revision 20.03.2015
Murerg책rden Renovering af g책rdrum
1
Indholdsfortegnelse ZoffmannHolm Landskabsarkitekter Blågårdsgade 8, 2. sal 2200 København N. info@zoffmannholm.dk Associeret Medlem af Danske Ark Murergården, renovering af gårdrum, er udarbejdet af ZoffmannHolm Landskabsarkitekter i januar 2015.
Introduktion Baggrund og formål Områdefornyelsen Murergården i dag Problemstillinger i gården Idé og koncept bag helhedsplanen Helhedsplanens delområder: • Floddalen • Lunden • Engen (sansehaven) • Lysningen • Nærhaverne • Kløften (Murergade) Økonomi
2
Introduktion Nærværende publikation indeholder en plan for renovering af Murergårdens gårdanlæg. Planen skal fungere som et styrende redskab for en fremtidig renovering af Murergårdens gårdanlæg. Gårdanlægget fremstår i dag slidt og der er et stort behov for nytænkning af en række forhold herunder funktioner og aktivitetsmuligheder. Derfor har Murergårdens gårdlaug igangsat nærværende projekt i samarbejde med Stenbroens Træpleje og Anlæg og ZoffmannHolm Landskabsarkitekter.
Publikationen indeholder beskrivelser af væsentlige forhold vedrørende baggrund og formål med projektet, en redegørelse for gårdanlægget i dag, samt væsentlige problemstillinger og en overordnet plantegning med referencer og beskrivelser af indhold og funktioner. Publikationen indeholder også økonomisk overslag på renoveringen.
3
Andelsboliger
Murergården (DAB)
Andelsboliger
Integreret Institution Murergården Murerstiftelsen
Botilbuddet Thorupgård Murerstiftelsen
Murergården (DAB)
Botilbuddet Thorupgård
B
Baggrund og formål Murergården er en stor offentlig tilgængelig gård på indre Nørrebro. Murergården var en del af de omfattende saneringer der fandt sted i København i 80érne og gårdanlægget er oprindeligt tegnet af Palle Schmidt og senere renoveringer er gennemført af Andreas Bruun og Lone van Deurs. Gården rummer mange forskellige brugere, der udover almene boliger og andelsboliger også tæller den integrerede institution Murergården, botilbuddet Thorupgården, samt Murerstiftelsen. Derudover er gården offentlig tilgængelig og der kommer derfor også brugere fra lokalområdet. I dag fremstår anlægget slidt og der er behov for nye og tidssvarende funktioner som kan tilgodese de mange forskellige brugergrupper. Der er løbende lavet mindre justeringer og renoveringer, men fraværet af en helhedsplan har resulteret i fragmenterede løsninger og gør det vanskeligt at lave langsigtede helstøbte tiltag.
Det er ikke økonomisk realistisk at planen realiseres i sin helhed og derfor er målet at tilvejebringe en helhedsplan, som kan realiseres etapevis over en årrække. Formålet er, at sikre at der udvikles helstøbte løsninger som tilgodese de mange forskellige brugergrupper der bor og kommer i gården. Gårdlauget har afsat ca. 600.000kr til et anlægsprojekt og det forventes at hente supplerende midler fra Områdefornyelsen og det vurderes om der skal hentes midler fra fonde og ved lånoptagelse. Der er foretaget indledende møder med Områdefornyelsen og det forventes at projektet viderudvikles i dialog med Områdefornyelsen med henblik på opnåelse af støtte til en delvis realisering af helhedsplanen. Der er nedsat en projektgruppe i gårdlauget som har indgået i en tæt dialog i projektudviklingsforløbet med landskabsarkitekterne og gårdens faste anlægsgartner. Der har løbende været dialog mellem projektgruppen og resten af gårdlauget samt de respektive boligforeninger, hvilket har bidraget til at forankre projektet hos gårdens beboere.
B
Områdefornyelsen Helhedsplanen for Murergården er blevet udviklet inden for rammerne af Områdefornyelsen Indre Nørrebro. Nedestående indeholder derfor en kort redegørelse for disse rammer og helhedsplanens relation til Københavns Kommunes skybrudsplan. I visionen for Indre Nørrebro sættes mennesket og miljøet i centrum. Der skal skabes flere mødesteder og muligheder for leg. Bydelen skal styrkes ved at skabe sammenhæng mellem bydelens åbne gårdmiljøer, gaderum og parker. Et bedre miljø og ønsket om en grønnere bydel skal bl.a. udvikles gennem lokal håndtering af regnvand, mere dyreliv og flere dyrkningsaktiviteter. Alt i alt skal det bidrage til en tryggere og mere sammenhængende bydel. I forhold til Områdefornyelsens ambitioner og kvarterplanens målsætning spiller Murergården en vigtig rolle som én af kvarterets stor åbne gårdmiljøer. Det har derfor givet mening af udvikle en plan som forholder sig aktivt til de rammer og indsatsområder som opstilles i kvarterplanen. Kvarterplanen er opdelt i en række temaer og indsatsområder. De mest relevante for udvikling af en helhedsplan for Murergården er: • • • • • • • • •
Urban farming Grønne netværk Plantebank Enkle grønne LAR-løsninger Affald og genbrug Kantzoner Den indre sti Korsgade Skybrudssikring 6
7
Andelsboliger
Murergården (DAB)
Nærhave
Nærhave promenade Plads
Petanque
Legeplads
Nærhave
Integreret Institution Murergården Andelsboliger Murerstiftelsen
Nærhave Boldbane
Boldbane
Nærhave
Legeplads
Murerstiftelsen
Botilbuddet Thorupgård Beboerhave
Legeforløb trafikkorridor
Murergården (DAB)
Botilbuddet Thorupgård
8
Murergården i dag Murergården er disponeret med mange forskellige rum med forskellig karakter og funktion tilknyttet. Der er store offentlige rum som kan karakteriseres som promenade, pladser, stier, parkeringsarealer, transportkorridorer, legearealer og boldbaner. Der er også flere private og halvprivate arealer herunder haverum af forskellig karakter. Murergården er udlagt med en gennemgående rød klinkebelægning der danner et slags væg til væg tæppe. Forskellige funktioner som eksempelvis beplantning, bede, leg og opholdsarealer er etableret i stramme rektangulere former. Disponeringen og designet giver et “kasse”-opdelt gårdmiljø med meget dårlig integration og kontakt mellem funktionerne. Parallelt med Korsgade løber et promenadeforløb som er gårdens rygrad med en række aktiviteter herunder renovation, legeplads, petanque, ophold. Promenadeforløbet er også udgangspunktet for fordeling af både biltrafik, cyklister og gående.
Adgangsforhold og ganglinier
Biltrafik og parkeringszoner
Gårdens “kasse”-opdeling med store frie belægningsarealer bevirker at trafikformer blandes med det resultat at trafikafviklingen sker på de hårde trafikanters præmisser. Murergade skærer sig ind i gården og fungerer som et egentligt gaderum med kørerbane, parkering og fortorv. Gaderummet opdeler gården og skaber vanskelige overgange og barrierer for de rekreative aktiviteter. Gårdens “kasse”-opdelte design afspejles også i en række nærhaver ved andelsboligerne. Grønne arealer
Befæstede arealer 9
Gyde
Promenade - det lange kig
Boldbane - Indelukket
Parkering - Stor belagt flade
Passage - flimrende løvtage
trafik korridor - tĂŚt og skyggefuldt
10
Gaderum - adskillende barrierer
belagt sti - styret hæk
plads - åbent til himlen
port - mørk og hård
BEBOERHAVE - DETALJERIG OG PLANLAGT
Nærhave - detaljerig og selvgroet
11
Problemstillinger i gården Der er foretaget en række gennemgange af gården med henblik på at identificerer de udfordringer og problemstillinger som skal imødegås for at kunne etablerer en velfungerende gård. Problemstillingerne er kort beskrevet og der er opstillet målsætninger for de enkelte problemstillinger.
Trafikale forhold Problem: I store dele af gården foregår der biltrafik og parkering. Især håndværkere benytte gården til parkering. Den nuværende afvikling af trafikken er ikke fordrende for et rekreativt gårdmiljø. Det skaber utryghed for bløde trafikanter og det begrænser brugen af gården. Det går især ud over børn og børnefamilier.
Målsætning: Bedre regulering af trafikken i gården herunder bedre unyttelse af parkeringsarealer.
Drift og vedligehold Problem: En generel problemstilling i mange gårdmiljøer er manglende drift og vedligehold. Det kan skyldes manglende interesse for givne aktiviteter, dårligt design, kompleks plantesammensætning mv.
Målsætning: At designe et projekt med fokus på drift og vedligehold herunder robuste materialer, driftvenlig beplantning og funktionelt design.
12
Leg og aktiviteter Problem: Legepladserne i gården tilbyde meget få legemuligheder. Målgruppen er de mindste og der mangler i høj grad udfordringer til større børn og voksne.
Målsætning: At lave lege- og aktivitetsmuligheder, som en integreret del af landskabsdesignet med fokus på varierede udfoldelsesmuligheder og flere målgrupper.
Murergade Problem: Murergade fremstår som et egentligt gaderum med kørerbane, parkering og fortorve. Gaden skær sig ind i gården og bidrager til at opdele gården, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til de bløde trafikanter og den rekreative brug. Der er flere dårlige overgange som bl.a. besværliggør cykeltrafik.
Målsætning: Omdanne Murergade til et rekreativt gaderum med mulighed for parkering. Integrere Murergade i gårdmiljøet herunder bedre sammenhæng med fokus på gående og cykelister.
Renovation og skurløsninger Problem: Generelt har renovation og skurløsningerne ved andelsboligerne et stort fodaftryk i forhold til antallet af boliger, hvilket tager plads fra friarealerne. Der er behov for bedre og mere effektiv renovationsløsning
Målsætning: Frigive plads til rekreative aktiviteter ved at sammentænke de respektive andelseforeningers renovation og skurløsninger.
13
AFVANDING OG BELÆGNING Problem: Belægninger og afvaningskanaler er flere steder slidt og trænger til opretninger, udskiftninger eller nyt design. Belægninger og kanalers tilstand kan bevirker at der ved kraftig nedbør kan opstå skader på bygninger, landskab mv.
Målsætning: Integrere afvandingen i helhedsplanen så det bidrager til at skabe oplevelser og indgår i leg og aktiviteter.
Ophold Problem: Der findes få opholdsmuligheder i gården. De opholdsmuligheder der findes mangler sammenhæng mellem opholdets karakter og dets rumlige placering.
Målsætning: Større varians i opholdsmulighederne herunder bedre intime opholdsmuligheder til eksempelvis grillning, opholdsmuligheder ved legepladser, opholdsmuligheder ved centrale stier hvor livet kan betragtes mv.
Belysning Problem: Belysningen udgøres af Louis Poulsens Albertslund lampe som typisk anvendes på offentlige stier. Grundet flere småjusteringer i gården er belysningen flere steder ikke funktionel længere.
Målsætning: Sammentænke den fremtidige belysning med eksisterende forhold og de nye tiltage i helhedsplanen. Designe belysningen så den ikke længere har karakter af offentlig stisystem og i højere grad fokusere på oplevelser, stemninger og forskellige funktionaliteter. 14
Koncept og Idé til helhedsplan Gårdrummet defineres i højgrad af DAB´s bygninger med markante grønne altaner og terrasserede udformning. Bygningen lander i gårdens centrale promenadeforløb flankeret af institutionsbygningerne. Oplevelsen giver associationer til et bjerglandskab med dalforløb formet af smeltevandets erosion. Med denne inspiration har vi valgt at forme helhedsplanen med henvisning til en række landskabstyper som kan bidrage med fortælling og poesi til helhedsplanen. Idéoplægget er inddelt i følgende delområder: • • • • • •
Floddalen Lunden Engen (Sansehaven) Lysningen Nærhaverne Kløften (Murergade)
15
Nærhaverne
P-areal
Floddalen pladsen
forplads
Lunden
Leg
Vandopsamling
Fællesplæne
Nyttehaven
Kløften
Nærhaverne Spejlbassin
Engen Lysningen
1:600
16
Floddalen Floddalen er gårdens centrale byrum, der skal fungere som et sammenbindende promenadeforløb med nye funktioner og bedre koblinger til de tilstødende arealer. Floddalens hovedgreb er et langsgående grønt “flodløb” som skal håndterer regnvandet fra de tilstødende belægningsflader samt tagvand fra institutionenen. Vandet forsinkes og integreres i et langsgående beplantningsforløb inden det udledes til kloak. Floddalen sammenbinder de tilstødende gader Korsgade, Thorupsgade og Murergade.
Tema Forgrønning Ophold Vandhåndtering Leg Lyssætning Indre sti
Murergården
6
Bænk lysmast
Pullert lampe
Siddekant
8 Cykelparkering
1
2
Legeplads
Siddekant 7 Pladsen
Kanal
Kanal
Svævebane
5 4
ophold 3
Regnvandsbed
lysmast
Regnvandsbed
Murergården (Institution)
Kanal
1:400
17
Floddalen - Referencer
1
3
2
7
8
6
4
5
18
Lunden Lunden af kirsebærtræer fungerer som en frodig mellemzone imellem fællesarealer og nærhaver. Kirsebærtræer plantes i bånd af grus. Under træerne opbindes hængekøjer. Lundens frodighed giver et grønt område i direkte forlængelse af floddalen.
kirsebærLund
4
De tilstødende græsarealer udvides så der opstår en stor fælles plæne. Plænen skaber en uformel ramme der tillader ophold, leg, sommerfest og solbadning.
lysmast
1 Hængekøjer siddekant
Langs plænen videreføres kanalen og der tilføres nye siddeog opholdsmuligheder langs denne.
trampoliner
2
kanal
Tema Forgrønning Ophold
Pullert lampe
Aktivitetsplæne
3
Vandhåndtering Leg
siddekant
5
Lyssætning
1:250 19
Lunden - Referencer
1
2
3
4
5
20
Engen (haven) Haveanlægget ved bo-tilbuddet Thorupgård udviddes så parkeringsarealet mindskes til to pladser ved vareindleveringen til Torupgården. Anlæget omdannes til en have med et mere uformelt og organisk formsprog. Plantesammensætningen designes med fokus på farve, duft, spiselige planter, lyde og årstidsvariationer. Langs Torupgårdens vestlige side etableres en frodig lund på et grusareal, der gennemskæres af en vand kanal. Vandkanalen er et centralt element i haven og skal lede regnvand, fra bygning og falder, til en tank nær spejlbassinet.
Ophold
I tillæg foreslås etablering af en køkkenhave med højbede som evt. passes af beboerne. Ved Murerstiftelsens gavl foreslås opførelse af et orangeri/vinterhave som kan danne rammen om dyrknings- og sociale aktiviteter.
Kanal Nyttehave
Murerstiftelsen
Tema
4
Rododendron
Forgrønning
Plæne
Ophold Vandhåndtering
5
thorupgård
2 Orangeri
Lyssætning
3
Urban farming
spejlbassin
Pullert lampe Lund
1
1:400
21
Engen - Referencer
1
1 1
5
2
3
4
22
Lysningen Forløbet parallelt med Smedegade foreslås omdannet til et mere lyst og let område. Legeredskaberne foreslås koncentreret så de enkelte redskaber spiller bedre sammen med hinanden. Jordvolden foreslås omdannet til et grusareal med ovale bakker med langt græs. Nye aktiviteter som eksempelvis fitnessredskaber og bænke tilføres. Der etabeleres et løbespor på tværs af arealet med trapper over bakkerne. Bakkerne fungere også som rumdannere og som landskabsmøbler børn kan løbe over og rundt om.
Tema Forgrønning Ophold Vandhåndtering Leg Lyssætning Fitness
Basketbane
Legeplads tilhørende institutionen
Legehus
2
sandkasse
Løbespor Bakke
Kanal
Bord/bænk
5
Bord/bænk
4
1
Fitness område Bakke
Kanal
Kanal
3
6
lysmast
bænk Pullert lampe
1:250 23
Lysningen - Referencer
1 1
1 5
1
4
3
2
6
24
7
Nærhaverne Udgangspunktet for Nærhaverne er at bibeholde fornemmelse af lokale områder tilknyttet andelsforeningerne. Grænsen mellem ”offentlige” arealer og Nærhaverne gøres mindre formel ved at tilfører flere blomstrende buske i stedet for klippet bøgehæk. Fritstående buske kan skabe små nicher til ”privat” ophold. Der er få kvadratmetre i Nærhaverne og ved at deles mere om arealerne kan der skabes flere muligheder og et mere interessant anlæg. De overdækkede funktioner er samlet i større enheder for at frigive plads til ophold og større brugsplæner.
Opholdsplæne
5
8
Blomstrende buske
1
1 2
Skur
6
6 Opholdsplæne
7
8 bord/bænk
3
bærbuske
Tema Forgrønning
1
Skur
Ophold Vandhåndtering Leg
5
Blomstrende buske
7
Lyssætning Affaldshåndtering
bord/bænk
4
8
Urban farming 7
Opholdsplæne
6
Skur
1
1:400
25
NĂŚrhaverne - Referencer
1
4
6
2
3
5
7
8
26
Kløften Murergade foreslås omdannet til et blødt græslandskab med en central bugtet sti. Murergade integreres med Floddalen således at gaden bliver et positivt bidrag til gården. Det skal være nemmere at passere gennem Murergade lige som at gaden skal fungere som rekreativt byrum. Mellem spredte bjergfyr etableres siddemuligheder og regnvand fra stien og Murerstiftelsen synliggøres i en åben kanal langs stiforløbet. Regnvandet opsamles i et større regnbed med overløb til spejlbassinet i Engen og kloak.
1
Høje græsser
bord/ bænk
3 kanal
6
Murerstiftelsen
Sti
4 2
Høje græsser
vandopsamling
Tema Forgrønning Ophold Vandhåndtering
5
Pullert lampe
Lyssætning Indre sti
1:400
27
Kløften - Referencer
1
6
2
5
3
4
28