Gilos 3 14

NR. 3 • 21. ÅRGANG • OKTOBER 2014

Gi‘ LOS Konference om vold og trusler side 4-12

Interview med Socialminister Manu Sareen

Børne- og ungefagligt årsmøde

side 14-15

side 20-24

Omvendt betalingspligt side 28

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Dilemmaer

A

rbejdet på LOS’ medlemssteder er fyldt med dilemmaer. Det blev tydeligt på LOS’ konference på Christiansborg, som du kan læse en fyldig reportage fra inde i bladet. Vold og trusler, ikke bare på botilbud men på alle områder, hvor mennesker arbejder med mennesker, er stigende.

DET KUNNE VÆRE fristende at lægge skylden for dette på de udsatte borgere, at finde årsagen i en uheldig udvikling hos psykisk syge og andre mennesker, der ikke lige passer ind i de krav, som dagens samfund stiller. Eller bebrejde de medarbejdere, der hver eneste dag bruger sig selv i arbejdet med at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere i Danmark, at de ikke er dygtige nok. Men hvis vi skal vende denne kedelige udvikling i omfanget af vold og trusler, må vi se på helheden, på de rammebetingelser, der gælder for arbejdet.

DER BØR LAVES en national handlingsplan mod vold, og alle der arbejder på området bør have en lovpligtig uddannelse i wkonfliktløsning og konflikthåndtering. LOS bakker op om SIND’s forslag om oprettelsen af en havarikommission bestående af analytiske fagfolk, brugere og pårørende, der skal gennemgå de episoder, hvor det går alvorlig galt. Der skal også tages stilling til den vanskelige balance mellem individets rettigheder for eksempel i forbindelse med udveksling af oplysninger og hensynet til medarbejdernes sikkerhed.

2

Gi’ LOS • 3-2014

Leder

Geert Jørgensen direktør i LOS

DER ER MANGE ting, der kan gøres bedre. Lige fra problemerne omkring misbrugsbehandling og dobbeltdiagnoser til normeringer og arbejdsforhold og samarbejdet mellem hospitalspsykiatrien og distriktspsykiatrien.

FORHOLDENE FOR BEBOERE og medarbejdere er i udstrakt grad et ledelsesansvar. Og ledelsesansvaret går fra top til bund lige fra socialministeren til lederen af det enkelte tilbud. Minister og Folketing må arbejde på at styrke rammerne på området. Det samme må borgmestre og kommunalbestyrelser, der fastsætter rammerne for de kommunale tilbud, og regionsformanden og regionsrådet der fastsætter rammerne for de regionale tilbud. Alle, også de private tilbud, har de et medansvar for de rammer, den enkelte leder og medarbejder arbejder under, og hermed hvilke vilkår, vi tilbyder de udsatte borgere, der ikke kan rummes i normalsamfundet.

ALLE HAR VI et medansvar for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte borgere, og ledere og medarbejdere tager deres, men hvis vi virkelig skal rykke på forholdene kræver det en større opbakning og støtte ’oppefra’.

14

20

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

6

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Læs i dette nummer 4

Konference på en alvorlig baggrund

6

To mulige veje at gå

7

Sæt kompetencerne i system

8

Volden har flere ofre og mange årsager

10

Dygtige, tværfaglige hænder, en opfordring til mere lobbyisme og fokus på kommunernes kassetænkning

12

Vi skal ud af busken!

14

Manu Sareen: Brug jeres ytringsfrihed

16

Kort nyt fra LOS

19

Juranyt

20

Det er vigtigt, at man får følelsen af at være noget særligt!

22

Hvornår giver dokumentation værdi for både ledere og medarbejdere

23

Hvorfor er det vigtigt at kunne dokumentere det pædagogiske arbejde

24

Værdien af den helhedsorienterede metodiske tilgang

28

Omvendt betalingspligt

29 Udviklingshæmmede får nu bedre mulighed for at dyrke motion 31 Hvilke værktøjer anvendes i en mentaliseringsbaseret tilgang?

34

Resultater og erfaringer fra projekt »Mentaliseringsbaseret pædagogik« på Opholdsstedet Aabyhus

36

Nyt fra FBU ForældreLANDSforeningen– p

37 Medlemsfordele 38 Annoncer 56 Aktivitetskalender

GI‘ LOS • NR. 3 • 21. ÅRGANG • OKTOBER 2014 Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. januar 2015 Forsidefoto: Christian Rindom Annoncer og priser: Se side 39 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

ISSN 1398-3539

NOR DI

29

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2014

3

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Konference på en alvorlig baggrund Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

D

er er noget at tage fat i!

Sådan indledte direktør i LOS, Geert Jørgensen sin gennemgang af en række undersøgelser, da han åbnede konferencen »Vold og trusler på botilbud – forebyggelse og tværfaglig tilgang« på Christiansborg den 10. september og bød velkommen til ledere og medarbejdere fra botilbud og opholdssteder, politikere, repræsentanter fra organisationerne og andre involverede.

En tætpakket sal lyttede fra dagens start til de tal, der var den noget alvorlige baggrund for konferencen.

• Siden 2007 er der sket en fordobling i antallet af registrerede hændelser, hvor ansatte på opholds- og bosteder har været udsat for vold.

(Socialministeriet, foråret 2014)

4

Gi’ LOS • 3-2014

• Mere end halvdelen af de medvirkende medlemmer fra psykiatrien har inden for det sidste år været udsat for fysisk vold fra brugerne på deres arbejdsplads. Skub, kast med genstande og slag er de former for vold, som flest er blevet udsat for. (FOA, januar 2014) • 36 procent af Socialpædagogernes medlemmer har været udsat for fysisk vold i løbet af de seneste 12 måneder. (SL, maj 2014) • 71 procent af stederne har haft medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler (LOS, marts 2014) Selvom ikke alle undersøgelserne er udført til punkt og prikke forskningsmæssigt, er der ifølge Geert Jørgensen tale om en tydelig tendens, der stemmer meget godt overens med tilbage-

meldingerne til LOS fra medlemmerne om, at flere og flere brugere viser deres utilfredshed med vold.

– Hvorfor de gør det, er der ingen af undersøgelserne, der svarer på.

Men det er noget af det, vi skal diskutere senere i dag, sagde Geert Jørgensen.

Mange voldsepisoder anmeldes ikke Voksenudvalget i LOS besluttede i foråret 2014 på baggrund af en række meget omtalte drab på botilbud, bosteder og forsorgshjem de seneste år at bruge årskonferencen på Christiansborg til at sætte fokus på dette emne. Og tallene fra undersøgelserne giver mange fingerpeg om, hvordan man kan tage fat.

Fx viser FOA’s undersøgelse, at en fjerdedel af fagforeningens medlem-

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Arbejdsskader skal registreres og anmeldes, siger Carsten Bonde Pedersen, Topdanmark.

Vigtigt at få anmeldt skaderne LOS’ direktør Geert Jørgensen fortalte, at tilbagemeldinger fra LOS-medlemmerne viser, at flere og flere brugere viser deres utilfredshed gennem vold.

mer er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. Næsten halvdelen af de af FOA’s medlemmer, der arbejder i botilbud for sindslidende, er helt eller delvist uenige i, at de og deres kolleger er tilstrækkeligt dækket med overfaldsalarmer.

SL’s undersøgelse viser overraskende, at 70 procent af voldsepisoderne ikke er blevet anmeldt som arbejdsskade, og at 93 procent aldrig blev politianmeldt. LOS havde tilsvarende tal: Kun 24 procent af voldstilfældene var blevet politianmeldt.

LOS’s undersøgelse viser i øvrigt, at 7 procent af de medarbejdere, der havde oplevet trusler, var blevet sygemeldt – i gennemsnit 22 dage.

13 procent af de medarbejdere, der havde oplevet vold, var blevet sygemeldt i gennemsnit 23 dage.

Se alle Power Point-præsentationer og links til undersøgelser etc. på www.los.dk

Topdanmark, der har cirka 60 procent af LOS’s medlemmer som kunder, havde sendt to medarbejdere til konferencen. De blev meget overraskede over tallene over, hvor få af arbejdsskaderne, der bliver anmeldt.

– Hvis man har en arbejdsskade, så er det vigtigt at gå til sin leder og få den registreret og anmeldt. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsskaderne

til Arbejdsskadestyrelsen. Måske skyldes tilbageholdenheden, at rigtigt mange ikke er klar over, hvad der defineres som en arbejdsskade. Hvis vi sammen med LOS kan få sat fokus på vigtigheden af at få anmeldt skaderne, så kan vi alle blive klogere til gavn for botilbuddene og deres brugere, siger aftaleansvarlig i Topdanmark, Carsten Bonde Petersen.

Hvad sagde de på konferencen?

Mød tre Christiansborg-politikere, Arbejdstilsynet, De Psyko-fysiske Konsulenter, LEV, Sind, FOA, SL, Lægeforeningen og en række af LOS’ medlemmer på de følgende sider. Her en smagsprøve på det, de sagde: Öslem Cekic, SF: Kom i foretræde hos os politikere og fortæl os, hvad vi skal gøre! Det er andre faggrupper gode til.

Knud Kristensen, SIND: Vi vil gerne have en havarikommission.

Hvis nogen ikke kan lide ordet, så lad os kalde det Ib. Bare vi gør noget. Kommissionen skal bestå af analytiske fagfolk, brugere og pårørende. Det er en konkret opfordring til politikerne.

Marie Sonne, SL: Vi kan ikke dele viden i dag. Vi mangler en national database, så vi kan blive klogere.

Steen Jørgensen: Visionerne i dag har lange udsigter, så længe

der er så mange kommuner med meget bevidst kassetænkning.

Geert Jørgensen, LOS: Vi har oplevet en omfattende tilbageføring fra private botilbud til de kommunale tilbud. Det giver en voldsom sammenblanding af målgrupper.

Jeg håber, at de nye tilsyn vil se på de (offentlige) tilbud, der bare udvider deres målgruppe, når de har behov for at få fyldt en plads Brian Pedersen: Fremadrettet får vi oftere brugere, der har dobbeltdiagnoser og mere komplekse udfordringer. Det gør dem mere sårbare og os mere udsatte i kontakten.

Susan Møller, voksenudvalget i LOS: Jeg er meget glad for, at dagen i dag ikke bare har haft fokus på volden mod medarbejderne, men også har vist, at volden beboerne imellem er slem. Vi skal have gjort noget ved sammensætningen af beboerne.

Gi’ LOS • 3-2014

5

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

To mulige veje at gå – praksisfortællinger eller matrix for kompetencer AF Kirsten Holm-Petersen, journalist vis man har besluttet sig for at arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen, er der mange veje at gå. Deltagerne på konferensen fik præsenteret to af dem.

Den ene er en forebyggelsespakke, som Fonden for forebyggelse og fastholdelse under Beskæftigelsesministeriet udbyder, hvor arbejdspladsen får lønkompensation og materialer til et fast forløb.

Den anden er en systematik, som er udviklet af den private virksomhed De Psyko-fysiske Konsulenter, som man selv kan arbejde med eller købe sig støtte til fra virksomhedens konsulenter.

Forebyggelsespakke med praksisfortællinger i fokus

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

Psykolog i Arbejdstilsynet Tom Hansen, fortalte, hvordan Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet forebyggelsespakker til særligt nedslidningstruede brancher. Formålet er, at medarbejderne på den enkelte arbejdsplads får tid og rum til at sætte ord på og synliggøre den fysiske og psykiske vold på arbejdspladsen. Samtidig får medarbejderne

Ann-Lise Aasesdatter Hansen, leder af opholdsstedet Under Uret.

6

Gi’ LOS • 3-2014

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

H

Tom Hansen fortalte, mens Mai Mercado, K, der er vært for arrangementet, lyttede intenst. og ledelsen mulighed for at skabe et fælles refleksions- lærings- og udviklingsrum, så de med faglighed og fælles erfaringer kan finde løsninger på udfordringerne.

Et forløb varer et halvt år. Pakken indeholder en drejebog til, hvordan ledelsen tilrettelægger forløbet. Der er mulighed for at hyre en ekstern arbejdsmiljøkonsulent ind, og der er støtte til at uddanne tovholdere på arbejdspladsen. Kernen i forløbet er seks såkaldte »praksisfortællingsmøder«. På hvert af møderne fortæller en medarbejder om et problem med vold eller trusler fra dagligdagen, og kollegers erfaringer med lignende situationer undersøges. Man afsøger ideer til handlinger, der kan forhindre gentagelse og udfylder – gerne med inddragelse af den daglige leder – et aktivitetsskema.

– Metoden er udviklet med henblik på, at arbejdspladsen arbejder videre efter projektperioden, enten med hele metoden eller elementer af den. Samtidig er det utroligt vigtigt, at der udvikles ejerskab til metoden. Den skal trænes, så den forankres i organisationen, fortalte Tom Hansen.

Tilgangen er god En af dem, der sugede forebyggelsespakken til sig, var leder af opholdsstedet Under Uret, Ann-Lise Aasesdatter Hansen. Hun meldte sig til konferencen, fordi målgrupperne for Under Uret har de samme udfordringer som dem, botilbuddene slås med.

– Det er fint at blive inspireret i forhold til nye tiltag, for vi oplever også trusler om vold. Jeg har tidligere arbejdet med en metode, som vil være for tung i mit nuværende job.

Mine kolleger her ville have glæde af den tilgang, der ligger i forebyggelsespakken, siger hun.

SØG OM EN FOREBYGGELSESPAKKE På www.forebyggelsesfonden.dk kan man læse mere om forebyggelsespakkerne. Ansøgningsskemaet findes på www.forebyggelsesfonden.dk/ ansoegning_pakker.html Forebyggelsesfonden oplyser, at der formentlig er bevillinger nok i både ’14 og ’15 til forebyggelsespakker inden for »Døgninstitutioner og hjemmepleje«, som LOS hører under.

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

P

syko-Fysisk konsulent Niels Christian Hansen startede med at konstatere, at forebyggelse af vold og trusler ikke er raketvidenskab. Men at det svære nogle gange er at skelne mellem, hvornår noget er simpelt – og hvornår det går hen og bliver rigtigt, rigtigt kompliceret.

Og så gik han ellers videre til at præsentere en systematik og et værktøj, som – hvis man følger det – kan give både medarbejdere og ledelse en meget klar struktur og meget faste rammer. Ikke bare til at forebygge så langt man kan, men også til at håndtere de situationer, hvor en situation er eskaleret.

Kernen i systematikken er en matrix, hvor både organisationen (ledelsen) og medarbejderne kan få det meste på plads henholdsvis FØR og EFTER en konflikt.

Til ledelsens opgaver før en konflikt hører at sørge for, at der er styr på lovgivning, arbejdspladsens politik mht. vold og trusler, at de fysiske rammer er i orden (fx flugtveje), at der er de relevante alarmer, at normeringerne er i orden, at personalet har de rette kompetencer, og at arbejdet er tilrettelagt forsvarligt.

For at understrege sine pointer spurgte Niels Christian Hansen, hvor mange i salen, der med håndsoprækning kunne sige ja til, at de havde totalt styr på lovgivningen omkring

trusler og vold. Der var ikke tid til den helt præcise optælling ... Men der viste sig ikke en skov af hænder!

Lederen bør politianmelde På samme måde burde en organisation have styr på, hvad der skal ske EFTER en konflikt. Kriseberedning, debriefing, indberetning, anmeldelse af eventuel arbejdsskade, politianmeldelse, støtte til involverede, evaluering/analyse og eventuel implementering af ændringer.

Niels Christian Hansen havde noteret sig hvor få sager, der bliver politianmeldt.

– Personalet bør ikke politianmelde, det bør lederen. Dermed signaleres også opbakning til medarbejderen, sagde han.

Systematik på ledelsesplan skal gå hånd i hånd med systematik ift medarbejdersiden. Kender medarbejderne juraen, har medarbejderne kendskab til brugernes aggressionsprofil, har medarbejderne de ressourcer og kompetencer, der skal til, kender de forebyggende strategier, kan de på rygmarven kommunikere i både det grønne, det gule og det røde felt, og har de færdigheder til at afværge voldelige situationer, når de er under pres?

– 25 år i branchen har vist mig, at fysiske øvelser og øvelser i kommunikation skal kædes sammen, sagde Niels Christian Hansen.

FOTOS: CHRISTIAN RINDOM

Sæt kompetencerne i system

Brian Pedersen, leder af Botilbuddet Asgaard.

Også efter en konflikt er der en systematik for medarbejderne. Noget af det vigtigste her er at blive på stedet og yde støtte, samtidig med at hændelsen i detaljer skrives ned, så læringen ikke går tabt.

Meget at hente For Brian Pedersen, der er leder på botilbuddet Asgaard for unge og voksne med Autisme spektrum forstyrrelser, var der meget at hente i De Psyko-Fysiske Konsulenters tilgang.

– Den der matrix kan vi tage med hjem og bruge. Vores målgruppe er gradvist ved at ændre sig, så vi skal handle forebyggende. Fremadrettet får vi oftere brugere, der har dobbeltdiagnoser og mere komplekse udfordringer. Det gør dem mere sårbare og os mere udsatte i kontakten, siger Brian Pedersen.

Asgaards pædagogik og tilgang sikrer i dag, at de mange verbale og fysiske trusler i dagligdagen aldrig eskalerer.

– Men emnet skal i fokus med procedurer og forretningsgange, så vi kan undgå konflikter også i fremtiden, siger Brian Pedersen.

LÆS MERE Læs mere om De Psyko-fysiske Konsulenter på www.konflikthaandtering.dk

Gi’ LOS • 3-2014

7

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Volden har flere ofre og mange årsager Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

B

rugerorganisationer og faglige organisationer gav kompleksitet og dybde til emnet ’vold og trusler på arbejdspladsen’. Men først mindede LOS’ direktør, Geert Jørgensen, om, at der er en lang række rammebetingelser, der påvirker, hvad der sker på det enkelte botilbud – blandt dem økonomi, politik, forskning, uddannelse og samfundsmæssige forventninger.

– Rigtigt mange mennesker med udviklingshæmning forstår slet ikke, hvad der sker, når de agerer med vold, sagde landsformand i LEV, Sytter Kristensen og gav bolden op til en runde, hvor konferencens mange deltagere fik en lang række brikker både til forståelsen af »volden som udtryksform«, til de mange mulige årsager til stigningen og til forskellige måder at håndtere udfordringen på.

Sytter Kristensen kom med en række eksempler, hvor uvidenhed med brugernes personlighed, udskiftning i personalet, alt for blandede målgrupper på samme sted og manglende inddragelse af de pårørende førte til konflikter, der kunne have været undgået.

– Når man bor på et botilbud,

8

Gi’ LOS • 3-2014

Elisabeth Huus Pedersen:

»Der er pres på i jobcentrene og i handicap- og psykiatriafdelingerne i kommunerne. Hvor skal vi visitere hen? Find noget billigere…« har man ikke valgt, hvem man vil bo sammen med. Nogle beboere er bange for deres nabo eller begynder at slå fra sig, fordi de er bange. Det burde vi gøre noget mere ved, sagde hun.

som SIND og FOA har fostret.

– Vi vil gerne have en havarikommission. Hvis nogen ikke kan lide ordet, så lad os kalde det Ib. Bare vi gør noget. Kommissionen skal bestå af analytiske fagfolk, brugere og pårørende. Det er en konkret opfordring til politikerne, sagde han.

Havarikommission Landsformand i SIND, Knud Kristensen, tog andre aspekter op. Det første var medicineringen.

– Hvis brugerens sygdom er velreguleret, så laver de ikke vold og kriminalitet. Det er tankevækkende og beskæmmende, så mange mennesker, der ikke er velbehandlede, sagde han.

Knud Kristensen pegede på for tidlig udskrivning, normeringer der ikke er i orden, personale, der ikke er veluddannet, og alene-vagter. Ifølge ham ting, der ingen steder hører hjemme… Han lagde overvejelsen frem, om man skal differentiere tilbuddene mere, så der er særlige tilbud til folk med særlige udfordringer. Og så introducerede han en idé,

Utilsigtede hændelser Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg havde fire punkter i ’indgangsbønnen’ til sit oplæg. Uddannelse, træning, normering, arbejdstid. Alle vigtige ingredienser. Men hun advarede mod alene at se indad – der er samfundsmæssige forhold, der er mindst lige så vigtige.

– En gang imellem er der mennesker, der falder fuldstændigt igennem de kasser, vi har fået bygget op.

Vi skal blive bedre til at visitere, og så er vi alt for ringe til at registrere det, der sker, sagde hun og tilføjede, at man måske kan lære noget af sund-

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Maibrit Nielsen, Drosthuset:

»Vi har lige haft en beboer med en alvorlig lungesygdom. Han blev kastet rundt, det var helt kaotisk. Hans egen læge ville ikke røre ved det psykiatriske, mens det psykiatriske system ikke ville røre ved det somatiske.«

hedsvæsenets måde at registrere utilsigtede hændelser.

National database og nyt samarbejde SL’s næstformand, Marie Sonne, tog bolden op fra DSR. – Vi kan ikke dele viden i dag. Vi mangler en national database, så vi kan blive klogere, sagde hun og oplyste, at der ligger et tilsagn fra beskæftigelsesministeren om et nyt anmeldelsessystem.

SL mener, at det er »galskab«, at behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien ikke arbejder sammen. Og at anonymiteten hindrer et forsorgshjem, der modtager en bruger, i at få at vide, om denne er misbruger.

– Det er bedst for borgeren og giver sikkerhed for de ansatte, sagde Marie Sonne.

National handlingsplan – I stedet for brandslukning vil vi have en national handlingsplan til forebyggelse af vold, sagde arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal og nævnte fire ting, som kan afhjælpe en del af problemerne.

En havarikommission, der analyserer på større hændelser, så alle kan blive klogere. En lovpligtig, kvalitetssikret

uddannelse med fokus på forebyggelse af vold og trusler. Hjælp helt ud til de enkelte tilbud, og fokus på det psykiske arbejdsmiljø og gerne en særlig bekendtgørelse om vold med forbud mod at arbejde alene, når der er risiko for vold.

Faglighed og tryghed Også Dansk Socialrådgiverforening havde tre ønsker, fremført af arbejdsmiljøkonsulent Elisabeth Huus Pedersen.

Det første er – som også SIND var inde på – nye tilbud med helhedsorienterede indsatser til borgere med dobbeltdiagnoser eller anden kompleksitet – fx borgere med psykisk sygdom, misbrug og tunge, sociale problemer.

Det andet er et tættere samarbejde mellem botilbud og psykiatri med videndeling, så medarbejderne kan handle forsvarligt. Og det tredje er en bedre mulighed for de ansatte til at styre meget udsatte borgeres penge, så der er økonomi til medicin hele måneden.

Se kritisk på udsattes ’rettigheder’ Bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen Michael Dupont er praktiserende læge i Birkerød. Hans fokus var de særligt udsatte borgeres katastrofalt lave levealder (20 år under landsgennemsnittet…). Han var kritisk over for de rettigheder, som gives disse grupper ud fra en betragtning om, at de kan administrere dem – hans erfaring er, at det kan skade deres sundhed. Fx spurgte han, om retten til at sige nej til behandling og retten til selv at vælge læge har tippet balancen, så det virker negativt for de udsatte.

– Stig Langvad, den netop afgåede formand for Danske Handicaporganisationer, er lodret uenig i mit synspunkt. Men jeg mener ikke, vi servicerer disse grupper særligt godt, sagde Michael Dupont, der havde endnu en pointe: – Når en psykiatrisk patient fra Oringe nægter at give informationer til det botilbud, der skal modtage ham, så mener jeg, at botilbudet skal have ret til at nægte at tage imod ham.

Poul Bo Nielsen, Fonden Landlyst:

»Vores beboere skifter socialrådgivere hele tiden.«

Gi’ LOS • 3-2014

9

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

De tre landspolitikere var veloplagte ved den afsluttende debat.

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

Dygtige, tværfaglige hænder, en opfordring til mere lobbyisme og fokus på kommunernes kassetænkning

Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

D

en afsluttende debat mellem tre landspolitikere fra S, SF og Dansk Folkeparti, de deltagende (bruger)-organisationer og de mange fremmødte LOS-medlemmer spillede i sjælden grad! Veloplagte landspolitikere med indsigt i området, og som bestemt ikke talte de fagprofessionelle efter munden, og præcise indspark fra botilbud over hele landet gav debatten liv og fremdrift.

Fra starten var der gang i politikerne. Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt, annoncerede, at hun og Mai Mercado fra de Konservative, der blandt andet er sundheds-, psykiatriog socialordfører, nu vil gå tilbage til

10

Gi’ LOS • 3-2014

deres partier og arbejde på et beslutningsforslag, der kan fungere som en handlingsplan for vold på arbejdspladser. Begge de to ordførere havde deltaget i hele konferencen og havde med egne ord lært meget af dagen.

Meldingen fik SF’s psykiatri- og sundhedsordfører, Özlem Cekic, op af stolen.

– Det er en underlig melding. Der er allerede sat penge af til det, fordi alle partier er enige om, at der skal gøres noget, sagde hun og understregede, at den eneste grund til at hun ikke havde været til stede under hele konferencen var, at hun som sit partis kulturordfører havde været forpligtet af et andet arrangement.

Ordduellen mellem paneldeltagerne var en enlig svale, for de tre politikere var forbavsende enige om

det meste. Özlem Cekic talte om, at konflikthåndtering på arbejdspladserne kræver dygtige, tværfaglige hænder, og at socialpsykiatrien ikke har fulgt med sundhedsområdet generelt ressourcemæssigt. Mai Mercado talte om, at behovet for flere registreringer ikke må føre til et system, hvor dokumentationsarbejdet – som på børneområdet – tager overhånd. Og Liselott Blixt talte om, hvordan politikerne godt er klar over, at botilbuddenes problemstillinger rager ind over forskellige ministerieområder.

– Vi slås med det herinde, kommunerne slås med det, og I slås med det på arbejdspladserne. Vi skal ikke bygge bro mellem psykiatri, social og beskæftigelse, vi skal lave en platform til alle, sagde hun.

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

» Kommunal kassetænkning Til gengæld var politikerne også ret enige om ikke at kommentere i dybden på de mange meldinger fra salen om, at et af de største problemer set fra arbejdspladserne er, at kommunerne tænker i økonomi og ikke i den bedste placering og det bedste tilbud til borgerne.

Et privat tilbud i Vejle Kommune: – Når sagsbehandlerne kontakter os, så er det pris, pris, pris. Men det ville være billigere i længden, hvis der var flere hænder til rådighed.

Steen Jørgensen fra Utterslev Gl. Skole: – Visionerne i dag har lange udsigter, så længe der er så mange kommuner med meget bevidst kassetænkning.

Jørgen Aabye fra Startskuddet talte også om kassetænkning og om sager, hvor den samme familie kan have op mod seks forskellige sagsbehandlere på samme tid.

Poul Bo Nielsen fra Fonden Landlyst (og LOS’ voksenudvalg) formulerede det sådan her: – Kommunerne er pressede. De presser en hjemtagelse igennem for at få en beboer hjem i eget tilbud – ellers smækker de kassen i. Jeg synes, kommunerne går over stregen, sagde han til klapsalver fra salen.

En håndsoprækning på dirigentens opfordring viste, at stort set alle konferencedeltagere var enige i synspunktet.

Fortæl os, hvad vi skal gøre!

Hvor det – måske lidt populært

Christiansborg kan og skal ikke løse alle problemer.

sagt – kom til at stå et-nul til salen ift. kommunernes kassetænkning, fik forsøget fra enkelte i salen på at male et billede af politikerne som uden handlekraft ikke mange ben til jorden.

– Vi gør en masse. Men kom til os og fortæl, hvad I føler og mærker.

Vi lytter til alle lobbyister, sagde en harmdirrende Liselott Blixt. Og fik opbakning fra de to andre politikere.

– Christiansborg kan og skal ikke løse alle problemer. Der kommer meget få forslag til konkrete ændringer på problemerne. Kom i foretræde og fortæl os, hvad der skal med. Det er lægerne gode til. I er systemet, sagde Özlem Cekic og fortalte, at hun ikke længere har en tro på, at det er på Christiansborg, man har magten til at ændre på alt.

Mai Mercado fortalte, at det faktisk nytter at opsøge politikerne og tale sin sag. Hun gav som eksempel, hvordan SL’s næstformand Marie Sonne havde opsøgt hende for snart to år siden og varmt havde argumenteret for behovet for en ny pædagoguddannelse.

Politikernes pointe ’gik hjem’, og det gjorde deres opfordring til at blive inviteret på besøg på stederne også.

Målgrupper, forskningsfond og milliarder Liselott Blixt lagde for med at sige, at »vi skal være klarere i visitationen« og ikke byde brugerne noget, som vi ikke selv ville bryde os om, nemlig at bo sammen med andre, der »er kriminelle og ryger hash«.

For direktør i LOS, Geert Jørgensen, er der en økonomisk tænkning bag de blandede målgrupper.

– Vi har oplevet en omfattende tilbageføring fra private botilbud til de kommunale tilbud. Det giver en voldsom sammenblanding af målgrupper. Jeg håber, at de nye tilsyn vil se på de (offentlige) tilbud, der bare udvider deres målgruppe, når de har behov for at få fyldt en plads, sagde han.

Jørgen Aabye fra Startskuddet var kritisk over for Liselott Brixts melding: – I har lige lavet en lovgivning om inklusion. Nu vil I have specialinstitutioner, sagde han.

Marie Sonne fra SL så gerne en national forskningsfond, der kunne samle viden, også fra de resultater, der ligger ude på botilbuddene.

Måske ville en sådan forskningsfond til sin tid kunne be- eller afkræfte det, som en deltager fra salen sagde: – Vi har mange trusler hos os. Når vores unge truer, er det, når de er truet af systemet. På kontanthjælpen, på jobcentret eller når de ikke er ordentligt medicineret.

Knud Kristensen fra SIND får det sidste ord: – I politikere i psykiatrien er meget enige. Psykisk sygdom koster 55 milliarder kroner om året, men I bruger kun 7 milliarder på behandling. Der må være økonomi i at forhindre alle de følgeudgifter, som der i dag bruges penge på, sagde han.

Gi’ LOS • 3-2014

11

KONFERENCE OM VOLD OG TRUSLER

Vi skal ud af busken!

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

Susan Møller, formand for LOS’ voksenudvalg rundede konferencen af.

Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

S

usan Møller afrundede fra talerstolen dagen og uddybede bagefter sine kommentarer til Gi’LOS. Som formand for LOS’ voksenudvalg var der især tre ting fra dagen, hun noterede sig med tilfredshed.

– Det, jeg allermest tager med mig fra dagen er, at vi har haft fokus ikke bare på volden mod medarbejderne men også på volden beboerne imellem. Vi skal minimere trusler og vold så meget, at beboerne kan være trygge, og vi kan komme på arbejde uden at være bange. Her er sammensætningen af beboere vigtig, sagde hun.

En anden ting, Susan Møller tog med sig, var politikernes opfordring

12

Gi’ LOS • 3-2014

til medlemmerne om at komme med mere input.

– Man kunne mærke på politikerne, at de havde hjertet med, og at de havde praksiserfaring. Det var ikke valgkamp. Og jeg noterede mig, at vi skal blive bedre lobbyister. Vi er nødt til at komme ud af busken og fodre politikerne med vores viden.

Og så havde Susan Møller taget Özlem Cekic’s ord om flere dygtige og tværfaglige hænder til sig som et godt motto. Og var spændt på, om feltet får den sociale havarikommission, som både SIND og FOA talte om.

Noget med hjem Så vidt formanden for voksenudvalget.

En enkelt konferencedeltager, Ann-Lise Aasesdatter Hansen fra

Under Uret, rundede dagen af sådan her: – Det var bekræftende at høre, man ikke står alene, men at mange andre står i de samme problemstillinger som én selv og også høre, hvordan man kan forebygge problemerne. Noget af det, jeg især tog med, var, hvor vigtigt det er at klæde personalet på uddannelsesmæssigt til at forebygge konflikter. Jeg er også blevet klar over, at noget af det, vi skal have op her i efteråret er det pædagogiske paradoks. Altså at vores målgruppe selvfølgelig skal have lov til at bestemme over deres eget liv, men at retten til selvbestemmelse kan kamme over i omsorgssvigt. Så jo, jeg fik noget med hjem.

ANNONCE

CERTIFICERET ART TRÆNER UDDANNELSE ART = (Anger Replacement Training) metoder til træning af sociale kompetencer

Det er med stolthed, at vi har fået Knut K. Gundersen fra Diakonhjemmets Høgskole i Sandnes i Norge, til at stå for IFART’s første ART-træner uddannelse. Knut er docent på Senter for Sosial Kompetance, Diakonhjemmets Høgskole, President for PREPSEC, forfatter til flere bøger og artikler om Sociale kompetencer, og en af verdens mest anerkendte ART- trænere. Læs mere om Knut på vores hjemmeside.

Uddannelsen er på i alt 8 dage, (2+5+1 dag) hvor den sidste dag er eksamensdag, med en praktisk prøve.

Udover disse dage, skal der dokumenteres praktisk øvelse mellem kursus dagene, inden diplom kan udstedes.

Vi har valgt at planlægge det således, at de første 2 dage er en introduktion til teorien og grundideerne bag ART, og at disse 2 dage er åbne for alle, der vil høre lidt om ART, inden man evt. træffer beslutning om tage en fuld ART-træner uddannelse. På de efterfølgende 5 + 1 dag er der “kun” plads til max. 12 kursister pr. hold, men hvis der er nok tilmeldinger kan der evt. oprettes flere hold med 8-12 deltagere.

DATOER: 1. Torsdag-fredag den 20.-21. november 2014 (Introduktion og teori) PS. åbent kursus 2. Mandag-fredag den 12.-16. januar 2015 (Øvelser og træning) 3. Fredag den 27. marts (Eksamen) STED: DGI-byen i København PRIS: De 2 første dage:

4.500 kr. ex. moms (Kan tages alene) 11.250 kr. ex. moms

De efterfølgende 5 dage: Den sidste dag (eksamen): Pris i alt for de 8 dage:

2.250 kr. ex. moms 18.000 kr. ex. moms

TILMELDINGSFRIST den 1. november 2014 (efter først til mølle…) Tilmelding skal ske elektronisk via ifart.dk. Du er også velkommen til at sende en mail til ifart@toftemosegaard.dk.

VIL DU VIDE MERE om ART eller om uddannelsen i det hele taget, så tag kontakt til Leder af IFART, aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen, Certificeret ART træner, Stud. Master of ART, på mobil 2040 8370 eller mail: ifart@toftemosegaard.dk

IFART.dk

er en del af psykologselskabet Toftemosegaard Aps

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · www.toftemosegaard.dk

Gi’ LOS • 3-2014

13

INTERVIEW MED SOCIALMINISTEREN

Manu Sareen:

Brug jeres ytringsfrihed Socialministeren ønsker åbenhed, dialog og debat om det socialpædagogiske område.

Af Stig Andersen, journalist

A

lle, der arbejder indenfor det socialpædagogiske område, har en pligt til at fortælle omverdenen om deres arbejde. Det gælder såvel pædagogikken og om forholdene omkring anbringelser«.

Det fastslår Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, i et interview til LOS’ medier. Ministeren ønsker åbenhed, dialog og debat om forholdene og vilkårene på det sociale område. »Det er væsentligt at blande sig i den offentlige debat og at fortælle om det arbejde, der udføres. Men også at gøre opmærksom på, når der er ting, som ikke fungerer«, understreger Manu Sareen. »Der er i det sociale landskab en helt unik viden, og den viden kommer ikke altid ud. Ja faktisk synes jeg, man er for dårlige til at fortælle omverdenen om den«, fastslår Manu Sareen. Og opfordringen gælder ansatte i både private og offentlige institutioner. »Det er jo et langt stykke ad vejen de samme mennesker, der arbejder i den private og i den offentlige sektor.

Når bolden ruller skelnes der ikke så meget til, om det er den private eller den offentlige del. Det er i hvert fald min egen erfaring fra 20 år som socialarbejder«.

Ministeren giver samtidig udtryk for, at han oplever, at både den private og den offentlige del af den sociale indsats løses på forbilledlig vis. Men også, at der kan være nuanceforskelle. »Engang imellem kan man som medarbejder opleve lidt mere fleksibilitet hos de private. Og når man i det offentlige skal ytre sig i den offentlige debat om det socialpædagogiske arbejde, så blev der, husker jeg fra min egen tid som socialarbejder, holdt øje med det. Friheden til at ytre sig er der i højere grad i det private, og det synes jeg er godt«, siger Manu Sareen.

» 14

Der er i det sociale landskab en helt unik viden, og den viden kommer ikke altid ud.

Gi’ LOS • 3-2014

»Ansatte i det offentlige har i princippet den samme ytringsfrihed. Jeg husker bare, at når jeg som socialarbejder deltog i debatten, så var der op gennem systemet en bevågenhed omkring det, som måske for nogles vedkommende kunne være med til at dræbe kreativiteten. Men den åbenhed, som det at deltage i debatten er udtryk for, husker jeg som noget positivt«.

Åbenhed betyder noget Den åbenhed, hvad kan den betyde for de borgere, der har brug for det sociale system? »To ting. Om man kan lide det eller ej, så betyder det at deltage i den offentlige debat, at der kommer politisk bevågenhed omkring nogle forhold. F.eks. har småbørnsområdet været underprioriteret, og jeg tror, det hænger sammen med, at pædagogerne ikke fortæller om, hvor vigtigt småbørnsområdet er«. »Det andet er, at når vi fortæller om vores arbejde, så får vi også en vidensdeling. Og det er noget, der mangler indenfor det sociale arbejde. Vidensdeling er med til at skabe nye metoder, og den kvalificerer vores arbejde. Det er der brug for«, siger Manu Sareen.

Kvalitet i sociale tilbud – hvad er det? »Mange ting. Men skal jeg tage udgangspunkt i brugerne af de tilbud, vi taler om, så er det, at vedkommende bliver rykket fra ’a’ til ’b’, og at de mellemregninger, der er undervejs, indeholder en forandring, en dannelse, en vækst og for nogles vedkommende muligheden for at udvikle sit potentiale. Det er helt klart for mig kvalitet«.

God ledelse er afgørende Hvad kræver det? »Institutioner som giver mulighed for disse ting. Og en god og habil ledelse, som giver medarbejderne mulighed for at tænke kreativt, innovativt og at vækste. Hvad jeg synes er vildt vigtigt, er også, at man næsten forlanger, og jeg understreger næsten, at medarbejderne laver fejl engang imellem. At de tager nogle chancer. At kunne rumme disse ting er noget af det allervigtigste. Derfor er god ledelse alfa og omega».

Kvalitet hænger ofte sammen med pris. Hvordan vægter du balancen mellem kvalitet og pris, når det handler om de sociale tilbud?

INTERVIEW MED SOCIALMINISTEREN

»

Når man skal skabe rammer for de mest udsatte, så kræver det noget.

»Man kan ikke altid lave den rigide sammenligning.

Der er mange ting, som også spiller ind, lige fra gode ledere, gode medarbejdere, gode arbejdsforhold og tryghed i ansættelsen. Pris betyder selvfølgelig også noget, men det er bare ét af mange parametre. Jeg har i tidens løb set fantastiske projekter, som prismæssigt lå væsentligt lavere end sammenlignelige projekter. Men når jeg så, hvad der kom ud af det, og hvad der lå af pædagogisk kvalitet i projektet, var jeg meget overrasket over, hvad der kom ud af det. Så i mit perspektiv kan man ikke automatisk lave koblingen mellem pris og kvalitet«.

Må prisen spille ind, når det handler om sociale tilbud? »Det skal være den enkelte brugers behov, der skal være drivkraften og det, der skal navigeres efter. Jeg har set tilbud, som koster det hvide ud af øjnene, og så er det jo klart, at prisen spiller ind. Hvis man kan få den samme effekt billigere et andet sted, så vil man selvfølgelig se på det tilbud, som er billigere. Men der skal tages udgangspunkt i, hvad man ønsker for den enkelte bruger. Og prisen må og skal ikke spille en rolle som eneste parameter, når en bruger skal have et tilbud«.

Udbud hæver kvaliteten I forbindelse med en kommende udbudslov er det på tale, at sociale tilbud skal i udbud. Hvorfor? »Det handler om at skabe en ensartethed til andre dele af samfundet og at skabe et bedre rum for private entreprenører. Det er ikke noget, jeg er bange for, tværtimod.

Jeg hilser de private meget, meget velkomne«.

Udbudsprincippet, er det for borgerens, for samfundets eller for pengekassens skyld? »Borgeren, samfundet og pengekassen er tre forskellige ting. Alligevel er det tre ting, der hænger fuldstændig sammen. Jeg har ikke noget imod, at man ser holistisk på det, men noget er nødt til at komme først. Og det er den kvalitet, som borgeren har krav på. Ikke bare ud fra servicelovens bestemmelser, men også ud fra et værdig-

»

Det skal være den enkelte brugers behov, der skal være drivkraften...

Det er væsentligt at blande sig i den offentlige debat og fortælle om det arbejde, man udfører inden for det socialpædagogiske område.

hedsbegreb. Kommer det så også samfundet til gavn, er det kun godt. Men borgeren skal være i centrum«.

Signalerer udbud ikke, at man går efter det billigste. Og er det godt nok for borgeren? »Man kan som nævnt ikke lave den kobling, at mindre dyrt ikke er kvalitet. Udbud er jo også med til at kvalificere folk – på begge sider af bordet. Så jeg ser ikke nogen modsætning ved at benytte udbudsbegrebet. Vi har jo ikke nogle skjulte hensigter i retning af at skabe en ringere service eller en dårligere kvalitet«.

Kan der være muligheder som overses, når man benytter udbud? »Jeg forstår ikke, hvordan situationen er anderledes for de ildsjæle, der er i den sociale sektor i forhold til, hvordan det er i dag. Tværtimod håber jeg, de vil være med til at række hånden ud og løse de opgaver, der er«.

Udbud opfattes af mange som meget arbejdskrævende? »Når man skal skabe rammer for de mest udsatte, så kræver det noget. Men det er i sig selv væsentligt, for det betyder som sagt, at kvaliteten hæves«.

Se også interviewet med Manu Sareen på »LOS TV« på www.los.dk

Gi’ LOS • 3-2014

15

NYT FRA LOS

Kort nyt LOS-TV På LOS-TV på hjemmesiden kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde. Her kan du f. eks. se et interview med socialminister Manu Sareen om de private sociale tilbud, om nødvendigheden af at benytte sig af sin ytringsfrihed og om udbud på det sociale område. Dele af interviewet er bragt i dette nummer af Gi’LOS.

Nyt fra Magtanvendelsesudvalget Magtanvendelsesudvalgets arbejde er blevet udvidet med yderligere et møde i januar 2015. Det forventes nu, at udvalgets betænkning offentliggøres i slutningen af marts 2015, og at der fremsættes lovforslag i oktober eller november 2015.

16

Gi’ LOS • 3-2014

DET POLITISKE

LOS

HJØRNE

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

Fra LOS’ konference på Christiansborg om vold og trusler på botilbud.

Politisk LOS’ direktør deltog i socialminister Manu Sareens Socialpolitisk topmøde i slutningen af august, og har siden sidste nummer af Gi’LOS haft møde med flere folketingsmedlemmer.

LOS afholdt den 10. september konference på Christiansborg om vold og trusler på botilbud.

Læs reportagen her i bladet.

LOS har meldt sig ud af Dansk Erhverv LOS har valgt at opsige den samarbejdsaftale LOS indgik med Dansk Erhverv den 4. september 2008. Udmeldelsen er med virkning fra den 1. januar 2015.

Udmeldelsen sker på baggrund af, at Dansk Erhverv har valgt at oprette og være dybt engagerede i Selveje Danmark, som er en konkurrerende brancheorganisation til LOS. LOS finder det på den baggrund vanskeligt at opretholde den gensidige tillid, der skal til for at forpligte sig på et bindende samarbejde.

LOS vil fremover – som vi gør med alle øvrige organisationer – vurdere fra sag til sag, om det er relevant at samarbejde med Dansk Erhverv og/eller Selveje Danmark.

NYT FRA LOS

Kort Kortnyt nyt

NÆSTE NUMMER Gi’ LOS nr. 1, 20 15 udkommer i m idten af februar.

Nyt om udbud LOS har haft udbudsmaterialet vedrørende Botilbud til mennesker med autisme og domsanbragte udviklingshæmmede fra Fællesudbud Sjælland til høring og har konstateret, at man har taget nogle af vores forslag til ændringer med i materialet. Projektet har været udsat i flere omgange, og på Holbæk Kommunes hjemmeside fremgår det, at: »Udbudsmaterialets snitflader til

DIALOGMØDER LOS har i oktober afholdt 4 regionale dialogmøder, hvor private sociale tilbud kunne høre nyt fra LOS og møde Socialstyrelsen og det regionale socialtilsyn. På møderne var der også rig mulighed for dialog med oplægsholderne, og mange gode input blev givet.

Efter indledningen med nyt fra LOS, orienterede Socialstyrelsen, om arbejdet med tydeliggørelse af »målgrupper, metoder og indsatser« i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen. Herefter holdt cheferne for Socialtilsynene Hovedstaden et oplæg om tilsynets erfaringer

rammeaftalen for Region Sjælland skal behandles på et møde medio august i styregruppen for rammeaftalen for Region Sjælland. Vi forventer, at materialet derefter bliver sendt i høring hos FUS-kommunerne med anmodning om tilslutning.

Afhængig af styregruppens beslutning og høringsprocessen i øvrigt vil materialet blive offentliggjort i oktober/november 2014.«

med de udfordringer, dilemmaer og gevinster, der ligger i tilsynsreformen og den nye kvalitetsmodel.

Den 28. oktober blev der afholdt skoledialogmøde, hvor fokus var på børns undervisning, skolereformen og lederuddannelse.

Det sidste regionale dialogmøde afholdes i region Øst den 19. november på Sørup Herregaard i Ringsted. Alle private sociale tilbud er velkomne, så hvis man ikke nåede det i oktober, er der stadig mulighed for at få nogle gode og inspirerende timer sammen med andre private sociale tilbud, LOS, Socialstyrelsen og Socialtilsynet.

Både udbuddet om Botilbud til mennesker med autisme, domsanbragte udviklingshæmmede og et tilsvarende udbud vedrørende Botilbud til børn var ifølge Holbæk Kommunes hjemmeside planlagt til udbud i 3. kvartal 2014, men udbudsmateriale vedrørende Botilbud til børn er så vidt LOS ved endnu ikke udarbejdet.

Materialet fra dialogmøderne og tilmelding til Region Øst mødet findes på www.los.dk under »Kurser og arrangementer«.

I oktober har LOS afholdt fire regionale dialogmøder

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER SEPTEMBER 2015

Antal 292

Heraf med ledig plads(er) 222

Ledig plads i % 76 %

Botilbud

186

137

74 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

71 30 88 665

58 26 71 504

82 % 87 % 81 % 77 %

Medlemssteder i alt

530

393

74 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 3-2014

17

NYT FRA LOS

Kort nyt Nye medlemmer i LOS siden sidst • OPHOLDSSTEDET SOLVOGNEN, Odsherred • NORDLYS, Frederikshavn

• DAGSKOLEN PÅ SKYDEBANEGÅRD, Fredensborg • IDRÆTSAKADEMIET, Herlev

• LF MENTOR, Lolland • BRANDSTRUPGÅRD, Sorø

• TEAM HÅNDVÆRK, Kalundborg • SPECIALSKOLEN BRAMSNÆSVIG, Lejre

• TAKE CARE, Odsherred

• OPHOLDSSTEDET BAKKELY, Hillerød

• MORELHUSET, Gribskov • OPHOLDSSTEDET MØLLEN, Lolland

• OPH. STED, Faxe

• OPHOLDSSTEDET FREDSØ, Morsø

Ny sekretariatsleder i LOS LOS – De private sociale tilbud har pr. 1. november 2014 ansat Laust Westtoft som sekretariatsleder.

Laust er uddannet BA Scient.pol. og folkeskolelærer og har en Mini MBA i diplomledelse. Laust har blandt andet ved Danmarks Lærerforening, Undervisningsministeriet og senest hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning arbejdet med ledelse, teamarbejde, projektledelse, procesoptimering, puljestyring og udarbejdelse af politiske strategier.

Laust siger om sig selv, at han er glad for udfordringer og holder

18

Gi’ LOS • 3-2014

af at være i miljøer, hvor ambitionerne for udvikling, innovation og fremdrift er nogle af nøgleordene.

LOS glæder sig til at byde Laust velkommen i sekretariatet den 1. november.

Laust Westtoft.

NYT FRA LOS

Juranyt Sygedagpenge Den 1. juli kom der nye regler om sygedagpenge, og bl.a. kan arbejdsgivers refusionsmulighed mistes ved længerevarende sygdom. Fremover vil kommunen allerede efter fem måneders sygdom vurdere, om den sygemeldte fortsat er berettiget til sygedagpenge (før var det efter 12 måneders sygdom), eller skal videre til et jobafklaringsforløb.

Hvis den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, betyder det også, at arbejdsgiveren ikke er berettiget til at modtage refusion. Betaler man fuld løn til en langtidssygemeldt medarbejder, kan man altså komme til at miste refusionen efter fem måneders sygdom, og derved få en større økonomisk belastning.

Opsigelser Overvejer man at opsige en medarbejder, er der flere ting, der skal være styr på inden. Begrundelsen skal selvfølgelig være saglig, og er det på grund af medarbejderens egne forhold, at man ønsker at opsige, skal der have været forsøgt at tage hånd om problemet inden;

medarbejderen skal altså have haft en mulighed for at rette op på et eventuelt problem, og arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at problemet er søgt løst. Desuden skal man være opmærksom på, om der er tale om en beskyttet medarbejder, f.eks. gravid, arbejdsmiljørepræsentant, handicappet eller andet. Man skal overholde opsigelsesvarslet. Har man indgået en overenskomst med en fagforening, skal man huske at overholde formalia efter overenskomsten.

En opsigelse er individuel, så nogen færdig køreplan kan der ikke gives, men på LOS´ hjemmeside gives nogle gode råd, og desuden kan man altid kontakte LOS´ jurist Anne Mette Andersen om spørgsmål om opsigelser og om alt andet om ansættelser og afskedigelse.

Kursus i personalejura Torsdag den 13. november i København og tirsdag den 25. november i Århus afholder Anne Mette Andersen, jurist hos LOS, kursus i personalejura. Tilmelding kan ske på www.los.dk.

At sidde på to stole: Leder som medlem af bestyrelsen

Det er kun tilbuddets øverste daglige leder, der ikke må være bestyrelsesmedlem med stemmeret. Eksempelvis souschefer eller personalerepræsentanter kan godt være stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer, så længe bestyrelsen forsat lever op til kravet om at være kompetent og aktiv. Kravet om en kompetent og aktiv bestyrelse skal være opfyldt for, at det private tilbud kan godkendes eller opretholde sin godkendelse efter lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal dog kun sikre sig, at kravet er opfyldt, men skal ikke derudover godkende bestyrelsens sammensætning.

Gi’ LOS • 3-2014

19

FOTO: PHOTODOLLARCLUB

LOS er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at de har oplevet, at det i praksis er uklart, i hvilket omfang lederen af et tilbud også kan være medlem af stedets bestyrelse.

På den baggrund rettede LOS i juli måned henvendelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og i forlængelse heraf kan det nu bekræftes, at det er fuldt ud i overensstemmelse med lovgivningen, når øverste leder også er medlem af bestyrelsen.

Der er dog betingelser, der skal være opfyldt, førend tilbuddets leder også kan være bestyrelsesmedlem: Et tilbuds leder kan kun være medlem af bestyrelsen, når vedkommende ikke har stemmeret, og når vedkommende ikke udgør flertallet i tilbuddets bestyrelse sammen med sin nærmeste familie, jf. lov om socialtilsyn § 14 stk. 1.

Hertil er det et krav, at mindst ét bestyrelsesmedlem er uafhængig af tilbuddets leder. Når man vurderer bestyrelsesmedlemmernes ’uafhængighed’ af lederen, er det vigtigt at være opmærksom på, at det beror på en samlet vurdering af det konkrete forhold mellem lederen og det enkelte bestyrelsesmedlem, og at det ikke kun gælder for familierelationer.

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

Værdien af metode og dokumentation i fokus på Børne- og Ungeudvalgets faglige årsmøde i Vejle 9. september Børne- og Ungeudvalget i LOS afholdt den 9. september det faglige årsmøde i Vejle med ialt 115 tilmeldinger. I lyset af den stigende vigtighed af dokumentation og synliggørelse i vores arbejde, havde udvalget inviteret fire forskellige oplægsholdere til at inspirere mødedeltagerne. Det blev en god dag med gode diskussioner og god tid til at snakke sammen mellem oplæggene

Det er vigtigt, at man får følelsen af at være noget særligt! »Svigtet – vil altid være der, det forsvinder aldrig«.

S

isse Bøgild – næstformand i Tabuka, tager os i sit oplæg med på en rejse, tilbage i tiden. Først 11 år tilbage, hvor hun fortæller at TABUKA er født, lige her, på Vejle Center Hotel. De var 50 tidligere anbragte, som mødtes her under Nyrup-regeringen, med et KABU projekt i ryggen og sådan fødtes bogen TABUKA og Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.

Bogen består blandt andet af mange citater og selvom forskningen på anbringelsesområdet slet ikke var udbredt den gang, er citaterne og pointerne i dag underbygget i forskningen – det er relationen, der er afgørende.

Sisse tager os med længere tilbage til hendes barndom.

Hun beretter om en opvækst, med stribevis af svigt, en ung mor, lillebrorens far, som aldrig kommer tilbage efter en hospitalsindlæg-

20

Gi’ LOS • 3-2014

gelse, ny mand, druk, stoffer og en kultur, hvor børnene var ikke eksisterende. Når der var druk i hjemmet, var børnene låst ude – når moren og den nye mand ikke var hjemme, var de låst inde i lejligheden i dagevis. Sisse mindes, at lillebror fik snaps i sutteflasken, så han kunne være stille, og at hun selv gik rundt i opgangen og spurgte efter mad, når sulten overrumplede hende. Naboerne begyndte at putte mad ind af brevsprækken til hende og lillebror, når de var låst inde. Det har senere vist sig i Sisses journal, at naboerne lavede i alt 14 underretninger til daværende socialvæsen, de reagerede dog aldrig!

Sisse fortæller om en oplevelse, hvor der går ild i deres køkken, mens moren laver noget og det betyder at der hurtigt kom brandvæsen, og repræsentanter fra socialvæsnet.

Dog talte ingen af dem, med hverken hende eller broren. Men oplevelsen får efterfølgende Sisse til mange gange at overveje at sætte ild i lejlig-

heden, når hun er låst inde og alene med sin lillebror.

På et tidspunkt bliver det for meget for naboerne i opgangen, og de kontakter Sisses mormor og morfar, som pludselig kommer på uanmeldt besøg. Da mormor hjælper Sisse med at komme på WC’et opdager mormor, at Sisse er blå af striber op ad ryggen og flere steder på kroppen af gentagne tæsk fra moderens kæreste, og at alle lillebroderens fingre på den ene hånd er brækket.

Mormor og Morfar tager begge børn med på politistationen, og melder Sisses mor for vanrøgt. Sisses sag er på daværende tidspunkt den hidtil værste sag, Socialvæsnet har oplevet. »Systemet har på et tidspunkt frataget vores forældre retten til at tage vare på os pga. svigt, derfor er det mig uforklarligt, at det kan være okay, at systemet fortsætter med at svigte os?« Sisse anbringes. Og herefter følger stribevis af nye svigt af systemet, en

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

Sisse Bøgild, næstformand i TABUKA fortalte om sin opvækst som anbragt barn. forstander der gennemtæsker Sisse hver onsdag, fordi han ikke kan lide hende, en praktikant der opdager det, men intet gør. Ingen voksne der ser eller hører hende. Hun fortæller om de strategier hun udvikler for at bevare sine ’hemmeligheder’, hvor hun først afleder de professionelle voksne med løgne og historier, herefter bliver hun destruktiv og udad reagerende og til sidst ekstremt voldelig, hun brækker blandt andet armen på en pædagog. Indtil hun er 18 år tror hun, at ingen af de professionelle kender hendes historie. »Lær os strategier til at tackle vores vilkår bedst muligt.« Hun flyttes rundt både i anbringelser og skoler. På et tidspunkt er der en pædagog, der spørger Sisse om hun vil med hende hjem om onsdagen og herefter kommer Sisse fast med hjem til Bente, hver onsdag, og Sisse undgår tæsk fra forstanderen. Sisse må dog leve med at hendes lillebror,

overtager tæsk om onsdagen når hun ikke er der. »Det betyder meget, at vi børn selv er med til at vælge.« På et tidspunkt henvender Sisse sig selv til Bente og Jørgen, for at spørge dem om de vil have hende i familiepleje, og det vil de godt. Sisse tager herefter selv kontakt til sin rådgiver og fortæller sin plan. Han siger ja til familieplejen, hvor Sisse bliver til sit

»

18. år og herefter forsætter plejemor, som personlig støtte/rådgiver for Sisse ind i voksenlivet.

Sisse slutter af med at sige – bring børnenes historier i spil, bryd tavsheden, undgå berøringsangst, spørg ind, sæt ord på, for som hun siger: Hvad tror I, I professionelle kan sige, som på nogen måder kan være værre, end det vi har oplevet?

Hvis vi ved mere om, hvad det er, der udløser vold og trusler blandt de forskellige målgrupper, bliver vi også bedre til at forebygge det.

Gi’ LOS • 3-2014

21

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

Hvornår giver dokumentation værdi for både ledere og medarbejdere Trine Hounsgaard Pfiffer, leder af Kanonen.

K

anonen har de sidste 7 år arbejdet med, hvordan de bliver bedre i egen praksis, og hvad er det, der virker.

For at højne dokumentationsniveauet har Kanonen to Ph.d.studerende ansat, der arbejder med henholdsvis sprogets betydning i forhold til målgruppe, og hvorfor man vælger at gå ind i bander.

Trine gjorde opmærksom på, at man skal være indstillet på, at det tager tid at få et fællessprog og blive gode til at reflektere over egen praksis. Det er også vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er, man skal dokumentere, og hvor man skal forbedre sig. »Du skal dokumentere for din egen skyld/praksis. Ellers bliver det aldrig en succes« udtalte Trine. »Og hvis det skal implementeres, skal det være helhjertet« fortsatte Trine.

Trine er meget tydelig med, at der går tid fra borgeren, hvis der skal dokumenteres, og at det derfor er en beslutning, man skal tage. Men som Trine sagde: »slutresultatet bliver bedre«.

Det er vigtigt, at man starter med at vælge et system, der kan dokumentere ens praksis, og at man er grundig i valget. Det tog til eksempel Kanonen et par år at finde et egnet system, og for Kanonen var det Journal Digital, der kunne honorere Kanonens krav.

Trine mener, at dokumentation er kommet for at blive. Det er en nødvendighed, og Trine huskede os på,

22

Gi’ LOS • 3-2014

at vi er i konkurrence med alle mulige andre tilbud, hvorfor dokumentationen også er en kvalitetssikring.

Det vigtigste et sted skal være opmærksom på, når de går i gang med dokumentation er: »Gør vi det, vi siger, vi gør !!!« For Kanonen har et fællessprog været af stor vigtighed. »Forstår vi det, vi siger, vi gør ens, og hvordan kommer vi dertil, at vi alle forstår det.« Og det starter hos ledelsen.

De skal tro på det og sige, det er, det vi vil. Kanonen har i processen desværre måtte sige farvel til medarbejdere, da de ikke var med på det fællessprog.

Claus, der er medarbejder på Kanonen, belyste dokumentation fra en medarbejders vinkel. For Claus har det vigtigste i arbejdet med dokumentation været, at de skal kunne beskrive det pædagogiske arbejde, de gør. Endvidere skal man kunne indkredse, hvad der virker i forhold til de unge, og passe på ikke at få en kultur med, hvad det er for en habi-

tus, jeg har med mig. Det betyder der skal handles på det normative og det intuitive.

Etikken i medarbejdernes arbejde er meget vigtig – herunder hvordan medarbejderne anskuer de unge, de arbejder med, og hvordan de analyseres.

For Claus er det vigtigt, at dokumentationen belyser, hvordan flytter de har flyttet en ung fra A > B. Kanonen bruger Childrens´s System ( ICS) til at belyse dette.

Claus fortsætter: »Hvordan kan jeg med et fællesprog designe en indsats, der er er anvendelig for den unge ?«. Claus mener, at man ved at dokumentere bliver mere handlingsparate. Man får analyseret, om det virker, det man har sat ind med.

Claus sluttede af med at sige, at de på Kanonen har fået langt mere retning på tingene.

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

Hvorfor er det vigtigt at kunne dokumentere det pædagogiske arbejde Ved Steffen Hjorth Sunesen, Sekretariatsleder i Tilsyn Nord.

K

ommunerne ønsker gennemskuelighed, når de skal ud og anbringe på det sociale område, og de ønsker, at tilbudsportalen kan være med til at bibringe dem denne gennemskuelighed.

Kommunerne ønsker at vide, hvad de får for pengene, og derfor skal opholdsstederne kunne dokumentere, at de gør borgerne bedre. Der er et stort fokus på hvad pengene bruges til, eller om andre kan løse opgaven billigere og bedre.

I fremtiden vil det være sådan, at hvis der ikke laves dokumentation på det enkelte Opholdssted, bliver opgaven tilbudt til dem, der kan dokumentere eller også bliver borgeren anbragt på kommunens egne institutioner. Der er en tendens til at bruge plejefamilier, da de er markant billigere end andre anbringelsesformer. Så det er en nødvendighed for Jer at kunne dokumentere, hvorfor I er dyrere.

Når I får en ung anbragt, er det vigtigt, at opgaven er defineret i Handleplanen, og at målet for anbringelsen er tydeligt formuleret. Det er så jeres opgave at formulere mål og delmål, som skal være målbare. Ligeledes skal I kunne dokumentere de metoder, I bruger for at nå målene.

Når I får besøg af Socialtilsynet, vil de specielt have fokus på dokumentation, resultater og metoder.

Steffen kom herefter ind på, at tilsynet er begyndt at regodkende opholdsstederne. Tilsynet og opholdsstederne har store problemer med at få Tilbudsportalen til at virke efter hensigten, både hvad angår indhold, men også af mere teknisk karakter. Det viser sig, at der kun er 2 ansatte til support af portalen, hvilket alle hurtigt blev enige om var for lidt.

Plejefamilierne skal også oprettes på Tilbudsportalen og regodkendes, der er dog anderledes krav til mål og dokumentation på dette område.

Steffen slutter af med følgende råd:

»Brug tid på og sørg for at være korrekt beskrevet på Tilbudsportalen, det vil i sidste ende kunne betale sig.«

Steffen Hjorth Sunesen.

Gi’ LOS • 3-2014

23

BØRNE- OG UNGEFAGLIGT ÅRSMØDE

Værdien af den helhedsorienterede metodiske tilgang

D

et var overskriften på det oplæg Cand. Pæd. Psych.

Lone Johansen fra UCC holdt, på Børne- og Ungefagligt årsmøde.

Trods at det var det sidste oplæg og sidst på dagen, formåede Lone, på en faglig, fængslende og underholdende facon, at holde salen vågen med sit spændende indspark.

Grundet de stigende krav til vores område, både fra det sociale tilsyn, men også set i forhold til det politiske fokus, der er på udbyttet af det sociale arbejde i øjeblikket, er det en nødvendighed at arbejde metodisk og helhedsorienteret. Det at arbejde metodisk kan ses som svar på et politisk krav om effektivisering og kvalitetsudvikling af arbejde. Det kan også ses som at arbejde for at skabe de bedst mulige rammer og livsvilkår for børn og unge i udsatte positioner. Metodisk helhedsorienteret tilgang er afgørende for kvaliteten i de sociale tilbud. Hvis sociale tilbud vil udvikle sig og løbende sikre den bedste kvalitet for børnene og de unge, så er det afgørende med løbende og systematisk refleksion og evaluering.

Vi fik svar på, hvad det vil sige at arbejde metodisk.

Faget socialt arbejde må altid fungere i et samspil mellem teori og praksis.

De fire parametre i det sociale arbejde er: Perspektiv: Enhver socialarbejder har et perspektiv på sit arbejde, som gør, at vi fokuserer på noget frem for noget andet.

Teorien: Overordnet sæt af almene påstande om de sammenhænge, som gælder inden for en større eller mindre del af tilværelsen. Tilbyder forskellige tolkningsmuligheder i forhold til vores praksis.

Model: Skabe en model ud fra det teoretiske afsæt, som kan forklare et mindre område indenfor den teoretiske ramme på en enkel og skematisk måde.

Ideologi: Personlige eller kollektive forankrede antagelser om, hvordan verden ideelt set bør være.

• Der skal være et mål eller en intention med arbejdet • Der skal være en klar ide om, hvilke værktøjer eller midler, der skal tages i brug for at nå målet • Arbejdet skal foregå systematisk og i en vis grad være reproducerbar • Intentionel, instrumentelt og systematisk

Eksempler på forskellige metoder med forskellige teoretiske udgangspunkter Det er vigtigt, at vi arbejder ud fra både metodiske forskrifter og vores menneskelige indsigt og erfaring.

24

Gi’ LOS • 3-2014

Lone Johansen, cand.pæd.psych ved UCC. Hvornår arbejder vi metodisk?

• Når de fire parametre er tilstede, det er dog svært at afgøre i praksis.

• Det sociale arbejde er formet af faglige og personlige erfaringer.

• Det afgørende for at arbejdet er metodisk, er et refleksivt blik på forbindelsen mellem valg af metoder/modeller og de teoretiske såvel som ideologiske forståelser • Metoder og modeller er ikke neutrale værktøjer og tilgange, men kan altid være anderledes og derved give anderledes handlinger.

• Når vi har en refleksiv, systematisk og bevidst tilgang til vores forståelse og handlinger i praksis

En helhedsorienteret tilgang Eksempler på forskellige metoder der kan være med til at sikre en helhedsorienteret metodisk tilgang og samtidig bruges som resultatdokumentation.

Et værktøj kunne være en »Refleksionsskabelon vedrørende resultatdokumentation«. »Når vi har vurderet at x flytter sig på den og den måde, hvad er så vores belæg for at sige, at det er et resultat af vores indsats, og hvor sikre er vi på, at vi har vurderet rigtigt?« Vi kan med fordel øge refleksionskapaciteten over sammenhængen mellem det enkelte steds metoder, den konkrete praksis og så de resultater og forandringer, som kommer til udtryk hos den enkelte bruger.

Betydning af det teoretiske afsæt for praksis og dokumentation af praksis Nyere tænkning om børn- og unges udvikling Læring og udvikling er knyttet til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber med andre. Børn deltager med de forudsætninger, de har.

Hvordan hjælper vi børn og unge med at indgå i fællesskaber? Det gør vi, når vi åbner for nye handlemuligheder.

Hvilket perspektiv vi vælger er afgørende for vores handlinger og børnene og de unges muligheder.

VOKSENUDVALGET

Faglighed en måske lidt anderledes vinkling på begrebet Af Jørgen Petersen, leder og socialpædagog/ Voksenudvalget

F

or henved 25 år siden grundlagde to af mine venner et socialpædagogisk botilbud, Siersbæklund Døgncenter, helt ude mod vest, nogle få km fra Ringkøbing. Kom man som ny medarbejder eller studerende til Siersbæklund, gav leder Kaj Bjørkman, ofte den noget usædvanlige instruks om arbejdet, at man kunne få et spejl. Så kunne man gå rundt og kigge på sig selv, – og undre sig og, forhåbentlig, blive klogere på sig selv og egne reaktioner og mønstre. En meget besynderlig instruktion kunne man tænke, men der var en bærende idé bag. En idé, som den dag i dag danner grundlaget for den daglige indsats på Siersbæklund.

Ideen med at være selvobserverende handler om, at vi professionelle skal fjerne os fra forestillingen om, at vi skal gøre noget med andre, i modsætning til snarere at stille os til rådighed med vores personlighed og medmenneskelighed og så se, hvad der sker.

På Siersbæklund taler vi meget om følelser, om at kontakte hinanden med vore følelser som udgangspunkt. Som professionelle er vi ikke hævet over at have følelser, men i stedet for at betragte dem som irrelevante og endda forstyrrende, ser vi det at være til stede i sine følelser som det bedste udgangspunkt for at knytte kontakt til vore medmennesker. I denne sammenhæng de mennesker som har sagt ja til at tage ophold hos os, og sammen med os undersøge, hvad vi kan bygge op i fællesskab.

På Siersbæklund handler begrebet »faglighed« altså rigtig meget om at turde stå ved at være den, man er, og at gøre det nødvendige arbejde, for at finde ud af, hvem og hvad man er. Derfor spejlet.

En tidligere kollega har for nylig gennemgået uddannelsen til sygeplejerske. Krævende personlige og helbredsmæssige erfaringer parret med et godt hoved og stærk vilje til at sætte sig igennem i livet, har rustet hende godt til at gå ind i sygeplejefaget. Som elev på uddannelsesstedet mødtes hun med fordomme, »smartere« studerende afviste at gå i gruppe med hende, og dumsmarte bemærkninger og attituder hørte til den hverdag, hun oplevede. Billedet vendte først, da hun opnåede en lang række topkarakterer, samt da hun stod frem i et større forum og stille og afdæmpet fortalte om de konkrete tilfælde af mobning, afvisning og bagtalelser, som hun havde oplevet på skolen.

Jørgen Petersen er leder af Siersbæklund ved Ringkøbing.

I augustnummeret af Socialpædagogen kan man læse en længere artikel om pædagogernes trivsel i institutionsmiljøet. Her henvises blandt andet til undersøgelser, der viser, at mange pædagoger oplever mobning fra ledere og kolleger på deres arbejdspladser.

På en konference jeg deltog i med temaet, »Pædagogik i døgninstitutioner«, fortalte en lærer fra et pædagogseminarium om problemer med studerende, som mobbede hinanden.

I skolen lærer børnene at læse og regne og snakke engelsk og meget andet, som er godt og fornuftigt.

Jeg kunne have lyst til at spørge, om de lærer nok om selve det at være et menneske? Om de får lov til at være små mennesker? Om der er tid nok til, at de kan fortælle om, hvordan der er derhjemme, om hvad de er glade for og kede af? Om hvordan vi kan behandle hinanden, også når nogen har det svært, og hvordan vi kan være sammen.

Lignende spørgsmål fylder meget på vores lille sted i det vestjyske. Tør vi møde vores klienter, beboere, borgere eller elever som de personer, vi er? Tør vi indrømme fejl?

Tør vi stå ved os selv og vise vores usikkerhed? – Tør vi være til stede med de følelser, vi rent faktisk har?

I dagens Danmark fylder samtale og diskussion om uddannelse mere og mere. Når snakken er om faglighed og ønsket om at højne standarden, savner jeg fokus på det menneskelige aspekt, udover det mere tekniske og instrumentelle, som jo i sig selv er godt nok.

Gi’ LOS • 3-2014

25

>

VOKSENUDVALGET

Når vi, der skal hjælpe mennesker i nød, og – sagt med Kirkegaard; skal »møde dem der, hvor de er«, – bruger vores energi under uddannelsen på at mobbe hinanden, når der mobbes på arbejdspladserne, og når det akademiske niveau i uddannelserne bestandigt hæves, så vi alle kan redegøre for den samfundsmæssige udvikling med de fineste filosofiske og videnskabsteoretiske termer, men har problemer med at håndtere mødet med næsten; eller, som jeg har hørt om det fra sygeplejerskeuddannelsen; »ved en masse om videnskabsteori, men ikke meget om sårbehandling,« ja, så er der måske noget vigtigt, vi overser.

Måske faglighed er andet og mere end teoretisk viden, analyse og intellektuel forståelse?

I 2013 havde vi på Siersbæklund en række samtaler med vores tilsyn. Under disse samtaler gik det op for mig, at personlige egenskaber, menneskelige kundskaber, livserfaring og selve det at være et godt og reflekterende menneske ikke syntes at kunne tillægges værdi, når det handlede om faglighed. Faglighed betragtedes kun som uddannelse, eksamener og i øvrigt i vores sammenhæng kun af pædagogisk art.

Jeg blev ked af at måtte konstatere, at meget meget dygtige og kompetente kollegers mangeårige og målbevidste loyale indsats blot devalueredes med henvisning til, at de havde en forkert eller manglende uddannelse.

De behandlingsmæssige resultater vi kunne fortælle om, havde ingen relevans, syntes det.

I H.C. Andersens eventyr Klods Hans, er det den ulærde, men meget livsduelige Hans, der får kongedatteren, mens det går hans to meget belæste og klogere brødre mindre heldigt.

I socialt og sundhedsfagligt arbejde må det være af største vigtighed, at de ansatte tager vare på deres personlige udvikling. Det betyder, at man kender sig selv, at man i mødet med andre er parat til at lære at betragte egne reaktioner kritisk, at tage sine handlinger og betragtninger om andre op til revision og erkende, at der altid er noget, man kan arbejde med. Bevarer vi ikke fokus på disse essentielle værdier, bliver vi til bedrevidende og ophøjede individer, der hårnakket forsvarer vores positioner som forvaltere af den endegyldige sandhed. Siger det, at man er pædagog meget andet og mere end, at man har været i stand til at tage den formelle uddannelse?

Børnerådet udkom i august 2013 med en undersøgelse og efterfølgende rapport ud fra samtaler med 113 anbragte børn og unge. Undersøgelsen havde blandt andet stillet spørgsmål om, hvad børn og unge ønsker og forventer af os. »Behandl os som jeres egne børn,« udtaler Sigrid, femten år. Et gennemgående ønske er, at blive

26 26 Gi’ LOSGi’ • 3-2014 LOS • 1-2014

mødt med ægte og levende følelser, at medarbejderne ikke er for »pædagog-agtige.« I halvfemserne arbejdede jeg i seks år på en psykiatrisk afdeling i København. Blandt de yngre læger der var i uddannelsesforløb på afdelingen, var det kutyme, at man gennemgik et længere forløb med egen-terapi. Jeg ved ikke, om dette er normalt for området, men som jeg erindrer det, betragtedes det som uomgængeligt, hvis man skulle kunne fungere som kvalificeret terapeut.

Indenfor det psykoterapeutiske fagområde er det normen, at man arbejder med sig selv, for at kunne rumme og håndtere andre menneskers, ofte kaotiske følelser og projektioner på behandlerne. I de fleste af de forskellige uddannelser, ofte private og ikke statsanerkendte, der udbydes på området, er egen-terapi indlagt som en forudsætning for at kunne færdiggøre uddannelsen. Tidligere omtalte man i det offentlige rum ofte disse uddannelser som alternative. Hvis man ellers anerkender, at personlig udvikling og refleksion over dette er vigtige bestanddele i arbejdet med mennesker, ser det ud til, at man skal gå til det ’alternative’ for at erhverve sig værktøjer til den del af arbejdet.

Tilsyneladende er der ingen officiel opmærksomhed omkring dette meget væsentlige aspekt af socialt og sundhedsmæssigt arbejde og faglighedsbegreberne omfatter mig bekendt intet om personlig udvikling og betydningen af at arbejde med sine følelser for at vokse som menneske.

På Siersbæklund har vi arbejdet efter det beskrevne tankesæt siden stedet blev etableret tilbage i firserne. Vi har haft mange mennesker ansat; pædagoger, socialrådgivere, kontoruddannede, tømrere og sygeplejersker.

Fælles for alle der valgte at blive var og er stadig, at de er parate til at ’gå i proces’ og studere med henblik på at blive bedre til at være mennesker. Samme proces gennemgår de mennesker, som vi arbejder med på stedet.

Personligt synes jeg vi har opnået glimrende resultater med disse forudsætninger, men det tilkommer selvfølgelig andre at dømme om dette.

Således er faglighed i min optik, – udover konkret og teoretisk viden om mennesker, som jeg ikke vil afvise nødvendigheden af, – at du • • • • •

tør være i dine følelser vover at være sårbar indrømmer fejl kigger i spejlet, og ser dig selv i øjnene først og fremmest er menneske, og dernæst – pædagog.

>

ANNONCE

Gi’ LOS • 3-2014

27

NYE MOMSREGLER

Omvendt betalingspligt Gennemgang af de nye momsregler pr. 1. juli 2014 for indenlandsk handel med bærbare computer, mobiltelefoner mv.

FOTO: PHOTODOLLARCLUB

Af Thomas Vinther Kristensen, revisor, Cand. merc.aud., Trekroner Revision A/S

Der er kommet nye momsregler

F

olketinget har den 20. december 2013 vedtaget, at der skal indføres omvendt betalingspligt af moms for indenlandsk handel med mobiltelefoner, tablets og bærbare computere m.v. mellem danske virksomheder. Lovændringen er trådt i kraft pr. den 1. juli 2014 og er således gældende. Ajourførelsen af momsreglerne er sket for at sikre SKAT mod tab på moms, idet momsindbetalingen og momsfradraget fremover foretages af den samme virksomhed (køberen).

men køber kan se det på fakturaen.

Er den pålagt moms, så gælder de normale regler, men er fakturaen uden moms, så gælder reglerne om omvendt betalingspligt.

Hvad er omvendt betalingspligt?

Gælder de nye regler også for den momsfrie virksomhed?

Omvendt betalingspligt går ud på, at den momsregistrerede sælger skal udstede en faktura uden moms, og køber skal så indberette salgsmomsen på vegne af sælger. Køber kan – såfremt det er en momspligtig virksomhed – samtidig trække momsen fra, hvorfor handlen stadig er momsneutralt for køber.

Reglerne gælder for alle virksomheder, som køber omtalte varer – også virksomheder, som er momsfritaget.

Det vil sige, at reglerne sikkert også får betydning for din virksomhed, selvom du driver opholdssted, botilbud eller skole, som er momsfritaget.

Hvilke varer er omfattet?

Reglerne om omvendt betalingspligt gælder kun når sælgeren overvejende sælger erhvervsmæssigt (fx grossister eller andre virksomheder, der sælger mere end 50 % af deres omsætning til andre virksomheder), og når der handles med følgende varer: • Mobiltelefoner og smartphones • Bærbare computere • Tablets og iPads • Chips og mikroprocessorer • Spillekonsoller Det er sælgerne, som skal holde styr på momsbehandlingen af handlen,

28

Gi’ LOS • 3-2014

Spillekonsoller er blandt andet omfattet af de nye momsregler.

Hvad skal du gøre fremover?

Køber du fra en detailbutik, som hovedsageligt handler med private, så gælder de almindelige regler, og du vil ikke blive påvirket yderligere.

Men køber du fx en ny mobiltelefon eller andet hos en virksomhed, som overvejende sælger erhvervsmæssigt, så får du fremover en faktura uden moms. Du skal derefter selv beregne og indberette salgsmomsen på vegne af den sælgende virksomhed og også sørge for momsbetalingen til SKAT.

Hvilket problemer kan de nye regler medføre?

Der er flere problemstillinger, men har man fx en momsfritaget virk-

somhed, er den største udfordring, at man skal have et momsnummer, såfremt man ikke udelukkende handler de omtalte varer i detailbutikker. Med et momsnummer følger også indberetningspligt af momstal løbende til SKAT, også selvom man ikke har andre køb eller salg med moms.

Desuden er printere ikke omfattet af de omtalte varer, og derfor vil et køb af en printer og en bærbar computer blive behandlet momsmæssigt på 2 forskellige måder: Den bærbare computer behandles jf. reglerne om omvendt betalingspligt, såfremt den handles hos en erhvervsmæssig sælger, mens printeren behandles jf. de normale momsregler, også selvom at den handles hos en erhvervsmæssig sælger.

Derfor …

Har du en momsfritaget virksomhed, og vil undgå at blive momsregistreret, så skal du købe din mobiltelefon eller nye bærbare computer i en detailbutik. Derved bliver du ikke omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Men generelt set skal du være opmærksom på om din købsfaktura er pålagt moms. Er fakturaen ikke det, bør du overveje om dette også kan være rigtigt?

MOTION

The feel good way er en danseform, hvor de udviklingshæmmede ikke kan gøre noget forkert.

Udviklingshæmmede får nu bedre mulighed for at dyrke motion Af signe Naessing, The feel good way

S

elv om udviklingshæmmede på stort set alle punkter er langt mere usunde end alle andre og blandt andet har store problemer med svær overvægt, har de tidligere måttet kigge længe efter motionsformer, de kunne finde ud af at deltage i. Men fremover vil de kunne dyrke motion alt det de vil, bare de har adgang til internettet.

Siden 2011 har flere hundrede udviklingshæmmede danset the feel good way, der er udviklet særligt til dem af Signe Naessing. Og fremover ligger der nu en digital dansetime af the feel good way gratis online.

Dansetimen blev lanceret på et releaseparty på Sølund Musik Festival tirsdag den 10. juni. Derfor er de udviklingshæmmede ikke længere afhængige af Signe Naessing eller en af de andre instruktører.

The feel good way er en danseform, hvor de udviklingshæmmede ikke kan gøre noget forkert. Alle danser, som det føles bedst for deres

krop – med deres eventuelle fysiske handicap. Signe Naessing beskriver selv den digitale dansetime som en af de største milepæle i hendes arbejde med at hjælpe udviklingshæmmede med at få mere motion.

– Vi taler om en målgruppe, der ikke kan ret meget på egen hånd.

Derfor kan de ikke bare selv melde

sig ind i en idrætsforening, som vi andre kan. Og selv om jeg nu har opfundet the feel good way til dem, er mange af dem alligevel forhindret i at komme og danse, fordi de altid er afhængige af andre. Blandt andet til at blive kørt. Og al forskning viser jo netop, at deres manglende motion og øvrig livsstil giver nogle gigan-

Gi’ LOS • 3-2014

29

>

MOTION

tiske sundhedsproblemer, fortæller hun.

Mere motion og smidighed En gruppe udviklingshæmmede fra Grindsted var nogle af de første, der tog the feel good way til sig. De danser med på den digitale dansetime, og danseformen har haft rigtig stor betydning for dem, fordi de får meget mere motion og er blevet mere mobile.

– Mange af dem har jo tidligere oplevet motionsformer, hvor de ikke kunne følge med. Så det er kæmpestort for dem. Fremover vil de kunne danse hjemme ved dem selv, og på den måde får de endnu mere motion, end de får i dag. Og udover at de bliver så glade, når de har danset the feel good way, kan vi også se, at de bliver bedre til at bevæge sig i det daglige. Eksempelvis til at bukke sig

ned og binde deres sko, fordi de bliver mere smidige, fortæller pædagog på Fællesbo Susanne Pedersen, der også er uddannet the feel good wayinstruktør.

Den digitale dansetime ligger online både på dansk og engelsk, da metoden også er godt på vej til at blive international. Signe Naessing

FAKTA Udviklingshæmmedes helbred er meget dårligere end funktionsfriskes To dugfriske undersøgelser som Institut for Folkesundhed har lavet for Sundhedsministeriet i 2014 slår fast, at • udviklingshæmmede dør omkring 14 år før alle andre • andelen af svært overvægtige blandt personer med alvorlige fysiske handicaps* er dobbelt så stor som i resten af befolkningen • fysisk handicappede spiser mere usundt, de er mere ensomme, og de bevæger sig mindre

30

Gi’ LOS • 3-2014

Landsforeningen LEV har tidligere lavet en stikprøve blandt 500 udviklingshæmmede, der viste, at fire gange så mange udviklingshæmmede som andre borgere var svært overvægtige, ligesom foreningen fandt kraftige indicier på, at flere har sukkersyge. Herudover svarede flere i stikprøven, at de ikke følte sig så velkomne i de etablerede fitnesscentre og idrætsforeninger.

*Udviklingshæmning er et af de hyppigste handicaps.

har flere gange undervist i Norge og indtager England efter sommerferien. Herefter er planen at indtage de øvrige engelsktalende lande i hele verden.

– Jeg ved, vi kan løfte målgruppen til uanede højder. Jeg har mødt så mange på mine hold, der enten har været lam i en arm eller aldrig har svedt og videre i den dur, før de prøver the feel good way. Men når vi først går i gang, kan de altid bevæge sig meget bedre, end personalet havde troet. Jeg ved også, at personalet på institutionerne bruger mine metoder i dagligdagen, hvis der er noget, beboerne har svært ved, fortsætter Signe Naessing.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER: Signe Naessing: 61 27 82 42 eller signe@thefeelgoodway.com Pædagog og the feel good way-instruktør: Susanne Pedersen: 30 42 30 79 draagredneos@hotmail.com

>

MENTALISERING

Hvilke værktøjer anvendes i en mentaliseringsbaseret tilgang?

Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen

I

denne artikel gennemgås nogle af de mentaliseringsværktøjer, som kan bruges i den daglige praksis på opholdsstedet, der arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Jeg har udvalgt de værktøjer, som Opholdsstedet Aabyhus har fundet størst gavn af i løbet af det sidste år (se artiklen, der beskriver projektet, andetsteds i dette blad). Målet med artiklen er at give dig et praksisnært indblik i, hvordan man kan arbejde mentaliseringsbaseret, og på den baggrund vil du selv kunne afprøve værktøjerne.

Introduktion til mentalisering Når man arbejder mentaliseringsbaseret, så er den professionelles evne til at mentalisere det vigtigste redskab. Mentalisering er at forstå adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag hos både en selv og den anden. Til forskel fra empati, som handler om at forstå og dele den andens følelser, så indebærer mentalisering også et fokus på ens egne følelser, tanker, intentioner mv.

Når f.eks. Peter på 12 år igen taler grimt ved spisebordet, så mentaliserer den professionelle, når han/hun overvejer, hvordan det kan være, at Peter taler så grimt. Hvad foregår der inden i Peter, som gør hans adfærd meningsfuld? Adfærden er ikke acceptabel eller hensigtsmæssig, men den vil altid være forståelig ud fra de følelser, tanker, intentioner, ønsker og behov, der ligger bag. Samtidig er den profesionelle bevidst om, hvad det gør ved ham/hende selv. Han/ hun bliver måske irriteret og føler sig trådt på af barnet, der gang på gang bryder normerne i huset. Når den professionelle mentaliserer, kan han/ hun bedre fastholde roen og tilbyde

Peter et udviklingsfremmende samspil (se Jacobsen, 2013 for uddbybning).

Det er udfordrende og krævende at mentalisere i en socialpædagogisk praksis, hvor man som professionel hyppigt skal håndtere forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd.

Det er derfor vigtigt, at du som professionel har fokus på din egen mentaliseringskompetence. Værktøjet »Mentalisér din kollega« understøtter personalets mentaliseringskompetence i dagligdagen.

Mentalisér din kollega (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: • At skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere ift. de problemer og konflikter, der opleves. Herunder situationer, hvor personalet oplever, at deres egen mentaliseringsevne er under pres (ofte i situationer, som er følelsesmæssigt intense).

• At personalegruppen øver sig i at indgå i en mentaliserende samta-

FOTO: COLOURBOX

le, som de også gør brug af i samspil med børnene/de unge. F.eks. under konflikter, ved børnesamtalen, omkring middagsbordet osv. »Mentalisér din kollega« foregår ved, at to kolleger taler sammen i 10 minutter. Under samtalen skal den ene person mentalisere den anden person ved at have en mentaliserende indstilling og forstå den anden i forhold til noget bestemt, som optager vedkommende lige nu.

Eksempler på emner, der kan tages op: • Et fagligt eller fagpersonligt dilemma, problem eller lignende.

• En konkret situation, der har udspillet sig, som du gerne vil vende. F.eks. »Pludselig blev han vred og væltede spisebordet og kastede med tingene«, »Hun vil ikke stå op«, »Han lyver« osv.

• »Jeg vil gerne blive klogere på min egen rolle i situationen«.

• »Jeg forstår ikke, hvorfor en anden handlede, som han/hun gjorde«.

• »Hvad handler det om, når ...«

»Mentalisér din kollega« foregår ved, at to kolleger taler sammen i 10 minutter. Den ene mentaliserer den anden.

Gi’ LOS • 3-2014

31

>

MENTALISERING

Ved at blive mentaliseret vil du få en oplevelse af at blive forstået, hvilket ofte er udgangspunktet for at kunne se andre perspektiver. Det er vigtigt, at fokus er på refleksion og udforskning af de mentale tilstande, som er i spil, i modsætning til fokus på løsning og at give råd (f.eks. »Jeg synes du skal…«).

Begynd med at sætte rammen for at undgå, at det bliver en almindelig kaffepause snak.

Hvad kunne du tænke dig, vi skal tale om?

Derefter kan det være relevant med en kort beskrivelse af den situation/det dilemma, der tales om: »Hvad skete der?« Det er vigtigt, at beskrivelsen af adfærden er kortfattet, fordi fokus er på de følelser, tanker osv., der er i spil.

Udforskning af mentale tilstande Den der spørger udforsker mentale tilstande og er nysgerrig ift., hvad der foregår i kollegaens sind. Der er to overordnede aspekter i udforskning af mentale tilstande: Forståelse og udfordring.

I første omgang undersøges de mentale tilstande, som din kollega oplever i relation til det, der tales om. Det er vigtigt, at din kollega selv føler sig forstået, før han/hun kan begynde at sætte sig ind i, hvordan det opleves af andre, og om der kunne være andre måder at forstå det på.

Du er her støttende og empatisk. Du undersøger den situation, der tales om ud fra mentale tilstande, som din kollega oplever. Spørgsmål du kan stille er bl.a.: »Hvad følte du i situationen?«, “Hvad tænker du om det, du lige har fortalt mig?«, »Hvordan har du det med det?«, eller støttende udsagn såsom; “det kan jeg godt forstå«. Det bør være oprigtigt, for at den anden kan føle sig forstået.

Når din kollega føler sig forstået af

32

Gi’ LOS • 3-2014

dig, kan du begynde at udfordre vedkommendes perspektiv. Det er her, der skabes refleksion. En udfordring vil eksempelvis være at udforske de mentale tilstande hos andre involverede parter (f.eks. et barn, en forælder, andre kolleger eller andre): »Hvordan tror du, den anden havde det?« Derudover kan der spørges til alternative måder at forstå det på: »Kan man forstå det på en anden måde?« eller »Kunne der være noget andet på spil?«.

Samtalen kan afrundes ved at spørge: »Hvad kan du gøre anderledes næste gang?«, »Hvordan har du oplevet vores samtale? Hvad tager du med?« Samtalens indhold og forløbet af hver enkelt samtale afgør præcis, hvad der er relevant at sige og spørge om. Det er svært at holde fokus på udforskning af mentale tilstande, men at mentalisere kan læres, hvilket giver håb.

Mentaliseringstrappen Mentaliseringstrappen bygger på det princip, at følelsers intensitet hænger sammen med evnen til at mentalisere. Når den følelsesmæssige intensitet stiger, så mindskes mentaliseringsevnen (se ill.). Det gælder både dig som professionel og de børn/unge, du arbejder med.

Mentaliseringstrappen kan bruges som et kompas ift., hvilken vej skal jeg gå lige nu sammen med dette barn/denne ung. Pointen er, at du løbende bør overveje barnets/den unges følelsesmæssige intensitet og tilpasse det, du gør/siger, hertil.

Mentaliseringstrappen illustrerer, at målet med indsatsen er at genoprette barnets/den unges evne til mentalisere (når det er nødvendigt) ved at regulere den følelsesmæssige intensitet. Du bevæger dig hele tiden op og ned ad trappen. Nogle gange er du måske på det nederste

trin længe for at berolige barnet/ den unge. Det er vigtigt, at du ikke springer nogle trin over. Det vil ikke have effekt at bede et barn/en ung mentalisere, hvis han/hun ikke er i stand til det. F.eks. at spørge et barn, som råber: »Hvorfor råber du?, »Hvad tror du, de andre tænker?«, »Du skulle have….istedet for at….«. Vær opmærksom på om du udfordrer barnet/den unge, når han/hun oplever høj følelsesmæssig intensitet. Det er ikke udviklingsfremmende.

Mentaliseringstrappen består af fire trin. Hvilket trin på trappen du starter, afhænger af barnets/den unges følelsesmæssige intensitet og dermed hans/hendes evne til at mentalisere.

• Empati og støtte: Ved højintense følelser, bør du være empatisk og støttende ved at vise interesse og forsøge at forstå barnets/ den unges følelser ud fra hans/ hendes synspunkt. Du anerkender barnets/den unges oplevelse i pågældende øjeblik. Det kan være beroligende, at du sætter ord på dine egne intentioner. “Jeg vil gerne hjælpe dig, jeg gør dig

LITTERATUR Bevington, D. & Fuggle, P. Supporting and enhancing mentalization in community outreach teams working with hard-to-reach youth. The AMBIT approach. In N. Midgley & I. Vrouva, (2012). Mentalization-based Interventions with Children, Young people and their Families. Routledge.

Jacobsen, M.N. (2013). Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik. Gi´LOS, 2.

>

MENTALISERING

MENTALISERINGSTRAPPEN MENTALISERING

FØLELSESMÆSSIG INTESITET

UDFORDRING

Mentalisering af relationen

Basal mentalisering

F O R S TÅ E L S E

Undersøgelse af følelser

Empati og støtte

Inspireret af Bateman & Fonagy, 2007. © Copyright Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

ikke noget…« Det kan virke indlysende for dig selv, hvad dine in tentioner er, men det er det ikke altid for den anden. Og især hvis barnet/den unge er ophidset, vil han/hun netop ikke være i stand til at overveje, hvad der forgår i den andens sind.

• Undersøgelse af følelser: Ved lidt lavere følelsesintensitet, undersøges følelserne. F.eks. ved at spørge: »Hvordan har du det, det ser ud som om, du blev ked af det, er det rigtigt? Hvor kan du mærke det i kroppen? Hvordan har du det? Hvad sker der i dig?«. På dette trin forsøger du fortsat udelukkende at forstå, hvordan barnet/ den unge har det.

• Basal mentalisering: Ved lavere følelsesmæssig intensitet kan du udforske følelser og opfordre til basal mentalisering. Basal mentalisering er at overveje egne og andres mentale tilstande. Det er først på dette trin, at du kan udfordre barnets/den unges perspektiv. Et eksempel: »Du sy-

nes ikke, du klarede busturen så godt…hvad tror du den anden følte?« eller »Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg tror måske…«.

• Mentalisering af relationen: Når du mentaliserer relationen, som forudsætter lav følelsesmæssig intensitet (at personen kan mentalisere og rumme følelsen på samme tid), så tales der om, hvad der foregår imellem dig selv og den anden person. »Det er som om, der skete et eller andet, da jeg sagde, at du skal tage bussen selv…« eller »du kiggede væk før, jeg tænker på, om det måske er fordi, jeg sagde noget, der gik dig på?«.

Klammerne til venstre for mentaliseringstrappen fortæller overordnet, hvordan du bør forholde dig til barnet/den unge på henholdsvis de to nederste og de to øverste trin.

Først når du virkelig har forsøgt at forstå vedkommende (de to nederste trin), er det meningsfuldt at udfordre hans/hendes perspektiv (de to øver-

ste trin). Mentalisér din kollega bygger på mentaliseringstrappen. Først forsøger du at forstå din kollega, og derefter udfordrer du.

Udover at du løbende er opmærksom på barnet/den unges følelsesmæssige tilstand, så er det også vigtigt, at du har fokus på din egen følelsesmæssige intensitet og på lignende vis handler, når du kan mærke, at din evne til at mentalisere mindskes. F.eks. ved at skifte ud med en anden professionel eller sige, at du har brug for en pause, gå på toilettet eller lignende.

De mentaliseringsværktøjer, som er beskrevet her, kan downloades fra siden www.mentaliseringskompetence.dk og ligeledes en række andre mentaliseringsværktøjer. Mentalisering avler mentalisering. Barnet/den unge, der mødes af mentaliserende voksne, vil selv udvikle evnen til at mentalisere. Det er vigtigt for barnets samlede udvikling, da mentalisering er af betydning for barnets evne til at regulere følelser, indgå i sunde relationer og barnets selvopfattelse.

Gi’ LOS • 3-2014

33

MENTALISERING

Resultater og erfaringer fra projekt

»Mentaliseringsbaseret pædagogik« på Opholdsstedet Aabyhus Af Maja Nørgård Jacobsen og Rikke Tomra Engberg

I

2. udgave af GI´LOS i 2013 kunne du læse en artikel, der beskrev et projekt på Opholdsstedet Aabyhus om at indføre mentaliseringsbaseret pædagogik i løbet af det næste år. Året er nu gået, og vi vil i denne artikel berette om de resultater og erfaringer, vi tager med os fra projektet. For en gennemgang af mentaliseringsbaseret pædagogik henvises til den foregående artikel.

Et fælles fagligt fundament Alle medarbejdere har deltaget i efteruddannelse, og vi har månedligt modtaget supervision ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang.

Undervisningen har givet os en fælles grundlæggende forståelse af børns udvikling og af, hvordan omsorgssvigt kan påvirke et barns udvikling og komme til udtryk i barnets adfærd – f.eks. som udadreagerende adfærd, nedtrykt sindsstemning, selvskadende adfærd mv. Derudover har vi via undervisningen fået viden om, hvordan man anvender mentaliseringsbaseret pædagogik i en socialpædagogisk praksis. Vi er blevet introduceret for mentaliseringsværktøjer, som vi efterfølgende er begyndt at bruge i dagligdagen.

Med et fælles udgangspunkt kan vi bedre arbejde systematisk og i samme retning.

Den løbende supervision har holdt os fast i implementeringen af

34

Gi’ LOS • 3-2014

pædagogikken. I supervisionen har vi haft mulighed for at blive mentaliseret selv og forholde os konstruktivt til de dilemmaer og udfordringer, som vi er stødt på undervejs. Supervisionen har hjulpet os til at komme i gang med at anvende mentaliseringsværktøjerne og tilpasse dem til vores praksis. Brug af video fra dagligdagen/børnesamtaler mv. under supervisionen har givet os et helt konkret billede af, hvad det vil sige at være mentaliserende, og det har også været med til at udfordre os hver især, der hvor vi kunne gøre det lidt anderledes.

På baggrund af efteruddannelse og løbende supervision har vi i fællesskab fået skabt de rammer omkring børnene, der gør det muligt at fuldføre tilgangen.

Resultater Effekten af, at vi har indført mentaliseringsbaseret pædagogik, er tydelig for os. En af de helt centrale forandringer, vi ser, er, at konfliktniveauet er faldet drastisk. Vi har fortsat mange konflikter, men at vi som professionelle har en mentaliserende indstilling er konfliktnedtrappende.

Vi går ikke i kamp mod barnet, men er støttende og empatiske, og først efterfølgende tager vi snakken om, hvad der lå bag om adfærden. Desuden har fokus på traumer hjulpet os med at få et mere nuanceret billede og forståelse af barnets adfærd. Vi oplever ikke konflikterne så personrettede som tidligere, da vi

med denne tilgang er blevet bedre til at se bag om barnets adfærd og adskille vore egne følelser og tanker fra barnets. Det hjælper os til at regulere vores egne følelser i tilspidsede situationer, og vi bliver således mere robuste.

Vi er også mere opmærksomme på os selv som ansvarlige i kontakten og relationen. Vi ser mere indad og kan derfor nå at stoppe op, inden vi selv ryger med i konflikten. Dette er en af de største udfordringer, men fordi vi i fællesskab har det samme fundament, er det legalt at stoppe op og bede om hjælp. Og også, at vi som kolleger, kan opfordre hinanden til at trække os med henblik på et voksenskifte.

På denne baggrund så er der grobund for, at barnet kan udvikle sig. Vi oplever i dag hurtigere at komme frem til der, hvor barnet kan udvikle sig, da de højintense følelser hos barnet og os selv reguleres nemmere.

Udfordringer En af de udfordringer, der har optaget os særligt meget, er hvordan vi bevarer nysgerrigheden samtidig med, at vi rammesætter. Eksempelvis hvis et barns reaktioner ikke stemmer overens med vores normer.

Barnets adfærd bryder måske hyppigt normerne over en lang periode – hvornår er nok så nok? Det er svært at bevare nysgerrigheden og se bag om adfærden, hvis man f.eks. under hver vagt bliver verbalt overfuset af

MENTALISERING MenTaLISeRInGSB

nyt projekt om mentaliseringsbase ret pædagogik

aSeReT PæDaGO GIK

Opholdsstedet aabyhu arbejder det komme s nde år med at omsætte me talisering til hverdagenn­ Af Maja Nørgård Jacobsen, psyko

log

I

arbejdet med traumati serede og omsorgssvigtede børn og unge kan man komme til at møde barnet på det niveau, som det typisk udtrykker sig via, nem lig adfærd. Når 8-årige Peter igen råbe r »fuck dig« til pædagogen og nægter at gå i seng, kan pædagogens tålm odighed slippe op, og han/hun reagerer ved at råbe tilbage og evt. tage fat i Peter.

Dette er ikke hensigtsm Det er vigtigt, at den voksn æssigt. I e møder barnet med et »ÅBe NT sind«. stedet kan pædagogen minde sig Afled ning kan også bruges. Ved selv om, at det er vigti gt at møde Mentalisering betyder denn e inds kort ats sagt viser barnet med et ÅBENT pædagogen Pesind, også når at have sind på sinde. ter, at de følelser han Det vil sige barnet er kravafvisende oplever, er ok, både ens eget sind og . ÅBENT står og tilbyder ham en tryg den andens for åbenhed, balance, tilkn ytningsempati, sind .

Når man men relation at udforske sit taliserer, er man nysgerrighed og tålm indre mentale odighed. både opmærksom på liv i. egne Samtidig hermed er pæd og den Pædagogen forsøger agoat genkende andens tanker, følelser, gens konkrete mål stad behov, mål den følelse, Peter ople ig, at Peter ver og og grunde mv. Især i forb skal i seng inde .

Desu lse den er pædagogen reflektere over den. Når med forklaring af egen man ser opmærksom på egne eller andres vrede hos barnet, bør tanker og man altid adfæ rd gør vi brug af vores evne følelser i situationen, hvilk til at overveje endnu en gang et gør det mentalisere. Når vi f.eks , om der nemmere at regulere . forsøger at også er andre følelser disse. Et ÅBENT i spil. Peter forstå hvilke tanker, følel sind uddybes senere i artik ser, behov, oplever høj følelsesm en. æssig intensimål og grunde, der ligge r bag det, tet, og pædagogens inter den anden gør eller sige vention er men talis r samt, hvad erin gsbaseret derfor at være støttende det og gør ved os selv. pædagogik empatisk. Pædagogen overvejer, Men talis ering avler mentalisering I mentaliseringsbaseret hvad der ligger til grun , pædagogik d for Peters og den professionelle forsøger vi at efterligne bestræber sig adfærd. Er der sket noge de naturligt på t i løbet af at men talis ere, selv når han/hun udviklingsfremmende dagen, som kunne gå processer i Peter på? møder ikke-mentaliseren forældre-barn samspille de adfærd.

Reagerer Peter ofte såda t. Det vil sige, F.eks. når barnet råber n, når han at det, »Dumme som fører til udvikling i den skal i seng mv.? Pædagog kælling« eller siger »Du en forsøger natu rlige er ligeglad, I foræ ldreat sætte sig mentalt i barn relation, er Peters sted og gør ingenting for at hjæl afgørende i det pædagog pe mig«. Det er imødekommende. iske arbejde.

F.eks kan udel ukke r ikke, at man kan reagere Der er især fokus på at pædagogen sige: »Det tilbyde barnet er ikke rart for på adfærden, men det en tryg tilknytning til de primære fokus dig lige nu. Jeg tror, man voksne og på er ge børn på de men tale tilstande, der ligge at udvikle barnets evne til r kender til ikke at vil i seng at regulere bag barnets adfærd. I .« følelser og til at mentalise mentaliseringsre. baseret pædagogik arbe jder man

FOtO: COLOurBOx. COm

barnet. Specielt ved nyanbragte børn kan det være udfordrende. Vi ved, at det ofte tager tid for nyanbragte børn at finde sig tilpas på det nye sted, og at de kan reagere voldsomt på den usikkerhed, det indebærer at flytte.

I disse situationer er det vigtigt, at vi som voksne er i stand til at mentalisere hinanden samtidig med, Gi-LOS-2-13.indd 35 at vi stoler på hinandens faglighed og holder fast i normerne på en mentaliserende måde. Hvis en voksen f.eks får mentaliseringssvigt, så tager en anden over i situationen, imens kollegaen genfinder roen. Der er samtidig en forståelse og åbenhed blandt personalet, at vi alle ikke kan lykkes hver gang. Det vigtigste er at få mentaliseret den voksne, så vedkommende igen kan mentalisere barnet. Et af vores principper lyder således: Sørg for førstehjælp til dig selv, før du hjælper barnet. Den voksne må bevare roen og fastholde sin egen evne til at mentalisere for

at kunne berolige og mentalisere barnet.

Konklusion

I Aabyhus er vi godt på vej med implementeringen af tilgangen, men vi møder dagligt udfordringer. Og jo mere viden vi får om mentalisering, jo mere sultne bliver vi efter at •lykkes Gi’ LOS 2-2013 35 endnu mere med at mentalisere. For vi kan se, at det gør en stor forskel for børnene. At vi har fokus på mentalisering, giver børnene bedre muligheder for udvikling. Ved at se bag om barnets adfærd kan vi hjælpe barnet til at få kendskab til egne følelser og tanker. Det er grundlaget for, at barnet kan få mere hensigtsmæssig adfærd, lære at sætte sig i andres sted og indgå i sunde relationer.

>

Projektet med mentaliseringsbaseret pædagogik blev beskrevet i Gi’LOS nr. 2, 2013

Maja Nørgård Jacobsen er autoriseret psykolog med egen praksis. Hun arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang i arbejdet med anbragte børn og unge. Maja har forestået supervision og en del af undervisningen ved Aabyhus i det forgange år. I slutningen af 2014 udkommer en bog af Maja og Michael Adam Cho Guul om mentaliseringskompetence i professionel praksis, der bl.a beskriver mentalisering i en socialpædagogisk praksis og indeholder et kapitel skrevet af Rikke om anvendelsen af mentalisering i Aabyhus.

30/05/13 15.45

Rikke Tomra Engberg er uddannet pædagog og driver i samarbejde med Louise Leth Opholdsstedet Aabyhus.

Aabyhus er et lille opholdssted i familielignende rammer. Aabyhus rummer 6 døgnpladser til børn og unge, der har brug for længerevarende anbringelse.

Gi’ LOS • 3-2014

35

FBU

Nyt fra FBU §§ ForældreLANDSforeningen

F

orældrepjecen »Det har du ret til – til forældre, hvis børn og unge skal anbringes eller er anbragt« er udarbejdet og udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med FBU ForældreLANDSforeningen.

Formålet med pjecen er at informere forældre om de rettigheder, de har i forbindelse med børns anbringelse.

Anbringelse af børn og unge er et meget kompleks felt. Det gælder den lovgivning, som ligger til grund for, at børn kan anbringes uden for hjemmet. Det gælder de omfattende krav til kommunernes sagsbehandling i den forbindelse, og det gælder de personlige og familiemæssige forhold, som bliver berørt af et barns anbringelse.

Og det gælder uanset om det er en frivillig anbringelse med samtykke fra forældre og unge, der er fyldt 15

år, eller om det er en tvangsmæssig anbringelse som forældre eller unge, der er fyldt 15 år, ikke har givet samtykke til.

Kommuner skal som led i deres sagsbehandling rådgive om de rettigheder og muligheder, der i forbindelse med, at et barn anbringes uden for hjemmet.

I FBU ForældreLANDSforeningen ved vi fra vores kontakt med forældre og pårørende, hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, det er at holde rede på de mange regler. Og det midt i krævende følelser, når man som forældre må indstille sig på, at det man kan tilbyde sit barn ikke er tilstrækkeligt til at dække barnets aktuelle behov for omsorg, støtte eller behandling til dets udvikling.

Her er forældrepjecen meget betydningsfuld. Den kan tages frem, når forældre i hele forløbet får brug

Det hardu ret til – til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Den nye nye brochure kan downloades gratis.

for at blive mere klar på rettigheder og muligheder.

FBU håber derfor, at alle forældre med anbragte børn får kendskab til, at pjecen eksisterer og at både kommuner og anbringelsessteder vil sørge for det.

Forældrepjecen kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside: http://shop.socialstyrelsen.dk/collections/born-og-unge/products/dethar-du-ret-til-til-foraeldre-hvis-barnskal-anbringes-eller-er-anbragt

FBU – LINIEN tlf. 70 27 00 27 Mandag og torsdag kl. 10-13 samt kl. 16-20 Tirsdag og onsdag kl. 10-13 FBU – LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med kommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte.

FBU – LINIEN rådgiver også på mail – så skal du skrive til brevkassen@fbu.dk FBU – LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.

Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettigheder og pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling.

Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for eget hjem.

Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages af socialrådgivere.

FBU FORÆLDRELANDSFORENINGEN, BERNSTORFFSVEJ 20, 2900 HELLERUP, WWW.FBU.DK

36

Gi’ LOS • 3-2014

MEDLEMSFORDELE

FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCER

LOS og PFA’s samarbejde til gavn for dig PFA PENSION • Helbredssikring: Vidste du, at dine børn er automatisk dækket af din helbredssikring indtil de fylder 21 år.

• PFA Erhvervsevne: mulighed for udbetaling, hvis du er sygemeldt i en periode på over 3 måneder • Få overblik over din pension på »min pension« via PFA.dk

ANNONCEOVERSIGT: Side 37 Kurser, uddannelse Side 38-39 Ejendomme Side 40-42 Dokumentationsprogrammer Side 43-51 Revisorer, advokater Side 51-53 Forsikring, pension

FOTO: COLOURBOX.COM

Bliv beskyttet mod hackerangreb.

Side 54-55 Brændstof, IT, narko, vagtværn

ANNONCER I TEKSTAFSNIT:

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig

Side 13: IFART.DK

VIDSTE DU, AT ...

Side 27: FOCUS

• ansvarsforsikringen blandt andet dækker ansvar for den skade, der er forvoldt ved udlevering af forkert medicin • en Rejseforsikring gennem LOS dækker både den ansatte og beboeren som er med på rejsen • Topdanmarks netbanksforsikring dækker tabet, hvis en hacker tømmer din virksomheds netbankkonto

ANNONCEPRISER: Se side 39

>>> Gi’ LOS • 3-2014

37

'ĆŒÄ‚Ć&#x;Ć? ĹŹĆľĆŒĆ?ĆľĆ? Ä¨Ĺ˝ĆŒ ĚƆĹ?ŜĂŜÄ?ĆŒĹ?ĹśĹ?ĞůĆ?ÄžĆ?Ć?ĆšÄžÄšÄžĆŒ žĞĚ ÄžĹŒÄžĆŒÇ€Ä?ĆŒĹś

Ğƚ Ĺ?ŽĚĞ ÄžĹŒÄžĆŒÇ€Ä?ĆŒĹś Í´ ĹšÇ€Ĺ˝ĆŒÄšÄ‚ĹśÍ?

I de seneste tre ür er der i hele landet arbejdet pü at udvikle og afprøve en rÌkke initiativer pü eftervÌrnsomrüdet med fokus pü at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og muligheder for at klare sig godt som voksne.

Resultaterne herfra ønsker Socialstyrelsen at formidle ved en rÌkke gratis kurser for ansatte pü døgnanbringelsessteder med eftervÌrn.

Socialstyrelsen inviterer derfor til en kursusdag, hvor eftervĂŚrn og de nyeste eftervĂŚrns-initiativer er i fokus.

Udover eftervĂŚrns-initiativerne vil der pĂĽ dagen stilles skarpt

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

pĂĽ de unges ressourcer og vanskeligheder, lovgivningen pĂĽ omrĂĽdet, det tvĂŚrfaglige samarbejde og de unges fĂŚllesskaber.

Der udbydes i alt fem kurser, som afvikles af SPUK og Professionshøjskolen Metropol i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Fredericia, København og Skjern. Kurset er gratis, og der kan højst deltage to personer fra hvert anbringelsessted.

LĂŚs mere om kursets indhold, tid/sted og tilmelding pĂĽ www.spuk.dk og www.phmetropol.dk eller kontakt ’”‘Œ‡Â?–Â?‘‘”†‹Â?ƒ–‘” ‘Ď?‹‡ ‘‡ ˜‹Ž•‘Â?ÇĄ ÇĄ ’¤ Ϊ͜͡ ʹͺ͚͡ Ͳ;͜ͺ Č€ •‘Ď?‹‡̡•’—Â?Ǥ†Â?

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mĂŚrk forskellen pĂĽ autopilot og opmĂŚrksomhed.

Kom stress og depression i forkøbet.

LĂŚs om kurserne pĂĽ

www.stoa.dk Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

38

Gi’ LOS • 3-2014

eller kontakt Anders Madsen pĂĽ tlf. 40278385

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2015 PRISER FOR ANNONCER I GI’ LOS Annoncestørrelse 1/1 side 1/2 side 1/4 side

Mål H: 230mm, B: 150mm H: 110mm, B: 150mm H: 110mm, B: 70mm

Pris, annonce-afsnit Kr. 2.400,Kr. 1.450,Kr. 825,-

Pris, artikel-afsnit Kr. 4.800,Kr. 2.900,Kr. 1.650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan koste lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet inden en eventuel tilretning annoncen finder sted.

FASTE DEADLINES Deadline 10.1 10.5.

10.9.

Udgivelse ca.

Medio februar Medio juni Medio oktober

Aktivitetskal ender 2014/15

LOS • De private

SEPT OKT Ma 1 NOV On 1 DEC Ti Lø 2 1 JAN To Ma 1 2 On 3 FEB Sø To 2 1 Fr MAR Ti 3 Sø 2 To 1 Ma 3 4 Fr Sø 2 Lø 1 On 3 4 Ma 2 Fr Ti 5 Lø 4 Ma 2 3 Sø To 5 Ti 4 Lø 3 On 5 6 Sø Ti 4 Ma 6 3 Fr On 4 5 Sø To 7 Ma 5 6 On 4 Ti Lø 7 To 6 Ma 8 5 Fr Ti 7 To 6 On 8 5 Sø Fr 7 Ti 6 Lø 9 On 7 8 Fr To 6 Ma 8 9 Lø On 10 7 Sø To 9 Lø 8 Fr 7 Ti 10 Sø 9 To 8 Ma 10 11 Fr Sø 9 Lø 8 On 10 11 Ma 9 Fr Ti 12 Lø 11 Ma 9 10 Sø To 12 Ti 11 Lø 10 On 12 13 Sø Ti 11 Ma 13 10 Fr On 11 12 Sø To 14 Ma 12 13 On 11 Ti Lø 14 To 13 Ma 15 12 Fr Ti 14 To 13 On 15 12 Sø Fr 14 Ti 13 Lø 16 On 14 15 Fr To 13 Ma 15 16 Lø On 17 14 Sø To 16 Lø 15 Fr 14 Ti 17 Sø 16 To 15 Ma 17 18 Fr Sø 16 Lø 15 On 17 18 Ma 16 Fr Ti 19 Lø 18 Ma 16 17 Sø To 19 Ti 18 Lø 17 On 19 20 Sø Ti 18 Ma 20 17 Fr On 18 19 Sø To 21 Ma 20 On 18 19 Ti Lø 21 To 20 Ma 22 19 Fr Ti 21 To 20 On 22 19 Sø Fr 21 Ti 20 Lø 23 On 21 22 Fr To 20 Ma 22 23 Lø On 24 21 Sø To 23 Lø 22 Fr 21 Ti 24 Sø 23 To 22 Ma 24 25 Fr Sø 23 Lø 22 On 24 25 Ma 23 Fr Ti 26 Lø 25 Ma 23 24 Sø To 26 Ti 25 Lø 24 On 26 27 Sø Ti 25 Ma 27 24 Fr On 25 26 Sø To 28 Ma 26 27 On 25 Ti Lø 28 To 27 Ma 29 26 Fr Ti 28 To 27 On 29 26 Sø Fr 28 Ti 27 Lø 30 On 28 29 Fr To 27 Ma 29 30 Lø 28 Sø To 30 Lø 29 Fr 28 Ti 31 30 Fr Sø 30 29 On 31 Lø Ma 30 31 Ti 31

Konference 10. september, Konference på Christiansborg, Voksenområ

det

Regionale dialogmøde r 6. oktober, Region Hovedstaden, Søhuset Hørsholm 7. oktober, Region Øst, Sørup Herregård Ringsted 20. oktober, Region Nord, Aalborg Kongres & Kulturcenter

1

Ledelse af social e virksomheder

side 4-12

Vold og trusle på LOS’ områdr e

JUNI 2014

-14_FINAL.indd

10 stærke histor om efterværn ier

side 35

GI’ LOS NR. 2 •

Læs mere på www.los.dk

• JUNI 20 14

Landsmøde og generalforsam ling 2014

21. oktober, Region Midt, Scandic Silkeborg 22. oktober, Region Syd, Comwell Kolding 28. oktober, Skoleområde t, Odense Congress Center

Der udbydes i efteråret også kurser i medicinhå udbud og økonomi. ndtering, personalej De endelige datoer ura, vil blive annoncere t på LOS’ hjemmesid e ultimo juni.

NR. 2 • 2 1. ÅRGAN G

side 12-21

Faglige årsmøder 4. september, Børne- og ungeområde t November, Skoleområde t Januar/februar 2015, Voksenområd et 6.-7. marts, Bestyrelser

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. I øvrigt leveres annoncerne uden skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først med LOS’ grafiker Peder Hovgaard – ph@ph7.dk. Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

Gi'LOS-Omslag-2

Gi‘ LOS

sociale tilbud

Nummer 1 2 3

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

side 26-31

De private socia le tilbud Opholdssteder,

botilbud og skoletilb ud

10/06/14 10.59

OPHOLDSSTED eller

BOSTED købes

Evt. partner.

KONTAKT: Mail: kasjopieja@hotmail.com

Gi’ LOS • 3-2014

39

Bosted Basic: Kom nemt og billigt i gang!

Bosted Basic er EG Team Onlines nye plug & play-koncept, målrettet små og mellemstore tilbud. Løsningen sikrer, at I nemt og billigt kan komme i gang med at anvende Bosted System.

tion over for myndighederne, herunder Socialtilsynet, som en naturlig del af den daglige arbejdsgang.

Med en standardopsætning af de basale funktioner – og bare en enkelt kursusdag – er I klar til at arbejde professionelt med dokumentation og videndeling i Danmarks bedste socialfaglige itsystem, Bosted System.

Løsningen leveres som standard med en planskabelon, der understøtter Voksenudredningsmetoden, VUM til voksne eller ICS til Børn og Unge.

Begge dele understøtter arbejdet med Faglige KvalitetsOplysninger, FKO.

Bosted Basic indeholder præcis de værktøjer, som I skal bruge for at kunne yde en målrettet og målbar kvalitativ indsats i forhold til tilbuddets borgere.

Samtidigt sikres den nødvendige dokumenta-

Når I er parat til at tage flere moduler i brug, kan I altid tilkøbe flere moduler og undervisning.

Det får du med i Bosted Basic-pakken Bosted Basic-opsætningen indeholder følgende moduler med mulighed for tilvalg af flere: • Stamkort borger

• Aktivitetsoversigt

• Stamkort medarbejdere

• Fora – opslagstavler

• Kartotek til oplysninger om pårørende og samarbejdspartnere • Kalender

• Interne afstemninger

• Adgangsstyring • Afdelinger • Faciliteter – booking af fx bus, lokaler mm • Dagbøger/journaler • Plan, mål og delmål • Advis -internt beskedsystem • Dokument-lagring • Opgavestyring

40

Gi’ LOS • 3-2014

• Magtanvendelse

• Effektmålinger – kan udvides til en grafisk visning med Indikator 2.0 • Spørgeskemaer

• Bibliotek • Administration af kontantbeholdning • Helpdesk • Online vejledninger • Døgnrytmeplaner • Mødetider og ferieplanlægning • Tilsyn rapport basic • Tilbudsportal-snitflade • Medicin

Hvad mere kan du ønske dig?

GRATIS DEMO

Kontakt os i dag!

Send en mail til salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13, hvis du vil vide mere.

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet begrundet i vores systematiske og professionelle brug af udviklingsprofilen.

Anette Myatt, leder på Nordbasen

Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven.

Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet.

Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet.

Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl!

Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander.

Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde.

Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

Gi’ LOS • 3-2014

41

-tidens

-ti de ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed lik og er m b er ov ge li dag rdighed.” vores trovæ www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

ww w. pl a nne r 4y o u. dk

42

Gi’ LOS • 3-2014

15 års erfaring med socialret

MB KONSULENTERNE • • • •

Oprettelse og udvidelse af Jeres tilbud Servicetjek før og efter et tilsynsbesøg Skræddersyet kursus / personaledage Foredrag om fx værgemål og magtanvendelse • Tvister med offentlige myndigheder • Anden juridisk hjælp og rådgivning

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Ring for et gratis personligt møde …

R E G I S T R E R E D E

v/ Direktør & Cand. Jur. Mikkel Balle Tlf. 40 33 89 59 • mbkonsulenterne@gmail.com

STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

Gi’ LOS • 3-2014

43

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Græsted Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

44

Gi’ LOS • 3-2014

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 3-2014

45

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

46

Gi’ LOS • 3-2014

odense@kpmg.dk

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse

Opstart og budgetter

Regnskab og revision

Skatteplanlægning

Generationsskifte

Pensionsplanlægning

Bogføring Kontakt os for et uforpligtende møde: Michael Plæhn (tlf. 46 34 02 34), John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19) www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

Gi’ LOS • 3-2014

47

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

48

Gi’ LOS • 3-2014

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

EN UDSTRAKT HÅND ... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning.

Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have.

Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret.

Du finder nærmere information på hjemmesiden.

FOREDRAG Udover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv.

Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 1471 København K Tlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13 E-mail: gr@cphlex.dk www.cphlex.dk

Advokat Gry Rambusch Foredragsholder Debattør Skribent www.gryrambusch.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor.

Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven.

Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag.

Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER , Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS • 3-2014

49

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform?

Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet?

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

RÅDGIVNING+

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler.

Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, duden befinder dig tilsynsreform? i, herunder atErduder har brug straks og Er du nervøs for kommende knas medfor detsvar nuværende ofte uden forsted almindelig kontortid. tilsyn?

Er dit gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet?

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds­ sted eller botilbud til et juridisk service­tjek?

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studenRådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, terfuldmægtige ogprojekter sagsbehandlere.

Vi kender udfordringerne og mubotilbud, pædagogiske og private skoler.

Det er effektiv og omkostningsbevidst lighederne indenfor og vi skræddersyr rådgivning med forståelseområdet, for den virkelighed, du befinder digløsninger, i, herunder der at dupasser har brugtil for svar straks –oguanset ofte uden for almindelig kontortid. dine behov hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Teamet bag er advokaterne Karin Høierindledende og Jesper Graffmøde samt ettilhold stu­ Lyngby ogRådgivning+ Nordjylland, og tilbyder gratis nyeafkliendenterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor ter – gerne dig. løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du området, og vihos skræddersyr befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende

møde til nye klienter – gerne hos dig.

Kontakt: Kontakt: Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

50

Gi’ LOS • 3-2014

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig­ elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3.

T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 3-2014

51

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet.

Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension.

Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed.

Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.

52 Gi’ LOS • 3-2014 Det hele sker på Pensionstallet.dk

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning.

Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer.

Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag.

Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale.

Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

Gi’ LOS • 3-2014

53

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

54

Gi’ LOS • 3-2014

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo.

Nyt design fra 4.800 kr. inkl.

LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT - & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT - & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 3-2014

55

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Aktivitetskalender 2014/15 Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti

SEPT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti Ti On On To To Fr Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On To Fr

OKT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 30 31

Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On On To To Fr Fr Lø Sø

NOV 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 30

Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On On To To Fr Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ti On

DEC 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 30 31

To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On On To To Fr Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On On To Fr Lø

JAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 30 31

Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On On To To Fr Fr Lø Lø

LOS lægger i planlægningen af årets aktiviteter fokus på faglighed, lederne og netværk.

FEB 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28

Læs mere om LOS’ aktiviteter og tilbud på www.los.dk

Christiansborgkonferencer Udvalgene i LOS afholder hvert år en konference på Christiansborg, hvor der på skift sættes fokus på aktuelle emner inden for børne/ unge-, voksen- og skoleområdet.

Faglige årsmøder LOS afholder hvert år faglige årsmøder for henholdsvis børne/unge-, voksen- og skoleområdet. På årsmøderne er der fokus på, hvordan LOS’ medlemmer bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstærker borgerens følelse af at være en del af samfundet.

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skoledialogmøde.

Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Lø Sø Sø Ma Ma Ti Ti On On To To Fr Fr Lø Lø Sø Ma Ti

MAR 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 30 31

Bestyrelsesårsmøde LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS. Landsmøde LOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Generalforsamling LOS’ årlige generalforsamling afholdes i forlængelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser LOS udbyder driftsrelaterede kurser, der er relevante på tværs af områderne som for eksempel personalejura, medicinhåndtering, økonomi.

Læs mere på www.los.dk