etableret i en stor forfalden værftshal, hvor en stor blå port markerer overgangen mellem NDSM og den ydre verden. Hallen fungerer som klimaskærm for selve kontormiljøet, som er bygget op i et tredimensionelt grid-system. Cellerne i grid-systemet udgør kontorlokaler og værksteder. Kontormiljøet er opbygget som gaderum, og brugen af rummet minder tilnærmelsesvis også om brugen af traditionelle gaderum. Grænsen mellem inde og ude skaber tvivl om, hvordan man som udefra kommende skal agere. Kontormiljøet er så at sige både udendørs og indendørs, hvilket skaber tvivl om grænsen mellem offentlige og private rum. ’Gaderne’ har i deres opbygning offentlig karakter, men er også rum for det kreative arbejde, der finder sted. Således opløses grænsen mellem den lille private enhed, som kontoret udgør, og gaderummet som det offentlige rum.

Hal

Celle 3D grid

Udendørsareal

Diagram over NDSM. Viser gradienten i forholdet mellem offentlig og privat , inkluderet og eksluderet.


Yderst venstre: Gaderum i NDSM, hvor kontorene er opbygget i et 3-dimensionelt gridsystemt. Venstre: NDSM i Amsterdam. Hallen fungerer som klimaskærm for kontorer, værksteder og en skaterampe. Den blå port markerer indgangen til hallen. Nedenfor: Opslag i RAW-tempel. Regler og retningslinjer for social opførelse på området.

Som udefra kommende kan man betragte og få en ide om de kreative og sociale processer, der finder sted; men man er ikke en del af den kultur, som kendetegner stedet og dermed heller ikke i stand til af forstå det til fulde. RAW-tempel og Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle i Berlin er ligeledes steder, hvor man som besøgende både inkluderes og ekskluderes fra heterotopien. Her er disse åbne-lukke systemer af mere social karakter i forhold til NDSM. Kunst, kultur og sociale projekter inviterer den omkringliggende verden indenfor; men kun de udvalgte får lov til at deltage i heterotopien. Således skriver Gesamtkunstwerk Wagendorf Lohmühle på deres hjemmeside, hvad der skal til, hvis man vil være medlem af det lille samfund: ”You have to have some craftsman skills, have motivation to participate in the cultural activities as well as be “stress resistance” (a-r-d.org). Udover rent praktiske egenskaber bliver man også kun lukket ind i heterotopien, hvis man er social og deltager i kulturelle aktiviteter. Ydermere skal man besidde bestemte personlige kvaliteter som fx at være modstandsdygtig over for stress.

23


“Heterotopier manifesterer sig som et illusorisk rum der åbenbare, hvordan den ’virkelige’ verden er illusorisk. Heterotopier kan også være udformet så fuldkomment, omhyggeligt og velordnet som den omkringliggende verden er uordentligt, uigennemtænkt og skitseagtigt. Disse heterotopier kaldes for kompensatoriske heterotopier. (Foucault 1986:16).

24

Foucaults 6. princip

I Ruhr-distriktet er der lavet flere større landskabsbehandlinger, som går under samlebetegnelsen Landschaftsbauverk. Ruhr-området er gennemgående fladt, og man har derfor set en mulighed i at skabe visuel sammenhæng i området ved at etablere en række ’bjerge’ af de store mængde overskudsmateriale, som minedriften har efterladt. Himmelstreppe Halde Rheinelbe , Horizontobservatorium Halde Hoheward og Tretraeder er tre ’landskabsbygværker’, som kan illustrere Foucaults 6. princip. Landskabsprojekter simulerer bjerglandskabers vegetationszoner og skaber en illusion af, at man flytter sig mange hundrede højdemeter, fra bjergfod til bjergtop. Landskabet ændrer karakter fra at være frodig i bunden til gold på toppen. Således iscenesættes naturens og vegetationens uforstyrrede dynamik som en understregning af Ruhr-distriktets menneskeskabte styrede og forstyrrede landskab. Der kompenseres dermed for de negative landskabelige konsekvenser, som områdets lange industrihistorie har medført.

Udsigt over Rurhs industrilandskab. Dampskyen stammer fra nedkøling af afbrændt kul i forbindelse med gasproduktion.


Yderst til højre: Himmelstreppe i Ruhr. På den golde top er byggeaffald stablet som til et mayalignende varetegn. Midten: Horizontobservatorium i Ruhr. Bakketoppens flade skaber en illusion af at være højt over Ruhrs flade landskab Højre: Horizontobservatorium i Ruhr. Beplantningen tynder ud mod toppen. Landskabet giver associationer om det skotske højland Yderst til venstre: Tetraeder i Ruhr. Konstruktionen på toppen fungerer som udkigspost, hvorfra man kan se ud over det flade Ruhr. Venstre: Tetraeder i Ruhr. Beplantningen tynder ud inden man når den golde top. Spredte birketræer udgør den sparsomme beplantning

25


26

Heterotopier i et post-moderne samfund I teksten ”Of other Spaces” opdeler Foucault heterotopier i henholdsvis krise-heterotopier og afviger-heterotopier. De to grupper afspejler kulturelle, sociale og økonomiske udviklingsforløb i samfundet. Moderniteten synes afløst af ændrede kulturelle, sociale og økonomiske forhold, som fordrer nye måder at forstå forholdet mellem det unormale og det normale, det ’anderledes’ og det hverdaglige (Cenzatti). Modernitetens afviger-heterotopier er steder, der er ’anderledes’ på to måder. Ifølge Marco Cenzatti er modernitetens heterotopier, som fx sindssygehospitalet, skabt ’anderledes’ af en magtelite og deres syn på forholdet mellem normal og unormal, syg og rask. Samtidig er disse steder også gjort ’anderledes’ af de afvigere, som okkuperer stederne i kraft af den betydning og mening, som de tillægger stederne. Disse heterotopier kan derfor forstås som ’konstante’ rum med en ’konstant’ befolkning (Cenzatti). Modernitetens stabile sociale orden og økonomi baseret på masseproduktion er blevet afløst af mere fleksible normer, vekslende sociale relationer og et post-Fordistisk samfund, hvor fleksibel produktion, fragmenterede og skiftende markeder, samt skiftende sociale identiteter er dominerende (Canzetti). Med disse ændringer kommer også nye heterotopier (Canzetti). Foucaults krise- og afvigelsesheterotopier er stadig eksisterende i det post- moderne samfund; men der åbnes også op for etablering af nye mere ’flydende’ heterotopier.

Disse ’anderledes’ steder er delvist hverdagssteder og delvist usynlige, eksempelvis sociale gruppers møde på en bar. Til tider er de fuldt eksponerede i byens offentlige rum, eller også udspiller de sig i byens ’skyggefulde’ mellemrum som fx parkeringspladser (Canzetti). De heterotopier, der opstår i de post-moderne samfund, benævnes ’Vekslende’ heterotopier (Canzetti), ’Forskelligehedernes’ heterotopier (Canzetti) og ’Offentlig rum’ heterotopier (Allweil og Kallus). Vi vælger efterfølgende at bruge termen post-moderne heterotopier som samlebetegnelse for de førnævnte typer, idet vi mener, at de kan samles under samme betegnelse på grund af deres sammenlignelige ustabile sociale og kulturelle karakter og løse rumlige tilknytning. Den franske filosof Henri Lefebvres teoretisering over rummet som et socialt rum kan bruges til en uddybning af de post-moderne heterotopier. Lefebvres rumforståelse tager udgangspunkt i det sociale, det mentale og det fysiske. Herfra udvikler han et triadebegreb, som konstitueres af tre momenter, der påvirker, sameksisterer og bliver produceret i relation til hinanden. Disse momenter er henholdsvis: rumlig praksis, rummets repræsentationer og repræsentationernes rum. Rumlig praksis er kort fortalt den samfundsmæssige produktion og reproduktion af de specifikke lokaliteter og rumlig strukturer, der kendetegner et samfund (Lefebvre).


Rumlig praksis (Det erfarede rum)

Repræsentationernes rum (Det levede rum)

Triadens andet moment, Rummets repræsentationer, handler om, hvordan vi mentalt, verbalt og billedligt organiserer og producerer rummet. Det er abstrakte repræsentationerne med betydning for rummets produktion gennem politisk og social påvirkning (Lefebvre). Repræsentationernes rum kaldes også det levede rum. Her produceres rummet af kroppen, det sociale liv, kulturelle overleveringer og historien. Det har ofte ikke verbal karakter, men efterlader symboler og tegn i rummet (Lefebvre). Det er her muligheden for mod-rum opstår og samtidig det moment i triaden, som har fået mest opmærksomhed i forhold til heterotopi-begrebet (Cenzatti). De post-moderne heterotopier kan forstås analogt til Lefebvres Repræsentationernes rum, men skal også ses i relation til den fysiske virkelighed, som den rumlige praksis udgør. Fx kan en plads både indeholde et marked, en politisk manifestation eller en lille gruppes sociale aktiviteter. Det samme kan selvfølgelig ikke udspille sig i en gyde, hvor der måske kun er plads til mindre gruppers aktiviteter (Cenzatti). Et andet aspekt, som Cenzatti peger på, er, at disse aktiviteter efterlader sig spor og tegn i rummet, fx i form af skrald, graffiti eller andre fysiske genstande og rumlige påvirkninger. Væsentligt er det, at heterotopien opløses, lige så snart de sociale relationer ikke længere opretholdes,

Rummets repræsentationer (Det begrebne rum)

eller rummet ikke længere er anvendeligt til den specifikke aktivitet (Cenzatti). Helt centralt for disse heterotopier er, at: ”The same physical location can take on different spatial meanings according to the social groups that occupy it, whether at different times or simultaneously”(Cenzatti s. 83). På trods af, at de post-moderne heterotopier vanskeligt lader sig registrere på grund af deres flygtige karakter, har de alligevel stor betydning som socialt modrum og frirum i samfundet (Allweil og Kallus).

27


Yderst til venstre: Landschafsatpark Duisburg Nord. ‘Gemmested’ på en højovn. Midten: Landschafsatpark Duisburg Nord. Højovne i forgrunden og Duisburg i baggrunden Højre: Kærlighedserklæring på højovn

28

På vore studieture er vi stødt på tegn, spor og fænomener, der peger i retning af disse heterotopiers eksistens. I Landschaftspark Duisburg Nord var en gammel rusten højovn blevet brugt til at udtrykke en kærlighedserklæring på. Det er kun et spor på en handling og kan tolkes som en persons mulige indtræden i en form for heterotopi. Vedkommende har placeret sig i en farlig situation mellem ’liv’ og ’død’. En handling, der overskrider det hverdagslige med kærligheden som den altoverskyggende drivkraft. Måske blev vedkommende den ’stærke’ i gruppen af unge mænd, som testede hinanden og de indbyrdes sociale relationer. Landschaftsparken fungerede også som frirum for unge par og teenagere, der udforskede deres kærlighed og seksualitet. I åbne rum og i ’skyggen’ af gamle tekniske anlæg dokumenterede de deres kærlighed gennem fotosessions og forsøgte således at fastholde det moment, hvor de indtrådte i et kærlighedens rum, et ’anderledes’ rum. Overgangen mellem barn og voksen udforskedes også af unge mænd, som i grupper testede sociale relationer og normer. Alkohol og musik var ingredienser, som indgik i konstruktionen af deres frirum, fri fra hverdagslivet uden for Landschaftspark Duisburg Nord.

Landschaftspark Duisburg Nord. De industrielle rammer anvendes af kærestepar til fotosessions.


Heterotopier som medierne rum Der er sket en karakteristisk udvikling af heterotopierne fra Foucaults krise- og afvigerheterotopier til de post-moderne heterotopier.

De pre-modernistiske krise-heterotopier har karakter af at fungere som overgangssteder for skiftende befolkninger og således have faste lokaliteter med skiftende befolkninger. Kirken er fx rum for både dåben, konfirmation og vielser. Derimod er modernitetens afviger-heterotopier kendetegnet ved en fast lokalitet og en fast befolkning, eksemplificeret ved fængslet og de indsatte. De post-moderne heterotopier har vist sig at variere med hensyn til, hvor de udspiller sig og hvilken befolkning de ’huser’. Fælles for de forskellige heterotopier er deres evne til at bryde med en dikotomisk tænkning. Det er steder, der lige netop formår at placere sig i midten og på den måde fungere som medierende rum. Kirkegården medierer mellem de døde og de levende, og kirken mellem Gud og mennesket for at nævne nogle af Foucaults heterotopier (Cauter og Dehane). Fra vores studieture kan fx nævnes NDSM i Amsterdam, der medierer mellem offentlig og privat, inkluderet og ekskluderet. I Ruhr medierer de konstruerede bjerglandskaber Himmelstreppe, Tretraeder og

Horizontobservatorium mellem natur og kultur, forstyrret og uforstyrret landskab og i Landschaftspark Duisburg Nord og Hanse Kokerei medieres mellem fremtid og fortid, fordi industrinaturkoncepter opererer med både naturens succession og industribygningernes forfald.

29


30

Legens heterotopiske karakter Den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga anser leg som noget helt grundlæggende for den samfundsmæssige udvikling generelt og kulturelle produktion specifikt (Cauter og Dehaene). De processer og karakteristika, som knytter sig til legen, er noget, som genfindes i heterotopier, hvilket Cauter og Dehaene eksemplificerer med Huizingas homo ludens:

Legen udgør således et rum, hvor hverdagens konventioner suspenderes og nye etableres. Det opfattes samtidigt som et ustabilt og usikkert rum, fordi deltagerne kan bryde med de regler og konventioner, som holder det sammen. På den måde kan legen sammenlignes med den liminale fase, som individer befinder sig i, i forbindelse med overgangsritualer.

Leg og spil er en fri handling; (1) uden for hverdagen; (2) uden et bestemt mål eller materiel slutning; (3) som udspiller sig i en bestemt tid og bestemt rum; (4) styret af regler; (5) ofte forbundet med en klub eller samfund;(6) ofte delvist skjult eller forklædt (Cauter og Dehaene).

Legen og sport har samme medierende karakter som heterotopier. Sport og kropslig udfoldelse markerer tærsklen mellem kroppen som ’ren’ natur på den ene side og den trænede krop som udtryk for en kulturel livsstil på den anden side. Sport og kropslig udfoldelse bliver derfor nødvendig for en kultivering af menneskets naturtilstand. Ligeledes opfattes legen som nødvendig for den samfundsmæssige udvikling. Legen er noget, som opstår i mellemrummet mellem natur og kultur. Her testes fx sociale normer og regler, og på den måde bliver legen et vigtigt element i samfundsudviklingen. Mange heterotopier kan derfor også beskrives ud fra denne lege- og spilleoptik. Her kan fx nævnes teatret, biografen, alternative samfund som RAW-tempel og Lomühle, Dykkerklub og klatreklub i Landschaftspark Duisburg Nord, samt swimmingpoolen i Zeche Zollverein.

De 6 karakteristika har slående lighed med Foucaults heteropologi. Legen har sin egen tid og sit eget rum i modsætning til hverdagen. Cauter og Dehaene forklarer legens rum således: “The magic circle is the basic spatial gesture that defines the space of play.” ”It establishes an elementary distinction between inside and outside, between the spell-bound character of the game or ritual and the conventions that govern everyday life.” (Cauter og Dehaene s.95)


Heterotopiens rumlige karakter Gennemgangen af Foucaults heterotopi-begreb og andre forfatteres bidrag til en begrebsafklaring illustrerer, hvor alsidigt begrebet er. Eksemplificeringen af Foucaults 6 principper blev hovedsageligt gjort med vores landskabsarkitektfaglighed som udgangspunkt og dermed en overvægt på det fysiske rum. Dog synes det, at ’rent’ fysiske heterotopier i litteraturen ikke har fået megen opmærksomhed og at hovedvægten således er blevet lagt på det sociale og kulturelle. Dette på trods af, at Foucault nævner haven som et af de ældste eksempler på et heterotopi (Foucault). Her er det havens sammenstilling af planter fra mange forskellige egne af jorden i et ’mikrokosmos’, som karakteriserer haven som et ’anderledes’ sted. Det er ikke sociale og kulturelle relationer, der er karakteristisk, men det paradoks, at haven er et lille udsnit af verden, hvori hele verden indeholdes. Hilde Heyenen diskuterer de nyeste bidrag til begrebsafklaringen i teksten ” Heterotopia unfolded?” og kategoriserer begrebet i forhold til dets tilknytning til det fysiske miljø. Her identificeres tre overordnede grupperinger hovedsagligt som resultat af de enkelte bidragyderes faglige tilgang.

I den første kategori gøres rummet til en relativ ubetydelig receptor eller dynamo for socio-økonomiske og kulturelle processer. Her er det det levede rum, som er i fokus og fx de heterotopier vi tidligere benævnte post-industrielle heterotopier (Heynen). I den anden kategori gøres rummet til katalysator for de sociale og kulturelle processer, som konstituerer heterotopier. Bestemte bygninger eller bestemte steder forstås som instrumenter, der faciliterer bestemte sociale og kulturelle processer (Heynen). I den tredje kategori fungerer rummet som scene for sociale og kulturelle processer. Fx er scenen nødvendig for teaterproduktionen. Den muliggør og umuliggør forskellige interaktioner, uden at det får betydning for teaterstykkets indhold. Rummet kan derfor opfattes som både aktiv og passiv i forhold til de sociale og kulturelle processer, der udspiller sig (Heynen).

31


Sociale og kulturelle processer Rummet har minimal betydning for sociale og kulturelle processer

Rummet som receptor for sociale og kulturelle processer

Det fysiske miljø Rummet som scene for sociale og kulturelle processer

Det sociale og kulturelle processer har lille betydning.

32

Dog synes det, at rummet i alle tre kategorier har sekundær betydning i forhold til at bestemme, hvad der konstituerer heterotopien. Det kan hænge sammen med, at heterotopi-begrebet har fået størst opmærksomhed inden for andre fagretninger end de arkitektoniske. Hvis man sammenligner nogle af de tidligere nævnte teoretikere, tegner der sig et billede af, at heterotopier beskrives som noget kropsligt, noget kulturel og noget socialt, som opstår i et samspil mellem en diskursiv praksis og en kontekstuel fysisk og social virkelighed. Hetherington opfatter heterotopien som noget, der opstår i samspil med formuleringen af utopier og den herskende samfundsorden. Lefebvres triade anvender Cenzatti i sin begrebsudvikling og definerer heterotopien analogt til Repræsentationernes rum, i lighed med andre forfattere (Cenzatti). Hermed synes det at ignorere, at heterotopien måske også kan have en fysisk virkelighed i sig selv. Cauter og Dehaene antyder at heterotopier har en tendens til at materialisere sig i, hvad man kunne kalde for heterotopiens arkitektur, eksempler herpå er haven og fængslet (Cauter og Dehaene).

Haven er en heterotopi, uanset om der grilles, solbades eller spilles fodbold på arealet. Det er et ’mikrokosmos’ indpasset på et udsnit af verden, uagtet at forskellige sociale og kulturelle processer skulle udspille sig i haven. Dermed ikke sagt at haven ikke produceres i samspil med en kontekstuel virkelighed og en diskursiv praksis. Når haven først er etableret, står heterotopien tilbage i sin materielle form som det, der har givet Foucault anledning til at udpege den som heterotopi. Vi mener, at haven åbner op for at diskutere heterotopi-begrebet fra et landskabsarkitektfagligt udgangspunkt, hvor fokus ligger på det rumlige og det fysiske miljø som den primære tilgang til heterotopien. Hermed også mulighed for at etablere 4 kategorier med lige netop dette fokus. I denne kategori mener vi fx, at industrinatur kan findes som en oxymoron konstruktion defineret af en traditionel forståelse af forholdet mellem natur og kultur.


heterotopien som tværfagligt begreb Vi har samlet de forskellige tilgange til heterotopi-begrebet i en triade. En triade som ikke er at forstå som Lefebvres begrebstriade. Triaden udspænder tre overordnede forståelsesmæssige tilgange til begrebet. Disse forståelsesmæssige tilgange benævner vi; Heterotopiens sociale og kulturelle praksis, Heterotopiens diskursive praksis og Heterotopiens arkitektur og fysiske rammer.

vate ejendomsret og omdanner det offentlige rum til et sted for kunst. Kunst, som ikke er valgt af en elite, men af de marginaliserede som udtryk for ønsket om en anden dagsorden.

Heterotopiens sociale og kulturelle praksis forstår vi som noget kropsligt, socialt og kulturelt. I lighed med Lefebvres ’det levede rum’ produceres heterotopien ofte non-verbalt, og der efterlades ofte spor og tegn i rummet. Kajak- og kanosejlads kan opfattes som en kropslig praksis, hvor menneskets naturtilstand kultiveres i retning af en højere kulturel tilstand. Et fysisk aftryk efter kajaksejlads kan findes de steder, hvor man stiger af og på kajakken eller en lejrplads i naturen.

De fysiske rammer opfattes analogt til Lefebvres Rumlig praksis. Den handler om den samfundsmæssige produktion og reproduktion af de specifikke lokaliteter og rumlige strukturer, der kendetegner et samfund. Det er fysiske rammer, som produceres af det, man kunne kalde for den herskende orden. Her er torvet i Frederiksværk et glimrende eksempel på et sted, hvis fysiske rammer danner konteksten for skiftende heterotopier. Således er den fysiske virkelighed blot scenen for den sociale, kulturelle og diskursive praksis, som er med til at konstituere heterotopien.

Heterotopiens diskursive praksis omhandler formuleringen af utopiske tanker enten verbalt, billedligt eller grafisk. Graffiti kan opfattes som et udtryk for en kultur, der gør op med normerne i det etablerede samfund. Her bliver det accepteret at overskride grænsen mellem det offentlig og det private. En handling, der for en tid suspenderer den pri-

Heterotopiens arkitektur og fysiske rammer forstår vi som dels noget kontekstuelt og dels som heterotopiens materialisering.

Heterotopier materialiserer sig også i større eller mindre grad. Fx er Gjethuset ramme for en række kulturelle og sociale arrangementer, som er kendetegnende for stedet som heterotopi. Ydermere er heterotopien ’Gjethuset’ også begyndt at materialisere

33


Heterotopiarkitektur

Rummet som scene

De sociale og kulturelle har lille betydning

Rummet som receptor Rummet har minimal betydning Heterotopien som social og kulturel praksis Heterotopien som diskursiv praksis 34

sig, idet bygningen er ombygget, og der er blevet tilført nye elementer, som heterotopien fordrer. Ligeledes er museet et ekempel på heterotopiens ’arkitektur’ Museet er bygget til det formål at huse akkumulering af tid i form af historiske genstande, informationer og materiale mm. Montrer, informationsplancher mm. er en måde, hvorpå museet materialiserer den ’anderledes’ tid, som stedet producerer. Det bliver et sted til fordybelse og formidling. Med ovenstående triade tager vi ikke stilling til, om heterotopien er mest en social, fysisk eller diskursiv konstruktion. Vi mener, at det afhænger af, hvilken heterotopi man kigger på, og hvilken faglighed man tager som udgangspunkt. Ovenstående illustrerer, hvorledes disse ’anderledes’ fænomeners forskelligheder til dels er afhængig af, hvilken position de anskues fra. Derfor er graffitien også en social og kulturel praksis (ud over diskursiv), idet det kræver, at man handler og udtrykker sig kropsligt, når graffitien produceres. Ligeledes danner byens vægge rammer og flader for handlingen, og den materialiserer sig i konkret fysisk kunst på byens flader. Derfor kan den også anskues som noget konkret fysisk.

Triaden fungerer overordnet som en forståelsesramme, hvori de fire førnævnte kategorier kan placeres. Med dette udgangspunkt har vi identificeret heterotopier i Frederiksværk som udgangspunkt for en videre bearbejdning i specialet.


35


fe r ti le

light

an en t

na l in te r

n ba

den se

r bu

pe rm

r

flo w

en

linked

rizo ho

waste

efficie nt

l nta

don

n aba

ed

indu

l stria

es t disinv

ed inat tam con eral periph e artific o ld

A

inside

l ca ysi ph

s es oc pr

L

city

plann ed

ct

su

cto

gl e ne

l

fast

polarity of values

polarity of values

dire

t an

ua v is

op

c va

public

outside

slow

N unplan

ned

ineffic

t ver

spa rse

er v ien t

clo sed

e bl vis in

tem po ral

al ru

r fo

ba rre n

l ica

l centra

occ

m im

upi

ed

invest

clea

ial ter ma

n

l ona eati recr

en gre

int ma

p cu oc

- fie

lds

ain

ied

Hvis vi vender blikket mod specialets projektareal og begynder at beskrive det, tegner der sig et billede af et potentielt heterotopisk sted. Stålvalseværket kan beskrives som et post-industrielt landskab, når blikket rettes mod elektrostålværket. Elektrostålværket, som er lukket ned, kan karakteriseres som et forladt og funktionstømt landskab. Landskaber, som ofte benævnes med flere forskellige termer som fx, Drosscape, ’dead zone’, Urban desert, Brown fields, Blank space, mv. De post-industrielle landskaber synes vanskelige at beskrive, og de mange navne vidner om det umulige i en entydig empirisk definition (Doron). Stålvalseværket kan således beskrives med forskellige modsatrettede termer. Integreret og afkoblet, lukket og åbent, fortættet rum og åbent rum, inde og ude, horisontal og vertikal, frodig og gold, grøn og grå, plejet og uplejet. Den umulige empiriske definition af post-industrielle landskaber hænger sammen med, at de betydningsmæssigt spændes ud af en række samfundsmæssige værdipoler. Alan Berger definerer Drossscapes som en sammensmeltning af Vast (omfattende) og Waste (spildt, hærget), spændt ud af samfundsmæssige værdiladet dikotomier (Berger). Hermed ansporer de post-industrielle landskabers værdimæssige sammensathed til en heterotopisk karakteristik.

sub s

cou ntry

ient

d a rk

n ew

nature

Erkendelse gennem fantasien

bypassed

D

sit e ex te rn al

36

vast

Det forhold, at landskaberne umuligt lader sig empirisk beskrive, er måske anledning til, at de også appellerer til fantasien og forestillingsevnen. Gil Doron opfatter ’dead zones’ som steder, hvor fantasien og forestillingsevnen aktiveres, når vi skal forsøge at give landskaberne mening. Hun skriver: They are […] spaces of imagination. The ’zones’ dead architecture losing its total image (physical as well as functional and symbolic) requires the operation of the imagination, if one wants to picture what was there before or what can be there after. Unrestored, the architectural ruins in themselves are the Chora of imagination(Doron s. 209).


37


38

Litteratur

Berger, A. (2006) “Drosscape” i The Landscape Urbanism Reader Redigeret af Charles Waldheim, Princeton Architectural Press, New York Hetherington, K (1997) The Badlands of Modernity: Heterotopia and Social Ordering, Routledge, London and New York. Cauter, L. og Dehaene, M. (2008), Forord til “Of other spaces (1967)” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Redigeret af Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Cauter, L. og Dehaene, M. (2008), “Heterotopia in a postcivil society” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Cauter, L. og Dehaene, M. (2008), “The space of play: towards a general theory of heterotopia” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York.

Allweil, Y. og Kallus, R. (2008), “Public-space heterotopias: heterotopias of masculinity along the Tel Aviv shoreline” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Cenzatti, M. (2008), “Heterotopias of difference” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Heynen, H. (2008), “Heterotopia unfolded ?” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Doron, G. (2008), “…those marvellous empty zones at the edge of cities: Heterotopia and the ‘dead zone’ ” i Heterotopia and the city – Public space in a postcivil society. Edited by Michiel Dehaene & Lieven De Cauter, Routledge, London and New York. Christensen T. G., Jensen J. B., Konrad I. (2008) “Kulturplaner - fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling.” Forlaget Bogværket.


Foucault, Michel 1986: “Of Other Spaces”. I: Diacritics, vol. 16, nr. 1. (S)

Byggesocietetet, Byplanudvalget (2006) Hvid Bog – Kroner og kreativitet. Forlaget Supertanker.

Lefebvre, Henri, 1991, The Produktion of Space, (opr. 1973) Blackwell Publishing, England

Traufetter, G.(2007) Europe’s Coolest Cities - Mapping Amsterdam’s Creative Class. Spiegel online 08/20/2007 12:00 AM

Videnskabelige raporter

Braae, E. ”Ruinøse industrinaturområders’natur’ – fra materielt produktion til kulturel proces” i Fabrik. Fonden til udgivelser af Arkitekturtidsskrifter, København.

Hartoft-Nielsen, P. og John Nousianinen (2001) Styring af erhvervslokalisering og omdannelse af ældre erhvervsområder – instrumenter, erfaringer og eksempler fra Holland, Frankrig, England og Tyskland. By og landskabsserien nr. 14. Forskningscentret for skov og landskab, Miljøministeriet.

Internet (raw-tempel.de)http://www.raw-tempel.de/verein/ziele.html (a-r-d.org)http://www.a-r-d.org/HamburgerB/Lohmuhle.htm

Magasin/artikel

(westergasfabriek.nl)http://www.westergasfabriek.nl/home/home.php

Nørdgaard, T. (2010) ”Nu skal refshaleøen på verdenbskortet” i Magasinet KBH nr. 55 Juli/August 2010, Magasinet KBH, København.

(ndsm.nl)http://www.ndsm.nl/index.php?pg=0&subpg=3 (denstoredanske.dk)http://www.denstoredanske.dk

39

Frederiksværk Stålvalseværk  

Speciale 2010