Gi' LOS nr. 1 2021

Gi’ LOS

# 1 | 2021

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

AKUT PSYKISK SYGE BLIVER AFVIST

”

De siger det ligeud: vi har næsten ingen ledige senge”

Dobbeltdiagnoser forhindrer behandling Nyt projekt samler behandling af misbrug og psykiske ledelser.

VOLD OG TRUSLER I ARBEJDSLIVET Socialområdet er ubetinget den branche, der oftest rapporterer hændelser om fysisk vold eller trusler om vold.

INDHOLD

” UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk REDAKTION Anja Dhyrbye Kommunikationschef Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationskonsulent

Du er nødt til at kigge på begge dele. Hvis vi fjerner misbruget, men ikke kigger på den psykiatriske del, så er risikoen høj for, at borgeren begynder at misbruge, så snart de er væk fra tilbuddet igen. Og det giver jo ikke nogen mening,”

18

Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent DEADLINE NÆSTE NR. DEN 20.06.2021 Kontakt Anja Dhyrbye eller Poul-Louis Bøving Larsen FORSIDEFOTO Gua Studio ANNONCER OG PRISER Kontakt: pbl@los.dk Tlf: 92 82 38 87 LAYOUT Gua Studio TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket OPLAG 1300 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)

2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

PILOTPROJEKT GØR DOBBELTBEHANDLING MULIGT Innovativt pilotprojekt mellem Bostedet Viljen og Region Nord baner vejen for, at udredning og behandling af misbrug og psykiske lidelser kan ske samme sted.

38 #1 | 2021

DE FASTE 04 LEDER 36 RÅDGIVER

04

NØDRÅB FRA VIRKELIGHEDEN Vi er en branche med høj kvalitet, faglighed og professionalisme. Vi skal sige fra, når noget ikke er ok. Der er ikke plads til brodne kar.

16

DØGNINSTITUTIONER INDTAGER KEDELIG FØRSTEPLADS OM VOLD OG TRUSLER Døgninstitutioner indrapporterer flest hændelser med vold og trusler på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet sætter fokus på socialområdet.

22

DET HANDLER OM AT SE BAG OM MISBRUGET Børne- og Ungdomspsykiatrien er nær samarbejdspartner i projekt med Viljen og tager erfaringerne videre til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

07

LOS HENTER NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR HOS FRIVILLIGRÅDET Siden maj 2020 har LOS’ bestyrelse været helt inde i maskinrummet i organisationens drift og ledelse af sekretariatet. Nu er tiden kommet til at overdrage nøglerne til LOS’ nye direktør.

10

SOCIALPSYKIATRIEN SKAL ØVERST I BUNKEN Vi venter stadig på regeringens længe varslede 10-årige psykiatriplan. LOS vil skærpe fokus på de socialpsykiatriske udfordringer fra praksis.

ARBEJDSMILJØER

ATSOMRÅD FIRE VIGTIGE INDS

25

FIRE RÅD TIL FOREBYGGELSE AF VOLDSOM ADFÆRD Socialt Udviklingscenter SUS deler ud af erfaringer fra projektet “Vold som Udtryksform”.

-HJØRNET

38 KURSER OG

ARRANGEMENTER

42 UDEFRA OG IND 47 ANNONCER

27

FOKUSOMRÅDER TIL ET MERE SIKKERT FYSISK OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøekspert deler fire erfaringer fra praksis

28

AKUT PSYKISK SYGE BORGERE BLIVER AFVIST Nyeste medlemsundersøgelse afslører en presset akutpsykiatri, der afviser borgere med begrundelsen om manglende sengepladser.

32

FRILUFTSAKTIVITETER RUMMER OVERSETE ERFARINGER Nyt outdoorprojekt udvikler metoder til, at unge borgere på sociale tilbud sammen med lokale foreninger kan få oplevelser i naturen.

14

KOM IGEN, NÅR DU IKKE LÆNGERE ER MISBRUGER Bedre Psykiatri og Psykiatrisk Selskab er enige; udredning og behandling af misbrug og psykiske lidelser skal ske samme sted.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

3

LEDER | NØDRÅB FRA VIRKELIGHEDEN

NØDRÅB FRA VIRKELIGHEDEN Vi har et helt særligt ansvar. Hver eneste dag har I som ledere og ansatte i sociale tilbud ansvaret for nogle af samfundets mest sårbare og udsatte borgere. Et ansvar som I forvalter med både ydmyghed og seriøsitet. Og et ansvar, som er krævende og uden tvivl fortjener anerkendelse. Men desværre oplever vi ofte, at vi frem for anerkendelse bliver mødt med mistro og kritik.

Vi er blevet vant til det. Artikler og tv-programmer, der med effektfulde virkemidler, forargelse og drama sætter spot på vores branche. At vi er blevet vant til det, gør det ikke mindre hårdt. Det belaster ansatte, og det belaster borgerne.

Men modstanden udefra må ikke afholde os fra at se indad i branchen og fortsætte arbejdet med kvalitetssikring og faglig udvikling. Uanset hvor usaglig modstanden er.

Vi skal som branche kendetegnes af, hvordan vi håndterer kritik og modstand. Journalisterne er dygtige til at fremstille vores branche i et negativt lys, selvom virkeligheden ofte er langt mere kompleks. TV2-udsendelsen ”Nødråb fra Børnehjemmet”, som mange af jer måske har set, er et godt eksempel på det. Det har vi i LOS sagt meget om, og I medlemmer skal vide, at er der noget, vi arbejder på benhårdt i sekretariatet, så er det at håndtere alle disse journalisthenvendelser og forsøge at kommunikere hele billedet.

SIG FRA OVER FOR BRODNE KAR Når historierne bliver så dramatisk fremstillet, som tilfældet er, så har man en tendens til at ryste på hovedet og afvise alt.

Vi rykker sammen. Og det er godt. Men vi må ikke begå den samme fejl som journalister og politikere og kun se sagen fra

4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

NØDRÅB FRA VIRKELIGHEDEN | LEDER

én side. Vi må se ind bag alle de dramatiske lag og finde de virkelige nødråb. For bag enhver historie, hvor en pårørende eller en borger står frem med kritik i pressen, gemmer der sig en ulykkelig historie – uanset om borgeren har ret i kritikken.

Bag enhver magtanvendelse, der udstilles i pressen, gemmer der sig en ulykkelig historie – uanset om magtanvendelsen i situationen var berettiget eller ej. Men vi skal også være klar til at erkende, at nogle gange, ja, så er der også et brodent kar bag et nødråb eller en kritisk historie i pressen. Det kan være en ansat, en leder eller et tilbud. I de tilfælde, hvor det handler om brodne kar, så er vi alle i vores fælles interesse nødt til at tage markant klart afstand. LOS’ medlemmer skal kendes for kvalitet, professionalisme og høj faglighed. Det er det, vi lever af. Det er vores berettigelse. Derfor skal vi også sige fra, når der foregår ting i vores branche, som ikke er ok. Vi har faktisk pligt til det. Det er ikke ukollegialt. Tværtimod. Det er den eneste måde, vi kan få fokus på, hvad vi står for, når vi taler om kvalitet og høj faglighed.

VI BESVARER NØDRÅBET Vi skal blive ved med at holde fokus på borgeren og kvaliteten for den enkelte borger. Virkelighedens nødråb er et råb om hjælp til at håndtere de svære livsbetingelser, som udsatte og psykisk sårbare borgere lever med. Og det nødråb hører vi – og

reagerer på – hver eneste dag i de sociale tilbud. Hver eneste dag arbejder ansatte og ledere på at skabe de tætte meningsfulde relationer til borgerne. Det kan være konfliktfyldt både i forhold til borgeren, der på grund af en måske barsk fortid eller psykisk sygdom møder personalet med modstand. Og det kan være konfliktfyldt i forhold til omverdenen. Læs blot artiklerne om psykiatrien i dette nummer. Mange sociale tilbud oplever jo at stå med ansvaret for borgere, der burde være i psykiatrisk behandling.

Så er det fuldt forståeligt, at man kan blive træt og opgivende, når det arbejde ikke bliver anerkendt, men i stedet bliver mistænkeliggjort af omverdenen. Men det er her, at vi er de professionelle. Det er her, at vi fortsætter. Og det er også her, at vi tør se indad, og tør tage klart afstand fra brodne kar blandt kolleger eller tilbud. Vi skal bruge modstanden til at blive endnu bedre. For det jo også det, der grundlæggende driver os. At lytte til hverdagens nødråb fra virkeligheden og blive endnu bedre til at besvare det, så borgerne udvikler sig i en tryg og meningsfuld hverdag.

Med venlig hilsen Susan Knage Møller Bestyrelsesformand

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

5

Foto : Camilla Hey

NY DIREKTØR I LOS / MADS ROKE CLAUSEN

AF Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationskonsulent LOS

LOS’ BESTYRELSE OVERDRAGER NØGLERNE TIL MADS ROKE CLAUSEN 6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

NY DIREKTØR I LOS / MADS ROKE CLAUSEN

Det bliver den 52-årige Mads Roke Clausen, som 1. maj 2021 sætter sig i direktørstolen i Danmarks største brancheorganisation for sociale tilbud, LOS. Siden maj 2020 har LOS’ bestyrelse været helt inde i maskinrummet i organisationens drift og ledelsen af sekretariatet. Det har både været lærerigt og berigende, men nu er tiden kommet til at overrække nøglerne til Mads Roke Clausen. Mads er en garvet leder med direktørerfaring fra bl.a. Mødrehjælpen, forskellige sociale projekter og tre år som formand for Frivilligrådet.

Bestyrelsen kan efter knap 12 måneder tage en velfortjent pause fra ledelsen af sekretariatet og driften af organisationen. Efter en længere proces med at finde den helt rigtige direktør, er der blevet arbejdet på at skabe en ledelsesstruktur, som afspejler den virkelighed og de behov, som eksisterer i dag. Sekretariatscheffunktionen er blevet nedlagt, og LOS’ nye direktør skal fremadrettet varetage ledelsen af sekretariatet og tegne organisationen indadtil i forhold til medlemmerne.

KOMMENDE DIREKTØR ER IKKE ET UBESKREVET BLAD PÅ SOCIALOMRÅDET Mads Roke Clausen er ikke et ubeskrevet blad indenfor socialområdet, men har stor erfaring fra sin direktørstilling i Mødrehjælpen og som formand for Frivilligrådet, hvor Mads har rådgivet Socialministeren og Folketinget om at løse samfundets socialpolitiske udfordringer. Mads brænder for at videreudvikle en dynamisk organisation, som afspejler de behov, medlemmerne besidder, og betingelser for, at LOS’ medlemmer kan fortsætte med at påtage sig et stort socialt ansvar og levere fagligt stærke løsninger af høj kvalitet.

Om valget af Mads Roke Clausen siger bestyrelsesformand for LOS, Susan Knage Møller: ”I LOS’ strategi ”fremdrift med socialt ansvar” står det skrevet i sten, at LOS vil være branchens samlende organisation for det specialiserede socialområde. For det er i fællesskabet med den fælles stemme, at vi kan øve størst mulig indflydelse på de ikke-offentlige sociale tilbuds driftsvilkår og for mennesker i udsatte og sårbare positioner. Med Mads Roke Clausen på direktørposten får vi en leder for organisationen med massiv ledelseserfaring, organisatorisk indsigt og indgående kendskab til socialområdet, som vil være i stand til at skabe sammenhængskraft og udvikling i organisationen.”

NU KOMMER DET SOCIALE ARBEJDE IGEN TÆTTERE PÅ Mads Roke Clausen udtaler sig i den forbindelse om sin nye stilling som direktør i LOS: ”Jeg har i hele mit arbejdsliv været optaget af, hvordan man som samfund i fællesskab kan løse velfærdsudfordringerne på tværs af sektorer. Både i min tid som direktør i Mødrehjælpen og senest nu som formand for Frivilligrådet. De specialiserede ikke-offentlige sociale tilbud har en helt central funktion i vores velfærdssamfund, og jeg glæder mig meget til at møde de mange dedikerede medlemmer og igen at komme helt tæt på det sociale arbejde. Jeg ser et enormt potentiale i, at medlemmerne i LOS kan gå forrest i arbejdet med at skabe nytænkende tilbud og løsninger til borgere i udsatte og sårbare positioner. LOS er en organisation med et klart værdigrundlag og lang historik, som jeg ser frem til at blive en del af.”

OM MADS ROKE CLAUSEN: PhD Fellow, RUC, London School of Economics, formand, Frivilligrådet, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden, Liljeborgfonden.

Mads Roke Clausen er sidden 1. februar 2018 formand for Frivilligrådet samt PhD Fellow på Roskilde Universitet. Han er tidligere direktør for Fonden Mødrehjælpen. Før det, var han ansat i Arbejdsministeriet (1998-02). Han har desuden været ansat i Socialministeriet (1995-96), hvor han bidrog til Betænkning om Frivilligt Socialt Arbejde hos Terkel Andersen-udvalget.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

7

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

SOCIALPSYKIATRIEN 8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

En socialpsykiatri i krydspres De sociale tilbud håndterer et stigende antal mere komplekse borgere med misbrugsproblemer og flere retspsykiatriske patienter. Vold og trusler om vold er hverdagskost på mange sociale tilbud, og det er på tide, vi taler åbent om og ændrer på de uacceptable arbejdsvilkår for socialpsykiatriens tilbud og ansatte.

Socialpsykiatrien står i et krydspres, hvor de visiterede borgeres kompleksitetsgrad er tiltagende, Dertil kommer generelle nedskæringer på området, en generel stigning i antallet af psykiatriske patienter, ændringer i behandlingspsykiatriens kapacitet og til tider problematiske sektorovergange mellem behandlings- og socialpsykiatri. Selvom udfordringerne i socialpsykiatrien fra politisk hold er under radaren, lader det til, at visionerne ikke står mål med handlingerne.

I 2016 vedtog regeringen fx en handlingsplan til at imødekomme vold og trusler på botilbud på en større skala. Af de 400 mio. der blev afsat, er kun lidt under en tredjedel af midlerne anvendt til generel forebyggelse af vold på botilbud, hvorimod langt størstedelen af midlerne blev anvendt til at oprette og drifte 150 specielle psykiatriske pladser for personer med svære psykiske lidelser og udadreagerende og uforudsigelig adfærd.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

9

Foto: Christoffer Regild

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

Af Anja Kold Dhyrbye Kommunikationschef, LOS

10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

LOS KRÆVER POLITISK HANDLING VI SKAL FOKUSERE PÅ DE BAGVEDLIGGENDE ÅRSAGER Der har i de seneste år været et stigende fokus på vold og trusler mod personalet på socialpsykiatriske botilbud.

Medierne beretter om et arbejdsmiljø præget af en truende og voldsom hverdag for både beboere og ansatte. Ikke mindst er debatten intensiveret ved årsskiftet, da der blev begået et drab mod en socialpædagog på et bosted. Dette var det 9. drab på blot syv år på ansatte på socialpsykiatriske botilbud.

I LOS er problematikken med et udsat arbejdsmiljø desværre et alt for velkendt fænomen blandt medlemmerne.

Men selvom alle fra berørte organisationer, fagforeninger over medier til offentlige myndigheder generelt anerkender problemet med vold og trusler på socialpsykiatriske til-

bud, findes der i dag ikke tal på, om vold og trusler overfor personalet på sociale tilbud er tiltagende. Som det er i dag, er der ikke nogen, som systematisk holder øje med udviklingen på området som helhed.

“De mennesker, som både bor og arbejder på socialpsykiatriske sociale tilbud, befinder sig i en sårbar og udsat position. Når det er almindelig kendt, at selvsamme mennesker udsættes for vold og trusler, er vi som samfund forpligtet til både at forebygge, forhindre og gribe ind. En del af dette er at overvåge udviklingen og indsamle data, så der kan udarbejde en overvågning med afsæt i praksis, der nedbringer antallet af vold og traumatiske hændelser. ”Når vi hører om vold og trusler på sociale tilbud, er det et symptom på et bagvedliggende problem. Og det nytter ikke ensidigt at fokusere på at symptombehandle. Vi kan ikke nedbringe

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

11

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

antallet af vold og trusler på de sociale tilbud, hvis ikke vi behandler årsagen, og den er mangetydig,” fortæller politisk – og strategisk chef i LOS Laust Westtoft.

NATIONAL HANDLEPLAN Regeringen har længe barslet med en 10-årige national handlingsplan for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen konkrete meldinger om, hvornår den forventes klar. Indtil videre er udspillet, at Den nationale handlingsplan vil indeholde i alt seks indsatsområder.

Udover tidlige og lettilgængelige indsatser er der blandt andet fokus på bedre anvendelse af personale og ressourcerne i psykiatrien, højere kvalitet i behandlingen til de allermest syge patienter i psykiatrien, styrket kvalitet og kompetencer i socialpsykiatrien, bedre sammenhæng i behandlingen, styrket samarbejde mellem politi og psykiatri samt mere forskning. LOS hilser den nationale handlingsplan velkommen, men organisationen savner fokus på socialpsykiatrien som helhed. ”Som planen foreligger nu, er der for så vidt ikke noget her, vi kan være uenige i.

Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har brug for at opprioritere psykiatrien generelt, ikke mindst så alle med en psykisk lidelse eller misbrug kan modtage rettidig kvalificeret behandling. Psykiatrien og somatikken skal anerkendes side om side som en sundhedsfaglig prioritering, så vi får lighed i sundhed.” Laust Westtoft understreger dog, at LOS har et særligt fokus: ”Som brancheorganisation må vi konstatere, at socialpsykiatrien er og bliver en af vores største udfordringer. Vi kan ikke kalde den overset, for der tales meget om den, men det er tid til, at der handles politisk på de uacceptable vilkår, der presser de sociale tilbud.”

PSYKIATRILØFTET OG LOS’ INDSATSOMRÅDER LOS arbejder på flere planer med at påvirke den nationale handlingsplan. Som et led i dette har organisationen netop tilsluttet sig ”Psykiatriløftet”, hvor 45 organisatio-

12 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

ner og foreninger, der repræsenterer arbejdsgivere, personalegrupper, patienter, brugere og pårørende inden for psykiatrien, samarbejder om en ambitiøs national 10-årig psykiatriplan, med det helt centrale formål at forbedre livet for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom og deres pårørende. Der er i fællesskab udarbejdet 8 forslag til, hvad en 10-årig psykiatriplan bør adressere. ”Når vi tilslutter os det stærke fællesskab med de vigtigste aktører på området, bliver vores indflydelse større og muligheden for at sætte et aftryk på psykiatripolitikken forøget,” fortæller Laust Westtoft. ”Det er samtidig vigtigt at bringe de konkrete dagsordener fra virkeligheden til forhandlingsbordet, som er de udfordringer, vores medlemmer oplever i praksis. Det er nogle af disse områder, vi berører i dette tema bl.a. misbrug og dobbeltbehandling og akutpsykiatri.”

Men LOS har også fokus på at samle ansvaret for indsatsen om borgerens sundhed og liv ét sted. ”Som det er i dag, bliver borgerne kastebold både imellem region og kommune, behandlings, distrikts- og socialpsykiatri, somatiske sundhedsproblemer og indsatser i forhold til fx beskæftigelse, uddannelse, bolig m.m.,” fortæller Laust Westtoft. Socialstyrelsen har i 2019 foretaget en kortlægning af socialpsykiatrien, hvor bl.a. LOS deltager i følgegruppen. Kortlægningen viser bl.a., at kun 40 procent af kommunerne arbejder med tidlige og målrettede indsatser, og 50 procent har ikke fokus på målrettede indsatser i botilbud. Samarbejdet med kommunerne er også noget af det, som LOS kommer til at stille skarpt på. ”Høj faglighed i visitation, skærpet målgruppeafgrænsning samt tidlig og rettidig indsats bliver temaer vi i fællesskab med kommunerne må tage fat på.” ”Det er en ambitiøs dagsorden, LOS arbejder ud fra, men fokus på socialpsykiatrien og drifts- og rammevilkår herfor er afgørende for, at vi kan skabe den bedst mulige kvalitet på området og løfte de komplekse opgaver, der omhandler nogle af samfundets mest udsatte og sårbare borgere,” afslutter Laust Westtoft.

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

PSYKIATRILØFTET 8 psykiatriløft til den nationale 10-årige psykiatrihandlingsplan

8 INDSATSOMRÅDER: 1. Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende indsats

2. Løft behandlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt

3. Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling

4. Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer

5. Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom

6. Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom

7. Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats

8. Løft mulighederne for psykiatrisk forskning

Følgende organisationer og foreninger er afsendere på PsykiatriLøftet: PsykiatriAlliancen bestående af ADHD-foreningen, Angstforeningen, Bedre Psykiatri, BUPDK – Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Borderlinenetværket, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske psykiateres og Børneog Ungdomspsykiateres Organisation (DPBO), DepressionsForeningen, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, FOA, Foreningen af Yngre Psykiatere, Foreningen Død i Psykiatrien, Fountain House, ISPSDK, Landsforeningen Autisme, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen Spor, Livslinien, Lægeforeningen, OCD-foreningen, Outsideren, Peer-Netværket Danmark, Psykiatrifonden, SIND, SIND Ungdom, Skizofreniforeningen, Socialpædagogerne og Socialt Lederforum, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Andre organisationer og foreninger, der også er afsendere på PsykiatriLøftet Danske Regioner, Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), Foreningen for børn med angst, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Overlægeforeningen, Selveje Danmark og Yngre Læger.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

13

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

KOM IGEN NÅR DU IKKE LÆNGERE ER MISBRUGER

Af journalist Niels Svanborg

14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

Misbrug skal udredes og behandles som en psykisk lidelse. Og ansvaret skal ligge i regionerne. Det er holdningen hos flere centrale aktører i psykiatrien, der reagerer på, at mennesker med brug for psykiatrisk behandling bliver afvist på grund af misbrug af alkohol eller stoffer på trods af, at både organisationer og psykiatrien har påpeget problemet i årevis.

”Kom igen når du ikke længere er misbruger.” Med den besked må mennesker med psykiske lidelser forlade psykiatrisk afdeling uden mulighed for behandling. Årsagen er ikke, at de ikke har brug for behandlingen, men at de lider af et misbrug af alkohol eller stoffer.

Da organisationen Bedre Psykiatri sidste år spurgte pårørende til mennesker med både psykiske lidelser og misbrug, svarede halvdelen af undersøgelsens 400 deltagere, at de havde oplevet, at deres syge pårørende var blevet afvist i psykiatrien.

Samme oplevelse har flere af medlemmerne hos LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud, når de søger psykiatrisk behandling til borgere med psykiske lidelser. ”Det stiller både borgere og personalet på et botilbud i en urimelig situation, når de bliver afvist på grund af borgerens misbrug. Når vi ved, at misbruget for en stor del har en direkte sammenhæng med de psykiske lidelser, så skal det være muligt at få en koordineret behandling. Alternativet er, at man efterlader personalet med ansvaret for en borger, der vil blive tiltagende dårlig,” siger Laust Westtoft, der er strategisk og politisk chef i LOS.

EN MEGET SÅRBAR GRUPPE - HOS BEDRE PSYKIATRI HAR MAN SAMME OPLEVELSE AF PROBLEMATIKKEN. ”Det er en meget sårbar gruppe, der får meget dårlig hjælp. Det er nogle af de mest sårbare i psykiatrien. Vi oplever det meget tydeligt i vores rådgivning, hvor de pårørende henvender sig.

Deres pårørende bliver afvist i psykiatrien, hvis de er berusede eller påvirkede. Samtidig oplever de, at det er umuligt at

komme i gang med at blive afvænnet, før der bliver taget hul på at få behandlet den psykiske sygdom. Fordi beruselsen og stofferne er egentlig selvmedicinering,” siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Ifølge Bedre Psykiatris undersøgelse oplever mindre end hver femte pårørende, at behandlerne i psykiatrien tager højde for den syges misbrug, og kun hver femte har oplevet, at der har været kontakt mellem psykiatrien og kommunens misbrugscenter. ”Det er en ret stor gruppe af borgere, der har nogle meget dårlige liv og som dør mange år før os andre. Det kunne gøre en stor forskel i deres trivsel, at man kunne give dem denne dobbeltindsats og ikke har det som betingelse, at man skal være ædru, før man kan få behandling,” siger Jane Alrø Sørensen.

BLIVER AFVIST NÅR PSYKOSEN KLINGER AF Men det er ikke kun blandt de sociale tilbud og pårørende, man ser et behov for handling, når det gælder dobbeltdiagnoserne. Gitte Ahle, der er speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, ser det som et af de mest alvorlige problemer i det, hun kalder ”den lidende psykiatri”. ”Det er ikke kun dobbeltdiagnoserne, der er et problem. Det handler også om de mennesker, der ”kun” har et misbrug. Vi ved ikke, hvad der er hønen, og hvad der er ægget. Det er et stort problem, at så snart man kommer ind i en psykiatrisk skadestue og fortæller, at man ryger hash eller har taget kokain og er psykotisk, så bliver man afvist i det øjeblik, psykosen er klinget af, fordi så skal man have behandlet sit misbrug, før man kan få udredt, om man har en grundlæggende psykoselidelse,” siger Gitte Ahle.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

15

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

Hun ser gruppen af patienter med dobbeltdiagnoser som en af de mest udfordrede i psykiatrien. ”De har en lidelse i det organ, som de skal bruge til at søge hjælp med, altså hjernen. Har man ondt i knæet, så kan man planlægge, at nu vil man gerne have opereret sit knæ. Det kan disse mennesker ikke. De fleste har problemer med deres kognition og problemer med f.eks at møde til rette tid og sted, og så byder vi dem, at de skal møde flere forskellige steder. Og at de selv skal koordinere den indsats, de skal have for deres alvorlige lidelse,” siger Gitte Ahle, der mener, at misbrug skal betragtes som en psykiatrisk lidelse.

MISBRUG ER EN PSYKISK LIDELSE ”Misbrug er en psykiatrisk lidelse. Det står i WHOs ICD-10 diagnostiske kriterier under ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Det hører under psykiatrien. Det har desværre bare været opfattelsen, at misbrug er noget, folk selv vælger. De kan bare lade være. Men der er ingen tvivl om, at har du en grundlæggende anden psykiatrisk sygdom, der begynder med en uro eller påtrængende stemmer, så finder en del ud af, at man kan få ro ved at ryge hash. Derfor kan vi ikke vide, om disse mennesker faktisk har haft en grundlæggende psykoselidelse og selvmedicineret sig, eller om det er hashen, der har forårsaget, at man har udviklet psykosen.

Rigtig mange af dem, der har et misbrug, har en underliggende psykoselidelse eller disposition i forvejen. Så misbruget skubber til, at den udvikler sig. Af dem, der misbruger alkohol, har halvdelen en psykisk lidelse. Og 75 procent af dem med stofmisbrug har en psykisk lidelse,” forklarer Gitte Ahle, der mener, at udredning og behandling af misbrug og psykiske lidelser skal ske samme sted.

SVÆRT AT NAVIGERE MELLEM FLERE INSTANSER ”Den helt store udfordring er, at misbrugsbehandlingen foregår kommunalt og den psykiatriske behandling regionalt, og den manglende koordinering gør, at det er meget vanskeligt for denne gruppe at navigere i det. Der er ingen tvivl om, at for mennesker med dobbeltdiagnoser vil det være en stor for-

16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

bedring, hvis man samler behandlingen af dobbeltdiagnosticerede i regionerne, hvor man kan lave specialafdelinger med integreret behandling af misbrug og psykiske lidelser samme sted. Så det er ikke nok bare at samle det under Regionen, hvis det stadig er to instanser,” siger Jane Alrø Sørensen.

ÉT STED FOR UDREDNING OG BEHANDLING Gitte Ahle ser en løsning i, at Regionen står for udredning og behandling, mens de kommunale tilbud kan tage over og fortsætte behandlingen i de kommunale tilbud. På samme måde, som hjemmeplejen og rehabilitering er en kommunal opgave efter somatisk sygdom. ”Alle psykiatriske tilstande bliver udredt i psykiatrien, og de sværeste bliver behandlet i psykiatrien. På samme måde bør al udredning - uanset om det handler om misbrug eller en dobbeltdiagnose - foretages af en speciallæge i psykiatri. Og hvis man så finder ud af, at der ikke er tale om dobbeltdiagnose, men udelukkende en afhængighedsproblematik, så skal man kunne tilbyde, at behandlingen fortsætter i Regionen eller den kommunale sektor afhængigt af sværhedsgrad,” siger Gitte Ahle, der ser problemet som stigende. ”Vi ser en stigning i misbrug hos patienterne i psykiatrien, især de centralstimulerende stoffer. Det gør, at der kommer mere uro og vold. Vi ser på akutafdelinger, at der er mange, der har et misbrug. Og det samme ser vi i retspsykiatrien. Derfor er det helt afgørende, at vi får taget fat i dette problem, der har eksisteret i årevis. Det er jo ikke nyt. Og derfor forventer vi, at det bliver en del af den kommende 10-års plan for psykiatrien,” siger Gitte Ahle.

LOS BAKKER OP OM MERE KOORDINERET LØSNING ”Vi har i LOS påpeget denne problematik i årevis. Og vi ser, at det er et stigende problem både i psykiatrien og i socialpsykiatrien. Derfor skal vi finde en løsning. Vi bakker op om at samle behandlingen, og vi bakker op om en langt mere koordineret indsats. Vi vil virkelig kunne flytte noget for borgerne,” siger Laust Westtoft. 

Så du kan koncentrere dig om det der er

VIGTIGST

Socialpædagogisk fagsystem GDPR Compliant Kartotek Journal Opgavestyring, mrshjul Mødeplan, timeregnskab og arbejdstidsregler Ledige- og byttevagter

over over

380

Institutioner

mere end mere end

10000

Brugere

Kvalitetsmodel Fillagrinn Adgangsopsætninn Skemaopbygning og evalueringsskemaer Efektmmling og progressionsmmlinn Gratis telefonsupport

Pris fra kun

504 kr

pr mdr ekskl moms

Videomanualer Medi inhmndterinn

info@planner4you.dk

Internt beskedsystem

www.planner4you.dk

Kalender og pmmindelser

Engelsholmvej 33n

Løbende ba ku(

DK-8940 Randers SV

Online løsning, platformsuafhængiC

Tlf: +45 88 13 81 20

... Og meget mere

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

Af Poul-Louis Bøving Larsen kommunikationsmedarbejder, LOS

Ejer og leder af Viljen er socialpædagog Johan Larsen Målgrupper: Viljen har 7 pladser for børn og unge med misbrugsproblematikker, psykiske sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige udfordringer Personalets faglighed: Viljen har 15 ansatte fra mange forskellige faggrupper bl.a.: Socialpædagog, socialrådgiver, misbrugsbehandler, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, skolelærer, sociolog og en kandidatuddannet med speciale inden for socialt udsatte.

Den faglige tilgang: Faglig nysgerrighed og sparring på tværs af faggrupper er noget, der bliver vægtet højt. Desuden har Viljen en privat praktiserende psykiater og en læge tilknyttet, som løbende kommer i huset.

18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

PILOTPROJEKT GØR DOBBELTBEHANDLING MULIG Det nyopstartede bordsted Viljen har etableret et samarbejde med Aalborg Børn- og Ungepsykiatrien i Region Nordjylland. Det har givet helt nye muligheder for at behandle misbrug og psykiatri på samme tid.

Psykiske lidelser og misbrug følges ofte ad. I løbet af 15 års arbejde som socialpædagog i det kommunale, blandt andet på et forsorgshjem, var Johan Larsen ofte vidne til, hvordan borgerne ikke kunne få hjælp i psykiatrien, hvis de samtidig havde et misbrug. Den manglende opbakning fra psykiatrien gjorde arbejdet med misbrugere svært. ”Du er nødt til at kigge på begge dele. Hvis vi fjerner misbruget, men ikke kigger på den psykiatriske del, så er risikoen høj for, at borgeren begynder at misbruge, så snart de er væk fra tilbuddet igen. Og det giver jo ikke nogen mening,” siger Johan.

Johan oplevede, at misbrugerne på forsorgshjemmet blev flere og flere, og at de blev yngre og yngre. Det har været en af drivkræfterne i Johans ønske om at starte Viljen. Han ønskede at se, om det var muligt at starte et tilbud op, som kan få fat i de unge, inden de ender ud i hjemløshed.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

19

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

”

Samarbejdet med Børn- og Ungepsykiatrisk har fokus på den tidlige opsporing af symptomer, som kræver en udredning, samt behandling af dobbeltdiagnosepatienter. ”På den måde sikrer vi rent fagligt den mest hensigtsmæssige behandling, socialpædagogisk og psykiatrisk. Hvis der er en diagnose, der ikke er udredt, så hjælper de til der,” fortæller Johan.

FIK KONTAKT MED DEN RETTE PERSON PÅ DET RETTE TIDSPUNKT Da Johan åbnede Viljen for unge under 18 år i starten af 2020, kontaktede han Børn- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland med henblik på at etablere et samarbejde om at give borgerne den nødvendige dobbeltbehandling. ”Og der fik vi så fat på den rigtige person på det rigtige tidspunkt.” siger Johan.

SAMARBEJDET SIKRER DEN RETTE BEHANDLING Når de unge flytter ind hos Viljen, bliver de automatisk tilknyttet Børn- og Ungepsykiatrien i Region Nordjylland, som er med til at sikre en kontakt til den medicinske opfølgning på de børn og unge, som allerede er i gang med en ambulant behandling. Det er fx hensigtsmæssigt, hvis de kommer fra en anden kommune eller region.

Det viste sig nemlig, at den ledende overlæge, Linda Bramsen, også så et stort potentiale i et samarbejde. Johan blev inviteret til et møde, hvor Viljen blev tilbudt at komme med i et pilotprojekt. Et pilotprojekt omhandlende børn, der er anbragt på grund af misbrug af euforiserende stoffer eller andre psykoaktive stoffer, og hvor der er tale om en anbringelse med et ønske om misbrugsbehandling.

”Fordelen er, at vi får faglig sparring, og så får vi en afklaring på, hvilken indsats der skal ydes i forhold til den enkelte borger,” siger Johan og fortsætter: ”Linda Bramsen ved, hvem de unge skal tale med – om det er hende, fx ADHD-ambulatoriet eller en helt tredje.”

20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

Som en del af pilotprojektet er der desuden faglige oplæg et par gange om året fra Børn- og Ungepsykiatrien.” Her kan Viljen

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

også byde ind, om vi ønsker oplæg omkring borderline eller ADHD, eller hvad vi nu har at gøre med i det daglige. Børnog Ungepsykiatrien har eksperter på de forskellige områder,” uddyber Johan.

STRUKTUR SKABER STABIL HVERDAG Viljen har en helt fast struktur for de unge, når de ankommer.

Fra dag ét starter de unge misbrugsbehandlingen. Viljen har deres egen misbrugsbehandler i huset, der tager udgangspunkt i kognitiv terapi med fokus på misbruget og de problematikker, der følger med. Og der er både gruppeterapi og individuelle samtaler. Personalet på Viljen er sammensat med en bred faglighed og lægger masser af kræfter i hurtigt at skabe stærke relationer og lære de unge godt at kende. Samtidig er der fokus på struktur i hverdagen. Hver enkelt ung får et skema og en plan for fremtiden. Som Johan siger: ”Vi bruger meget tid på at få dem screenet – i forhold til rusmiddelbelastning og psykiske vanskeligheder, vi går det hele igennem og finder ud af, hvem er det, vi har med at gøre? Så tilpasser vi vores tilgang derefter.”

VIGTIGHEDEN AF ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Selvom Viljen kun har eksisteret i et år, er der allerede gode resultater blandt de unge. Under opholdet på Viljen er alle unge blevet stoffri, og de har været igennem udredning i psyki-

atrien og fået behandling. Dertil er alle de unge startet i skole igen (nogle har været væk fra skolen i to-tre år inden da), én har fået fritidsjob og to er flyttet i egen lejlighed, efter at de er fyldt 18 år.

Der er indtil videre ingen slutdato på pilotprojektet med Aalborg Børn- og Ungepsykiatri, som ifølge Johan er en stor succes indtil videre. ”Ren socialpædagogik kan ikke stå alene med opgaven. Det er der, det er vigtigt at have et tværfagligt samarbejde – også med psykiatrien, PPR, skoler og det hele. Det handler om at skabe de bedste rammer for de her børn, så vi kan hjælpe dem videre i deres liv”, siger Johan. 

Kort og godt om samarbejdet med Børn- og Ungdomspsykiatrien I praksis foregår samarbejdet med Børn- og Ungepsykiatrien således, at Linda Bramsen kommer ud til Viljen fast to gange om måneden. Hun har samtaler med de unge, og hun gennemgår behandlingsindsatserne med personalet, hvor det bliver afklaret, hvad psykiatriens rolle er i forhold til den enkelte borger.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

21

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

DET HANDLER OM AT SE BAG OM MISBRUGET LOS har spurgt Linda Hardisty Bramsen, ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, om samarbejdet med Viljen og hendes syn på misbrugs- og psykiatrisk behandling.

HVAD ER DIN ROLLE I PROJEKTET MED VILJEN? Min opgave er at få de unge screenet for mulig psykiatriske vanskeligheder som udviklingsforstyrrelse (ADHD eller autisme) eller anden psykisk sygdom som depression. Dette er særligt vigtigt, hvis de ikke i forvejen er kendt i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Hvis de allerede er udredt, og måske er i et behandlingsforløb i en anden region, kan min opgave mere være at afgøre, om de skal ses hurtigt, eller om de kan vente nogle uger. Jeg kan også henvise direkte ind til den rette behandler og ambulatorium. Det er ikke sikkert, at man får en tid hurtigere end andre. Men der er en sikkerhed for, at man bliver set, selvom man har et misbrug.

Aftalen er, at jeg kommer to timer om måneden til en behandlingskonference, og to timer om måneden taler jeg med unge, som ikke har et forløb hos os i psykiatrien.

HVAD BETYDER SAMARBEJDET FOR JER? Jeg får stor viden om, hvilke udfordringer man står med i kommunerne eller på bostederne. Jeg mener, det er enormt vigtigt, at vi kan se på de borgere, der ikke tidligere er udredt, om der er noget, som mangler at blive udredt. Som formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er det også noget af den erfaring, jeg tager med ind i fælles arbejde på vores 10-årsplan for psykiatri. Hidtil har vi tværsektorielt måske haft svært ved at få aftalt, hvem der har hvilken opgave, når børn og unge har et så bekymrende misbrug, at der er brug for en kommunal indsats.

Vi kan se dette langt ned i alder, også ved børn i 10-årsalderen. Dermed er det blevet en overset gruppe, som er udsatte og i risiko. Vi finder ikke dem, der måske starter som en form for selvmedicinering. Det er det, det handler om: Vi ved, der er en overrepræsentation af unge med ADHD, andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske sygdomme. Vi skal finde dem.

22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

Næste skridt i pilotprojektet er, at vi er ved at afdække, hvordan vi registrerer resultaterne. Hvilke psykometriske redskaber vi skal bruge.

MANGE OPHOLDSSTEDER FOR MISBRUGERE HAR MANGLENDE ELLER BEGRÆNSET MULIGHED FOR AT BEHANDLE PSYKIATRISKE LIDELSER SAMTIDIG MED MISBRUGSBEHANDLINGEN. HVORDAN SER DU PÅ DEN UDFORDRING? Jeg har altid undret mig over, at man kan dele et menneske op i handlinger og i sygdom: Vi er hele mennesker. Det handler om at se bagom, hvad er det, misbruget er et udtryk for? Og det kalder på et tværsektorielt samarbejde om opgaven, og der har vi hver især spidskompetencer.

Vi skal gå sammen om opgaven og ikke arbejde ud fra, at den ene skal gøre noget, før den anden gør noget, for det hjælper ikke. Jeg tror, at behandlingspsykiatrien kan være bange for at skulle overtage hele opgaven, hvis de går ind i det. Men det er jo ikke det, der er realiteten. Realiteten er, at vi er det understøttende element, så man kan lave sit miljøarbejde ude i dagligdagen med borgerne. Min opgave er ikke at behandle selve misbruget, det gør de godt på Viljen, hvor de har en misbrugsbehandler. Min opgave ligger i at støtte dem i at få afdækket, om der er noget andet, de også skal være opmærksomme på.

Kun i meget sjældne tilfælde er der behov for medicin, når der er tale om misbrug ved de yngste borgere. Ved de lidt ældre unge, kan det være nødvendigt at bidrage med medicin i en kort overgang, men resten af misbrugsbehandling ligger ved indsatsen på Viljen.

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

Af Poul-Louis Bøving Larsen kommunikationsmedarbejder, LOS

Linda Hardisty Bramsen

HAR DU GODE RÅD TIL, HVAD ANDRE SOCIALE TILBUD KAN GØRE? Det handler om at finde ud af, hvad er det for en behandling, man vil give? Hvad er det for en målgruppe, man har, og hvordan tænker man, at man selv som bosted kan bidrage? Målet på Viljen er, at borgerne ikke skal blive indlagt. Så det betyder, at bostedet kommer til at stå med en større del af behandlingen, end andre steder måske vil gøre. Fordi de føler, at de kan stå distancen. For andre tilbud kan det måske være enormt skræmmende. Men det giver god mening for den unge, for det er ikke hensigtsmæssigt at blive kastet frem og tilbage.

Når noget skal starte op på denne måde, er det tit personafhængigt og svært at lave en opskrift på. Et samarbejde som vores kræver, at man har adgang til regionspsykiatrien. Det er ikke nok bare at få en privatpraktiserende ind, da denne ikke nødvendigvis kan stå for den tætte kobling til det udrednings- eller behandlingstilbud, der er brug for. Det er også vigtigt at være afklarede i forhold til, at psykiatrien rent faktisk har dette tilbud, da der endnu ikke findes et krav om det for børn og unge. 

Stort velbeliggende sommerhus i Begtrup Vig på Mols

Kongslejren ligger på Begtrupvig Strandvej 47, Knebel med direkte adgang til stranden og på en 5000 kvm stor grund.

Huset er meget velegnet til kurser, personaledage osv. for en personalegruppe (max. 17 personer) eller ferietur for en mindre gruppe børn.

Yderligere information, priser, billeder og booking kan findes på Kongslejrens hjemmeside:

Kongslejren.dk

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

23

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

DØGNINSTITUTIONER INDTAGER KEDELIG FØRSTEPLADS OM VOLD OG TRUSLER Døgninstitutioner og hjemmepleje hører til blandt de mest belastede brancher, hvad angår psykisk og fysisk arbejdsmiljø, og er ubetinget den branche hvor de ansatte oftest rapporterer at være udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Det viser bl.a. en spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’, udarbejdet af Arbejdstilsynet i 2018 NETOP NU HAR ARBEJDSTILSYNET SÆRLIGT FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET “Arbejdstilsynets tilsynserfaring viser, at på døgninstitutioner for børn og unge, samt døgninstitutioner for voksne med fysisk og psykisk handicap, handler de primære problemer i det psykiske arbejdsmiljø om vold eller risikoen for vold,” fortæller kontorchef i Arbejdstilsynet, Inger Wesenberg Sandgrav.

Arbejdstilsynet startede en indsats september sidste år og fortsætter i hele 2021 med en brancherettet indsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø for bl.a. døgninstitutioner.

Det betyder et grundigere fokus på psykisk arbejdsmiljø ved tilsynsbesøg. ”Den brancherettede indsats indebærer, at Arbejdstilsynet gennemfører en særlig grundig og målrettet gennemgang af det psykiske arbejdsmiljø i døgninstitutioner og hjemmepleje herunder bosteder. Der sættes særligt fokus på høje følelsesmæssige krav, som er et væsentligt arbejdsmiljøproblem i branchen, bl.a. fordi medarbejderne skal forholde sig til andres menneskers problemer. Arbejdstilsynet vil samtidig føre tilsyn med de øvrige væsentlige arbejdsmiljøproblemer i brancherne,” siger Inger Wesenberg Sandgrav.

24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

FOREBYGGELSE AF VOLDSOMME EPISODER Der findes mange sociale tilbud, hvor der altid vil være en risiko forbundet med arbejdet. Især hvis målgruppen indbefatter udadreagerende borgere. “Vi skylder de sociale tilbud at sætte alt ind for at mindske den risiko. Medarbejderne på de sociale tilbud er dem, der kender den enkelte borger bedst, og mange har allerede indarbejdet systemer og rutiner til bedst muligt at forebygge vold og trusler i dagligdagen,” fortæller politisk chef i LOS Laust Westtoft.

Arbejdstilsynet fremhæver risikovurdering som et oplagt fokuspunkt i forbindelse med forebyggelse. ”Vold og trusler opstår typisk, når de ansatte stiller krav til beboerne om at indordne sig under sociale spilleregler, eller hvis særlige begivenheder i beboernes liv har gjort dem mere sårbare. Her er det arbejdsgiverens opgave løbende at vurdere, hvor stor risikoen er, og under hvilke omstændigheder og i hvilke arbejdssituationer volden forekommer. Vurderingen af risikoen for vold gør det muligt at målrette forebyggelsen,” forklarer Inger Wesenberg Sandgrav.

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

 FIRE RÅD TIL FOREBYGGELSE AF VOLDSOM ADFÆRD I projekt Vold som Udtryksform arbejder vi med fire indsatsområder i det forebyggende arbejde: Identifikation, forebyggelse, håndtering og læring. Det sikrer , at arbejdspladsen kommer hele vejen rundt om det voldsforebyggende arbejde, får lavet planer og taget stilling til nogle af de vigtigste faktorer, som kan medvirke til at forebygge vold.

ARBEJDSMILJØER

SATSOMRÅD FIRE VIGTIGE IND

 Af: Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS og projektleder af Vold som Udtryksform.

Målet er at opnå en veltilrettelagt indsats, hvor borgere og personalets fælles interesse i at skabe en tryg hverdag med høj trivsel og uden voldsomme episoder er en reel mulighed.

HVORFOR REAGERER BORGEREN VOLDSOMT?

Indledningsvist identificeres, hvad borgerens voldsomme adfærd er et udtryk for. Optimalt set handler det om at forsøge at indgå i en dialog med borgeren eller sætte sig i borgerens sted, hvis borgeren ikke er i stand til at indgå i en samtale om det. Der kan være mange forklaringer, så det er en god ide at tænke helhedsorienteret – ud fra borgerens situation. Det kan skyldes fysiske forklaringer; sult, smerter, utilpashed osv., eller psykologiske forklaringer; at borgeren savner opmærksomhed, mening med livet, nærhed, gode relationer osv. Hvis borgeren har en psykisk lidelse eller kognitive udfordringer, kan forklaringen også være en oplevelse af angst, følelsen af ikke at blive forstået, eller at det er svært at udtrykke sig, eller at afkode og forstå personalets handlinger og hensigter.

At identificere udfordringer med vold Det første skridt er at identificere vold og risiko for voldelig adfærd.

Derefter kan der lægges en god plan for det voldsforebyggende arbejde. De fleste arbejdspladser bruger en arbejdspladsvurdering (APV) til kortlægning af arbejdsmiljøet. Ved at se på og analysere APV’en, arbejdspladsens registreringer og anmeldelser af vold og nærvedhændelser får man et godt billede af udfordringerne.

I hverdagens praksis kan identifikation handle om, hvad en aktuel udfordring handler om. Det forudsætter, at medarbejderne er gode til at tale sammen om det, de oplever. Dertil skal de finde frem til, hvad årsagerne kan være i det konkrete tilfælde.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

25

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

ARBEJDSMILJØER

SATSOMRÅD FIRE VIGTIGE IND





At forebygge konflikter og vold Forebyggelse er alt det arbejdspladsen, teamet, ledelsen og den enkelte medarbejder kan gøre for at undgå, at konflikter og vold opstår. Det handler blandt andet om: Konsekvent at inddrage borgeren og borgerens perspektiv De ansattes kompetencer og faglighed samt etablere en fælles faglig metode om tilgangen til borgeren Hvordan nyansatte introduceres og om mulighed for supervision og faglig udvikling Fokus på at personalet ikke er underlagt for højt tidspres og arbejdstempo Kommunikation og videndeling Medarbejdernes indflydelse på eget arbejde På et hverdagsniveau sker forebyggelsen løbende, når man har identificeret en udfordring. Et eksempel kunne være en borger, som reagerer voldsomt i forbindelse med at skulle deltage i en fælles aktivitet.

Hvad kan udfordringen handle om? Her bliver næste skridt at finde ud af, hvad der kan støtte borgeren til at undgå den voldsomme og udadreagerende adfærd.

Opgaven er at finde og afprøve løsninger ud fra viden om borgeren. Hvordan kan vi forebygge, at en borger reagerer voldsomt ifm. fælles aktiviteter?



At håndtere konflikter og vold En fælles metode til konflikthåndtering og fælles holdninger til, hvordan man handler i bestemte situationer kan være afgørende. Eksempelvis kan man i nogle tilfælde tale med borgerne om, hvad de har af erfaringer, der giver dem ro.

Medarbejderne kan aftale, hvordan de bakker hinanden op for at skabe tryghed både for hinanden og for borgeren. Og de kan på forhånd aftale, hvornår de skal trække sig og tilkalde hjælp.

I eksemplet med borgeren, som reagerer voldsomt i forbindelse med at skulle deltage i en fælles aktivitet kan personalet lave en plan for, hvad de vil gøre, hvis borgeren igen bliver udadreagerende som eksempelvis kunne indeholde: Den medarbejder, som sidder sammen med borgeren, skal forsøge at skærme borgeren, inden situationen spidser til, hvor borgeren kunne blive udadreagerende. De første tegn kan fx være, at borgeren begynder at sidde uroligt og være utilfreds. Her aftaler medarbejderne, at ved de tegn skal medarbejderen fremover foreslå borgeren at komme væk fra aktiviteten og gøre noget andet, som borgeren holder af og finder ro med.

Lige efter en episode er det vigtigste at tage hånd om de menneskelige reaktioner. Særligt den eller de, som er ramt af vold, og har brug for kollegial støtte. Borgeren og andre vidner til episoden kan også have brug for at blive taget hånd om.

Arbejdspladsens kriseplan beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad. I dagene og ugerne efter skal episoden tales igennem, registreres og anmeldes.

At lære af de voldsomme episoder Når arbejdsplads, ledelse og medarbejdere samler op og lærer af de episoder, der opstår, kan det være med til fremover at forebygge voldsomme episoder. Hverdagens mindre konflikter og nærvedhændelser giver vigtig viden om, hvad der kan gøres forebyggende i en lignende situation.

Tal med borgeren og med hinanden i personalegruppen om, hvad der ledte til episoden, og hvad det var, borgeren reagerede kraftigt på.

Efter en voldsom episode bør der altid samles op og drages læring. Når arbejdspladsen har en systematisk måde at samle op på , er det med til at sikre, at det bliver gjort – og at det giver bedst muligt udbytte.

Læring kan opnås gennem refleksion og dialog med kolleger og borgere, gennem supervision samt ved at leder og arbejdsmiljørepræsentant analyserer på tværs af registreringer og anmeldelser af vold.

Flere faglige tilgange og metoder har indbygget et lærende perspektiv. Det gælder for eksempel LA2 (Low Arousal 2), FIT (Feedback Informed Treatment) og Mestringsskemaet.

26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

EKSPERTENS BUD: Fokusområder til et mere sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø:

BRUG AF FAGLIGE METODIKKER Faglige metodikker (low arousal, nænsom nødværge, mfl.) er helt centralt i forhold til at forebygge vold og trusler på arbejdet. Jo bedre personalet er fagligt klædt på, jo bedre er de rustet til at håndtere situationer, inden de eskalerer.

Arbejdsmiljørådgiver og underviser hos Din Arbejdsmiljøpartner Gitte Clausen har gennem sit mangeårige arbejde som arbejdsmiljøkonsulent, underviser på arbejdsmiljøuddannelsen og som tilsynsførende i Arbejdstilsynet arbejdet indgående med voldsforebyggelse. Gitte Clausen har bl.a. været medlem i den styregruppe under Socialstyrelsen, der har udarbejdet de nationale retningslinjer for styrket sikkerhed og sundhed for både borgere og medarbejdere. Her giver hun sine bud på oplagte indsatsområder.

INDARBEJD SYSTEMATIK I ARBEJDSMILJØARBEJDET Arbejdspladsvurderinger (APV) og brug af risikovurderingsværktøjer kan styrke samarbejdet i personalegruppen og reducere antallet af vold og trusler om vold. Systematik i arbejdsmiljøarbejdet kan fx indarbejdes med årshjul, så det ikke bare bliver ”vi skal også have kigget på det”. På den måde bliver det heller ikke noget, man føler, man skal bruge meget tid på, men noget man vedligeholder løbende.

LAV SYSTEMER FOR AT TALE OM TINGENE Det er et vigtigt fokuspunkt til stadighed at arbejde med, hvordan vi passer godt nok på os selv og hinanden i vores arbejde. Det handler blandt andet om, hvordan vi får afladet på jobbet, så der fx ikke kører tankespind, når man kommer hjem. Faste systemer, hvor vi husker at tale, om det vi oplever på jobbet, kan hjælpe med, at vi støtter op om hinanden. Det kan være faste 5 minutter hver dag, hvor man taler om de konkrete situationer. Eller at lederen har faste møder med personalet - hvordan går det, er man ved at være for mættet af indtryk? Dertil er det essentielt med systematisering af den måde, der følges op på efter hændelser med vold og trusler om vold.

SKAB FÆLLES SIKKERHED OG TRYGHED Et fælles perspektiv kan være med til at skabe fælles tryghed og sikkerhed for både borgere og personale. Undersøgelser har vist, at hvis der er en fællesskabsfølelse omkring sikkerhed og tryghed på bosteder, så falder vold og trusler om vold. Ved fælles fokus på ”hvor er borgeren henne”, kan man mindske risikoen for at udfordre særligt udfordrede borgere på tidspunkter, hvor de kan reagere med vold og trusler om vold. Et fælles perspektiv kan være fælles former for konfliktnedtrapning, deling af erfaringer og måder at gøre ting på, som ikke er personafhængige, men som alle i personalet kan gøre, kan også styrke sikkerheden.

Græsted

AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

27

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

Af Poul-Louis Bøving Larsen kommunikationsmedarbejder, LOS

AKUT PSYKISK SYGE BORGERE BLIVER AFVIST Kun hver tredje borger får tilstrækkelig hjælp, når sociale tilbud henvender sig til akutpsykiatrien med en borger, som, de vurderer, har et behov for akut psykiatrisk hjælp. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne hos LOS. Medlemmerne fortæller om massive problemer med afvisning og utilstrækkelig hjælp til de borgere med psykiske lidelser.

28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

”

De siger det ligeud: “Vi har næsten ingen ledige senge”.”

Sådan lyder bare en af kommentarerne i den spørgeskemaundersøgelse om psykiatrien, som LOS for nylig har gennemført blandt medlemmerne. Og der er talrige lignende udsagn fra andre LOS-medlemmer, der fortæller om deres oplevelser med akutpsykiatrien. ”Når så mange medlemmerne oplever, at de ikke kan få den tilstrækkelige hjælp til borgere med akutte og alvorlige psykiske lidelser, så har vi et alvorligt problem, som kræver handling. Det er jo mennesker, der er forpint og alvorligt syge. Vi ved, at jo længere tid man udskyder den rette psykiatriske behandling, jo værre bliver den psykiske lidelser, og i sidste ende bliver det en mere langvarig og kompliceret behandling,” siger Susan Knage Møller, der er bestyrelsesformand for LOS.

SENDT HJEM UDEN BEHANDLING I 2019 gennemførte LOS en lignende undersøgelse for at afdække omfanget af problemerne med kapacitet i akutpsykiatrien. Dengang svarede en tredjedel af medlemsstederne i LOS, at de havde oplevet, at en borger var blevet afvist på psykiatrisk skadestue, selvom personalet på bostedet skønnede en indlæg-

gelse nødvendig. I den nye undersøgelse har mere end halvdelen af medlemsstederne inden for de sidste to år oplevet at blive afvist, når de har henvendt sig med en borger, der har akut brug for psykiatrisk behandling.

Mere end halvdelen af medlemmerne oplever desuden, at en borger er blev udskrevet efter kun én psykiatrisk samtale, og tre fjerdedele vurderer i den forbindelse, at der ikke var gjort en tilstrækkelig indsats for at få borgeren rask.

Tallene fra LOS’ medlemsundersøgelse er desværre ikke enestående. Da Dansk Sygeplejeråd i 2016 spurgte mere end 1800 sygeplejersker, svarede 63 procent af sygeplejersker ansat på psykiatriske bosteder eller i social- eller distriktspsykiatrien, at de har oplevet, at pleje- eller behandlingskrævende borgere er blevet afvist på psykiatriske skadestuer. Og 61 procent af sygeplejerskerne på de psykiatriske skadestuer oplevede, at patienter blev afvist på grund af manglende kapacitet.

UTRYGT FOR BORGERE OG PERSONALE ”Når så mange bliver afvist, så siger det mig, at psykiatrien er så presset, at personalet i de sociale tilbud i stor udstrækning

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

29

TEMA | SOCIALPSYKIATRIEN

SPØRGESKEMA: UDPLUK AF RESULTATER FRA BORGERE” RIEN & HANDLEPLANER FOR ”ANBRINGELSE I AKUTPSYKIAT 67 SVAR MODTAGET PÅ SPØ

RGESKEMAET

m man taler angel, men det afhænger af, hve dsm pla er der at de, r sige ge ”Nogle gan , har nemmere ved gere, der ikke laver for meget larm med. Ofte er det sådan, at de bor bliver afvist i døren e, der er "besværlige", meget ofte at få hjælp. Hvorimod de borger jo et botilbud". t med beskeden om, at "du har end ms hje er bliv tigt hur get eller me t brug for Har I haf t borgere, der her haf ste 2 år? sid de for akutpsykiatrien inden 80,6% har svaret ja 19,4% har svaret nej ret indlagt på Har I haf t borgere, der har væ sidste 2 år? akutpsykiatrien inden for de 71,6% har svaret ja 28,4% har svaret nej

66% været Af dem, som har svaret ja, har 1-7 dage indlagt gennemsnitligt mellem

til borgeren ”Psykiatrien mener, vi er bedre deret, at end dem, men vi har inden vur en.” vi ikke kunne klare at have borger i de ”Ofte bliver der også sagt, at ford hol er misbrugere og har drukket alko else, eller har en personlighedsforstyrr ne.” så kan de ikke behandle borger oplevet at blive Har I, inden for de sidste 2 år, med en borger, afvist, når I har henvendt jer k behandling? tris kia der har akut brug for psy 58, 2% har svaret ja

30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

blevet sendt Har I oplevet, at borgeren er akutpsykiatrien? hjem efter kun én samtale i % af disse 61,2% har svaret ja, hvoraf 77,4 tils trækkelig ikke vurderer, at indsat sen er nden til Hvor ofte har I oplevet, at gru akutpsykiatrien hjemsendelse efter besøg i var manglende kapacitet?

37% oplever, at det sker næste hver gang eller hver gang

n

af Får jeres borgere den hjælp har brug for? de er, der akutpsykiatrien, I vur 48,4 % har svaret nej

e ”Det kræver nogle gange længer titueret, det indlæggelse, før beboeren er res indlæggelser, når de ikke på 2 dage. Længere d.” bedre samarbejde med botilbu r til at tage ”Vi mangler, at de har ressource den unge kun den unge alvorlig. Vi oplever, at rfølgende skal taler med praktikanter, som efte så 9,9% af vende det med en overlæge, som unge.” tilfældene afviser at indlægge den

SOCIALPSYKIATRIEN | TEMA

står med ansvaret for psykisk syge behandlingskrævende borgere. De ansatte på de sociale tilbud har en høj pædagogisk faglighed. Også en faglighed til at vurdere, hvornår der er behov for, at psykiatrien skal ind med behandling og stabilisering af borgeren. Når borgeren så bliver afvist i psykiatrien, stiller det ikke bare borgeren men i høj grad også de ansatte i en urimelig situation. Derfor er dette også et spørgsmål om et trygt arbejdsmiljø for de ansatte på landets botilbud og opholdssteder, ” siger Susan Knage Møller.

Ifølge en analyse af psykiatriområdet fra Danske Regioner fra 2020 har udviklingen i antallet af sengepladser fra 2014 til 2018 vist et fald i antallet af sengepladser i voksenpsykiatrien, samtidig med, at behovet for senge har ligget stabilt. Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort hidtil, vil belægningsprocenten ifølge rapporten stige og antallet af ledige senge falde.

Med andre ord, hvis ikke der tages handling, så vil problemerne i akutpsykiatrien stige endnu mere i de kommende år

FLERE SENGEPLADSER Susan Knage ser dog heller ikke andre løsninger end flere sengepladser, så der er plads til de akutte indlæggelser. ”Psykiatrien er kendetegnet ved, at mange patienter bliver indlagt akut, hvorimod man i somatikken kan planlægge mange indlæggelser på forhånd. Det betyder, at der skal være en ledig kapacitet i psykiatrien, så man kan håndtere de akut syge. Vi hører om, hvordan patienter bliver udskrevet, før de er færdigbehandlede, fordi der skal være plads til akut syge. Derfor skal den kommende psykiatriplan have fokus på flere sengepladser.

Ingen med en behandlingskrævende psykisk sygdom må blive afvist med begrundelsen manglende kapacitet,” siger Susan Knage Møller. 

Vi giver fere mennesker øget livskvalitet gennem trygge fællesskaber.

IBG er et digitalt livsstyringsvækrtøj for borgere med funktionsnedsættelser, støttepersoner og pårørende - i én samlet løsning.

Kontakt os for en demonstration af de 15 moduler i IBG.

Borgerguide.dk #1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

31

Foto: greg rosenken - unsplash

FRILUFTSAKTIVITETER | NATUREN ER OGSÅ TILGÆNGELIG

Af Annette Haugaard, SUMH

Tak til Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) for denne artikel.

LOS har indgået et samarbejde med blandt andet SUMH om projekt Outsider. Projektet skal være med til at etablere 10 lokale outdoorfællesskaber rundt om i landet, så flere unge op til 35 år på sociale tilbud får et aktivt fritidsliv med naturen som omdrejningspunkt.

LOS ved, at især rigtig mange børn og unge på sociale tilbud har store sundhedsmæssige udfordringer med at få tilstrækkelig med motion i hverdagen. Det skal projekt Outsider være med til at lave om på.

32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

At bruge naturen til at skabe større sundhed er ikke et nyt fokus. I efteråret havde LOS lup på, hvordan ensomhed kan forebygges ved at bruge naturen, og publicerede bl.a. løbende Facebook-opslag fra medlemsvirksomhederne, som viste, hvordan naturen kan bruges midt i en coronatid. Naturen kan dog også bruges til andet end at minimere ensomheden. Den kan bruges til at aktivere borgere på sociale tilbud, så de får rørt sig.

Projekt Outsider kører frem til sommeren 2024 og er støttet af Friluftsrådet og Kulturministeriet.

De andre aktører, som tager del i projektet, er DGI, KFUM Spejderne, Videnscenter om Handicap og FriSe, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.

NATUREN ER OGSÅ TILGÆNGELIG | FRILUFTSAKTIVITETER

NATUREN ER OGSÅ TILGÆNGELIG:

FRILUFTSAKTIVITETER RUMMER OVERSETE ERFARINGER Nyt outdoorprojekt udvikler metoder til, at unge borgere på sociale tilbud sammen med lokale foreninger kan få oplevelser i naturen

Dagens orienteringsløb for syv unge og to lærere er næppe noget en STU i Hillerød selv havde fundet på, hvis ikke projekt Outsider i september 2020 satte friluftsliv på skoleskemaet. For går det egentlig an at bringe unge med autisme og psykiske vanskeligheder i ukendte situationer, med en fremmed instruktør, og hvor lærerne ikke selv kan skabe forudsigelighed ved at fortælle, hvad de konkret skal lave?

SVARET HAR VIST SIG AT VÆRE JA ”Både hos unge med et handicap og hos fagpersoner kan der eksistere forestillinger om, at det er en alt for stor og uoverkommelig udfordring både fysisk og mentalt at bruge naturen og dyrke udelivet. Det er en skam, for man kan sagtens nytænke måder at være outdoor-agtig på, selvom de unge har

fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, og naturen rummer potentiale for vigtige erfaringer og fællesskaber for målgruppen,” siger Nynne Pertou, der er leder af SUMH’s projekt Outsider.

FORENER FAGPERSONER OG INSTRUKTØRER På Sputnik i Hillerød har en gruppe unge med blandt andet autisme det seneste halve år kørt mountainbike, prøvet boldlege, dyrket atletik og løbet orienteringsløb som en del af deres nye valgfag Outdoor. Afsættet er, at en lokal idrætsforening har stillet sig til rådighed med instruktører, som på baggrund af faglige input fra personalet på STU’en og de unges egne ønsker tilrettelægger aktiviteter i det fri, der er trygge og strukturerede nok til at matche målgruppen.

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

33

FRILUFTSAKTIVITETER | NATUREN ER OGSÅ TILGÆNGELIG

Skolens eget personale behøver altså ikke være eksperter i natur og udeliv men kan give deres viden videre til andre og så bidrage ved at være sammen med de unge, når de prøver nye aktiviteter. ”Valgfaget hos Sputnik STU giver unge mulighed for at turde prøve outdoor-aktiviteter i trygge og strukturerede rammer, fordi projekt Outsider bringer forskellige fagligheder sammen, som supplerer hinanden med hver sine kernekompetencer.

Ambitionen er, at de unge får øjnene op for alle de oplevelser og fællesskaber, man kan finde i naturen og udelivet,” siger SUMHs projektleder Nynne Pertou.

FED FORSTYRRELSE I OSTEKLOKKEN Leder af Sputnik i Hillerød, Torbjørn Berg, er begejstret for den nye arbejdsdeling, hvor hans personale primært bidrager med en god relation til de unge. ”Vores unge har brug for trygheden ved deres kendte lærere, men vi har som skole måske også haft brug for at blive tvunget til at komme lidt ud af osteklokken og se, hvilke muligheder der er for, at vores målgruppe kan fungere i outdoor-aktiviteter. Det er en fed forstyrrelse, at lærerne kan være det gennemgående bindeled, mens det sportsfaglige bliver varetaget af eksterne instruktører, som hæver barren højere, end vi selv har kompetencer til på det område”, siger han.

34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

Torbjørn Berg håber, at projekt Outsider kan skabe konkrete metoder til, hvordan et aktivt fritidsliv kan integreres på STU’er, så de både hjælper unge videre i uddannelse og beskæftigelse, og til at få et meningsfuldt fritidsliv. Han håber derfor, at Outsider kan bane vej for, at flere elever tør engagere sig i lokale foreninger. ”Der ligger en del læring for de unge i vores målgruppe i ’at gå til noget’. Der er mange uskrevne regler i forhold til at komme i en forening, så det er godt med et trygt læringsrum, hvor man i skoleregi kan gøre sig nogle gode erfaringer, fordi man er sammen med kendte personer. På et senere tidspunkt får man måske selv mod til at tage af sted på egen hånd.”

RAMMER KAN GENTÆNKE NATUREN Ifølge projektleder Nynne Pertou giver udelivet unge med funktionsnedsættelser mulighed for at bruge deres krop og sanser på nye måder. Allervigtigst kan projekt Outsider også vise, at naturen er tilgængelig og for alle, hvis man tænker kreativt. ”Både unge og fagpersoner kan have forestillinger om, at naturen er for besværlig og krævende, hvis man har et handicap.

Men det er langt hen ad vejen et spørgsmål om at organisere nye rammer og gå sammen med nogen, der har forstand på udeliv. Vores erfaring er, at når rammerne er på plads, er der mange oversete ressourcer at hente i naturens nye fællesskaber og erfaringer,” siger hun.

NATUREN ER OGSÅ TILGÆNGELIG | FRILUFTSAKTIVITETER

Unge i kørestol kan for eksempel godt tænde et lejrbål, hvis andre samler grene i skovbunden. Unge med nedsat syn kan sagtens prøve en svævebane, når de er trygt spændt fast i en sele på en line. Eller unge med kognitive udfordringer kan godt forsøge sig med orienteringsløb, når aktiviteten bliver nøje forklaret trin for trin, og det er okay at trække sig undervejs og søge tæt støtte fra en kendt person.

Specialpædagogiske tilbud kan høre nærmere om projektet og mulighederne for at være med ved at kontakte projektleder Nynne Pertou på nynne@sumh.dk eller 92 15 29 93

OM SUMH SUMH er en paraplyorganisation, der repræsenterer ca. 5500 unge med kognitive, fysiske og psykiske handicap. SUMH arbejder for, at målgruppen kan leve det ungdomsliv, de ønsker, og har både faglige og sociale aktiviteter og projekter med fokus på bl.a. uddannelse, beskæftigelse, frivilligt arbejde, sund seksualitet og digital dannelse. www.sumh.dk

Naturen giver Ann-Katrine livskvalitet “I naturen er der ikke noget jeg skal forholde mig til og ingen forstyrrelser. Roen i naturen giver også mig ro i hovedet.”

Sådan siger 33 årige Ann-Katrine Kviesgaard, der i mange år har kæmpet med en psykisk sårbarhed, der ikke blev nemmere at tackle, da hun for tre år siden mistede førligheden i benene efter en fejlslagen hjerneoperation. Siden har det at bruge naturen haft stor betydning for hende, og som frivillig i SUMH inspirerer hun andre til at bruge naturen.

For Ann-Katrine Kvisgaard er en af styrkerne ved naturen, at den for en stund kan få hende til at glemme sit handicap. Det oplevede hun blandt andet på et ugekursus en sommer på Egmont Højskolen, hvor hun deltog på sejladslinjen.

“Da jeg var ude og sejle, følte jeg ikke, at jeg havde et handicap. Det er vildt, så fri man er på vandet. Jeg følte mig mere normal, fordi jeg kunne gøre de ting, som andre også kan. Det var på en eller anden måde som om, at jeg var tilbage til noget før min hjerneoperation.”

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

35

Velkommen til rådgiverhjørnet. Her vil LOSkonsulenterne samle op på de store linjer fra de seneste måneder og komme med deres forudsigelser for de kommende måneder.

Af Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationsmedarbejder hos LOS

RÅDGIVERHJØRNET FÅ DET BEDSTE UD AF SAMARBEJDET MED SOCIALTILSYNET LOS’ konsulenter får mange medlemshenvendelser om mødet med Socialtilsynet og om tilsynsrapporter. Ofte kan en tilsynsrapport, der indeholder påbud, skærpet tilsyn eller en dårlig score, ramme lederen og bestyrelsen af et socialt tilbud hårdt.

For hvem er ikke stolt over det tilbud, man i dagligdagen er ansat til at drive med høj faglighed, kvalitet i tilbuddet, dygtig ledelse osv.

Det er vigtigt at understrege, at Socialtilsynet ikke har som formål at genere tilbuddene. Faktisk skal tilsynet ses som en dialogpartner. I sidste ende handler det om, at de borgere, der af den ene eller anden grund bor på et socialt tilbud, får det bedst mulige faglige tilbud. Socialtilsynet har fokus på kvaliteten i tilbuddet, og også om der er sammenhæng mellem kvalitet og pris. Derfor er det nødvendigt, at lederen kan redegøre for og reflektere over den pædagogiske tilgang, der anvendes. Hvis tilsynet oplever, at tilbuddet ikke kan redegøre for kvaliteten eller ser eksempler på manglende kvalitet, så skal tilsynet undersøge, om det har sin rigtighed.

LOS kender naturligvis både gode og mindre gode eksempler på, hvordan tilsynene forvalter denne rolle. Så selvfølgelig er der situationer, hvor det er vanskeligt at forstå, hvorfor tilsynet nu mener og vurderer, som de gør, men det er her, kommunikationen og den gode tone hjælper en på vej.

36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

KOMMUNIKATION ER ALTAFGØRENDE FOR ET GODT SAMARBEJDE Kommunikation er helt afgørende for samarbejdet med Socialtilsynet. I LOS oplever vi, at mellem 80% til 90% af de problematikker, vi deltager i, handler om uhensigtsmæssig eller manglende kommunikation. Så rådet fra LOS er, vær åben og lyttende når I taler med tilsynet. Det er aldrig rart at få kritik af tilsynet. Men det er sjældent, at det er et personligt angreb på lederen eller bestyrelsen. En verbal slåskamp med Socialtilsynet bliver ofte til en hindring både for samarbejdet med tilsynet og den daglige drift af tilbuddet. Det skyldes, at man mister fokus på den egentlige opgave.

Overvej om et påtænkt påbud i stedet kan vendes til udvikling og nye muligheder af tilbuddet. Det er i hvert fald det, LOS ser, når vi rådgiver tilbuddene.

HVAD FINDER SOCIALTILSYNET PROBLEMATISK PÅ DE SOCIALE TILBUD? Når Socialtilsynet er forbi, hører vi ofte, at de finder det problematisk, at det sociale tilbud arbejder med for mange målgrupper, bruger for mange magtanvendelser, har et højt sygefravær, stor udskiftning af personalet, lederen og medarbejderne mangler uddannelse, der er for ensidige kvalifikationer og et manglende engagement fra bestyrelsen.

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

HVAD SKAL MAN GØRE, HVIS MAN FÅR EN TILSYNSRAPPORT, SOM KRÆVER HANDLING? Læs tilsynsrapporten grundigt Parker dine følelser Vær konstruktiv Vær professionel Bestyrelsen skal inddrages omgående – det er en fælles sag for bestyrelsen og leder Der indkaldes til bestyrelsesmøde hurtigst muligt, hvor tilsynsrapporten gennemgås Selvom du ikke kan forstå eller er enig i tilsynets vurdering, så lad være med at lukke øjnene for tilsynsrapporten – den forsvinder ikke. Det risikerer jeres godkendelse derimod at gøre.

Hvis I ønsker bistand fra LOS, så kontakt os hurtigst muligt Hvis du er leder så

begynd allerede at tænke i handleplan, så du er forberedt til bestyrelsesmødet På bestyrelsesmødet får I styr på svaret til tilsynet, ligesom eventuelle handlinger iværksættes, hvis det er tydeligt, at der er et forbedringspotentiale hos jer Hvis I mener, at tilsynets rapport er ”helt ude i skoven”, så dokumenter tilsynet har taget fejl. Dvs. beskriv hvad der faktisk foregår.

Vær konkret og faktuel.

Hvis I skal til dialogmøde med tilsynet, så sørg for at leder og medlemmer fra bestyrelsen deltager.

Inviter gerne LOS med.

Hvis I er indkaldt til dialogmøde, så send gerne et udkast til handleplanen på forhånd, så Socialtilsynet kan se, hvordan I arbejder med problemstillingerne Tag udgangspunkt i de forhold, tilsynet finder problematiske

Jytte er LOS’ chef- og ledelseskonsulent og har mangeårig erfaring som chef i det offentlige.

Jytte rådgiver indenfor ledelsesproblematikker – og dem har der været mange af.

Kontakt jyt@los.dk telefon 2643 1080

Hvis I inviterer LOS med i tilsynet, så gør det straks, så det er muligt for en af konsulenterne at deltage.

HVAD KAN DU GØRE FOR AT FREMME SAMARBEJDET MED SOCIALTILSYNET? Vær forberedt og konkret

JYTTE, CHEF- OG LEDELSESKONSULENT:

Bevar en god tone – også selv om I er uenige Vær åben for tilsynets kritik – hvis du ikke forstår kritikken, så bed tilsynet komme med eksempler Signaler at I vil det bedste for ”jeres sted”

JENS BJERRE, FAGLIG KONSULENT: Jens er en af LOSkonsulenterne og holder et utal af møder med medlemmer, såvel som potentielle medlemmer. Jens huserer især i det jyske.

Kontakt: jsb@los.dk telefon 3318 1014

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

37

LOS 2021 | ARRANGEMENTER OG KURSER

LOS KURSER & ARRANGEMENTER 14 APRIL

GDPR for sociale tilbud (begynder)

Webinar GRATIS

21

10:00 til 11:00

13:00 til 15:30

Ullerslev

Magtanvendelse

MAJ

09:30 til 15: 00

Aabybro

MAJ

Medlemsmøde

MAJ

6

Ansættelsesret

APRIL

3

5

Arbejdsmiljøuddannelsen

Tre dage - start 3. maj - slut 25. maj

Taastrup - LOS

38 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

Alle tre dage er fra 8:30 til 16:15

Lystrup - LOS

10 MAJ

Odense

09:30 til 15:30

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (AMR del 2)

09:00 til 15:30

ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2021

12

Magtanvendelse

MAJ

MAJ

Taastrup - LOS

18 MAJ

20

09:00 til 15:00

Arbejdsmiljøuddannelse

Tre dage - start 18. maj - slut 11. juni

Aabybro

Alle tre dage er fra 8:30 til 16:15

GDPR for sociale tilbud (fortsætter)

10:00 til 11:00

Webinar

25

Medlemsmøde

MAJ

Næstved

13:00 til 15:30

EG SENSUM BOSTED

Socialfaglig løsning til specialområdet

EG Sensum Bosted er et skræddersyet system, der understøtter og dokumenterer jeres professionelle indsats med udgangspunkt i faglighed, udvikling og evidens.

Som medlem af LOS får du en fordelagtig pris, så du kan komme hurtigt og let i gang.

Læs mere her www.eg.dk/losrabat Ring og få en snak med vores ekspert på +45 7260 1062

www.eg.dk/losrabat

# 1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

39

LOS 2021 | ARRANGEMENTER OG KURSER

2 JUNI

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

Taastrup – LOS

7 JUNI

JUNI

Taastrup – LOS

17

Medicinhåndtering og UTH

Lystrup – LOS

8

17:00 til 20:00

17

Medicinhåndtering og UTH 09:00 til 15:00

Medlemsmøde

JUNI

09:00 til 15:00

Nibe

13:00 til 15:30

Arbejdsmiljøuddannelse

Tre dage - start 8. juni - slut 23. juni

JUNI

Taastrup – LOS

Alle tre dage er fra 8:30 til 16:15

Vi gør opmærksom på, at pga. Covid-19 har vi flyttet en række af vores kurser

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser.

Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld.

Derfor bedes I holde øje med det online kursuskatalog på www.los.nemtilmeld.dk

Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

SES VI TIL LOS' GENERALFORSAMLING 2021?

Den 26. maj 2021 fra klokken 10-13 - Afholder LOS den årlige generalforsamling. Lige nu er det usikkert, om den kommer til at foregå virtuelt pga. covid-19-restriktionerne, eller om det vil blive afholdt fysisk. Uanset hvad vil generalforsamlingen blive gennemført den dag. Så hvis du ønsker at få indsigt i og medbestemmelse på organisationens retning, bedes du tilmelde dig Generalforsamlingen via Nemtilmeld. Vi glæder os til at se mange af jer.

Du skal dog være opmærksom på, at der endnu ikke er åbnet op for at kunne tilmelde sig. Arrangementet og muligheden for tilmelding vil snart blive lagt op på Nemtilmeld.

Hvis generalforsamlingen gennemføres fysisk, vil den blive afholdt på Comwell Kolding. Her er der mulighed for at spise frokost. Har du ønske om at spise med, bedes du tilkøbe frokosten via Nemtilmeld, da det er en tillægsydelse. Pengene for frokosten vil naturligvis blive refunderet, hvis det afholdes virtuelt.

SKABER JERES BESTYRELSE VÆRDI? En moderne bestyrelse skaber værdi – for ledelsen, for medarbejderne og for brugere og pårørende.

Evidentia tilbyder kurser, seminarer og workshops for bestyrelser i sociale tilbud. Fokus afhænger af behov, men kan for eksempel omhandle bestyrelsens opgaver og ansvar, kompetencer, strategi, bestyrelsens årshjul eller det gode bestyrelsesmøde.

Tag en uforpligtende snak med os om behov og muligheder. Kontakt organisationskonsulent, Jes Jessen, jej@evidentia.dk eller ring på 20 14 41 77 PS: Lige nu er der også stor interesse for vores workshops om god dokumentation. Kontakt os for at høre mere.

Læs mere på www.evidentia.dk

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

41

UDE FRA OG IND |BEDREPSYKIATRI

UDE FRA OG IND Bedre Psykiatri er en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. De arbejder for at give de pårørende bedre vilkår, en lettere hverdag og bedre muligheder for at hjælpe deres kære. I Bedre Psykiatri kan pårørende få hjælp, rådgivning og viden – bl.a. i form af professionel telefonrådgivning, lokale samtalegrupper, foredragsarrangementer og meget andet. Foreningen har lokalafdelinger og frivillige over hele landet. Alle pårørende til mennesker med psykisk sygdom er velkomne i foreningen og i de lokale fællesskaber.

Læs mere på www.bedrepsykiatri.dk

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

BEDRE PSYKIATRI | UDE FRA OG IND

TE MA // RÅDGIVNING

Rådgivning hjælper kriseramte pårørende Når sorgen, frustrationerne og tvivlen trænger sig på, ka n professionel rådgivning væ re en del af løsningen. Bedr e Psykiatris rådgivere hjælper hver dag pårørende med at løse prob lemer, finde ressourcer og se nye muligheder.

B

ANG! Som en bombe midt i dagligstuen.

Sådan oplever mange familier det, når psykisk sygdom slår ned. Pludselig ligger alt det, de havde taget for givet, i ruiner.

Alt er nyt, alt er kaos, og alt er trist. Oveni sorgen, frygten og forvirringe n kommer spørgsmålene: Får hun den rigtige behandling? Hvad kan jeg gør e for at hjælpe?

Hvordan kommer jeg ud af det her kaos?

Hvorfor er der ikke bedre hjæ lp? Og – når det ser allermørkest ud – er jeg den eneste, der har denne her slags tan ker?

Sådan havde Maria det ogs å i dagene, inden hun første gang ring ede til Bedre Psykiatris rådgivning. Hen des psykisk syge søn havde lukket sig inde på sit værelse på bostedet og ville ikke tale me d nogen eller tage sin medicin. Han kom ikke i bad og fik ikke ryddet op eller gjort ren t. Efter 14 dage blev det for meget.

– Han skreg og græd. Han kun ne ikke styre sine tvangstanker og sag de, at han bare ville dø. Jeg var så ulykkelig og forskrækket og frustreret over, at ingen lyttede til mig.

Jeg vidste ikke, hvor jeg sku lle gå hen, eller hvem jeg skulle tale med. Jeg var så frustreret, at jeg var ved at omkom me.

Maria forsøgte at ringe til bos tedet, sygehuset og kommunen, men alle affærdigede hende. Til sidst var der én, der foreslog hende at ringe til Bedre Psykiatris rådgivning.

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller spørge om, jeg vidste bar e, at min søn var ved at forsvinde mellem hænderne på mig, og at jeg havde brug for hjælp.

Over 700 pårørende har fået

hjælp

Maria er en af de mere end 700 pårørende, der har ringet, skrevet eller chattet med Bedre Psykiatris rådgivning , siden den blev udvidet i efteråret 2018. Råd givningens tre ansatte hjælper pårørende med at navigere i alle de sorger, frustration er og praktiske problemer, der følger med at være pårøren-

de til én med psykisk sygdom .

Mange ringer, når noget fora ndrer sig i den syges liv. Det kan fx vær e, fordi kommunen har flyttet den syge til et nyt bosted eller taget noget af hjælpen.

Eller det kan være, at den syges symptome r har ændret sig, så det bliver sværere at fungere sammen. Men selvom mange ring er for at få gode råd, ender rådgivning en ofte med at handle om den pårørende selv. Det fortæller Hanne Bøttger, der er råd givningskoordinator i Bedre Psykiatri.

– Mange pårørende er så udm attede og fortvivlede, at når der endelig er nogen, der interesserer sig for dem og deres problemer, og som lytter til dem, så ånd er de lettet op og kommer ud med alt det , som har hobet sig op, fortæller Hanne Bøt tger.

Sådan var det også for Maria.

Det betød meget for hende, at nogen forstod, hvordan hun havde det og forsikrede hende om, at hun ikke var alene.

– Jeg havde sådan brug for, at nogen lyttede til mig og forstod min situation.

4 BEDRE PSYKIATRI VINTER

2019

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

43

UDE FRA OG IND | BEDRE PSYKIATRI

af JES PE R NIS SEN illu stra tion JU LIE AS MU SS

Almindelige mennesker kan jo ikke forstå, hvad det er, man går igennem som pårørende. Hvordan skulle de kunne det?

I de mest desperate øjeblikk e kom Maria så langt ud, at hun tog sig selv i at tænke, at det måske var bedst, hvis hen des søn ikke var der mere.

– Det er jo sindssygt at hav e det sådan, og det gav mig så forfærdelig dår lig samvittighed, at den slags tanker ove rhovedet kunne opstå i mit hoved. Men da jeg fortalte det til rådgiveren, beroligede hun mig med, at det er helt normalt for pårørende i min situation.

Det var en kæmpe lettelse, fort æller Maria.

Psykisk syge skal ikke behand les som skrøbeligt porcelæn

Den syges skiftende humør og tvivlen om, hvad man kan eller skal forv ente af den syge i forskellige situationer , skaber ofte konflikter og gør mange pår ørende kede af det og frustrerede. Ifølge Han ne Bøttger må man gerne kræve og forvent e noget af den syge, bare man er opmærksom på dagsformen.

BEDRE PSYKIATRI VINTER

– Vi har talt med mange hundrede pårørende og hørt om utroligt mange reaktioner og adfærdsmønstre.

Så vi genkender langt det meste af det, folk fortæller.

HANNE BØTTGER RÅDGIVER BEDRE PSYKIATRI

– Kravene skal variere efte r, hvordan den syge har det, for det, han kan i dag, er ikke altid det samme, som han kan i morgen. I dag han måske både klare opvasken, hente børn og være sammen med familien. Men i morgen kan han ingen af dele ne og vil bare være for sig selv.

Hvordan skal man så vide, hvad man kan forvente hvornår? Ved at tale sammen, siger Hanne Bøttger. Og uan set hvor banalt det lyder, så er netop det at tale sammen nøglen til en bedre og lettere hverdag for mange pårørende.

– Mange pårørende ender med at behandle den syge som skrøbe ligt porcelæn, fordi de ikke tør spørge elle r fortælle, hvordan de selv har det. Vi råder derfor mange til at blive konkrete i deres måde at tale med den syge: ”Hvordan har du det i dag?” ”Kan du klare det her?” Elle r ”Jeg bliver ked af det, når du siger sådan,” siger Hanne Bøttger.

Rådgiverne får også mange spørgsmål om den syges sygdom og adf ærd. Hvad ¹¹

2019

5 44 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

EN

BEDRE PSYKIATRI | UDE FRA OG IND

TE MA // RÅDGIVNING

betyder det, når min datter trækker sig ind i sig selv? Hvorfor vil min søn aldrig med nogle steder hen? Nogle psy kiatriske afdelinger har undervisning sforløb, hvor de pårørende kan få hjælp til at forstå og hjælpe de syge. Men mange er ove rladt til sig selv. Hanne Bøttger underst reger, at hun og hendes kolleger ikke har den samme viden som psykiateren eller de and re behandlere.

Men hun peger på, at rådgive rne efter mange års samtaler med pårøre nde genkender de fleste handlingsmønstre.

– Vi har talt med mange hun drede pårørende og hørt om utroligt mange reaktioner og adfærdsmønstre. Så vi genkender langt det meste af det, folk fortæller. Når jeg fx hører om en ung med skizofreni, der trækker sig fra fællesskabe t og ikke vil med til familiearrangementerne , vil jeg fx spørge, om det kan have at gøre med, at stemmerne bliver værre, når der sker for meget omkring én.

Maria havde også mange spø rgsmål om sin søns adfærd, og ligesom mange andre

– Ja, gu bliver folk da dårligt behandlet nogle gange. Men det nytter ikke noget at læne sig tilbage og være fornærmet.

Det gælder om at finde løsninger og komme videre.

HANNE BØTTGER RÅDGIVER BEDRE PSYKIATRI

følte hun sig meget overlad t til sig selv.

– Jeg talte en del med rådgive ren om min søns diagnoser, og hvor svæ rt han har det. Rådgiveren mindede mig om, at min søn opfører sig, som han gør på grund af sygdommen. Det lyder må ske banalt, men det hjalp mig at blive mindet om, at det ikke er sådan her, han er.

Det er hans sygdom, siger Maria.

Dem, der spørger og forhand ler, er dem, der får En vigtig del af rådgivning en er ifølge Hanne Bøttger at hjælpe pårøre nde med at stille de rigtige spørgsmål, så de får mest muligt ud af samarbejdet med my ndigheder og behandlere.

– Man får mere og bedre hjæ lp, hvis man spørger og indgår i forhand ling. Det gælder både på sygehuset og i kom munen. Derfor spørger vi ofte, hvilken typ e hjælp den syge har brug for, så den pårøre nde bliver klædt bedre på til at bede om det rigtige. Hvis den syge fx ikke får købt ind og lavet mad, kan

6 BEDRE PSYKIATRI VINTER

2019

#1 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

45

UDE FRA OG IND | BEDRE PSYKIATRI

Mød Bedre Psykiatris rådgivere vi anbefale, at den pårørende beder kommunen om, at indkøbet og madlavni ngen bliver en del af bostøtten. Eller hvis der er en særlig fritidsaktivitet, han eller hun har vær et glad for, kan vi foreslå, at de spørger efter støt te til det.

Samarbejdet med behandlere og myndigheder kan give mange frustration er, og mange pårørende fortæller, at de føler sig ure tfærdigt behandlet.

Men det er vigtigt, at rådgive rne ikke bare bekræfter folk i, at de bliver dår ligt behandlet. For det er der ingen, der får nog et ud af, siger Hanne Bøttger.

– Ja, gu bliver folk da dårligt behandlet nogle gange. Men det nytter ikke noget at læne sig tilbage og være fornærmet. Det gælder om at finde løsninger og komme videre.

Derfor hjælper vi de pårørende med at forstå de regler og rammer, sagsbehandleren arbejder indenfor, og vi hjælper dem med at formulere deres ønsker og forslag på en måde, der ikke trapper kon flikten op.

Cecilie Elmira Sørensen Cecilie er uddannet i psykolo gi og sundhedsfremme og har specialiseret sig i, hvordan man bedst muligt kan hjælpe folk videre, når de oplever belastende situatio ner. Før hun kom til Bedre Psykiatri, var hun råd giver hos Girltalk, hvor piger og unge kvinder får hjæ lp, når livet er svært.

Cecilie har stor erfaring me d at finde muligheder og løsninger, selvom en situ ation ser umulig ud.

Hanne Bøttger Hanne er uddannet socialrådg iver og coach og har tidligere været sagsbehan dler i forskellige kommuner. Hun har indgåen de kendskab til regler, arbejdsgange, tænkem åder og muligheder for samarbejde i det offentli ge system. Hun har lang erfaring som rådgiver i Bedre Psykiatri og et indgående kendskab til de problemer, mange pårørende oplever og lever med.

Håb om et bedre liv Maria ville ønske, at nogen havde fortalt hende om Bedre Psykiatris rådgivn ing noget før, og hun opfordrer andre, der går igen nem det, hun har oplevet, til at være hurtigere til at søge hjælp.

– Da jeg sad inde på den luk kede med min søn, og han var helt på månen, vidste jeg jo ikke, at der var noget, der hed Bedre Psykiatri. De eneste papirer, der lå der, var visitati onspapirerne. Der stod sådan noget med, at ma n ikke må have snørebånd i skoene - ikke noget om pårørende eller om, hvor jeg kunne få hjælp.

Det vigtigste, Maria har tag et med sig fra rådgivningen, er håb.

– Rådgiveren mindede mig om, at min søn har en sygdom, og at han kan bliv e rask. Det øver jeg mig i at huske på, for det give r mig håb i alt det her kaos. Så er det mindre sme rtefuldt. Jeg håber jo inderligt, at han kan få et normalt liv. Eller i hvert fald et liv, der er god t for ham. ½ Maria ønsker – af hensyn til sin søn – ikke, at hendes efternavn bliver næv nt i artiklen.

BEDRE PSYKIATRI VINTER

2019

46 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

Linn Sofie Aabling Linn er oprindelig sygeplejers ke og har siden læst pædagogisk psykologi.

Hun har været ansat i psykiatrien i flere år – blandt andet i akutmodtagelsen og som råd giver i Psykinfo.

Hun har bred viden om psykisk sygdom og behandling og lang erfaring med at rådgive mennesker med psykisk syg dom og pårørende.

Såda i kontakt n kommer du med vore s rådgive Har du b re r

ug for at ringe, sk rive til ell ed Cecil er ie, Hann e Se hvorn år og hvo eller Linn? rdan på b

chatte m

edrepsy hjaelp-og kiatri.dk/ -raadgiv ning

7

ANNONCEAFSNIT

D

N JE

E

ES

M

OM

S

E G Ø

EKKOFONDEN SØGER EJENDOMME TIL BOTILBUD PÅ SJÆLLAND EKKOfonden oplever en stadigt større efterspørgsel på botilbudspladser på Sjælland. Derfor søger vi ejendomme til salg eller leje, som er velegnede til botilbud eller allerede i dag anvendes til botilbud.

Vi søger på hele Sjælland, men gerne tæt på København. Ejendommen skal kunne rumme 8 til 25 borgere, og ejendomsmassen skal gerne bestå af flere bygninger, da vi har brug for at kunne skabe plads mellem borgerne, samt muligheder for beskæftigelses- og aktivitetstilbud.

Det er desuden vigtigt, at der er nem adgang til offentlig transport og mulighed for god internetforbindelse.

LARS LUNDSGAARD ll@ekkofonden.dk Tlf. 41776620

RENÉ NIELSEN rn@ekkofonden.dk Tlf. 41776575

ANNONCEAFSNIT

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator

T +45 60 18 77 27

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Vores brancheindsigt sikrer dig den bedste

rådgivning

Himmelev Bygade 70 | 4000 Roskilde Tlf. 46 36 60 00 | beierholm.dk

ANNONCEAFSNIT

De nyoprettede pladser er fordelt på: Fonden Familiecentret LL. Nørremark - §66.2 og §107 og Bostedet Oasen - §108

NYH

7 nyo ED prette pladse de r

Neuropædagogikhuset

Målgruppen MÅLGRUPPEN er børn, unge og unge voksne, der har brug for en specialiseret indsats på grund af omfattende dysfunktioner i hjernen. Årsagerne til denne dysfunktion kan være mange:

Neuropsykologi og neuropædagogik NEUROPSYKOLOGIEN klarlægger hjernens forskellige centres betydning for vores færdigheder samt, hvad der kan føre til skader i hjernen: iltmangel under fødslen, stærk omsorgssvigt, trafikulykker etc.

Højresidede hjerneskader på grund af for tidlig fødsel, føtalt alkoholsyndrom, bilulykker eller tidlig sygdom.

NEUROPÆDAGOGIKKEN siger, at man skal træne det, et hjerneskadet menneske oplever succes med. Ved at træne de stærke sider, kompenseres for de svage.

Diffuse hjerneskader på grund af grov omsorgssvigt.

Diagnosticerede, psykiatriske lidelser, herunder ADHD og autisme samt udviklingshæmning.

Leder Vibeke Monnick 21 44 92 67

NEUROPÆDAGOGIKHUSET har en bred vifte af tilbud i Odsherred.

Opholdssted, undervisningstilbud for børn og unge, STU, dagtilbud, §103 og §104 beskæftigelse og aktiviteter, skærmet tilbud, botilbud efter §107 og §108 og kurser i neuropsykologi og (praktisk) neuropædagogik.

Vibeke og Leif Monnick Nielsen plus deres store familie udgør fundamentet i organisationen.

Sammenhold, kærlighed og omsorg er koblet med professionalitet og neuropædagogisk faglighed.

På tværs af ”huset” er der en fælles ånd, fleksibilitet og vilje til forandring – og en ihærdighed, der betyder, at man aldrig giver op.

Målet er at hjælpe hver enkelt til at finde sin plads i livet.

ANNONCEAFSNIT

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted Hos OK har vi alt det, du har brug for.

Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.

ok.dk/erhverv

Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper

Bestil på 70 12 12 33

Næstegenerationskærlighed fra dig til mig - og til alle dem efter os

Nu kan du gøre din pension endnu mere klimavenlig. Så sparer du ikke alene op.

Du bidrager også til en mere bæredygtig fremtid for dine børn og børnebørn.

Dét er næstegenerationskærlighed. Tak.

Se hvordan på pfa.dk

ANNONCEAFSNIT

Få specialiseret juridisk rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet.

Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdi­ grundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

DANMARKS BEDSTE OG MEST FLEKSIBLE PERSONALESIKRING Helt ny brugervenlig personalealarm der er målrettet bosteder, hvor man ønsker optimal sikkerhed og tryghed til personale.

Aktiveres alarmen indendørs, positioneres medarbejderen i forhold til de installerede sendere, og aktiveres alarmen udendørs, positioneres medarbejderen via Google maps. Uanset om medarbejderen er inden- eller udendørs, har personalealarmen og alarmmodtageren mulighed for at snakke sammen.

Som de eneste på markedet kan vi ligeledes koble personalealarmerne sammen med jeres eksisterende låsesystem*, således at information om, hvilken bolig eller bygning medarbejderen befinder sig i, også sendes ud med alarmen.

Foruden personalealamer kan diverse sensorer, epilepsialarmer, vandrealamer m.m. også tilkobles til IntelligentCARE kaldesystemer.

Alarmen sendes til de telefoner, der har installeret vores IntelligentCARE app. I bestemmer selv antal telefoner og alarmflow.

• • • • • •

Kan anvendes både inden- og udendørs Har indbygget samtale Holder strøm i op til 48 timer Automatisk besked om lavt batteri Bæres i sikkerhedssnor rundt om halsen, eller som klips i tøjet Alarmer modtages via IntelligentCARE app

PRISER

Personalealarm med indendørs positionering: DKK 600,Personalealarm med inden- og udendørs positionering og samtale: DKK 3.000,Indendørs sender: DKK 5.000,Drift af løsning samt support fastsættes på baggrund af institutionens størrelse. *Forudsat at det låsesystem I har installeret, kan integreres ind i vores IntelligentCARE kaldesystem.

KONTAKT Henrik Klode | T: 20 76 19 43 | hk@intelligentcare.com

• Kan anvendes både inden- og udendørs • Bæres i sikkerhedssnor rundt om halsen, • •

som armbånd eller som klips i tøjet Er vandtæt (IP67) Har indbygget batteri, som ikke skal skiftes

Se video omkring overfaldsalarm www.intelligentcare.com

ANNONCEAFSNIT

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

Økonomisk og ledelsesmæssig sparring Mød en konsulent, der kender din hverdag og forstår dine udfordringer Virksomhedsrådgivning og ledelsessparring • driftsledelse, optimering og udvikling til next level • virksomhedskonstruktion og klargøring til generationsskifte • salg og markedsføring via SoMe og hjemmeside • Interim ledelse.

Kvalitetsledelse ISO 9001:2015 Jeg gør din forretning klar til certificering.

Gennem dialog, sparring og interviews, sikrer jeg den nødvendige kvalitetsdokumentation, så du går godt igennem audit.

Bestyrelsesudvikling • bestyrelsesseminar - ansvar, roller og opgaver • strategiworkshop • search og udvælgelse af nyt bestyrelsesmedlem

Workshops i Rekruttering, Employer branding og Onboarding Effektfulde workshops for ledergrupper, der • vil have flere kvalificerede ansøgere • udvælge og ansætte de bedste medarbejdere • skabe organisatorisk socialisering via onboarding.

Udviklingsprocesser med personlighedstest • for dit medarbejderteam • om egen ledelsesstil • lederteamets relationer og samarbejde.

Erfaring fra ledelse af Social Fond, egen virksomhed med Markedsføring og Interim ledelse af brancheforeningen LOS. Mere end 10 års erfaring med professionelt bestyrelsesarbejde.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om et samarbejde eller udviklingsforløb på mobil 4058 8557 eller mail: Jakob@SchiottManagement.dk

Lederuddannelse IME Henley, Finansdiplom og Merkonom i Markedsføring samt bestyrelsesuddannelse.

Certificeret i Kvalitetsledelse og i persontest.

Skyhøj - Holbæk mobil 4058 8557 jakob@schiottmanagement.dk

Undgå at smitte hinanden via servicet

Fjerner jeres opvaskemaskine alle vira og bakterier?

Et slutskyl på 80 grader fjerner al smitte

En husholdningsopvaskemaskine har typisk et slutskyl på mellem 50-70 grader afhængig af det valgte program. Det fjerner IKKE alle bakterier og vira, og der kan derfor forekomme krydskontaminering, hvor smitte overføres via servicet efter endt opvask.

Hvis du helt vil undgå smitte, skal du benytte en opvaskemaskine med et slutskyl på 80 grader.

Det fjerner med sikkerhed al smitte.

Kontakt os på 4327 1510 og hør mere om vores forskellige professionelle opvaskemaskiner - alle med et slutskyl på over 80 grader.

Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger på deres hjemmeside.

Miele Professional. Immer Besser.

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

P R O F E S S I O N E LT OG MENNESKELIGT OVERSKUD

53232 dec 2020

Alle har brug for nogen at holde i hånden.

Som medlem af LOS gør I en positiv forskel for udsatte børn og voksne i Danmark, men I kan også selv få brug for en hjælpende hånd – efter en brand, indbrud eller andre uheld.

Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige behov. Vi dækker blandt andet jeres beboeres private ting.

Kontakt os allerede i dag og få del i fællesskabet og fordelene – ring 70 15 85 85.

LOS Pension

Firmapension målrettet medarbejdere og ledere hos LOS´ medlemsvirksomheder

RTM A/S

RTM er pensionsmægler for LOS , og RTM er eksklusiv pensionsmægler for LOS’ rammeaftale om firmapension til LOS’ medlemsvirksomheder.

LOS’ rammeaftale med PFA om LOS Pension sikrer og giver mulighed for, at LOS’ medlemsvirksomheder kan opnå storkundefordele og attraktive vilkår om pensionsopsparing og pensionsrelaterede forsikrings ydelser til medarbejderne.

Hvis du ønsker at høre med om LOS Pension, er du meget velkommen til at kontakte det særlige LOS Team hos RTM.

Kontakt LOS-teamet: Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Telefon: +45 43 53 14 44 Email: MAIL@RTM.DK WWW.RTM.DK RTM samarbejder med KA - Annonce ud af huset.indd 2

Tlf. +45 4353 1444  Mail: LOS@RTM.DK

04-03-2021 07:53:33