Gi' LOS 1, 20 årgang. marts 2013

Page 22

HØRINGSSVAR

LOS’ svar på høringer fra ministerierne Af sekretariatsleder Sigrid Fleckner, LOS

N

edenfor følger uddrag fra høringssvar, som LOS har afgivet de seneste måneder. Der er alene fremhævet de vigtigste elementer fra vores svar. Vores høringssvar kan, hvis ikke andet er nævnt, læses i deres fulde længde på hjemmesiden www.los.dk under »Aktuelt/Nyt fra LOS«.

Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgerne Lovforslaget fra Digitaliseringsstyrelsen udmønter dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der har som mål, at al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal ske digitalt i 2015. Lovforslaget udvider med virkning fra 1. december 2013 krav om anvendelse af de digitale selvbetjeningsløsninger på en række yderligere serviceområder. Det gælder blandt andet i forhold til at meddele valg af alment praktiserende læge og ansøgning om støtte til hjælpemidler. Af lovforslaget fremgår, at der vil blive taget højde for borgere med særlige behov, så de også i fremtiden vil kunne blive betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge mv. på en anden måde end digitalt. LOS har svaret på høringen, at vi finder det vigtigt, og har noteret os, at der vil blive taget højde for borgere med særlige behov, såsom særlige handikap, manglende digitale kompetencer og sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan anvende digitale løsninger.

Forenkling af klagestrukturen på det social- og beskæftigelsesmæssige område Med lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet foreslås det, at

22

Gi’ LOS • 1-2013

klagesagsbehandlingen på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område placeres i Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne nedlægges. Klagesagsbehandlingen placeres dermed ét sted frem for i hver af de fem statsforvaltninger og i Ankestyrelsen, som tilfældet er i dag. Derudover foreslås det, at klagesystemet omlægges, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans. Principielle sager vil som hidtil blive behandlet med medvirken af beskikkede medlemmer. LOS har svaret på høringen, at vi ser positivt på forenklingen af klagesystemet. Dog nævner vi en række forhold, som vi mener, lovgiver bør være opmærksom på. Blandt andet gør vi opmærksom på, at det fortsat vil være landets kommuner, der udøver det retlige skøn, og at LOS desværre i konkrete sager har oplevet, at kommuner i forbindelse med sagsbehandlingen opstiller interne regler, som underminerer det individuelle skøn. En handling der strider mod det forvaltningsretlige princip om individuel vurdering, og at der ikke må ske skøn under regel. LOS mener derfor, at det vil være nødvendigt med et skærpet fokus på skønsudøvelsen i de tilfælde, hvor ankestyrelsen, som klageinstans, efterprøver det retlige skøn. En anden ting vi gør opmærksom på er, at vi finder, det er vigtigt, at der er fokus på, hvordan Ankestyrelsen skal løfte den nye opgave, så der ikke opstår lange sagsbehandlingstider til ugunst for borgerne.

fire elementer: • Styrket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge • Etablering af delvis lukkede afdelinger for børn og unge • Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. • Præcisering af kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Høring over forslag til lov om kriminalpræventive sociale indsatser

Beskyttelse af børn mod overgreb m.v

Lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet indeholder følgende

LOS har i dette høringssvar koordineret besvarelsen med Børnesagens Fællesråd. Af svaret fremgår blandt andet, at Børnesagens Fællesråd’s overordnede syn på kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er, at de skal behandles, opdrages og mødes af socialpædagogiske indsatser snarere end af restriktioner og straf. Derudover peges der på, at Børnesagens Fællesråd anser forslaget om etablering af delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner som en mulighed for at gribe ind over for vanskelige unge for at fremme deres socialpædagogiske behandling og udvikling. Principielt finder Børnesagens Fællesråd, at lukkede og åbne pladser i døgninstitutioner og på socialpædagogiske opholdssteder bør være adskilt, dvs. være beliggende i hver sin afdeling. Såfremt der oprettes en ny type afdelinger på døgninstitutioner, kaldet delvist lukkede afdelinger for børn og unge, skal Børnesagens Fællesråd derfor anbefale, at institutionerne indrettes med en fysisk adskillelse af lukkede og åbne afdelinger/pladser. Det fulde svar på høringen kan læses på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk under »Det gør vi«.

Lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet udmønter de lovinitiativer, der følger af aftalen »Samlet


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.