Gi los nr 1 2018 issuu

Nr. 1 | 26. årgang | Marts 2018

ssteder Ophold d & u lb ti o b ud skoletilb

Magasin for medlemmer af LOS

Civilstyrelsen:

Udsatte borgere flyttes på grund af bureaukrati

Folkemøde:

Tema:

Boligproblematik:

LOS på Folkemøde 2018

Når pædagogik og virksomhedsdrift går op i en højere enhed

Egen bolig er målet

Leder:

Giv plads til udviklingen

H

ver gang jeg sætter mig ned for at skrive min leder til Gi’ LOS bladet, glæder jeg mig altid over alle de mange historier om, hvordan de sociale tilbud udvikler sig, styrker fagligheden og kommer med nye løsninger til kommunerne. Et godt eksempel er dette nummers tema om socialøkonomiske virksomheder, hvor mange af vores medlemmer arbejder på at skabe nye rummelige virksomheder, der hjælper kommunerne med at få borgerne ind på arbejdsmarkedet.

LOS’ mange medlemsvirksomheder udvikler sig markant i disse år. Der er sket en stor professionalisering i branchen.

Over alt oplever jeg et meget højt kvalitetsniveau i virksomhederne. De private sociale tilbud har en fantastisk evne til at udvikle sig i takt med markedet og kommunernes ønsker. Vi er med til at skabe løsningerne og tilbuddene i morgendagens velfærdssamfund.

Fondsejede tilbud støder panden mod en mur Men hvor udvikling og vækst burde være positive ord, virker det desværre ikke altid sådan for vores medlemmer. Det handler en anden af bladets historier om. For år tilbage var det blandt mange kommuner et stort ønske, at de private sociale tilbud blev drevet af fonde. Det betød, at mange sociale tilbud besluttede sig for at overgå til en fond, hvor man som ejer afgav kontrollen og økonomien til en fondsbestyrelse, der så styrede tilbuddet efter fondens vedtægter. Mange af de virksomheder har i dag vokset sig til store virksomheder, der hver dag gør en stor forskel for mange borgere. Det kan være beboere i et botilbud, elever i en specialskole eller mennesker, der får støtte i et dagtilbud.

De seneste måneder er flere historier dukket op på mit bord, hvor fondsejede botilbud pludselig støder panden mod en uventet mur. Og det er selvom de er både veldrevne og har en faglighed, der ikke kan sættes en finger på. Deres problem er paradoksalt nok, at de har udviklet sig, så de i dag har en anden eller bredere målgruppe end deres oprindelige, da de skrev vedtægterne for deres fond. Så udviklingen har gjort, at de ikke længere lever op til deres vedtægter.

Et af eksemplerne på de bosteder, der er ramt, kan du læse om her i bladet. Det er botilbuddet Dalgaarden i Vesthimmerland. Her risikerer fem udviklingshæmmede voksne beboere, der har gået i skole sammen siden 1. klasse og boet sammen på Dalgaarden i 15 år at blive spredt for alle vinde. De fem har ønsket at kunne blive i deres hjem, uanset hvad fremtiden måtte bringe for dem. Dette ville de gerne sikre ved, at Dalgaarden - der i dag er godkendt som § 107-botilbud - også skulle have tilladelse til § 108. Så derfor søgte Dalgaarden om at få lov til at udvide formålsparagraffen.

Så skulle man jo tro, at i et moderne samfund, der hylder udvikling og fleksibilitet, ville det ikke være et problem at få ændret de vedtægter. Men det er lige præcis omvendt på trods af at alle kan se det åbenlyse formål. Civilstyrelsen har afslået anmodningen fra Dalgaarden.

Brug for en lovændring Eksemplet med Dalgaarden er desværre kun ét af mange.

Civilstyrelsen, der skal godkende vedtægtsændringerne, skal nemlig behandle anmodninger om vedtægtsændringer fra fondsejede bosteder på lige vilkår med de almennyttige fonde.

Det betyder, at de skal lægge stor vægt på den oprindelige stifters intention frem for den udvikling, som er sket på bostedet, kommunerne og målgruppen.

I LOS har vi de sidste halve år arbejdet intensivt på at få gehør for den problemstilling. Der skal nemlig en lovændring til. Som Rasmus Feldthusen, forsker som professor ved jurainstituttet på Københavns Universitet i fondsret, sagde meget præcist til Kristeligt Dagblad i efteråret om problemet: ”Æbler og pærer skal ikke behandles ens, hvis de er forskellige.”

Det er præcis vores argument. Vi skal have lavet en lovgivning for æbler og en for pærerne. Vi skal have gjort det nemmere for Civilstyrelsen at give lov til ændringer i vedtægterne, så de kan følge den udvikling, der sker i virksomheden og samfundet. Ellers risikerer vi, at velfungerende og nødvendige tilbud lukker, og at ingen sociale tilbud fremover vil blive drevet som fondsejede.

Bliver ved med at presse på Vi har rejst problemstillingen for mange af folketingets politikere, og vi har mærket stor sympati både for vores arbejde og vigtigheden af at løse problemet. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har lyttet, og derfor forventer jeg, at vi får løst problemet. Jeg ved godt, at lovgivning ikke kan hastes igennem. Det har ingen interesse i. Så vi venter tålmodigt, men vi bliver ved med at presse på, og LOS stiller sig gerne til rådighed i det lovforberedende arbejde med vores viden og erfaringer.

Sagen her er et godt eksempel på, at vi er nødt til at være aktive som forening i forhold til at påvirke rammerne for at drive private sociale tilbud. Det kræver en tæt dialog med politikerne, og det kræver, at I som medlemmer deler jeres historier med os og hinanden. At I møder op på vores landsmøde, vores generalforsamling, seminarer og andre fora, hvor I kan dele jeres udfordringer – og succeser – med hinanden, og hvor vi som forening hele tiden kan have et opdateret billede af, hvad vi skal huske politikerne på. Der står en respekt om både LOS og jer som medlemmer. Det skal vi udnytte, så vi har de bedste rammebetingelser for at udvikle fremtidens løsninger og tilbud i velfærdssamfundet. Vi skal give plads til udviklingen.

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

48-49

40-41 Indhold:

Vi er i LOS en del af det arbejde, der foregår i flere dele af samfundet, og som handler om at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme.

De faste:

04 LOS Generalforsamling 05 LOS Landsmøde

02 Leder 08 LOS info 09 Vidste du at...

09 Nye medlemmer i LOS 10 Juranyt 57 Annoncer

06 LOS Socialpris 12 Høringssvar 16 LOS på Folkemøde 20 Civilstyrelsen

– udsatte borgere flyttes på grund af bureaukrati

23 LOS Bestyrelsesårsmøde slog alle rekorder 24 Patientsikkerhed

– en vedvarende opgave

26 EU Persondataforordning 27 Nyt gratis medlemstilbud

- Udbudsovervågning og markedsdialog

28 Godkendelse af virksomheder og foreninger 30 Fra livshistorier til livsmestring 34 TEMA:

Socialøkonomiske virksomheder

- historier om mennesker, der har skullet mestre svære og tunge forhold i livet.

44 Boligproblematik

– egen bolig er målet

46 STU – Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 48 Pædagogisk spisetræning

- har tidligere været til debat, og det ser ud til, at det igen er en ”varm kartoffel”

50 Fagligt årsmøde 52 Pædagogisk ridning 54 Læring og refleksion fra Langholt

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk

Redaktion Michael Graatang

Forside Tegning: Jens Hage

Tryk Stenby Tryk A/S

Toini S. Floris

Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00

Oplag: 1.900 stk.

Direktør og ansvarshavende Presse- og kommunikationschef

Irene Schwartz Deadline næste nr.: Kontakt is@los.dk

Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)

LOS Landsmødet 2018

Vær med til at bestemme Tag eftermiddagskaffen og generalforsamlingen med efter landsmødet, lyder opfordringen fra LOS-direktør Michael Graatang.

V

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

ores forening bygger på et demokratisk grundlag. Derfor vil jeg naturligvis opfordre alle at deltage i årets generalforsamling.

Jeg kan godt forstå, at man måske gerne vil hjem til arbejdet og familien, men jeg vil gerne opfordre til at tage eftermiddagskaffe og generalforsamlingen med efter landsmødet,” siger Michael Graatang, der særligt har et budskab til de medlemmer, der ikke plejer at være med.

Generalforsamlingen godkender som foreningens øverste myndighed regnskab og vælger bestyrelsen,

Jeg kan godt forstå, at man måske gerne vil hjem til arbejdet og familien, men jeg vil gerne opfordre til at tage eftermiddagskaffe og generalforsamlingen med efter landsmødet.

4

MARTS 2018

•

LOS.DK

der består af syv medlemmer. Medlemmerne vælges for en periode af to år, hvor der det ene år vælges tre medlemmer og det andet år fire medlemmer. I år er der tre medlemmer på valg. ”Det er den måde, medlemmerne kan være med til at bestemme retningen for foreningen. Og det er den måde, medlemmerne kan stille spørgsmål og derved at få indsigt i foreningen. Jo mere deltagelse, jo mere demokratisk bliver vores forening. Derfor håber jeg at se mange nye som tidligere deltagere til årets generalforsamling,” siger Michael Graatang.

VEDTÆGTER for

LOS – De private sociale tilbud der va retage r opga der di re ver på NAVN lignend kte eller in direkt det offentlig e lovg e er om §1 es vegn ivning fa , og so e m arbe ttet af social i form af dr Som m jder fo ift af et edle -, udda Foreningens navn er ”LOS – De private socialega tilbud”. r opfy ng med mmer kan ldelse nnelses-, be eller flere også op opstar n af fo pr under t ta af tilbu rening skæftigelses ivate tilbu ge stiftel d, ens fo se og d af de s juridiske endnu rmål. relateret og enhede n oven /eller HJEMSTED uden Der be fo r r so beskre m oven CVR nu vne ka fo mmer §de 2 tales ved in fin r be rakter . r st dm , og so skrevet, m etable ed. Bestyrel eldelsen fo en m derf rholds rin jf. sen ka or even som er i Foreningens hjemsted er sekretariatets til enhver tid g, værende adresse. m n ivæ stk. 5. tuelt er rksætt æssigt kont es sæ in Stk. 2 rlige be gent for de Udm FORMÅL t kvar Ud talings melde eldelse ta re l, gl ls i e af er for hvilket udtr§æ3 medle in den ve foreningen dmelde mmer d måned skal sk lse under ers va en måneds e Foreningens formål er rsel. udgang skriftligt til los@lo . Indt Stk. 3 il den s.dk m 1.

Sletni ed seks ng og voksne med særlige behov, juli 2017 - at arbejde på at forbedre vilkårene forlebørn, unge Med m ån kan ud m melde eders varsel kontin mer, der ua lse sk gent, nset fr til e med ka - at styrke etablerings- og driftsvilkårene private tilbud afem enhver påkrav for sendtart, som enten er tre sskriv n uden vide faktiur elsen. under etablering eller ér etableret, og som drives direkte eller henhold kont re slindirekte a og ef til inge ettes Fra 1. te m rf ed øl ok løbend nt i yd social- uddannelses-, beskæftigelsesrelateret og/eller anden lignende lovgivning, og gende tober virkni e mån erligere se ng 20 på 17 kr fr a udlø ks av ikke ed plus påkrav hæfter bet af sskriv se m måneder sv det sl betalin betaler forf elog - at formidle foreningens arbejde til offentlige privateks instanser. ette aren sen. åneder aldent gsfris beregn de til sædv de medlem Stk. 4 da for ten i et fra anlig Eksk op udløbe betalin Et FORVALTNING medle lusion t af be sigelsespe g af rio m 4kan talings har ha § eksklu fristen de. Det vil ndlet deres sige i uret udgang af fore spunkt mæssigt.

Bestyr ningen, så Formålet kan blandt andet opfyldes ved, at foreningen i foreni fremt else ngens med Beslut etiske ns beslutni ning om ng om lemmet ef forven med te - søger indflydelse på politik og lovgivningsarbejdet lokalt, regionalt, nationalt og ek ur tn r bestyr etmæ lemm sklusi in ka er. Be on af overfor relevantegsoffentlige ssig ad el talog. internationalt, herunder vedpåat opnå forhandlingsmandat gæ et med styrel færd vu sens beslut ldende lem kr ning rderes medle sen skal i en ev myndigheder, æver forbin en med m mul min delse ig partsf tuel eksklu med en dst 5/7 fle sionss hed for at orklar rt al in af ag medlemmer eventu Bestyr ge foreningens gigennem blandt - udfører oplysnings- og bistandsarbejde ve pa oprettelse m min ligesom so el elsen til r, rt be ek sf st im sklusi orklar yrelse skal i um be retnin bestyr af et sekretariat, onss ing. ns forb gs gære elsen aktinds Bestyrelse ag give de kan an habilit linjerne i be indelse m t n sk ed be etsreg mode igt, styrel handog ler. i arbejdet ek se - udvikler kvalitetssikring og nye metoder med børn, unge voksne med ns fo sterne indhente ud al i forbinde linge rretni lse med rådg tale ngsord n af en ev Fra 1. heraf og særlige behov samt formidling entuel ivere om bi lser og enen oktobe for ha stand. eksklu måned r bilitet si er svar 2017 hæfte og fore onssag iagt måned r et ekorganisationer. endeinternationale - samarbejder med nationale, regionale ningsr tage til er bere og sklude ettens ret m gnet fr sædvanlig edle op a eksk Stk. 5 lusion sigelsesperio m for beta KontMEDLEMMER stidsp ling af de. D ingent unktet Kontin et vil kontin §5 . gentet sige lø gent i for de bende yd n konk fastsættes måned erligere se af rete ud ks genera plus se Stk. 1 Optagelse målin lfo ks rs g fastenten i form amlin styr Som medlem af foreningen Be kan optages afgen sættes elsen en juridisk enhed ef ter in af fysisk kan fa bestyrperson 1) en personligt ejet virksomhed/enkeltmandsvirksomhed v/ en med dstilet stsætt lin el sen. g fra be e et sæ Bestyr eller i form af selvstændigt CVR-nummer styrel rligt ko elsen sen. Pr træffe ntin reta 2) en juridisk person, va som f.eks. fond, m.v., med etge selvstændigt CVRincipp r been ges aet selskab, nt for slu er

Tag med til landsmødet Bliv klogere på din forretning og pædagogik LOS holder landsmøde den 16. og 17. april i Kolding.

Her kan du udover kolleger fra andre sociale tilbud møde en række profiler, der kan styrke både virksomheden og den pædagogiske praksis.

V

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

i har igen i år arbejdet med at sammensætte et program, der kan bidrage til at styrke de enkelte virksomheder og branchen generelt.

Derfor glæder jeg mig meget til både at møde de mange medlemmer men også til den stemning, som jeg synes er kendetegnende ved landsmødet. Her mærker man virkelig den udvikling, som branchen gennemgår i disse år,” siger LOS-direktør Michael Graatang.

Landsmøde byder i år på en premiere. Den nye LOS Socialpris overrækkes for først gang af skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen. ”Landsmødet er netop i sig selv en begivenhed, der fortæller de mange positive historier fra branchen. Det er her, vi viser både os selv og omverdenen, hvilken forskel vi gør, og hvad vi kan. Derfor kan jeg ikke forestille mig en bedre måde at indlede landsmødet med at hylde ikke bare én enkelt præstation men alle de mange personer, virksomheder og projekter, der har været indstillet til LOS Socialpris,” siger Michael Graatang.

opfordrer alle til at lytte til indlægget fra PET. Vi er i LOS en del af det arbejde, der foregår i flere dele af samfundet og som handler om at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme. Det kan også have en grobund blandt beboere og borgere på vores steder, og derfor er det vigtigt, at vi bliver klædt på til at håndtere denne udfordring,” siger Michael Graatang om indlægget fra PET, der ligger på landsmødets anden dag. ”Antiradikalisering handler i høj grad om det pædagogiske arbejde. Og her skal vi se PETs dialog med os som en anerkendelse af, hvad vi som private tilbud betyder og kan pædagogisk. Det her handler om forebyggelse af alle former for radikalisering. Det kan være islamisk radikalisering, på venstrefløjen eller højrefløjen. Det er vigtigt at vide, hvad vi skal være opmærksom på, og hvordan forholder vi os ved en mistanke, eller hvis en beboer pludselig kommer og fortæller, at de har gjort noget eller er på vej ud i noget forkert,” siger Michael Graatang.

Hvorfor PET på landsmødet?

Traditionen tro vil der på landsmødet i år være sessioner, hvor medlemmerne kan blive klogere på en række forskellige emner. Det er emner lige fra forretningsudvikling til pædagogik. ”Der vil helt sikkert være emner, som har relevans for alle medlemmer. Der er ikke noget overordnet tema for sessionerne. LOS’ medlemmer har mange ligheder, men der er også forskel på, hvilket behov for udvikling, der er i den enkelte virksomhed. Derfor den store variation i udbuddet,” siger Michael Graatang, der derimod gerne vil fremhæve de fælles oplæg, som noget der har relevans for alle uanset størrelse, målgruppe og fokus. ”Nogle tænker måske hvad PET laver på LOS’ landsmøde. Men det er der en vigtig grund til, og jeg

Inspirerende foredrag Ud over indlægget fra PET kan du på landsmødet høre to rutinerede, indsigtsfulde og underholdende foredragsholdere. Hjerneforsker og læge Peter Fredens vil give et indblik i, hvordan vores hjerne og de centrale mentale processer spiller sammen med pædagogiske overvejelser. Chris MacDonald, som nogle måske kender fra TV, afslutter landsmødets første dag med et af sine meget inspirerende og energifyldte foredrag. Chris MacDonald er er uddannet Cand. Scient i Human Fysiologi ved Københavns Universitet og er grundlægger af koncepterne Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind.

Tilmelding til Landsmødet skal ske via www.los.dk, hvor du også kan se yderligere information om både programmet og tilmelding.

MARTS 2018

•

LOS.DK

5

LOS Landsmødet 2018

LOS priser det gode arbejde H

Medlemmerne hos LOS fortjener anerkendelse for det kæmpe arbejde, der bliver udført hver dag hos de private sociale tilbud.

Derfor har LOS indstiftet en ny pris, der uddeles første gang på Landsmødet.

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

ar vi været gode nok til at synliggøre og tro nok på vores daglige praksis, har vi været gode nok til at sætte ord på tanker – og har vi været gode nok til at hædre dem der, på den ene eller anden måde, har gjort noget særligt? Jeg tror, at vi uden mange sværdslag kan blive meget bedre – og ja, nu går vi så hele vejen ved at indstifte LOS Socialpris,” siger John Anderskou, der er formand for LOS bestyrelse og en af initiativtagerne til den nye pris.

LOS Socialpris, som prisen hedder, er på 10.000 kroner og et diplom, der bliver overrakt på Landsmødet 2018.

LOS’ medlemmer indstiller ­kandidater LOS bestyrelse har taget initiativet og vil også stå for udvælgelsen af prismodtageren blandt de nominerede, der bliver udvalgt af sekretariatet. Medlemmer indstiller deres kandidater og sender til sekretariatet, ”Vi har valgt, at det er medlemmerne, der indstiller deres kandidater til prisen.

Der er ikke noget formkrav til indstillingerne. Alle kan indstille det, de mener har gjort sig fortjent til anerkendelse. Det kan være et projekt, en enkeltperson eller et

medlem, der har gjort noget særligt, noget interessant og vedkommende. Noget der er meningsbærende – og som måske har betydning for faget, faglig udvikling eller brugernes livskvalitet,” siger John Anderskou og fortsætter: ”Ja, selv en indsats for de få kan tillægges det særlige, der skal til for at gøre sig fortjent til at få LOS Socialpris.”

I LOS-sekretariatet glæder man sig til at skulle se på indstillingerne fra medlemmerne. ”Der er så mange gode historier hos medlemmerne. Desværre oplever vi, at medierne har en tendens til at fokusere på alt det negative. Prisen her en god anledning til, at vi både fortælle os selv og omverdenen om de mange positive ting, der sker hver dag hos vores medlemmer.

Vi har valgt, at det er medlemmerne, der indstiller deres kandidater til prisen.

6

MARTS 2018

•

LOS.DK

Derfor håber jeg, at vi får rigtig mange indstillingerne til prisen. Jeg ved, at det bliver et hårdt job at skulle udvælge én vinder, men jeg ser meget frem til det,” siger Michael Graatang, direktør i LOS. Inspiration udefra Tanken om LOS socialpris har længe

været overvejet i LOS’ bestyrelsen. Idéen kommer blandt andet fra LOS’ engagement internationalt.

LOS har gennem en årrække været medlem af EPR (European Platform for Rehabitation), hvor man hvert år, i forbindelse med Annual Conference, har uddelt en ”Innovation Prize” til en medlemsorganisation, der har gennemført et projekt.

Prisen er gennem årene givet til både større og mindre medlemsorganisationer. Nogle gange er prisen givet for store projekter med landsdækkende betydning, mens man andre gange har hædret organisationer for særlige initiativer med betydning for de få. ”Jeg husker stadig en pris, der blev givet til en irsk medlemsorganisation, der gennem nøglemedarbejdere – og i tæt samarbejde med en lokal fodboldklub - sørgede for, at en mindre gruppe af handicappede fik mulighed for at følge den lokale fodboldklub, når der var hjemmekampe og udekampe. Den lille gruppe af handicappede fik en ganske særlig status i fodboldklubben – og fodboldklubben fik en ganske særlig betydning for den lille gruppe,” siger John Anderskou, formand, LOS. Overrækkelsen gjorde et stort indtryk på ham. ”Spørg mig om det var en følelsesladet oplevelse at se gruppen af glade fodboldentusiaster modtage prisen. Svaret er ganske kort, ja, det var utrolig rørende.”

Husk:

LOS info

Personalenyt

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 2, 2018 udkommer ultimo juni

Der er sket meget nyt på sekretariatet i de forgangne måneder, og sekretariatet har fået tilgang af nye kolleger og har måtte sige henholdsvis farvel og på gensyn til andre.

1. november 2017 startede Lulu Riber i en projektansættelse som organisationskonsulent. Lulu kommer med en baggrund som pædagog og en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Lulu har arbejdet med HR, vejledning og rådgivning i en lignende interesseorganisation.

Lulu skal bidrage til at styrke organisationsudviklingen samt den medlemsnære relation, herunder ligeledes LOS’ markedsføring af medlemsvirksomheder overfor kommunerne. Lulu vil også indgå i teamet af fagkonsulenter og vil her bidrage med faglig rådgivning og vejledning til medlemsvirksomhederne.

1. januar 2018 startede Anja Dhyrbye i en projektansæt-

telse som kommunikationskonsulent, foreløbig frem til udgangen af juli 2018. Anja kommer med en baggrund som kandidat i strategisk kommunikation og har senest været fastansat ved en medlemsvirksomhed af LOS. Anja er ansat til at bistå med at skærpe LOS’ kommunikative indsats og strukturer internt i organisationen såvel som eksternt. Anja vil blandt andet tage del i arbejdet med udviklingen af LOS’ nye hjemmeside.

Fra 1. januar 2018 har Peter Mikkelsen søgt og fået be-

villiget orlov fra hans stilling i LOS frem til og med 1. juli 2018. Peter skal i orlovsperioden arbejde på et projekt for en af LOS’ medlemsvirksomheder. Hans opgaver i LOS vil i perioden være fordelt mellem sekretariatets øvrige fagkonsulenter, ligeledes vil der hver uge være en ansat fra sekretariatet i København tilstede sammen med Karina på kontoret i Lystrup.

Anne Rugholt har desværre valgt at opsige sin ansættelse med virkning fra den 1. februar 2018. Det er vi rigtig

kede af, da Anne, ud over at have et smittende humør og en positiv tilgang til alle opgaver, også har været en meget dygtig jurist for LOS. Vi kommer helt sikkert til at savne Anne, men vi glæder os over, at en af vores medlemsvirksomheder nu vil få glæde af hendes arbejdskraft fremover.

LOS har pr. 1. maj 2018 ansat en ny jurist. I den mellem­liggende periode vil vi dække opgaverne ind, med de tre jurister vi har samt en vikar udefra.

VIDSTE DU AT… (gælder kun forsikringer tegnet under rammeaftalen mellem Topdanmark og LOS) • Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb.

I får dækningen fra 1.390 kr.med en sum på 1 millon.

• En Rejseforsikring gennem Topdanmark dækker både den

ansatte og beboeren som er med på rejsen. Vi dækker ligeledes afbestilling, hvis en medarbejder bliver syg

• Topdanmarks cyberforsikring dækker jer hvis I bliver udsat for

bl.a hackerangreb og ransomware. Prisen starter ved 845 kr.

8

MARTS 2018

•

LOS.DK

Vidste du at…

Der politisk er vedtaget en ny pensionsreform, som bl.a. giver en række nye muligheder for at spare op via ens firmapensionsordning.

Du burde få gennemgået din pensionsordning sammen med en pensionsrådgiver ca. hvert 2.år, for at være sikker på, at den er tilpasset 100% dig.

LOSpension er mæglerbetjent uden det koster ekstra. Det betyder, at du altid kan benytte dig af faglig uvildig rådgivning i forhold til din pension og de forsikringer, der hører med til den uden at skulle betale ekstra.

Nye medlemmer i LOS siden sidst Dyrstenshøj Bornholm Social Care ApS Egedal

Vedskøllevej Ungecenter (Social Care) Køge

Curam Aps Frederikssund

Pensionatet Mette Marie København

HabitusHusene Nordsjælland ApS Gribskov

Russtop Aps. Lyngby-Tårbæk

Lollehus intern Skole Guldborgsund

Safehouse-Jylland

Botilbuddet Katholt Helsingør

Botilbudet Kongsmark Slagelse

AktivKollegiet i Hellebæk Helsingør

Solutio Kongskilde Sorø

Børns-Trivsel & projekt UNIK Herlev

Tejlgården ApS Sorø

Botilbuddet Godthåbsvej Hillerød

Mindehøjskolen Stevns

EKKOfonden Hjørring

Kollegiet Havrebakken Syddjurs

www.forandringsagentlonejensen.dk Jammerbugt

Livskraft Sønderborg

Strandlyst (Social Care) Kalundborg

Ellehus Tønder

Velkommen til nye medlemmer

MARTS 2018

•

LOS.DK

9

LOS info

Skal du opsige en medarbejder?

HUSK afleveringsattest

N

AF ANNE METTE B. ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

år en opsigelse eller en advarsel skal sendes til medarbejderen, er det vigtigt, at arbejdsgiver får dokumentation på, at brevet er lagt i postkassen. Derfor anbefaler LOS altid, at en opsigelse sendes med posten og med en afleveringsattest.

En afleveringsattest betyder, at arbejdsgiver får en kvittering på, at brevet er lagt i postkassen, og dermed er nået frem til afsenderen. PostNord tilbyder pt. kun denne service for erhvervskunder.

Er man ikke erhvervskunde hos PostNord, skal man bruge et kurér-firma, der kan sikre samme service eller på anden måde sikre dokumentation for, at opsigelsen er nået frem til modtageren.

Kort fortalt går ordningen ud på, at man skal ansætte elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, hvis man har erhvervsuddannet personale ansat, og man får bonus for ansættelse af elever.

Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag – nye krav til praktiksteder Praktikplads-AUB er en ny ordning fra 1. januar 2018, der skal sikre, at flere erhvervsuddannelses-elever får en praktikplads. Arbejdsgivere med erhvervsuddannet personale er omfattet af Praktikplads-AUB og modtager brev fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om ordningen. Kort fortalt går ordningen ud på, at man skal ansætte elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, hvis man har erhvervsuddannet personale ansat, og man får bonus for ansættelse af elever. Kan man ikke ansætte elever, skal der betales et bidrag til ordningen. Den endelige opgørelse over, hvor mange elever man skal ansætte eller betale for ikke at ansætte bliver sendt ud i april måned. Ændringer i ferieloven Ferieloven er ændret og træder i kraft i 2020, men vil allerede få betydning fra 1. september 2019. LOS vil beskrive de nye regler og hvordan virksomhederne skal forholde sig i god tid inden tidspunktet lovens ikrafttræden. I den nye ferielov vil der stadig være tale om 5 ugers ferie optjent med 2,08 dag pr. ansættelsesmåned. Men fremover vil der være samtidighedsferie, hvilket betyder, at medarbejdere kan afholde ferie i samme år, som ferien optjenes. Ferieåret vil løbe fra 1. september til 31. august. Der vil være en overgangsordning, som LOS orienterer nærmere om, når tiden nærmer sig. Ændringer i barselslovgivningen De to ugers fædre- og medmor-orlov behøver ikke længere at blive afviklet samlet. Fra 1. januar 2018, kan de to uger afvikles i ikke-sammenhængende perioder, men det skal stadig være inden for de første 14 uger efter fødslen, og det skal være ifølge aftale med arbejdsgiveren.

10

Burak har fået tilskud til kørekort fra LOS Støttefond

LOS’ STØTTEFOND LOS’ Støttefond uddelte i 2017 ca. 97.800 kr. til 30 personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer.

Pengene har været med til, at disse 30 personer har kunne få opfyldt ønsker om f.eks. inventar, computer, scooter, fjernsyn, cykel og kørekort.

En af dem der fik økonomisk hjælp til at få et kørekort var ­Burak, der efterfølgende har sendt os denne hilsen:

I dag var jeg til køreprøve, hvor jeg bestod. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for jeres støtte til, at jeg kunne få et kørekort. Det er jeg meget glad for.

Burak fra Kernen

LOS’ STØTTEFOND – et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer LOS’ Støttefond har til formål at hjælpe børn, unge og voksne mennesker med at få opfyldt nogle af hverdagens ønsker/behov.

Det kan til eksempel være køb af computer, scooter, kørekort, inventar eller hjælp til en tandlægeregning. Det kan også være, at der er brug for lidt midler til at flytte i egen bolig, grej til at dyrke en fritidsinteresse eller til indkøb af bøger/udstyr for at kunne gennemføre en uddannelse.

MARTS 2018

•

LOS.DK

11

Høringssvar – hvad mener LOS?

HØRINGSSVAR SIDEN SIDST Høringssvar til bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud, foreninger eller private virksomheder omfattet af lov om socialtilsyn LOS har kun en generel bemærkning til udkastet. LOS mener, at der ved udregning af honorar til bestyrelsesmedlemmer bør præciseres hvilket sammenligningsgrundlag der bør anvendes. Som det ser ud i dag, forekommer der forskellige vurderinger fra tilsyn til tilsyn af, hvad der kan betragtes som værende et rimeligt honorar. LOS mener, at dette må begrundes i uens sammenligningsgrundlag. Såfremt der udarbejdes retningslinjer for, hvilke sammenligningsgrundlag der bør anvendes, vil risikoen for uens praksis mindskes.

Høringssvar til bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ­borgerstyret personlig ­assistance efter serviceloven Af bekendtgørelsens § 9, stk. 3 fremgår følgende: Stk. 3. De omkostninger, som foreningerne og de private virksomheder har ved Socialtilsynets godkendelse og tilsyn, indgår ikke i kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud efter stk. 1.

LOS har påpeget, at der er en risiko for en skævvridning af konkurrencevilkårene, hvis der ikke tages hensyn til de udgifter, private foreninger og virksomheder har til tilsyn, da denne omkostning vil påvirke prisen på de ydelser, foreningen eller virksomheden leverer. Derved vil de private aktører fremstå dyrere og ikke kunne konkurrere på lige fod med offentlige aktører på området.

LOS mener derfor, at tilskuddet bør beregnes ud fra den faktiske udgift for foreningen eller virksomheden, inklusiv udgiften til tilsyn.

12

MARTS 2018

•

LOS.DK

Høringssvar til bekendtgørelse om egenbetaling for midler­ tidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 Det foreslås i udkastets § 2, stk. 1, at borgerens egenbetaling bliver fastsat som døgnsatser. De enkelte satser for egenbetalingen er forskellige i forhold til henholdsvis § 109 og § 110. Egenbetalingsformen skal sammenholdes med udkastets § 1, stk. 1, hvoraf ordlyden af paragraffen er nærtliggende bekendtgørelsen nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud, som regulerer området på nuværende tidspunkt. Det må formodes, at kommunalbestyrelsen vedvarende skal foretage en vurdering af borgerens økonomiske situation og ud fra dette fastsætte en egenbetaling.

LOS mener, at den individuelle vurdering af den enkelte borgeres økonomiske forhold er vigtig for at sikre et passende rådighedsbeløb.

Den præcise fastsættelse af egenbetaling ikke må tilsidesættes for et mindre administrativt krævende system, da der allerede foreligger en væsentlig forskel i, hvor meget borgerne har som rådighedsbeløb.

Kommunalbestyrelserne bør anvende en mere overensstemmende beregningsmodel ved fastsættelse af egenbetalingen på tvær af kommunegrænser, således at dette var tydeligt hos borgerne. Det er ikke LOS’ vurdering, at denne inddeling af egenbetalingen kan afløse denne problematik, men anerkender lovgivers hensigt til at gøre praksis mere simpelt. LOS opfordrer til, at man anvender en mere gennemsigtig beregningsmodel på landsplan, hvorefter egenbetalingen fastsættes efter antallet af døgnsatser.

Høringssvar til høring over bekendtgørelse om en samlet

plan for patienter indlagt på særlige pladser på psykiatrisk afdeling Som følge af lov nr. 691 af 08/06/2017 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for at udarbejdelse af en samlet plan for borgere, der har ophold i de særlige pladser på psykiatrisk afdeling jf. § 42 e. Det er LOS’ vurdering, at en samlet plan vil sikre borgeren en mere målrettet og kvalificeret indsats i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Det fremgår af forslagets § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune bør fremsende den samlede plan til alle relevante aktører. LOS vil gerne understrege behovet for, at eksempelvis borgerens botilbud eller leverandøren af anden socialpædagogisk støtte bliver involveret i den samlede plan med henblik på en mere helhedsorienteret indsats på forskellige plan. Den samlede forståelse for indsatsen på den psykiatriske afdeling vil give en større indsigt i, hvorledes det pædagogiske personale skal håndtere borgerens adfærd og eventuelle efterfølgende problematikker. LOS opfordrer på ovenstående baggrund til, at kommunalbestyrelsen skal fremsende den samlede plan til alle parter, hvor det findes nødvendig for udførelsen af den samlede plan samt alle andre relevante parter.

Forslagets § 3 angiver, at den samlede plan skal ske ”(..) i forbindelse med indskrivningen af patienten og bør senest foreligge 4 dage efter indlæggelsens påbegyndelse (..)”. Paragraffens ordlyd findes at sidestille med en tilsigtserklæring om, at den samlede plan bør foreligge senest 4 dage efter indlæg-

gelsen. Da indlæggelsen er indgribende i borgerens bevægelsesfrihed og indlæggelsen kan medføre tvang, mener LOS, at den samlede plan skal foreligge senest 4 dage efter indlæggelsen. Efter LOS’ opfattelse er en bindende tidsfrist nødvendig for at sikre borgerens rettidige inddragelse i udformningen af den samlede plan.

Tilsvarende problematik, som beskrevet i ovenstående, beskrives i forslagets § 6, stk. 1, pkt. 9; borgeren bør inddrages i beslutningen om prioriteringen af de enkelte indsatser. LOS mener, at inddragelse af borgeren er nødvendig for hurtigere og mere dybdegående behandling. Endvidere mener LOS, at patientens nærmeste pårørende, med samtykke fra borgeren eller dennes værge, skal have mulighed for at kommentere på den samlede plan jf. pkt.

11. En rettelse af punktet vil være i overensstemmelse med, at også pårørende og andre personer i patientens netværk kan indgå i samarbejde omkring udarbejdelse af selv samme samlede plan.

derne herfor findes dog ikke tilstrækkelig i forhold til, at elever med særlige behov kan finde prøveafholdelse på en almen folkeskole angstprovokerende. For at sikre alle elever de bedste omstændigheder i forhold til at kunne gennemføre en afgangseksamen, bør de specialiserede interne skoler være afholdelsesberettigede i forhold til de digitaliserede prøver.

I forlængelse af ovenstående kan elever med særlige behov, hvem eksempelvis ikke har modtaget undervisning i en længere periode eller har taget klasser om, ikke modtage folkeskolens afgangseksamen, såfremt de ikke har opnået et gennemsnit på 2,0 eller derover ved folkeskolens syv obligatoriske prøver. For at skabe bedre muligheder for elever med særlige behov kan opnå en afgangseksamen, som ikke nødvendigvis har samme kontinuitet i deres skolegang eller besidder samme kompetencer som andre elever, mener LOS, at disse elever bør tillægges særlig mulighed for at genoptage 9. klasse.

Høringssvar til bekendtgørelse om folkeskolens prøver Udkastet til bekendtgørelsen bestemmer, at en undervisningspligtig elev skal anvende digitale selvrettende 9.-klasseprøver i bl.a. dansk, læsning og retskrivning m.v. Digitalisering af prøverne vil medføre, at de specialiserede interne skoler ikke vil blive ligestillede med de almindelige folkeskoler, trods at de specialiserede interne skoler er underlagt samme regelsæt som folkeskolen. Efter udkastet til bekendtgørelsens § 4, skal de digitale prøver foretages gennem prøveafviklingssystemet via Undervisningsministeriets UNI-Login. LOS mener, at de specialiserede interne skoler skal have muligheden for at eleverne kan tilgå UNILogin direkte fra skolen, eftersom bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende krav for digital prøveafholdelse ligeledes omfatter private leverandører af specialundervisning til kommunale udbydere.

En udvidet digitalisering vil endvidere medføre, at elever med særlige behov vil blive pålagt at afholde deres prøver i kommunale folkeskoler. I henhold til udkast til bekendtgørelsens § 28 kan den kommunale skoleleder vælge at tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder. Mulighe-

Høringssvar over udkast til vejledning om det frivillige område efter serviceloven Udkastet til den nye vejledning fastsætter og præciserer formålet og samarbejdet med frivillige organisationer og foreninger samt muligheden for at tegne ansvarsog ulykkesforsikring for de frivillige borgere med tilknytning til den kommunale eller regionale opgaveløsning.

Det frivillige arbejde kan udgøre et gavnligt samspil mellem frivillige sociale organisationer og de offentlige sociale tilbud, såfremt det foretages som et supplement til den eksisterende praksis.

Det fremgår af vejledningens pkt. 6, at kommunalbestyrelsen bør sigte mod et bredt samarbejde med forskellige typer af frivillige sociale foreninger og organisationer. Samtidig fastsættes det i samme afsnit, at kommunalbestyrelsen kan inddrage den frivillige indsats i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen i de forskellige sociale indsatser. Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker (maj 2010), at kommunalbestyrelsen skal sikre høj faglighed og bedst myndighedsudøvelse i den kommunale forvaltning.

Kommunalbestyrelsen besidder myndighedsansvaret for udførelsen af opgaver udført på vegne af kommunen, men ikke

tilsvarende for aktiviteter udført af den frivillig social organisation, også trods tilskuddet efter forvaltningslovens § 18. På den baggrund mener LOS, at det frivillige arbejde skal foretages med iagttagelse af borgernes egentlige behov og rettigheder og ikke efter behovet for økonomiske besparelser. Hertil kan eksempelvis nævnes indhentning af frivillig hjælp til pædagogiske opgaver, som egentlig bør udføres af uddannede personale. Frivillige besidder ikke nødvendigvis den korrekte faglighed og kvalifikationer til at løse sociale opgaver, hvilke kan medføre en forværring af en udsat borgers situation. Samarbejdet om den frivillige indsats er vigtig for at skabe større sammenhæng i lokalsamfundet samt skabe nye tiltag, men fritager ikke kommunen for dennes forpligtigelser som følge af serviceloven m.v.

Høringssvar til reviderede bekendtgørelser om Fælles Mål Færdigheds- og vidensmål udgår af udkastet til bekendtgørelsen, således at de ikke længere indgår i de bindende rammer i Fælles Mål. Ændringen vil medføre en øget frihedsgrad til underviserne i forhold til at kunne planlægge, hvilket tillægger underviserne rettigheden til at tilrettelægge undervisningen mere specifikt med henblik på størst indlæringsopnåelse jf. ud- kastets § 1, stk. 2.

LOS deler ambitionen om, at alle elever skal tilbydes struktureret undervisning i henhold til folkeskolens formålsparagraf, således at eleverne får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Det skal bemærkes, at eleverne på specialiserede interne skoler udgør en helt særlig elevgruppe grundet psykiske eller fysiske udfordringer, hvilket resulterer i lavere uddannelsesgrad, lavere karaktergennemsnit samt manglende skolegang. Disse har derfor flere afbrudte skoleforløb, som efterfølgende besværliggør indlæringen på det forventede niveau og gennemførelsen af en almindelig skoledag.

LOS mener, at man bør indsætte en undtagelse til den fulde undervisningspligt til disse elever. Ud fra det enkelte tilfælde kan det være nødvendigt, at eleven undervises i færre fag eller udelukkende undervises i for eksempelvis dansk og matematik. Trods ændringen i udkastet, hvoraf underviserne tilbydes større undervisningsfrihed, vurderer LOS, at MARTS 2018

•

LOS.DK

13

Høringssvar – hvad mener LOS?

enkelte elever stadigvæk vil opleve behov for at fravige den fulde fagrække. Afgørelsen om generel nedsættelse af undervisningen foretages af en almen praktiserende læge jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 12, stk. 3. Det er LOS’ vurdering, at lovgiver bør optimere kvaliteten af disse vurderinger ved, at lægen, i samarbejde med skolens leder og elevens pædagogisk psykologisk rådgivning (omtalt som PPR), drøftede elevens situation og behov. Et sådan tiltag vil give en mere nuanceret og helhedsorienteret vurdering af den enkelte elevs behov.

Høringssvar til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister LOS finder lovændringen imødekommer nuværende og fremtidige problematikker ved at udvide persongruppen.

Lovforslagets § 6, stk. 6 beslutter, at udvide kredsen af personer, som kan registreres med særlig adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR), til personer der udsættes for trusler mod deres person.

Lovændringen vil medføre, at også truede borgere vil blive omfattet af personkredsen, hvilket LOS anser som værende positivt, eftersom både borgere visiterede til bosteder samt personale tilknyttede hertil, kan have behov herfor. Sidstnævnte persongruppe bør modtage bedre beskyttelse, hvor tidligere beboere truer medarbejderne i sådan et omfang, at anden beskyttelse ikke findes tilstrækkeligt. Det fremgår ikke specifikt af forslaget, hvorledes politiet vurderer, at den pågældende person befinder sig i en meget udsat situation. Eftersom personkredsen udvides, finder LOS det hensigtsmæssigt, at lovgiver i en vejledning nærmere definerer betingelserne for den særlige beskyttelse samt henviser til politiets beføjelser. Endvidere bør det præcist angives, hvornår

14

MARTS 2018

•

LOS.DK

fristen for registeringen uden fast bopæl skal foretages. Dette er afgørende for både sagsbehandlingstiden og dermed sikkerheden for både den pågældende borger samt vedkommendes samlevere.

LOS vurderer, at lovforslaget ikke i tilstrækkeligt omfang behandler de sager, hvor borgeren er under 18 år og anbragt på et opholdssted. I sådanne tilfælde er forældrene som oftest forældremyndighedsindehavere og dermed har krav på at være bekendt med barnets bopælsadresse. Det angives i bemærkningerne, at politiet skal foretage væsentlige sagsbehandlingsskridt forbundet med iværksættelse af særlig adressebeskyttelse, herunder om at indlede sag om ophævelse af fælles forældremyndighed over mindreårige børn, som undergives særlig adressebeskyttelse. LOS mener, at dette bør præciseres yderligere, at sådanne tiltag findes yderst indgribende over

telse, således at borgerens sikkerhed sikres gennem korrekt udførelse af forpligtigelser.

Skriftlig interessenthøring vedr. ændringer af Tilbuds­ portalen (SM Id nr.: 531039) LOS anerkender, at Børne- og socialministeriet har valgt at målrette og præcisere tilbudsportalen som en markedsplads med henblik på at forbedre mulighederne for køb og salg af pladser ved sociale leverandører under det sociale tilsyn. For LOS er det afgørende, at tilbudsportalen fungerer som en markedsplads for køb og salg, hvilket i større omfang end tidligere, også syntes at være ambitionen med den nye tilbudsportal.

LOS har følgende overordnet kommentar til ændringsforslaget.

Der pointeres en generel ændring omhandlende at fremsøgning af tilbud fremadrettet skal ske på afdelingsniveau. Børne – og socialministeriet adresserer jf.

LOS anderkender, at Børne- og socialministeriet har valgt at målrette og præcisere tilbudsportalen med henblik på at forbedre mulighederne for køb og salg af pladser ved sociale leverandører under det sociale tilsyn. for både forældre og barn eller ung.

Bopælskommunen, som modtager indstillingen fra politiet, kan udpege et særlig team til håndtering af sager om særlig adressebeskyttelse og skal samtidig sikre, at kun så få kommunalt ansatte må få kendskab til borgerens adresse. Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ikke vil have økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. LOS skal bemærke, at kommunalbestyrelsen skal instruere sine private leverandører i, hvorledes de håndterer borgeres tildeling af særlig adressebeskyt-

dokumentet ’Den nye Tilbudsportal’ Doknr.503983, side 6 under overskriften Fordele og ulemper med den nye model; Opgørelsen af tilbuddets oplysninger på afdelingsniveau vil medføre flere søgeresultater, da hvert tilbud har flere afdelinger under sig […].

LOS pointerer en bekymring vedr. ændringerne omhandlende, at tilbudsportalen fremadrettet vil fungere via fremsøgning af afdelinger, og derved at tilbuddets oplysninger fremadrettet præsenteres på afdelingsniveau. LOS ser

et potentielt scenarie, hvor større tilbud eller tilbud med flere afdelinger proportionelt vil blive repræsenteret flere gange i samme søgning end mindre tilbud med én eller få afdelinger. Specielt vurderes små familielignende tilbud med seks godkendte pladser eller derunder at have svære betingelser for at få deres tilbud fremvist på lige vilkår som større tilbud, der har kapacitet til at dele deres tilbud op i flere afdelinger.

LOS ser gerne, at Børne-og socialministeriet forholder sig til ovenstående problematik, og at der findes en løsning på, hvordan tilbud med få eller én afdeling(er) tilgodeses i den nye model?

Digitalisering af budgetskemaet.

LOS vurderer, at en digitalisering potentielt kunne simplificere uploadprocessen for leverandørerne, såfremt digitalisering af budgetskemaet udarbejdes identisk med det nuværende skema eller udarbejdes på en mere enkel og simpel måde end det nuværende og gældende skema. Hertil har LOS brug for konkrete eksempler på et digitalt budgetskema før dette endeligt kan vurderes.

Såfremt budgetskemaet digitaliseres bør leverandørerne kunne rette og kvalificere oplysningerne i budgetskemaet på samme vilkår, som det er tilfældet ved den nuværende og gældende proces, hvilket umiddelbart virker problematisk med direkte indtastning af budgetskemaet på tilbudsportalen.

LOS pointerer et bekymringspunkt vedr. digitalisering af budgetskemaet ved direkte indtastning på tilbudsportalen, da det potentielt kan begrænse mulighederne for, at leverandørerne kan føre selvkontrol og kvalificere budgettet.

Eksempelvis er den nuværende praksis for fonde, at budgettet inden godkendelse af socialtilsynet ofte kvalificeres og godkendes af flere parter herunder ledelsen, bestyrelsen og revisorer. Herved deles og diskuteres budgettet ud fra et lokalt forankret excelark. Ved en digitalisering af budgetskemaet skal der derfor være samme muligheder for, at flere parter kan rette oplysninger i skemaet inden det endeligt uploades offentligt på tilbudsportalen, og bliver tilgængeligt for tilsynet.

Simplificeringen vedr. et digitalt budgetskema er derved forudsættet af, at der

tages højde for ovenstående bekymringspunkt, og at leverandørerne har samme muligheder, som det er tilfældet med den nuværende praksis, for deling og kontrol over budgetskemaet inden det endeligt uploades på tilbudsportalen.

Oplysninger om dokumentationspraksis og effekt.

Såfremt ændringerne består som de står beskrevet i Bilag A - Saneringsmodel for oplysninger til Tilbudsportalen A, Bemærkninger fra BSM under punkt 158 side 9, således tilbuddet stadig skal redegøre for deres overordnede tanker og refleksioner om deres dokumentationspraksis, og hvordan de overordnet påtænker at måle på om indsatsen skaber resultater for borgerne, mener LOS at oplysningerne kan reduceres og formuleres mere overordnet.

Høringssvar til lov om forsøg med socialt frikort LOS bifalder forsøget med socialt frikort, og mener det er et positivt tiltag overfor borgere med sociale og psykiske problemer. LOS har få kommentarer til forslaget.

Lovforslaget har i § 1 fastsat ­formålet: § 1. Formålet med denne lov er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.

I formuleringen er der en tastefejl, idet ordet give ikke er med. Formuleringen bør være: Formålet med denne lov er, at give borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 ret til at modtage socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.

I § 2 fastsættes betingelserne på følgende vis: § 2. Målgruppen for et socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen for eller modtager hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service, og som hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen af socialt frikort. Borgeren skal desuden

opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik for at være i målgruppen.

Afgørende er således blandt andet, at borgeren enten skal eller skal være berettiget til at modtage støtte efter afsnit 5 i serviceloven. LOS vil her bemærke, at unge i efterværn også ifølge noterne til forslaget, er omfattet af forsøgsordningen. LOS henstiller til, at formuleringen af § 2 ændres, således at det tydeligt fremgår, at også unge i efterværn kan være en del af målgruppen til socialt frikort.

Det angives endvidere, at personer med handicap ikke indgår i målgruppen, med mindre de har særlige sociale problemer. LOS mener, at det bør præciseres yderligere, hvorfor persongruppen med udelukkende et kognitivt eller fysisk handicap ikke indgår i målgruppen, da denne målgruppen ligeledes ville kunne gavne af den foreslåede ordning.

I § 3, stk. 1 fremgår følgende: § 3. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af ansøgning fra borgeren og en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte person er i målgruppen, træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort, jf. § 2.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den enkelte er i målgruppen for at modtage et socialt frikort. Foruden målgruppen skal pågældende borger opfylde opholdskravet og være langt fra uddannelse og beskæftigelse. LOS mener, at det bør angives tydeligere, hvorledes kommunalbestyrelsens vurdering foretages og ud fra hvilke overvejelser. Hertil bør formålet med lovforslaget eksempelvis præciseres i forhold til vurderingen, således at både berørte borgere og sagsbehandlere er tilstrækkeligt oplyste om vurderingsgrundlaget.

Da lovforslaget udgør en forsøgsperiode, mener LOS, at bemærkningerne bør redegøre for, hvorledes lovgiver og KL har til hensigt at evaluere på denne forsøgsperiode; vil man se på det socialøkonomiske aspekt eller samtidig inddrage borgernes oplevelser forbundet hermed.

MARTS 2018

•

LOS.DK

15

Folkemøde 2018

LOS PÅ FOLKEMØDE – vi vil gøre en forskel for udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Vi er glade for, at flere af vores medlemssteder vælger at debattere i teltet og bidrage med materiale og synliggørelse af branchen. Der er stadig en del brikker, der skal falde på plads, men pt. planlægger Sct. Ols, Netværket Smedegade, Psykiatri Plus, Granhøjen, Magleby Skolecenter og Opholdsstedet Bustrup at afholde debatter. Igen i år vil der være mulighed for at træffe LOS’ bestyrelsesmedlemmer i teltet og hilse på medarbejdere fra sekretariatet, både til debatterne samt åbningsreceptionen og fælles morgenmad. Vi holder alle løbende orienteret i nyhedsmails, på vores hjemmeside samt på Facebook og LinkedIn. Læs også vores egen Folkemødeavis, hvor alle programmets debatter vil blive udfoldet og indholdet nuanceres.

16

MARTS 2018

•

LOS.DK

I

gen i år deltager LOS på Folkemødet med fokus på, hvordan kan vi bidrage til løsninger, der gør en forskel for udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

I LOS-teltet stiller vi skarpt på branchens udfordringer, debatterer og søger løsninger sammen og med beslutningstagere og andre aktører.

Vi vil bruge tiden fornuftigt, så vores løsninger bliver kvalificerede og konkrete. Vi kan søge taletid og positionering og skærpe retorikken – til at sætte sindene i kog og provokere. Men vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel ved at flytte radaren. Derfor har vi fokus på en dialogform, hvor vi på samme tid debatterer, åbent fordomsfrit, respektfuldt og kritisk.

Præmissen er klar for alle paneldeltagere, som vil sige ja til følgende: Vi vil spørge åbent for at lytte uden at tage til genmæle og søge nuancer og dilemmaer. Vi vil antage uenighed som præmis for samtalen og i stedet gå på opdagelse i muligheder og løsninger.

Workshop Som noget nyt introducerer vi efterfølgende arbejdende workshops, der tager afsæt i debattens fokus. Til workshoppen deltager inviterede medlemmer samt andre relevante aktører, der arbejder med emnet.

Sammen vil vi debattere anbefalinger og visioner for området.

Aftryk og budskab til ministre og offentligheden Workshoppen ender ud i, at der produceres en kronik, der offentliggøres samme dag på ”Den offentlige” samt en tegning af en illustrator, der i løbet af Folkemødet planlægges at overrækkes som gave til henholdsvis børne- og socialminister Mai Mercado, erhvervsminister Brian Mikkelsen samt kulturminister Mette Bock. Både illustrator og journalist vil være til stede under debatter og workshops.

1

LOS’ egne hoveddebatter Udsatte på forsiden: Hvordan passer vi på de sårbare i medierne

Vi ser et stadigt større mediefokus på de kritiske sager om anbragte sårbare borgere. Medierne skyr ingen midler og muldvarpinfiltreringer og droneoptagelser er bare nogle af de metoder, der anvendes. Oftest gøres det i den gode sags tjeneste, men ofte er det den udsatte borger, der bliver den største taber. I debatten har vi inviteret mediernes store spillere samt psykiatrien og de pårørende på banen til en samtale om, hvordan vi kan samarbejde om gennemsigtighed og åbenhed og klare spilleregler, der tilgodeser de svage borgere.

2

Kulturen som social medspiller

Skal og kan offentlig støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri.

Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner samt kultur- og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde?

3

Er udsatte borgere rentable?

Danmark bliver i stigende grad et højt specialiseret samfund, hvor effektivitet og økonomisk vækst er i højsædet. På Folkemødet taler vi om, hvorvidt og hvordan der er plads til socialt udsatte i dagens Danmark. Vi tager de socialøkonomiske virksomheder under luppen. En model, der øjensynligt kan forene ’kravet’ om økonomisk vækst og skabe et meningsfuldt liv for de udsatte med mulighed for at sætte deres ressourcer i spil. Vi har inviteret politiske tænketanksledere fra hver side og andre spændende debattanter til en snak om: Er modellen om socialøkonomiske virksomheder rentabel? Hvem vinder og hvem taber på forretningen?.

HOLDKAPTAJNER Til at lede slagets gang har vi allieret os med nogle af mediebranchens skarpe og kompetente journalister.

Om Lene Johansen

Om Katrine Nyland Sørensen

Om Niels C. Svanborg

Lene Johansen er kendt som studievært på DR – bl.a. mange år på TV-Avisen og Deadline og det globale magasin DR2 Dagen. Lene er uddannet journalist og har mere end tyve års erfaring fra radio, tv og den skrevne presse. Hun skriver desuden bøger, holder foredrag, underviser og har særligt fokus på det social- og sundhedspolitiske felt, hvor hun ofte bruges som moderator. Lene Johansen har erfaring fra bestyrelsesarbejde humanitære organisationer og er medlem af Kirkens Korshærs advisory-board.

Katrine Nyland Sørensen har 25 års erfaring fra bl.a. DR P1, P2 og P3som radiovært og en baggrund som kulturredaktør på Dagbladet Information. Katrine har været vært på en lang række kulturprogrammer, på adskillige dokumentar- og temaudsendelser, næstformand for Statens Kunstråds Musikudvalg og moderator for konferencer og debatarrangementer i ind- og udland.

Niels C. Svanborg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i år 2000 og arbejder i dag som journalist, rådgiver, underviser, moderator og forfatter. Niels har en baggrund som journalist på dagbladet B.T samt inden for politisk journalistik, reportage, portrætter og undersøgende journalistik. Niels arbejder indgående med det specialiserede socialområde med bl.a. PR medietræning, kriser og udvikling af journalistisk indhold.

DERUDOVER: deltagende illustrator og journalist Chimi Changa Illustrator Chimi Changa er uddannet designer fra Kolding Designskole og har 15 års erfaring med billedkunst, performancekunst samt som illustrator til børnebøger og div. magasiner. Chimi Changas illustrationer bevæger sig i et karakteristisk univers af faste fabler og figurer samt højt detaljerede fantasifulde stregtegninger.

MARTS 2018

•

LOS.DK

17

Folkemøde 2018

Sæt jeres egen dagsorden på Folkemødet Folkemødet er meget andet end at stå som arrangør eller deltager i en debat. Selvom om man ”blot” er gæst, er der masser af muligheder for at få indflydelse og sætte en dagsorden. Men det kræver forberedelse.

1

Men der er er stadig mange muligheder for at få indflydelse på et lavt budget.

Kommunikationsbureauet Operate laver hvert år en analyse af Folkemødet i samarbejde med Folkemødesekretariatet.

Analysen viser, at der er stor fokus på netop de områder, som de sociale tilbud arbejder med. På sidste års Folkemøde handlede næsten en fjerdedel af alle arrangementer om enten sundhed eller socialpolitik.

Desværre siger undersøgelsen ikke noget om udbyttet for alle gæsterne på Folkemødet – kun de der var med til at arrangere debatter og events. Omkring halvdelen af arrangørerne siger i analysen, at de i høj grad eller nogen grad både har fået nye samarbejdspartnere

og direkte indflydelse på lovgivning.

Er du med på Folkemødet uden at være arrangør, kan du dog stadig få stor indflydelse. Det er nemlig nok snarere forberedelsestiden, der er grundlaget for succesen end selve det at være arrangør.

Undersøgelsen viser nemlig også, at af de arrangører, der bruger under 100 timers forberedelse per mand, er det kun 10 procent, der oplever at få indflydelse. Så brug god tid på forberedelse inden, du tager afsted og følg op, når du kommer hjem.

ILLUSTRATION: CHIMI CHANGA

00.000 mennesker og mere end 2.500 arrangementer på fire dage lyder uoverskueligt.

Folkemødet har på 7 år udviklet sig til at være en succes, som de færreste havde spået. Men det kan for mange være svært at gennemskue både, hvordan man deltager, og hvad udbyttet er.

LOS har deltaget de sidste 3 år med eget telt, hvor både LOS selv arrangerer debatter, og hvor medlemmerne selv laver arrangementer. Nogle medlemmer vælger også at købe sig ind i telte andre steder.

Vælger man at arrangere et arrangement selv, skal man være opmærksom på, at det både er tidskrævende og hurtigt kan blive dyrt.

18

MARTS 2018

•

LOS.DK

10 gode råd til forberedelse og opfølgning

Sådan får du indflydelse på Folkemødet

1

Inden I tager afsted: Beslut jer for hvad I vil

Brug nogle timer på at tale formålet igennem.

Vil I sætte en bestemt dagsorden, vil I udbrede et bestemt budskab, eller vil I udvide jeres netværk? Gør jeres formål knivskarpe. Sæt eventuelt nogle konkrete mål for hvor mange og måske helt specifikt hvem, du vil tale med. Lad målene definere deltagelsen og ikke omvendt. Find allerede i planlægningen ud af, hvordan I vil evaluere jeres indsats.

2 3

Forbered noget kort og enkelt materiale om jer selv

Der er ikke altid tid til at tale i lang tid med de personer, I gerne vil i dialog med. Tag noget kort og enkelt materiale med om jer selv. Og husk for en gangs skyld visitkortet.

Forbered din elevatortale

Ofte har du kun meget kort tid til at fortælle om dig selv, din virksomhed og dit budskab. Forbered det på forhånd. Øv dig ved at fortælle det højt til kolleger, familie og venner.

4

Tjek programmet og lav en plan før I tager afsted

Gå det digitale program igennem grundigt ved hjælp af søgefunktionen. Søg på de relevante emner og på de personer, I gerne vil i dialog med. Udvælg en bruttoliste over relevante debatter og læg herefter en realistisk tidsplan. Husk at det godt kan tage tid at komme fra det ene sted til det andet, når der er mange mennesker.

5

Forbered spørgsmål på forhånd

Når du har lagt dit program for dagene på Bornholm, skal du arbejde med det, du gerne vil på de enkelte debatter. Det her skal du bruge tid på. Hvem vil du stille spørgsmål? Er der en bestemt viden, du gerne vil have frem? Har du et særligt eksempel, du gerne vi have med ind i debatten? Gå hver enkelt debat igennem og læg en plan for din aktivitet på hver debat Er du godt forberedt, kan du dreje hele debatten i en anden retning.

6

Når du er på Folkemødet: Brug din forberedelse

Deltag aktivt på debatterne og brug din forberedelse. Det er nu, du skal høste af din forberedelse. Fortæl ultrakort om hvem du er, inden du stiller dit spørgsmål.

7 8

Tag fat i dem du gerne vil tale med

Mange debattører har travlt og tager fra debat til debat. Men ikke alle. Når debatterne er slut står de deltagende debattører ofte stadig og småsludrer lidt. Vær lidt direkte. Gå op og bland dig og få afleveret dit visitkort og pjece. Noter efterfølgende ned hvem du har mødet og lidt baggrund om debatten og holdningerne.

Vær aktiv på de sociale medier

Fortæl på jeres sociale medier hvad I laver på Folkemødet. Spørg jeres følgere om de har spørgsmål, som du skal stille videre på vegne af dem. Send live fra debatter på Facebook og del hvad du mener er interessant.

9 10

Når du er hjemme efter Folkemødet: Følg op

Folkemødet er ikke bare fire dage. Det er en del af en længere strategi. Følg op på de kontakter, du har mødt på Folkemødet.

Skriv til dem når du kommer hjem. Brug eventuelt dine noter fra Folkemødet.

Inviter dem ud til dig, arranger lokale debatmøder eller gå på anden måde i dialog med dem.

Evaluer jeres indsats

Se på de mål I satte jer.

Har I nået de overordnede mål?

Lav et overblik over, hvordan Folkemødet har styrket jeres netværk. Gå jeres plan for debatterne igennem. Fik I leveret jeres budskaber? Husk at notere ned, hvad I næste år skal have fokus på.

MARTS 2018

•

LOS.DK

19

Civilstyrelsen

Udsatte borgere flyttes på grund af bureaukrati En jævn strøm af sociale fonde søger i disse år om at få tilpasset deres formålsparagraffer til virkeligheden for deres målgrupper. Civilstyrelsen giver afslag. Sat på spidsen kan det betyde, at udsatte borgere skal flytte fra deres trygge hjem. Men nu har børne- og socialministeren på blandt andre LOS’ foranledning lovet at se på sagen.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

S

elvom man kan have stor sympati for den virkelighed, fx et botilbud står i, så kan vi ikke tage hensyn til, at en afgørelse betyder, at man fx skal udskifte beboere, der ikke er omfattet af gældende formål og/eller personale, som ved deres virke ikke kan tilgodese målgruppen af personer i henhold til det gældende formål«.

Sådan siger souschef i fondskontoret i Civilstyrelsen, Niels Astrup Tipsmark, til Gi’LOS, når vi spørger, hvorfor det er så svært at give fx et § 107-botilbud lov til at ændre sine vedtægter, så de kan have de borgere boende, der over årene er vokset ind i målgruppen for et § 108-tilbud.

Civilstyrelsen har ingen opgørelse over, hvor mange sociale fonde, der søger om at få vedtægtsændringer godkendt i styrelsen. Men Niels Astrup Tipsmark bekræfter, at man ’jævnligt’ får den slags henvendelser. For Civilstyrelsen gælder kun ét, når den bliver bedt om at give tilladelse til at ændre formålsbestemmelse i vedtægterne: Er det gældende formål blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve? Hvis det ikke er det – fx ved

20

MARTS 2018

•

LOS.DK

at gruppen af § 107-borgere og dermed fondens eksistensgrundlag er forsvundet op i den blå luft – så får et botilbud et klart ’nej’ til ændringen.

Andre jurister, som LOS har spurgt, mener, at Civilstyrelsen sagtens kunne administrere mere lempeligt og holde sig inden for lovens rammer. For LOS-direktør Michael Graatang er juridiske spidsfindigheder dog ikke det mest relevante. »For mig er det bare vigtigt, at problemet bliver løst. Primært til gavn for de borgere, der kommer i klemme af den nuværende praksis, men også fordi vi frygter, at sunde botilbud og opholdssteder organiseret som fonde går konkurs.

Det er også derfor, jeg er glad over, at socialminister Mai Mercado viste en oprigtig interesse for problemstillingen, da vi for nylig var til møde med hende om sagen,« siger Michael Graatang.

Ifølge LOS har der de sidste ni måneder været i gennemsnit én konkurs månedligt blandt sociale fonde. Hvor mange af dem, der skyldes afslag fra Civilstyrelsen, ved Michael Graatang ikke – men der kommer jævnligt henvendelser til sekretariatet om problemet.

For mig er det bare vigtigt, at ­problemet bliver løst. Primært til gavn for de borgere, der kommer i klemme af den nuværende praksis, men også fordi vi frygter, at sunde botilbud og opholdssteder organiseret som fonde går konkurs.

Direktør i LOS, Michael Graatang.

To tilbud med mennesker i klemme At Civilstyrelsens stramme fortolkning ikke bare er gold juristeri men handler om levende mennesker, kan et par af de sager, som Gi’LOS har fået kendskab til, vidne om.

Den ene af dem – nemlig botilbuddet Dalgaarden i Vesthimmerland – risikerer, at fem nu voksne beboere med udviklingshæmning, der har gået i skole sammen siden 1. klasse og boet sammen på Dalgaarden i 15 år, bliver spredt for alle vinde. De fem har ønsket at kunne blive i deres hjem, uanset hvad fremtiden måtte bringe for dem. Dette ville de gerne sikre,

ved at Dalgaarden - der i dag er godkendt som § 107-botilbud - også skulle have tilladelse til § 108. Men Civilstyrelsen har afslået anmodningen fra Dalgaarden om at få udvidet sin formålsparagraf. »Botilbuddet blev oprettet for ikke at splitte de unge, der havde svært ved at danne andre relationer og var trygge ved hinanden. På det tidspunkt under amtet var det ikke

muligt for private at oprette § 108-tilbud.

Det er en menneskelig katastrofe, hvis de fem skal spredes,« siger en af stifterne, Birgit Rytter Jensen, der er næstformand i bestyrelsen.

Civilstyrelsen har af to omgange afvist at give tilladelse til ved­ tægtsændringen.

Et andet eksempel er Birkely i Aabybro, hvis målgruppe er unge voksne med udviklingsforstyrrelser, herunder Aspergers syndrom. I de fleste af de ti år, Birkely har eksisteret, har stedet – med godkendende kommunes og tilsynsmyndigheds tilladelse – haft unge fra 16 år boende, selvom den formelle godkendelse kun er unge over 18 år. Årsagen var et ønske fra sagsbehandlere, der med en anbringelse af en ung på 16 år kunne forhindre, at den unge skulle skifte bopæl, når han eller hun fyldte 18 år.

Da Birkely spurgte Civilstyrelsen om lov til at få formalia i orden med en vedtægtsændring, sagde styrelsen nej med den begrundelse, at det ville være en udvidelse af fondens formål. Birkely har nu ansøgt Civilstyrelsen igen og fået at vide, at der kommer et svar inden for tre måneder. »Det vil indsnævre vores nuværende kundegrundlag, hvis vi ikke får lov til at videreføre vores praksis. Samtidig vil det stoppe vores mulighed for at give unge, der går ud af 10. klasse og skal have en uddannelse, et flow fra først en anbringelse og herefter et botilbud, herunder en træningslejlighed i botilbuddet med mindre støtte, inden vi til sidst hjælper dem ud i egen bolig med støtte, siger lederen af Birkely,« Frederik From.

Firkantet – eller for firkantet – jura Sociale fonde hører som sådan ikke ind under fondsloven. Det er de fem socialtilsyn, der er fondsmyndighed og dermed socialtilsynene, der alene godkender vedtægtsændringer. Bortset fra væsentlige vedtægtsændringer, der også skal en tur omkring Civilstyrelsen. At Civilstyrelsen ifølge souschef i fondskontoret, Niels Astrup Tipsmark, ikke bare kan give tilladelse til at ændre på en formålsparagraf – hvor indlysende det end måtte se ud udefra – er der en god forklaring på. Godt nok står der MARTS 2018

•

LOS.DK

21

Civilstyrelsen

Selvom man kan have stor sympati for den virkelighed, fx et botilbud står i, så kan vi ikke tage hensyn til, at en af­ gørelse betyder, at man fx skal udskifte b ­ eboere, der ikke er omfattet af gældende formål.

Souschef i Civilstyrelsens fondskontor, Niels Astrup Tipsmark.

TRE BOTILBUD/ OPHOLDSSTEDER I KNIBE Botilbudet Dalgaarden.

Civilstyrelsens ’nej’ til at omskabe § 107-botilbud (midlertidigt) til § 108-botilbud (varigt) vil i sidste instans kunne splitte fem voksne med udviklingshæmning, der har gået i skole sammen siden 1. klasse og boet sammen i 15 år.

Opholdsstedet/botilbudet Birkely Et opholdssted/botilbud for unge voksne med udviklingsforstyrrelser, herunder Aspergers syndrom, der i de fleste af de 10 år, det har eksisteret – og med godkendende kommunes og tilsynsmyndigheds tilladelse - har haft unge fra 16 år boende, har nu fået Civilstyrelsens nej til at videreføre denne praksis. Ud over, at det vil være til forretningsmæssig skade for Fonden, vil det også give 16-årige med et anbringelsesbehov ud over det 18. år et ekstra skifte i bopæl.

Botilbudet Krobakken Et § 107 botilbud har haft beboer med rygmarvsbrok og udviklingshæmning boende i 14 år. Kommunen vil nu flytte hende til varigt botilbud (§ 108), men hun vil blive boende. Botilbuddet har flere beboere, der snart har behov for § 108. Derfor har man indrettet fire lejligheder, man gerne vil have godkendt som § 108 – men Civilstyrelsen siger nej.

22

MARTS 2018

•

LOS.DK

intet i selve fondsloven om, hvordan Civilstyrelsen skal forholde sig til væsentlige vedtægtsændringer. Men ifølge Niels Astrup Tipsmark er styrelsen bundet af både forarbejderne til fondsloven og den praksis, der har udviklet sig på området. » Fondsreglerne gør, at styrelsen skal passe på fondens penge og stifters interesse, som den er kommet til udtryk i vedtægten. Hvis man vil have en eller anden form for dynamisk skabelon eller ramme, som man kan køre en virksomhed efter, så er fondskonstruktionen dårligt egnet til det formål,« forklarer Niels Astrup Tipsmark.

For advokat Birgitte Brøbech, der som selvstændig arbejder for mange sociale fonde, er Civilstyrelsens fortolkning af fondsreglerne – forstået som både selve fondsloven, forarbejderne til loven og det, jurister kalder de fondsretlige grundsætninger – unødvendigt stram. I et grundigt notat, som hun har udarbejdet for LOS og som går i dybden med fondslovgivnin-

gen, forarbejderne til loven, styrelsens praksis og forholdet Civilstyrelsen/de sociale tilsyn, skriver hun, at det efter hendes vurdering »er svært at finde frem til saglige argumenter for, at det skal være så vanskeligt og på det sidste praktisk talt umuligt at få ændret disse fondes formålsbestemmelser.« »Jeg mener, at lovens forarbejder giver hjemmel til en smidigere fortolkning fra Civilstyrelsens side. Ikke mindst fordi jeg har erfaring for, at styrelsen har haft en meget mere ujævn praksis, end den nu giver udtryk for. Samtidig ser jeg intet som helst rationelt argument for at hindre en fond i at udvikle sig i takt med virkeligheden, « siger Birgitte Brøbech.

LOS: Helst en lovændring Birgitte Brøbech har peget på flere løsningsmodeller. Fx at det kun skal være socialtilsynene, der skal godkende væsentlige vedtægtsændringer, og at der samtidig i Lov om socialtilsyn fastlægges et andet og mere lempeligt kriterium for, hvornår sociale fonde, der ikke er omfattet af fondslovene, kan få tilladelse til at ændre formålsbestemmelsen.

Direktør i LOS, Michael Graatang, er åben over for alle modeller. Men han ser helst en egentlig lovændring med efterfølgende vejledning, der helt umisforståeligt slår fast, at sociale fonde skal have mulighed for saglige og socialt begrundede vedtægtsændringer. »Mange af de her fonde har årtier på bagen. Derfor skal en løsning være solid og langtidsholdbar, så den holder i mange år frem, siger Michael Graatang.

LOS bestyrelsesårsmøde

slog alle rekorder LOS’ årlige bestyrelsesårsmøde var velbesøgt. Ja, faktisk slog deltagerantallet alle tidligere rekorder med 110 tilmeldte. Ambitionen med bestyrelsesårsmødets er at skabe et mødested for netværk og sparring blandt LOS´ medlemsvirksomheders bestyrelser, så de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan blive godt klædt på til bestyrelsesarbejdet.

E

mner som persondataforordningen og patientsikkerhed var på årsmødets dagsorden, men der var også plads til spørgsmål til Tilsynschef fra Syd, Peter Bjerregaard og hans to medarbejdere om blandt andet Socialtilsynets syn på bestyrelser.

Det var en veloplagt forsamling, der tog imod chefkonsulent Thomas Bonderup fra MacMann Berg, der dels fortalte om de opmærksomhedspunkter, der er i en forandringsproces, og dels hjalp det store gruppearbejde i gang med at diskutere relevante emner som generationsskifte, fremtidssikring, professionalitet, organisering og servicetjek. I grupperne var debatten livlig, og netop muligheden for at få tid til at tale sammen, var noget af det, der blev positivt fremhævet i evalueringerne.

AF ANNE METTE B. ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

Når det kom til den mere formelle og praktiske del af bestyrelsesarbejdet, bidrog advokat Niels Vase fra advokatfirmaet HjulmandKaptain med input og personlige erfaringer fra eget bestyrelsesarbejde og gav gode råd videre til bestyrelsesmedlemmerne i salen.

BLIV OPDATERET OG KLÆDT PÅ TIL BESTYRELSESARBEJDET LOS’ bestyrelsesårsmøde finder sted én gang årligt. I år mødtes bestyrelsesmedlemmer den 26. - 27. januar på Hotel Storebælt i Nyborg til en drøftelse af højaktuelle emner og faglig sparring.

Det ligger LOS meget på sinde, at bestyrelsesmedlemmerne er gode til deres opgave med arbejdet i LOS´ medlemmers bestyrelser, og det årlige bestyrelsesårsmøde er én af de måder, vi kan imødekomme behovet. ”Vi oplever generelt, at flere af vores medlemmer har fået fokus på bestyrelsen som et værdiskabende og rådgivende organ. Samtidig stilles der større krav til bestyrelserne og deraf medlemmernes kompetencer. Her mødes bestyrelsesmedlemmer på kryds og tværs af landet og stiller skarpt på fælles udfordringer og muligheder. Både opbakning, fremmøde og evalueringer tyder på, at årsmødet er et vigtigt og relevant arrangement.” Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS.

MARTS 2018

•

LOS.DK

23

Patientsikkerhed – en vedvarende opgave Ind med nytårsfyrværkerier blev også nye målepunkter for bosteder skudt i vejret.

Bostederne skal fortsætte med at holde fokus på de sundhedsfremmende arbejde og sikre, at bl.a. medicinhåndteringen foretages efter gældende lovgivning.

D

AF ANNE RUGHOLT, JURIST

et risikobaseredet tilsyn har valgt at fokusere på to patientgrupper; patienter med skizofreni og samtidig somatiske sygdom. Igen i år vil bosteder være nogle af de behandlingssteder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed vil føre tilsyn. Det betyder, at bostederne skal forholde sig til de nye målepunkter, som ligger tilgængelige på både styrelsens webside og LOS’ rådgivningsside.

Det forudgående år har budt på mange spørgsmål og dertilhørende erfaringer gennem konstruktiv dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. I den forbindelse vil vi gerne fremhæve nogle af de spørgsmål, som vi hyppigst har modtaget:

Skal vi have tilknyttet en sundhedsperson til vores bosted?

Hvis bostedet er omfattet af registreringspligten hos Styrelsen for Patientsikkerhed, ved eksempelvis at håndtere borgerens ordinerede medicin, er bostedet ikke forpligtet til at have en direkte tilknytning til en sundhedsperson. Det er ledelsen på bostedet, som er ansvarlig for, at der foreligger instrukser til personalet og de er instrueret i almindelig medicingivning. Såfremt ledelsen ikke har en relevant sundhedsfaglig baggrund, er det styrelsens opfattelse, at ledelsen skal lade sig bistå af sundhedsfaglig rådgivning.

Følgende fremgår af styrelsens hjemmeside: ”Hvis ledelsen ikke består af sundhedsfagligt uddannet personale, er det ledelsens ansvar at sørge for bistand fra relevant sundhedsfagligt personale til at bistå ved oplæring af personalet og udfærdigelse af instrukser om medicinhåndtering”. (Styrelsen for Patientsikkerhed, 28.01.18)

24

MARTS 2018

•

LOS.DK

Skal jeg registrere mine tre bosteder som ét behandlingssted?

Nej, hvert bosted skal registreres efter sin lokalitet. Såfremt der foretages sundhedsfaglig behandling på bosted, eksempelvis medicinhåndtering, skal bostedet registreres med eget p-nummer. Har en virksomhed 3 bosteder, skal alle bostederne registreres særskilt i en gebyrkategori efter behandlingsstedets karakter. Bosteder vil som oftest være omfatte af gebyrkategori nr. 4, med mindre stedet har en eller flere behandlingsansvarlige læger tilknyttet (gebyrkategori nr. 2 eller 3).

Hvor skal jeg klage over tilsynets afgørelse om påbud?

Det er ikke muligt at klage over tilsynets sundhedsfaglige konklusioner eller påbud, som træffes i forlængelse af tilsynsbesøget. I høringsperioden til tilsynsrapporten kan fejl eller forkerte oplysninger om faktuelle oplysninger tilrettes, men det er ikke muligt at klage over vurderingen. Der kan dog klage over styrelsens sagsbehandling til Sundheds- og Ældreministeriet. Ønsker du hjælp til dit høringssvar, er du velkommen til at sende dit udkast til tilsynsrapporten til los@los.dk.

Find LOS’ sundhedsfaglige vejledning, FAQ samt andet materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed henvendt til bosteder på LOS’ rådgivningside www.los.dk - Rådgivning / Botilbud / Det sundhedsfaglige tilsyn

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

UDLEJES:

Ejendom til bofællesskab i Løkken Handicapegnede enkeltboliger i Bredebro, Skive eller Lemvig Landsforeningen LEV udlejer både ejendomme til brug for bofællesskaber og handicapegnede 2-rums boliger.

Ejendommene er beliggende i hele Danmark og er primært placeret i byzone.

Følgende ledige boliger står pt. klar til udlejning: LØKKEN Hel ejendom på 333 m2, fordelt med 5 selvstændige 1- eller 2-rums boliger med lille have samt stort fællesareal.

BREDEBRO, SKIVE OG LEMVIG Handicapegnede 1- eller 2-rums boliger.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

Yderligere informationer om boligerne kan rekvireres hos LEVs ejendomsteam på tlf. 3635 9666 eller mail: ejendomme@lev.dk

MARTS 2018

•

LOS.DK

25

EU Persondataforordning Fra 25. maj 2018 gælder nye regler om behandling af personoplysninger.

E

AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

U har vedtaget en ny persondataforordning om behandling af personoplysninger, og denne forordning vil erstatte den danske persondatalov.

Persondataforordningen gælder for alle virksomheder i EU, der indhenter, behandler og videregiver personoplysninger; persondataforordningen gælder derfor også for LOS medlemmer.

Hvad er en personoplysning?

Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer, også selv om dette forudsætter kendskab til et personnummer, registreringsnummer eller lignende. Også oplysninger i form af f.eks. et billede eller et fingeraftryk er personoplysninger.

Selv om oplysninger som et navn eller en adresse erstattes af en kode, er det stadig en personoplysning, hvis koden kan føres tilbage til den oprindelige personoplysning. F.eks. er oplysninger, der er krypteret, fortsat personoplysninger, så længe der er nogen, der kan gøre oplysningerne læsbare og identificere de personer, det drejer sig om.

Hvornår er der tale om behandling af personoplysninger?

Begrebet ”behandling” omfatter enhver form for håndtering af personoplysninger.

Det er først og fremmest elektronisk behandling af oplysninger, der er omfattet af reglerne. Det kan f.eks. være indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning, brug, videregivelse eller sletning af oplysninger.

26

MARTS 2018

•

LOS.DK

Hvornår må et socialt tilbud ­behandle personoplysninger?

For at et socialt tilbud lovligt må behandle personoplysninger, skal der være hjemmel til det. Det betyder, at behandling kun må ske, hvis behandlingen opfylder kravene i forordningen.

Hovedhjemlen i forordningen er samtykke. Det betyder, at hvis den registrerede giver sit frivillige og utvetydige samtykke, kan et socialt tilbud behandle personoplysningerne. Den der behandler oplysningerne er ansvarlig for, at samtykket er gyldigt, og at den der giver samtykket forstår rækkevidden af samtykket.

I de tilfælde, hvor den registrerede ikke samtykker i behandlingen af oplysninger, kan behandlingen kun ske, hvis der er andre behandlingshjemler i forordningen, der er opfyldt.

Som oftest vil sociale tilbud have adgang til at behandle personoplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde en indgået kontrakt (ansættelseskontrakt, visitationskontrakt).

indhold til de nugældende regler om behandling af personoplysninger, som vi kender fra persondataloven.

Den nye forordning opstiller dog krav om, at virksomheder, der er omfattet af forordningens regler ikke kun overholder reglerne, men også dokumenterer, at de overholder reglerne. Til forskel for de nugældende regler indføres der således et krav om, at virksomheden over for datatilsynet kan redegøre for og dokumentere hvordan personoplysninger behandles.

Dette skal ske via en fortegnelse, hvoraf det blandt andet skal fremgå, hvilken type af oplysninger der behandles (almindelige eller følsomme oplysninger) med hvilket formål de er indsamlet, hvem de videregives til, hvor længe de opbevares osv.

Endvidere indføres der for virksomhederne en pligt til at anmelde brud på reglerne til Datatilsynet inden en bestemt frist. Endelig er brud på forordningen sanktioneret med bøder af betydelig størrelse.

Selvom forordningen først træder i kraft den 25. maj 2018, anbefaler LOS, at I allerede nu kommer i gang med at overveje hvordan reglerne skal efterleves, og begynder at indarbejde dem i driften.

Selv om oplysninger som et navn eller en adresse erstattes af en kode, er det stadig en personoplysning, hvis koden kan føres tilbage til den oprindelige personoplysning.

Hvilken betydning har forordningen for LOS’ medlemmer?

Langt hen af vejen svarer forordningens

Nyt gratis Medlemstilbud

Udbudsovervågning og markedsdialog

I LOS arbejder vi hele tiden på at sikre vores medlemsvirksomheder de bedste forudsætninger for at styrke driften samt være opmærksomme på nye forretningspotentialer og udvidelser.

V

i er opmærksomme på, at der tilgår stadig flere offentlige udbud til det specialiserede sociale område. Offentlige udbud kan bidrage til markedsudvidelser, og derfor vil LOS fremover tilbyde den gratis ydelse at orientere vores medlemsvirksomheder, så snart der er nye offentlige udbud, som kan have relevans for medlemskredsen.

Vi har endvidere ambition om at invitere en tilbudsansvarlig fra den pågældende offentlige myndighed til markedsdialogmøder, og vi vil afholde gratis fyraftensmøder, hvor vi,

i samarbejde med relevante parter, vil afdække udbuddets omfang og muligheder for medlemmer af LOS. Vi ser dette nye gratis medlemstilbud som en mulighed for at bidrage til et styrket offentligt-privat samarbejde, og vi glæder os i LOS til at kunne styrke medlemmernes orientering og viden indenfor offentlige udbud.

Har du spørgsmål til udbud, er du meget velkommen til at ­kontakte sekretariatschef Laust Westtoft, lwe@los.dk

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk MARTS 2018

•

LOS.DK

27

Borgerstyret Personlig Assistance

Godkendelse af virksomheder og foreninger, der varetager arbejdsgiverfunktionen for borgere, der har ansat en personlig hjælper (borgerstyret personlig assistance - BPA)

Godkendelser F

AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

ra 1. januar 2018 skal socialtilsynet godkende og føre tilsyn med virksomheder og foreninger, der varetager arbejdsgiverfunktionen for borgere, der har ansat en personlig hjælper (borgerstyret personlig assistance - BPA) jf. lov om socialtilsyn § 18a Socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn har til formål at sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance anvendes efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overførsel af tilskud.

tilbuddet godkendes efter de nye regler senest den 1. juli 2019.

Nye virksomheder skal godkendes, inden de kan starte virksomheden op.

Godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til de omhandlede foreninger og private virksomheder har en anden karakter end socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver i øvrigt, idet de kvalitetskrav, som gælder for den øvrige godkendelses- og tilsynsvirksomhed, ikke gælder for godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96.

Socialtilsynets tilsyn omfatter således ikke kvaliteten i den enkelte ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, men alene foreningens eller den private virksomheds varetagelse af opgaven som arbejdsgiver.

Foreningen eller den private virksomhed godkendes, hvis foreningens eller virksomhedens økonomiske, ledelsesmæssige

Nye virksomheder skal godkendes, inden de kan starte virksomheden op.

Socialtilsynet skal træffe afgørelse om godkendelse på baggrund af følgende forhold: 1. foreningens eller virksomhedens ­økonomiske forhold 2. foreningens eller virksomhedens ­ledelsesmæssige forhold 3. foreningens eller virksomhedens ­a nsættelsesretlige kompetencer.

Hvis et tilbud allerede fungerer som arbejdsgiver på vegne af borgere, skal

28

MARTS 2018

•

LOS.DK

forhold er egnede, og hvis foreningen eller virksomheden besidder de nødvendige ansættelsesretlige kompetencer. Det vil sige, at der stilles krav om følgende: 1. foreningen eller den private virksomhed skal være solvent.

2. foreningen eller virksomheden skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 3. ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i foreningen eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet skal påvises ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation herfor til socialtilsynet, eks. om relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelse mv.

Som grundlag for godkendelsen skal foreninger eller den private virksomhede rudarbejde et årsbudget for deres aktiviteter i forhold til varetagelsen af arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Årsbudgettet skal godkendes af socialtilsynet.

PERSONDATAFORORDNINGEN Fra den 25. maj 2018 skal alle LOS’ medlemmer opfylde kravene i Persondataforordningen. Forordningen stiller bl.a. krav om dokumentation for at medlemmet:    

har skriftlige databehandleraftaler, opfylder sin oplysningspligt overfor den registrerede, kun behandler oplysninger, som der er hjemmel til, ikke behandler behandler/opbevarer oplysninger længere end nødvendigt.

LOS’ medlemmer behandler følsomme personoplysninger, hvorfor der gælder strengere krav til LOS’ medlemmer.

Overtrædelse kan medføre både bøde til ledelsen samt en bøde til medlemmet på op til 20 mio. euro, eller op til 4 % af medlemmets årsomsætning.

ADVODAN BIRKERØD Advokat Christian Petri har i over 20 år arbejdet som bestyrelsesformand for Lundekollektivet, der er et opholdssted for unge med behov for støtte, der ligeledes er medlem af LOS. Advokat Christian Petri har derfor et indgående kendskab til jeres dagligdag.

Advokat Christian Petri tilbyder et skræddersyet tilbud, hvor medlemmet får kortlagt og analyseret sin behandling af personoplysninger, udarbejdet persondata- og sikkerhedspolitik, tekstforslag til samtykke mv., så LOS’ medlem er klar, når vi rammer den 25. maj 2018.

Hvis du ikke allerede er i gang med at blive klar til den 25. maj 2018, eller hvis du har nogen generelle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte advokat Christian Petri på tlf. 22 18 74 40 eller chpe@advodan.dk, til en uforpligtende snak.

Livsmestring

Fra livshistorier til

LIVSMESTRING ”At blive set, hørt og respekteret er for mig at se forudsætningen for, at mennesker i det hele taget ”flytter sig”. Sådan lyder John Anderskous sidste sætning i bogen ”Livsmestring”. I bogen fortæller syv unge fra bostederne Vangsbovej og Gl. Kongevej deres historier.

Alle historier om mennesker, der har skulle mestre svære og tunge forhold i livet. Og historier om mennesker, der hele tiden flytter sig.

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

30

MARTS 2018

•

LOS.DK

John Anderskou, leder bostederne Gl. Kongevej og Vangsbovej

I

en rus står Anders med en økse og truer sin bror, som ligger gennembanket på gulvet. Anders er desperat for at for at få fat i en nyrullet joint. Han får jointen og sænker øksen. Årene før har sat sine spor. Som 2 – 3-årig mistede han sin far i en trafikulykke, og hele livet har han oplevet misbrugsmiljøet på tæt hold. Som 15-årig begiver han sig allerede ud i et massivt misbrugsliv med først hash og siden afhængighed af både hash, narko, amfetamin, ecstasy, metadon og alle mulige andre ting.

Anders er 18 år, da han pludselig står og truer sin bror. Det bedste man kan sige om episoden er, at det i Anders’ livshistorie bliver et vendepunkt. ”Da jeg havde truet min bror med øksen, blev jeg enig med mig selv om, at det her skal stoppe.

Du skader alle dem, du elsker. Og du ender sikkert med at slå dig selv ihjel. Aldrig mere, sagde jeg til mig selv. Det skal bare ikke gå i lort igen, det må det ikke,” siger Anders i bogen Livsmestring.

Livshistorier får betydning Anders og mange andre af beboerne på Gl. Kongevej og Vangsbovej har fra tidligt i livet skulle kæmpe med begivenheder, der har sat tydelige mærker i deres liv. Diagnoser er overskrifter; men vil, selvfølgelig være pejlepunkt for tænkningen og den konkrete indsats. Og ja, vi har set og hørt beboeres historier om misbrug, svigt og meget andet der undervejs har stillet sig i vejen.

For John Anderskou, der er leder for botilbuddene og selv har taget de mange fotos til bogen, er netop historien som de mærker vigtige at fortælle og læse. ”Næsten alle historier i bogen handler om mennesker, der har været udsat for nogle afgørende begivenheder, som har haft betydning for deres liv. De har mødt uretfærdighed og smerte. Og det præger dem. Det er et naturligt led i vores

pædagogiske metodiske tilgang at arbejde med den livshistorie, som ligger bag deres situation. En del af det er, at de unge også selv bliver klar over historien. Ligesom de er nødt til at forholde sig til livet her og nu”, siger John Anderskou.

Han ser en tæt sammenhæng mellem ”livshistorier” og ”livsmestring”. For at kunne mestre sine udfordringer skal man kende det, der ligger bagved. ”Fra det daglige arbejde ved vi, at livshistorier er af afgørende betydning for vores beboere, og vi ved, at livshistorier både kan fastlåse og tidsrøve, fordi der er så meget, der tynger og som stiller sig i vejen.

betydning for mennesker og dermed indebærer så meget forskelligt Men det handler jo i bund og grund om det, der opstår i mødet mellem mennesket, dets livsvilkår og så måden- eller måderne, hvorpå man håndterer dette,” siger John Anderskou og forklarer videre: ”Vores tilgang har klart været, at livsmestring er noget, der sker i glimt, når mennesket, efter at have været udsat for en mærkbar hændelse, håndterer oplevelsen.

I bedste fald vil mestringen indebære, at man som menneske er nysgerigt, øver sig og formår at håndtere sine livsoplevelser med et større overblik for øje. Livsme-

JEG HAR OGSÅ KUNNET BLIVE MEGET AGGRESSIV. MEN JEG ER VOKSET FRA DET, DET ER IKKE SÅ MEGET MERE. JEG TROR, JEG HAR LÆRT AT STYRE DET. MEN DA JEG VAR YNGRE, SKULLE DER IKKE MEGET TIL. JEG KUNNE IKKE SIDDE STILLE, OG JEG KUNNE IKKE HØRE EFTER. DET VAR JO DERFOR, MIN MOR IKKE KUNNE HOLDE TIL AT HAVE MIG DERHJEMME. DER VAR ALTID PROBLEMER MED MIG. Jesper

I den anden ende kan det være forløsende, når der med nye vinkler opnås forståelser på noget, der kan have været svært at håndtere. Vores opgave er at holde i hånd, når det er nødvendigt og at give slip, når dette kræves. Vores beboere er meget forskellige og vil selvfølgelig derfor have en meget forskellig tilgang til at mestre livet,” siger John Anderskou, der selv prøver at definere ordet livsmestring. ”Begrebet livsmestring kan ikke indfanges i et simpelt net, fordi begrebet ikke har en fast form og har så forskellig

string sker i spring undervejs i livet, og vores opgave, som pædagoger i botilbud, er at være opmærksomme ledsagere, der giver inspiration og redskaber til at håndtere de skift eller overgange, vore beboere møder i deres liv. Intet svar er det endelige svar, så vores opgave er at være gode og meget opmærksomme ledsagere på vejen,” siger John Anderskou.

Social indignation fra barnsben John Anderskou kunne 1. februar fejre 25 års jubilæum i arbejdet på det private MARTS 2018

•

LOS.DK

31

Livsmestring

DA JEG HAVDE TRUET MIN BROR MED ØKSEN, BLEV JEG ENIG MED MIG SELV OM, AT DET HER SKAL STOPPE. DU SKADER ALLE DEM, DU ELSKER. OG DU ENDER SIKKERT MED AT SLÅ DIG SELV IHJEL. ALDRIG MERE, SAGDE JEG TIL MIG SELV. DET SKAL BARE IKKE GÅ I LORT IGEN, DET MÅ DET IKKE. Anders 32

MARTS 2018

•

LOS.DK

OM MIN OPVÆKST HAR VÆRET NORMAL, DET VED JEG SÅMÆND IKKE. JEG HAR DA SAGT TIL MIN MOR, AT EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE HAR HUN VÆRET DEN BEDSTE MOR. MEN HUN HAVDE JO SINE PSYKISKE PROBLEMER. OG DET HAR JEG OGSÅ SELV. Hans

specialiserede sociale område. I 1995 blev han været leder af botilbuddene Gl. Kongevej og Vangsbovej 5, og siden 2014 har han tilmed været formand for LOS. ”Jeg har vel egentlig altid været optaget af de livsvilkår, som mennesker udsættes for. De sidste mange år fordi det at arbejde med mennesker er blevet mit fag,” siger John Anderskou, der ser sin egen livshistorie som grobunden for den sociale indignation, som stadig driver ham i arbejdet hver dag. ”Boligområder var i min by – på det alleryderste af Djursland - opdelt med kvarterer, hvor man boede efter sin ”kaste”. De erhvervsdrivende for sig og akademikerne for sig. Så var der de såkaldt almindelige mennesker, arbejderklassen og andre, der boede i deres områder - og sidst dem der boede i efterkrigstidens barakker eller i kvarterer, der blev omtalt som Rabarberkvarterer. Dengang vidste jeg ikke, at der var noget, der hed stigmatisering, men følelsen af at noget var forkert, og at vi børn havde meget forskellige virkeligheder, tror jeg opstod dengang,” siger John Anderskou og fortsætter: ”Måske har det været en rettesnor for mit pædagogiske virke – gennem uddannelse og praksis.

For mig blev det hurtigt klart, at bæredygtig daglig pædagogik tog sit afsæt i nærværet. Nærvær og faglig refleksion og engagement er og bliver det, der driver mig i faget. Jeg var tidligt klar over, at man som såkaldt professionel skal gøre sig fortjent til at spille en central rolle, for det kommer ikke af sig selv. Det autentiske er vigtigt, fordi man i vores fag bruger vigtig livstid, når vi arbejder sammen

med beboerne,” siger John Anderskou.

En lang proces Arbejdet med bogen har været en lang proces i tæt samarbejde mellem journalisten og forfatteren Stig Andersen, John Anderskou og beboerne. Noget er blevet taget ud og andet tilføjet undervejs, så beboerne også har det godt med den fortælling, der nu bliver eksponeret. ”At have arbejdet med bogens 7 fortællinger over så lang tid, har givet anledning til mange samtaler om de store eller små detaljer i fortællingerne.

Vi har tilrettet og foretaget ændringer, hvor beboeren har ønsket det. Fotos er udvalgt af de enkelte beboere ud fra, hvad de synes rammer bedst ind i deres fortælling. De medvirkende beboere har fortalt om noget af det svære, det tunge, det afslørende, det glædelige og om de drømme og forhåbninger, de måtte have,” siger John Anderskou.

For ham rummer historierne dog også både håb, fremtid og styrke med i historierne. Og det er et helt bevidst fokus. ”I det pædagogiske arbejde og i dialogen med beboerne om deres livshistorier er det nødvendigt at fokusere på det, der giver styrke Når beboerne arbejder med deres livhistorier sammen med os, inviterer de os indenfor som vigtige gæster og vores vigtigste opgave er selvfølgelig at håndtere denne invitation med passende respekt. Så det at være nærværende og respektfuld også er en central del af arbejdet med ”livsmestring”, fortæller John Anderskou.

Flere håb for bogen Bogen skal nu ud og have et liv uden for murene på Gl. Kongevej og Vangsbovej.

JEG VAR EN EFTERNØLER, MIN YNGSTE SØSTER ER TI ÅR ÆLDRE END MIG. OG MIN MOR VAR IKKE INTERESSERET I AT FÅ ENDNU ET BARN OG VÆRE MOR FOR MIG. HUN VAR BARE IKKE INTERESSERET I, AT JEG VAR DER. HUN AFVISTE MIG. SÅ JEG KOM VÆK IGEN. Betina

John Anderskou er sikker på, at bogen på flere måder kommer til at få stor betydning i det videre arbejde. Både fordi bogen fortæller noget om bostederne, men også fordi den sætter kurs for en måde at arbejde på sammen med vores beboere.

Vi har gjort det på vores måde, og det glæder vi os til at arbejde videre med, Heldigvis har jeg dygtige medarbejdere til at varetage dette arbejde, så det skal nok gå,” siger John Anderskou.

Han har flere håb for bogen. ”Jeg håber, at bogen kan være den ekstra brik, der er med til at give kommunale sagsbehandlere et mere helstøbt indtryk af vores bosteder. Og hvis vi er heldige, vil bogen måske også kunne inspirere sagsbehandlere til i deres forberedende arbejde med afklaring forud for indskrivning i botilbud, hvor det er centralt at få banet vejen helt ind til det punkt, hvor borgeren fortæller, hvad vedkommende virkelig har brug for hjælp til. Er vi vildt heldige kan

bogens fortællinger måske også være til inspiration, når der skal udarbejdes Handleplaner for borgere i botilbud. Borgerne ved, hvor ”skoen trykker” og i et konstruktivt, engageret samarbejde mellem sagsbehandler og borger, vil det helt sikkert være muligt at kvalificere Handleplanerne yderligere,” siger John Anderskou.

Der ligger et stort arbejde bag bogen, erkender John Anderskou. Men John Anderskou håber, at bogen kan give andre bosteder inspiration til at arbejde med livshistorier på deres egen måde. På samme måde håber han, at historierne og modet bag dem sætter tanker i gang hos andre. ”Nu har de syv beboere stået frem og fortalt deres historie. De syv beboere har udvist stort mod. De har ved den lidt ekstreme eksponering i form af materiale til en bog forhåbentlig haft en oplevelse af, at det ikke var så farligt, at det gav luft, forløsning og at arbejdet med deres livshistorier kunne være starten på flere fortællin-

”DA EN ANDEN AF PÆDAGOGERNE, RIKKE, EN DAG SPURGTE MIG, HVORDAN JEG HAVDE DET, SVAREDE JEG HENDE, AT JEG HAVDE DET FINT. DA JEG KOM PÅ MIT VÆRELSE, KUNNE JEG GODT MÆRKE, AT DET JO VAR NO GET BULLSHIT, JEG HAVDE SVARET. FOR JEG HAVDE DET IKKE GODT. SÅ DET GIK JEG NED SAGDE TIL RIKKE. ”DET VIDSTE JEG GODT”, SAGDE HUN SÅ TIL MIG”.

ger i mere trygge rammer. Det kan måske få andre til at reflektere over deres liv, og se, at de ikke nødvendigvis er alene. At der faktisk er hjælp at hente derude et sted.,” siger John Anderskou.

LIVSMESTRING Mennesker, værdier, drømme og resultater

Bostederne Vangsbovej og Gl. Kongevej

”DET ER NOGET ANDET, JEG HAR LÆRT HER. JEG FÅR DET GODT, NÅR JEG ER ÆRLIG OM, HVORDAN JEG HAR DET. JEG HAR JO IKKE HAFT DET GODT, OG JEG BLIVER IRRITERET PÅ MIG SELV, NÅR JEG IKKE BARE SIGER DET. MEN DET ER LETTERE AT SIGE, AT MAN HAR DET GODT END AT SIGE, AT MAN HAR DET AD HELVEDE TIL”. Jesper

MARTS 2018

•

LOS.DK

33

Tema:

Socialøkonomiske virksomheder

Når pædagogik og virksomhedsdrift går op i en højere enhed Glem ikke driften og ansæt professionelle fagfolk lyder rådet til iværksættere, der ønsker at skabe socialøkonomiske virksomheder. Når pædagogik og drift skal gå op i en højere enhed, er det vigtigt at have ekspertise til begge dele.

D

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

e ved, hvad de snakker om.

Listen over socialøkonomiske virksomheder under Grennessminde er lang. Bageri, cafeer, smedeværksted, frokostordning, viceværtfirma og ikke mindst økologisk gartneri, hvor det genåbnede gourmet

verdensnavn NOMA har sit eget bed med spiselige blomster. Men hvordan kan Grennessminde åbne den ene socialøkonomiske succes efter den anden?

Gi´LOS møder Maria Pagels og Søren Andersen fra Grennessminde, der er et bo- arbejds- og uddannelsessted for unge med særlige behov mellem 16 og 30 år.

Søren Andersen er som afdelingsleder blandt andet ansvarlig for driften i de mange socialøkonomiske virksomheder, som Grennessminde stifter, mens Maria Pagels er kommerciel chef og er ansvarlig for strategi, forretningsudvikling og partnerskaber. Begge har inviteret på mad i Café Albertine for at fortælle om, hvordan det er lykkedes Grennessminde at få så stor succes med de mange socialøkonomiske virksomheder.

Konkurrence med alle andre Man skal ikke træde mange skridt ind i cafeen, hvor vi mødes, før man forstår, hvad det er er, der lykkes.

34

MARTS 2018

•

LOS.DK

Udefra ligner bygningen en lidt kedelig betonbygning i Albertslunds bymidte, men når man træder indenfor, er man i et hyggeligt lyst lokale med masser af lyst træ, planter og levende lys. Ved bordene sidder folk og hygger sig med enten mad eller en kop kaffes. Bag cafédesken møder vi det største smil hos Line, som står klar til at tage imod kundernes ønsker. (som du kan læse om her i bladet). Og hvis smilet ikke i sig selv gør det, så lokker både nybagte kager og et menukort med forskellige retter med økologiske råvarer.

Dagens ret er en svinekotelet og masser af grøntsager – alt sammen økologisk og med masser af smag. Der er også en vegetarret. ”Vi jo i konkurrence med alle andre steder i byen. Det skal være hyggeligt at komme her, og maden skal selvfølgelig være god. Det kræver, at vi har en dygtig kok, der er uddannet og koncentrerer sig om at lave noget god mad. Så samtidig med at vi skal være en rummelig arbejdsplads, skal vi have fokus på driften og konkurrere på lige vilkår med andre cafeer,” siger Søren Andersen om essensen af succesen.

Alle kommer til en jobsamtale, hvor vi vejer og vurderer, om de passer ind på den enkelte arbejdsplads. Og om det er et arbejde, der passer til dem.

HVAD ER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED? En virksomhed skal opfylde 5 kriterier for at leve op til definitionen

Café Albertine er resultatet af et samarbejde med Albertslund kommune, der udbød opgaven med at drive cafeen i kommunens sundhedshus. Grennessminde vandt udbuddet, og i dag er personalet unge fra Grennessmindes uddannelse (STU), samt borgere fra Albertslund i arbejdsafklaring. ”Det kan være elever fra vores botilbud, mennesker der er gået ned med stress, har været ude for et trafikuheld eller er blevet ramt af psykisk sygdom. Vi vil gerne skabe en arbejdsplads, hvor her er plads til både unge og ældre, der ellers ville være på kanten af arbejdsmarkedet.

De kan alle noget, som er vigtigt her eller i de andre af vores virksomheder. Nogle kan noget med IT, andre regnskab, lave mad eller andet,” siger Søren Andersen, der dog stadig pointerer, at der på både Café Albertine og Grennessmindes øvrige socialøkonomiske virksomheder også, som på andre arbejdspladser, er en vurdering af hvem, der passer ind i virksomhedens kultur og fokus. ”Alle kommer til en jobsamtale, hvor vi vejer og vurderer, om de passer ind på den enkelte arbejdsplads. Og om det er et arbejde, der passer til dem. Vi skal tage en række hensyn både psykisk og fysisk, og det skal passe ind på arbejdspladsen.

Nogle kan arbejde to timer om dagen, andre 7 timer. Det er ikke afgørende. Vi finder plads til den enkelte.”

Kan altid finde plads Søren Andersen understreger flere gange, at en socialøkonomisk virksomhed først og fremmest er en virksomhed og en arbejdsplads. Det kræver også, at man kan tage ubehagelige beslutninger. ”Vi kører en lang indkøring. Men det er ikke altid, det fungerer. Derfor er man er

nødt til at matche tingede. Og ind i mellem har vi et blødende hjerte og er nødt til at sige: ”det duer ikke, tak for denne gang”.

Det er ikke et aktiveringsprojekt. Det er en virksomhed. Så kan det være, at borgere skal prøve noget andet,” siger Søren Andersen og bliver suppleret af Maria Pagels. ”For os er det en stor fordel, at vi har så mange muligheder. Derfor kan vi altid finde en plads, der passer til den enkelte borger. Det er noget, kommunerne sætter pris på. Vi har mange forskellige brancher og miljøer, og dermed kan en arbejdsprøvning ligne mange andre steder,” siger Maria Pagels. ”Bare i sådan en cafe her er der jo mange forskellige jobs og funktioner. Der skal ordnes gulve, tørres borde, laves mad, skrælles kartofler og gulerødder. Det betyder også, at medarbejderne kan udvikle sig på arbejdspladsen. Det er vigtigt for os. Vi skal gøre dem klar til livet uden for Grennessminde. Derfor sender vi dem på AMO-kurser, så de både udvikler sig som medarbejdere og mennesker. Præcis lige som alle andre, der har et job,” siger Søren Andersen, der ikke er i tvivl om, hvorfor det netop er cafédrift, bageri og andre jobs inden for fødevarebranchen, der særligt er populære som beskæftigelse. ”Alt det med mad er oppe i tiden. Det er en passion for mange at lave mad og beskæftige sig med mad. Det kan vi tydeligt mærke. Samtidig er økologi og bæredygtighed populært. Og her er alt 100 procent økologisk. Det giver også en stolthed,” siger Søren Andersen.

Fødevarebranchen er ikke den eneste branche, som Grennessminde arbejder inden for med de socialøkonomiske virksomheder. Men ét forhold samler de mange virksomheder. ”Det er håndens arbejde. Det er

af en socialøkonomisk virksomhed.

1. S ocialt formål Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.

2. Væsentlig erhvervsdrift Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.

3. Uafhængighed af det offentlige Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.

4. I nddragende og ansvarlig ledelse Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse.

5. S ocial overskudshåndtering Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder.

En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.

Opfylder en virksomhed de fem kriterier kan den blive registreret som socialøkonomisk virksomhed.

MARTS 2018

•

LOS.DK

35

TEMA: Socialøkonomiske virksomheder

a­ rbejdspladser for vores målgruppe, og der er efterspørgsel på vores produkter.

Det der er vigtigt, hvis man vil etablere en socialøkonomisk virksomhed, er at sikre dig, at der er et marked for det, du laver.

At du kan sælge det. Når vi har viceværtservice eller catering, så er det fordi, det passer godt til målgruppen og, at der er en efterspørgsel på den kvalitet, vi leverer.

Det skal være noget, der giver stolthed over at tage på arbejde. Jeg tror selvfølgelig, det er meget individuelt, hvad man er stolt over. Men det er da klart, at når vores gartneri får Noma – verdens bedste

FAKTA OM GRENNESSMINDE Grennessminde i Taastrup blev stiftet i 1984 i en nedlagt møbelfabrik på Taastrup Hovedgade 175.

Skolen er opkaldt efter Inger Agnete Grenness, der i 60’erne åbnede politikernes øjne for unge med særlige behov. I 1969 var hun med til at stifte Landsforeningen til Støtte for Sent Udviklede, der i dag hedder Landsforeningen Ligeværd. Agnete Grenness’ interesse for området opstod, da hun som ung pige fik at vide, at hun havde en ukendt søster, som var sent udviklet og derfor sendt hjemmefra.

Grennessminde består i dag af botilbud med 54 unge fordelt på 6 forskellige botilbud, STU og en lang række tilbud inden for beskæftigelse, afklaringsforløb og praktik.

De socialøkonomiske virksomheder under Grennessminde er samlet i virksomheden Casa Rosso, der ud over Café Albertine driver et industrikøkken (guldmærke i økologi), der producerer frokostordninger til virksomheder, herunder DTU Business, forskellige arkitektfimaer og Danhostel Roskilde.

Herudover Det Økologiske Bageri med egen café, Ejendomsservice for boligforeninger i København, samt Det Økologiske Gartneri, smede- og tømrervirksomhed og endelig det sidste skud på stammen, systuen Place de Bleu i København.

36

MARTS 2018

•

LOS.DK

restaurant - som kunde, så giver det selvfølgelig en kæmpe stolthed,” siger Maria Pagels, der forståeligt nok også selv har svært ved at skjule stoltheden.

Anerkendelse og tillid Kernen i Grennessmindes pædagogiske tilgang er det socialpædagogiske system KRAP. Det står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, og metoden er et integreret pædagogisk system af analyser, metoder og værktøjer, som udspringer af mange års praksiserfaring. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer samtidig med, at man erkender, at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov.

Grennessminde kører kontinuerligt kurser for medarbejderne i at arbejde med KRAP, så de kan være klædt på til at arbejde ud fra den pædagogiske filosofi. ”Anerkendelse er så utrolig vigtig. Og være fokuseret på deres ressourcer. Vi insisterer på at tro på det gode. Hvis der er en ting på arbejdet, en medarbejder ikke gør, så skal vi være nysgerrige på at finde ud af hvorfor. Vi skal inkludere dem. Men det er omvendt inklusion. Det er os, der skal skabe rammerne for, hvordan vi gør det. Det er hele vores pædagogiske metode at være anerkendende og nysgerrige,” siger Maria Pagels, der understeger, at det ikke betyder, at alle ansatte skal have en baggrund som pædagog. Tværtimod er en vigtig del af Grennessmindes succes, at man netop har ansat dygtige faguddannede. ”Vi prøver at adskille det. Når man er på arbejde, så er man på arbejde. Derfor skal alle vores ansatte selvfølgelig stadig vide noget grundlæggende om vores pædagogiske tanker. Men kokken skal først og fremmest koncentrere sig om at lave mad og oplære vores ansatte i det i stedet for at bruge tid at udfylde formularer til jobcentret. Så har vi et særligt personale, der arbejder på tværs af de forskellige virksomheder og har kontakten med jobcentrene. På den måde kan virksomhederne koncentrere sig om deres kerneforretning,” siger Maria Pagels, der også råder andre til at have fokus på driften i den socialøkonomiske virksomhed. ”Man skal have fat i nogle med erfaring i drift, nogle der kender markedet og er gode sælgere. Når vi eksempelvis konkurrerer på markedet for frokostordninger,

så er det altså ikke nok, at vi er socialøkonomiske. Så skal vi sætte vores pris rigtigt i forhold til konkurrenterne og den kvalitet, vi leverer,” siger Maria Pagels, der mener, at den socialøkonomiske virksomhed måske endda skal være endnu bedre til drift end andre. ”Oven i driften har vi jo en række udfordringer vi skal håndtere. Måske har vi chauffør, der ikke kan læse. Eller en medarbejder, der måske har svært ved at klare, når der bliver travlt. Det skal vi håndtere samtidig med, at vi leverer en mindst lige så god kvalitet som de andre,” siger Maria Pagels.

Hun har dog stadig har den optimistiske tone på i sit sidste gode råd til iværksættere, der har lyst til at kaste sig ud i arbejdet med at drive en socialøkonomisk virksomhed. ”Start med noget, der er skalerbart.

Noget der kan vokse. Og start ikke for småt. Vi er ofte startet for småt, og så bliver det dyrt, når man efter 3 – 4 måneder skal flytte,” siger Maria Pagels.

Café Albertine er blevet fyldt op med frokostgæster, mens vi har talt sammen. Line kommer ned og rydder af med samme store smil, som hun modtog os med. Det er svært ikke at blive imponeret over stedets både stemning og kvalitet. Og det er vi ikke ene om. ”Jeg er imponeret hver dag, når jeg kommer ud i køkkenet. Det er utroligt, hvad de får lavet derude af lækker mad hver dag. En dygtig kok og et godt personale,” slutter Søren Andersen.

Min søn har fået en enorm ro. Han stoler på, at tiimo nok skal fortælle ham, hvad han skal.

Mor til Frederik på 9 år, som har ADHD

Jeg er gået fra at snakke med min datter i 35-40 min. hver morgen, til 5 min. Vores morgener er langt mere gnidningsfri, end de har været længe. Hurra for tiimo!

Mor til Olivia på 10 år, som har ADHD

Efter vi har brugt tiimo i bare 2 uger, har vi en gladere pige, men også en pige der har mere selvtillid og er langt mere selvstændig.

Mor til Nanna på 13 år, som har ADHD og angst

Tiimo gør hverdagen lidt nemmere for børn med behov for ekstra struktur og selvstændighed i livet.

Det gør vi ved at bruge strategier og værktøjer, der er anbefalet af specialister – såsom struktur, fokus, tidsstyring og piktogrammer – og kombinerer dem i én samlet digital løsning.

Vores app virker som en interaktiv lille hjælper på armen gennem dagen. Ved hjælp af en visuel kalender med ikoner, små vibrationer og tidsstyring, giver vi det overblik, den struktur og den selvstændighed som børnene behøver. Det eneste det kræver af personale og/eller forældre er, at de opdaterer skemaet i tiimo et par gange om ugen, og så husker telefonen eller uret resten, og minder barnet om aktiviteter og aftaler. Tiimo er testet og tilpasset i samarbejde med 50 familier, skoler og specialister.

Kunne tiimo være noget for jer? Se mere på tiimo.dk eller kontakt os på hello@tiimo.dk og på +45 60117621.

TEMA: Socialøkonomiske virksomheder

Jeg passer på ikke at blive

stresset ”Skal du ikke lige have tre boller for 30 kroner?” Line kigger på damen foran cafédisken, mens smilet breder sig i ansigtet. ”Jo, det skal jeg,” svarer den ældre dame. Det er svært at sige nej til Line.

L

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

ine har drømt om at blive salgsassistent. Noget med kontakt med mennesker. Og sidste år gik den drøm i opfyldelse, da hun blev fastansat i et fleksjob i Café Albertine efter at have arbejdet i cafeen et par år.

Café Albertine, der har til huse i Sundhedshuset i Albertslund Kommune,

er en socialøkonomisk virksomhed under Grennessminde. ”Det er vildt fedt,” svarer hun på spørgsmålet om, hvad hun synes om jobbet. Og har man set Line i cafeen, virker spørgsmålet måske lidt overflødigt. Hun styrer cafeen hjemmevandt og ligner en, der virkelig er i sit rette element.

Jeg skal passe på med at blive stresset. Det gør jeg særligt, hvis der er mange mennesker. Når jeg bliver stresset, bliver jeg ked af det.

38

MARTS 2018

•

LOS.DK

Så det er godt, at jeg ikke er her på mandag, når der kommer 120 mennesker til et selskab. ”Jeg kan godt lide kontakten med kunderne. Nogle kunder kommer her fast. Jeg kender dem næsten. Så får vi en lille snak om, hvordan det går. Det kan jeg rigtig godt lide,” siger Line.

Passer på stress Inden Line flyttede ind på Grennessminde, gik hun på efterskole og før det en kostskole for unge med særlige behov.

Lines særlige behov handler om hendes ADHD. Det har hun med egne ord haft lige siden hun kan huske. Og på Café Albertine får Line plads til at tilrettelægge sit arbejde, så det passer til de udfordringer, hun møder i løbet af dagen.

”Jeg skal passe på med at blive stresset. Det gør jeg særligt, hvis der er mange mennesker. Når jeg bliver stresset bliver jeg ked af det. Så jeg hvis der pludselig er mange i cafeen, skal jeg huske at trække mig. Det får jeg lov til. De andre forstår godt, når jeg har brug for en pause,” siger Line og fortsætter: ”Så det er godt, at jeg ikke er her på mandag, når der kommer 120 mennesker til et selskab.”

Line holder altid en fast fridag om mandagen. Det er hendes maddag i det opgangsfællesskab, hvor hun flyttede ind for et halvt år siden. ”Jeg bor i min egen lejlighed nu. Med

eget bad og toilet. Og så har vi et fælleskøkken, hvor vi skiftes til at lave mad. Det er rart også rart at vide, at der er nogle andre, som kan hjælpe og passe på en,” siger Line.

Tre tallerkener Det med madlavningen har Line altid været glad for. Hun har tidligere arbejdet som hjælper i køkkenet i en børnehave og på et plejehjem. Så da hun kom til Grennessminde i 2014, fik hun job i køkkenet i Taastrup, hvor der bliver lavet mad til frokostordninger i forskellige virksomheder. På Café Albertine er det første gang, at Line også skal servere. Og hun er stadig i skarp træning. ”August (Lines chef) har lært mig at gå med tre tallerkner. Det er svært. Vi øvede med paptallerkner med boller på, så der ikke skete noget, hvis jeg tabte tallerknerne. Og det gjorde jeg. Men jeg har aldrig tabt en tallerken, når jeg har serveret.

Også selvom jeg gik med tre tallerkner.

Men det kommer jo nok.” siger Line.

Line elsker kontakten med kunderne i caféen. Men er der for travlt, bliver hun for stresset og må holde en pause. Begge dele er der plads til på Café Albertine i Albertslund, hvor Line har arbejdet i to år.

MARTS 2018

•

LOS.DK

39

TEMA: Socialøkonomiske virksomheder

Oulaï ser rundt i systuen. 8 kvinder sidder koncentreret med hver deres projekt.

Nogle syer store stofstykker på maskiner, andre hækler, og nogle skærer bolivianske tæpper op, som senere skal blive til puder. Kvinderne er på arbejde. Det er tydeligt.

Men lige så tydeligt er det også, at Oulaï og de øvrige kvinder er i et fællesskab.

Et fællesskab af kvinder, der kæmper for at holde fast i arbejdsmarkedet.

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

Det her er min familie

L

ysten til at snakke med en journalist er ikke lige det, der er mest af blandt kvinderne, da vi træder ind. Det er ikke kvinder, der er vant til at råbe op. Men man fornemmer tydeligt, at snakken her mellem kvinderne godt kan være livlig. Der er nok at diskutere, men det er privat.

Place de Bleu hedder virksomheden, hvor kvinderne arbejder. Navner er en reference til Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor virksomheden lå, da den blev stiftet tilbage i 2010. Nogle få husker måske området som ”Den Sorte firkant”, som stedet hed før byfornyelsen tilbage i 1970’erne. For nogle år siden rykkede Place De Bleu så lidt længere ud i Nordvestkvarteret på Rentemestervej, hvor virksomheden har både systue og en lille butik.

Place De Bleu blev startet som et projekt, der skulle hjælpe med at få indvan-

40

MARTS 2018

•

LOS.DK

drekvinder ind på arbejdsmarkedet, og tanken om en systue lå lige for, da mange af kvinder havde erfaring og kompetencer på dette felt. Oprindelig var ideen, at de skulle sy burkinier, som er en badedragt til muslimske kvinder, der dækker hele kroppen undtagen hænder, fødder og hoved. Men arbejdet med at sy dem var komplekst og markedet småt, og derfor blev ideen med burkinierne skiftet ud med særligt puder og andre boligtekstiler.

Sidste år blev Place de Bleu en del af Grennessminde og trækker i dag på de kompetencer, som Grennessminde har inden for driften af de socialøkonomiske virksomheder.

Nordisk med mellemøstlig inspiration Selvom Nørrebros hippe butikker også er nået til Rentemestervej, er gaden stadig lidt slidt og mest fyldt med industri-

bygninger og værksteder. Men når man træder ind i butikken, ligner det en boligbutik, der kunne ligge i indre København med forskellige puder og tæpper. Stilen er både nordisk med enkelthed tilsat mellemøstlig inspiration fra blandt andet de marokkanske berbertæpper. Stjernepuden betyder noget helt særligt. Det er Place de Bleu’s såkaldte signaturdesign – den første Place de Bleu designede og syede. Man er ikke i tvivl om, at der ligger timevis af håndværk bag puderne.

Puderne bliver solgt både fra butikken her og andre butikker rundt om i Danmark. Stoffet køber Place de Bleu billigt fra deres partner, tekstilproducenten Kvadrat, når de skifter deres kollektion af stoffer ud.

Ved siden af arbejdet med kollektionen tager systuen opgaver for forskellige firmaer.

Kundelisten er imponerende med navne som Mads Nørregaard og IKEA.

For Oulaï er Place de Bleu det tætteste hun kommer på familie i Danmark. Hun kom til Danmark for syv år siden uden familie.

Place de Bleu rummer mange forskellige nationaliteter, Oulaï lærer hver dag i løbet af arbejdsdagen nye ord og vendinger på dansk.

<< Mesudiye havde en uddannelse i at sy med fra Tyrkiet, da hun kom til Danmark. Men det er først nu 42 år efter, at hun bruger det i sit job.

Bag butikken ligger selve systuen med først et rum til tilskæring og et rum med symaskiner og borde til håndarbejde. Ved et af bordene sidder tre kvinder og arbejder, mens de snakker lidt over arbejdet.

De vil gerne fortælle lidt om deres hverdag i Place de Bleu, og hvad det betyder for dem, at tage på arbejde i systuen på Rentemestervej. ”Jeg har en uddannelse inden for syning, fra før jeg kom til Danmark. Jeg har aldrig brugt den her i Danmark, før en kvinde i kvindeklubben fortalte mig om Place De Bleu. Nu er jeg ansat her og kommer her fire dage om ugen,” fortæller Mesudiye.

Introduktion til arbejdsmarkedet I Place De Bleu får kvinderne på flere måder få en introduktion til arbejdsmarkedet. Det er nemlig ikke blot puder, tasker og tæpper, der udgør produkthylden.

Virksomheden sælger på jobafklaringsforløb og praktikforløb, hvor kunden er kommunerne. For kvinderne er et job her ikke bare et job. Det er en ny identitet.

Det er det også for Mesudiye. Hun kom

til Danmark før byfornyelsen. Det var dengang butikkerne lukkede kl. 17.30, og man ikke kunne få de tyrkiske varer i butikkerne, som hun selv fortæller om tiden i 1976.

Dengang tog hun fra en lille by uden for Konya i Tyrkiet til Danmark, hvor hendes mand allerede havde fået arbejde.

Inden hun kom til Danmark havde hun

Jeg ville gerne arbejde, men jeg kan ikke længere gøre rent. Kroppen kan ikke holde til det. Men da jeg ikke kunne arbejde længere, var det som om, de ikke troede på mig. Derfor er det dejligt at være her, ” siger Mesudiye og får en tåre i øjenkrogen.

Hun tørrer tåren væk med håndryggen, mens hun holder fast i hæklepindene.

Lige nu er hun i gang med at hækle et sjal - en særlig bestillingsopgave. Overfor sidder Oulaï og laver små pomponer til tasker. Det er et job, der kræver tålmodighed. Men det er tydeligt at se, at der er rutine i fingrenes arbejde med garnet.

Taskerne bliver syet ud af bolivianske tæpper for virksomheden Chola, som er en af de virksomheder, som Place De Bleu samarbejder med.

Oulaï kom til Danmark for syv år siden. Hun taler ikke meget dansk. Men sproget er på vej, kan man høre. Det går lidt nemmere at lære det, end når man gør rent, som også var Oulaïs første job, indtil også hendes krop måtte sige stop. Her på systuen er der næsten lige så mange

Jeg har altid arbejdet, siden jeg kom til Danmark. Og jeg har altid betalt skat.

Jeg ville gerne arbejde, men jeg kan ikke længere gøre rent. Kroppen kan ikke holde til det. fået en uddannelse i at sy. Men i Danmark var arbejdsmarkedet ikke særlig åbent, når man ikke talte sproget perfekt. Det blev til rengøringsjobs, lige ind til kroppen ikke længere kunne holde til det slid.

Så måtte Mesudiye på jobcentret. ”Jeg har altid arbejdet, siden jeg kom til Danmark. Og jeg har altid betalt skat.

nationaliteter, som her er kvinder, og som snakken går bliver der udvekslet nye danske ord og vendinger sammen med både engelsk og arabisk. Men på trods af sprogbarrierer og forskellig nationalitet er Place de Bleu mere end en arbejdsplads. ”Jeg har ingen familie her i Danmark, men det her er min familie,” siger Oulaï.

MARTS 2018

•

LOS.DK

41

TEMA: Socialøkonomiske virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder skaber nye jobs 20 socialøkonomiske virksomheder inden år 2020. Det er målet i Silkeborg Kommunes strategi for socialøkonomiske virksomheder. Nu er de oppe på 24 virksomheder, og flere er på vej. En tæt og professionel rådgivning er sammen med en aktiv indkøbspolitik i kommunen opskriften på succesen.

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

S

idste år modtog Silkeborg Kommune prisen som Årets socialøkonomiske Kommune på Folkemødet for indsatsen. Men selvom hæderen og anerkendelsen naturligvis var velkommen i kommunen, er det socialøkonomiens betydning både for borgere og virksomheder, der for alvor tæller.

Strategien har indtil videre betydet, at 89 er ansat i fleks- eller skånejob, samt 49 i øvrige forløb. 138 borgere der har fået en ny tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet i strategien er 150 inden 2020. ”Vi tror på, at vi med flere socialøkonomiske virksomheder er med til at skabe et arbejdsmarked, der får en stor betydning for kommunens borgere i mange år frem.

Det har en stor værdi for borgere, der måske gennem flere år har været på kanten af arbejdsmarkedet, igen at have et job og føle sig værdsat. Samtidig er det en god forretning for os som kommune. Når vi i løbet af fire år skaber 150 arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder, har

42

MARTS 2018

•

LOS.DK

vi sparet kommunen for ni millioner kroner,” siger John Kvistgaard, der er projektleder for kommunes satsning på socialøkonomi.

Han selv har en fortid fra private erhvervsliv inden for særligt salg hos blandt andre Arla og Royal Greenland.

Først bundlinje så hjertet Netop erfaringen fra det private erhvervsliv kommer John Kvistgaard og kommunens socialøkonomiske virksomheder til gode. En stor del af kommunens strategi for flere socialøkonomiske virksomheder består nemlig i en tæt rådgivning af virksomhederne både i etableringen og driften siden hen. ”Har man en idé, så yder vi rådgivning til, hvordan ideen kan realiseres, og hvordan iværksætteren kan komme i gang.

Det er ikke nok med et socialt formål. Der skal være en forretningsplan og et budget, og så skal det selvfølgelig være en idé, der kan bære en forretning. Jeg får ind i

mellem henvendelser fra iværksættere, der vil åbne en virksomhed, hvor jeg er nødt til at udfordre dem på deres tanker, om markedet kan bære. Det er ikke nok at have tanke på det sociale aspekt,” siger John Kvistgaard og fortsætter: ”Men det handler lige så meget for os om at spotte de socialøkonomiske virksomheder, der er ved at køre sur i det.

Så går vi ind og hjælper med at identificere problemerne. Er det brandingen, markedsføringen, økonomistyringen eller noget tredje? Når vi har identificeret det, så går vi ind og yder rådgivningen, hvis det ellers er en sund virksomhed med potentiale. Det, der ofte er svært for virksomhederne, er at holde fokus på driften.

Mit råd er altid: Tænk først på bundlinjen og tænk først herefter med hjertet. I skuffer så mange mennesker, hvis det ikke holder,” siger John Kvistgaard.

Orlov og mikrolån Som en del af strategien for flere social-

Vi skruer et forløb på 12 uger sammen, og iværksætteren får en fasttilknyttet coach. Så lægger vi et budget og en forretningsplan sammen.

Vi har eksempelvis en, der har åbnet et galleri og en, der er begyndt at køre som franchisetager hos Hjem-Is.

økonomiske virksomheder har Silkeborg Kommune indført en særlig orlovsordning, hvor kommunens medarbejdere kan få orlov med løn de første tre måneder, hvis de har en idé og drøm om at skabe en socialøkonomisk virksomhed, som de gerne vil prøve af. Borgere på revalidering kan også få microlån på maksimalt 50.000 kroner til deres idé, hvis de vil starte egen virksomhed som en vej til at opnå nye kompetencer og blive helt eller delvist selvforsørgende. ”Vi skruer et forløb på 12 uger sammen, og iværksætteren får en fasttilknyttet coach. Så lægger vi et budget og en forretningsplan sammen. Vi har eksempelvis en, der har åbnet et galleri og en, der er begyndt at køre som franchisetager hos Hjem-Is. De er blevet selvforsørgende, så for alle parter har det været en god idé, der kunne betale sig,” siger John Kvistgaard.

Råd og opbakning er dog ikke altid nok. Der skal også sælges noget hos de

nystartede socialøkonomiske virksomheder. Derfor har Silkeborg Kommune valgt at indarbejde strategien i indkøbspolitikken og åbne det kommunale marked for virksomhederne. ”Alle socialøkonomiske virksomheder, der er registreret, får et møde med kommunen med henblik på en indkøbsaftale,” siger John Kvistgaard og nævner virksomheden Velling Koller som eksempel.

Virksomheden har 40 ansat i målgruppen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet og er registreret som socialøkonomisk virksomhed. Virksomheden fik et møde med vores indkøbsafdeling i august sidste år, så virksomheden i dag kan levere kursusforplejning til møder og konferencer i kommunen.

Kræver opbakning og ressourcer Kommunens indsats for socialøkonomiske virksomheder har fået mange sociale iværksættere til at rette blikket mod Silkeborg. Flere kommuner kigger

også mod den midtjyske kommune. John Kvistgaard har da også et par gode råd til det kommunale Danmark. ”Hvis man som kommune virkelig ønsker en udvikling med flere socialøkonomiske virksomheder, så er man nødt til at satse på det og investere tid og ressourcer i det. Der skal være et miljø og en opbakning til virksomhederne, ellers er der meget få virksomheder, der formår at gå fra idé til at blive en veldrevet socialøkonomisk virksomhed,” siger John Kvistgaard, der også har et meget konkret råd. ”Det skal forankres højt i hierarkiet og så køre på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Vi skal ud i hver en krog af kommunen og fortælle om det her. Og så skal man stille både mål og en strategi bag. Gør man det, så vil man i mange kommuner kunne lykkes med at skabe flere socialøkonomiske virksomheder og arbejdspladser til borgere, som ellers ville være på kanten af arbejdsmarkedet,” siger John Kvistgaard.

MARTS 2018

•

LOS.DK

43

Boligproblematik

EGEN BOLIG ER MÅLET – men hvordan får man lige sådan en?

Sagsbehandlere, kommunal- og landspolitikere, KL, kollegier og boligselskaber bør interessere sig for, hvordan sårbare borgere, der fraflytter et botilbud, får mulighed for at flytte i en lejebolig i den kommune, hvor botilbuddet ligger.

S

AF JOHN ANDERSKOU, LEDER AF BOTILBUDET VANGSBOVEJ 5 & BOTILBUDET GL. KONGEVEJ 13-1

om leder af to private botilbud oplever jeg på vegne af en række beboere et meget stort dilemma. Et dilemma, som jeg tror er relativt upåagtet. Det handler om beboere, som kommer fra andre kommuner end den, hvor vores botilbud ligger, og som efter et ophold hos os skal sluses ud i samfundet.

For disse beboere er det meget svært at komme i betragtning til en bolig, som de kan betale, i det lokalområde, som de – helt efter handleplan og kvalitetsmål – er kommet til at føle sig trygge og hjemme i.

På den måde stilles vores i forvejen sårbare beboere ringere end andre borgere, der skal ud på lejeboligmarkedet. Jeg tænker, at denne problemstilling burde interessere både sagsbehandlere, kommunal- og landspolitikere, KL, kollegier og de store, almennyttige boligselskaber.

Når en borger flytter ind hos os, er en del af det socialpædagogiske arbejde at bistå borgeren i at have kontakt til det omgivende lokalsamfund med

44

MARTS 2018

•

LOS.DK

de uddannelsestilbud, fritidstilbud, butikker og aktiviteter, der eksisterer rundt om botilbudet. Det gælder også borgere, der kommer til os fra andre kommuner. Som botilbud er vores opgave lykkedes, hvis vi formår at få borgeren til at føle sig hjemme i lokalsamfundet. Det tager tid, men det lykkes ofte at skabe denne lokale forankring. Alt er godt, den sårbare borger føler sig - endelig – tryg, anbringende kommune er tilfreds, og botilbuddet får en god score på det punkt på socialtilsynets kvalitetsmodel, der hedder ’selvstændighed og relationer’.

Fast forward til det tidspunkt, hvor borgeren er parat til at flytte for sig selv. Han eller hun har helt naturligt

fået lyst til at blive der, hvor vedkommende har skabt en form for hverdag.

Men her begynder problemerne – og det bliver synligt, at vores beboere er ringere stillet end andre af kommunens borgere.

For det første har vores beboere sjældent eller aldrig boligbrev til den ’ny’ kommunes almene boligmasse. De kommer derfor altid bagest i køen, efter borgere med boligbrev eller medlemskab af en boligforening.

For det andet vil borgere som vores, der stammer fra andre kommuner, ikke være berettigede til at blive skrevet op til kommunens akutboliger – i modsætning til borgere, der boede i kommunen, før de fyldte 18 år.

For disse beboere er det meget svært at komme i betragtning til en bolig, som de kan betale, i det lokalområde, som de – helt efter handleplan og kvalitetsmål – er kommet til at føle sig trygge og hjemme i.

For det tredje vil de af vores beboere, der ikke er i uddannelse – og det er desværre mange af dem – ikke være berettigede til en ungdomsbolig.

For det fjerde har vores beboere sjældent haft mulighed for at spare op til et boligindskud eller et depositum i et boligselskab, mens vedkommende har boet i botilbud. Når kommunen fra beboerens kontanthjælp har fratrukket den egenbetaling, der skal gå til husleje, kost og andre godkendte faste udgifter, er der det såkaldte rådighedsbeløb tilbage.

Erfaringsmæssigt er det cirka 2.000 kr. pr måned – og det rækker ikke til at spare op til indskud i bolig.

Tilsammen betyder disse ting, at

’vores’ beboere ofte er overladt til den private boligmasse. Med de risici der måtte være, når man bevæger sig ind i et marked, hvor der også er spekulanter, gråzoner og ublu priser, som de kan have sværere end andre ved at manøvrere i.

Og hvad er så løsningen for disse borgere?

For mig at se er der både små og store løsningsmuligheder. På hvert deres niveau kræver de vilje til at anerkende, at hvis ikke der sker noget, så vil ’vores’ beboere fortsat være meget ringe stillet.

Kunne vi – sammen med fx KL – drøfte reglerne omkring egenbetaling og rådighedsbeløb i de enkelte kommuner?

Måske efter en intern undersøgelse hos vores egne medlemmer af, hvordan praksis ser ud på landsplan.

Kan vi starte en diskussion med en kreds af kommunalpolitikere – måske primært fra de største byer – om, hvordan vi sikrer boliger til en overkommelig pris til de unge voksne, der ikke nødvendigvis falder ind under reglerne for uddannelses- eller ungdomsboliger?

Er der andre interessenter, der kan samarbejde om at løfte denne opgave for den gruppe af borgere, der ikke rigtigt har nogen til at hjælpe dem med at råbe op?

Under alle omstændigheder er bolden her givet op.

MARTS 2018

•

LOS.DK

45

Uddannelse

EVALUERING AF SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE

I efteråret 2017 blev evalueringen af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) offentliggjort.

September 2017

AF CARSTEN TRANNERUP, KONSULENT, LOS

STU

– en naturlig del af de unges uddannelsesmuligheder

E

valueringen viser, at formålet med uddannelsen i høj grad indfries. Uddannelsen tilpasses den enkelte elevs behov for faglig og personlig udvikling, men kun 22% af STU eleverne overgik i 2016 til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Formået med uddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse Undersøgelsen viser, at ca. 25% af de unge falder fra i løbet af uddannelsen. Derfor er der behov for større viden og mere forskning på området. Større systematisk viden på STU området kalder på, at alle STU steder i Danmark registreres. STU stederne bør have en form for kvalitetsvurdering enten i form af certificering, kommune- eller statstilsyn, sådan som vi kender fra andre brancher på det sociale område.

Michael Graatang, direktør i LOS, udtaler: STU henvender sig til unge, som ikke har mulighed for, at gennemføre anden ungdomsuddannelse. STU er en oplagt mulighed for at blive afklaret omkring uddannelse og beskæftigelse efter endt STU. Når kun 1/5 af STU eleverne ender i uddannelse og beskæftigelse, er der grund til at definere, hvad beskæftigelse er. I LOS er vi af den opfattelse, at der skal være plads til alle på uddannelses- og på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelse er ikke nødvendigvis 37 timer om ugen, men kan i lige så høj grad være 8 timer om ugen og inkludere beskyttede værksteder. Alle mennesker har ret til at deltage i arbejdslivet og være en aktiv del af samfundet. Når vi for ensidig fokuserer på, at beskæftigelse er noget, vi uddanner os til og bruger en stor del af vores vågne timer på, er der samtidig fare for, at vi stigmatiserer minoriteter. Der er behov for en bredere definition af, hvad det vil sige at leve et liv i uddannelse og beskæftigelse.

I LOS anser vi registrering af STU virksomheder samt kvali-

46

MARTS 2018

•

LOS.DK

tetsvurdering, som en anerkendelse af STU virksomhederne og den høje faglige ekspertise, som disse undervisningssteder har.

Noget tyder på, at STU lever et lidt skjult liv. I undersøgelsen fremgår det, at pårørende til eleverne finder viden om STU fra forskellige institutioner. Sammenlagt bliver kun 46% af de pårørende bekendt med STU gennem folkeskolen eller specialskole. Når STU bliver en naturlig del af de unges muligheder for uddannelsesvalg, vil det også være naturligt, at pårørende stifter bekendtskab med STU i den uddannelsesinstitution, hvorfra de unge forlader 9. klasse.

Hvordan fandt du ud af, at STU var relevant for din søn/datter?

50 % 39%

40 %

32%

30 %

23%

20 % 10 %

7%

0% Folkeskolen

Specialskole

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Andet

Kilde: Evaluering af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, Undervisningsministeriet, september 2017.

Undersøgelsen viser, at de unge er velplaceret på STU virksomhederne. Kun ganske få procent af STU virksomhederne oplever, at de unge ville have mulighed for at gennemfører en anden ungdomsuddannelse, hvis der blev ydet støtte. LOS anerkender, at de unge visiteres til den rigtige uddannelse og savner, at STU får højere anerkendelse. LOS er af den opfattelse, at en del af anerkendelsen skal ske gennem registrering af den enkelte virksomhed samt kvalitetsvurdering af den højt specialiserede undervisning, som dagligt leveres af underviserne.

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Ifølge § 213c i Sundhedsloven skal alle bosteder, som udfører sundhedsfaglig behandling, og som herunder håndterer medicin, registreres i Sundhedsstyrelsen med en sundhedsfaglig person.

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital. Vi tilbyder bosteder pakkeløsninger, hvor de med en sundhedsfaglig person fra Skovhus Privathospital bliver registreret i Sundhedsstyrelsen. Samtidig modtager personalet blandt andet undervisning og supervision i medicinhåndtering og får hjælp til udarbejdelse af instrukser, retningslinjer og vejledninger om håndtering og opbevaring af medicin.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information.

Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 Gammel Mønt 12 | 1117 København K | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

Skatteregler

Pædagogisk spisetræning har tidligere været til debat, og det ser ud til, at det igen er en ”varm kartoffel”.

Pædagogisk AF LINNEA WEINREICH, STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER, TREKRONER REVISION A/S

U

dgifter til mad anses for et privat anliggende, hvorfor en arbejdsgivers betaling af kost, som udgangspunkt er skattepligtigt for den ansatte. Dette synes ikke hensigtsmæssigt i de situationer, hvor pædagogisk spisetræning er en naturlig del af den ansattes arbejde, hvorfor der skattemæssigt er lavet en undtagelse.

Skattemæssigt er der tale om pædago-

reelt er tale om pædagogisk spisetræning, hvis beboerne er relativt velfungerende, idet det af loven og forarbejderne hertil fremgår, at det typisk vil være børn eller personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.

Det er derfor afgørende, at det kan beskrives og dokumenteres, at der reelt er tale om pædagogisk spisetræning, og at ovenstående forudsætninger er opfyldt.

Hvis der er adgang til fri kost, er satsen ifølge SKAT kr. 75 pr. døgn, hvis man har adgang til alle måltider. gisk spisetræning i henhold til Ligningsloven §16, stk. 15, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: • Personalet spiser det samme som ­beboerne, • personalet spiser sammen med ­beboerne, • personalet agerer som rollemodel i ­spisesituationen og • det er en tjenstlig forpligtelse for ­medarbejderen, at spise med beboerne.

Vi er dog bekendt med, at SKAT i enkelte tilfælde rejser tvivl ved, om der

48

MARTS 2018

•

LOS.DK

Betaling for kost Hvis det vurderes, at der ikke er tale om pædagogisk spisetræning, for eksempel for personale, der ikke udfører borgerrelaterede opgaver (teknisk og administrativt personale) eller hvor ovenstående forudsætninger ikke er opfyldt, skal der ske betaling for kost såfremt dette er til rådighed for personalet.

Betaling for kost, bør ske i overensstemmelse med SKAT’s almindelige regler for kantine. Det betyder, at der bør betales kr.

20 pr. måltid inkl. drikkevarer inkl. moms, jf. SKAT’s vejledning på området. Det er samme takst som alle andre brancher er underlagt, hvis der er kantineordning.

Hvis der er adgang til fri kost, er satsen ifølge SKAT kr. 75 pr. døgn, hvis man har adgang til alle måltider.

Disse takster gælder uanset, at den faktiske udgift til kost er højere end det der betales.

Sker der ikke betaling for kosten, skal der ske indberetning af fri kost til SKAT, således, at der sker beskatning heraf. I disse tilfælde er der tale om et personalegode, som således er en del af den samlede lønsum.

Tilsyn og visiterende kommuner I tilfælde hvor det vurderes, at

spisetræning Betaling for kost bør ske i overensstemmelse med SKAT’s almindelige regler for kantine.

der er tale om pædagogisk spisetræning, vil tilbuddet afholde udgiften til kost til personalet. Det er i disse tilfælde nødvendigt for tilbuddet, at indregne denne udgift i takst og budget.

Vi er bekendt med, at enkelte tilbud har oplevet, at tilsyn og visiterende kommune ikke mener, at det er relevant at indregne i taksten. Dette er efter vores opfattelse en pædagogisk diskussion, idet det i langt de fleste tilbud, er pædagogisk hensigtsmæssigt, at personalet spiser sammen med beboerne, uanset alder og målgruppe, idet borgerne skal lære at agere i sociale situationer, som et fælles måltid er.

Vurderes det, at der ikke er tale om et pædagogisk måltid, kan der fortsat være tale om, at personalets betaling for kost ikke fuldt ud dækker de faktiske omkostninger til kosten. I disse tilfælde, er det ligeledes vigtigt at indregne nettoudgiften i budgettet, og dermed i taksten, således at omkostningerne hertil dækkes. Her vil argumentationen for at det er tilbuddets udgift mere knytte sig til personalet, end til beboerne. Det kan være hensigtsmæssigt, at personalet har adgang til kost, af hensyn til vagtplaner, tidsforbrug til spisepauser, og almindelig personalepleje.

Afslutning Det er vores erfaring, at langt de fleste tilbud, har fri kost for personalet, og at der er tale om pædagogisk spisetræning i langt de fleste situationer.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit tilbud lever op til forudsætningerne? Kontakt os gerne – Vi hjælper gerne med en vurdering af de konkrete forhold.

MARTS 2018

•

LOS.DK

49

Fagligt årsmøde

Er vi dem de andre ikke tør lege med? Er uddannelse nødvendigvis vejen til job og bedre liv? Hvornår skal jeg skride til handling?

D

AF ANJA DHYRBYE, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, LOS

ette og mange andre dilemmaer og faglige refleksioner blev vendt på årets faglige årsmøde.

Tanken bag LOS’ faglige årsmøde er at imødekomme medlemmernes ønsker om faglig netværksdannelse og aktuelle faglige indspark. I år bød programmet på højaktuelle problemstillinger med stor spændvidde og en dag, der vekslede mellem oplæg og involverende workshops. Traditionen tro var der stor opbakning til det faglige årsmøde fra et bredt udsnit af medlemmer fra hele landet, der blev afholdt d. 7. februar på Scandic Sydhavnen i København.

det gør ved det socialpædagogiske DNA, når mål - og tidsfokuserede indsatser sætter dagsordenen og stiller nye krav til opholdsstederne? Og hvad stiller vi op, når styring og mål tager del i det pædagogiske behandlingsarbejde?

Det socialpædagogiske DNA Ole Christian Graversen, forstander på Fårupgård Ungecenter i Vejle kommune stillede som første oplægsholder skarpt på, hvad

Ekstremisme på den socialpædagogiske dagsorden Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (SIRI) var inviteret som næste oplægsholder med fokus på, hvordan vi bliver opmærksomme på og arbejder aktivt forebyggende med radikalisering og ekstremisme i den socialpædagogiske faglighed.

Brug (den professionelle) tvivl aktivt og vær nysgerrig var nogle af de centrale konklusioner, der blev draget på den efterfølgende workshop.

I år bød programmet på høj­aktuelle problemstillinger med stor spændvidde og en dag, der vekslede mellem oplæg og involverende workshops

Uddannelse eller socialpædagogik?

Cirka 15-22% dropper ud af STU. ”Så hvad gør vi?” Er STU en reel anerkendt uddannelse eller et socialpædagogisk initiativ? Det spurgte oplægsholder Henriette Nielsen, fuldmægtig, Undervisningsministeriet, bl.a. om i sit oplæg, hvor hun gik tæt på STU’ens udfordringer og muligheder. Oplægget kom også omkring, hvordan vi skaber en STU med større helhed og sammenhæng og dermed mere kvalitet for den enkelte unge.

50

MARTS 2018

•

LOS.DK

2

3 skarpe Det siger deltagerne Gi’ LOS fangede tre årsmødedeltagere i løbet af dagen.

Merete Poulsen

Administrator Sct. Ols

Marianne Vibe

Leder Broen, Svalhøj

1

Hvorfor deltage i fagligt årsmøde som LOS-medlem?

Jeg synes, årsmødet giver inspiration og god faglig sparring på eget område.

Christina Røschmann

Kvalitets- og udviklingschef ConCura

2 3 Hvorfor deltage i fagligt årsmøde som LOS-medlem? Årsmødet er adgang til et fagligt netværk. Jeg kommer ud og ser, hvad der sker i den faglige verden omkring mig og taler med de andre deltagere.

Hvad tager du med herfra?

Dagen har budt på relevante oplæg, som taler ind i mange institutioners hverdag bl.a. fokus på kommunen som samarbejdsparter og interessant med oplægget om radikalisering og terror, som har sat den politiske dagsorden i mange år.

Hvad tager du med herfra?

Jeg synes, at der er relevante udfordringer og input på programmet, der giver stof til inspiration.

Har dagen klædt dig på til udfordringerne i hverdagen?

Jeg har fået sat kommunernes administrative tænkning og behov i et andet lys.

Har dagen klædt dig på til udfordringerne i hverdagen?

Jeg synes, at dagen indtil nu har givet mig inspiration og bud på rammer, vi kan arbejde ud fra i vores samarbejde med kommunen.

Hvorfor deltage i fagligt årsmøde som LOS-medlem? Årsmødet giver mig både faglig sparring og faglig networking.

Hvad tager du med herfra?

Særligt interessant har været oplægget med en løsningorienteret tilgang til at møde kommunen som kompetent samarbejdspartner.

Har dagen klædt dig på til udfordringerne i hverdagen?

Jeg synes, at oplægget omkring ekstremisme og radikalisme har givet mig stof til eftertanke og nye opmærksomhedspunkter.

MARTS 2018

•

LOS.DK

51

Pædagogisk ridning

Gode erfaringer:

Ridning som pædagogisk aktivitet Ridning som pædagogisk aktivitet har vist sig at være et alsidigt værktøj, der kan skabe sociale forandringer og samtidig være interessant og sjovt for borgeren.

AF MARTIN ALEXANDER MADSEN, PROJEKTLEDER, LOS

R

idningen kan anvendes på flere måder og derved være en aktivitet, der tiltaler børn, unge og voksne. Derudover har aktiviteten den pædagogiske styrke, at den kan tilpasses borgerens specifikke udviklingsmål. Nærværende artikel tager udgangspunkt i Egholts pædagogiske ridning, der er blevet beskrevet og undersøgt i projektet ’Ridning som pædagogisk aktivitet’ med støtte fra friluftsrådet.

Hvorfor ridning?

Egholt begyndte for mange år siden at anvende ridning, da erfaringer fra praksis samt forskning viser, at ridning skaber gode resultater for unge med sociale, psykiske og motoriske udfordringer. Yderligere viser forskningen også, at hestens ro og aktiviteten at ride har en appel til sindslidende med personforstyrrende og sociale udfordringer og derfor er ridning en aktivitet, der kan skabe interesse og engagement hos denne målgruppe (Weber & Westmoquette 2010). Egholts brug af pædagogisk ridning er tilpasset unge med psykiske vanskeligheder, som hører hjemme inden for det psykiatriske arbejdsfelt. Det vil sige de har psykiatriske diagnoser, altovervejende med problematikker indenfor psykose og/eller tidlige udviklingsforstyrrelser.

Egholts pædagogiske ridning har

52

MARTS 2018

•

LOS.DK

blandt andet fokus på at styrke de unges sociale kompetencer, og herunder fokuserer Egholt på at give dem mere selvtillid, øge deres selvværd, og via samværet med hesten styrke de basale kommunikationsog relationskompetencer. Det pædagogiske arbejde omhandler derved i stor grad at styrke de unges selvværdsættelse, hvilket betyder, at individets evner nyder anderkendelse, og at man er en anerkendt del af det givne fællesskab man indgår i (Honneth 2003: 87 – 88).

der ofte har været vanskeligt for hende at honorere, men gennem ridningen er det lykkedes for hende. Ved at deltage på ridelejren har hun fået bekendtskaber, hun efterfølgende har holdt fast i. Et andet konkret eksempel er Mark på 16 år, der også er skizofren og har svært ved skabe kontakt til andre. Igennem rideaktiviteten fik han stor opmærksomhed blandt sine klassekammerater og blev mere verbal aktiv, når han kunne bringe sin rideaktivitet ind i samtalen. Mark oprettede tilmed en hjemmeside om sine rideoplevelser. Udover at Mark kommunikativt forbedrede sig, siger dette også noget om, at Marks selvværdsfølelse styrkes, da Mark her anerkendes for sit bidrag til fællesskabet og i øvrigt mener og føler, at han har noget at byde ind med.

Projektet viste, at de unge via rideaktiviteten opnår en selvtillid, der gør det muligt at bryde med isolationen og deltage aktivt i sociale sammenhænge.

Man kan beskrive dette ved, at de unges engagement omkring rideaktiviteten bliver en socialkapital, der kan hjælpe dem med at tage kontakt til andre. Hertil identificeres også forbedringer i de unges evner til at danne relationer.

Trine har gennem rideaktiviteten trænet sig op til at komme på ridelejr.

Hvordan virker pædagogisk ridning?

Undersøgelsen viste, at ridningen er medskabende til at forbedre de unges sociale kompetencer. Via rideundervisningen har det været muligt for flere af Egholts unge, der ellers har hang til at isolere sig, og har svært ved at skabe sociale kontakter til andre, at deltage i sociale sammenhænge. Et konkret eksempel er den unge kvinde Trine på 22 år, der tideligere har været selvmordstruet, har diagnosen skitzofreni og har svært ved at gennemføre aktiviteter.

Trine har gennem rideaktiviteten trænet sig op til at komme på ridelejr. Det har krævet koncentration og vedholdenhed,

En opfordring til at benytte ridning som pædagogisk aktivitet Ridning er et godt redskab til at skabe forandring, og Egholt kan derfor varmt anbefale andre steder med heste eller faciliteterne til at holde heste, at benytte ridning som aktivitet og tænke den ind i deres pædagogiske praksis. Projektets resultater tyder på, at ridning faktisk har en indvirkning på, at de sociale kompetencer, hvilket også er undersøgt i andre sammenhænge, der peger i samme retning (Hove 2004, Giese 2011, Guillouët 2014). Dog kræver det, at man benytter aktiviteten faglig forsvarligt med den rette omtanke og planlægning. Ønsker man som socialt tilbud at bruge ridning pædagogisk, kan man med fordel få inspiration ved at læse Egholts aktivitetsbeskrivelse om ridning.

Heri skitseres hvilke overvejelser Egholt har gjort sig i forhold til at tænke ridning pædagogisk.

Læs aktivitetsbeskrivelsen eller læs mere om Egholts rideaktivitet på www.egholt.dk.

LITTERATUR Giese, Marianna (2011): ”Pædagogisk Ridning” i ADHD nr. 6 december 2011.

Guillouët, Catrine Østergaard (2014): ”Pigefællesskaber med hesten som særlig interesse... ” i AUTISMEBLADET 09 2014 Honneth, Axel (2003): ”Behovet for anerkendelse” Hans Reitzels Forlag: København Hove, Anne (2004): ”Holmens Heste Rapport om rideprojektet på Ungdomshjemmet Holmstrupgård. Ridning som aktivitet og pædagogisk tilbud”

Egholt er et miljøterapeutisk bo-, behandlingsog udviklingssted for børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Egholt ligger i Sorø med masser af plads til aktivitet og dyreliv.

Weber, Yrsa & Kim Westmoquette (2010): ”Equine-Assisted Therapy as a Treatment Method for Children With Autism Spectrum Disorders – a qualitative study” Karolinska Institutet

MARTS 2018

•

LOS.DK

Resultatdokumentation

På Langholt har de arbejdet målrettet med resultatdokumentation i mange år, men selvom Langholt har arbejdet godt med resultatdokumentation, ønskede personalet og ledelsen at få en mere fælles og klar forståelse for, hvorfor og hvordan, man skal resultatdokumentere. I denne artikel kan du læse om Langholts erfaringer med at skabe en faglig indsats hele medarbejdergruppen tager ejerskab i, og hvordan det er med til at styrke en god dokumentationspraksis.

AF MARTIN MADSEN, PROJEKTLEDER, LOS

Læring og

refleksion

V

i ønskede at få en mere ensartet måde at dokumentere på, og derudover også sikre, at vi faktisk arbejder hen imod de samme mål. Vi oplevede ofte, at vi og medarbejderne tolkede og prioriterede målene i borgernes handleplaner/ udviklingsplaner meget forskelligt.

Derfor var der behov for, at vi og resten af personalegruppen blev fagligt styrket og at alle tog ejerskab i arbejdet med resultatdokumentation” forklarer Langholts leder Nina Hansen.

Derfor hyrede Langholt LOS til at varetage et lille lokalt udviklingsprojekt med det formål, at skabe en dokumentationsform alle Langholts medarbejdere kunne tage del i. For at kunne lykkes var det vigtigt, at resultatdokumentationen kunne integreres i det daglige pædagogiske arbejde, og at dokumentationsarbejdet på daværende tidspunkt og fremadrettet giver mening for hele medarbejdergruppen (Hansen 2009).

For at skabe denne mening fokuserede

54

MARTS 2018

•

LOS.DK

projektet på, at den faglige indsats og dokumentationen deraf bygges op efter tre refleksioner, der med fordel kan gives videre til andre, der ønsker at blive bedre til at arbejde resultatorienteret.

Tre gode refleksioner til at skabe en fælles faglig indsats og god resultatdokumentation • Hvordan skaber vi et fælles sprog om vores faglige tilgang og om det at arbejde resultatorienteret?

• Hvordan sikrer vi, at vores dokumentation er i tråd med stedets pædagogik?

• Hvordan sørger vi for, at vi har en systematisk og realistisk dokumentations­ praksis?

Hvordan skaber vi et fælles sprog om vores faglige tilgang og om det at arbejde resultatorienteret?

Langholt oplevede, at selvom alle medarbejdere havde godt styr på den overordnede faglige tilgang, så var det vanskeligt at formulere tilgangen klart og tydeligt, når den skulle sammenholdes med det

man gør i den pædagogiske dagligdag. ”Vi kunne jo forklare, hvordan vi arbejdede i det daglige, hvordan det havde en pædagogisk tanke og også, at det virker, men det var svært at få alles måder at arbejde på ind i en fælles og samlet forståelse” forklarer Nina Hansen. Det var nogle gange vanskeligt at vurdere, hvad der lå indenfor og udenfor Langholts faglige tilgang. Derfor var første skridt at samle ledelsens og medarbejdernes beskrivelser af det daglige pædagogiske arbejde og sammenholde det med Langholts faglige og pædagogiske tilgang. Igennem en fælles workshop udmøntede disse tanker sig i en overordnet pædagogisk udviklingsprofil, der beskriver, hvordan Langholts faglige tilgang konkret forventes at skabe udvikling for de borgere, der bor på og visiteres til Langholt.

Hvordan sikrer vi, at dokumentationen er i tråd med stedets pædagogik?

En ting er at få skabt et fælles sprog, men en anden ting er at få sammenhæng mellem de lidt løsere værdier/tilgange, det

BOTILBUDET LANGHOLT Langholt er et hyggeligt botilbud, der ligger i landlige omgivelser på Falster.

Langholt tilbyder langvarigt ophold for mennesker med nedsat funktionsevne og udviklingsforstyrrelser, som ofte har en problemskabende adfærd (§107, §103, §66 og STU).

konkrete arbejde der udføres i dagligdagen og dokumentationen af det. Hurtigt kan dagen blive en rutine, hvor det handler om at få dagen til at fungere, og i mindre grad har man de pædagogiske målsætninger for øje. Både medarbejderne og ledelsen på Langholt var meget interesseret i ikke at falde i rutinefælden og sikre, at der arbejdes for borgerens udvikling og trivsel til enhver tid. Konkret løste vi (Langholt og LOS) denne udfordring ved at reflektere over, hvilke daglige indsatser Langholt leverer, og hvad der er den pædagogiske kerneopgave for medarbejderne i udførelsen af disse indsatser.

Det udmøntede sig i seks brede indsatsbeskrivelser, der tager udgangspunkt i Langholts pædagogiske udviklingsprofil,

der omfavner de centrale dele af Langholts pædagogiske udviklingsarbejde. I hver indsats er der beskrevet; • hvad indsatsen går ud på, • hvilke aktiviteter eller handlinger borgerne kan foretage sig under indsatsen, • hvad de pædagogiske mål, der er forbundet med indsatsen er og • hvad medarbejdernes rolle er i den givne indsats.

Igennem denne workshoprefleksion blev alle medarbejdere mere bevidste om, hvad formålet med de daglige aktiviteter er, og hvordan de kan og skal støtte op om borgernes udvikling. Endvidere blev indsatserne samlet i et indsatskatalog alle medarbejdere har adgang til. På denne måde kan nye (og gamle) medarbejdere hurtigt sætte sig ind i Langholts pædagogiske tilgang, og hvordan den udføres i praksis.

Hvordan sørger vi for, at vi har en systematisk og realistisk dokumentationspraksis?

Med ovenstående udviklingsprofil

og indsatskatalog på plads, begyndte Langholt at have et fælles sprog om deres arbejde generelt men også om, hvordan de skulle arbejde resultatorienteret.

Langholts ledelse og medarbejdere var i stor udstrækning enige om vigtigheden af at kunne dokumentere deres indsats, men der opstod lidt uenighed om, hvordan og hvor meget dokumentationen skulle fylde i hverdagen. En udfordring som mange sikkert kan nikke genkendende til. Ved at præsentere forskellige resultatdokumentationsmodeller, hvor man arbejder med at skabe valide målinger samtidigt med, at man også reducerer noget af det skriftlige arbejde, lykkedes det Langholt at udvikle en model der bl.a. er baseret på medarbejdernes oplevelse af borgerens belastningsgrad. Langholts model er inspireret af flere andre modeller, der opererer på lignende facon (OK- Centerets Enghavens model, R.U.N., Forandringskompasset). ”Vi samles i teams en gang hver sjette måned og så giver vi alle vores personlige vurderinger af borgerens MARTS 2018

•

LOS.DK

55

Resultatdokumentation

MEDARBEJDERGR.SCORE Deltage i madlavning 4 Barbere sig

Udføre opgaver under madlavning

3 2 1

Gå i bad i weekenden

Følge rengøringsopgaver efter spisning

0

Gå i bad efter arbejde i hverdagene

Rengøring af værelse i weekend

Børste tænder morgen/aften

Vaske tøj

Projektet har taget udgangspunkt i mange af de erfaringer, LOS har erhvervet sig gennem arbejdet med projekt ’Hvad virker’. belastningsgrad i forhold til de punkter, der beskrevet i udviklingsplanen. Det betyder, at hver medarbejder giver en score, og så tager vi så gennemsnittet af alles scorer, og det udgør vores dokumentation.” Fortæller Nina Hansen.

Styrkerne ved denne model er, at hele medarbejdergruppen kan inddrages i resultatdokumentationen, ingen observationer går tabt, dokumentationen er et retvisende billede af alle medarbejdernes samlede syn på borgerens udvikling og dokumentationen sker ikke kun på baggrund af vurderinger, der er fortaget af en eller få medarbejdere. Langholts samlede resultatdokumentation er selvfølgelig mere omfattende end blot at vurdere mundtligt hver sjette måned, men ved at benytte sig af denne model kunne Langholt reducere noget af det daglige skriftlige arbejde, hvilket medarbejderne satte pris på.

Opsamling Projektet er afsluttet, og Langholt har

56

MARTS 2018

•

LOS.DK

fået god respons fra kommuner og tilsyn vedrørende deres nye fælles faglige tilgang og nye dokumentationspraksis. ”Vi oplever en mere systematisk og meningsfuld dokumentation, og det gør vores samarbejdspartnere heldigvis også” siger Nina Hansen.

Projektet har taget udgangspunkt i mange af de erfaringer, LOS har erhvervet sig gennem arbejdet med projekt ’Hvad virker’, og ønsker man at gennemgå lignende udviklinger og refleksioner som Langholt, kan man med fordel drage nytte af ’Hvad Virkers’ refleksionsværktøjer, der findes på LOS hjemmeside. Ønsker man at høre nærmere om mulighederne for at lave et lignende projekt lokalt på sit eget sted, så kontakt Martin Madsen på 3318 1963 eller skriv en mail til mm@ los.dk.

Langholts produkt og resultatdokumentation kan man læse mere om ved at besøge Langholts hjemmeside www.Langholt.com, hvor projektproduktet vil være tilgængeligt i løbet af sommeren 2018.

LITTERATUR OG HENVISNINGER Hansen, Janne Hedegaard (2009): ”Narrativ dokumentation – En metode til udvikling af det pædagogiske arbejde” Akademisk Forlag, professionsserien.

LOS Refleksionsskabelon www.los.dk/om-los/ udviklingsafdelingen/projekt-hvadvirker/refleksionsskabelon-redskaber

R.U.N www.observativ.dk/

Socialstyrelsen (2016): ”Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud” www.vidensportal.dk/filer/ resultatdokumentation-1/handbogen/ resultathaandbogen.pdf

Gi’ LOS annonceafsnit

Find det rigtige sociale tilbud på los.dk

3 klik og en løsning

los.dk

• Henviser til 550 private sociale tilbud • Nemt og brugervenligt søgeværktøj • Dækker hele landet

Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca.

1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer.

Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit.

Ring/skriv til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

Supervision Er du familieplejer eller driver du et opholdssted.

Savner du praksisnær rådgivning, vejledning og supervision, målrettet børn og unge med særlige behov og behandlingsmæssige udfordringer?

Vi er en tværfaglig supervisionsenhed bestående af psykolog, socialrådgiver, specialpædagog, m.fl.

kognitivpsykolog.dk MARTS 2018

•

LOS.DK

57

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk

58

MARTS 2018

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

SAMSKABELSE OG PÆDAGOGISK VIDENSUDVIKLING - Bliv professionel instruktør i tilknytningsbaseret kvalitetsomsorg for anbragte børn og unge

Tag springet fra udøvende professionel til udvikler af personalegrupper!

• Du brænder for udsatte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner • Du vil gerne udvikle dig fagligt som underviser, inspirator og sparringspartner for et medarbejderteam • Du har adgang til en personalegruppe, der ønsker fælles faglig udvikling

Som instruktør lærer du at:

• Arbejde ud fra og undervise i forskningsbaserede principper om tilknytningsbaseret børneomsorg • Træne og uddanne grupper • Facilitere forbedret samarbejde mellem omsorgsgivere • Bidrage til opbygningen af lokale professionelle omsorgssystemer • Samarbejde online med andre instruktørstuderende og udveksle faglig støtte og sparring • Være medskaber af egen og andres læringsprocesser

Dialogbaseret uddannelse

Du bidrager med øget teoretisk viden, som i samspil med praktiske erfaringer skaber refleksion og læring. Du inddrager som instruktør dine egne og medarbejdergruppens personlige og professionelle erfaringer.

Fleksibel uddannelse

Du undervises sammen med andre instruktører i et online uddannelsesforum som fælles vidensplatform.

Undervejs i modulerne udveksler du erfaringer med andre studerende i onlineklassen, og du underviser sideløbende en personalegruppe i tilknytningsbaserede omsorgsprincipper.

Medarbejderne designer selv deres arbejdsplaner, som implementeres mellem undervisningssessionerne. I et samarbejde med dig som instruktør, udvikler de deres egen praksis og samarbejde undervejs. I fællesskab omsættes teori til håndgribelig og jordnær praksis. De unges og personalets trivsel og relationer registreres før og efter forløbet for at dokumentere deltagernes udvikling.

Denne unikke tilgang til samskabelse har udbredt Fairstarts uddannelsespakke i 26 lande. Som uddannet instruktør bliver du medlem af Fairstarts internationale instruktørnetværk, og du kan gratis anvende undervisningsmaterialet til at træne så mange grupper du eller din organisation har behov for.

Uddannelsens varighed

65 timer fordelt på fire måneder. Start i august eller januar. Se mere på vores hjemmeside.

Pris

DKK 7100,- pr studerende. Ved tilmelding af tre eller derover fra samme arbejdsplads gives 10 % rabat.

Se introfilm her

Hjemmeside

www.fairstartfoundation.com Annonce_final_rev_L&I.indd 1

info@fairstartfoundation.com MARTS 2018

•

59

02/02/2018 14.05

LOS.DK

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

NY FORBEDRET PENSION TIL DIG

Hurtig hjælp til helbredet Det er blevet nemt at få hurtig hjælp til forebyggelse og behandling. PFA, LOS og Ensure har nemlig forbedret forsikringen PFA Erhvervsevne med PFA EarlyCare,der giver mulighed for at gribe tidligt ind. Derudover spiller forsikringen nu godt sammen med de offentlige ydelser under ressourceforløb og en opdateret PFA Helbredssikring.

Kontakt din Pensionsmægler, og hør mere om de konkrete fordele til dig på 66 11 88 34

Ann EarlyCare_150x230mm.indd 1

29/05/2017 14.15 MARTS 2018

•

LOS.DK

61

Gi’ LOS annonceafsnit

VIS MIG DIT MEDICINSKAB

ER I KLAR TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE RISIKOBASEREDE TILSYN I HENHOLD TIL § 213? + Medicinhåndtering + Sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn + UTH + Egenkontrol + instrukser indenfor området og målgruppen Selvstændig Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske tilbyder hjælp til opkvalificering af det sundhedsfaglige område i en socialpædagogisk kontekst.

Erfaring indenfor undervisning i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt i de specielle implementeringsprocesser, der forefindes i den socialpædagogiske kontekst.

Erfaring er høstet på børne/unge afdelinger, i § 66, § 85, § 107 og § 108 i socialfagligt regi i socialforvaltningen i KBH og i Fredensborg kommune. Mulighed for individuelt tilpasset sparring og rådgivning samt miniaudit.

Udlejningsejendom søger lejer.

Der er 600 kvm i grundplan som indeholde spisesal/aula stor køkken gode baderum og 240 kvm på 1. sal.er indrettet med 9 værelser og 2 toiletter. Grunden er på 16000 kvm med masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Den er beliggende ca.20 km syd for Herning.

Ombygning vil være en mulighed. Mere information ring til Poul på tlf. 20237983.

Kontakt: Bettina Jensen, 4085 2281, tina@qualicare.dk

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

62

MARTS 2018

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

MARTS 2018

•

LOS.DK

63

Gi’ LOS annonceafsnit

Er du

sparsommelig, produktiv og effektiv i dagligdagen?

Eller brænder du mere for den menneskelige støtte og omsorg?

Få en nærværende og erfaren rådgiver, som kender den sociale sektor gennem årtiers arbejde.

Med en specialiseret revisor i ryggen får du

tryghed og sikkerhed over for både myndigheder og bagland. Så kan du bruge kræfterne på at løfte dem, der har brug for dig.

Kontakt RIR Revision, Sjællands største revisionsfirma uden for København.

RIR Revision www.rir.dk

64

MARTS 2018

•

LOS.DK

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Vi rådgiver i hele landet

Tlf. 4636 6000 rir@rir.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

kr. kr. kr.

*21.850,-

*27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt pr. år i gebyrfri periode:

kr.

26.896,-

31.492,-

I alt pr. år (inkl. gebyr):

kr.

48.746,-

58.805,-

I alt de følgende år:

kr.

21.896,-

26.492,-

ICERET • CE TIFO M R Å D E I D A N RTI R M E LE A

A

m/moms 3.500,5.000,-

E

Kontingent FADK pr. år (momsfri) Standard (momsfri) Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

u/moms 3.500,5.000,-

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):

U

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Certificeret.

M

Foreningen Akkreditering Danmark

R

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

* veINdTEinTdmGeEldBeYlsRe til FADK/Bureau

Veritas

inden 1. juli 2018

SPAR 27.313,Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk.

Skriv til: info@akkreditering.dk

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

MARTS 2018

•

LOS.DK

65

Gi’ LOS annonceafsnit

66

MARTS 2018

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

MARTS 2018

•

LOS.DK

67

Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 68

MARTS 2018

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk

MARTS 2018

•

LOS.DK

69

Gi’ LOS annonceafsnit

Hjemmesider og præsentationsmaterialer Få en tjekket hjemmeside, der er let at opdatere!

Ring/sk riv få et til i dag og bud ...

Få jeres præsentationsbrochure i et flot design – Og få en pdf, I selv kan printe, eller en stak færdigtrykte materialer klar til uddeling.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

WWW.PH7.DK • MAIL@PH7.DK • TLF. 24 21 24 68

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

70

MARTS 2018

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Hvem holder jer i hånden, når I har mest brug for det?

LOS og Topdanmark har sammen skabt en fleksibel forsikringsløsning, som sikrer rammen for jeres daglige arbejde. Samtidig udvikler vi løbende på vores aftale, så I altid er bedst muligt sikret.

Ud over at sikre jeres opholdssted dækker vi blandt andet også udslusningssteder og jeres beboeres private ejendele.

Ring allerede i dag og bliv opdateret på vores aftale og få et godt tilbud på jeres forsikringer.

53038 01.2018 CVR-nr: 78416114

70 15 85 85 Vi sidder klar til at byde jer velkommen.

Arbejder du på ledelsesniveau i et privat socialt tilbud? så er LOS ledernetværk måske noget for dig!

LOS Ledernetværk er for dig som ønsker at styrke fagligheden i et fortroligt rum, hvor du kan afprøve ideer og få inspiration og sparring fra diverse foredragsholdere, ledere og nøglemedarbejdere med samme faglige fokus.

Medlemmerne i din netværksgruppe er ledere eller lignende fra det samme geografiske område, men fra forskellige typer af virksomheder på det sociale område.

Du kan finde os i Region Hovedstaden, SydSjælland, SydJylland (Fyn incl.), MidtJylland og NordJylland.

Prisen er kr. 1200,- for LOS medlemmer og kr. 1800,- for ikke medlemmer årligt.

Se mere på los.dk

”Du bliver udfordret og får uafhængig, kvalificeret rådgivning på dine strategiske og daglige ledelsesudfordringer.“