__MAIN_TEXT__

Page 1

Gi’LOS

3 I 2019

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Autister har brug for forståelse

Tema:

Aftryk fra virkeligheden Fotokonkurrence om stærke professionelle relationer, der gør en forskel!

Lennart døde alene

Dette er historien om Lennart, der kom i klemme i en fejlslagen visitation i et velfærdssystem under pres.


Mere end 375 institutioner har allerede valgt Planner4You – har din? 

Det er ikke spørgsmålet, om din institution skal anvende elektroniske værtøjer i dagligdagen med effekt- og  progressionsmåling samt dokumentation. Nu er spørgsmålet mere – hvilket værktøj?    Det er ikke uden grund, at mere end 325 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores  online løsning i dag mere end 8500 brugere og leverer en professionel service og support.    Vore kunders tilfredshed er vores bedste markedsføring, og vi bestræber os på hele tiden at yde den bedste  og mest fleksible assistance til vore brugere – men tag ikke vores ord for det – spørg vore kunder.  Planner4You – Institutioner Alt i én løsningen indeholder:  · · · · · · · · · · · · ·

Kartotek Journal  Kvalitetsmodel  Mødeplan – timeregnskab  Håndtering af ledige vagter  Opgavestyring  Fillagring – dokumenthåndtering  Onlineløsning – platformsuafhængigt  Mulighed for brugertilpasning  Effektmåling  Progressionsmåling  Evalueringsskemaer  Gratis telefonsupport 24/7 

· · · · · · · · · · · ·

Medicinhåndtering m. UTH  Internt beskedsystem samt Send og  modtag SMS mulighed          Kalendersystem  Onlineredigering af filer  Opslagstavle  Sikker fildeling med ekstern bruger  Løbende backup  Kvalitetsstyring til de nye tilsyn   Magtanvendelse  Modul til skemaopbygning  Mulighed for egen tilpasning  Mulighed for speciel udvikling 

Planner4You udvikles og forbedres fortløbende, det er din garanti for, at programmet altid lever op til både  dine, tidens og myndighedernes krav.   For priser fra kun kr. 504,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang.   Planner4You er registreret hos Datatilsynet og opfylder alle krav i.h.t. personoplysningsloven.  Planner4You`s GDPR compliance auditeres årligt, senest pr 21.02.2019 ved advokaterne Lindhart & Steffensen.       

Engelsholmvej 33 D, DK-8640 Randers SV  86 78 47 77 – www.imagedata.dk 


Leder Af Michael Graatang, direktør, LOS

Invitation

Vil I være med til at løfte det private specialiserede socialområde til nye højder?

M

ennesker og kulturer flytter sig hele tiden. Og det gør LOS også. Vi er konstant på vej og formes af vores omgivelser både udefra og indefra, og vi er nødt til at være agile for at kunne følge med. Vi ved også, at det private specialiserede socialområde generelt har haft et udfordret omdømme og fortsat står i et politisk pres. Både fra Christiansborg med mulig lovgivning, der potentielt kan ændre forudsætningen for at drive ikke-offentlige sociale tilbud. Men også fra kommunerne, hvor den pressede økonomi har nået nye lavpunkter, og kommunerne i dag presser borgernes kontrakter i en sådan grad, at det tenderer til at tilsidesætte retssikkerheden, som I bl.a. kan læse om i artiklen ”Borger i velfærdssystemet”, som er i dette blad. Vi skal sætte dagsordenen Som brancheorganisation har vi et ansvar for at informere om branchens eksistensberettigelse. Vi kommunikerer eksternt mere end nogensinde, men LOS skal være endnu mere effektiv og aktiv kommunikator, når det overhovedet er muligt. Vi skal være med til at sætte dagsordenen, når vi kan, og vi skal være med til at nuancere billedet, når det er nødvendigt. Til det har vi brug for en fælles ramme til at give vores kommunikation den nødvendige retning – ikke mindst i en tid med store ændringer og skarpe prioriteringer.

Sammen vender vi strømmen! Vi kan ikke gøre det alene. Jeg mener, at vi i endnu højere grad skal have vores medlemsvirksomheder på banen i vores kommunikation. Vi har dygtige medlemsvirksomheder, og det er jer, der har hænderne på kogepladen hver eneste dag, og som kan åbne vinduet til det specialiserede socialområde. I kan med stor troværdighed fortælle om jeres komplekse opgaver og synliggøre LOS’ relevans overfor omverdenen. Og der er en tæt sammenhæng mellem kendskabet til vores medlemsvirksomheders virkelighed og opbakningen til branchen.

Tænketanken for kollektiv velfærd: Velfærd er noget, vi skaber sammen De stærkeste velfærdsløsninger er ikke private, de er ikkeoffentlige - de er kollektive og baseret på et stærkt partnerskab! LOS har valgt at invitere medlemsvirksomhederne ind i det strategiske maskinrum og har stiftet Tænketanken for Kollektiv velfærd. Med Tænketanken ønsker LOS at gå i front og styrke stemmen i debatten om det ikke-offentlige specialiserede socialområde med fokus på de ikke-offentlige aktøres bidrag til det velfærdsystem. Tænketankens medlemmer arbejder for at styrke udviklingen af offentlig-privat samarbejde indenfor det specialiserede sociale område og skal være inspirationskilde til Danmarks socialpolitik. Alliancen mod afspecialisering Kommunernes målrettede besparelser på de mest udsatte borgere har gennemgribende konsekvenser, og der er mere end nogensinde brug for at rette blikket mod socialpolitiske løsninger, som sætter den enkelte borger i centrum for den faglige indsats. Serviceforringelser er blevet hverdagskost i mange kommuner, hvor borgere hjemtages, eller revisiteres til tilbud med lavere faglighed. Dette mærker ikke kun LOS men alle omkring os, der har berøringsflade med borgere, pårørende og personalet inden for området. I forsommeren tog LOS initiativ til at invitere nogle af det specialiserede socialområdes vigtigste aktører inden for i en alliance, som har til formål med fælles stemme at adresse udfordringen politisk. I dag er Alliancen mod afspecialisering stiftet og består af medlemmer fra LEV, SAND, Dansk Handicap Forbund, Anbragtes Vilkår, SL, Socialt Lederforum, Styrelsen for Patientsikkerhed, CP Danmark og nogle af LOS’ medlemsvirksomheder. Fælles sprog forandrer LOS nye kommunikationsstrategi ”Fælles sprog forandrer” stiller skarpt på, hvordan vi som branche med fælles stemme kan positionere os som en stærk velfærdsleverandør. Det er vigtigt for mig, at strategien omsættes til praksis. Derfor følger vi op på strategien med konkrete handlingsplaner. Strategien indeholder også konkrete mål, og vi forpligter os til at følge op på dem. Men som branche høres vi bedst og lyder bedst, når vi synger i kor – og i takt. For hver gang vi hører én dårlig historie om branchen, vil vi kunne fortælle 50 gode. Så kære medlemmer. Del de gode historier! Med hinanden, med dem I taler med, på de sociale medier og ikke mindst med sekretariatet i LOS. Så sørger vi for at få dem ud over rampen! Michael Graatang, direktør LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

november 2019

los.dk Gi’LOS

3


Indhold NR. 3 • NOVEMBER • 2019

26

Udgiver LOS Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Tema: Velfærdsiværksætter

Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk Redaktion Michael Graatang Direktør og ansvarshavende Anja Dhyrbye Kommunikationschef Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationskonsulent Deadline næste nr. den 2.1.2020 Kontakt ad@los.dk Forside Psykiatri Plus Annoncer og priser kontakt mhb@los.dk Tlf. 33 18 10 15 Layout WAYPoint ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version) Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag 1200 stk.

4

Gi’LOS november 2019

los.dk

Vi stiller skarpt og går tæt på den værdi, der skabes af de ikke-offentlige sociale tilbud, som går til os alle sammen og velfærdssamfundet. Socialt ansvar udmønter sig i nye behandlingsformer, arbejdspladser, efteruddannelse, pædagogisk indsigt og vækst.


32

LOS Kurser og arrangementer 2019-2020 Få sat fagligheden i kalenderen.

06

Det gode liv med autisme Forståelse for og arbejdet med mennesker med autisme kræver indsigt i autisters diversitet og en individuel tilgang.

LOS’ fotokonkurrence

Det er i relationerne, vi skaber forandring for mennesker i ­udsatte og sårbare positioner!

24

Eksklusive fordelsaftaler … og ekstraordinære rabatter på drift– indhentet specielt til branchen på ny portal.

26

Sociale iværksættere – med værdierne som pejlemærke ”Vi har i dag, det vi kalder en ”plug and play” løsning for de nye tilbud, vi åbner. Når der skal etableres et nyt tilbud, sættes automatisk en del processer i gang.”

38

Find vej ud af angsten Hvorfor bliver flere børn diagnosticeret med angst? Fokus på hvordan forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe børnene ud af angsten.

De faste 03 Leder 32 Kurser og arrangementer 45 Annoncer

08

Borger i systemet Kommunen kalder det en ulykkelig sag. Men sagen om Lennart, der døde på et socialt tilbud, handler også om et system, hvor fejlslagen visitation og kommunale prioriteringer fik det mest tragiske udfald.

Den gode anbringelse

Nyt projekt stiller skarpt på, hvordan vi måler kvaliteten i en anbringelse. ”I denne branche er det de varme hænder, der er i berøring med samfundets svageste borgere, og det kan ikke måles eller vejes, hvilken betydning det har for den enkelte.”

15

Sæt ansigt på Velkommen til og god vind i LOS sekretariatet.

16

Hvorfor er virkeligheden vigtig? ”LOS medlemmer lever ikke kun i det, og de lever med det. De, der arbejder med mennesker, oplever, hvordan stærke professionelle relationer fordrer livstro for mennesker i udsatte og sårbare positioner.” LOS’ fotokonkurrence stiller skarpt på den professionelle relation.

42 november 2019

los.dk Gi’LOS

5


AUTISMESPEKTRUMDAG Fokus på diversiteten Af Niels Svanborg, Journalist

Autister har brug for forståelse Forståelse for mennesker med autisme stod som det helt centrale tema på Autisme Spektrum Dagen, der blev afholdt på UCN i Hjørring. Dagen havde samlet over 600 mennesker til videndeling og foredrag med temaet ”Det gode liv med autisme”.

D

et er Opholdsstedet Broager, UCN Hjørring og Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland, der havde arrangeret Autisme Spektrum Dagen, der blev afholdt den 19. juni på UCN Hjørring. ”Vi ved, at der er brug for viden på dette felt. Det at blive forstået i skolen, på arbejdspladsen eller i sociale sammenhænge kan gøre en kæmpe forskel for mennesker med autisme. Derfor er det utrolig positivt, at vi kunne samle så mange mennesker, der har en ambition om at blive klogere på, hvordan de kan hjælpe mennesker med autisme til det gode liv. Jeg er sikker på, at det vil gøre en forskel for dem, når de kommer tilbage til deres job som fx pædagoger, lærere eller sagsbehandlere,” siger Svend Erik K. Sørensen, der udover at være initiativtager til Autisme Spektrum Dagen er forstander for Opholdsstedet Broager, der er specialiseret i netop børn og unge med autisme. Autisme Spektrum Dagen bød blandt andet på to foredrag med den anerkendte psykolog Bo Hejlskov, der i sit tre timer lange foredrag havde både pædagogiske værktøjer og nogle klare budskaber med til tilhørerne. Vi skal tro på, at alle gør

6

Gi’LOS november 2019

los.dk

deres bedste, er et af hans vigtige budskaber. Og netop det er noget af det centrale, mener også Svend Erik K. Sørensen. ”Mennesker med autisme er lige så forskellige som alle andre. Der er ikke nogle enkle svar eller faste tilgange. Det er altid individuelt. Men det gælder for alle, at de gør deres bedste, uanset om deres handlinger kan virke uhensigtsmæssige for både dem selv og andre. Det har vi alle brug for at blive mindet om, og det synes jeg, at Autisme Spektrum Dagen var med til,” siger Svend Erik K. Sørensen. Det kan lykkes Til at fortælle mere om netop den individuelle tilgang havde Autisme Spektrum Dagen arrangeret en paneldebat med blandt andet Morten Wulf, der er projektleder for projektet Klar til Start, der er et jobtræningsforløb med jobgaranti for mennesker med autisme. Tilhørerne fik muligheden for at høre om, hvordan indsatsen opleves fra de mennesker, det handler om. Christina Winther fra Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland, Xenia Ørum fra Autisme- og Asperger­ foreningen for voksne samt Tobias Jørgensen, der er elev på ­


Psykolog Bo Hejlskov trak fulde huse til foredraget på AutismeSpektrumDagen. En af hans hovedpointer var, at alle gør deres bedste, også selvom deres opførsel viser det modsatte.

BOSTED/ OPHOLDSSTED I GOD DRIFT KØBES. – Evt. medejer. Fuld diskretion.

HENV.: mobil 4037 2294

Vi ved jo, at det kan lade sig gøre med den rette tilgang. Vi har masser af gode eksempler, som vi skal bruge som inspiration til at gå videre ad den vej. CKU Vendsyssel og selv har autisme fortalte om, hvad der virker for dem, og hvornår det bliver særlig svært. ”Vi ved jo, at det kan lade sig gøre med den rette tilgang. Vi har masser af gode eksempler, som vi skal bruge som inspiration til at gå videre ad den vej. Det vi hørte i debatten var, at når den rigtige tilgang er der, så lykkes det både i forhold til skole og job. Men vi ser desværre også, at mange børn med autisme ikke møder den rette forståelse i skolen, og så bliver det en hård kamp for børnene og deres forældre. Derfor er et initiativ som Autisme Spektrum Dagen vigtigt, og med den succes vi har haft med dagen, glæder vi os til at vende tilbage næste år, ” siger Svend Erik K. Sørensen.

november 2019

los.dk Gi’LOS

7


PRESSET ØKONOMI OG USKARPE VISITATIONER Det der ikke må ske Af Niels Svanborg, Journalist

Lennart døde helt alene 8

Gi’LOS november 2019

los.dk


Lennart døde alene, mens han ventede på, at kommunen skulle finde et velegnet bosted til ham. I dag sidder Lennarts familie tilbage med tanken om, hvordan deres bror og søn kunne være hjulpet, hvis systemet havde lyttet til både dem og Lennart og handlet i tide. Dette er historien om Lennart og hans liv som borger i et system. â

november 2019

los.dk Gi’LOS

9


PRESSET ØKONOMI OG USKARPE VISITATIONER Det der ikke må ske

H

vorfor skulle vi kæmpe så hårdt? Hvorfor var der ikke nogen, der handlede? Hvor insisterende skal man være for, at der bliver lyttet og handlet? Hvem skal man kende og gå til?” Louise Henriksen van Wyk er vred. Vred fordi hendes bror Lennart ikke fik den nødvendige hjælp, som hun og hendes familie gennem mange år kæmpede for. I stedet føler de, at Lennart blev offer for et system, der gik mere op i omkostninger end omsorg. Helt fra barndommen har Lennart kæmpet med sit sind, der gjorde det svært for ham i skolen og med venner. Lennart blev som 26-årrig diagnosticeret skizofren og fik tilmed to år senere konstateret en hjertefejl, der betød, at han fik en pacemaker. Samme år mistede Lennart sit job i Bauhaus, hvor han havde et beskyttet job. En ny chef havde ikke helt samme rummelighed, som Lennart var vant til. Lennart måtte forlade jobbet, og i stedet for at få hjælp til en ny beskæftigelse, fik Lennart en førtidspension. Som 28-årig drømmer de fleste om at komme i gang med livet, job og en hverdag. Men Lennart havde intet at stå op for om morgenen, ingen fast struktur i hverdagen, og kommunen havde ingen planer for ham. Et år i venteposition Alligevel klarede Lennart sig selv gennem flere år med støtte fra sin kontaktperson og familie. Lennart havde egen lejlighed og venner. Han tog endda selv på ferie med sine venner. Men i 2016 får Lennart det tiltagende dårligere psykisk. De mange år uden

10

Gi’LOS november 2019

los.dk

faste rutiner, beskæftigelse og struktur gør det svært for ham. Lennart får samtidig med sin skizofreni en begyndende angst. Vennerne bliver der færre af, og da Lennart får en psykisk syg nabo, der råber og larmer meget, gør det Lennart utryg ved at bo i lejligheden. Det hele begynder at ramle for ham og hans tilværelse. ”Det var tydeligt, at Lennart blev tiltagende dårligere. Han blev mere og mere angst og ville ikke bo i lejligheden. Alligevel oplevede vi ikke, at hans kontaktperson handlede. Det er os som familie, som måtte skride ind,” fortæller Louise, der en søndag aften kom for at hente ham og køre ham på psykiatrisk skadestue. ”Da jeg kom for at hente ham, sad han helt stille inde i sin stue. I mørke. Han turde ikke tænde fjernsynet og sad bare i en stol og kiggede og græd. Jeg gav ham et kram og sagde, at nu skulle han ikke være der mere. Vi kørte til akutmodtagelsen på Nordvang. Først ventede vi i tre timer. Så kom der endelig en læge. Hun konstaterede meget hurtigt, at Lennart ikke var syg nok til, at han skulle indlægges. Jeg forklarede situationen. Jeg fortalte, at han havde ændret sig. Han turde ikke være i sin lejlighed mere. Han havde i tiden op til flere gange sovet i skure, fordi han var så bange. Lægen var kold. Lennart blev oprevet og forlod rummet. Da jeg var alene med lægen, delte jeg min frygt for, at han ville begå selvmord, hvis ikke han fik hjælp til den angst. Lægen var ikke enig.
Jeg fortalte, at hvis der skete ham noget, efter vi gik derfra, var det hendes ansvar, ikke mit. Så blev Lennart indlagt,” fortæller Louise. Hun ville i kontakt med kommunen for at finde ud af, hvad der skulle ske efter indlæggelsen. Lennart kunne ikke holde til at komme tilbage til lejligheden.

I mange år boede Lennart i egen lejlighed og klarede sig godt. Han havde venner, tog på ferie og havde indhold i livet. Men da hans psykiske sygdom for alvor brød ud, blev han mere og mere ensom.

Hun kontaktede kommunen uden held. Så gik hun op på rådhuset, og da ingen ville tale med hende, måtte hun nægte at forlade rådhuset, før de sendte en medarbejder ud for at tale med hende. Men svar på hvad der nu skulle ske, fik hun ikke. Efter nogle ugers indlæggelse står det klart for både familien og kommunen, at Lennart ikke længere kan bo for sig selv og skal visiteres til et botilbud, hvor han kan få den rette støtte. Albertslund Kommune vælger at placere Lennart på Forsorgshjemmet Solvang som et midlertidigt opholdssted, indtil man finder et permanent tilbud. Det midlertidige ophold varer dog et helt år, før kommunen får udarbejdet en udredning og truffet en afgørelse. ”I det år var Lennart bare i en venteposition. Han fik ingen hjælp til aktiviteter i sin hverdag eller hjælp til at klare


sin økonomi. Ingen hjalp Lennart til at få noget indhold i sit liv. Han ventede bare. Det eneste, han kunne finde på at lave, var at gå i butikker og købe snacks, tøj, en ny knallert og andre ting, han ikke rigtig havde brug for. Han stiftede gæld og bad sin familie om at låne penge hele tiden, fordi han slet ikke kunne styre sin økonomi,” fortæller Louise og fortsætter: ”Mange af de andre beboere på Solvang var stofmisbrugere og tilbød ham stoffer eller bad ham holde stoffer for sig. Flere var aggressive, og Lennart var meget utryg. Lennart var flere gange indlagt for somatiske lidelser, mens han boede på Solvang. Men han blev altid udskrevet igen efter kort tid. Der blev ikke fulgt op på noget.”

Ventetiden var ikke kun lang for Lennart. ­Familien ­forstod heller ikke, hvad ­kommunen ­ventede på. Louise forsøgte ­derfor flere gange at få svar fra ­kommunen på, hvad p ­ lanen var.

Glæde afløst af bekymringer Ventetiden var ikke kun lang for Lennart. Familien forstod heller ikke, hvad kommunen ventede på. Louise forsøgte derfor flere gange at få svar fra kommunen på, hvad planen var. ”Hver gang, der var aftalt et nyt møde, blev det aflyst igen. Ofte samme dag. Til sidst holdt jeg op med at tage fri for at komme med. Det var spild af min tid at sidde og vente,” siger Louise. Efter et års ophold på Solvang blev Lennart endelig bevilliget et såkaldt midlertidigt botilbud efter servicelovens paragraf 107. Og i april 2018 kunne Lennart så endelig flytte ind på botilbuddet Vesterbro under Granhøjen. ”Lennart var så glad og flyttede derop få dage før sin 51-års fødselsdag. â

Lennart havde et tæt forhold til familien og boede i mange år tæt på sin mor Marianne.

november 2019

los.dk Gi’LOS

11


PRESSET ØKONOMI OG USKARPE VISITATIONER Det der ikke må ske

Han ringede hjem til os og fortalte, at indtrykket var godt. Han havde fået et dejligt værelse, folk virkede søde, og han fik fred og ro til at vænne sig til sine nye omgivelser og finde ind i en rytme. Der var et opmærksomt personale, der lyttede til ham og hjalp ham. Som noget af det første tog de fat om hans økonomi, da de lærte ham at kende. De forsøgte også at få ham i støttet arbejde. Vi var forhåbningsfulde,” fortæller Louise. Men forhåbningerne blev hurtigt igen afløst af bekymringer. ”Lennart havde svært ved at klare beskæftigelsen. Han havde ondt i benene. De var helt lilla og fyldt med sår. Samtidig var han træt. Han blev løbende

dårligere og var indlagt flere gange. Nogle af gangene var han faldet, fordi han var svimmel. Men han blev altid udskrevet igen, uden at der var undersøgt noget nærmere,” fortæller Louise. En dag i oktober blev Lennart indlagt efter, at han igen var faldet og havde slået hovedet alvorligt. Han blev hjulpet af tilløbende forbipasserende, der ringede efter en ambulance, så Lennart kunne blive indlagt. ”Jeg spurgte overlægen, om ikke det skulle undersøges nærmere, hvorfor han havde så lav blodprocent og ofte faldt om. Men han sagde, at deres opgave var at ordne hans sår i hovedet, og det havde de gjort. Og han sagde, at det ikke var

Det skulle dog senere vise sig, at Lennart langt fra havde det fint trods lægens vurdering. Da Louise og hendes mor insisterede på, at Lennart fik foretaget en MR-scanning en måned efter, viste det sig, at Lennart havde haft et kraniebrud, der aldrig var blevet opdaget.

nødvendigt med scanninger eller andet. Lennart havde det jo fint. Så han blev udskrevet igen.” Det skulle dog senere vise sig, at Lennart langt fra havde det fint trods lægens vurdering. Da Louise og hendes mor insisterede på, at Lennart fik foretaget en MR-scanning en måned efter, viste det sig, at Lennart havde haft et kraniebrud, der aldrig var blevet opdaget. Brug for døgnovervågning Lennart blev i november 2018 flyttet til et nyt botilbud, Bofællesskabet Huset. Louise og hendes familie påtalte igen over for kommunen, at Lennart havde brug for et botilbud med døgnbemanding på grund af sin sygdom, og kommunen lovede, at de ville tilkøbe dette. Lennart var glad for at bo i Huset. Men det stod hurtigt klart, at han var for syg til at blive boende her uden ekstra døgnpersonale til pleje. Døgnovervågningen blev dog aldrig etableret. ”Personalet konstaterede meget hurtigt, at han var syg. Vi blev ikke kontaktet omkring det, men han fortalte selv, at de havde sagt til ham, at han derfor ikke skulle blive boende dér. Jeg kontaktede dem derfor telefonisk. Her forklarede de, at han jo var meget syg. Det havde de ikke fået at vide, inden de tog imod ham, og de forklarede også, at de slet ikke var gearede til en borger, der f.eks. tissede op ad væggene, som de havde oplevet med Lennart. Så kom vores frustrationer tilbage igen,” fortæller Louise. Lennart blev i november og december 2018 indlagt flere gange. Hver gang blev han udskrevet kort tid efter. Kun en enkelt gang gik personalet på hospitalet med til, at han blev weekenden over, fordi det var uforsvarligt at udskrive ham, når han skulle klare sig selv. Lennarts familie fik aldrig et svar på, hvad Lennart fejlede.

På trods af at Lennart havde en alvorlig hjertefejl, levede han i mange år et godt lidt uden gener. Men da Lennarts tilstand langsomt blev forværret, fandt lægerne aldrig svar på hvorfor, og hvordan de kunne hjælpe ham.

12

Gi’LOS november 2019

los.dk


”Jeg kunne ikke forstå vægttabet, smerterne i benene, den lave blodprocent og så havde jeg også bemærket, at Lennart blev sværere og sværere at forstå, når han talte, og han glemte ting. Han kunne ikke orientere sig i forhold til tiden og meget andet. Det var som om, at personalet på sygehuset blot så ham som en psykisk syg mand, som hverken kunne klare sig selv eller formulere sig. Men han var jo syg. De lyttede slet ikke til mig, og ingen gjorde noget for at forstå, hvad Lennart fejlede. Han kunne jo ikke selv insistere på det eller forklare om sine smerter,” fortæller Louise. Både Huset og Lennarts familie var i løbende kontakt med kommunen. Men selvom de gjorde det klart for kommunen, at Lennart havde behov for et andet tilbud med døgnovervågning og tilbud om sygepleje, skete der intet. Huset fortalte kommunen, at hvis de ikke fandt et andet sted inden jul, ville de være nødsaget til at udskrive ham omgående. De kunne ikke tage ansvaret længere for en så syg borger. Dagene gik, og julen nærmede sig. Lennart boede stadig hos Opholdsstedet Huset, når han ikke lige var indlagt. Indlæggelserne var hyppigere og hyppigere. Den 21. december ringede lederen af afdelingen for Voksne med særlige behov til Louise. ”Hun fortalte, at Lennart efter sin indlæggelse skulle køres på Rehabiliteringen i Albertslund. Huset havde sagt til kommunen, at han ikke måtte komme tilbage til dem efter indlæggelsen. Hun sagde, at der var personale hele tiden, så de kunne passe godt på ham der. Og de havde taget kontakt til hans tidligere støtte/kontaktperson, som ville komme og være hos ham især i dagene mellem jul og nytår. Men hun nævnte intet om døgnovervågning eller nattevagt,” siger Louise. På hjemmesiden skriver kommunen, at ”Rehabilitering er for dig, der i en afgrænset periode gennem hele døgnet har behov for støtte til at forbedre dit fysiske, psykiske eller sociale funktionsniveau via genoptræning og andre indsatser”. Her skulle Lennart så igen vente på at blive visiteret til et nyt tilbud i det nye år. Lennart flyttede ind på Rehabiliteringsafdelingen den 21. december. Lennarts

kontaktperson kom i dagtimerne i dagene frem mod jul. De første dage var der desuden ansat en ekstra aftenvagt til at være hos Lennart, men fra den 25. december stoppede han, ifølge Louise, uden varsel eller begrundelse med at komme. Lennart var nu overladt til sig selv hele natten. Ingen tid til at hjælpe Lennart Juleaftensdag hentede Louise Lennart, så de kunne fejre juleaften sammen. ”Lennart var glad for at fejre jul sammen med os, men han var så træt, at han faldt i søvn under maden. Han kunne ikke tale sammenhængende og var meget dårlig. Så efter nogle timer kørte vi ham tilbage til Rehabiliteringen,” siger Louise. ”Vi besøgte Lennart flere gange i dagene mellem jul og nytår - også nytårsaftensdag. Vores oplevelse var, at personalet var fraværende i forhold til Lennart. Han sagde selv, at personalet ikke havde tid til at hjælpe ham. Jeg tog vasketøj med hjem, selvom det kun var en kort periode. Men Lennart havde jo svært ved at styre toiletbesøg, og han savlede. Han spildte også, når han spiste. Så hans tøj var beskidt hele tiden. Jeg ringede for at høre, hvordan det kunne håndteres, men den medarbejder der tog telefonen grinede og sagde, at han jo bare kunne betale sig fra det. Men der ville ”altså gå 14 dage før han fik sit tøj igen”. Jeg spurgte også ind til hvem, der kunne tage med på hospitalsbesøg. Igen blev der grinet og sagt, at det havde de da simpelthen ikke ressourcer til.” Louise fik besked på, at hun kunne kontakte lederen. ”Medarbejderen sagde, at jeg bare skulle vide, at lederen vist nok havde været syg, så hun vidste ikke, om hun ville ringe tilbage lige foreløbig. Det gjorde hun aldrig. Jeg ringede både den 28. december og den 2. januar og lagde beskeder om at kontakte mig. Men ingen ringede tilbage”. Ingen tager ansvar Den 3. januar banker Politiet på døren hos Lennarts mor. Lennart var fundet død på en terrasse uden for Rehabiliteringen. Ifølge politirapporten blev Lennart sidst set af personalet omkring midnat, hvor â

Han kunne jo ikke selv insistere på det eller forklare om sine smerter, fortæller Louise.

november 2019

los.dk Gi’LOS

13


PRESSET ØKONOMI OG USKARPE VISITATIONER Det der ikke må ske

Lennart tilbragte de sidste år i venteposition på flere forskellige private og kommunale opholdsteder. Selvom han i sin allersidste tid var stærkt svækket og havde brug for døgnovervågning, var han overladt til sig selv i de fleste af døgnets timer.

han, ifølge rapporten, havde stået og råbt ”hjælp” og ”ahh”. Herefter blev han, ifølge politirapporten, hjulpet i seng, og siden er der ingen kontakt registreret. Det på trods af at han skulle tilses døgnet rundt. ”Vi forstår ikke, hvorfor han ikke blev hjulpet, da han råbte om hjælp. Han skulle jo have været indlagt, for det var så tydeligt, at noget var galt. Han kunne næsten ikke gøre sig forståelig. Og hvordan han så er kommet ud, undrer os. Hvorfor så ingen til ham, når han skulle være under døgnovervågning?” undrer Louise sig over, der ønsker, at nogle tager ansvar. ”Kommunen havde sagt til os, at de ville passe godt på ham. Men hvorfor skulle han ligge og dø udenfor om natten på en Rehabiliteringsafdeling, hvor der

skal være nattevagt. Vi har brug for at vide, at det har haft konsekvenser. Og hvorfor blev han ikke indlagt? Hvorfor skulle hans sidste tid være præget af at vente og vente og være fejlplaceret? Jeg har haft andre pårørende, der har været meget syge, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvorfor Lennart blev behandlet så anderledes. Han har aldrig gjort en kat fortræd. Han var kærlig og omsorgsfuld, men han var psykisk syg og havde svært ved at forstå det system, han var i. Der var ingen værdighed. Lennart havde krav på en bedre sidste tid. Vi som familie havde krav på en bedre sidste tid med vores bror og søn,” siger Louise.

Albertslund Kommunen: En ulykkelig sag Ingen i Albertslund kommunen har ønsket af give et interview om sagen. Kommunens kommunikationsansvarlige Janus Enemark Nissen har dog sendt følgende skriftlige svar. “Det er utvivlsomt en ulykkelig sag, og vi har stor forståelse for familiens sorg. Ovenpå at familien tog kontakt til borgerrådgiveren med en række spørgsmål, har vi holdt møde med familien og gennemgået forløbet. Derudover er sagen vanskelig for os at gå nærmere ind i, da det drejer sig om oplysninger i en afdøds personsag.” ”Vi skal altid lære af sager – ikke mindst de svære. Derfor gælder det også den her, bl.a. i forhold til vores

14

Gi’LOS november 2019

los.dk

kommunikation med de pårørende. Desuden hvilke krav vi har til den overlevering, vi får fra bosteder, vi modtager borgere fra”. Kommunen har tidligere besvaret spørgsmålet, om hvorvidt kommunens retningslinjer er overholdt i sagsforløbet, men trak så efterfølgende svaret tilbage med den begrundelse, at de ikke må udtale sig om sagen.


Personale

NYT

Tiderne ændrer sig – også på LOS’ sekretariat, hvor vi i det forgangne halvår har måtte sige farvel til vores gode kollegaer Carsten Trannerup, som søgte nye udfordringer, og i dag er leder af ungeindsatsen i Lolland Kommune, Irene Schwartz, hvis stilling er blevet nedlagt samt Malene Larsen, som skiftede til et job som jurist i Socialtilsyn Hovedstaden. Det har også været tiden til at byde nye kollegaer velkomne.

NY SEKRETARIATSCHEF I stillingen som sekretariatschef tiltrådte pr. 1. september Mette Jensen. Mette kommer med ledelsesmæssig erfaring fra de centrale økonomi-, plan- og styringsområder, men også fra flere af de store velfærdsområder i kommunalt regi. Mette kommer senest fra en stilling som kontorchef i KL, hvor hun har arbejdet med betjening af politisk fagudvalg, interessevaretagelse, medlemsservice m.m. I LOS har Mette fokus på ledelse af sekretariatets medarbejdere, sekretariatets indadrettede driftsopgaver samt samarbejde med håndtering af bestyrelse, fagudvalg og medlemsservice generelt.

NY POLITISK- OG STRATEGISK CHEF Bestyrelsen har set et behov for - og besluttet at opprioritere interessevaretagelsen af branchens interesser. Vi har derfor både kunne sige farvel til Laust Westtoft som sekretariatschef og pr. 1. september byde ham velkommen som strategiskog politisk chef i LOS. Laust Westtoft har gennem de sidste 5 år været aktiv og driver for LOS’ interessevaretagelse og politiske arbejde. Laust har foden inden for og fingeren på pulsen, hvad angår nøgleinteressenter og politiske samarbejdspartnere inden for det specialiserede socialområde. Laust skal styrke de ikke-offentlige sociale tilbuds position, samt opbygge og styrke relationerne til samarbejdspartnere ud fra organisationens mærkesager.

Hvis vi skal styrke branchen og indsatsen for mennesker i udsatte og sårbare positioner, er det sociale områdes aktører og beslutningstagere nødt til at række tættere sammen i bussen.

NY KONSULENT Vi har også sagt velkommen til Jytte Therkildsen i stillingen som chef-og ledelseskonsulent. Jytte har en flerårig baggrund fra sygehuse og psykiatriske hospitaler og har efterfølgende haft flere direktør- og chefstillinger inden for de store velfærdsområder. Jytte har senest arbejdet som chefkonsulent i flere af LOS’ medlemsvirksomheder. I LOS skal Jytte bidrage til at servicere medlemmerne og løfte ledelsesrådgivningen samt kontakt og dialog til kommunerne.

november 2019

los.dk Gi’LOS

15


AFTRYK FRA VIRKELIGHEDEN LOS’ Fotokonkurrence Af Anja Dhyrbye, kommunikationschef

16

Gi’LOS november 2019

los.dk


Aftryk

fra virkeligheden

november 2019

los.dk Gi’LOS

17


AFTRYK FRA VIRKELIGHEDEN LOS’ Fotokonkurrence

Fotokonkurrence og professionelle relationer der gør en forskel LOS opfordrede d. 28. august 2019 medlemmerne til at åbne døren op og vise det smukke i den til tider rå og upolerede hverdag i de sociale tilbud: Dem der hver dag mødes i et fællesskab, på en arbejdsplads, i et hjem eller på en uddannelse for at skabe noget sammen. LOS udskrev fotokonkurrencen ”Aftryk fra virkeligheden” blandt brancheorganisationens medlemmer. Formålet var at indfange og formidle de sociale tilbuds virkelighed via hverdagens stærke professionelle relationer. Fotos: udvalgt blandt indsendte fotos

18

Gi’LOS november 2019

los.dk


De indsendte fotos repræsenterer på autentisk vis et bredt udsnit af det specialiserede socialområdes virkelighed. november 2019

los.dk Gi’LOS

19


AFTRYK FRA VIRKELIGHEDEN LOS’ Fotokonkurrence

Det er i relationerne, vi skaber forandring for mennesker i ­udsatte og sårbare positioner!

20

Gi’LOS november 2019

los.dk


november 2019

los.dk Gi’LOS

21


XXXXXXX Xxxxxxxxx Af Xxxxxxx

Vinderfoto fra fotokonkurrencen: Psykiatri Plus. Vinderfotoet vil blive annonceret og præsenteret på LOS’ kommunikationsplatforme og indgå i udstillingen ”aftryk fra virkeligheden”, som fremadrettet vil være at finde på LOS’ sekretariat i Høje Taastrup og Aarhus.

22

Gi’LOS november 2019

los.dk


Det kan være ufattelig svært at begribe og forklare den komplekse virkelighed, som LOS’ medlemmer opererer i. Og når vi ikke forstår, formår vi ikke at anerkende eller ­reflektere over værdien af den forskel, de s­ ociale tilbud udgør og det sociale ansvar, melemmerne påtager sig! John Anderskou, formand LOS og direktør Michael Graatang, direktør LOS

Intense og seriøse drøftelser blandt ”Aftryk fra virkelighedens” ­kompetente dommerkomité bestående af: ­Susanne Olsen, Landsformand Dansk ­Handicap Forbund, Lone Hertz, ­skuespiller og ­meningsdanner inden for ­social­området, Anni Sørensen, lands­formand i Landsorganisationen Lev; John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Hvorfor er virkeligheden vigtig? Omsorg og relation samt ligeværd og nærvær finder sit svar i den daglige praksis. LOS medlemmer lever i det, de lever med. De, der arbejder med mennesker, oplever, hvordan stærke professionelle relationer fordrer livstro for mennesker i udsatte og sårbare positioner Alle fotos blev vurderet ud fra følgende kriterier • Et autentisk foto, der afspejler og tager afsæt i de sociale tilbuds virkelighed og hverdag • Et foto, der viser en stærk og tydelig relation mellem en (eller flere) borger(e) og en (eller flere) ansat(te) Der var stor variation blandt de indsendte fotos. Både med hensyn til motiv og fortælling. I kåringen af vinderbilledet lagde dommerne vægt på at vinderfotoet indfanger et øjeblik, som afspejler et nærvær og tæt kontakt i den professionelle relation. Men også et foto der viser ligeværd og værdighed mellem mennesker. Fotoet viser med stor autencitet en hverdagssituation, der kan udspille sig på et socialt tilbud, og det viser med stor troværdighed værdien af samspil og nærvær blandt borgere og personale. november 2019

los.dk Gi’LOS

23


MEDLEMSFORDELE Ekstraordinære rabatter

Nu kan du få ekstraordinære rabatter på drift

– designet specielt til branchen LOS kan lancerer LOS-medlemsfordele.dk, hvor LOS’ cirka 500 medlemmer med 12.000 ansatte kan hente store rabatter på indkøb, benzin, rejser, byggematerialer og meget mere.

L

OS har desuden tegnet nogle ­eksklusive fordelsaftaler med PFA og ­Topdanmark. Fordelsaftalerne er ikke alene konkurrencedygtige på pris. Med en LOS Pension via PFA får du en unik pension, som er den eneste til branchen. Og med en ­forsikring via LOS og Topdanmark er du godt dækket ind, når du oplever skader på eksempelvis beboernes ting og sager, du får løsøreforsikring og rejseforsikring samt meget andet. LOS indkøbsportal er en gratis fordels- og ­rabatordning, der i 2019 er blevet til i sam­ arbejdet mellem LOS og virksomheden Jungo. dk. LOS’ indkøbsportal drives af Jungo og er udarbejdet på initiativ af LOS.

24

Gi’LOS november 2019

los.dk


DAGLIGVARER | BRÆNDSTOF

| ELEK TRONIK |

TELEFONI ...

EKSTRAORDIN ÆRE

RABATTER PÅ

DRIFT

Hver gang, der handles gen­ nem indkøbsaftalerne, går en del af omsætningen til LOS’ støttefond. LOS’ indkøbspor­ tal er selvfinansierende og får sine indtægter gennem provision og bidrag fra sam­ arbejdspartnere, der er med i ordningen. Dette er nødven­ digt for at dække omkostnin­ gerne til at drive, administrere og udvikle indkøbsportalen.

- tilbud indhente t specielt til med lemmer af LOS

LOS’ indkøbsportal - rabatter der gør en forskel

www.los-medlemsfordele.dk

HVAD KOSTER DET? Det koster kun 199,- per måned per medlem, dog starter betaling af kontingen­ tet efter løbende måned plus 6 mdr. Kontingent dækker det enkelte medlem samt alle ansatte i virksomheden. Såfremt et bosted i løbet af 12 mdr. ikke har opnået en sam­ let besparelse der er større end medlemskontingentet (199 kr. x 12), betales hele medlemskontingentet tilbage til det pågældende medlem, således sikres medlemmet altid en positiv økonomi ved brug af medlemsfordelene.

... DIEOVERVÅGNING | KURSER PENSION | FORSIKRING | ME

EKSKLUSIVE

FORDELSAFTALER nchen - designet specielt til bra

PENSION | FORSIKRING | MEDIEOVERVÅ GNING | KURSER ...

ww w.los-medlemsfordele.dk

november 2019

los.dk Gi’LOS

25


BIDRAG TIL VELFÆRD #velfærdsiværksætter Af Niels Svanborg, Journalist

VELFÆRDS

IVÆRKSÆTTER

26

Gi’LOS november 2019

los.dk


På tværs af Danmark samler LOS de stærke velfærdsiværk­sættere, som bidrager til at løfte velfærdsopgaver inden for det ­specialiserede socialområde med både behandling, uddannelses- og beskæftigelses­indsatser. I de næste numre af GI LOS stiller vi skarpt på den værdi, der ­skabes af de ikkeoffentlige sociale tilbud, som går til os alle sammen og velfærdssam­f undet. Både skat, ­i nvesteringer og ikke mindst det hårde arbejde, som de private ­bidrager med. Men lige så meget det sociale ansvar, kreativitet, ­a rbejdspladser, vækst, efteruddannelse, pædagogisk indsigt og udvikling, som medlemsvirksomhederne bidrager med. Det er sociale tilbud af vidt forskellige karakter og tiltag i vidt forskellige størrelser. Men fælles for alle er, at det er ikke-offentlige aktører, som tager en ­r isiko og investerer både penge og arbejdstid ved at tænke ud af ­boksen og finde nye løsninger for borgere i udsatte og sårbare ­positioner. Både i forhold til behandling, uddannelse og beskæftigelse. Tiltag som alle bidrager til at løfte og ­k valificere velfærdssamfundet.

november 2019

los.dk Gi’LOS

27


BIDRAG TIL VELFÆRD #velfærdsiværksætter

I 2015 var der 102 ansatte og 53 borgere i EKKOfonden. I dag fire år efter er der mere end 400 ansatte og 150 borgere. Det er en vækst, der har krævet en konstant udvikling i organisationen med mange nye ansigter hver uge. Et af de vigtigste redskaber i den iværksætterhistorie er et skarpt fokus på værdier, og det EKKOfonden kalder virksomhedens DNA.

SOCIALE IVÆRKSÆTTERE

Med værdierne som pejlemærke

N

år EKKOfonden om kort tid åbner et nyt tilbud i det tidligere børne- og skolehjem Landerupgaard ved Kolding, er det resultatet af et arbejde, som er mere eller mindre hverdag i EKKOfonden. De seneste år har EKKOfonden lanceret flere nye tilbud om året, og Landerupgaard bliver ikke det sidste. ”Vi ser forretningsudvikling som del af vores kerneforretning. For når vi udvikler vores forretning med nye grene, så gør vi stammen i forretningen endnu

28

Gi’LOS november 2019

los.dk

tykkere. Sagt mere konkret så kan nye tilbud styrke alle de støttefunktioner, som vi har bygget vores forretningsmodel op om. Støttefunktionerne støtter dermed botilbuddene endnu bedre, og derfor bliver det en positiv vækstcirkel,” siger Margit Beuchert, der er direktør for EKKOsupport og forretningsudvikling i EKKOfonden. Plug and play Allerede tidligt i væksten så EKKOfondens ledelse et behov for at udvikle en særlig afdeling, der tager sig af de mange


administrative opgaver, som knytter sig til driften af et botilbud, og som, ifølge Margit Beuchert, kun bliver øget i disse år. Grundtanken er, at fokus i botilbuddet er det pædagogiske frem for det administrative. EKKOsupport, som støttefunktionen hedder, tager sig af alt det praktiske og administrative, som fx kvalitetssikringen, det socialfaglige, det sundhedsfaglige og uddannelse, mens botilbuddets ledere og medarbejdere udelukkende har fokus på borgerne. Netop den tanke betyder, at væksten har gode betingelser i EKKOfonden. ”Vi har i dag, det vi kalder en ”plug and play” løsning for nye de tilbud, vi åbner. Når der skal etableres et nyt tilbud, sættes automatisk en del processer i gang. Det er eksempelvis HR, rekruttering, introforløb, sundhedsfaglige ydelser og andre støttefunktioner. Håndværkerteamet sørger samtidig

for, at alle dele af bygningen lever op til de myndighedskrav, som gælder på området. Alle de praktiske opgaver må ikke belaste ledelsen på botilbuddet. Ledelsen på det nye tilbud skal have tid og ro til at rekruttere det socialpædagogiske personale, som passer til de borgere, som flytter ind,” siger Margit Beuchert. EKKOfondens historie trækker tråde tilbage til begyndelsen af 00’erne, hvor stifter og direktør Thomas Kudahl arbejdede på amtsinstitutionen Sølager som pædagogisk medarbejder og koordinator i projektafdelingen. Thomas Kudahls opgave var at skabe rammerne om individuelle løsninger til borgerne. Senere stiftede Thomas Kudahl et botilbud, som den dag i dag er en del af EKKOfonden. Botilbuddets opgave var netop det, som stadig er en af de bærende grundprincipper i EKKOfondens tilgang. At skabe individuelle løsninger til borgerne i en bredere ramme. I dag er det et princip, der gælder, uanset om det er et af EKKOfondens botibud eller de særligt tilrettelagte botilbud. Det er altid en individuel tilgang til borgerne, uanset hvor stor EKKOfonden bliver. DNA er konstant Netop det med at være drevet af noget grundlæggende og ufravigeligt har fulgt EKKOfonden gennem de seneste års vækst. Annette Solskov har været med siden 2011. De første 6 år som bestyrelsesmedlem og siden som ansat i EKKOfonden. Hun er i dag fagdirektør, hvilket vil sige, at hun har ansvar for EKKOfondens botilbud. Hun nævner netop værdierne og EKKOfondens særlige DNA som en af de vigtige faktorer i EKKOfondens vækst. ”EKKOfonden har fra start haft fokus på, at vores arbejde skal være drevet af nogle særlige værdier. Det handler både om vores måde at drive virksomhed på, vores måde at være sammen som

Vi har i dag, det vi kalder en ”plug and play” løsning for de nye tilbud, vi åbner. Når der skal etableres et nyt tilbud, sættes automatisk en del processer i gang. medarbejdere og i vores måde at møde borgerne på. Og så handler det ikke mindst om måden, vi løser opgaven for kunden,” siger Annette Solskov. EKKOfondens navn er sammentrækningen af værdierne Engagement, Kvalitet, Kommunikation og Omsorg. EKKOfonden har suppleret værdierne med et sæt af en række ord, der danner EKKOfondens særlige DNA. Med DNA’et har EKKOfonden, ifølge Annette Solskov, dannet en identitet og adfærd, som er ufravigelig ”DNA kan ikke ændres. Det sætter et aftryk, hvor end man er. Det betyder sammen med den stærke kultur, at vi kan sikre virksomhedens sammenhængskraft på tværs af flere og flere enheder, der ligger spredt rundt i landet. Vi føler os forbundet i samme DNA og kultur. Uden værdierne ville det blot være endnu et botilbud. Men vi vil ikke bare oprette endnu et botilbud. Vi vil oprette et botilbud med EKKO DNA. Man kan sige, at vores motivation for at vokse er, at vi mener, at vi har noget særligt at bidrage med,” siger Annette Solskov.

november 2019

los.dk Gi’LOS

29

â


BIDRAG TIL VELFÆRD #velfærdsiværksætter

Om kort tid åbner EKKOfonden endnu et botilbud i Landerupgaard ved Kolding. Forud er gået en nøje tilrettelagt proces, hvor EKKOfondens supportfunktioner har ansvaret for de formelle og praktiske rammer, så det pædagogiske personale kan forberede sig på deres kerneopgave.

Alle medarbejdere er sociale iværksætter EKKOfonden etablerede sidste år EKKOakademi, der står for den faglige efteruddannelse af medarbejdere og ledelse. En af hovedopgaverne er at videregive netop DNA, værdier og kultur til nye medarbejdere. EKKOfonden arbejder desuden med en særlig DNA-værktøjskasse med kort, der beskriver de enkelte ord. ”I hvert personalerum hænger DNA-ordene rammet ind hver for sig. Men endnu vigtigere, så bruger vi tid på at tale om ordene og bruge dem i vores arbejde. På personalemøderne bruger vi DNAkortene ved, at vi trækker et kort og taler om ordets betydning fra forskellige perspektiver. Hvad vil det sige at være handlekraftig både set fra borgerens, kommunens og medarbejderens perspektiv. Så på

Michael Graatang, direktør LOS

I hvert personalerum hænger DNA-ordene rammet ind hver for sig. Men endnu vigtigere, så bruger vi tid på at tale om ordene og bruge dem i vores arbejde.

EKKOFonden er på få år vokset markant og har i dag et meget bredt udbud af botilbud rundt om i landet. Uanset hvilket botilbud man som borger eller personale træder ind i skal værdierne være de samme.

den måde er ordenes betydning blevet nærværende og et fælles sprog, som er vigtigt, når man er mange medarbejdere spredt geografisk i hele landet,” siger Annette Solskov. Margit Beuchert har været hos EKKOfonden siden 2017, hvor væksten for alvor var i gang. Hun er ikke i tvivl om, at netop kulturen og værdierne er en vigtig medspiller i hendes arbejde. ”Man taler ofte om en iværksætter eller entreprenør som én person, der skaber vækst og udvikling. Men i EKKOfonden er det ikke en opgave for én person. Iværksætterkulturen er ikke noget, der kun lever i ledelsen men i alle medarbejdere. Det er en kultur, der handler om lysten til at udvikle og gøre en forskel, uanset om det er i arbejdet med den enkelte borger eller virksomhedens vækst. I EKKOfonden er alle sociale iværksættere,” siger Margit Beuchert.

30

Gi’LOS november 2019

los.dk


FAKTA OM EKKOFONDEN EKKOfonden er en lands­ dækkende socialpædagogisk virksomhed. Virksomheden tilbyder og udvikler botilbud, særligt tilrettelagte tilbud og støtte i eget hjem for udsatte og sårbare voksne efter Servi­ celovens §§ 85, 107 og 108. EKKOfonden blev stiftet i 2013. EKKOfonden er en erhvervs­ drivende fond og er derfor fri af personlige økonomiske interesser. EKKOfonden har i dag 10 botilbud samt en række særligt tilrettelagte botilbud. Herudover har EKKOfonden etableret EKKOsupport, der yder support, kvalitetssikring og vikarservice. Seneste gren i virksomheden er EKKOaka­ demi, der udbyder kurser og efteruddannelse. Alle aktivite­ ter og kompetencer er samlet i én virksomhed, så EKKOfon­ den kan koordinere og udvikle virksomheden til de krav, som stilles nu og i fremtiden. EKKOfondens DNA • Handlekraftig • Modig • Mulighedssøgende • Løsningsorienteret • Vedholdende • Reflekterende • Passioneret • Loyal • Tydelig • Rollemodel

november 2019

los.dk Gi’LOS

31


LOS KURSER 2019-2020 20

NOVEMBER

Deltag i workshop og få GDPR på plads på 1 dag!

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

20

NOVEMBER

09:00 til 15:00

Omsorgssvigt og traumer ændrer hjernen

27

NOVEMBER

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

29

NOVEMBER

Underviser: Ann Elisabeth Knudsen

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

27

NOVEMBER

09:30 til 14:30

Omsorgssvigt og traumer ændrer hjernen Underviser: Ann Elisabeth Knudsen

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

32

Gi’LOS november 2019

los.dk

09:30 til 14:30

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

Deltag i workshop og få GDPR på plads på 1 dag!

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

4

FEBRUAR

17:00 til 20:00

09:00 til 15:00

2020

Arbejdsmiljøuddannelsen

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

08:30 til 16:30


I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

28 FEBRUAR

2020

Neuropædagogik (pædagogisk praksis på hjernens præmisser)

Underviser: Peter Thybo

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

6

MARTS

09:00 til 15:00

2020

Neuropædagogik (pædagogisk praksis på hjernens præmisser)

18 MARTS

17 MARTS

09:00 til 15:00

2020

Ansættelse, afskedigelse og alt det midt imellem

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

09:30 til 15:00

Medicinhåndtering Underviser: Hanne Juhl Pedersen

Underviser: Peter Thybo

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

2020

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

2

APRIL

10:00 til 16:00

2020

Magtanvendelse

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

09:00 til 15:00

november 2019

los.dk Gi’LOS

33


LOS KURSER 2020 21 APRIL

2020

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

22 APRIL

17:00 til 20:00

2020

14 MAJ

Miljøterapi

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

28

Medicinhåndtering

2020

MAJ

09:00 til 15:00

2020

Miljøterapi

Underviser: Hanne Juhl Pedersen

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

28 APRIL

2020

Magtanvendelse

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

34

10:00 til 16:00

Gi’LOS november 2019

los.dk

09:00 til 15:00

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

09:00 til 15:00

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.


SPOT PÅ:

PÆDAGOGISK PRAKSIS PÅ HJERNENS PRÆMISSER STED: TAASTRUP & AARHUS Kunne du tænke dig at blive klogere på neuropædagogikken? LOS kan i 2020 præsentere dig for en temadag, hvor vi dykker ned i neuropædagogikken. Her vil forfatter og ekspert i neuro- og sundhedspædagogik, Peter Thybo, tale om den pædagogiske praksis på hjernens præmisser. Hjernen er sammen med kroppen det dynamiske bindeled mellem den ydre og indre verden. Samspillet mellem krop, sansning, perception, kognition, handling/adfærd, kommunikation med andre mennesker og evnen til at indgå i fællesskaber bygger på en række komplicerede hjernefunktioner, som i større eller mindre grad kan være ramt

af psykiske lidelser, skader og andre funktionsnedsættelser i hjernen.

Temadagen vil blive afholdt både i Taastrup og Lystrup:

Ud fra en forståelse af, hvordan hjernen fungerer, har neuropædagogik til formål at skabe læring, livsduelighed, nedsætte risikoen for konflikter og fremme forudsætninger for at indgå i fællesskaber.

Oplev Peter Thybo d. 28. februar 2020 i Lystrup. Køb din billet og læs mere her: https://los.nemtilmeld.dk/172/

Temadagen er en introduktion til neuropædagogik, der sætter fokus på: 1. Hvad er neuropædagogik? 2. Hjernens opbygning og funktion i et neuropædagogisk perspektiv. 3. Neuropædagogik i praksis.

Oplev Peter Thybo d. 6. marts 2020 i Taastrup. Køb din billet læs mere her: https://los.nemtilmeld.dk/173/ *Du sparer 40% som medlem af LOS.

november 2019

los.dk Gi’LOS

35


LOS ARRANGEMENTER 2020 23

Fagudvalgsmøde

JANUAR

15:00 til 19:00

Fagligt Årsmøde

JANUAR

JANUAR

08:30 til 15:45

30

Landsmøde

Gi’LOS november 2019

los.dk

Comwell Kolding Skovbrynet 1 DK-6000 Kolding

11

Bestyrelsesårsmøde

Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121 DK-5800 Nyborg

36

Comwell Kolding Skovbrynet 1 DK-6000 Kolding

MARTS

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

31

Netværksmiddag

MARTS

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

24

29

30. marts til 31. marts

Folkemøde

JUNI

31. januar til 1. februar

Allinge Sverigesvej 1 DK-3770 Allinge

11. juni til 14. juni


TILMELDING: ÅBNER PRIMO DECEMBER.

SÆT KRYDS I KALENDEREN - LANDSMØDE 2020 ER LIGE PÅ TRAPPERNE Tilmelding: Åbner primo december Vi løfter lidt på sløret Igen i år samles LOS’ medlemsvirksomheder til berigende faglige og sociale dage. Oplev et hav af interessante aktører, som deler ud af deres viden. Bliv bl.a. klogere på, hvordan Morten Albæk anskuer livet om vores moderne opdeling af arbejdstiden. Psykolog og underviser Bo Hejlskov Elvén indfører os i den pædagogiske tilgang Low Arousal, LOS’ direktør, Michael Graatang stiller skarpt på branchens trends og tendenser og meget andet.

• Faglige input og indspark • Netværk med kolleger og branchen • Rådgivning on location af LOS’ konsulenter • Middagssurprise • Fest med Copenhagen Blues Brothers

Tid og sted 30. – 31. marts 2020 på Comwell Kolding

Landsmødet begynder mandag. Men allerede søndag aften er der mulighed for at tilmelde sig en uformel netværksmiddag på Comwell, hvor bestyrelsesmedlemmer, medlemmer og sekretariatet deltager.

november 2019

los.dk Gi’LOS

37


ANGSTENS MANGE ANSIGTER Find vej med Cool Kids Af Niels Svanborg, Journalist

Find vej ud af

angsten Børn skal blive klogere på deres angst og konfrontere den. Det er et af budskaberne fra Iben Scheel Dalbach, der er psykolog og arbejder med angstbehandling og undervisning i at anvende Cool Kids, der er et særligt program til behandling af angst hos børn.

F

lere og flere børn bliver diagnosticeret med angst. Andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression, er tredoblet de seneste ti år viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Men der er en vej ud af angsten. Behandlingsprogrammet Cool Kids er de senere år blevet et populært redskab for mange behandlere, fordi programmet giver mulighed for at arbejde systematisk med angsten i samarbejde med både børnene og deres forældre. Programmet bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi og er udviklet i Australien og oversat til dansk på Center for Psykologisk behandling af børn og unge ved Århus Universitet. Iben Scheel Dalbach arbejder på Cen-

38

Gi’LOS november 2019

los.dk

ter for Psykologisk behandling af børn og unge i Århus med netop Cool Kids som både behandler og underviser på Cool Kids certificeringsuddannelsen. ”Det allerførste, vi gør, er at lave en grundig vurdering af barnet. Det er også det, vi vægter højt, når vi underviser andre i programmet. Vi skal finde ud af, om det overhovedet er en angstproblematik. Hvis man har angst, så er frygten urealistisk. Det vil sige, at man frygter noget, hvor der reelt ikke er noget at frygte. Så hvis vi undervejs finder ud af, at der fx er en reel mobbeproblematik, så skal vi arbejde på en anden måde,” siger Iben Scheel Dalbach og fortsætter: ”Så vi skal kortlægge, hvad er det for en angst? Hvad frygter barnet? Hvad er med til at vedligeholde angsten? Og hvad er med til at beskytte barnet mod angsten?” fortæller Iben Scheel Dalbach, der godt forstår, hvis både forældre, læ-

rere og pædagoger har svært ved at vurdere, om der er tale om angst hos et barn, og om de skal skride til behandling. Hun råder til, at man ser på, hvordan barnet trives, når man skal vurdere, om der er tale om angst. Angst er normalt ”Det er vigtigt at slå fast, at angst er en naturlig del af udviklingen hos et barn. Og vi skal alle kunne mærke og føle angst. Det er fx helt normalt for en 9-årig at blive optaget af og bange for døden og have brug for at sove med mor og far i en kortere periode. Det skyldes, at børnene udvikler sig kognitivt og får en anden forståelse af et abstrakt begreb såsom døden. Men bekymringerne kan udvikle sig og blive hæmmende for barnet. Derfor kigger vi meget på graden af forstyrrelse. Begynder børnene at trække sig fra ting, de normalt kan lide, begynder de at undgå skolen, fordi de har brug for trygheden hjemme, og er generelt hæmmet af angsten. Ind i mellem beslutter vi at vente med behandling, hvis vi vurderer, at barnet selv kan udvikle sig ud af det. Det kan også være nok, at forældrene måske kommer ind til en samtale og lige bliver styrket i deres måde at håndtere det på”. Selve angstlidelsen inddeles i flere forskellige angsttyper. Den såkaldt


ANGSTENS ANSIGTER – ny podcast om behandling af angst hos børn Hvorfor bliver flere børn diagnosticeret med angst, og hvordan kan forældre, lærere og pædagoger hjælpe børnene ud af angsten? Det undersøger journalist Niels Svanborg gennem en række interviews med eksperter og forældre, der kan sætte ansigt på angsten. Her kan du blandt andet finde et afsnit, hvor Iben Scheel Dalbach fortæller mere om arbejdet med angstbehandling og Cool Kids. Find Angstens Ansigter i de fleste podcastapps eller på Spotify.

generaliserede angst, hvor det er børn, der bekymrer sig om ting som krig, skilsmisse, klimaforandringer, terror eller andre ting. Separationsangst, hvor børnene har svært ved at være væk fra deres forældre, og fobisk angst, som handler om at have en hæmmende fobi for forskellige ting. Eller socialangst som handler om en frygt for andres negative vurdering. ”Vi bruger tid på at tale om følelser, tanker og adfærd. Hvordan tingene hænger sammen. De her børn har oftest

gået med det i et stykke tid. Måske har de delt det med mor og far, men ret tit ved omgivelserne ikke, hvordan barnet har det. Børnene føler sig alene, og nogle er nervøse for, at de er ved at blive en smule skøre. Derfor handler det om at få gjort det normalt. Vi kender alle de følelser, som børnene har. De mærker dem bare mere intenst. Det handler om at få barnet til at føle sig helt normalt og som et barn, der har brug for hjælp, fordi der er tanker, der driller rigtig meget,” siger Iben Scheel Dalbach.

Verden er hverken lyserød eller farlig Hun fremhæver to vigtige dele i behandlingen. Den første del er såkaldt realistisk tænkning, og næste del er selve konfronteringen af angsten. ”Det, der kendetegner angst, er, at man frygter noget urealistisk sker. At børnene overdriver, hvad der kan ske. Det er vigtigt at identificere de tanker. Vi siger ikke, at de er forkerte. Men vi lytter til dem, og vi udfordrer dem. I eksponeringsdelen handler det om at konfronnovember 2019

los.dk Gi’LOS

39


ANGSTENS MANGE ANSIGTER Find vej med Cool Kids

tere børnene med det, de frygter. Det er måske det allervigtigste. At børnene går ud og erfarer, at verden er ikke så skræmmende, som de går og tror”, siger Iben Scheel Dalbach og fortsætter: ”Vi prøver ikke at overbevise dem om, at verden er ufarlig og lyserød. For det er de ovre, når de kommer til os. Det ved de godt ikke passer. Men der sker noget i deres sandsynlighedsberegning i de her tanker. Hvis barnet for eksempel har en tanke om, at min mor dør, mens hun ligger i sengen om natten, så går vi ikke ind og siger, at det ikke kan ske. Men så ser vi på hvilke beviser, vi har for det. Hvor mange kender man, hvor det er sket? Vi udfordrer det og ser realistisk på det. For i deres verden er det blevet til, at når mor ligger sig til at sove, er det lig med, at mor dør. Og det ved vi godt ikke er en særlig god tolkning,” fortæller Iben Scheel Dalbach. Selve behandlingsforløbet kører over 10 gange hen over 12 – 14 uger. Det

er, ifølge Iben Scheel Dalbach, nok for nogle, mens andre må arbejde videre med de redskaber, som de har fået via programmet. ”10 gange er ikke lang tid. Vi tænker derfor ikke, at børnene er færdige efter de 10 uger. For nogle er angsten væk, mens andre skal arbejde videre. Vi lærer dem strategier, så de ved, hvad de skal gøre, hvis det blusser op igen. De ved, hvad de skal gribe til. Angst kan være meget usynligt for omverdenen. Børnene er ofte meget pligtopfyldende, og det kan netop være en del af angsten, at de føler, at de ikke gør det godt nok. Så de kan gemme sig en hel del. På Cool Kids lærer børnene, at de ikke skal gå med det alene. Det første, de skal gøre, når de mærker angsten, er, at de skal sige det til nogle. Og så har barnet jo nogle forældre, der kan håndtere angsten og hjælpe barnet,” siger Iben Scheel Dalbach, der ser behandlingen, som noget nogle børn kan bruge gennem hele livet.

”For nogle vil det være noget, der bliver en del af deres liv at skulle arbejde med at holde angsten nede. Det kan blusse op i forskellige livssituationer, når de eksempelvis er pressede. Vi ved, at der er større risiko for at få angst som voksen, når man har det i barndommen. De fleste voksne med angst fortæller, at det begyndte, da de var børn, så det giver rigtig god mening at gå ind og arbejde med det og få nogle strategier med ind i ungdoms- og voksenlivet,” siger Iben Scheel Dalbach.

OM COOL KIDS Cool Kids programmerne er et program målrettet børn og unge med angstlidelser. Cool Kids programmerne er baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor både barn og forældre deltager i behandlingen og lærer konkrete redskaber til bedre at kunne håndtere barnets angst. Cool Kids programmerne kan anvendes både i individuelt format og i gruppeformat. Cool Kids programmerne inkluderer følgende emner: • Viden om ængstelige følelser, tanker og adfærd • Realistisk tænkning • Forældreadfærd • Gradvis udfordring af frygten • Problemløsning • Opbygning af selvsikker adfærd.

40

Gi’LOS november 2019

los.dk


Overblik og handling på samme platform

Alle vores værktøjer er samlet i en overskuelig online-platform, som indeholder et bredt udvalg af specialdesignede værktøjer – alle sammen rettet mod at gøre din hverdag lettere. En brugervenlig platform lige ved hånden! På www.nordicpas.dk/apps kan du se alle vores videoer omkring de forskellige applikationer.

Husk alle LOS-medlemmer får rabat hos NordicPAS! Ring 22 35 53 11 for at booke et gratis informationsmøde.

Se mere på www.nordicpas.dk

16 applikationer til fast lav pris

Mobilt værktøj som fungerer på alle enheder Ekstremt driftsikkert værktøj med branchens bedste support

NordicPAS- platformen overholder alle krav omkring GDPR


HVORDAN EVALUERER VI EFFEKTEN AF ANBRINGELSERNE? Sæt borgeren i fokus Af Charlotte Varberg, Konsulent LOS

Kvalitet i en ANBRINGELSE

42

Gi’LOS november 2019

los.dk


Lundekollektivet og LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud - har sammen udarbejdet et projekt, der forsøger at afdække, hvad der udgør et kvalitetsophold set ud fra tidligere beboeres perspektiv.

I en lang periode har kvalitet været lig med konkrete metoder og indsatser, som kan effektmåles. Det er lidt af et paradoks, da en god anbringelse ikke kan måles, da der er mange parametre, som gør udslaget. Med andre ord er rationelle og tekniske løsningsmodeller ikke nødvendigvis vejen frem for at sikre, at anbringelsen for borgeren har været succesfuld. I værste fald kan kommunerne og socialtilsynene risikere, at de glemmer at indregne de bløde værdier. De relationelle og bløde værdier er særdeles vigtige, har LOS og Lundekollektivet erfaret ud fra seneste projektsamarbejde. Projekt ’Den Gode Anbringelse’ har undersøgt de unges videre færd efter en anbringelse LOS og Lundekollektivet har været sammen om projektet ’Den Gode An-

bringelse’. Projektet har været med til at afdække, hvilken betydning tidligere beboeres anbingelse har haft for deres livssituation i dag. Det kunne eksempelvis være, om de har gennemført: • Folkeskolens afgangsprøve • En ungdomsuddannelse • En videregående uddannelse Desuden har projektet kigget på, om nogle er kommet i beskæftigelse, fået oprettet et netværk og er flyttet i egen bolig. Projektet har taget udgangspunkt i et opholdssted med unge. Det er vigtigt at påpege, at resultaterne potentielt set kunne være anderledes med en anden målgruppe. 5 fundamentale parametre for, at den unge kommer videre på bedste vis Det var tydeligt i undersøgelsen, at der var fem parametre i den relationelle skala, der viste sig at have en stor betydning for den unges videre færd efter en anbringelse. Disse 5 parametre er ikke ensbetydende med, at disse er den endegyldige sandhed for, hvordan unge bedst kommer videre efter en anbringelse.

5 fundamentale parametre for, at den unge kommer videre på bedste vis 1  ) Ansvarliggørelse T  ydelige rammer den unge selv kan tage ansvaret for

3  ) Personalets rolle  espektfuld balancegang mellem R kærlighed og professionalisme

A  nsvar for eget liv

Tillidsfuld og understøttende rolle

S  ygdommen gør dig ikke uansvarlig

E  fterfølgende kontakt, hvis det er muligt

2  ) Personen før Sygdom B  liv taget alvorlig og bliv inddraget

4  ) Nærhedsstruktur

F  okus på de unges styrker og ressourcer

F  å beboere ad gangen gør det lettere at danne tætte og varige relationer

H  ør, se og anerkend den anbragte

H  jemlige omgivelser kan bidrage til at gøre de unge trygge

S  ygdommen er ikke en hindring for den unges ønske

5  ) Forældresamarbejde I nsisteren på forældresamarbejde, når det giver mening – på trods af udfordringer A  rbejde med at skabe et fælles sprog, som gør det lettere at tale om de svære ting - det kan medvirke en stærkere relation mellem forældre og anbragte

F  aste rammer og rutiner danner en familielignende struktur, som giver de unge ro og stabilitet

november 2019

los.dk Gi’LOS

43


HVORDAN EVALUERER VI EFFEKTEN AF ANBRINGELSERNE? Sæt borgeren i fokus

Dog kan de have en positiv effekt på den unge, når de forlader en anbringelse En fremgangsmåde kan ikke stå alene Der er ingen tvivl om, at man ikke kan gå uden om forskellige faglige pædagogiske metoder og tekniske løsningsmodeller – og det skal man heller ikke. Men de kan ikke stå alene. Det skal være mere anerkendt, at de relationelle arbejdsmetoder og bløde

parametre bliver belyst, når kvaliteten i anbringelsen skal vurderes på den ene eller den anden måde. I denne branche er det de varme hænder, der er i berøring med samfundets svageste borgere, og det kan ikke måles eller vejes, hvilken betydning det har for den enkelte. Har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om projektet på: www.lundekollektivet.dk.

Reflekter over følgende spørgsmål og få en større indsigt i jeres praksis De fem relationelle parametre giver anledning til at stille nogle refleksionsspørgsmål, der kan være en hjælp til at vurdere, hvordan jeres sociale tilbud arbejder med netop disse bløde emner i dagligdagen: H  vordan tænker I ansvarliggørelse ind som en del af tilbuddet?

H  vilken rolle har personalet for tilbuddet?

L  ærer den anbragte at tage ansvar for sig selv, sin egen krop og andre?

H  ar medarbejderne kompetencer til at navigere imellem en kærlig og professionel tilgang?

H  vilken rolle har den udsattes udfordring eller sygdom?

H  vordan tænker I det lokale miljø ind i tilbuddet?

H  vordan har I fokus på den anbragtes anerkendelse og styrker?

H  vilken betydning har det hjemlige miljø i tilbuddet, og hvordan arbejdes der med det?

44

Gi’LOS november 2019

los.dk

H  vordan arbejder I med pårørende og forældre?  an I hjælpe med at skabe et rum for K at tale om de svære ting mellem den anbragte og pårørende eller forældre?


Gi’ LOS annonceafsnit

MindResult

Få styrket fagligheden på socialområdet Kurser og uddannelse i •Dokumentation der virker •Kvalitetsmodeller som udviklingsværktøj •Mindfulness og Compassion i organisationer

Sønder Bjergevej 69

KfhFdE

Skøn villa i idylliske omgivelser - Specielt velegnet til institutioner Lad ikke dine øjne gå forbi denne skønLandevejen mod Næstved og Skælskør ne ejendom. Denne helt særlige villa ligger under 1 km fra ejendommen. er specielt velegnet til institutioner. Ring til home Skælskør på telefon Der er over 500m2 bolig. Beliggende 58190268 eller skriv til os på 225@hopå lukket grund, ud til åbne marker. me.dk og book en fremvisning.

VILLA Kontantpris 2.995.000 Ejerudgifter pr. md. 4.196 Udbetaling 150.000 Brutto/netto 11.592/10.060 ekskl. ejerudgifter Sag: 2250000051 Tlf: 58 19 02 68

Dalmose - Bøgelunde

553

3140

11

3

1925 Energi

Kontakt os for et skræddersyet tilbud Anders Madsen • 40278385 • am@mindre.

Læs mere på www.mindresult.dk

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk november 2019

los.dk Gi’LOS

45


NordicPAS er Nordens førende værktøj til pædagogisk analyse og udvikling

Vi leverer en vifte af faglige værktøjer, som kan finde styrker og udviklingspotentiale hos brugere med særlige behov.

Stærkt værktøj til dokumentation

Anerkendt redskab til at arbejde med kognitive udfordringer Husk alle LOS-medlemmer får rabat hos NordicPAS! Effektivt værktøj til progressionsmåling Ring 22 35 53 11 for at booke et gratis informationsmøde. Stort fokus på potentialer

Se mere på www.nordicpas.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Specialiseret juridisk rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på. HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet. Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

november 2019

los.dk Gi’LOS

47


Gi’ LOS annonceafsnit

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk

48

Gi’LOS november 2019

los.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

BOFÆLLESSKAB I NATURSKØNT OMRÅDE UDLEJES TIDLIGERE HERREGÅRD Sæby - Hørbylundvej 95 Opdelt i 3 moderne lejligheder Nyrenoveret og indflytningsklar Tidligere benyttet som bosted Mange anveldensesmuligheder Gode udenomsarealer

Nordicals

TIL LEJE Årlig leje kr. Etageareal m2

324.000 535

Sag

4190805

Skibbrogade 3, 3. · 9000 Aalborg 9000@nordicals.dk · Tlf. 9813 4000 CVR 17990446

november 2019

los.dk Gi’LOS

49


VIL DU HAVE DEN BEDSTE PRIS PÅ DINE TRÆPILLER? – SÅ ER DET NU, DU SKAL LAVE EN AFTALE MED OS! 7 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE LAND & FRITID SOM DIN TRÆPILLE LEVERANDØR? • Vi leverer træpiller af høj kvalitet til en fast lav pris • Vi hjælper dig med prissikring hele vinteren • Altid høj brændværdi og -sikkerhed • Du får leveringssikkerhed • Om du afhenter få sække ad gangen eller en hel palle – så er prisen altid den samme • Vi hjælper altid gerne med at få træpillerne op i din bil eller på trailer • Vi tager imod dig med et smil

Kig forbi din lokale Land & Fritid og få et godt tilbud på træpiller

Land & Fritid er en landsdækkende butikskæde med over 40 butikker fordelt over hele landet. Vi fører alt fra hus- og have-produkter over foder og udstyr til de fleste hobbydyr og meget andet. Flere af butikkerne er samtidig omdrejningspunkt i mange lokalsamfund, og vi deltager på messer og dyrskuer, afholder lokale arrangementer og gennemfører andre tiltag, der støtter aktivt op om lokalsamfundet. Vi hjælper dig med professionel rådgivning og produkter af højeste kvalitet og har altid en masse gode tilbud.


Kom hjem fuldt opladt

Vi tjekker mobilen op til 150 gange om dagen. Det kan sende din hjerne på overarbejde, så du har svært ved at være opmærksom og nærværende.

Brug mobilen – helt bevidst Få inspiration til sunde mobilvaner på pfa.dk/digitalevaner


Gi’ LOS annonceafsnit

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

God rådgivning er en vigtig del af vejen til sund vækst

Himmelev Bygade 70 | 4000 Roskilde Tlf. 46 36 60 00 | beierholm.dk

52

Gi’LOS november 2019

los.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

Tag din diplomuddannelse i ledelse i Holbæk ler

Ledelse og filosofi ECTS

Program 2020 April

August

Ledelse og coaching

5

ECTS

21. januar - 27. marts

ECTS

17. april - 25. juni

10

ECTS

5

7. oktober - 17. december

Organisation, udvikling og samskabelse ECTS

10

19. august - 18. december

ule

od

dm

14. januar - 16. juni

Projektledelse

5

12. august - 29. oktober

Det personlige lederskab og forandring ECTS

Oktober

Faglig ledelse

5

un Gr

Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling ECTS

r

Læs mere om uddannelsen og indhold på de enkelte moduler på www.psvidenscenter.dk

du

På Diplomuddannelsen i ledelse sætter vi fokus på strategi, målstyring, personale- og organisationsforandringer, så du bliver klædt på til at håndtere komplekse ændringer i din organisation.

Januar

mo

Uddannelsen er målrettet dig, der allerede er leder i den private eller offentlige sektor eller er på vej til et lederjob.

lg Va

Hos PS Videnscenter i Holbæk udbyder vi en række grund- og valgmoduler på Diplomuddannelsen i ledelse i 2020.

10

15. januar - 17. juni

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Zealand og Center for Diplomledelse

PS Videnscenter, Højvang 5, 4300 Holbæk, telefon 9330 3093, kontakt@psvidenscenter.dk, www.psvidenscenter.dk

november 2019

los.dk Gi’LOS

53


Gi’ LOS annonceafsnit

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

november 2019

los.dk Gi’LOS

55


Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 56

Gi’LOS november 2019

los.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk

november 2019

los.dk Gi’LOS

57


Gi’ LOS annonceafsnit

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

ET STIGENDE PROBLEM DET DANSKE SAMFUND. VIL VI Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan Ihave din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer,

ACCEPTERE DET?

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT OG HUNDETJENESTE er JYDSK VAGT OG HUNDETJENESTE er Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med hjælp til at bekæmpe narkotika, Vi tilbyder afsøgningkundens med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og herunder omfang af søget afstemmes efter kundens behov. narkohunde. Arbejdet udføres efter gældende hjælpe med at finde eventuelle JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Dansk Lovgivning. stoffer, og samtidig virke præventivt. Rigtig Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af lovgivning. Rigspolitiet til at arbejde med bruger Narkotikahunde. Arbejdet udføres Dansk mange i dag vores firma, forefter at vise Hvis i måtte have interesse i eller behov lovgivning. at de ikke accepterer narkotika. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker landet. Her har man fori hele denne assistance af Jydsk vagt og kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man Hundetjeneste, er i meget velkomne til at Vi tilbyder afsøgning med narkotikahunde. (Måske du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika erhar faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og søget i dagspressen). Se indslagrette på jvh.dk henvendelse for nærmere oplysninger. og omfang af ophørt. (Måske har Tilrettelæggelse du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der påafstemmes det seneste har været vist på TVefter og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk kundens behov. Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTMed venligtilhilsen & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTJVH. har leveret narkohunde ydelser til vores & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. kunder i mere end 13 år. Narkohundene og henvendelse for nærmere oplysninger. Medmønstres Venlig Hilsen hundeførerne 1 gang årligt for at sikre Med Venlig Hilsen

at de lever op til de særlige krav der stilles til narkohunde og hundefører. Narkotika hundene er tillige den mest skånsomme måde at afsøge på.

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

58

Gi’LOS november 2019

los.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

JYDSK VAGT OG HUNDETJENESTE Narkohunde afdelingen Døgntlf: 86 10 46 44 • www.jvhaps.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk


Alle har brug for nogen at holde i hånden Som medlem af LOS gør I en stor forskel for udsatte børn og voksne i Danmark. Som opholdssted kan I også selv få brug for en hånd – efter stormvejr, indbrud eller andre uheld. Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige professionelle behov. Vi sikrer jeres opholdssted og dækker også jeres beboeres private ting.

53232 01.19 CVR-nr: 78416114

Lad os tage hånd om det i dag – ring 70 15 85 85.


LOS’ Socialpris 2020

NU HAR DU CHANCEN FOR AT INDSTILLE EN VIRKSOMHED, AFDELING, ET PROJEKT ELLER EN ANSAT, SOM HAR VÆRET MED TIL AT FREMHÆVE VIRKSOMHEDEN SOM ET SÆRLIG FYRTÅRN. HVAD SKAL DU GØRE

• Udfyld indstillingsskemaet på vores hjemmeside los.dk/hvad-er-los/om-los/stoettefond-socialpris/ • Send skemaet til Mette Jensen på mje@los.dk • Dermed har den indstillede chancen for at vinde LOS’ Socialpris og 10.000 kr. • Indstillingsfrist 7. januar 2020

Profile for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS nr. 3 2019  

LOS' medlemsblad

Gi' LOS nr. 3 2019  

LOS' medlemsblad