Gi' LOS 4 2012

Nr. 4 • 19. årgang • DECember 2012

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

TEMA: Uddannelse, kompetencer og faglighed side 4-15

Karen Hækkerup besøger et opholdssted og et botilbud side 16

Christine Antorini besøger et dagbehandlingstilbud og en intern skole side 23

Geert Jørgensen direktør i LOS

Forandringens vinde

F

orandringens vinde blæser hen over landet, og de berører alle de områder, som LOS’ medlemmer arbejder på. Konsekvensen af kommuneaftalen mellem regeringen og kommunerne er, at der skæres ned på velfærden – på stort set alle områder.

I LOS bemærker vi de nedskæringer, der rammer de allersvageste. Det gælder udsatte børn og unge med behov for en specialundervisning, der tilgodeser både deres behov og deres muligheder. Det gælder udsatte børn og unge, der mistrives i et hjem, der enten ikke har øje for deres behov eller ikke magter opgaven, fordi børnene har nogle behov, som ikke kan tilgodeses af en almindelig familie, uanset hvor velfungerende den ellers måtte være. Det gælder også unge, der efter et kortere eller længere anbringelsesforløb skal ud i samfundet. Her oplever vi alt for ofte, at de ikke får den nødvendige støtte, det efterværn der skulle afslutte indsatsen og sætte dem i stand til fremover at klare sig selv. Endelig gælder det udsatte voksne, psykisk syge, misbrugere eller udviklingshæmmede, der rammes af kommunernes stigende ønske om at trække dem hjem til egen kommune for at drive egne tilbud. I nogle tilfælde i større enheder stik imod alle intentioner om at afskaffe institutionsbegrebet for voksne.

Men forandringens vinde skaber ikke kun problemer, de skaber også muligheder for at udvikle nye tilbud. Her skal vi være parate til at se på, om vi på nye måder kan bistå kommunerne i at løfte opgaven med at skabe gode tilbud inden for de økonomiske rammer, der er til stede i dagens Danmark. Selvfølgelig vil vi kæmpe for at sikre bedst mulige vilkår for udsatte børn, unge og voksne, men vi vil også arbejde på, at der skabes tydelighed omkring hvilke tilbud, der er de bedste – og med den rigtige sammenhæng mellem pris og kvalitet.

2

Gi’ LOS • 4-2012

Leder

Tilsynsreformen åbner op for hidtil usete muligheder for at kunne fokusere på netop sammenhængen mellem pris og kvalitet. Hvis Social- og Integrationsministeren kan løfte de ambitiøse elementer i reformen, vil det for første gang ikke blot blive muligt at se på den reelle kvalitet i såvel offentlige som private tilbud, det vil også blive muligt at sammenligne de relle takster – og hermed sammenhængen mellem pris og kvalitet.

LOS er inddraget i forarbejdet til lovgivningen, blandt andet i drøftelserne af modeller og indikatorer for kvalitetsarbejdet, og det er vi glade for. Vi har i LOS – både i sekretariatet og blandt medlemmerne – stor erfaring i udvikling af kvalitet og kvalitetstilbud til alle de målgrupper, vi arbejder med. Vi ser frem til, at kravene til kvaliteten i indsatsen hæves for alle – både offentlige og private. Vi har tillid til, at vores medlemmer er parate til at tage udfordringen op. Jeg håber så, at det lykkes at skabe gennemsigtighed og åbenhed på alle områder, og at kommunerne benytter denne gennemsigtighed og åbenhed til at vælge det rette tilbud til den rette pris, frem for at varetage eventuelle ønsker om at fastholde eller opbygge imperier.

De udsatte børn, unge og voksne har behov for fleksible brugerorienterede tilbud af høj kvalitet. Kommunerne har brug for at få det bedste tilbud til prisen.

Forhåbentlig bliver det fremtiden – så har forandringens vinde ikke bare blæst noget af det gamle væk, men samtidig skabt rum for forbedring.

Jeg vil derfor ønske jer alle held og lykke med arbejdet i det nye år, og glædelig jul og godt nytår fra alle i sekretariatet.

4-15

20

TEMA: Uddannelse, kompetencer og faglighed

Læs i dette nummer 4

Uddannelse, kompetencer og faglighed

5

Vi skal have hævet overliggeren

6

Uddannelsesdilemmaer i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge

9

Historien bag uddannede og ikke uddannelse på socialpædagogiske opholdssteder

10

Uddannelse

10

Mangfoldighed

12

Uddannelse, professionalitet og dømmekraft

13

Faglighed på opholdsstederne

14

Bedst egnet eller uddannet?

16

Direkte dialog med ministeren

20 »Jeg kan jo ikke bare knipse med fingrene« 23 »Det er jo børn, som kan blive rigtig gode samfundsborgere«

38

Inklusionsdebatten er blevet brugt som skræmmemiddel

30

De kæmpede, ventede og vandt

32

Kort nyt fra LOS

35

Kurser forår 2013 (Klip ud og gem)

38

Vi glæder os til at betjene dig ...

40

Nyt fra projekt Hvad Virker

41

Kan de seneste par års økonomiske stramninger være et ’Wake up Call’ for kommunerne og de private botilbud?

44 Boganmeldelse: Skole og uddannelse på Solhaven 45

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 4 • 19. ÅRGANG • DECEMBER 2012 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2013 Se annoncepriser mv. side 64.

Forside: Christine Antorini.

ISSN 1398-3539

NOR DI

30

28

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2012

3

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

Hvilke kvalifikationer kræves der af medarbejdere, der arbejder med udsatte børn, unge og voksne?

Uddannelse, kompetencer og faglighed Spørgsmålet om hvilken faglighed, der skal være til stede i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne har skabt megen debat, også på LOS’ område. Fra mediernes unuancerede karakteristik af »dørmand og havnearbejdere på opholdsstederne« til kravet om, at alle, eller flertallet af medarbejderne, skal have en pædagoguddannelse. Gi’LOS har derfor efterlyst indlæg fra medlemmerne og har bedt en række personer inden for det pædagogiske, sociale og uddannelsesmæssige felt om at komme med deres syn på spørgsmålet og debatten.

Vi har fået 8 bidrag, som vi har samlet i dette tema. Vi bringer gerne nye debatindlæg som reaktion på dette tema i det næste nummer af Gi’LOS. God fornøjelse

4

Gi’ LOS • 4-2012

»

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

Jeg er ganske klar over, at alt ikke kan måles og vejes på vores område.

1

Vi skal have hævet overliggeren Af Benny Andersen, Socialpædagogernes forbundsformand

J

eg har som Socialpædagogerne formand mange visioner og socialpolitiske ønsker til rammer og indsats på det særlige sociale område.

Socialpolitiske ønsker om en anden finansieringsmodel. Socialpolitiske ønsker om et forskningsprogram på området. Socialpolitiske ønsker om en specialeplanlægning, således at det sikres, at alle – også dem med de meget specielle behov – får den indsats, de har behov for. Socialpolitiske ønsker til en dokumentationsindsats på området, så vi bliver klogere på det der virker og ikke virker. Og sidst, men ikke mindst et stort socialpolitiske ønske om en selvstændig socialpædagogisk uddannelse og et veludbygget efteruddannelsesudbud.

Det er ikke bare en lang ønskeliste med tilfældige indslag. Nej det en sammenhængende ønskeliste med det fælles mål at sikre den rigtige og den mest kvalificeret indsats til de drenge og piger, mænd og kvinder i vores samfund, som har allermest brug for en hjælpende hånd til deres liv og til deres udvikling. En indsats vi som samfund skal være stolte af, en indsats vi som samfund ser som en investering i gode liv og sammenhængskraft. Det skylder vi de mennesker, vi arbejder for og med.

Men det skylder vi i den grad også os selv, som faggruppe.

Hvorfor den brede pensel og de store ønsker til et debatindlæg om uddannelse og kompetencer?

Hvor passer mit udspil om 60 % uddannede på anbringelsessteder og botilbud ind i det? Og er der en sammenhæng mellem kompetencer og uddannelse?

For at starte med det første spørgsmål, så ser jeg en klar sammenhæng mellem dokumentation af indsatser og metoder, en specialeplanlægning med styr på målgrupper, behov og indsatser, et forskningsprogram og et uddannelses- og efteruddannelsessystem af høj kvalitet. Det er hinandens forudsætninger. Det handler om at få sat den særlige sociale indsats i system og respekt – få udviklet et fagligt miljø svarende til det, der findes indenfor stort set alle andre fagområder, som arbejder med komplicerede problemer og finder passende løsninger.

For mig er det indlysende, at den logik også bør være gældende for den socialpædagogiske indsats. Og det har jeg sådan set ment meget længe.

Jeg er ganske klar over, at alt ikke kan måles og vejes på vores område.

At den gode kæreste og den dårlige kammerat er den blinde makker på godt og ondt, når vi måler på effekten af vores indsats. Og det gør os særlige sammenlignet med mange andre fagområder, men det er også et skæbnefællesskab, vi deler med mange. Men dette til trods er det muligt, at arbejde meget mere systematisk, vidensbaseret og resultatorienteret end tilfældet er i dag.

Uddannelse er et vigtigt element til den faglige kvalitet i indsatsen og en systematisk og vidensbaseret indsat. Min udmelding om min. 60 % uddannede på bosteder er i den forstand et politisk udspil med signaleffekt i forhold til det generelle faglige løft, som jeg mener samlet set er helt nødvendigt på det særlige sociale område. Det er en del af noget større.

Men min udmelding er også et helt konkret minimumskrav, som jeg

i den grad mener, bør gælde på alle områder – uanset om vi taler private opholdssteder, kommunale botilbud eller døgninstitutioner. Og måske er det jo i virkeligheden lavt sat med 60 %, når man tænker på det vanskelige arbejde der udøves på bosteder rundt omkring i landet.

Uddannelse gør det bestemt ikke alene. De andre elementer – fx forskningen og metodeudviklingen – skal følge op og understøtte og kvalificere uddannelse og efteruddannelse.

Og jeg mener jo også, at vi skal have en langt bedre uddannelse målrettet det socialpædagogiske arbejdsområde og de særlige problemstillinger, der er på vores område. En stor andel af uddannede medarbejdere på det specialiserede område, en vilje til at sende medarbejdere på efteruddannelse og et indtag af studerende i praktik. Det fremmer fagligheden, er kvalificerende for eksisterende medarbejdere og på den lange bane også kvalificerende for uddannelsen af nye medarbejdere.

Uddannelse gør det bestemt ikke alene – vil jeg gentage. Kompetencer er mange ting og har mange kilder.

Personlighed spiller en stor rolle indenfor vores område. Livserfaring

Gi’ LOS • 4-2012

5

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

er også en vigtig kompetence i vores felt. Og personlighed og livserfaring får man naturligvis ikke forærende på en professionsskole sammen med skemaet og studieplanen. Den robuste personlighed og vigtigheden af erfaring er noget, vi drøfter meget i Socialpædagogerne – det gør i forhold til de mange arbejdsskadesager, vi har, og det gør vi, når vi drøfter uddannelse og kompetencer. Man skal have særlige personlige kompetencer på det socialpædagogiske arbejdsområde – det ved alle, der arbejder på området. Og jeg vil ikke påstå, at personlige kompetencer ikke kan stå alene. Jeg har mødt eksempler på socialpædagoger, der har udført en fantastisk indsats uden uddannelse. Men jeg har også mødt mange eksempler på socialpædagoger, der er udbrændt på alene at have personlige kompetencer. Og jeg har mødt endnu flere socialpædagoger med personlige kompetencer og uddannelse, som arbejder med stor kvalitet på deres område og udvikler viden og indsats sammen med deres kollegaer.

Uddannelse gør det bestemt ikke alene – vil jeg gentage igen. Men uddannelse er det vigtigste kort at spille til en større grad af faglighed på området. Det vil være min påstand.

Og på uddannelsessiden kan vi jo netop spille kortet selv – som leder af døgninstitutioner, opholdssteder og botilbud kan man jo se til, at det er uddannet personale, man ansætter.

Og det vil være mit budskab. Kampen for respekt om det særlige sociale område. Kampen for fagligheden på det socialpædagogske område.

Kampen for anerkendelse af den socialpædagogiske indsats. Den vindes via kvalitet i indsatsen, effekt af indsat og viden om indsatsen. Uddannelse er helt central her – ikke alene, men set i en sammenhæng. Her kan vi alle gøre det bedre. Her kan vi bidrage til at hæve overlæggeren.

6

Gi’ LOS • 4-2012

Uddannels arbejdet m

2

Af Jens Bundgaard Nielsen, selvstændig konsulent

D

e vigtigste voksne i ethvert barns liv er, i hvert fald i udgangspunktet, deres forældre.

Vi mennesker er som bekendt forskellige. Forskelligheden kendetegner os også som forældre.

Både når det gælder holdninger og forældreevne som sådan, og når det gælder uddannelse og social status.

Samtidigt er det ydermere sådan, at forældre med samme uddannelse og sociale status også er vidt forskellige, når det gælder om at varetage rollen som forældre. Der er således både gode og mindre gode forældre indenfor alle sociale grupperinger, hvad enten vi snakker om politikere, psykologer, kontanthjælpsmodtagere, tømrere, lærere, forskere, slagtere eller økonomer m.v.

Det er med andre ord ikke sådan, at man automatisk er god til at varetage forældrerollen, fordi man har en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelse eller social status i øvrigt er i realiteten ikke særligt håndfaste parametre for, hvordan man som forældre agerer eller opfører sig over for sine børn.

For eksempel giver man i daginstitutionerne ikke sjældent udtryk for, at en af de reelle udfordringer i forhold til forældresamarbejde er at få nogle af de veluddannede forældre med upåklagelig social status til at indse eller bare reflektere over, at de ikke varetager forældrerollen specielt optimalt.

Nogle børn og unge er så udsatte, at de i perioder af deres liv får nogle andre voksne end deres forældre

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

sesdilemmaer i forhold til med udsatte børn og unge som de nærmeste voksne i det daglige. Det betyder ikke, at de ikke stadig betragter deres egne forældre som de vigtigste voksne i deres liv, for det gør langt de fleste af dem, på trods af forældrenes ofte iøjnefaldende svigt og manglende omsorg .

Derimod betyder det, at nogle andre voksne i en periode bliver de vigtigste voksne i forhold til en række konkrete situationer og sammenhænge i barnets eller den unges hverdag.

Spørgsmålet er så, om man i den sammenhæng kan fastslå, at uddannelse og mere eller mindre udviklede faglige kompetencer er en absolut nagelfast forudsætning for, at de voksne, som nu skal tage over fra forældrene, er tilstrækkeligt klædt på til den konkrete opgave. Ikke bare fagligt, men også medmenneskeligt.

Også i den sammenhæng viser dilemmaerne sig imidlertid hurtigt.

For ikke bare er der betydelig forskel på, hvordan uddannede pædagoger, lærere, psykologer og socialrådgivere m.v. rent faktisk forholder sig konkret til deres arbejde med de udsatte børn og unge, når det kommer til daglig og virkelighedsnær praksis.

Der er gode og mindre gode ledere og fagpersoner indenfor alle dele af arbejdet med udsatte børn og unge.

Også selvom de har samme uddannelsesmæssige baggrund, eller selvom de bruger sammenlignelige faglige metoder. Bare spørg børnene og de unge!

Samtidigt er signalet fra politisk side, at man i de senere år netop har satset på ikke-uddannede voksne i et betydeligt omfang, når børn skal anbringes udenfor hjemmet. Med Barnets Reform er der for eksempel

»

Det er med andre ord ikke sådan, at man automatisk er god til at varetage forældrerollen, fordi man har en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.

lagt vægt på at styrke anbringelser i familiepleje, herunder slægts- og netværksfamiliepleje. Af kursusmaterialet til plejefamilierne fremgår det, at ikke alle plejefamilier nødvendigvis skal være eksperter i socialfaglige eller specialpædagogiske metoder.

Det, som plejefamilierne først og fremmest skal have evnen til, er derimod at udvikle tillidsrelationer til barnet og, som det hedder, »arbejde med, hvilke fremgangsmåder der giver mening i barnets og familiens hverdag.« En ganske rummelig fremstilling af såvel kvalifikationsgrundlaget som den konkrete opgave, kan man vist roligt sige.

En undersøgelse tidligere i 2012 foretaget af Politiken Research viste, at 45 procent af de ansatte på de socialpædagogiske opholdssteder ikke har nogen formel pædagogisk uddannelse. Og at de dermed rent uddannelsesmæssigt kan sammenlignes med en meget betydelig del af de plejefamilier, som Barnets Reform slår til lyd for, at man skal bruge i forbindelse med anbringelse af udsatte børn. Det fik blandt andet SL til at tilkendegive, at det er ufatteligt, at kommunerne ikke tager fagligheden seriøst, når man sådan godkender opholdssteder uden at skele til antallet af uddannede pædagoger på stedet. Socialminister Karen Hæk-

kerup gav i den forbindelse udtryk for, at der i hendes optik skal være, hvad hun definerede som »klare pædagogiske kompetencer til stede blandt personalet« på de socialpædagogiske opholdssteder, og at der på den baggrund er behov for at se på kompetencerne på opholdsstederne i det hele taget.

Så mens man fra politisk hold altså på den ene side har valgt at prioritere et anbringelsesområde, hvor der tydeligvis ikke bliver stillet de helt forkromede krav til fagligheden i gængs forstand, ønsker man omvendt at skærpe de faglige krav til et andet anbringelsesområde. Dilemmaerne er til at få øje på. Det står således ikke tindrende klart, hvorfor man på den ene side kan prioritere anbringelser af udsatte børn hos familier, der ikke skal opfylde egentlige faglige kvalifikationskrav, mens man på den anden side tilkendegiver, at der på de socialpædagogiske opholdssteder bør kunne stilles betydelige faglige krav til uddannelsessammensætning og formelle faglige kompetencer. Den eneste logiske begrundelse for en sådan forskelsbehandling af anbringelsesstederne ville være, at man samtidigt opstillede konkrete parametre for, hvilke typer af opgaver og udfordringer i forhold til de udsatte børn

Gi’ LOS • 4-2012

7

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

og unge det mere præcist er, at man fra politisk hold anser som så fagligt krævende, at de kun kan løses af ledere og fagpersoner med bestemte uddannelser . Og hvilke typer af opgaver det er, man mener vil kunne løses aldeles glimrende af personer uden formel faglig uddannelsesmæssig baggrund. Sådan at opgavens karakter kom til at hænge logisk og befordrende sammen med en mere konkret defineret stillingtagen til betydningen af faglige kvalifikationer i arbejdet med anbragte børn og unge i det hele taget. Eller sagt mere banalt: Hvad skal man egentlig vide og kunne i forhold til hvad, når det handler om at arbejde med udsatheden hos børn og unge?

En mere klart defineret og gennemskuelig sammenhæng mellem opgavernes karakter og udfordringer på den ene side og, på den anden side, de forventede faglige, metodiske og medmenneskelige kompetencer i relation hertil kunne være ønskelig.

Ikke mindst fordi diskussionerne om faglighed, uddannelsesmæssig baggrund og evnen til at hjælpe de udsatte børn og unge i det hele taget ellers risikerer at få mere karakter af traditionel fagpolitisk skyttegravskrig end af en tilstrækkeligt nuanceret og gensidigt inspirerende dialog om et tiltrængt fælles udviklingsperspektiv i forhold til fremtidens indsatser, når det gælder anbringelsesområdet som sådan.

Tilbage står, at de børn og unge, som det hele først og sidst handler om, kan være heldige at blive anbragt rigtigt fra starten af.

Hvadenten det er i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution. Men at de også kan være uheldige og blive anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på

8

Gi’ LOS • 4-2012

en døgninstitution, hvor de voksne, uanset formel uddannelsesbaggrund bare ikke fatter en dart af, hvad det pågældende barn eller den pågældende unge dybest set har brug for.

Det samme gælder i øvrigt i forhold til dagplejen, vuggestuerne, daginstitutionerne og skolerne. De er nemlig lige så forskellige som plejefamilierne, opholdsstederne og døgninstitutionerne, når det handler om at se og høre børnene og de unge – sådan for alvor. Så det er altså ikke kun de udsatte børn og unge, som udsættes for den forskellighed, som kendetegner de voksne, som dagligt møder børnene og de unge i dagens Danmark. Hvadenten disse voksne har den ene eller den anden uddannelse, eller slet ingen uddannelse har.

Kvalitet i arbejdet med børn og unge er ikke en abstraktion.

Tværtimod er det en meget konkret størrelse, som netop hænger sammen med de voksnes forskellighed.

Det vil sige, at kvaliteten i praksis hænger sammen med, hvordan den enkelte voksne rent faktisk agerer og reagerer i konkrete sammenhænge med barnet eller den unge. Hvad enten den voksne er forældre eller er ansat til at drage omsorg for barnet eller den unge.

At kvalitet kan defineres med udgangspunkt i konkrete handlingers betydning og effekt i forhold til de børn og unge, som det hele dybest set handler om, er ensbetydende med, at kvalitet i allerhøjeste grad kan mærkes, både når den er til stede og når den er fraværende. Bare spørg børnene og de unge!

Udgangspunktet er derfor ikke at lade spørgsmålet om uddannelse eller ikke uddannelse være det afgørende omdrejningspunkt i sig

selv, men derimod at starte med at forholde sig til, hvad det er for klart definerede typer af kvalitet, som de udsatte børn og unge som minimum skal kunne forvente sig, når de bliver anbragt. Hvis disse konkret definerede typer af kvalitet klart indikerer, at de voksne skal have bestemte former for uddannelse for at kunne honorere forventningerne til effekten af en anbringelse, er det sådan, det er. Hvis billedet derimod er mere nuanceret, er det måske på tide, at vi overvejer at tænke i helt nye baner for at få fremtidens anbringelsesstrategier til at matche de konkrete behov for kvalitet, som børnene og de unge som minimum bør kunne forvente sig i en situation, hvor deres fremtidige livsrealitet er på spil.

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

3

Historien bag uddannede og ikke uddannelse på socialpædagogiske opholdssteder Af Karin Kildedal, lektor, Aalborg Universitet

I

1976 trådte Bistandsloven i kraft og med den kom amterne ind i billedet. Det blev amternes opgave at sørge for, at der var det nødvendige antal institutionspladser til rådighed og sikre den pædagogiske kvalitet. Samtidig dukkede nye anbringelsesmuligheder op i form af socialpædagogiske kollektiver, produktionskollektiver, skibsprojekter og den professionelle familiepleje udviklede sig i disse år. På det tidspunkt var jeg selv ansat i Nordjyllands Amt som anbringelseskonsulent og var med til at udvikle disse områder. Vi konsulenter var begejstrede for de nye muligheder og kaldte det »alternativområdet«. Og hvad var det så, vi var så begejstrede for, og hvad var det alternative?

Nogle af de første kollektiver var Fjordhøj, der blev oprette i 1970 og Majgården, der blev oprettet i 1973.

I løbet af de kommende år fulgte mange lignende socialpædagogiske kollektiver efter. Den bærende idé var at forbedre den eksisterende børne- og ungdomsforsorg på baggrund af, at flere af initiativtagerne var utilfredse med det, der foregik på de traditionelle institutioner. Fælles for disse kollektiver var, at de unge og de voksne boede og arbejdede sammen. De bagvedliggende ideer byggede på solidaritet (vi er alle lige) og troen på, at en følelsesmæssig relation mellem voksne og unge ville hjælpe de unge. Netop fordi

samværet med de unge mange steder var baseret på fælles arbejde, var mange af de voksne ikke uddannede pædagoger men udannet som noget andet: Landmand, fisker, smed og meget andet. Det væsentlige i det ’alternative’ opfattede vi anbringelseskonsulenter netop som de to ting: at de voksne boede sammen med de unge, og at de arbejdede sammen med dem.

I en undersøgelse jeg gennemførte i 1995 interviewede jeg 20 voksne, der havde været anbragt i ovennævnte periode. En kvinde fortæller mig, hvordan hun oplevede forskellen på at være anbragt på en døgninstitution og det opholdssted, som hun efterfølgende flyttede ud på.

Om sit ophold på døgninstitutionen sagde hun: De var de perfekte voksne, og vi var bare de der umulige unger. De fortalte ikke noget om sig selv: at nu havde de været oppe at skændes med konen eller sådan noget. Det hele var bare godt og perfekt hos dem. Det var os, der var noget galt med altid… Det var for upersonligt. Der var ikke noget med, at de fortalte os, hvad der kunne være svært for dem. De var de perfekte, og vi var bare de dårlige. Senere bliver hun anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, hvor hun oplever noget, der giver hende et andet syn på sit liv og sine muligheder. Hun fortæller følgende: »En gang sagde han til mig: du skal fandeme ikke tro, at det bare er dig, der har oplevet alle de ting.

Så fortalte han mig om sit liv. Han var ikke uddannet pædagog men maler,

men han arbejdede som pædagog.

På det projekt blev man ansat på sine kvalifikationer og livserfaringer. Det var nogle gode voksne, der var der.

Det gode var, at vi også kunne se deres dårlige sider. Det gør man jo, når man bor sammen. Her går man og tror, at det kun er en selv, der har dårlige sider og er tosset oven i hovedet og finder så ud af, at der findes voksne mennesker, der heller ikke altid kan finde ud af deres liv. Det var en rar oplevelse for mig. At man ikke var perfekt, fordi man er voksen, men kunne klare sig selvom man havde haft problemer. Så kunne jeg jo også blive til noget.« Historien viser netop, hvad det var vi var begejstrede for og hvad vi opfattede som det ’alternative’: Børn og unge, der i døgnets 24 timer levede samme med en flok voksne, der investerede følelser og energi i dem. Selve ideen var helt anderledes end på døgninstitutionsområdet, hvor det handlede om vagtplaner og skiftende voksne. Dengang havde vi klare ideer om anbringelsesområdet: Døgninstitutioner var beregnet til at udrede og i visse tilfælde til at behandle et barn eller en ung i en periode. Men intet barn skulle vokse op på en døgninstitution. I stedet skulle de vokse op i en familiepleje, hvis de kunne rummes i en sådan.

Netop derfor var vi begejstrede for de socialpædagogiske kollektiver, fordi de udgjorde en mellemting i forhold til de børn og unge, der var for belastede til at være i en familiepleje. Disse børn fik så alligevel fik

Gi’ LOS • 4-2012

9

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

»

Uddan

...der er brug for mennesker med andre uddannelser en den pædagogiske...

Af Niels Rosendal Jensen, lektor, DPU

I

muligheden for at være omgivet af de samme voksne døgnet rundt. Hertil kom, at netop fordi nogle af disse voksne var godkendt og kvalificeret på grund af deres menneskelige kvalifikationer kombineret med nogle faglige kvalifikationer, levede børnene også i et miljø, der både havde en overordnet pædagogisk ramme men også et indhold, som medvirkede til at børnene eller de unge fik lært nogle praktiske færdigheder og var sammen med andre typer mennesker end pædagoger.

Nu ved vi jo alle, at området har forandret sig rigtig meget siden da. Der findes, mig bekendt, desværre ikke mange socialpædagogiske kollektiver, hvor de voksne bor fast sammen med børnene. Der findes rigtig mange forskellige måder at indrette sig på, hvoraf en del af disse måder til forveksling ligner traditionelle døgninstitutioner med »vagtplaner«, »overlap« og mange andre lighedspunkter. Tilbage er så, at der stadig er mange ansatte, der ikke har en pædagogisk uddannelse. Hvad mener jeg så om det?

Personlig – eller fagligt – er jeg ked af den udvikling, der er sket og ville ønske, der fandtes flere socialpædagogiske opholdssteder, hvor de voksne boede sammen med børnene. Men selvom det ikke er sådan, så mener jeg fortsat, der er brug for mennesker med andre uddannelser end den pædagogiske, fordi det kan være en enorm ressource, at børnene eller de unge kan lære forskellige praktiske ting og er sammen med mennesker, der er anderledes end pædagoger. Det forudsætter dog en meget væsentlig ting, nemlig at der er en stærk pædagogisk linje, hvis menneskesyn er i overensstemmelse med den viden, vi i dag har om, hvordan vi bedste muligt hjælper børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt.

Det forudsætter, at mennesker, som ikke er uddannede pædagoger, har et menneskesyn som er i overensstemmelse med menneskesynet bag den pædagogik, der drives på det konkrete opholdssted. Det kræver til gengæld, at der er en stærk pædagogisk linje og en lige så stærk ledelse, der sørger for, at samværet og samspillet mellem børn, unge og voksne ligger indenfor de rammer, der er udstukket.

kølvandet på kiks, fejltagelser og vag indgriben i den offentlige sektor (her især anbringelser uden for eget hjem) slås der på tromme for mere uddannelse.

Eventuelle skandaler ender stort set op i samme automatreaktion: fyr lederen og uddan personalet.

Derved personificeres hele området, og fremstillingen minder om en Danmarkshistorie med retouche. Alt hvad der i øvrigt måtte pege i andre retninger, tages ikke op.

Der kunne f.eks. peges på vort samfunds almene kultur i forhold til børn eller unge, vi opfatter som unormale, normeringer, arbejdsvilkår, lovgivningsmæssige opstramninger, kontrolhysteri og andre grundvilkår for at udføre et lønnet arbejde med sårbare og udsatte mennesker.

Som uddannelsesmenneske er det naturligvis liflig musik i mine ører at høre mantraet: uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Men der er i det mindste en alvorlig hage ved det glade budskab, nemlig at det ikke er alle, der med en passende indgangsbillet (den pædagogiske grunduddannelse) faktisk er egnede til jobbet. Det gælder i øvrigt på mange andre områder, men i dette tilfælde er det særlig

5

10

Gi’ LOS • 4-2012

Mangfoldig Af Torben Jørgensen, leder, Opholdsstedet Ulvskov

P

å opholdsstedet ULVSKOV arbejder vi med anerkendende relationspædagogik. Denne arbejdsform sætter store krav til personalets faglige og personlige kompetencer. Bare for at nævne nogle, så kræver det en robust og stærk personlighed; men samtidig kræver det også, at man som voksen besidder rummelighed og omsorg.

Det kræver, at man som voksen er tydelig og vedholdende; men også at man er kærlig og overbærende.

Disse personlige kompetencer findes blandt mange uddannede pædago-

>

4

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

nnelse

delikat, fordi netop dette arbejde med mennesker forudsætter ting, som vi ikke kan være sikre på, at uddannelse faktisk medfører.

Det drejer sig om empati, konkret kendskab til personer og situationer plus praktisk sans, altså både fornemmelsen for og færdighederne til at løse komplekse situationer i hverdagen.

Kort sagt: et er at have de formelle kompetencer, noget andet er eller kan være, om man er motiveret for arbejdet. Desuden taler meget for, at det også drejer sig om have personlige erfaringer, der kan bruges i arbejdet.

Det kunne man kalde at være et dannet menneske, der har prøvet både knubs og medvind i livets skole. Fra egne forskningsarbejder har det forekommet slående, at de unge først og fremmest efterlyste ’mennesker’ og ikke pædagoger. Det indebærer jo ikke at være en glad amatør som alternativ til at være uddannet, men måske i højere grad situationsfornemmelse og en habitus, der modsvarer de unges behov.

En måde at nuancere debatten på er at skelne mellem praksisviden, professions- viden og forskningsviden. Det indebærer nemlig at kunne få øje på, at behovene for viden er stærkt varierede, og at en professionsuddannelse som

mindstemål må kunne leve op til kravene om at formidle professionsviden og forskningsviden. Derimod kan man ikke i en uddannelsessammenhæng lære, hvordan man skal handle i praksis. Pædagogisk praksis kan derimod betragtes som lokalt situeret handlekompetence, der er underlagt særlige sociale handlemønstre, nemlig de sociale processer, der er afhængige af en professionel kultur på arbejdsstedet.

Vellykket professionalisering er således udtryk for en professionel habitus, som kan iagttages eller findes relativt hyppigt i praksis. Trods denne forkortede fremstilling vil min konklusion være: Gennem grunduddannelsen kan man ikke formidle professionel handlekompetence i en omfattende og prægende forstand. En professionshøjskole kan alene formidle viden. At tro på at kunne formidle professionel handlekompetence gennem uddannelsessystemet kan sammenlignes med tanken om at lære havsejlads i svømmehallen. Uddannelse kan mangt og meget, men i dette tilfælde kan uddannelse især bidrage til at udruste de studerende med viden og kundskaber, som udgør en bestanddel af de professionelle ressourcer og ligeledes en bestanddel af den professionelle kultur.

Uddannelse er set i dette lys hverken almægtig eller afmægtig i forhold til praksis.

hed ger, men det er ikke noget du som sådan LÆRER på seminariet. Derfor er det at have en pædagogisk uddannelse ikke ensbetydende med, at man er velkvalificeret til at arbejde på et opholdssted for unge med sociale og følelsesmæssige problemer. Disse personligheder kan være til stede hos en tømrer, murer, slagter, kok, socialrådgiver o.s.v. Det er lige så meget personligheden, der er vigtig og ikke kun uddannelsen.

Vi finder det vigtigt, at der i personalegruppen er en stor mangfoldighed, således vi har flere strenge at spille på i forhold til at nå de unge.

Der er unge, der har nemmere ved at være sammen med en voksen

omkring eksempelvis praktiske projekter, hvor det er aktiviteten, der er i centrum frem for en mere følelsesmæssig kontakt. Det kan ydermere være givtigt at have medarbejdere, der kan stå for cykel-/ knallertværksted, træværksted o.l. som kan motivere den unge til at komme op om morgenen og evt. hjælpe den unge til at se mulighederne i at komme i praktik indenfor håndværkerfaget eller støtte til tage en uddannelse indenfor området.

Det optimale er selvfølgelig, hvis disse håndværkermæssige kvaliteter kunne findes hos en person, der har en pædagogisk uddannelse; men sådan ser virkeligheden ikke altid ud.

Derfor mener jeg, at et kombination af uddannede og uuddannede er det optimale for at opfylde de unges behov, og det giver en dynamisk og mangfoldig personalesammensætning. Det kræver selvfølgelig, at man i personalegruppen ser positivt på disse forskelle og bruger de forskellige ressourcer positivt. Der vil være situationer, hvor det er nødvendigt at hjælpe med eksempelvis det skriftlige arbejde omkring en statusrapport.

Det er vigtigt, at der på opholdsstedet er fokus på faglig opgradering/udvikling i form af supervision, kurser og efteruddannelse således fagligheden og et højt professionelt niveau er til stede og hele tiden forbedres.

Gi’ LOS • 4-2012

11

6

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

Uddannelse, profession Af Jan Jaap Rothuizen, lektor ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA UC

P

ædagogisk arbejde med anbragte børn og unge er kompleks. Der er meget på spil for de unge. Hvordan indsatsen bliver, er blandt andet afhængig af de erfaringer, som man har gjort sig på det konkrete sted. Der er en tilgang, en kultur, og man vil anstrenge sig for at finde ud af, hvordan den unge kan blive deltager på stedet.

Deltagelse er en forudsætning for, at den unge kan få gavn af tilbuddet.

Deltagelse alene er ikke nok; den unge skal også kunne udvikle sig selv, være mere end deltager; det forudsætter, at han også oplever at blive set og får plads til udvikle sig.

Han skal selv. Dernæst er der sikkert noget, han kan blive bedre til: noget der værd at vide, noget der er værd at kunne. Man arbejder med de unges socialisering, med deres subjektificering og med deres kvalificering. På alle tre områder har man pædagogiske mål – noget man vil den unge. For at kunne sætte de mål, må man bl.a. vurdere, hvad der er passende for netop denne unge.

Derfor laver man udredning, ind imellem også med hælp af andre specialister, fx. fra det sundhedsmæssige eller psykiatriske område. Og man orienterer sig om, hvordan andre har gjort, hvilke erfaringer de har gjort sig.

Målt på hver af de tre domæner: socialisering, subjektificering og

12

Gi’ LOS • 4-2012

kvalificering, gør det ikke. De vil ind imellem være i konflikt med hinanden. Går socialiseringen ud over subjektificeringen? Eller omvendt?

Er det sådan, at man ved at være så opsat på at lære ham noget bestemt forhindrer ham i at være deltager?

Eller er han så meget deltager, at han mister motivationen for at kvalificere sig til noget andet? Der er konflikt og spænding mellem de tre områder, ligesom der er mulighed for synergi.

Medarbejderen skal ikke bare være kompetent til at gøre det ene og det andet, han skal også kunne vurdere, hvornår det er passende at gøre hvad. Den evne er ikke en kompetence, det er dømmekraft. Dømmekraft er en etisk sans, en evne til at træffe de rigtige valg.

Nogle mennesker er klogere end andre. I tv-serien Matador har Mads Skjern kun øje for sin søns kvalificering. Maud Varnæs er kun optaget af socialisering. Grisehandler Oluf Larsen og konen Katrine er måske dem, der menneskeligt set synes at være de klogeste. Dømmekraft er ikke et spørgsmål om uddannelse.

Der findes både uuddannede med en god dømmekraft og uddannede med en svigtende dømmekraft.

Uddannelse kan ikke give svar på, hvad man skal gøre i de konkrete situationer, men uddannelsen kan hjælpe til med at åbne øjnene for muligheder. Uddannelse kan bidrage til, at man ved, hvor man kan lede, når man har svært ved at finde vej. Uddannelse kan bidrage til, at man mere systematisk undersøger og udvikler. Émile Durkheim, den sociolog der satte professionstemaet på dagsorden for mere end hundrede år tilbage, mente, at professioner varetager

opgaver, som på grund af arbejdsdelingen ikke længere varetages af alle. Opgaven varetages på vegne af fællesskabet, og det medfører en forpligtigelse. Den professionelle har en pligt til at varetage opgaven, så han lever op til den normative standard, der gælder for det arbejdsområde, han arbejder indenfor. En pædagog forpligtiger sig til ’god opdragelse’, eller ’god pædagogik’, og udvikler sin dømmekraft i forhold til det.

Durkheim skriver også: »for at denne pligtfølelse for alvor kan blive en del af os, må der være en gruppe, der hele tiden minder os om den, og især, når vi – som så ofte sker – er fristet til at vende det døve øre til«. Durkheim lægger på den måde professionaliteten i professionsgruppen, der skal ’hjælpe’ den enkelte medarbejder til at huske sin ’pligt’ – her pligten til ’god opdragelse’. Durkheim siger, at kritik er altafgørende vigtig.

Uddannelse kan være med til, at man bliver god til at stille spørgsmål og lede efter svar i forhold til, hvad ’god opdragelse’ er. Det er et plus med medarbejdere, der er veluddannede i den henseende og for eksempel kan skelne mellem socialisering, kvalificering og subjektificering.

Væsentligst for arbejdets udførelse er, at der er et professionsfællesskab i Durkheims forstand, dvs. en kultur hvor man kritiserer, minder hinanden om sin pligt til ’god opdragelse’ og forfølger og undersøger spørgsmålet, hvad det konkret er.

I en undersøgelse af pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af fagidentitet, har vi fundet frem til, at den nuværende uddannelse langt fra er optimal. De studerende vænner sig ikke til at tænke om pædagogisk

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

nalitet og dømmekraft arbejde, så de vedvarende og gentagende forholder sig til pædagogisk arbejde, som det at være ledsager i den enkeltes selvopdragelse og tilblivelse som menneske. Det viser sig bl.a. i praktikken, hvor det ofte handler om at tilegne sig ’institutionens perspektiv’: hvordan man gør her på stedet. Det hører til sjældenhederne, at en praktikvejleder sammen med

den studerende kommer hele vejen rundt om en situation. Oftest taler de om, hvad der skal til for, at en bruger tilpasser sig (socialiseres), lærer noget bestemt (kvalificeres) eller føler sig anerkendt (subjektificering) uden at tematisere konflikter, synergier og dømmekraft, men som om det ene automatisk medfører det andet.

Det væsentligste ved ’det profes-

sionelle’ er at man minder hinanden om sin pligt. Pligten kan kun udføres gennem dømmekraft –som ikke nødvendigvis er i fokus i uddannelsen, og som også kan være til stede uden uddannelse. Mangel på professionalitet i den forstand er ikke begrænset til steder, hvor der arbejder uuddannede, den findes også på steder, hvor der overvægt af uddannede.

7

Faglighed på opholdsstederne Af Berit Buch, leder, Semaiskolen

L

ige nu er der et godt fokus på opholdsstederne, deres pris og den faglighed, der udøves på stedet – og med rette.

Hvis vi fortsat skal være et kvalitativt supplement til andre behandlingsmuligheder, skal vi med oprejst pande kunne sikre, at de børn vi får betroet, også får den bedste kvalitative behandling.

Over årene er der sket en stor ændring i, hvem der henvises til døgnbehandling. Der er opstået mange pædagogiske og behandlingsmæssige tilbud, der gives i eget hjem. Der er ingen tvivl om, at i de familier hvor der er evne og vilje til at samarbejde med fokus på at skabe bedre vilkår for barnet, i de familier er den ambulante metode den oplagt mest skånsomme for barnet.

De forbliver i eget netværk, i en familie, de kommer ikke til at føle sig som problembarnet, der bliver sendt

»

...det må være en betingelse, at medarbejdere der arbejder med udsatte børn har den fornødne pædagogiske baggrundsviden...

bort, de oplever ikke savnet af forældre og søskende, venner og netværk.

Men de børn hvis forældre ikke evner, magter eller har overskuddet til at indgå i et sådant arbejde, eller hvor børnene er havnet i et betændt miljø, – de børn har brug for at få et døgntilbud.

Derfor er vores målgruppe karakteriseret ved børn, hvor forældrene har manglende forældreevne og tit samarbejdsevne. Samtidigt er børnenes problemkompleksitet væsentligt større end hidtil, og tidspunktet hvor børnene anbringes bliver senere, da de ambulante behandlinger skal være forsøgt først.

Disse børn har brug for professionelle voksne, der via deres grunduddannelse har en forståelse og indsigt i barnets handlemønstre og teoretisk viden om interaktion med børn med diagnoser. Med den viden er pædagogerne klar til at stille relevante krav og vise forståelse i det omfang barnets nærmeste udviklingszone kræver.

Derfor er det vigtigt, at de medarbejdere, der får betroet et barns udvikling i deres hænder har den fornødne pædagogiske kompetence og uddannelse.

Hos os er det et krav, at kontaktpersoner til alle vores børn er uddannede pædagoger. Samtidigt prioriterer vi også, at de ansatte har et fag / eller en interesse med sig, så barnet kan blive udfordret på andre områder.

Vores ansatte har som oftest en uddannelse som tømrer, mekaniker, instruktør i et fritidsområde el. lign. samtidigt med en pædagoguddannelse. Herved sikrer vi, at vi kan

Gi’ LOS • 4-2012

13

>

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

tilgodese det enkelte barn via en pædagogisk forståelse, men også give barnet faglige / praktiske udfordringer.

Vi har ikke en bestemt pædagogisk tilgang til vores elever. Vi forsøger hele tiden at tilpasse den pædagogiske indsats i forhold til barnet med indhold af relationspædagogik, anerkendende pædagogik, ressource arbejde ud fra nærmeste udviklingszone. Vandrepædagogik og konsekvenspædagogik er med til at sikre, at vi skaber basis for, at de andre pædagogikker får plads at udfolde sig i.

På Semaiskolen sikrer vi en løbende opdatering, dels med undervisning af alle ansatte af relevante foredragsholdere, og dels ved at sende enkelte ansatte på specialkurser, så vi sikre at kontaktpædagogerne har den nødvendige viden i forhold til ’deres barns’ problemkompleks.

Som opholdssted søger vi hele tiden viden om udviklingen indenfor vores område, og deltager bl.a. i »Hvad Virker« og Socialministeriets dokumentationsprojekt for kriminalitetstruede unge.

Vi er blevet akkrediteret to gange, og de processer akkrediteringen har sat i gang har sikret, at vi har fået skriftliggjort vores ydelser. Vi ser det at være akkrediteret som et godt og stærkt supplement til den enkeltes pædagoguddannelse, da denne fastholder medarbejderne i deres faglighed. Vi har via akkrediteringen fået opbygget en faglighed, der sikrr,e at vi bla. løbende evaluerer ydelser, medinddragelse, og at vi har en viden, der modsvarer børnenes behov. En akkreditering af stedet er samtidigt et godt redskab til at sætte nye ansatte ind i vores måde at arbejde på. Vores akkrediteringsmateriale bliver udleveret til nye ansatte, så de hurtigt kommer ind i vores arbejdsgange til glæde for både børn og kollegaer.

Vores hverdage er aldrig ens, og vi kan hurtigt blive revet med af det der foregår og glemme skriftligheden.

Men netop det skrevne ord er vores dokumentation for godt arbejde. Akkrediteringen holder os fast i tidsterminer, og vores journalsystem er blevet udbygget, så vi hver dag vægter børnene i forhold til deres personlige fokusområde, og løbende kan følge barnets udvikling og dermed tilrette pædagogikken.

Men for at kunne observere, lave status og vurdere et barn, kræver det en faglighed at tolke på barnets handlinger – et barns handlinger kan forstås på en anden måde, hvis man har en teoretisk forforståelse – så derfor er det vigtigt for barnet, at det bliver set og vurderet med de rette faglige briller.

Som leder af Semaiskolen er jeg stolt af vores faglighed, og mener helt klart, at det må være en betingelse, at medarbejdere der arbejder med udsatte børn har den fornødne pædagogiske baggrundsviden, som pædagoguddannelsen giver. Når vi selv fejler noget søger vi specialister i vores problemstillinger, og tager ikke til takke med folk uden professionel viden – det samme må gælde for vores udsatte børn.

14

Gi’ LOS • 4-2012

Bedst egn Af Benny Lihme, redaktør, Social Kritik

D

enne artikels overskrift baserer sig på en bevidst valgt falsk modstilling. På samme måde som den traditionelle og meget brugte modstilling uddannet eller ikke-uddannet gør det.

De fleste opholdssteder vil selvfølgelig, som det ideelle, ansætte de bedst egnede til opgaven som samtidig har en uddannelse som pædagog. Og hvad diskussionen uddannet eller ikke-uddannet angår, er den falsk i den forstand, at de der stiller det op på den måde, har et indsnævret og konservativt syn på, hvad uddannelse er. Når de siger uddannet, mener de jo en professionsbachelor uddannet på et statslig eksamenskontrolleret VIA University College (tidligere kendt som pædagogseminarium, tidligere igen som socialpædagogisk seminarium). Den form for socialpædagogisk uddannelse, som har været forbundet med døgninstitutionel praksis, eksisterer ikke mere.

Selv betegnelsen socialpædagogik er forsvundet fra statens pædagogiske uddannelsestænkning. I hele tre ministres opråb for en en bedre pædagogisk uddannelse, primært til daginstitutionerne men også til »anbringelsessteder«, ser man forgæves efter det socialpædagogiske, som end ikke er nævnt i forbindelse med »det særlige område specialpædagogikken« (Antorini, Østergaard og Hækkerup i Politikens kronik »Veluddannede pædagoger er alfa og omega« den 13.11. 2012).

For så vidt der findes opholdssteder, hvor medarbejderne overhovedet ikke har været i nærheden af uddannelse, er det selvfølgelig problematisk. Men det er også problematisk, at opholdssteder med megen intern uddannelse, rækkende fra kollegial og ekstern supervision over pædagogiske temadage til decideret certificerende uddannelse og brug af en reflekteret form for praksislæring på jobbet, bliver karakteriseret som værende uden uddannede medarbejdere.

I den sort-hvide diskussion om uddannet eller ikke-uddannet overser kritikerne af opholdssteder med »ikke-uddannede« (bevidst?), at mange af disse

>

8

Tema: uddannelse, kompetencer og faglighed

»

Debatten om uddannede eller ikke-uddannede pædagoger har langt fra været saglig

net eller uddannet? opholdssteders medarbejdere skam har uddannelse, bare ikke fra et VIA University College. Som i det private erhvervsliv i øvrigt, er der de senere år opstået et stort privat pædagogisk uddannelsesmarked, som typisk uddanner til konkrete jobs. Meget af denne markedsbaserede uddannelse er i øvrigt opstået på grund af svagheder ved og huller i den statslige tunge bureaukratiske uddannelsesverden, som har svært ved eller er langsom, når det kommer til spørgsmålet om fornyelse.

Debatten om uddannede eller ikke-uddannede pædagoger har langt fra været saglig. Man har således kunnet se det store paradoks, at Socialpædagogernes formand Benny Andersen først fremfører en meget alvorlig kritik af generalist pædagoguddannelsen, som han og forbundet mener er helt uegnet, når det kommer til at uddanne til specialområderne, herunder området for anbragte børn og unge. SL er så utilfreds med den eksisterende uddannelse med titlen professionsbachelor som pædagog, at de har udarbejdet et eget (interessant) alternativt forslag til en selvstændig socialpædagogisk uddannelse.

Vi ser altså her, at en civil samfunds aktør, en fagforening, kommer ind som spiller og vil udfylde et hul i en statslig uddannelse. Det er på den baggrund barokt, at fagforeningen som kritiker af uddannelsen samtidig står frem og forlanger af opholdsstederne, at disse skal tvinges til at ansætte en bestemt procentdel af de ubrugelige professionsbachelorer (vist nok 60 procent af en samlede personalegruppe).

Hvorfor skulle en ansvarlig opholdssted leder dog optræde så uansvarligt at ansætte ikke kvalificerede, bare fordi de har tilbragt nogle år på et VIA University College?

Opholdsstedslederen har jo ikke kun egne erfaringer at støtte sig til, selv Socialpædagogerne erkender, at den

eksisterende uddannelse ikke uddanner godt nok til specialområderne. Sagkundskaben har talt....

I de tre ministres kronik i Politiken bliver kvalitetsløftet af pædagoguddannelsen først og fremmest forbundet med måling af de studerendes præstationer under uddannelsen og en mere vidensbaseret undervisning som oplæg til en vidensbaseret pædagogisk praksis. Ministrene ser gerne, at dette løft sker i kraft af »flere undervisere på ph.d. niveau«.

Problemet her er, at dette er tro mere end det er vidensbaseret. Hvad angår f.ex. utilpassede unge, er der en overvældende evidens for, at højere akademiske grader ikke er ensbetydende med bedre pædagogik. En kortlægning – hvorfor vil ingen foretage en sådan? – af de sidste 25 års anbringelser, vil med sikkerhed vise, at jo vanskeligere de unge er, jo mere fraværende er medarbejderne med akademiske uddannelser i praksis omkring disse unge.

Det er uhyre vanskeligt at få denne diskussion i gang med fortalerne for flere (nu af ph.d.’ere) uddannede pædagoger: hvorfor er der så mange døgninstitutioner med uddannede pædagoger, som sender deres mest utilpassede børn og unge videre til opholdssteder med »ikke-uddannede«?

Indtil der findes en velfungerende professionsbachelor uddannelse, som kvalificerer socialpædagogisk, bør diskussionen om uddannede eller ikke-uddannede finde et fornuftigt leje. Som Karsten Tuft skriver i »Pædagog – historien om uddannelsen« (www.leksikon.org, 2012), leder pædagoguddannelsen stadigvæk forgæves efter en særlig kompetence, der kan fundere pædagogprofessionen på et færdighedsmonopol. Alligevel er der stemmer i debatten, der lyder som om et sådant fast grundlag for uddannelsen findes. Når disse stemmer, til tider i et hysterisk stemmeleje, retter sig mod opholdsstederne og de »ikke-uddannede«, er det som at kaste med sten, selv om man selv bor i et glashus.

Den fornuftige leder af et opholdssted bør indtil videre lade sig lede af den meritokratiske arv efter Platon, dvs. ansætte efter evne og færdigheder.

Gi’ LOS • 4-2012

15

Ministerbesøg – karen hækkerup

Medlem af Brugerrådet, Henrik Lawaetz, var med i velkomstkomiteen og til at vise Karen Hækkerup rundt på Søholm.

Direkte dialog med ministeren Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har besøgt det private botilbud Søholm og det private opholdssted Dueslaget. Det kom der rigtig meget godt ud af.

For ministeren, beboerne og de to steder.

16

Gi’ LOS • 4-2012

Af Stig Andersen, journalist

F

or Martin Cohr Caspersen kom der noget særdeles konkret ud af det, da Karen Hækkerup den 25. september besøgte bo- og aktivitetsstedet Søholm ved Kirke Såby på Sjælland. Ministeren inviterede nemlig også ham og de øvrige beboere på Søholm ind og besøge hende på Christiansborg. Et sådant besøg vil Martin benytte til at diskutere videre

med ministeren om et helt konkret problem. »Under besøget på Søholm fik jeg talt med Karen Hækkerup om, hvad unge som jeg skal gøre i fremtiden, når det handler om bolig«, fortæller Martin. »Jeg foreslog hende, at der blev oprettet et bofællesskab til unge, som er kærester, hvor der stadigvæk er personale, men hvor jeg kan leve mit eget liv sammen med min kæreste«.

Ministerbesøg – karen hækkerup

»Jeg har fundet den pige, som jeg rigtig gerne vil være sammen med.

Vi er forlovede, og vi skal giftes«, fortsætter Martin. »Og jeg kan ikke være tjent med at skulle leve et liv, hvor jeg hele tiden skal køre frem og tilbage mellem hendes lejlighed i Viby og min lejlighed her på Søholm.

Der, hvor min kæreste bor, er der ikke nattevagt, det er ikke så rart, og min kæreste kan ikke flytte ind til mig i min lejlighed på Søholm«.

Så det du talte med ministeren om var at få etableret et bofællesskab, hvor du kan flytte sammen med din kæreste? »Lige præcis. Men hvor der stadigvæk er en forstander, ligesom vi har på Søholm, og personale, som vi kan have daglig kontakt med. Og så skal der være en nattevagt. Jeg har brug for den tryghed, der er ved at bo et sted som Søholm. Men jeg vil også gerne leve et normalt liv«, siger Martin, som ligesom sin kæreste lider af epilepsi.

Hvad sagde Karen Hækkerup til dit forslag? »At hun ville tage det med ind på ’Borgen’. Og hun har jo indbudt os til at komme ind og besøge hende på Christiansborg. Det glæder vi os til. Ved den lejlighed vil jeg følge op på mit forslag om et bosted for kærester«, fastslår Martin.

pigerne også gerne ville bo sammen med sin kæreste. Jeg synes bestemt, man må se på, om indsatsen på dette felt kan blive bedre, og jeg er helt indstillet på at snakke videre med Martin om mulighederne, når han sammen med de andre på Søholm kommer ind og besøger mig på Christiansborg«.

»Jeg fik lov til at være med helt inde« Som formand for Brugerrådet på Søholm var det Martin, der sammen med Brugerrådets øvrige medlemmer, Charlotte Larsen, Marc Søndergaard og Henrik Lawaetz, der tog imod Karen Hækkerup, da socialog integrationsministeren ankom til Søholm i ministerbilen, en stor Audi.

Det var også ministerbilen, der blev det første, Karen Hækkerup blev konfronteret med, men hun forsikrede Martin og de andre om, at det jo kun var en, hun havde til låns som minister. Hendes egen bil er en Skoda, fortalte hun Brugergruppens medlemmer.

Karen Hækkerup har i sin tid som social- og integrationsminister markeret sig kraftigt med et ønske om at gøre en indsats for de udsatte

grupper i samfundet, og den 25. september tog hun imod en invitation om at besøge bostedet Søholm ved Kirke Såby og opholdsstedet Dueslaget i Hvalsø på Sjælland. Det blev en god dag både for ministeren og for de to medlemmer af LOS. »For det første fik jeg lov til at se et sted, der fungerer rigtig godt«, siger Karen Hækkerup. »Men jeg fik også lejlighed til at høre, hvad det er for tanker, de tumler med. Om deres kærlighedsliv, om deres fremtid, om forholdet til forældrene og om, hvordan det er at være ’dem’. Det var meget givende, for det var mere end bare at se en institution. Jeg fik lov til at være med helt inde hos de mennesker, som det handler om. Det var jeg rigtig, rigtig glad for«.

Også Søholms forstander, Søren Olsen, var glad for minister-besøget.

Både på beboernes og institutionens vegne. »Det var vigtigt, at vores brugere fik en fantastisk dag«, siger Søren Olsen. »Og for mig var det godt at vise, at vi også inden for det private område kan lave nogle fornuftige tilbud.

Der er og har været en hetz mod det private område. Derfor er det fint, at vi bliver kendt i det politiske system«.

Karen Hækkerup vil snakke videre Og hans forslag blev taget med ind på ’Borgen’ af Karen Hækkerup. »Det gjorde jeg«, siger Karen Hækkerup, »og jeg lagde meget mærke til, hvad Martin fortalte. Hans ønske kommer lige oven på den tv-udsendelse, der hedder »Undskyld vi er her«, som handler om tre piger med Downs syndrom, hvor den ene af

Det var formanden for Brugerrådet, Martin Cohr Caspersen, der bød velkommen, da Karen Hækkerup ankom til Søholm.

Gi’ LOS • 4-2012

17

>

Ministerbesøg – karen hækkerup

Lene Pedersen havde haft travlt med at rydde op i sin lejlighed, så hun kunne vise den frem og fortælle om livet på Søholm.

Besøg hos Lene og Rasmus På Søholm blev Karen Hækkerup vist rundt af Brugerrådets medlemmer. I den gamle lejlighedsfløj besøgte ministeren Lene Pedersen, som var den første beboer på Søholm, efter at der i 2002 blev indført døgndækning på stedet. Hun havde fået ryddet grundigt op i sin lejlighed og fortalte stolt, hvordan hun havde det med at bo på Søholm.

Alle lejligheder på Søholm er 2-værelses lejligheder, både i den gamle og den ny afdeling. Og i Søholms nye fløj besøgte ministeren Rasmus Dehn i hans lejlighed med udsigt over den midtsjællandske natur. Både for Lene Pedersen og Rasmus Dehn var det første gang, de havde besøg af en minister, og for Rasmus var ministerbesøget så overvældende, at han måtte smide sig på sengen for lige at samle sig om, hvad han havde oplevet – næsten inden ministeren var ude af hans dør igen.

Før Brugerrådet bød på kaffe i spisestuen på Søholm var en meget nysgerrig Karen Hækkerup rundt og se stedets forskellige værksteder og de aktiviteter, der er på Søholm. Og

18

Gi’ LOS • 4-2012

Martin, Charlotte, Marc og Henrik fortalte stolt om det hele.

Da kaffen var hældt op, blev det til en rigtig god snak mellem ministeren, Brugerrådets medlemmer og Søholms forstander, Søren Olsen. Og der blev tid til mange emner i den lille time, der var til rådighed.

Intens snak ved kaffebordet Det blev til en snak om Søholms seneste rejsemål, Tyrkiet, som Karen Hækkerup kunne fortælle, at hun også havde besøgt sammen med sine børn. Om den daglige køkkenog serveringstjans på Søholm, som – heldigvis – ikke omfatter opvasken, om musik, juletraditioner, brugernes indtægter og hvad de betaler for at leve og bo på Søholm, om Søholm som et sted, hvor nogle arbejder og hvor andre kører udfra til et job ude i byen hver dag, om Brugerrådets indflydelse, som bl.a. omfatter, at det er med ved ansættelser på Søholm.

Og mange andre ting.

Det var også under kaffen Martin fortalte en meget lydhør Karen Hækkerup om sin kæreste og deres planer om at blive gift. Og altså fremsatte ønsket om et sted, hvor

de kunne bo sammen. Men der blev også tid til, at Karen Hækkerup fortalte om sit arbejde i Folketinget og som minister. Besøget fandt sted dagen før hun offentliggjorde sin nye tilsynsreform, som hun gav et ord med på vejen. »Det er vigtigt med et godt tilsyn, for alle, der bor på steder som Søholm, skal have det godt. Så jeg vil være ’skrap’, forsikrede hun Brugerrådets medlemmer.

Også Henrik Lawaetz fra Brugerrådet havde en indgående snak med ministeren. Han er en af de ældste på Søholm, og han ville gerne vide, hvad der skulle ske med sådan nogle som ham, når de bliver gamle. Og han fortalte Karen Hækkerup, at han selv gerne ville i et slags oldekolle. Hun fortalte ham, at det var noget, der blev arbejdet med, for »det er trist, når folk kommer for tidligt på plejehjem. Så bliver de for hurtigt gamle«, sagde hun. Og hun og Henrik kunne hurtigt enes om, hvor vigtigt det er at finde gode løsninger, også for de gamle.

Henrik fik også en rigtig god snak med ministeren om sin 87 år gamle mor, som bor i Hellerup, og som, selv om Henrik helst vil blive boende på Søholm, gerne vil have ham til at flytte hjem. Men Karen Hækkerup støttede ham i, at han har ret til sit eget liv.

Flere sager tages op Det blev en god snak. Med en både meget interesseret og medlevende minister og fire fortællelystne – og lidt stolte – medlemmer af Søholms Brugerråd. »Det var en kæmpe oplevelse for beboerne. De var stolte over at modtage ministeren og at vise Søholm frem. Og de er stolte over, at der er en minister, som vil komme og besøge dem. Det, at ministeren har været her, det kan Brugerrådets medlemmer bruge. Det er ikke institutionen Søholm, hun har besøgt. Det er dem«, siger Søholms forstander, Søren Olsen.

>

Ministerbesøg – karen hækkerup

»Det var en god snak, vi havde med Karen Hækkerup, og det var det for os alle«, siger Martin Cohr Caspersen. »Hun lyttede jo rigtig meget til, hvad vi fortalte hende«.

Midt i besøget blev det ene af Brugerrådets medlemmer, Marc Søndergaard, afhentet og måtte forlade snakken med Karen Hækkerup. Han skulle hjem. Men inden nåede han at stille spørgsmålet til Karen Hækkerup: Hvorfor må jeg ikke få lov til at bo på Søholm. Han kommer der hver dag for at deltage i stedets aktiviteter, og det er på Søholm, han gerne vil bo. Også den korte snak bliver der nu fulgt op på efter ministerbesøget. »Den sag bliver fulgt op af Marcs forældre«, fortæller Søren Olsen. »De ringede dagen efter og spurgte, om det kunne være rigtigt, at Marc havde talt med Karen Hækkerup.

Ja, det er da rigtig nok, kunne jeg jo svare«. »For dem har spørgsmålet om, hvor Marc skal bo, været en langvarig proces«, siger Søren Olsen. »Marc er fra Roskilde, han vil allerhelst bo på Søholm, men Roskilde har tilbudt ham et andet sted. Tilsyneladende fordi Roskilde Kommune har besluttet, at kommunen ikke vil anbringe nogen uden for deres egen kommune. Og Søholm ligger i Lejre Kommune. Den sag bliver nu taget op igen«.

Døren er blevet åbnet Hvad kan Søholm bruge ministerbesøget til? »Med ministerens besøg oplever jeg, at vi nu har en adgang til politikerne«, siger Søren Olsen. »Det at få sat ansigter på, at ministeren har set stedet og har et billede af, hvem vi er, hvis vi kontakter hende, er en kæmpe fordel. Og alene den kendsgerning, at der nu er ’åbnet en dør’, kan da inspirere mig til at følge ministerens besøg op«.

»Jeg har en række ønsker, som jeg gerne vil i kontakt med ministeren om. Bl.a. den netop offentliggjorte tilsynsreform, som jeg overordnet synes er god, men som der også er ting i, vi bør diskutere. F.eks. momsproblematikken. Den kommunale sektor må løfte moms af deres ydelser, det må vi ikke som selvejende institution. Det betyder, at det, vi skal betale 125 kroner for, det betaler det offentlige kun 100 kroner for. Så kan priserne jo ikke sammenlignes«. »En anden ting er, at vi har pædagogstuderende som halvårspraktikanter i det, der hedder lønnet praktik. I den offentlige sektor får man refunderet 50 procent af lønnen, når man tager en pædagogpraktikant.

Det får vi ikke som private«, siger Søren Olsen.

Glæde over LOS-initiativet Efter besøget på Søholm kørte Audien med ministeren til Hvalsø, hvor Karen Hækkerup besøgte opholdsstedet Dueslaget, som er et opholds- og behandlingssted sted for unge med personlighedsforstyrrelser. Også her fremhæver lederen, Sindy Flengmark, nødvendigheden af, at der skabes et andet billede af den private sektor. »Det var et godt initiativ fra LOS at få ministeren til at besøge os, for der er brug for at nuancere det billede, der er af de private opholdssteder.

Det er lidt negativt«, siger hun. »Ministerens besøg var en mulighed for os til at vise, at vi laver noget, der fungerer godt, og som efter vores opfattelse er et vigtigt stykke arbejde. Jeg synes, det er dejligt, at Karen Hækkerup tager sig tid til at tage ud og se tingene«, siger Sindy Flengmark.

Også på Dueslaget blev Karen Hækkerup vist rundt. Det er et bosted, hvor mange af de unge, som Sindy Flengmark fortalte ministeren,

»er kaotiske og personlighedsforstyrrede«, altså »unge, der har det rigtig dårligt«, og flere af dem har før opholdet på Dueslaget været indlagt på psykiatriske afdelinger. De unge er ude af det psykiatriske system, når de kommer på Dueslaget, men de er ikke færdigbehandlede, og Karen Hækkerup blev derfor også orienteret om det samarbejde, som Dueslaget har med det psykiatriske system. »Det er ikke nok at være kærlige overfor disse unge mennesker, der er også brug for en dybdegående psykologisk forståelse og indsigt«, forklarede Sindy Flengmark.

Natacha fortalte sin historie Efter at have set stedet, de unge beboeres værelser og en lang og grundig snak med Dueslagets ledelse og ansatte, var der kaffebord med hjemmelavet lagkage, hvor også nogle af Dueslagets beboere var med, og hvor de fortalte ministeren om deres liv og deres problemer. I en meget direkte dialog fortalte de unge bl.a. , hvordan de »pludselig følte at der var noget galt med mig«, og hvordan de havde følt sig ’forkerte’.

Med var også Natacha Winther, som er tidligere beboer på Dueslaget, og som i dag er en velfungerende ung under uddannelse. »Jeg flyttede til Dueslaget, fordi jeg ikke længere kunne være hos mine forældre«, fortalte hun Karen Hækkerup, »og i starten brød jeg mig ikke om at bo på Dueslaget. Det var svært at være væk hjemmefra«.

Men hun kom til at bo 4-5 år på Dueslaget. »Nu er jeg flyttet ud, og nu savner jeg stedet«, fortalte Natacha Winther, der, efter at hun forlod Dueslaget fik sin studentereksamen og nu er i gang med en uddannelse til ergoterapeut, har været på besøg på Dueslaget flere gange. Også sine forældre, har Natacha i dag fået et meget bedre forhold til, fortalte hun.

Gi’ LOS • 4-2012

19

>

Ministerbesøg – karen hækkerup

Og så fik ministeren i øvrigt en rigtig god snak med stedets unge om dagligdagens små problemer i forbindelse med rengøring, oprydning og vask. »Jeg kender det godt«, forsikrede Karen Hækkerup. »Der er ikke noget værre, end når andre vasker ens tøj forkert«.

De steder, der gør en forskel I samtalen indgik også de negative sager fra opholdssteder, som gennem den seneste tid har været rullet op i pressen. »Der er desværre for meget, der ikke fungerer, bl.a. fordi der jo er nogle, som er alt for interesserede i at tjene penge. Vi kommer til at stille krav til gennemsigtighed«, fastslog Karen Hækkerup og fortalte også Dueslagets medarbejdere og beboere om den tilsynsreform, som hun dagen efter besøget lagde frem.

Hvad håber du Karen Hækkerup vil bruge besøget på Dueslaget til? »At give hende en oplevelse af, hvad vi kan byde på«, siger Dueslagets leder, Sindy Flengmark. »Jeg synes overordnet, det er i orden, at dårlige steder indenfor vores fag forsvinder.

Dårlige steder skal ikke have lov til eksistere. Der skal ikke drives plat på noget. Men der skal også være en respekt for, at der er steder, hvor der gøres et stort stykke arbejde. Og ikke mindst, at der er mange unge, som arbejder hårdt for deres egen udvikling, så de kan få samme vilkår som andre unge. Så jeg vil ønske, at ministeren indser, at der findes steder indenfor det private område, der gør en forskel«.

20

Gi’ LOS • 4-2012

»Jeg kan jo ikke bare knipse med fingrene« Men jeg tager den viden og de indtryk, jeg har fået ved at besøge Søholm og Dueslaget med mig i mit daglige arbejde, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Af Stig Andersen, journalist

B

åde hos forstanderen på Søholm, Søren Olsen, og lederen af Dueslaget, Sindy Flengmark, fremhæves det som noget af det meget positive, at Karen Hækkerup med sit besøg på de to institutioner får et indblik i, hvad det private område kan byde på.

Det er godt, at ministeren ser, hvad vi kan i det private, som de begge giver udtryk for.

Men hvad var det så, Karen Hækkerup så, da hun den 25. september var på besøg hos de to LOS-medlemmer. »For det første fik jeg lov til at se nogle steder, som fungerer rigtig godt. Og jeg så en masse ret fantastiske mennesker, som jeg håber at komme til at se igen. For jeg gav dem jo en modinvitation og inviterede dem ind til en rundvisning i Folketinget. Jeg vil rigtig gerne vise dem rundt, for det var nogle meget givende timer, jeg havde sammen med dem«, siger Karen Hækkerup.

De private institutioner føler sig jo lidt hetzede. Er der efter din opfattelse grund til det? »Nej, men jeg kan godt forstå, at der er nogle, som har den følelse. For

vi har desværre set nogle frygtelige ting. Men nu har jeg lavet min store Tilsynsreform, og med den får vi forhåbentlig styr på de grimme sager.

Og Tilsynsreformen retter sig jo også mod de offentlige institutioner, som underlægges samme kontrol og hjælp som det private område«. »For borgerne er det jo ligegyldigt, om sted man bor er et offentligt eller et privat botilbud. For dem skal tingene bare være i orden, og de skal have den hjælp, som de har brug for«, fortsætter Karen Hækkerup. »Og jeg tror, man må sige, at den kritik, der har været rejst, har været af en mere generel karakter. Der er nogen, som har haft for meget fokus på at tjene penge og for lidt fokus på, hvordan de rent faktisk kunne hjælpe de borgere, som de har haft ansvar for at give den nødvendige hjælp.

Det får vi rettet op på med Tilsynsreformen«.

Ikke kun det private område »Det er rigtigt, at det er blandt de private, at vi gennem pressen har hørt om nogle skidte steder. Men det er ikke det samme, som at der ikke også har været sådanne sager i offentlige institutioner. Men det er desværre en kendsgerning, at der har været steder, som bestemt ikke har

>

Ministerbesøg – karen hækkerup

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup. højnet ryet blandt opholdsstederne generelt. Netop ved, at der nu kommer fokus på disse situationer, får man fjernet de brodne kar, således at enkeltinstitutioner ikke kan trække et helt område ned«.

Har dit besøg på Søholm og Dueslaget rokket ved din egen holdning til den private sektor? »Jeg er selvfølgelig klar over, at der foregår både gode og dårlige ting, også i den private sektor. Men det var dejligt at komme ud og få lov til at få følelsen af at komme i kontakt med de mennesker, det handler om. Og at komme ’rigtigt indenfor’ og høre om, hvad det er for et liv, de har, og hvilke tanker, de gør sig. Det giver mig både som minister og som menneske en oplevelse af, at jeg har fået lov at se og høre noget, som jeg ikke har set før. Og så jeg er blevet både mere oplyst og vidende om, hvad disse menneskers situation og hverdag handler om. Selvfølgelig

har jeg vidst noget om det, også før besøget på Søholm og Dueslaget.

Men man bliver klogere, når man på den måde som jeg fik får lov til at komme med ind i hjertekulen på nogle mennesker«.

Skræmmende og relevante spørgsmål Under kaffen på Søholm stillede Henrik dig spørgsmålet: Hvad skal der ske med mig, når jeg bliver gammel. Hvad fortæller hans historie dig? »Henriks historie gjorde meget indtryk på mig, for han fortalte jo om et alt for stort pres fra familien for at passe på sin gamle mor. Når man hører en historie som Henriks, giver det mig et samlet indtryk af, hvad det er for omstændigheder, disse mennesker er i. De er jo ikke bare mennesker, som er udviklingshæmmede eller på anden måde har nogle særlige udfordringer. De er mennesker som alle andre, som indgår

i nogle relationer, som kan være besværlige, men som skal håndteres.

Og i Henriks situation var det rigtig godt for mig at opleve også den hjælp, han får, for at få styrke nok til at håndtere de problemer, han har at slås med«, siger Karen Hækkerup. »Og når Henrik spørger mig: Hvad skal der blive af mig, når jeg bliver gammel?, så er det jo både et skræmmende, men også et meget relevant spørgsmål. Vi bør have meget mere viden om netop det problem, end vi har i dag, for vi skal have nogle steder til sådan nogle som Henrik, når han bliver gammel. Steder, hvor det er naturligt for ham at blive gammel. Og sådan nogle steder mener jeg faktisk ikke, vi har. I dag ville han nok blive placeret ind sammen med normalområdet, og det er jeg ikke sikker på vil være lykken. Jeg vil slet ikke afvise, at fremtiden også skal rumme nogle andre tilbud. Så min snak med Henrik har virkelig givet

Gi’ LOS • 4-2012

21

>

Ministerbesøg – karen hækkerup

På Dueslaget blev Karen Hækkerup modtaget af formanden for bostedet, psykolog Helle Østerby Andersen, (i midten) og stedets daglige leder, Sindy Flengmark. mig stof til eftertanke. Det virker meget stærkt, når et menneske kommer med en personlig beretning, sådan som Henrik gjorde det, og hvor det egentlige spørgsmål jo var: Hvad skal der blive af mig?«.

På Søholm mødte du også Martin, der fortalte dig om sin kæreste, som han gerne vil giftes med, og om sine ønsker for fremtiden. Han stillede dig spørgsmålet: Kan der ikke laves et sted, hvor mig og min kæreste kan bo sammen? »Det er jo et meget menneskeligt ønske og i princippet nemt at forholde sig til. Men det er klart, at det er en vanskelig proces at flytte sammen. Hvad nu hvis det ikke holder. Men Martin har ret i, at det kan være meget vanskeligt for sådan en som ham at opleve den frihed, det er også at kunne bo sammen med en anden«. »Om det overhovedet kan lade sig gøre i dag, er jeg faktisk ikke klar over. Men Martins spørgsmål gør jo, at man tænker over, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe mennesker med nogle særlige udfordringer, så

22

Gi’ LOS • 4-2012

de kan opleve og prøve det, alle vi andre også drømmer om«.

Midt under dit besøg på Søholm blev Marc, et af Brugerrådets medlemmer, afhentet. Han skulle hjem, for han bor ikke på Søholm. Og han spurgte dig, hvorfor han ikke måtte bo på stedet.

Han hører til Roskilde kommune. Og Søholm ligger i Lejre kommune? »For Marc kan det virke forkert, for stavnsbåndet blev jo ophævet for flere hundrede år siden. Så hans situation kan være vanskelig at forstå. Jeg er ikke stødt på problemet før, men vil undersøge det, herunder hvilke muligheder Marc har for selv at påvirke, hvor han kommer til at bo«.

Har gjort stort indtryk Med dit besøg har du givet disse beboere nogle forventninger. Risikerer de at blive skuffede i den virkelige verden? »Det tror jeg ikke. Beboerne gjorde et virkelig stort indtryk på mig, og det har jeg jo med mig i mit daglige arbejde, når jeg skal træffe beslutninger, bl.a. om de muligheder, der skal være i deres liv og hverdag.

Og det er jo fantastisk nyttigt for mig, både at jeg bliver klogere, og at jeg – når jeg konfronteres med et problem – kan huske tilbage på netop Henrik og Martin og Marc og Charlotte.

Og jeg husker dem, for de gjorde et meget stort indtryk på mig«. »Det er ikke det samme, som at jeg her og nu kan løse deres konkrete problemer«, fortsætter Karen Hækkerup. Men mange af de ting, vi talte om, kommer jo til at indgå i noget større, når der skal tages stilling til de spørgsmål, de rejste. Hvordan kan man bo sammen med sin kæreste, hvordan kan jeg få indflydelse på, hvor jeg kan bo, og hvad skal der blive af mig, når jeg bliver gammel».

«Det er jo ikke sådan, at jeg bare kan knipse med fingrene, og så er problemerne løst. Men jeg kan tage den viden og de indtryk, jeg fik ved at snakke med disse mennesker, med i mit videre arbejde. Så for mig gør det en stor forskel, at jeg har mødt de mennesker, der er på Søholm og Dueslaget«.

>

Ministerbesøg – christine antorini

»Det er jo børn, som kan blive rigtig gode samfundsborgere«

Christine Antorini lytter til Daniel, der fortalte om hvorfor »Vikasku« er en god skole for ham.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har besøgt to af skoletilbuddene i LOS. Og ikke mindst på Gjeddesgaard i Kirke Såby tog hun kegler hos skolens 11 drenge. Hun var jo næsten normal, og hun havde cowboybukser på, konstaterede de

Af Stig Andersen, journalist

H

un var jo næsten normal, og hun havde cowboybukser på«.

Det er ikke hver dag, der lige kommer en minister forbi. Hos de 11 drenge, som er de faste beboere på opholds- og skolestedet Gjeddesgaard ved Kirke Såby på Sjælland gav det da også frit spil for forestillinger, fordomme og forventninger, forud for børne- og undervisningsminister Christine Antorinis besøg på stedet den 2. november.

Da ministerbilen igen forlod Gjeddesgaard, blev besøget livligt diskuteret og afstemt med forventningerne. Beboerne var noget betagede af den lidt ungdommelige minister, og de havde oplevet hende som både åben og ukompliceret.

Så den endelige dom fra eleverne på Gjeddesgaards interne skole lød: »Godkendt, hun var helt fin.« Og oplevelsen var gensidig. »Jeg har det bestemt ligesådan med drengene på Gjeddesgaard«, siger Christine Antorini. »Det, jeg fik indtryk af ved både at overvære

Gi’ LOS • 4-2012

23

>

Ministerbesøg – christine antorini

en undervisningstime og ved at snakke med dem, er, at de jo er nogle drenge, som bærer rundt på mange ting fra deres liv, men som de er åbne om. Det er alt lige fra kriminalitet til svage familiebaggrunde og tvangsfjernelser, de har med i bagagen, men selv om jeg kom der som en vildt fremmed, kunne de tale om det og var åbne og tillidsfulde.

Det var meget positivt«.

Også det, Christine Antorini oplevede, opfatter hun som meget positivt. Skoledelen på Gjeddesgaard er hendes ministerområde, og hun blev straks efter ankomsten inviteret med til en undervisningstime, hvor Jette Winther, en af skolens to lærere, og to pædagoger stod for dagens undervisning.

om konsekvenserne, når unge begår kriminalitet, på baggrund af overskriften »Unge Netto-røvere kørte galt i stjålet Audi«.

Nede blandt eleverne sad Christine Antorini og lyttede med, og det var en ganske tilfreds minister der fulgte diskussionerne om dagens avisoverskrifter. »Det er jo drenge, der – uanset hvad, de har haft af nederlag i livet – gerne vil have en uddannelse. Det er rart at se, at der holdes fast i det. De vil videre. Det viste både drengenes og lærernes engagement. Jeg fik demonstreret, at det er en skole, og at der bliver stillet krav til eleverne, så de bliver klædt på til at tage en afgangsprøve. Og det er vigtigt«, siger Christine Antorini.

Sandy, stofmisbrug og stjålne Audier

Ministeren gik til tavlen – og tog kegler

I dagens pensum blev der taget afsæt i aktuelle avisoverskrifter, og det førte til en snak og en diskussion om aktuelle problemer i Danmark og verden. Om konsekvenserne af stofmisbrug og risikoen for at miste kørekortet, om samfundets krav til en 17-årig, der havde sat ild på en skole, om konsekvenserne af orkanen Sandy, der netop i disse dage var på vej ind mod New York, og hvor præsident Barack Obamas modkandidat ved præsidentvalget den 6. november, Mitt Romney, igen og igen havde nægtet at svare på spørgsmål om en tidligere udtalelse, han var kommet med om, at USA’s katastrofeberedskab burde pilles fra hinanden. Måske ikke den mest smarte bemærkning, nu da en orkan nærmede sig få dage før præsidentvalget.

Det blev også til en snak om, hvad der mon lå bag overskriften »ambulance til 100.000 kroner i timen«, og

Efter den første del af undervisningstimen bad Christine Antorini om lov til at gå til tavlen og fortælle et par historier om dagens pensum. Det var ikke mindst her, hun tog kegler hos drengene på Gjeddesgaard.

Hun har nemlig selv en relation til to af de avisoverskrifter, der var blevet diskuteret, og kunne fortælle, at »ambulancen til 100.000 kroner i timen«, som klassens elever havde spottet handlede om militærets store redningshelikoptere, var helikoptere, som hun fulgte meget interesseret, når de landede på Rigshospitalets tag i forbindelse med ulykker eller donor-aktioner. Hun kan nemlig se landingsplatformen fra sin lejlighed i København, og når hun følger så interesseret med i, når helikopterne lander og letter, skyldes det, at hendes egen bror er pilot på en af disse redningshelikoptere.

Også avisoverskriften »Millionkrav mod 17-årig efter skolebrand«

24

Gi’ LOS • 4-2012

afslørede hun en relation til. Det var nemlig hende, der som børne- og undervisningsminister skulle have indviet den skole, som artiklen handlede om. Men at den indvielse var altså blevet udsat efter at en 17-årig havde sat ild til skolen. »Den slags gør jo, at hun forekommer helt ned på jorden for drengene«, konstaterer klasselæreren Jette Winther den dag, Christine Antorini var på besøg. »De syntes, hun var sød, rar og meget ligetil, og det tog kegler, at hun gik op til tavlen og fortalte om to af de historier, som vi havde været igennem, og som hun havde sine helt egne vinkler på«, siger Jette Winther.

En fortrolig snak Efter en dialog mellem ministeren og drengene i klassen om skolen og undervisningen på Gjeddesgaard blev Jette Winther, pædagogerne og alle andre ’sendt udenfor’, og Christine Antorini fik lejlighed til i al fortrolighed at få en snak med klassens elever om deres liv og deres problemer, deres familierelationer og om det sted, som – i hvert fald i nogle år – er blevet deres hjem.

Nysgerrigheden hos ministeren og åbenheden og fortællelysten blandt klassens drenge var stor, og da hele formålet med denne tete-atete mellem Christine Antorini og Gjeddesgaard-drengene var, at der skulle kunne tales frit fra leveren, skal det naturligvis ikke afsløres, hvad der blev talt om. Kun, at der blev fortalt om både gode og mindre gode oplevelser, også da ministeren direkte spurgte, hvad drengene kunne ønske sig bedre på Gjeddesgaard. Der kom mange fingre i vejret, og det blev til en lang skoletime. »Jeg oplevede en gruppe meget

>

Ministerbesøg – christine antorini

Børne- og undervisningsministeren lyttede til eleverne, der fortalte om »Vikasku«.

forskellige drenge«, siger Christine Antorini. »Vi taler jo ikke om børn og unge med handicap, men om nogle børn, der har alt muligt skidt med sig i bagagen. Det oplevede jeg dem åbne om, og de deler det gerne med andre og fortæller om, hvad de synes er vigtigt, når de skal lære noget. Bl.a. var de meget optaget af, at undervisningen skal være konkret og ikke abstrakt. Men jeg kan forsikre om, at der også er mange børn i folkeskolen, som har et ønske om, at undervisningen ville være mere konkret. Et sted som Gjeddesgaard er der så selvfølgelig nogle drenge, som har nogle diagnoser hæftet på sig, og som måske gemmer sig lidt. Men det er jo bl.a. derfor, der er tre lærere og pædagoger i sådan en klasse, så der kan tages vare om den enkeltes behov, når det handler om at lære noget«. »Og min oplevelse fra timen på Gjeddesgaard er, at det er nogle drenge, som sagtens – hvis de får den nødvendige støtte – kan komme videre i livet og blive rigtig gode samfundsborgere«, fastslår Christine Antorini.

Hvad Christine Antorini også fik med sig hjem Efter timen med eleverne mødtes hun med Gjeddesgaards ledere og lærere, hvor der blev snakket om pædagogikken, som på Gjeddesgaard er en såkaldt konsekvenspædagogik, og om det daglige arbejde med stedets elever og beboere.

Her kunne Jette Winther bl.a. fortælle om, hvordan hun for ti år siden, da hun mødte eleverne på Gjeddesgaard tænkte, at »de kommer aldrig til en eksamen«. Men også, at »man jo gennem det daglige arbejde på skolen finder drengenes kompetencer«, og hun fortalte om nogle af drengene, der er kommet hjem med et 12-tal i fysik fra den nærliggende Kirke-Hyllinge skole, som Gjeddesgaard samarbejder med om dette fag.

Men hun gav også udtryk for, at hun finder det underligt, at man ønsker, at Gjeddesgaards skole i så høj grad skal ligne folkeskolen.

I samtalen spurgte Christine Antorini om, hvad der sker med børnene på Gjeddesgaard, når de forlader stedet, og hvilket samarbejde der er omkring deres videre uddannelse.

Gjeddesgaards bestyrelsesformand, Simon Gjedde, og forstanderen Poul Erik Ager gjorde her opmærksom på et stigende problem, som opleves i takt med det økonomiske pres på kommunerne. »De sender jo 14-årige ud på eget værelse, hvor de er henvist til en støtteperson i 5-10 timer om ugen«, som Simon Gjedde udtrykte det. »Christine Antorini havde nogle spørgsmål omkring anbringelser, og ministeren var meget overrasket over oplysningen om, at 14-årige børn bliver sendt på eget værelse«, siger Poul Erik Ager. »Det er, hvad kommunerne gør nu, fortalte vi hende«. »Det var jeg simpelt hen ikke klar over finder sted«, siger Christine Antorini. »Men det var en vigtig information for mig, for selv om det ikke er mit område, så er det ikke sådan, at man som minister kun bekymrer sig om det, der ligger præcis inden de rammer, man selv har ansvar for.

Jeg har et samarbejde med Karen Hækkerup i Socialministeriet og også med andre ministre, hvor det er relevant, og netop sådan en information synes jeg, det er nyttigt, at jeg

Gi’ LOS • 4-2012

25

Ministerbesøg – christine antorini

På mødet med lærere og ledere på Gjeddesgaard blev der bl.a. fortalt om 14-årige, der flyttes til eget værelse. En oplysning, der overraskede undervisningsministeren, og som hun vil drøfte med bl.a. social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Til højre ses skolens leder, Poul Erik Ager.

tager med hjem og deler med mine kolleger. Og stiller spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Det kan være om den konkrete oplysning om de 14-årige, der flyttes til eget værelse, men det kan også være om 18-årige og deres muligheder for at få et sted at bo, når de begynder en uddannelse.

Jeg kender situationer indenfor mit eget område, hvor unge mennesker i forbindelse med erhvervsuddannelserne sendes ud på helt egen hånd, og hvor jeg bestemt opfatter det som en udfordring«.

Inklusion kan være ødelæggende »Jeg håber, Christine Antorini med besøget hos os fik en klar oplevelse af, at der er brug for steder som Gjeddesgaard«, siger forstander Poul Erik Ager. »For jeg vil da håbe – både for vores unge, for lærerstanden i den danske folkeskole og også for alle folkeskoleeleverne – at mange af vores unge ikke foreløbig kommer tilbage i folkeskolen på grund af den inklusions-iver, der er. Det vil nemlig i mange situationer være ødelæggende for klasserne«. »Jeg tror, at hun med besøget har set, at de unge, vi har, ikke umiddelbart kan inkluderes i en folkeskoleklasse«, fortsætter han. »Der er jo en debat om, at alle skal kunne integre-

26

Gi’ LOS • 4-2012

res i folkeskolens klasser, det, man kalder den rummelige folkeskole, og hvor man tror problemerne bliver løst, bare man sætter lidt ekstra personale på. Efter min opfattelse vil noget sådant blive på bekostning af de unge, som ikke gør opmærksomme på sig selv, men som holder sig pænt i baggrunden og bare venter på at få noget lærdom. Men vores elever sidder jo ikke pænt i baggrunden. De gør opmærksomme på sig selv, og at de har det skidt. Det er jo derfor, de er her«, siger Poul Erik Ager. »Vi arbejder selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre med en inklusion, også med vores elever. Men det har rigtig lange udsigter for de fleste af de unge, der er her hos os«, fortsætter Poul Erik Ager. »Derfor håber jeg, at ministeren har set, hvor relevant det er, at der er steder som vores, der fungerer.

Og at hun opfatter det som et rigtig godt supplement til folkeskolen«. »Der er helt klart brug for opholdssteder med en intern skole som på Gjeddesgård, men det er vigtigt, at både kommuner og anbringelsessteder arbejder sammen om, at flere af de anbragte børn og unge bliver inkluderet i den almindelige folkeskole. Regeringen gennemførte i foråret en lovændring, der understøtter samarbejdet mellem de kommuner, der er involveret i en anbringelse

for at understøtte inklusion. Det kan også betyde, at den interne skole bruges som overgang til at blive inkluderet i folkeskolen« påpeger Christine Antorini.

Ønskeseddel fra »Vikasku« Efter besøget på Gjeddesgaard i Kirke Såby fortsatte Christine Antorini til Frederiksberg, hvor hun besøgte endnu et af LOS’s medlemmer med skoletilbud, skole- og familiebehandlingsstedet »Vikasku«.

Her mødte hun foruden skolens ledere, Jesper Blichfeldt og Anne Heisteberg, repræsentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Om baggrunden for det fortæller Jesper Blichfeldt: »På »Vikasku« har vi kæmpet en del med, at det er beliggenhedskommunen, som står for visitationen til os, altså Frederiksberg, men da vi både er et skoletilbud og et dagbehandlingstilbud, kan det blive lidt paradoksagtigt, hvis Københavns Kommune gerne vil have en elev ud til os. Så kan Frederiksberg nemlig reelt sige: Det kan godt lade sig gøre.

Men vi finder en skoleplacering, som ikke behøver være »Vikasku««. »I den situation kan Frederiksberg Kommune finde et af deres egne skoletilbud, og det giver ikke mening for os«, siger Jesper Blichfeldt. »For

>

Ministerbesøg – christine antorini

os hænger skole og behandling meget tæt sammen. Men jeg vil ikke afvise, at det i nogle tilfælde kan give mening for den unge, det drejer sig om. F.eks. i det tilfælde, hvor den unge anbringes på et opholdssted. Det er et område, hvor loven efter vores opfattelse ikke er præcis nok, og det håber jeg ministeren fik forståelse for under besøget hos os.

Det handler egentlig om, at vi gerne vil have en »lex Vikasku« for dagbehandlingstilbud, så man får skilt dagbehandlingstilbud og bosteder rent lovgivningsmæssigt«.

Christine Antorini fik naturligvis også lejlighed til at møde børnene på »Vikasku«. Og de havde forberedt sig godt. Ikke bare var de, straks ministerbilen ankom til Kong Georgsvej, henne og kigge ind ad bilens vinduer for at finde ud af, hvordan en minister egentlig ser ud. De havde også øvet sig i at fortælle ministeren, hvordan de oplever »Vikasku«, og hvad skolen betyder for dem.

Ikke brug for usikkerhed »Det er jo børn, som dybest set alle er meget utrygge, og som har rigtig god grund til at være det, som går på »Vikasku«, fortæller Jesper Blichfeldt. »De fleste af dem har nogle voldsomme og dramatiske historier med i bagagen. Det handler både om selvmord, dødsfald og alkoholiserede eller voldelige forældre. Og det er børn med diagnoser, som man ikke skal udsætte for en usikkerhed, som ikke er nødvendig«.

Hvad forventer du, der kommer ud af børne- og undervisningsministerens besøg? »Meget handler jo om inklusion i dag«, siger Jesper Blichfeldt. »Inklusion synes at være et meget vigtigt ord, men nogle af de børn, vi arbejder med, er ikke i stand til at blive inkluderet i en almindelig folkeskole. Heller ikke i skolens særklasser.

Derfor håber jeg, at ministeren har forstået, at man skal passe på, at der

ikke går hype i den inklusionsdebat.

At der er nogle særtilfælde, som man er nødt til at agere ud fra«. »Jeg håber også, at hun har oplevet, at kommer børn som vores først ud i den almindelige folkeskole, så har de ikke nogen fremtid. Så ender de på bageste række hele livet igennem.

Jeg ved godt, at sådan er det ikke nødvendigvis, men hele uddannelsessystemet er jo rettet ind på, at vi skal have 95 procent ind i en ungdomsuddannelse. Resten er der ikke prestige i. I dag kan mange unge ikke drømme om at gå ud i et ufaglært job og leve resten af deres liv med det. Men nogen skal have de jobs, og der er stadigvæk brug for dem«. »Men når ikke der er prestige i det, så skyder uddannelsessystemet forbi den målgruppe, som vi har med at gøre«, fortsætter Jesper Blichfeldt. »En meget stor del af de fem procent er vores elever. Og vi er bange for, at de skal miste gejsten. Det er nødvendigt at få også disse unge i arbejde , og det handler først og fremmest om et job, måske som kassemedarbejder i Netto, men med et efterfølgende kursus. I stedet for at sige, at man skal have en uddannelse for at få et job, skal man i nogle situationer vende det om og sige, at nogle bare skal have et job, og gennem det kan de så måske få en uddannelse. Så jeg håber Christine Antorini har fået øjnene op for, at selv om det er en

svær gruppe at håndtere, så skal man ikke give op«. »Eller sagt på en anden måde: At ministeren har fået øjnene op for nogle af de værdier, der ligger i et sted som Vikasku. Og at nogle af dem, man tror, man kan rumme i folkeskolen, nemt bliver tabere på den lange bane«, siger Jesper Blichfeldt.

Lov som forbyder mobning Hvilke forventninger har eleverne på »Vikasku« efter Christine Antorinis besøg? »Nogle tror jo, at en minister er gud, der kan lave alting om på et øjeblik. Så det blev diskuteret, om ikke Antorini bare kunne beslutte, at der ikke må mobbes«, fortæller Jesper Blichfeldt.

Børnene på »Vikasku« vil gerne have, at du laver en lov, der forbyder mobning? »Det er nok rigtigt, at børnene på »Vikasku« stort set alle har oplevet at blive mobbet«, siger Christine Antorini. »Vi har faktisk en lov om undervisningsmiljø, der meget tydeligt beskæftiger sig med ikke bare det fysiske, men også det psykiske undervisningsmiljø, og med særlig fokus på mobning. Desværre kan man ikke forhindre mobning, men der er altså nogle gode redskaber til at imødegå mobning. Og vi kan faktisk måle, at der finder mindre mobning sted nu end tidligere. Men ét barn, der mobbes, er et barn for meget«, fastslår Christine Antorini.

På »Vikasku« fik Christine Antorini over en kop kaffe præsenteret ønsket om en »lex Vikasku«. Ved siden af skolens leder, Jesper Blichfeldt (med ryggen til) ses direktøren i LOS, Geert Jørgensen, som har taget initiativ til ministerbesøget.

Gi’ LOS • 4-2012

27

Ministerbesøg – christine antorini

Børne- og undervisningsminister Christine Antor

Inklusionsdebatten er blevet bru Det handler jo om drenge, der uanset hvad de har haft af nederlag i livet, gerne vil have en uddannelse og gerne vil videre i livet. Det var rart at se, at der holdes fast i det, siger Christine Antorini efter besøg på opholdssteds-skole Af Stig Andersen, journalist

F

or børne- og undervisningsminister Christine Antorini var besøget på Gjeddesgaard første gang, hun oplevede et opholdssted, der samtidig var skolested for de børn og unge, der bor på opholdsstedet.

Som minister er hendes meget klare mål, at børn og unge skal uddannes, og at alle mindst skal have, hvad der svarer til en folkeskoleeksamen. Og besøget på Gjeddesgaard i Kirke Såby blev en positiv oplevelse for hende. »Når man er sammen med både lederne, pædagogerne og ikke mindst eleverne, er det tydeligt, at de alle gør sig rigtig meget umage med, at det er et sted, hvor eleverne skal lære noget. Det er jo drenge, der uanset hvad de har haft af nederlag i livet, gerne vil have en

uddannelse og gerne vil videre i livet. Det var rart at se, at der holdes fast i det«, siger Christine Antorini. »Eleverne på Gjeddesgaard skal have en chance gennem uddannelse. Selvfølgelig gør det indtryk, når man fornemmer alt det, disse drenge også har med i bagagen, men det opløftende er, at de på trods af det gerne vil have en uddannelse. Og at det er udgangspunktet for den måde, de bliver mødt på«. »Derfor ser jeg ikke Gjeddesgaard som et socialpædagogisk tiltag, men som en skole magen til den alle andre børn, der går i skole, oplever. Og det er vigtigt, at eleverne sådan et sted netop ses og behandles ligesom alle andre børn.

Drengene på Gjeddesgaard har så et par ekstra ting med i bagagen, og det er jo derfor, de er på opholdsstedet. Men de kan få en uddannelse«, siger Christine Antorini.

Ikke for meget socialpædagogik Hvad kan du bruge oplevelsen til politisk? »Der er netop kommet en evaluering af kvaliteten af de interne skoler på opholdssteder. En af pointerne i den er, at man skal passe på med at behandle de børn, der går sådanne steder, anderledes. Altså at det også disse steder er en skole, som skal leve op til folkeskolens krav og forventninger. Nogle steder har det nok været lidt for socialpædagogisk, måske ud fra en oplevelse af, at det er synd for disse børn. Og ja, disse børn har ikke haft den nemmeste vej i livet. Men de bliver altså ikke hjulpet af, at man sænker forventningerne til, hvad de skal kunne videre i livet«, fastslår Christine Antorini. »På den måde understregede mit besøg på Gjeddes­ gaard pointen i evalueringen. Og det vil få betydning for det lovforslag, vi snart skal behandle, og hvor vi bl.a. vil skærpe kravene og være sikre på, at det er læreruddannede lærere, der organiserer undervisningen. Ligesom vi vil sikre, at der er tilstrækkelig med elever i klasserne på skolerne til, at der er ressourcer, så der kan gives en god undervisning«.

Christine Antorini tog kegler, da hun kunne fortælle Gjeddesgaard-skolens drenge, at hendes bror er pilot på en af de ambulancehelikoptere, der lander på Rigshospitalets tag.

28

Gi’ LOS • 4-2012

Mødte du noget på Gjeddesgaard, der sagde dig, at undervisningen ikke levede op til folkeskolens krav? »Nej, tværtimod. Jeg havde en dialog med de to lærere, som havde undervisningen i den time, jeg overværede, om, hvordan de greb det an. Og de var meget fokuserede på, at selvfølgelig skulle drengene på Gjeddesgaard have

Ministerbesøg – christine antorini

rini:

ugt som skræmmemiddel en uddannelse og helst bestå folkeskolens afgangsprøve.

Jeg tror, jeg besøgte et sted, hvor det fungerer godt. Også fordi der var tilstrækkelig mange elever til, at der var et holdfællesskab og et miljø, hvor eleverne kan lære af hinanden«, siger Christine Antorini.

Der er brug for opholdssteder med skoletilbud Inklusion er jo ellers et stort tema omkring folkeskolen. Skal der overhovedet være skoler som Gjeddesgaard? »Ja, for når vi snakker inklusion i folkeskolen, så snakker vi om elever, som kan få et godt skoleforløb i den almindelige folkeskole. Altså situationer, hvor skolelederen i folkeskolen kan træffe de nødvendige beslutninger om, hvor og hvordan eleverne skal støttes. Men der er stadig børn og unge, som har brug for mere støtte end det, som kan gives i den almindelige folkeskole, og derfor vil der stadigvæk være specialskoler, ligesom der stadigvæk vil være opholdssteder med skoletilbud«. »Derfor har diskussionen om, hvad der kan og skal gøres for børn som dem, der bor og undervises på Gjeddesgaard, ikke noget med inklusionsdebatten at gøre. Inklusionsdebatten er en helt anden debat, og jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved denne type skolers berettigelse og nødvendighed.

Det vi blot fokuserer på er, at det er et reelt skoletilbud, der er på opholdsstederne, og at det kan føre til, at eleverne kommer derfra med folkeskolens afgangsprøve i hånden«.

De private institutioner har fået et lidt blakket ry på grund af sager, som det seneste par år har været fremme i pressen.

Hvad er din opfattelse af de private tilbud på skoleområdet? »Jeg har mest mine indtryk fra den omtalte evaluering.

Og den handler om, hvor vigtigt det er at give eleverne, også på de private steder, en chance for at komme videre.

At det er en skole, og at lærerne organiserer undervisningen med udgangspunkt i, at alle skal have en afgangsprøve. Det var netop, hvad jeg så på Gjeddesgaard. Men i evalueringsrapporten peges der på, at kvaliteten af de skoletilbud, der gives, er temmelig forskellig«.

Ikke en del af inklusionsdebatten Inklusionsdebatten er også noget, der optagerne lederne på »Vikasku« på Frederiksberg, som du også besøgte. Hvorfor opfattes debatten om inklusion nærmest som en trussel hos mange? »Den er af nogle blevet hørt, som om bedre inklusion er det samme, som at alle de specialiserede tilbud skal nedlægges«, siger Christine Antorini. »Men dette er ikke sandt. Regeringen og KL har en målsætning om,

at 96 procent af alle elever i 2015 skal inkluderes i den almindelige undervisning. Der er således stadig elever, som har behov for et andet tilbud, og her skal der tages stilling til, hvor det bedste uddannelsessted er. Børnene på »Vikasku« er alle børn, der netop har brug for et særligt tilbud«, fastslår børne- og undervisningsministeren. »Men desværre er inklusionsdebatten blev brugt som skræmmeeksempel og med påstand om, at nu skal alle ’de mærkelige’, alle de udadreagerende og alle med adfærdsproblemer tilbage til den almindelige undervisning i folkeskolen. Det er slet ikke det, det handler om.

Inklusionsdebatten og specialtilbud er ikke hinandens modsætninger«, siger Christine Antorini. »Vikasku« har oplevet, at der har været perioder, hvor børn er blevet trukket ud af den noget dyrere skole. Er det et område, hvor vi ikke helt har råd til den velfærd, vi gerne vil have? »Det er jo lokalt i kommunerne, beslutningerne træffes.

Og jeg hører også den slags historier, hvor man er i tvivl om, hvorvidt det er det billigste eller det bedste tilbud, et barn får. Men forældre, der mener, at deres barn har brug for mere støtte, end der tilbydes, har altid mulighed for at klage over afgørelser og eventuelt blive hjulpet gennem en second opinion«.

Siger du også dermed at man er nødt til at tage hensyn til økonomien? »Det skal man også. Man skal gå efter det bedste tilbud, men pengene skal man også have. Det ændrer dog ikke ved, at børnene har ret til et tilbud, der matcher deres problemer«, fastslår Christine Antorini.

Én mobning er én for meget Hvilke værdier på Gjeddesgaard og »Vikasku« har du taget med dig hjem og kan bruge til noget? »Jeg kigger på det med skoleøjne, for det er min aktie i det her. Og det vigtige er, at man møder børn, uanset hvilken baggrund de har, på en måde, så de udfordres til at blive så dygtige, som de kan. Det gælder også børnene på de to institutioner, jeg besøgte. De har ret til at blive udfordret, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt. Det værste man kan gøre overfor dem er at sige: Ja, men de har en vanskelig baggrund, vi kan ikke kræve så meget af dem«. »Jo, man kan. For den måde, man respekterer børn bedst på, er ved at respektere deres ret til at blive udfordret. Og de børn, jeg har mødt, vil gerne udfordres«, slutter Christine Antorini.

Gi’ LOS • 4-2012

29

kamp om arbejdsdusør

Simon Nielsen (tv) og Henrik Thomsen, leder af Krobakken, fik medhold i Det Sociale Nævn.

De kæmpede, ventede og vandt Krobakken tog kampen op for brugernes arbejdsdusør. Efter halvandet års tovtrækkerier har de fået medhold i Det Sociale Nævn, og brugerne skal nu have deres løn udbetalt med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011.

Af Marianne Bækbøl, journalist

I

slutningen af 2010 modtog Simon Nielsen et brev fra kommunen. Simon er udviklingshæmmet og har svært ved både at læse og forstå, så det var først, da hans kontaktperson og leder af Krobakken, Henrik Thomsen, læste brevet højt for ham og forklarede indholdet, at det reelt gik op for Simon, hvad der stod. Så kom reaktionen. Vrede, frustration og uretfærdighedsfølelser blev spyet ud.

I brevet stod der, at han fra 1. januar 2011 ikke længere var berettiget til at få udbetalt arbejdsdusør for sin dagbeskæftigelse.

Kommunen havde besluttet at ændre beskæftigelsestilbuddets tilhørsparagraf i Serviceloven fra § 103 til § 104. Fremover hed det et samværs- og aktivitetstilbud i stedet for et beskæftigelsestilbud. Vel at mærke uden at tilbuddet havde ændret indhold. Det betød, at Simon ikke længere var berettiget til at få

30

Gi’ LOS • 4-2012

løn for den indsats, han hver dag yder på arbejdsholdene på Krobakken, hvor han også har boet de sidste knap 8 år. »Simon blev tosset, og det kan jeg godt forstå. Det at få løn for sit arbejde her, betyder meget for følelsen af at være som os andre. Alle andre mennesker får løn for at arbejde, så vores brugere føler, at de også skal have løn for deres indsats.

Desuden er det sådan, at vores brugere har svært ved at klare forandringer. Det stresser dem, deres autisme træder frem, de bliver urolige og får både fysiske og psykiske symptomer, når der sker noget som det her. Det er vigtigt for dem, at vide hvad de skal, og at de kan overskue tingene.« fortæller Henrik Thomsen.

Fundamentet truet Den administrative ændring af paragraffen betød, at Henrik Thomsen i halvandet år ikke havde mulighed for at udbetale arbejdsdusør, som han

plejede. Med hensyn til Simon betød det, at Henrik med ét fik store problemer med at få Simon til at lave noget. »Hvis man ikke får løn, skal man ikke arbejde. Pengene er det gode ved at arbejde,« siger Simon illustrerende med fasthed i stemmen.

For ham gør pengene den store forskel i forhold til at være lige så meget værd som andre. Han vil behandles lige som de af hans venner der bor rundt om på andre bosteder og alle får udbetalt løn. Hvis de får, hvorfor skal han så ikke have?

Da det ramte alle brugerne og ikke kun Simon, betød det, at den daglige ADL- og socialtræning pludselig blev udfordret kraftigt, fordi dagbeskæftigelsen netop danner fundament for brugernes udvikling af kompetencer til at klare hverdagen.

Ud over de direkte problemer med brugerne i hverdagen stod Henrik Thomsen også med et organisatorisk problem. Han frygtede at miste brugere. Hvis han ikke

kamp om arbejdsdusør

længere kunne tilbyde arbejdsdusør i tilknytning til beskæftigelsestilbuddet ville det stille Krobakken dårligt i konkurrencen med andre bosteder der stadig kunne tilbyde dagbeskæftigelse med arbejdsdusør.

Kamp på flere fronter Så både af hensyn til Simon og alle de andre brugere, der også blev ramt af ændringen, og af hensyn til Krobakken som helhed, tilbød Henrik Thomsen Simon at køre en sag for ham for at få paragrafændringen omstødt og Simons penge tilbage.

Samtidig blev Henrik nødt til at finde ud af, hvad der kunne gøres for, at Krobakken kunne opfylde de nye kommunale krav til at være et beskæftigelsessted. Krav som Krobakken ellers altid havde opfyldt. »Siden 2007 har vi kørt efter § 103, men det ville kommunen altså pludselig ikke længere godkende, så efter sagen begyndte, har vi arbejdet med at tydeliggøre beskæftigelsestilbuddet endnu mere som en selvstændig virksomhed. Momsregistrering, kundekontrakter, tydeligere beskrivelser af arbejdshold og generelt at køre dagsbeskæftigelsen som en forretning har gjort, at vi har kunnet få ret i, at vi også nu er et tilbud om beskyttet beskæftigelse og ikke et samværs- og aktivitetstilbud.«

Advokathjælp gjorde en forskel Det gav altså store udfordringer både administrativt og blandt brugerne, at de pludselig ikke modtog løn for deres arbejde. Masser af konflikter, masser af tidsforbrug på forklaringer så brugerne kunne forstå, hvad der skete. En enkelt bruger flyttede fra Krobakken alene af den årsag, og det var i hverdagen svært for medarbejderne at fastholde brugernes motivation for at gå på arbejde. Det var jo pludseligt ikke et arbejde mere.

Henrik Thomsen kontaktede kommunen for at få omstødt ændringen,

men hans argumenter virkede ikke, hvorfor han tog kontakt til en advokat med speciale i sociale sager, som han fik anbefalet af LOS. Med advokaten i ryggen begyndte sagen for alvor at rulle. Der blev indsendt formel klage over afgørelsen om at ændre godkendelsesparagraffen fra § 103 til § 104, og klagen blev genbehandlet i kommunen, som fastholdt sin beslutning.

Derefter klagede advokaten over afgørelsen og ankede den til Det Sociale Nævn.

I forløbet var det flere gange nødvendigt, at sende rykkere til kommunen, der gentagende ikke overholdt diverse frister, men nu var advokaten på sagen, så var det nemmere at håndtere.

Sejr og efterslæb Omsider, i juli 2012, efter mere end halvandet års ventetid og usikkerhed faldt Det Sociale Nævns afgørelse.

Den gav Simon medhold i at have ret til arbejdsdusør og at hans beskæftigelsestilbud hørte ind under SEL § 103. Krobakken fik anerkendt deres dagbeskæftigelse, der består af reklame- og avisudbringning, græsslåning, snerydning, fremstilling af varer til egen butik med udsalg og galleri, madlavning og brændekløvning.

Men sagen er desværre ikke helt slut endnu. Efter at have måttet rykke kommunen for svar på hvorvidt de anerkendte Det Sociale Nævns afgørelse og fået et ja, ligger der fortsat et stykke arbejde der skal gøres. Krobakken og Henrik Thomsen afventer aktuelt et møde med kommunen om sagsomkostninger, som Henrik mener, bør betales af kommunen, nu de har tabt sagen.

Også de nærmere omstændigheder i forbindelse med udbetaling af de indeholdte penge til brugerne skal fastlægges.

Og når pengene kommer, skal Simon ud og forkæle sig selv!

Krobakken er et bo-, arbejds- og fritidstilbud til voksne med nedsat funktionsevne.

I afgørelsen skrev Det Sociale Nævn blandt andet: 1. Vi ændrer kommunens afgørelse, og det betyder, at du fortsat skal tilbydes beskyttet beskæftigelse på Krobakken efter § 103 og aflønnes i overensstemmelse med reglerne herom.

2. Kommunen havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at ændre din bevilling fra at være beskæftigelse til at være et aktivitets- og samværstilbud.

3. Nævnet finder det meget kritisabelt, at kommunen ikke har overholdt genbehandlingsfristen på fire uger, men i stedet var seks måneder om at genbehandle og svare nævnet.

Læs i ’Bekendtgørelse nr. 628, af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i forbindelse med beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud.

Bekendtgørelsen understøtter §§ 103 til 105 i Serviceloven.

Læs mere på: www.retsinformation.dk

Flere oplysninger om forløbet kan fås ved henvendelse til leder af Krobakken, Henrik Thomsen på telefon 96 44 00 25.

Gi’ LOS • 4-2012

31

Nyt fra LOS

Kort nyt

Næste nummer

13 Gi’LOS nr. 1, 20 udkommer i ts. midten af mar

L 96 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.

Den 29. november fremsatte børneog undervisningsminister Christine Antorini lovforslaget om interne skoler og dagbehandlingstilbud.

Her foreslås i det blandt andet, at: børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en intern skole skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at den interne skole kan oprettes i det pågældende dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.

Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse for interne skoler på 10

elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

Som en overgangsordning påtænkes det dog at fastsætte regler om, at en intern skole i skoleåret 2013/14 skal være normeret til mindst 6 elever ved skoleårets begyndelse. For at imødekomme hensynet til børn med Asperger m.v., der har behov for et lille undervisningsmiljø, påtænkes det som en yderligere overgangsordning for skoleåret 2013/14 at fastsætte regler om, at børn, der før den 1. august 2013 er blevet henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt på et anbringelsessted, og er blevet henvist til specialundervisning

på institutionen på grund af barnets helt særlige behov, kan fortsætte skolegangen på institutionen, uanset at den interne skole ikke opfylder kravene om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Da LOS ikke finder, at Landsforeningens bemærkninger til lovforslaget i høringsfasen omkring størrelse, læreruddannelse m.v. i tilstrækkeligt omfang er blevet inddraget, har LOS bedt om foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at uddybe vores synspunkter herom.

Lovforslaget, LOS’ høringssvar m.m. kan læses på www.los.dk. LOS vil løbende informere medlemmerne om behandlingen af lovforslaget.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende.

Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan

32

Gi’ LOS • 4-2012

søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligehold af netværk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Nyt fra los

Kort nyt Tilsynsreformen Den 25. september varslede regeringen en tilsynsreform.

Efterfølgende forhandlede regeringen reformen med Folketingets partier, og den 25. oktober udsendte Social- og integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en markant reform, der skal sikre et mere professionelt tilsyn og bedre kvalitet på anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for de allermest udsatte børn og voksne. Forslaget kan ses på LOS’ hjemmeside www.los.dk.

Tilsynsreformen har fem hovedtemaer: 1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, 2. Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden, 3. Borgerne i centrum, 4. Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes og 5. Bedre styr på økonomien.

Der var oprindeligt foreslået et forbud mod at drive sociale tilbud som enkeltmandsvirksomheder.

Det blev taget af bordet, efter at LOS havde problematiseret forslaget i et fremsendt notat.

Tilsynet skal fremover forankres i fem kommuner – en i hver region – der så skal føre tilsyn med både kommunale, regionale og private tilbud i regionen. Bortset fra samtlige tilbud beliggende i tilsynskommunen. Her skal tilsynet udføres af en af de øvrige tilsynskommuner.

Der etableres en auditfunktion i Socialstyrelsen, der skal sikre, en ensartet implementering og praksis i de fem tilsynskommuner.

Det konkrete lovforslag ventes fremlagt og vedtaget til foråret 2013, og skal træde i kraft den 1. november 2013. Udover lovforslaget skal der udarbejdes en tilhørende bekendtgørelse.

En del af aftalen er, at der skal udvikles faglige kvalitetsindikatorer, som skal anvendes af de nye Socialtilsyn til at vurdere kvaliteten i tilbuddene i forbindelse med godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn. Socialstyrelsen har fået ansvaret for at udmønte

denne del af aftalen.

Processen omkring udviklingen af kvalitetsindikatorer kommer ET NYT SOCIALTI LSYN til at foregå på et BEDRE KVALITE T UDSATTE BØRN FOR OG VOKSNE fagligt niveau og på et ledelsesmæssigt niveau. Det faglige niveau arbejder med udviklingen af indikatorer. Det ledelsesmæssige niveau forholder sig til de resultater, der leveres.

Processen med udarbejdelse af indikatorer forløber fra november 2012 og frem mod april/juni 2013.

Første fase forløber frem til medio december, hvor de overordnede temaer for kvalitetsindikatorerne skal fastlægges.

LOS deltager i begge arbejdsgrupper, hvor arbejdsgruppen om det faglige niveau havde deres første møde den 26. november og ledergruppen havde første møde den 10. december.

LOS vil løbende orientere medlemmerne om udviklingen i implementeringen af tilsynsreformen.

Et nyt social tilsyn - BEdrE

kvalitEt for

udsattE Børn

og voksnE

Et nyt social tilsyn - BEdrE

kvalitEt for

udsattE Børn

Antal steder med ledige pladser november 2012

Antal 338

Heraf med ledig plads(er) 246

Ledig plads i % 73 %

Botilbud

178

118

66 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

61 20 71 668

40 17 57 478

66 % 89 % 80 % 72 %

Medlemssteder i alt

581

394

68 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 4-2012

33

og voksnE

1

Nyt fra LOS

Kort nyt Værdidebatten i LOS strategi -> De ønskede mål

Vision

mål

Ønsket fremtidig tilstand

I forhold til den ønskede tilstand

Mission og værdier

Vi er sikre på, at resultatet af arbejdet, der blev søsat på generalforsamlingen 2012, vil være med til at sikre, at LOS og alle medlemmerne også

i fremtiden vil være kompetente og vigtige i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Topdanmark – Ny LOS samarbejdspartner LOS har indgået en rammeaftale med Topdanmark om forsikringer til vores medlemmer. Topdanmark afløser Tryg som LOS’ samarbejdspart på forsikringsområdet.

På grund af udviklingen i arbejdsskadesstatistikken valgte Tryg i sommer overfor sekretariatet at varsle en opsigelse af rammeaftalen med virkning fra 1. januar 2013. Siden da har sekretariatet valgt at forhandle med to potentielle fremadrettede samarbejdsparter nemlig Tryg og Topdanmark om en ny rammeaftale.

Forhandlingerne er nu afsluttet, og sekretariatet er på baggrund af dem nået frem til, at Topdanmark er vores kommende samarbejdspart på forsikringsområdet.

Baggrunden for valget af Topdanmark er især, at de var en del billigere på arbejdsskadeforsikringer. En forsikring der typisk udgør en stor del af forsikringssummen for jer medlemmer. Derudover har det været muligt at få mange af de særlige forhold, der gør sig gældende på vores område, med i aftalen.

Tryg kunne fremadrettet ikke længere tilbyde jer ledere rabatordninger på private forsikringer (herunder forsikringer på egne bygninger). Topdanmark kan i den aftale vi har indgået med dem tilbyde 15 % rabat til både ledere og samtlige medarbejdere på de enkelte tilbud.

Processen er nu, at de af jer, der i dag har Tryg som udbyder, løbende vil blive varslet en opsigelse af jeres aftale med dem. Hvornår jeres aftale med Tryg udløber vil afhænge af

34

Gi’ LOS • 4-2012

på hvilken tid af året, I har indgået aftale med dem.

Derudover vil I blive kontaktet af Topdanmark med henblik på at høre, om I er interesseret i et tilbud fra dem, baseret på den rammeaftale som Sekretariatet har indgået med dem.

De af jer, der har modtaget – eller modtager – en varsling med hovedforfald allerede pr. 1.1.2013 bedes sende en mail til sekretariatsleder Sigrid Fleckner (sf@los. dk), der vil sørge for, at I snarest kan blive kontaktet af en erhvervsassurandør fra Topdanmark.

Topdanmark er nu ved at implementere den nye rammeaftale ressource- og ITmæssigt, og de vil meget snart være klar til at rykke ud, således at alle jer, der måtte ønske det vil kunne have en ny forsikringsaftale på plads, når jeres aftale med Tryg udløber.

For så vidt angår privatforsikringer har Topdanmark været klar til at modtage henvendelser fra jer fra den 1. december 2012.

Vi håber meget, at I vil opleve, at de forsikringer og forsikringsforhold, der er sikret med den nye rammeaftale kommer til at give god mening for jer både prismæssigt og indholdsmæssigt.

OBS: KLIP KURSUSOVERSIGTEN UD AF BLADET OG GEM DEN

På de netop afholdte dialogmøder blev det foreløbige resultat af strategi- og værdiarbejdet i LOS fremlagt og drøftet. Bestyrelsen arbejder nu videre med alle jeres input – tak for dem – og på dialogmøderne i februar 2013 vil sidste udkast til LOS i fremtiden blive fremlagt.

Visuelt kan værdi- og strategiarbejdet opstilles som et hus, hvor missionen og værdierne er fundamentet, og ovenpå fundamentet bygger vi vision, mål og strategi.

KURSER forår 2013

Gi’ LOS • 4-2012

35

1.-2. marts – Bestyrelsesseminar/Vejle Bliv klogere på hvordan en bestyrelse kan håndtere pressesager, og hør hvad tilsynsreformen betyder for dig og din bestyrelse.

For at tage hensyn til såvel folks arbejde som familieliv, vil seminaret starte kl. 14 fredag og slutte efter frokost lørdag. På den måde håber netværket at se så mange som muligt til seminaret.

12. marts – Personalejura/Emdrup Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten gennemgår jurist Anne Mette B. Andersen de ansættelsesretlige regler og problemstillinger.

Dagskursus fra kl. 10:00-16:00 19. marts – Medicinhåndtering/Emdrup Sygeplejerske Vibeke Rønnebech søger med undervisningen at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uheldet sker. Kurset vil indeholde gennemgang af regler, egenkontrol, personalets og lægens ansvar, fejl og utilsigtede hændelser m.m.

Dagskursus fra kl. 10:00-16:00

14. maj – Medicinhåndtering/Kolding Sygeplejerske Vibeke Rønnebech søger med undervisningen at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uheldet sker. Kurset vil indeholde gennemgang af regler, egenkontrol, personalets og lægens ansvar, fejl og utilsigtede hændelser m.m.

Dagskursus fra kl. 10:00-16:00

16. maj – Personalejura/Århus Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten gennemgår jurist Anne Mette B. Andersen de ansættelsesretlige regler og problemstillinger.

Dagskursus fra kl. 10:00-16:00 4. juni – Medicinhåndtering 2/Kolding Sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilbyder her opfølgningen på det meget populære Medicinhåndterings kursus. Dagen giver indblik i medicinens virkemåder, almindeligt anvendte præparater og i at opsøge og reagere på relevante oplysninger om medicinen.

Dagskursus fra kl. 10:00-16:00

Tilmelding

Herudover er der indtil flere andre kurser under planlægning og vi glæder os til at kunne tilbyde jer det fulde program på www.los.dk – Der vil blive udsendt nyhedsmail når alle kurser åbnes for tilmeldinger.

Rigtig god fornøjelse!

36

Elektronisk tilmelding på www.los.dk Den elektroniske tilmelding er lige til at gå til: • Efter I har logget jer ind med jeres bruger-id og kodeord, går I på forsiden ind under Aktuelt og derefter Kurser og Arrangementer og LOS Kurser i menuen til venstre.

• Her kan I se udvalget af kurser, og ved at klikke på de enkelte kurser kan I se, om der er pladser.

Hvis I har spørgsmål så kontakt Nynne Haarby på tlf. 33 18 10 17 eller e-mail: nh@los.dk

Gi’ LOS • 4-2012

✃

Kurser forår 2013

Nyt fra los

Kort nyt Bestyrelsesnetværk LOS har startet et bestyrelsesnetværk op. Formålet er at udveksle erfaringer og blive klogere på, hvordan man som medlem af en bestyrelse kan gøre sit arbejde bedst muligt.

Det nye netværk holdt sit første møde den 5. november.

På mødet blev mange ting vendt. Blandt andet blev der talt om fordele og ulemper ved at have overenskomst for sine ansatte, problemer med at få godkendt bestyrelseshonorarer af kommunerne, og hvornår man i konkrete sager bør tale med henholdsvis forvaltningen og politikerne i en kommune. På mødet blev også den fremtidige tovholder for netværket valgt. Det blev Simon Gjedde, der blandt andet er bestyrelsesformand for Ungdomscentret Gjeddesgaard.

Det er stadig muligt at blive medlem af bestyrelsesnetværket.

Skulle du have lyst til at blive en del af netværket, kan du kontakte Simon Gjedde på enten telefon 6171-8433 eller på mail simon_gjedde@hotmail.com.

Seminar for bestyrelsesmedlemmer Bliv klogere på hvordan en bestyrelse kan håndtere pressesager, og hør hvad tilsynsreformen betyder for dig og din bestyrelse Det nye bestyrelsesnetværk har besluttet at afholde et bestyrelsesseminar den 1. - 2. marts 2013 på Fyn. For at tage hensyn til såvel folks arbejde som familieliv, vil seminaret starte kl. 14 fredag og slutte efter frokost lørdag. På den måde håber netværket at se så mange som muligt til seminaret.

På seminaret er foreløbigt følgende temaer på programmet: • Hvordan kan man som bestyrelse håndtere eventuelle pressesager • Tilsynsreformen – Hvad betyder den for dig og din bestyrelse Det endelige program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Foto: Christian Rindom

I 2013 afholdes landsmødet i april og genralforsamlingen i maj.

Landsmødet 2013 Landsmødet afholdes 15.-16. april 2013 på Comwell Kolding.

Sekretariatet arbejder i disse dage ihærdigt med at få lagt sidste hånd

på programmet, og indbydelse udsendes i løbet af januar.

Som nævnt på dialogmøderne vil LOS’ generalforsamling ikke blive afholdt i forbindelse med landsmødet, hvilket blandt andet har givet mulighed for flere faglige og spændende oplæg på landsmødet.

Blandt oplægsholderne kan allerede nu nævnes David Denborough fra Dulwich Centre, Australien, Lise Egholm, Rådmandsgade Skole og journalist Trine Gregorius.

Vi håber, at rigtig mange af jer vil komme til landsmødet, der udover de faglige oplæg også vil være en god mulighed for at networke med andre medlemmer.

Generalforsamlingen afholdes den 14. maj 2013 på Comwell Kolding.

Gi’ LOS • 4-2012

37

Nyt fra LOS

Peter Juul, jurist med speciale indenfor serviceloven og juridiske problemstillinger indenfor voksenområdet.

Geert Jørgensen, direktør, har det overordnede ansvar for LOS’ drift og varetager det politiske arbejde og den daglige kontakt til offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter, samt pressen.

Anne Mette B. Andersen, jurist med speciale i ansættelsesret, personalejura og juridiske problemstillinger indenfor skoleområdet.

Irene Schwarz, chefsekretær, tilrettelægger landsmøde, dialogmøder, generalforsamling og koordinerer arbejdet med Gi’ LOS.

Jacob Føns Lomholt, regional konsulent for Sjælland, varetager problemstillinger vedrørende godkendelse og tilsyn. Herudover har Jacob speciale indenfor skoleområdet.

Vi glæder os til at betjene dig…

Sekretariatet har i de senere år gennemgået en udvikling, hvor vi har haft fokus på at professionalisere både organiseringen af sekretariatet og det interne og eksternt rettet arbejde. Vi synes selv, at vi er nået langt og ønsker her at fortælle om, hvem vi i dag er, og hvad vi kan hjælpe dig med Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

L

OS’ sekretariat er i dag fordelt på to adresser, nemlig med et kontor i Emdrup i København og et kontor i Åbyhøj i Århus.

På kontoret i Emdrup arbejder 9 medarbejdere og på kontoret i Århus 2 medarbejdere. Ledelsen udgøres af direktør Geert Jørgensen, der er LOS’ ansigt udadtil, og sekretariatsleder Sigrid Fleckner, der

38

Gi’ LOS • 4-2012

er ansvarlig for driften af sekretariatet.

De øvrige medarbejdere er i det daglige arbejde organiseret i to teams, nemlig »Økonomi, kommunikation og administrationsteamet« og »Konsulentteamet«. Nedenfor fortæller de to teams, hvad de kan hjælpe dig med.

Økonom, kommunikation og administrationsteamet Første gang du møder os er, når du

meldes ind i LOS. Vi sørger for, at du bliver registreret i vores system og fremgår på vores medlemsdatabase på hjemmesiden. En database mange sagsbehandlere i kommunerne benytter, når de anbringer børn, unge og voksne.

Vi sørger for at holde hjemmesidens udtryk og indhold ajour, og her kan du logge dig på og finde informationer om lidt af det hele.

Det er også fra os, at du modtager de kvartalsvise kontingentopkrævninger. De udsendes i dag på mail.

Som medlem af LOS modtager du hvert kvartal medlemsbladet Gi’ LOS, der udarbejdes i vores team. Har du derfor artikler, indspark eller an-

Nyt fra LOS

Sigrid Fleckner, sekretariatsleder med ansvar for sekretariatets drift og ledelsen af medarbejderne.

Betina Panum, bogholder med ansvar for bogføring og kontingentopkrævninger, tilrettelægger generalforsamlingen.

noncer, som du tænker kunne være relevant stof, så send det til os.

LOS udbyder en bred vifte af fagligt spændende kurser, som du kan deltage i til attraktive priser. Vi sender kursuskatalog ud med Gi’ LOS to gange årligt, og kurserne vil også fremgå af hjemmesiden. Som medlem er du naturligvis også velkommen til at kontakte os med idéer til nye kurser.

Vi varetager også planlægningen af det årlige 2-dages landsmøde, der afholdes hvert år i april, ligesom vi også koordinerer de otte årlige dialogmøder og den årlige generalforsamling.

Konsulentteamet Med baggrund i vore forskellige

Peter Mikkelsen, regional konsulent for Jylland og Fyn, varetager problemstillinger vedrørende godkendelse og tilsyn samt vedrørende regnskab og budget. Herudover har Peter speciale indenfor børn- og ungeområdet.

Karina Hjermitslev, jurist med speciale indenfor socialret, forvaltningsret og juridiske problemstillinger i forhold til socialt udsatte.

Lone Nielsen, servicemedarbejder, er ansvarlig for rengøringen og frokosten på sekretariatet i Emdrup.

Nynne Haarby, web- og kursusansvarlig medarbejder, tilrettelægger kurser, landsmøder og holder hjemmesiden ajour.

fagområder kan vi tilbyde dig en helhedsorienteret rådgivning og sparring både indenfor selve driften af dit tilbud, men også omkring de lovgivningsmæssige rammer og juridiske problemstillinger i øvrigt, der kan opstå i forbindelse med arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Vi kan tilbyde dig faglig sparring og rådgivning indenfor børne- og ungeområdet, skoleområdet, voksenområdet, samt juridisk rådgivning indenfor blandt andet ansættelsesret, personalejura, socialret, forvaltningsret og lejeret.

Vores målsætning er at klæde dig bedst muligt på i forhold til driften af dit tilbud.

Vores rådgivning foregår både generelt, ved at oplyse om relevante lovændringer, praksisændringer og andre nyheder af relevans via vores hjemmeside, samt konkret ved at yde dig individuel rådgivning pr. telefon og pr. mail.

Det er ikke i alle tilfælde, at rådgivning vil være et tilstrækkeligt middel til at imødekomme din henvendelse, og derfor tilbyder vi også at deltage i møder med relevante parter, gennemlæse og give input til skrivelser til relevante myndigheder, samt henvise til advokater, medierådgivere og andre specialister.

Gi’ LOS • 4-2012

39

Akkreditering danmark / CAKU

CAKU

for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Fokus Center på mål og resultater »Jamen, så får vi en handleplan fra kommunen, og så sætter vi nogle mål for at nå handleplanens krav.« »(…) vi koger de opstillede mål ned til noget relevant ud fra en faglig betragtning« »Så skriver vi en masse ned om processen og det er så vores dokumentation.« Af Michael Christensen, projektleder, CAKU

D

e ovenstående citater kan i varierende form genfindes rundt omkring på landets forskellige socialpædagogiske tilbud, og de er som sådan udtryk for en stor faglighed blandt tilbudene. Spørger man ind til, hvorledes målene fastsættes, hvilken faglighed der understøtter målene og ikke mindst, hvad der udgør tilbudenes dokumentationspraksis, tegnes der imidlertid et lidt mere nuanceret billede af, hvordan det enkelte tilbud arbejder med mål, resultater, faglighed og dokumentation.

Mangfoldigheden af praktikker rundt om på tilbudene er der ikke noget nyt i, og metodefriheden er også en af de bærende søjler for det socialpædagogiske og –psykologiske arbejde generelt. Spørgsmålet er dog, om ikke denne mangfoldighed alligevel kan finde fælles strategisk og hensigtsmæssig fodslag i forhold til at dokumentere resultater relevant, og ikke mindst blive endnu

mere kvalificeret udi at opstille mål, som harmonerer med det enkelte steds kompetencer, målgruppe og den enkelte brugers handleplaner?

Projekt ’Hvad Virker’ som overordnet har til formål at skabe øget refleksionskapacitet i det enkelte tilbud i forhold til at arbejde resultatorienteret, at kunne forholde sig til de resultater som skabes, at kunne stille kvalificerede spørgsmål til og undersøge, hvorfor en indsats virker er for alvor kommet i gang her i efteråret 2012.

I arbejdsgrupper såvel som på samlinger bliver der arbejdet på mange forskellige delelementer af projekt Hvad Virker. Der arbejdes med et øget vidensudsyn, hvor deltagerne arbejder med at forbedre det enkelte tilbuds vidensindhentning og dermed øge vidensniveauet på det enkelte tilbud. Der arbejdes med en såkaldt Refleksions- og vidensskabelon, som skal være et værktøj til brug for at skærpe det analytiske blik for sammenhængen mellem de metoder og tilgange, man som tilbud anvender, og så de resultater man opnår. Heri ligger et stort stykke arbejde, dels med at beskrive egen praksis og dels med at få de mange gode indsigter til at spille sammen til udarbejdelse af et godt værktøj. Vi arbejder hen imod at formulere meningsfulde mål for arbejdet på stederne, og vi arbejder med at dokumentere de resultater, der opnås på en meningsfuld måde.

Det ’meningsfulde’ betyder for ’Hvad Virker’, at den måde man som tilbud skriver om sine resultater på skal være brugbar internt for det enkelte tilbud (altså som en måde at have

fokus på kvaliteten af arbejdet, at kunne skærpe sine indsatser), men kommunikationen af resultaterne skal også være meningsfuld forstået som effektfuld, overfor de eksterne parter, som kan have interesse i at blive klogere på det enkelte tilbuds resultater. Dette kunne særligt være kommunernes sagsbehandlere.

Det sidste hjælper Evidentia med, i form af en undersøgelse omkring, hvad kommunerne reelt efterspørger af dokumentation af resultater, herunder formen på det man skriver (korte/lange beskrivelser mm.).

Endeligt, som én af projekt Hvad Virkers store søjler skal nævnes, at vi så småt er gået i gang med at tale om et nyt resultatfokus, som skal indarbejdes i Akkreditering Danmarks Akkrediteringsmodel. Dette arbejde er dog kun i sin spæde begyndelse, og vil i løbet af 2013 involvere mange forskellige aktører, som har interesse i at kvalificere akkrediteringsmodellen.

Som altid hvis man er interesseret i at høre nærmere om projektet, kan man kontakte projektleder Michael Christensen på mc@caku.dk

Hvad Virker er støttet af Socialministeriet, Bikubenfonden, LOS og Helsefonden.

voksenudvalget

Det er Helle Vibeke Johansens oplevelse, at der i enkelte sager tænkes så meget i økonomi, at det får hovedopmærksomheden.

Kan de seneste par års økonomiske stramninger være et ’Wake up Call’ for kommunerne og de private botilbud?

Og hvilken betydning har disse stramninger for de borgere som indskrives eller ikke indskrives og for os som private virksomheder Af Helle Vibeke Johansen, Medlem af voksenudvalget, Direktør, DSI Kammergave/Jordbrugsfonden Kammergave

M

in baggrund for at skrive dette indlæg bygger på mange års erfaring som offentlig ansat børnefamiliechef/arbejdsmarkedschef og nu som privat ansat direktør

for et fondsdrevet bo- og dagtilbud efter SL §§ 107 og 103.

Mit fokus har altid været på de borgere, som på en eller anden vis er afhængig af ydelser fra det offentlige, disses medarbejdere og samarbejdspartnere. De mange år som kommunal chef har givet mig et billede af en stor offentlig indsats med forbrug af rigtig mange ressourcer på anbringelser af børn og unge samt botilbud for voksne. Disse ressourcer kunne

efter min bedste vurdering være brugt mere målrettet, ved at have et større fokus på kvalitet og effekt af de enkelte ydelser. Jeg tror, at den manglende kvalitet/effekt skyldtes manglende definering af konkrete målbare mål og delmål i indsatsen, samt en mangelfuld opfølgning på samme. Min påstand er, at det ofte for børn og unges vedkommende har været næsten en selvfølge, at det var en anbringelse til mindst det 18. år og gerne til det 23. år. Hvorefter det så ofte har været forventningen, at de kunne klare sig selv med minimal støtte. Min erfaring er, at det ofte ikke er tilfældet, fordi der ikke har været

Gi’ LOS • 4-2012

41

>

voksenudvalget

» målbare mål og delmål som fokuserede på at sikre effekten af indsatsen.

De senere år har kommunerne haft stor fokus på anbringelsesområdet for børn og unge p.g.af kraftigt stigende udgifter. Der er på den baggrund sket hjemtagelser på rent økonomisk grundlag og der er formentlig i andre situationer også stillet større krav til opholdsstederne om mere fokuseret kvalitet i arbejdet, så de unge efter endt ophold har maksimale muligheder for at komme videre i livet.

Den økonomiske opmærksomhed som kommunerne har haft på børneområdet de seneste år er nu kommet til voksenområdet. Her oplever de fleste botilbud, efter SL § 107, midlertidige tilbud til voksne, en øget fokus fra kommunernes side.

Den store opmærksomhed er sandsynligvis begrundet i to ting. For det første, at betalingskommunerne fra 01.01.11 kunne hjemtage handleforpligtigelsen i forhold til egne borgere, hvilket de fleste kommuner har gjort.

For det andet spiller hensynet til kommunernes trængte økonomi en vigtig rolle. Dette øgede fokus har haft stor betydning for både borgere og botilbud, som har oplevet en øget interesse for opfølgning. For botilbuddene har det betydet, at vi nu skal forholde os til næsten lige så mange kommuner, som vi har beboere og for beboerne har det betydet besøg af sagsbehandlere fra kommuner, som de ikke kender og som ikke kender beboerne. Mine personlige oplevelser med disse opfølgninger har været meget blandede. Der har været opfølgninger med sagsbehandlere som har været meget forberedte og meget kompetente, som har haft fokus på borgeren og opstillet klart define-

42

Gi’ LOS • 4-2012

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at kommunerne nu tager borgerne alvorligt og følger dem tæt.

rede og målbare mål for den enkelte beboer. Men der har også været kommunale sagsbehandlere eller andre af kommunen betalte personer, som helt klart har haft en bunden opgave, nemlig at gå efter en hurtig udskrivning af beboeren til egen bolig eller anden billigere foranstaltning. Den første kategori har været rigtig dejlig at opleve og givet både beboeren og os som botilbud et vigtigt arbejdsgrundlag og gjort beboeren tryg ved at arbejde videre med sin egen kompetenceudvikling – at turde blive bedre til at klare sig selv. Den sidste kategori har påvirket både beboere og os som botilbud i negativ retning.

Beboerne har oplevet stor utryghed både før og efter disse møder, fordi de føler sig truet på deres dagligdag og de føler ikke de har nogen indflydelse på deres egen livssituation. Resultatet kan nemt være, at beboernes fremskridt bliver mindre af frygt for, at de så må forlade deres nuværende hjem, før de er klar til det.

Det er min oplevelse, at der i enkelte af sagerne tænkes så meget i økonomi, at det får hovedopmærksomheden, f.eks. når en ny handlekommune fra den ene dag til den anden vil definere, hvad den enkelte beboer må tilbydes i sit dagtilbud – et dagtilbud som den pågældende beboer har haft i årevis – nu er det pludseligt udenfor handlekommunens serviceniveau og aktiviteten skal pilles ud og fradrages i dagtilbudsprisen. Eller når en ny handlekommune udskriver en beboer efter et enkelt møde, fordi pågældende beboer har givet udtryk for selv at kunne deltage i en aktivitet over et par dage udenfor huset. Disse sager er meget ulykkelige for beboeren, da

pågældende har boet i botilbuddet i mange år og betragter stedet som sit permanente hjem. De nye handlekommuner bør fare frem med lempe – især i de sager, hvor beboeren har boet i et botilbud i 5-10-15-20 eller flere år med en sparsom kontakt til sagsbehandlere og uden klare mål for en fremtidig udflytning. Min vurdering er, at mange botilbud efter § 107 indtil 2011 har fungeret som permanente botilbud for mange borgere. Hvis der skal ske en ændring i disse beboeres status må den ske gradvis, hvis vi skal undgå unødige indlæggelser og triste skæbner med et kummerligt liv til følge. Jeg tror de fleste botilbud kender til tidligere beboere som opsøger dem med jævne mellemrum, når de har det rigtig svært, og her står vi magtesløse og kan ikke hjælpe.

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at kommunerne nu tager borgerne alvorligt og følger dem tæt. Jeg håber samtidig, at det bliver med kvalitetskasketten på og ikke kun med den økonomiske kasket. Det er efter min mening ikke altid, at det dyreste tilbud giver den største kvalitet og effekt. Det, der giver kvalitet og effekt af en indsats, er en rigtig og faglig god udredning fra kommunens side og dernæst klart definerede målbare mål og delmål. Udredning og målsætning skal ske i tæt dialog med borgeren, som herved får et klart billede af, hvad målet med indskrivningen i et botilbud efter § 107 betyder. Sidst, men ikke mindst er opfølgningen vigtig, som i forhold til borgeren skal ske i en positiv ånd og med fortsat kompetenceudvikling for øje. I forhold til botilbuddet skal kommunerne stille krav om status på

>

voksenudvalget

» målopfyldelse, gode fremadrettede handleplaner og dokumentation af effekten af indsatsen. Det er ved disse opfølgninger, kommunerne kan vurdere, om de får den kvalitet, de betaler for, og om det er det rette tilbud til at sikre borgerens fortsatte kompetenceudvikling eller fastholdelse af eksisterende kompetencer.

For botilbuddene som private virksomheder er det svære tider med de færre ny indskrivninger og dermed tomme pladser og personaleafskedigelser til følge. Mit håb er, at tingene er ved at finde sit rette leje for hvor mange pladser, der er brug for fremover. Det har stor betydning for kvaliteten i det pædagogiske arbejde, at personaleressourcerne er kontinuerlige og kendte for beboerne. Vi som botilbud må også se på os selv og se på, hvad vi kan byde på fremadrettet.

Jeg tror, at vi skal arbejde mere målrettet med kvaliteten og blive langt bedre til at dokumentere effekten af vores arbejde. Vi skal hele tiden have for øje, at vi som botilbud efter § 107 er midlertidige tilbud til borgeren og vi måske også selv er en del af problemstillingen omkring de beboere, som fejrer 10-15 og 20 års jubilæum hos os og som ikke har udsigt til at komme videre. Har vi haft for øje, at målet med § 107 er at komme videre til egen bolig eller blive afklaret til en permanent botilbud efter § 108? Jeg tror, at vi arbejder ud fra et stort hjerte og med et stort fagligt engagement på, at vores beboere skal have det godt og trives hos os. Der er selvfølgelig også rigtig mange borgere, som er kommet videre fra et botilbud efter § 107, men de har ej heller problemer i den situation, vi befinder os i lige nu, hvor kommunerne er ude og skære

Jeg tror, at vi skal arbejde mere målrettet med kvaliteten og blive langt bedre til at dokumentere effekten af vores arbejde. ned på antallet af indskrevne i private botilbud. De, der får problemer, er de som ikke er klar og ikke oplever deres hverdag som skridt på vejen til at opnå flere kompetencer og være mere selvhjulpne.

Som private virksomheder har vi ikke noget krav på at få fyldt vores pladser op. Derfor må vi hele tiden dokumentere, at vi er fleksible i forhold til opgaven, at vi er fagligt målrettede i det daglige arbejde og hele tiden kompetenceudvikler os i forhold til de behov kommunerne har.

Vi må også lægge os lidt i selen for at imødekomme og lette kommunerne i deres arbejde med dokumentation og opfølgning. Flere kommuner er i gang med at implementere »Udredningsmetoden for Voksne«, og her kan vi være med til at lægge vores status og øvrig dokumentation tæt op af denne metode, så vi kommer til at tale samme sprog som kommunerne.

Vi må også håbe, at kommunerne ser os som de private virksomheder, vi er. Virksomheder som ikke kun er på udgiftssiden i kommunernes sociale budgetter, men så sandelig også virksomheder med ofte store indkøb i nærmiljøet samt ikke mindst med mange arbejdspladser i spil.

Det kan blive en spændende og udfordrende fremtid for både kommunerne og de private botilbud.

For det første ændres det kommunale tilsyn, så der sker et uvildigt og mere ens tilsyn. For det andet bliver opgaverne som skal varetages i institutionsregi med stor sandsynlighed tungere og mere fagligt krævende.

For det tredje bliver kravene til dokumentation og effektmåling større.

Jeg håber, at kommunerne og de private aktører fremover vil se hinan-

den som spændende samarbejdspartnere og ikke som modstandere, hvor kommunerne med alle midler forsøger at undgå at bruge de private aktører i opgaveløsningen, men at de i stedet for stiller krav om kvalitet i arbejdet og kvalificeret dokumentation for effekten af indsatsen. Vi som botilbud må ud og bevise, at vi kan rigtig meget og med vores store fleksibilitet og faglighed kan være med til at løfte opgaverne. Derfor må vi som botilbud arbejde meget målrettet med opkvalificering på det faglige plan og ikke mindst blive bedre til at dokumentere effekten af vores arbejde.

Jeg hører ofte, at det ikke er muligt at måle effekt af socialt og pædagogisk arbejde. Det er ikke rigtigt. Der findes i dag metoder som fint kan anvendes.

Voksenudvalget arbejder i øjeblikket på at se på de forskellige metoder og vil se, om vi kan fremkomme med nogle anbefalinger i det nye år.

Gi’ LOS • 4-2012

43

Boganmeldelse

Skole og uddannelse på Solhaven Der er ind i mellem megen blæst om Solhaven, herunder om samarbejdet med socialforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Der er mindre fokus på det frugtbare samarbejde, der er mellem skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune og Solhaven om en i organisatorisk forstand unik løsning på elevernes undervisningsbehov Af Jacob Føns Lomholt, konsulent, LOS

D

et var med en vis usikkerhed, jeg tog imod bogen »Skole & uddannelse på SOLHAVEN« på kontoret. Vi er i en tid, hvor der er et massivt pres på skoleverdenen. En tid hvor der er fokus på de faglige udfordringer for anbragte unge.

Derfor har jeg selv ivrigt arbejdet for, at de ’gode’ historier blev fortalt. På den anden siden kan man jo ikke på forhånd vide, hvilket fokus en bog om en så kendt institution har. Hvilke klichéer der bliver videregivet. Jeg har set masser af eksempler på forsimplede fremstillinger af komplekse problemstillinger, som ikke bidrager til, at vores område bliver taget mere alvorligt.

Der var derfor en lettelse, da jeg, allerede kort inde i bogen, fornemmede en anden tilgang.

Bogen er skrevet af Benny Lihme, som tidligere har skrevet bogen »det er så fucking træls!«, om Solhaven.

Bogen er skrevet i et tilgængeligt sprog og giver plads til de refleksioner, Benny Lihme gør sig undervejs.

Der er fire unges eksempler. Der er

44

Gi’ LOS • 4-2012

det korte historiske rids. Der er den personlige historie. Der er henvisninger til rapporter og forskning, som giver mening. Sidst men ikke mindst, er der en forklaring på det forhold, at skolens struktur og organisering er noget nær unik.

Solhavens skole eller, som det fremgår af bogen Vesthimmerlands Kommunale Special Skole, har sammen med resten af Solhaven formået at smelte ind i lokalsamfundet. De lokale muligheder inddrages og bruges til at ’flytte’ de unge.

Bogens budskab om, at ingen er u-underviselig, hænger sammen med den måde, man forstår undervisning på. Det er forfriskende at læse om et opgør med den traditionelle behandlingstænkning, hvor behandling kommer først, og hvor uddannelse er noget, de unge altid senere kan få. Solhavens tilgang er mere dynamisk. Det forhold at eleverne fysisk forlader deres hjem for at komme i skole, er blot et eksempel herpå. Der er fokus på Skole-skole.

På den måde bidrager skolen til at inkludere eleverne. En ægte inklusion, hvor eleverne i højere grad bliver i

stand til at forsørge sig selv. De får drømme for fremtiden og håbet om en plads i samfundet. De fastholder en elevidentitet. De unge taler om læreren og pædagogen, der er vedholdende, og som gør en forskel. Det kendetegnende er, at de unge føler, at de bliver lyttet til. Den individuelle tilgang, hvor timetallet i kombinationen af skole-skole og værkstedstimer tilrettelægges til den enkelte, giver dem tro på, at de kan mere.

Bogen kommer også omkring Automontøruddannelsen. Denne uddannelse er godkendt af industriens uddannelser og har siden 2007 haft sit udgangspunkt i et værksted i Farsøs sydlige udkant. Autoværkstedet er endnu et eksempel på den ligefremme og pragmatiske tilgang, der har præget Solhavens skole og uddannelsesprogram.

I en tid, hvor LOS sætter fokus på den skolepolitiske dagsorden, kommer bogen som et velkomment indspark til denne proces. Den er vedkommende og mere end bare et partsindlæg. Den inspirerer og giver et bud på fremtidig virkelig inklusion i samfundet.

Er I klædt på til den nye tilsynsreform 2013?

– Det er Akkreditering Danmark Vi har værktøjet, der kan hjælpe jer til at dokumentere, hvordan det, I gør, virker

Fra kontrol – til ny erkendelse og læring i socialt arbejde I CAKU tilbyder vi også kurser og konsulentydelser i forbindelse med akkreditering.Vi har særligt fokus på: • Proceshjælp i forbindelse med akkreditering • Faglig udvikling • Organisations- og ledelsesudvikling • Dokumentation og resultater Kontakt Akkreditering Danmark og CAKU for mere information Telefon: 70 23 77 88 • mail: info@akkreditering.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Gi’ LOS • 4-2012

45

Toftemosegaard udvikler mennesker og institutioner Toftemosegaard tilbyder terapi, supervision, coaching, kurser med indenlandske som udenlandske oplægsholdere, workshops og efteruddannelser.

Toftemosegaard efter- og videreuddanner sygeplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere, m.fl.

Inden for børn -og ungeområdet, tilbyder vi konsulentbistand på flere niveauer – dels i forhold til konkrete sager vedrørende de tungeste børneog ungesager, dels i form af terapi, psykologiske udredninger, supervision, kurser, efteruddannelser og særlig tilrettelagte projekter.

Vi tilbyder ligeledes konsulentbistand ved anbringelse af børn og unge i familiepleje, socialpædagogiske projekter, akutplacering og observation, og vi har stor ekspertise omkring de tungeste børne- og ungesager, og har ekstraordinære gode resultater, med de børn og unge som er stemplet ”udenfor pædagogiske rækkevidde” mm.

Korte kurser (1-2 dage) • Behandlingsarbejde – en teori mod nærmeste udviklings-zone.

• Den socialpædagogiske kerneydelse –hvad er det vi laver, hvorfor og ved vi om det virker?

• Hvordan tilrettelægger man et socialpædagogisk (behandlings-) arbejde der udvikle børn og unges sociale kompetencer.

• Anerkendende relationsarbejde som pædagogisk redskab mod nærnæste udviklings-zone.

• Narrativ metafor og genogram som pædagogisk redskab med anbragte børn.

• Hvordan arbejder man socialpædagogisk med tilknytningsteori og affektiv udviklingspsykologi?

• Socialpædagogik/behandlingsarbejde -på jagt efter de nonspecifikke faktorers indflydelse.

• Kommunikation og den professionelle samtale.

Særlig tilrettelagte kursusforløb (3-5 dage, fx fordelt over 2x2 dage + 1x1 dag) Ovenstående korte kurser kan ligeledes tilrettelægges som særlig tilrettelagte forløb, hvor vi har ekstra god tid til fordybelses, og til at drøfte hvorledes I helt specifikt på jeres institution, har mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis, men udgangspunkt i den nyeste viden på området.

Projekter Længerevarende forløb á ½-1 år, med fx 5-8x1-2 dage + 1x1dag Disse projektforløb planlægges i tæt samarbejde med den enkelte institution, ud fra ønsker, mål, organistionsstruktur og økonomi.

Ovenfor nævnte emner kan sammensættes så de passer til institutionens ønsker, men er kun et lille udpluk.

1-årige uddannelser der udbydelse som åbne uddannelser på Toftemosegaard, men som kan gennemføres som et særlig tilrettelagt forløb for en eller flere institutioner der slår sig sammen.

• Den 1-årige efteruddannelse til småbørnskonsulent • Den 1-årige efteruddannelse til Børne-og familiekonsulent • Den 4-årige efteruddannelse til psykoterapeut.

Toftemosegaard Aps Manderupvej 3 · 4050 Skibby

46

Gi’ LOS • 4-2012

Supervision: På Toftemosegaard har vi mange års erfaring med supervision af personale der arbejder med anbragte børn, både i familiepleje og på institution. Supervisor aut. psykolog Flemming Zuschalg Christiansen, har mere end 25 års erfaring i arbejdet med anbragte børn.

Særlige projektforløb afholdt de seneste par år: • Udviklingsprojekt for Godhavns samlede personalegruppe (Emne: systemisk teori, kommunikation og den svære samtale.

Afsluttet 2006 • Udviklingsprojekt for det samlede personale på de sikre afdelinger på Sølager (Emne: Kommunikation, hvorfor er det så svært). Afsluttet 2008.

• Udviklingsprojekt for den samlede personalegruppe i speciel institutionen Møllevangen i Holbæk (Emne: Intro til systemisk teori og den svære samtale). Afsluttet 2008.

• Projekt WISU. Særlig tilrettelagt uddannelse til Småbørnskonsulent for Wibrandtsvej og Suhmsgade i København. Afsluttet september 2010 • Udviklingsprojekt for Ishøjgard, med særlig fokus på værdier, grundholdninger, pædagogik og fælles samklang (afsluttet september 2012) • Særligt tilrettelagt Småbørnskonsulent uddannelse i Grønland med opstart september 2012 og afsluttes februar 2014.

På Toftemosegaard ser vi supervision som et professionelt forum, der skaber plads til det, man ellers er alene med. Under supervision kan man dele vanskelige situationer fra det daglige arbejde, finde rum til oplevelsen af at være sårbar og søgende, samt grundlag for at finde nye innovative måder at håndtere stress og belastninger på.

Vi superviserer med udgangspunkt i en systemisk og narrativ tilgang, men er allermest optaget af, at superviserer på en måde der giver mening for den enkelte og gruppen.

Med udgangspunkt i innovative og effektive læringsmetoder udvikler Toftemosegaard mennesker og institutioner

Tlf. 4752 8360 · Mobil 2040 8370 post@toftemosegaard.dk · www.toftemosegaard.dk

Gi’ LOS • 4-2012

47

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter.

Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset.

Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt.

Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker.

Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser.

Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142.

Botilbud Oasen § 108.

Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt.

Fonden Specialskolen ”Spirilen”.

Erhvervsskolen ”Skruen”.

Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick.

Ledige pladser.

Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

48

Gi’ LOS • 4-2012

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Få styr på al jeres skriftlige dokumentation og kommunikation - helt enkelt og overskueligt Hvad kan Dagbogsprogrammet bruges til?

Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet.

Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet.

Kontakt os i dag – 1100 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl!

Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander.

Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde.

Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

52869_Dagbogs_ann_150x230.indd 1

23/10/12 14.42 Gi’ LOS • 4-2012

49

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed.

Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Arbejdsglæde?

Arbejdspres?

Supervision gør en forskel

Handling skaber forvandling • Supervision forebygger stress og udbrændthed • Supervision øger forståelsen for arbejdspladsens mål og værdigrundlag • Supervision styrker samarbejde, samhørighed og trivsel Prøv det - Ganske gratis Ring og hør mere Psykoterapeut og supervisor Jane Lee Tlf 24208438

www.terapi-og-samtale.dk

50

Gi’ LOS • 4-2012

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark

Neuropædagogikhuset Ll. Nørremark tilbyder kurser i neuropædagogik i praksis ADHD – senskader – alkohol føtal syndrom – medfødte/påførte hjerneskader – groft omsorgssvigt – borderline – udviklingshæmmet – autisme og Asperger syndrom.

Vi tager gerne ud og underviser på stedet.

Underviser: Opholdsstedleder og neuropædagog Vibeke Monnick.

Henvendelse: tlf. 21449267 Vibeke Monnick Hjemmeside: www.lillenorremark.dk

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister.

Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 4-2012

51

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

– og få overskud til andre ting...

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md.

Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside:

4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4.000 bruger det. Også LOS-medlemmer.

Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne.

Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

Trænger I til en ny tions præsenta ring , så brochure odt tg e få og g. d u tilb i da

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Vil du være plejefamilie og købmand på en Agersø

S

ynes du det lyder attraktivt at være selvstændig forpagter i en købmandsforretning på en ø, når der samtidig er mulighed for at være plejefamilie.

Agersø er en ø i Storebælt. Et lille samfund med trygge og overskuelige rammer. Vi har både idrætshal og en lille ø-skole (0-6 kl.), der ligger lige ved siden af din bolig/købmandsforretning.

Forretningen er beliggende på Helholmvej 8 og består af tidssvarende velholdte erhvervslokaler på 68 + 51 kvm samt dejlig fribolig på 180 kvm.

Forretningen er helårsåben og er p.t. i drift af forpagter m/elitesmiley. Forretningen har lotto, tips samt medicinudlevering. Den største omsætning og arbejdsindsats er om sommeren.

Forpagtningsafgiften for forretningen og fri bolig er i alt kr. 84.000 årligt, eller kr. 7.000 pr. måned.

Forretningen er ledig til forpagtning den 1. april 2013.

Bestyrelsen for anpartsselskabets Agersø Købmand ApS er til rådighed for omvisning og rundvisning i forretningen samt oplysninger om omsætning m.v.

Vi skal have indgået aftale med forpagteren om tiltræden den 01.04.2013, så send din skriftlige ansøgning med oplysninger om dig selv og dine planer, så vi kan se, hvem du er og hvad du kan og vil, - så hurtigt som muligt.

Ansøgerne behandles løbende.

Alle henvendelser til: Agersø Købmand ApS Jytte eller Anne Bjergvang tlf. 58198045 60717196 eller 50435150, mail: annemb@live.dk Lillegade 8, Agersø, 4230 Skælskør

Agersø er en ø i Storebælt. Rejsetiden med den nye Agersøfærge er knap 15 minutter. Øens befolkning er på knap 192 fastboende, hvoraf ca. 25% er pendlere med fast arbejde på Sjælland. Der er tale om en tryg base for børn og voksne som netværker i et særdeles velfungerende foreningsliv. Ca. 110 sommerhuse, 2 mindre campingpladser, en velfungerende lystbådehavn samt en idrætsølejr om sommeren forøger omsætningen i købmandsforretningen markant. Øen besøges årligt af ca. 53.000 gæster, jfr. opgørelse fra Agersøfærgen i 2011. Agersø Købmand ApS er ejet af øens beboere og blev etableret med det formål at sikre en helårsåben forretning. Anpartsselskabet ejer inventar og bygning, medens forpagteren for egen regning driver forrentningen.

52

Gi’ LOS • 4-2012

Er du klar til tilsyn?

Sæt Bosted System på arbejde på dit tilbud Med regeringens udspil til Tilsynsreform er der fuldt fokus på tilsyn med anbragte børn, unge og voksne – og i særdeleshed med landets private dag- og døgntilbud.

Tilsynet bliver professionaliseret og centraliseret, lige som langt flere tilbud skal godkendes. Fx skal alle anbringelsessteder for børn med få undtagelser godkendes af de nye socialtilsyn. På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes.

Med Bosted System i huset er du altid klar til tilsyn.

For med al dokumentation samlet i et system kan du hurtigt skabe dig det nødvendige overblik over alle relevante data og udarbejde netop den statusrapport, som du har brug for. Så er du klar til tilsyn – helt klar.

Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige indsats for den enkelte borger.

Med Bosted System får du: ∙

Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

∙

Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

∙

Effektmåling med grafisk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

∙

Nemt og brugervenligt for både leder og medarbejder

∙

Fuld understøttelse af tilbuddets dokumentationsbehov

∙

Det bedste socialfaglige it-system på markedet

Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

LOS fordelsaftale 15 % rabat på implementeringspakken til medlemmer af LOS

Ring eller skriv Skriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Gi’ LOS • 4-2012

53

STØVRING OMSORGSHJEM VED REBILD BAKKER I HIMMERLAND UDLEJES/SÆLGES Bygningerne har i 12 år været et velfungerende botilbud for 18 beboere og arbejdsplads for 14 ansatte.

Det samlede etageareal er på 1.500 m2 og består af 3 villaer, 10 værelser på hver 18 m2, centralkøkken, spisestue, opholdsstue, bad/toilet, kontor, mødelokale, gymnastiksal, forsamlingshus og værksted.

Udendørs areal består af sportsplads, gårdsplads, teresseanlæg, garage og cykelskur.

Der er højt til himmelen og mulighederne er uanede.

Støvring Omsorgshjem kan fortsætte (godkendt projekt, vedtægter og budget kan medfølge) vandrehjem, asylcenter, rekreationshjem for krigsveteraner, hospice, opholdssted for børn og unge, mini-højskole for psykisk skrøbelige, bed and breakfast, olde-kolle, bofællesskab for flere familier eller lignende.

Hvis dette synes interessant bedes du/I ringe eller sende mig en mail.

Bent Jeppesen, Misbrugskoordinator, Pilekrogen 4, 2730 Herlev Mobil: 21 51 35 50, mail: kontakt@misbrugskoordinator.dk

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

54

Kontorartikler Emballage Grafisk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Gi’ LOS • 4-2012

Nye oplevelser i et luksussommerhus Huse til ethvert behov Hos os finder I et luksussommerhus til ethvert behov. Er I til indendørsaktiviteter kan der dystes i f.eks. billard, dart, bordfodbold, airhockey og Playstation/Nintendo Wii i husets aktivitetsrum.

Vandhunde kan boltre sig i det indendørs spabad og swimmingpoolen med svømmetræner, mens de kuldesky varmer sig i saunaen. Ønsker I et stort udendørsareal med plads til udfoldelse, tilbyder vi huse med udendørs fodboldbane, petanquebane, trampolin m.m. Bemærk at faciliteterne varierer fra hus til hus.

Uden for højsæsonen tilbyder vi hverdagsleje af vores luksushuse til SPOT-priser ved minimum 2 overnatninger. Henover foråret og efteråret er der hverdagsleje på udvalgte huse, mens der i vintermånederne kan vælges frit mellem alle ledige huse. I de øvrige uger udlejes husene lørdag til lørdag.

Luksushuse 14-16 personer I de mindste af vores huse er der 5-6 værelser, 2-3 badeværelser, aktivitetsrum, spa, sauna og swimmingpool.

Mandag - torsdag fra kr. 3.184,Ankomst kl. 15 - Afrejse kl. 10

Luksushuse 22-24 personer Luksushuse på op til 530m2 og indrettet med 1-2 aktivitetsrum, 8-10 værelser, 3-4 badeværelser, pool, spa og sauna.

Mandag - torsdag fra kr. 4.209,Ankomst kl. 15 - Afrejse kl. 10 (priserne er ekskl. rengøring og forbrug)

Se vores sommerhuse på www.luksushuse.dk Brug for mere information?

Heidi og Jacob sidder klar til at besvare dine spørgsmål på telefon 87257165 Eller på mail info@luksushuse.dk

Luksushuse.dk • Blytækkervej 8 • 8800 Viborg • 8725 7165 • info@luksushuse.dk Der tages forbehold for trykfejl og optagede huse.

Gi’ LOS • 4-2012

55

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

56

Gi’ LOS • 4-2012

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 4-2012

57

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger en rocksTjerne?

Nej. Det kræver, at du møder os.

Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og bruge vores mangeårige viden om markedet til at rådgive dig ordentligt.

Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en kendt skuespiller – uanset hendes formidlingsevner.

Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

58

Gi’ LOS • 4-2012

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

John Cubbin, partner og registreret revisor, har 25 års jubilæum den 1. oktober 2012.

Der afholdes reception fredag den 28. september 2012 kl. 14.00 - 16.00 i Trekroner Revision A/S´ domicil.

TREKRONER REVISION A/S STATSAUTORISEREDE REVISORER

Universitetsparken 2 4000 Roskilde

Gi’ LOS • 4-2012

59

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

60

Gi’ LOS • 4-2012

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 4-2012

61

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

62

Gi’ LOS • 4-2012

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 4-2012

63

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

er 2009

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2013

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

• septem b

andLingStiLbud

Pris Kr. 2.295,Kr. 1.375,Kr. 775,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer.

Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra.

Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

1

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02.

1.3.

2 10.05.

1.6.

3 10.08.

1.9.

4 10.11.

1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

64

Gi’ LOS • 4-2012

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

1

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 2010 11/03/10 09.22

side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

1

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby SjÌlland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til: Opstart og bogholderimÌssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsÌttelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor omrüdet gennem de sidste 15 ür.

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ…DE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ˜SNINGER • Ă…RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

!

Gi’ LOS • 4-2012

65

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Personlig og engageret Ny adresse Advodan Lyngby advokatrådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private følgende opholdsadresse: Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig­ andre private, der løfter sociale, udannelsesbliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, elsesmæssige opgaver.

Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Kgs.Lyngby,

Jeg sætterstørre storenhed pris på samarbejdet med mennesker, der driver og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme mail: og kaho@advodan.dk andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret 21 81 18 96 dygtige ogogdesuden har hjertet på rette sted. Det prøver jegmobilnummer at salg af fast ejendom, ejendomsadministration, leve op til.lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland

erhvervsrådgivning mv. og på at yde enCa.personlig, hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Jeg læggerpriseret, vægt på et tæt samarbejde vil derfor bedre ogAdvokat, i større omfang kunne ph.d. og mediator engageret og kompetent rådgivning.

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. mit T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dk endnu videre udstrækning at udvikle ADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Med venlig hilsen

66

Gi’ LOS • 4-2012

Karin Høier advokat

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 4-2012

67

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

68

Gi’ LOS • 4-2012