__MAIN_TEXT__

Page 1

Gi’LOS

2 I 2019

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Sæt prisen ned eller vi flytter borgerne

Kommunernes besparelser har voldsomme konsekvenser

Tema:

Seksuelt bekymrende adfærd Et problem i vækst! Skærp det faglige fokus på de udsatte børn og unge

Behov for sundhedstjek til udsatte


Mere end 375 institutioner har allerede valgt Planner4You – har din?   

Det er ikke spørgsmålet, om din institution skal anvende elektroniske værtøjer i dagligdagen med effekt- og  progressionsmåling samt dokumentation. Nu er spørgsmålet mere – hvilket værktøj?    Det er ikke uden grund, at mere end 325 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores  online løsning i dag mere end 8500 brugere og leverer en professionel service og support.    Vore kunders tilfredshed er vores bedste markedsføring, og vi bestræber os på hele tiden at yde den bedste  og mest fleksible assistance til vore brugere – men tag ikke vores ord for det – spørg vore kunder.  Planner4You – Institutioner Alt i én løsningen indeholder:  · · · · · · · · · · · · ·

Kartotek Journal  Kvalitetsmodel  Mødeplan – timeregnskab  Håndtering af ledige vagter  Opgavestyring  Fillagring – dokumenthåndtering  Onlineløsning – platformsuafhængigt  Mulighed for brugertilpasning  Effektmåling  Progressionsmåling  Evalueringsskemaer  Gratis telefonsupport 24/7 

· · · · · · · · · · · ·

Medicinhåndtering m. UTH  Internt beskedsystem samt Send og  modtag SMS mulighed          Kalendersystem  Onlineredigering af filer  Opslagstavle  Sikker fildeling med ekstern bruger  Løbende backup  Kvalitetsstyring til de nye tilsyn   Magtanvendelse  Modul til skemaopbygning  Mulighed for egen tilpasning  Mulighed for speciel udvikling 

Planner4You udvikles og forbedres fortløbende, det er din garanti for, at programmet altid lever op til både  dine, tidens og myndighedernes krav.   For priser fra kun kr. 504,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang.   Planner4You er registreret hos Datatilsynet og opfylder alle krav i.h.t. personoplysningsloven.  Planner4You`s GDPR compliance auditeres årligt, senest pr 21.02.2019 ved advokaterne Lindhart & Steffensen.       

Engelsholmvej 33 D, DK-8640 Randers SV  86 78 47 77 – www.imagedata.dk 


Leder Af Michael Graatang, direktør, LOS

Velkommen, kære Socialminister

P

osten som socialminister er for LOS en af de allervigtigste - og en af de mest interessante. Der er så meget, der skal gøres. Og der er så stor forskel at gøre for mange mennesker. Så tillykke med posten. I LOS ser vi frem til et godt samarbejde om alle de vigtige emner, vi skal tage fat på. Ind i mellem kan debatten på velfærdsområdet blive skinger, og det kan se ud som om, at alle er langt fra hinanden. Det gælder både de politiske partier og blandt organisationerne inden for det specialiserede socialområde på velfærdsområdet. Men én ting ved jeg, vi er enige om. Vi vil alle skabe udvikling og gode forhold for socialt udsatte i Danmark. Velfærd skaber vi sammen I LOS er vi overbeviste om, at vi kun når det mål gennem samarbejde. Velfærd er noget, vi skaber sammen. Både på tværs af faggrupper, mellem politiske skel og mellem offentlige og ikke offentlige parter. Vi kan rigtig meget hver især. Men vi kan endnu mere sammen. Netop dynamikken med en stærk offentlig sektor og stærk privat sektor er en af de store forcer i vores velfærdssamfund. Jeg håber, at det nu bliver et samarbejde, der kommer til at præge debatten på velfærdsområdet. For der er nok af opgaver at samarbejde om.

I LOS har vi fem opgaver, som vi mener bør være på ministerens bord inden for de første 100 dage: 1. Evaluering af Socialtilsynet 2. Serviceeftersyn af reglerne for magtanvendelse 3. Fleksible regler for fonde så fondsejede sociale tilbud løbende kan tilpasse sig målgrupperne og udviklingen 4. Justering af visitationsreglerne for de 150 særlige psykiatripladser 5. Serviceeftersyn af det personrettede tilsyn Dette er opgaver, som allerede har ventet længe, og som vi – og borgerne – venter på bliver løst. Som altid er vi i LOS klar til at løfte den opgave. LOS repræsenterer et væld af kompetencer og erfaringer fra vores mange medlemmer, der hver dag møder velfærdssamfundets udfordringer og løsninger. Vi er klar til at byde ind med både løsninger og sparring. Så velkommen, kære minister. Vi glæder os til samarbejdet.

Michael Graatang, direktør LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Ind i mellem kan debatten på velfærdsområdet blive s­ kinger, og det kan se ud som om, at alle er langt fra hinanden. Det ­gælder både de politiske partier og blandt organisationerne i­ nden for det specialiserede social­ område på velfærdsområdet.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

3


Indhold NR. 2 • JUNI • 2019

12

Udgiver LOS Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk

Redaktion Michael Graatang Direktør og ansvarshavende Anja Dhyrbye Kommunikationschef Deadline næste nr. den 1.8.2019 Kontakt ad@los.dk Forside Thomas Howalt Andersen Annoncer og priser kontakt mhb@los.dk Tlf. 33 18 10 15 Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version) Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag 900 stk.

TEMA: Seksuelt bekymrende adfærd hos udsatte børn og unge

Seksuelle krænkelser, grænser og gråzoneprostitution er en tiltagende problematik og en virkelighed, vi skal kunne navigere i, i arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge.

12

Opholdssteder skal være langt mere opmærksomme på den bekymrende adfærd, som går forud for, at børn og unge udvikler en krænkende adfærd.

Ekspert

16

Bekymringsbarometer Let håndgribeligt pædagogisk værktøj til opsporing og handling på bekymrende seksuel adfærd.

18

Vi skal smide berøringsangsten ”Særligt børn, der har været udsat for omsorgssvigt, har svært ved at afkode de sociale relationer. Det er der ikke en voksen, der har lært dem.

20

Et blowjob for en taxatur Manglen på omsorg og kærlighed, som børn fortjener og har krav på førte Emilie ned ad en sti, intet barn burde betræde.

4

Gi’LOS juni 2019

los.dk


26

LOS Kurser og arrangementer 2019-2020 Få sat fagligheden i kalenderen.

22 06

Ny ferielov Få styr på de væsentligste ændringer i ferieloven om retten til betalt ferie. Hvad bliver lavet om? Hvilke konsekvenser får det? Og hvordan bliver overgangen?

Kommuner flytter borgere til billigere tilbud Kommunernes spareøvelser har voldsomme konsekvenser for mennesker i udsatte og sårbare positioner. Men Ankestyrelsens afgørelser viser, at botilbuddets vurdering af borgeren vejer tungt.

30 LOS på folkemødet

09

Rådgiverhjørnet Ny kontingentstruktur LOS får en ny og mere tidssvarende kontingentstruktur, der afspejler organisationen anno 2019.

Vi har givet omverdenen et indblik i LOS’ medlems­ virksomhederes specia­liserede faglighed og den værdi og det sociale ansvar, de hver dag står på mål for.

36

Dårligt helbred er en fast følgesvend Socialt udsatte har det svært i sundhedssystemet. Sundheds­ personalet skal være mere ­opsøgende og bedre til at forstå de udsattes situation og behov.

38

Politik om sundhed skal komme fra medarbejderne En sundhedspolitik gør det langt fra alene, når vi taler om indsatsen for sundhed på bostederne. Det skal ­komme fra medarbejderne med ­opbakning fra ledelsen.

Laust Westtoft, Politisk- og strategisk chef LOS

34

Ulighed i sundhed Behov for sundhedstjek til udsatte Sundhedsvæsenet skal langt tættere på udsatte borgere.

De faste 03 Leder 06 Rådgiverhjørnet 12 Tema 43 Annoncer

Hvem tjener på velfærd: Christiansborgkonference

10

Landsmøde Hvordan skaber aboriginalledere, DNA-forskning og Radio 24/7 og teaterforestillinger værdi for medlemsfællesskabet? En to-dages rejse i faglige indspark og relationer.

Der er brug for, at vi taler om at styrke de kollektive velfærdsløsninger på det specialiserede socialområde.

34

22

Kommunerne presser kvaliteten Lad jer ikke presse på kvalitet ”Sæt prisen ned eller vi flytter borgeren.” Kommunerne presser bostederne i pris i stigende grad, og vi skal lære at forhandle og stå fast på fagligheden.”

40 juni 2019

los.dk Gi’LOS

5


Rådgiverhjørnet

NY FERIELOV

FRA DEN 1. SEPTEMBER 2020 OG OVERGANGSORDNING

HVORFOR? Efter EU-retten har man ret til betalt ferie. Hidtil har det kun været for de lønmodtagere i Danmark, der har optjent ret til betalt ferie, men det laves der om på nu, så Danmark overholder de EU-retlige forpligtelser. Derfor bliver der indført samtidighedsferie; men først vil der være en længere overgangsordning. Dog er det ikke retten til ferie, der bliver lavet om på, men retten til betalt ferie. HVORDAN ER DET I DAG? I dag optjenes ferie i et kalenderår til betalt ferie i ferieåret efter. Ferieåret er fra den 1. maj til den 30. april. Ferieoptjening og ferieafholdelse er altså forskudt. HVAD BLIVER BL.A. LAVET OM? • Ferie kan afholdes måneden efter, den er optjent. • Ferie kan aftales at holdes på forskud. • Ferieåret ændres. • Ferieafholdelsesåret ændres. • Ferie kan aftales at afholdes i timer, hvis det ikke er til skade for medarbejderen. • Medarbejderen har ret til, at mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeres i ferieåret (1. september til 31. august). • Ferietillæg på 1 % betales to gange årligt HVAD BLIVER BL.A. IKKE LAVET OM? • 5 ugers ferie • Der optjenes stadig 2,08 dag pr. måned, man er ansat. • Ferie skal varsles af arbejdsgiver med henholdsvis tre måneder for hovedferie og en måned for restferien. • Ferie med løn og ferietillæg på 1 % eller ferie betalt med 12,5 % i feriegodtgørelse.

6

Gi’LOS juni 2019

los.dk

• Mulighed for at aftale at en uge overføres til næste ferieår. • Ferie afholdes automatisk i en fritstillingsperiode. NYE PERIODER Der bliver nogle nye perioder og datoer, man skal huske: Optjeningsåret bliver fra 1. september til 31. august. Ferieafholdelsesåret bliver fra 1. september til 31. december (16 måneder). HVAD SKER DER INDTIL DEN 1. SEPTEMBER 2020? Indtil ferieloven træder fuldt i kraft, er der en overgangs-ordning, og indtil den 1. september 2020 er der mange datoer og perioder at være opmærksom på. Efter den gamle (nugældende) ferielov er der i kalenderåret 2017 optjent ferie til afholdelse i ferieåret 1. maj 2018 til 30. april 2019. De fem ugers ferie vil for langt de fleste medarbejdere være afholdt nu, men nogle har måske lavet en aftale om at overføre en uges ferie til ferieåret, der er startet nu den 1. maj 2019. I kalenderåret 2018 er der optjent ferie til afholdelse i ferieåret 1. maj 2019 til 30. april 2020. Miniferieåret: fra 1. januar 2019 til 31. august 2019 optjenes der ferie (16,64 dage), som kan afholdes i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 (også ferie overført fra tidligere ferieår, afholdes i denne periode). Dette bliver altså en kortere optjeningsperiode og en kortere ferieafholdelsesperiode. (Arbejdsgiver kan indtil den 1. september 2020 varsle ferie til afholdelse optjent efter den gamle ferielov


indtil 30. september 2020. Hvis ferien ikke er afholdt den 30. september 2020, medfører det afholdelse efter de nye regler; dog er der mulighed for udbetaling af optjent ferie udover fire uger). Fra 1. september 2019 til 31. august 2020 optjenes der feriepenge, der indefryses, fordi den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020. I starten af den nye ferielov fra 1. september 2020 ville medarbejderne i princippet have optjent ferie efter både de gamle og de nye regler. Ferie, der er optjent mellem 1. september 2019 til den 31. august 2020 indefryses, og kan ikke udbetales, før medarbejderen når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet permanent.

Oversigt: Optjening Afholdelse 1.1. 2018 - 31.12. 2018 1.5. 2019 - 30.4. 2020 1.1. 2019 - 31.8. 2019 1.5. 2020 - 31.8. 2020 1.9. 2019 - 31.8. 2020 indefryses 1.9. 2020 - 31.8. 2021 1.9. 2020 - 31.12. 2021 1.9. 2021 - 31.8. 2022 1.9. 2021 - 31.12. 2022 osv.

For timelønnede medarbejdere, der ikke har ferie med løn, men får feriepenge ved ferieafholdelse, skal der ske indbetaling til Feriekonto i forhold til indefrysningen.

Der optjenes ikke betalt ferie i perioder, hvor arbejdsgiver ikke skal betale løn, men medarbejderen har altid ret til fem ugers ferie; som i den gamle ferielov. Ferieåret: 1. september til den 31. august året efter. Ferieafholdelsesperioden: 1. september til 31. december (16 måneder) Ferietillægget (for de medarbejdere, der får ferie med løn) på 1 % bibeholdes og udbetales enten ved ferieafholdelse eller to gange om året. Ferietillæg for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales med lønnen for maj, og ferietillægget for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august. De, der får feriegodtgørelse (feriepenge i stedet for ferie med løn), optjener betalt ferie på samme måde, som de der får ferie med løn. Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til betalt ferie af den ønskede længde, kan der som nu, trækkes 4,8 % af månedslønnen pr. feriedag, eller man kan lave en aftale om betalt ferie på forskud. HVAD SKER DER MED FERIEFRIDAGE/ DEN 6. FERIEUGE? Ferieloven vedrører kun de fem ugers ferie. Er der aftalt ekstra betalt frihed, kaldet den 6. ferieuge, ekstra

De fleste medarbejdere kan holde ferie, som de plejer. Dog skal man være opmærksom på efterårsferien i oktober i 2020: Ved udgangen af september i 2020 har medarbejderne efter den nye ferielov optjent 2,08 dage. Ønsker en medarbejder at holde efterårsferie i oktober 2020, skal vedkommende huske at gemme og overføre nogle feriedage til efterårsferien 2020. HVORDAN BLIVER DET FRA DEN 1. SEPTEMBER 2020? Nye på arbejdsmarkedet vil optjene betalt ferie med det samme fra 1. september 2020. I ansættelseskontrakter, hvor der står ”ferie med løn, når optjent”, vil derfor fremover ikke længere være aktuelt, hverken for nyansatte eller for medarbejdere, der allerede er i job. Ferie optjent fra 1. september 2020 til 31. august 2021 kan afholdes fra 1. september 2020 til 31. december 2021. Og sådan bliver perioderne fremover. Der optjenes 2,08 betalt ”feriedage” pr. måneds ansættelse som nu.

â juni 2019

los.dk Gi’LOS

7


Rådgiverhjørnet

feriefridage eller andet, bør man se på, om det stadig er hensigtsmæssigt beskrevet i ansættelses-kontrakterne. Bliver ansættelseskontraktakten forringet, skal ændringen varsles med opsigelsesvarslet over for medarbejderen. ANSÆTTELSESKONTRAKTER De ansættelseskontrakter, hvori der beskrives, at ferie skal optjenes førend, der er betalt ferie, bør laves om, så de er i overensstemmelse med den nye ferielov. ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR ARBEJDSGIVER OG VIGTIGE DATOER Medarbejderens optjente feriepenge i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indefryses enten ved, at arbejdsgiver placerer pengene i ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler” eller ved, at feriepengene beholdes i virksomheden. Hvad der økonomisk er mest hensigtsmæssig, bør virksomheden kontakte sin revisor om. Ønsker arbejdsgiver at beholde pengene i virksomheden i stedet for at betale til fonden, skal dette tilkendegives over for fonden og derefter hvert år senest den 31. august bekræftes over for fonden, at man fortsat ønsker at beholde feriepengene i virksomheden. Den 31. august 2020 opgøres antallet af feriedage og feriebetaling (12,5 % af lønnen) optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for hver enkelt medarbejder, der får løn under ferie. For medarbejdere, som ikke har ferie med løn men feriegodtgørelse (feriepenge), afregner arbejdsgiver løbende til Feriekonto, og Feriekonto står for opgørelsen, der er optjent i indefrysningsperioden.

Opgørelsen skal kun indeholde ferie og feriebetaling efter ferieloven, og ikke hvad der ellers kunne være aftalt af 6. ferieuge, ekstra feriefridage eller andet. Senest den 31. december 2020 skal der for hver enkelt medarbejder ske indberetning til fonden (Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler) om det for medarbejderen tilgodehavende beløb og antallet af opsparede feriedage. Medarbejdere, der får løn under ferie, får også et ferietillæg på 1 % (eller højere hvis det er aftalt). Ferietillægget skal fremover fra 1. september 2020 betales to gange om året, eller arbejdsgiver kan vælge at betale ferietillægget samtidig med, at medarbejderen afholder ferie. Vælger arbejdsgiver ikke at betale samtidig med ferieafholdelsen, skal ferietillægget for perioden fra 1. september til 31. maj udbetales samtidig med lønnen for maj måned, og ferietillæg for den resterende del af ferieåret betales samtidig med lønnen for august; dette er den administrativ letteste mulighed. Det ferietillæg, der optjenes i kalenderåret 2019, skal for perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 betales i maj 2020, hvis det er den sædvanlige udbetalingstermin. Den del af ferietillægget, der optjenes i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 skal indefryses. Det indefrosne ferietillæg er på 1 % jf. ferieloven og ikke højere, selvom der eventuelt er aftalt et højere beløb. Arbejdsgiver bør kontakte sin revisor i forhold til indefrysning og de regnskabsmæssige udfordringer i den nye ferielov.

Fra 1. september 2019 til 31. august 2020 optjenes der feriepenge, der indefryses, fordi den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.

8

Gi’LOS juni 2019

los.dk


NY KONTINGENTSTRUKTUR FRA 2020 Den 1. januar 2020 får LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud ny kontingentstruktur. Det betyder, at der vil være en minimums- og maksimumssats for kontingentet. Generalforsamlingen har netop besluttet at ændre kontingentstrukturen. Helt konkret vil der være en minimumssats på 12.000 kroner, mens maksimumssatsen vil ligge på 47.000 kroner. Beløbene reguleres med KL’s fremskrivningsprocent, og de vil derfor være udgangspunktet for det endelige kontingentbeløb. Opsigelsesvarslet vil fortsat være et halvt år. Du kan beregne dit kontingent ved at gange din lønsum fra regnskabet i 2018 med 0,0045. På den måde får du en ide om, hvad du kan forvente at skulle betale i kontingent pr 1. januar 2020. Kontingentet for 2021 vil derfor tage udgangspunkt i din lønsum fra dit regnskab for 2019 osv. For medlemmer under opstart er kontingentet 5000 kroner årligt i 2020, der fremskrives med KL’s fremskrivningsprocent de efterfølgende år.

Kontingent skal betales halvårsvis forud og forfalder til betaling den 1. januar og 1. juli hvert år. Kontingentet skal betales via betalingsservice. HVAD ER BAGGRUNDEN FOR ÆNDRINGEN? Den nye kontingentstruktur har været undervejs i snart 10 år og har været nødvendig, idet LOS’ medlemmer i dag er langt mere komplekse og har en større kapacitet. Dengang vi startede, havde vi mindre og ensartede steder, det er ikke længere tilfældet. Beslutningen om at ændre til denne model har ikke alene været længe undervejs, men bygger desuden på en række dialogmøder, hvor LOS har talt om at lave en ny struktur, som tager hensyn til flest mulige LOS-medlemmer.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

9


LANDSMØDE 2019 – giver inspiration og indsigt Af Anja Dhyrbye

Fuldt hus til Landsmødet, som igen i år blev afholdt i Comwell Kolding.

Landsmøde 2019 Udvikling og høj faglighed er ganske enkelt en forudsætning for, at LOS’ medlemsvirksomheder fortsat kan være udbydere på det specialiserede socialområde. Derfor ser LOS det som helt essentielt, at Landsmødet giver inspiration og indsigt, som kan omsættes i praksis, fortæller Michael Graatang, direktør i LOS.

P

å Landsmødet d. 25.-26. marts 2019 i Kolding stillede LOS endnu engang skarpt på at styrke medlemmernes driftsvilkår og mulighederne for fortsat at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne. ”Landsmødet er en unik mulighed for at give kraft og styrke til det branchefællesskab, LOS har sammen. Intet kommer af sig selv – heller ikke et fællesskab, og i en tid, hvor den ydre politiske modstand mod branchen er så markant, synes det i særlig grad vigtigt, at medlemsvirksomhederne taler sammen,” fortsætter Michael Graatang. En perlerække af input LOS’ medlemsvirksomheder er mangfoldige og med vidt forskellige afsæt i hverdagen, men det fælles i sådan et arrangement findes i den socialpædagogiske og ledelsesmæssige faglige nysgerrighed. For mange mennesker er det nærmest et eksistentielt problem, hvis man fejler. Tænk, hvis vi besluttede os for at se fejl som en naturlig del af vejen til sikring af resultater? Mikael Bertelsen indledte med at begejstre deltagerne med sin

10

Gi’LOS juni 2019

los.dk

humoristiske og fabulerende tilgang til betydningen af kreativitet, indsigt og ikke mindst ”de lærerige fejltrin”. Dagen bød også på faglige vitaminindsprøjtninger med oplæggene ”Ledelse er også en faglighed” og ”Kend din tidstype”. I en tid, hvor meget bliver komplekst og svært overskueligt, synes det værdifuldt at søge enkeltheden. DNA-forsker og professor Eske Villerslev tog landsmødedeltagerne med på en rejse og trak tråde til et spind mellem Aboriginalledere i Kalgoorlie i Australien, jægere i Sibirien og Crow indianerne i USA og DNA- forskning inden for psykiatri. Den næste dag indtog Michael Graatang scenen og løftede sløret for den

Mange blev helt opslugt af Mikael Bertelsens oplæg om at turde fejle.

brændende platform af trends og tendenser, der vil påvirke branchens vilkår og medlemsvirksomhedernes muligheder for at drive sociale tilbud. Landsmødet blev afsluttet med en gribende og bevægende optræden af unge fra teatergruppen C:ntact. Med forestillingen ”§ 50 og anbragt”, der er baseret på de medvirkendes personlige livserfaringer, kom man helt ind under huden på tidligere anbragtes livsvilkår, og på hvilken måde de sociale tilbud og det pædagogiske personale har spillet en rolle i dette. Tak til alle deltagere og bidragsydere for et fagligt og socialt berigende Landsmøde og på gensyn til næste år.

Mikael Bertelsen fortæller her om at turde fejle.


LOS priser det sociale arbejde LOS’ medlemsvirksomheder arbejder hver dag med sårbare udsatte børn, unge og voksne. En hverdag, hvor misbrug, efterværn, seksuelle krænkelser, domsanbragte, tvangsfjernelser, specialiserede skoletilbud og diagnoser er virkeligheden. En hverdag, hvor der samarbejdes bredt med bl.a. skole, hjem, sundhedspersonale, psykiatri og kriminalforsorgen. Det er også en hverdag, som er rig på svære og komplekse historier, der fylder godt op i medielandskabet.

S

om brancheorganisation er det vores opgave at gå forrest og insistere på professionalisme, kvalitet og engagement i de sociale tilbud. Både ved at udvikle og styrke de sociale tilbud, men også ved at synliggøre og hædre dem, der lykkedes med en særlig indsats, som hjælper udsatte mennesker videre. Derfor valgte vi i 2018 at indstifte LOS’ socialpris,” udtaler Michael Graatang. ”Det har været en udfordrende opgave at vælge en vinder blandt de tre

Specialskolen Bramsnæsvig vandt socialprisen, hvilket vakte stor glæde.

vidt forskellige og dybt professionelle nominerede: Specialskolen Bramsnæsvig, Ingolf Ingemann Damm fra Magleby Skolecenter og Dorte Skovhus fra Villa Musica. Hver og en har de vist, at høj kvalitet, engagement og professionalisme kan og vil gøre en kæmpe forskel for børn, unge og voksne i udsatte positioner” fortæller Michael Graatang. Vinderen af LOS Socialpris blev Specialskolen Bramsnæsvig, som henvender sig til børn og unge med f.eks. ADHD, Autisme,CP, Downs syndrom, syns- og

Lone Hertz havde æren at overræke LOS’ socialpris 2019.

kommunikations handicappede, samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen har med sin neuropædagogiske forståelsesramme for øje haft stor succes med deres arbejde og har formået at gøre en vigtig forskel for børn og unge med særlige behov. På Specialskolen Bramsnæsvig har kost, fysisk aktivitet og sanseintegration været højt prioriteret, hvilket har øget børnene og de unges læring. Med LOS’ Socialpris fulgte desuden 10.000 kroner og et diplom.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

11


FAKTA OM BØRN, DER BEGÅR OVERGREB MOD BØRN Omkring 40 procent af de børn, JanusCentret behandler, er anbragt uden for hjemmet, typisk på en specialiseret institution eller hos plejeforældre. Omkring 75 procent har været udsat for passivt omsorgssvigt 55 procent har oplevet vold fra faderen og 39 procent fra moderen. 26 procent er blevet udsat for fysisk afstraffelse af deres stedforældre og 15 procent af søskende. 35 procent har været vidne til vold mellem familiemedlemmer 43 procent har været udsat for psykisk vold i familien. Kilde: JanusCentrets statusrapport 2003-2017

12

Gi’LOS juni 2019


BØRN OG UNGES SEKSUELLE GRÆNSER FLYTTER SIG Fokus på den bekymrende adfærd Af Niels Svanborg

Fra bekymring til krænkende adfærd Opholdssteder skal være langt mere opmærksomme på den bekymrende adfærd, som ofte går forud for, at børn og unge udvikler en krænkende adfærd. Det mener Mimi Strange, der er direktør og psykolog på JanusCentret, der behandler børn mellem 4 og 18 år, som enten har seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd overfor andre børn.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

13


BØRN OG UNGES SEKSUELLE GRÆNSER FLYTTER SIG XXXXXXX Xxxxxxxxx Fokus på den bekymrende adfærd Af Niels Xxxxxxx Svanborg

N

år sager om børns seksuelle krænkelser mod andre børn ser dages lys, er det sjældent fordi, pædagogerne, lærere eller andre voksne har reageret på barnets adfærd. Både det krænkende barn og de krænkede børn bliver ofte overset, og det kan få store konsekvenser for begge parter. Det viser tal og erfaringer fra JanusCentret, der behandler børn, der enten har en bekymrende seksuel adfærd eller har krænket andre børn. Kun 6 procent af de sager, hvor JanusCentret har krænkeren i behandling, er blevet kendt, fordi en pædagog, lærer eller andre voksne har reageret på en mistanke. ”Det er meget sjældent, at sagerne kommer frem, fordi pædagogerne, lærere eller andre voksne reagerer på en adfærd eller en mistanke. Langt de fleste sager om overgreb ser dagens lys, fordi børnene selv vælger at betro sig til andre. Det er et bekymrende lavt tal” siger Mimi Strange, der er direktør og psykolog på Janus­ Centret. JanusCentret blev etableret af Socialministeriet i 2003 som del af regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og siden har centret ud over behandling og udredning arbejdet med at dele viden og undervise på blandt andet opholdssteder i, hvordan personalet kan blive bedre til at opdage den bekymrende seksuelle adfærd hos børn. Bekymrende adfærd i årevis Mimi Strange mener, at der er behov for en langt større opmærksomhed på den

14

Gi’LOS juni 2019

los.dk

Børns almindelige seksuelle lege er der ingen, der skal blande sig i. Tværtimod. Der er behov for redskaber, så man som forældre og professionelle, der har med børn at gøre, ved, hvornår noget er bekymrende og ikke bekymrende. Mimi Strange

adfærd hos børn og unge, der går forud for, at børnene udsætter andre børn for krænkelser. Tal fra JanusCentret viser, at 72 procent af børnene har udvist seksuel krænkende adfærd – det vil sige, at der har været ofre involveret. For langt hovedparten af denne gruppe har den seksuelt bekymrende adfærd varet i flere år før opstarten på forløbet i Janus­ Centret. ”Jo tidligere man opdager det, jo mere kan man forebygge. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på den bekymrende seksuelle adfærd,” siger Mimi Strange. En stor del af de børn, som behandles på JanusCentret, er diagnosticeret med en opmærksomhedsforstyrrelse, ligesom det er børn, der har været udsat for omsorgssvigt, og måske selv er blevet misbrugt som barn. ”Børnene har åbenlyse vanskeligheder med at aflæse andre mennesker, de mangler kendskab til sociale spilleregler

samt handler på impulser, som kan føre til generelt upassende og seksualiseret adfærd. Børn udsat for alvorligt omsorgssvigt udvikler endvidere ofte tilknytningsmæssige vanskeligheder, som kan føre til uligeværdige relationer og herunder grænseoverskridelser i forhold til andre,” siger Mimi Strange og fortsætter: ”Derfor er det vigtigt at se deres adfærd som udtryk for en grænseoverskridende adfærd frem for en seksuel adfærd. I arbejdet med børn og unge bliver det tydeligt, at der ikke sker færre overgreb, hvis man støder barnet fra sig og behandler det som et ”monsterbarn”. Der er behov for forskning og indsigt, og at man tør tale konkret om den grænseoverskridende adfærd,” siger Mimi Strange, der mener, at det pædagogiske personale netop bør fokusere mere på den grænseoverskridende adfærd end det seksuelle i situationen.


Det betyder, ifølge Mimi Strange, ofte også, at det bliver nemmere for personalet at tale om med barnet. ”Når det handler om børn, så er det vigtigt at tage det seksuelle ud af handlingen. Det er ikke en seksuel handling, for børn har endnu ikke en seksualitet. Men de søger nogle grænser. Derfor går pædagogerne galt i deres indsats, hvis de ser det som udtryk for en seksualitet på linje med voksenseksualitet. Når vi underviser på eksempelvis opholdssteder, er det ofte dette, som overrasker personalet allermest,” siger Mimi Strange. Gør det til en fælles opgave ”Børns almindelige seksuelle lege er der ingen, der skal blande sig i. Tværtimod. Der er behov for redskaber, så man som forældre og professionelle, der har med børn at gøre, ved, hvornår noget er bekymrende og ikke bekymrende. Det er tegn, som man som pædagog bør reagere på, fordi det både er udtryk for en mistrivsel hos barnet, og fordi det kan udvikle sig til en krænkende adfærd, der både skader det krænkede og det krænkede barn, ” siger Mimi Strange. Januscentret har udviklet et såkaldt Bekymringsbarometer, der som et trafiklys angiver adfærd i grøn, gul og rød adfærd, for at gøre det tydeligt for personalet, hvordan de skelner mellem normal adfærd, bekymrende adfærd og direkte krænkende adfærd. Hun mener, at man på institutioner og opholdssteder bør bruge dette barometer som et fælles redskab, ligesom man bør formulere en politik for området. ”Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder at vurdere om en adfærd ligger indenfor eller udenfor vedkommendes grænser. Det er noget, som institutionen afgør. På den måde bliver

det institutionens politik og kodeks, der afgør, hvornår man griber ind, og hvornår man ikke gør. Er det ikke det, så kan der opstå tvivlsspørgsmål, og nogle kan måske i en sådan situation vælge at være passive frem for at handle,” siger Mimi Strange, der mener, at man på den enkelte institution skal skabe en fælles kultur om, hvordan man handler, når personalet ser noget bekymrende. ”Det er en præmis, at seksuelle krænkelser kan ske på et opholdssted, på en skole eller i en institution. Det kræver undervisning, og det kræver, at man bruger tid på at tale dette igennem. Hvis man ikke ved, hvad man skal handle på, så bliver det svært at handle, og handlingen kommer sjældent for sent, som vi ser det i dag,” siger Mimi Strange.

HVORDAN BLIVER OVERGREBET AFSLØRET? I et ud af 10 tilfældene bliver overgrebet afsløret, fordi ofret fortæller det til en pædagog eller en lærer I 6 procent af tilfældene bliver overgrebet afsløret, fordi en lærer eller pædagog reagerer på en mistanke I lidt over en tredjedel af sagerne bliver overgrebet kendt, fordi offeret for­tæller det til forældrene Kilde: JanusCentrets statusrapport 2003 - 2017

juni 2019

los.dk Gi’LOS

15


BEKYMRINGSBAROMETER

Alder:

16

2-5 ÅR

Normativ adfærd: Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet Leger seksuelle lege med jævnaldrende børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed Interesse i seksuelle lege afbalanceret i forhold til andre aktiviteter Siger frække ord Tager på familiemedlemmers kønsdele og bryster Undersøger sig selv Leger far, mor og børn Udforsker forskellene mellem drenge og piger Leger doktorlege med seksuelt indhold, hvor man undersøger hinanden Spørger om køn og forplantning Stimulerer sig selv ved at røre ved kønsorganer eller gnide dem mod noget Viser sig frem Kan have erektion

2-5 6-10 ÅR

Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet Leger seksuelle lege mellem jævnaldrende børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed Interesse i seksuelle lege afbalanceret i forhold til andre aktiviteter Siger frække ord Spørger om kønsdele, bryster, samleje og om hvordan børn bliver til Onanerer skjult for de voksne Klæder sig ud som det modsatte køn Vil ikke have nogen ser på ved toiletbesøg, eller når det skifter tøj Blotter sig i leg for at være ’sej’

6-10 11-14 ÅR

Gi’LOS juni 2019

los.dk

Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet Interesse i seksuelle aktiviteter afbalanceret i forhold til andre aktiviteter Siger frække ord Onanerer skjult for de voksne – måske flere sammen Er interesseret i de tekniske forhold omkring sex, forplantning mv. Gør alt hvad det kan for at skjule sin spirende seksualitet for forældre Bryder sig ikke om, at nogen ser på, når det skifter tøj eller er på toilettet Søger på internettet efter sider med seksuelt indhold og viser interesse for porno Har stor interesse for både sit eget og det modsatte køn

11-14


Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben:

Adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben:

Udviser overdreven interesse for eller overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Foretrækker seksuelt grænseoverskridende adfærd frem for andre mere alderssvarende aktiviteter/lege Udviser seksuel adfærd, som adskiller sig fra andre børns/unges naturlige nysgerrighed Udviser ikke alderssvarende viden om seksualitet, fx påfaldende fremmelig eller voksen viden om sex Indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt imellem de børn, som indgår Leger seksuelle lege, som fører til beklagelser fra andre børn Er primus motor i de seksuelle lege Slikker på andre børns kønsorganer eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv Er fikseret på sex, taler og tegner emnet meget hyppigt Tvangspræget onani Leger vedvarende med afføring Dæmper på trods af kraftig irettesættelse fra voksne ikke sin adfærd

Når et offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende fysisk krænkelse Får andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter ved at bruge fysisk tvang eller true dem Udøver seksuelle handlinger mod andre, der gør ondt Leger kønsrolle-lege på en vred og aggressiv måde Finder nemme ofre – fx andre børn der er svagere Reagerer på krise (fx vold i hjemmet) ved at foretage seksuelle handlinger på andre børn, der ikke deltager frivilligt Virker ligeglad, selvom dets handlinger skader eller gør ondt på et andet barn, eller det andet barn tydeligt er ulykkeligt Udviser seksuel adfærd, der virker tvangsmæssig eller aggressiv Prøver gentagne gange at få andre børn eller voksne til at berøre sine kønsorganer Tvinger andre børn til at lege doktor Tvinger andre børn til at tage tøjet af Prøver at gennemføre samleje genitalt eller analt Prøver gentagne gange at putte ting ind i egen eller andres vagina/anus på trods af smerte og/eller irettesættelser fra voksne Er tydeligt seksuelt indladende/opfordrende overfor voksne Seksuel kontakt med dyr

Udviser overdreven interesse for eller overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Foretrækker seksuelt grænseoverskridende adfærd frem for andre mere alderssvarende aktiviteter/lege Udviser seksuel adfærd, der adskiller sig fra andre børns/unges naturlige nysgerrighed Udviser ikke alderssvarende viden om seksualitet, fx fremmelig eller voksen viden om sex Indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt imellem de børn, som indgår Leger seksuelle lege, som fører til beklagelser fra andre børn Er primus motor i de seksuelle aktiviteter Slikker på andre børns kønsorganer eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv Er fikseret på sex, taler og tegner emnet meget hyppigt Tvangspræget onani Udviser overdreven interesse for pornografi Piller ved og gnider sine kønsdele offentligt Gnider kønnet mod møbler, andre mennesker el. lign. Bestikker, truer eller tvinger andre børn for at få dem til at deltage i de seksuelle aktiviteter Udleverer nøgenbilleder af sig selv via internettet og mobiltelefon Dæmper på trods af kraftig irettesættelse fra voksne ikke sin adfærd

Når et offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende fysisk krænkelse Får andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter ved at bruge fysisk tvang eller true dem Udøver seksuelle handlinger mod andre, der gør ondt Leger kønsrolle-lege på en vred og aggressiv måde Finder nemme ofre – fx andre børn der er svagere og lokker eller truer til seksuelle aktiviteter Reagerer på krise (fx vold i hjemmet) ved at foretage seksuelle handlinger på andre børn, der ikke deltager frivilligt Virker ligeglad selvom dets handlinger skader eller gør ondt på et andet barn, eller det andet barn tydeligt er ulykkeligt Udviser seksuel adfærd, der virker tvangsmæssig eller aggressiv Prøver at gennemføre samleje eller indføre genstande analt/vaginalt Når der er stor aldersforskel (fx 9-årig dreng, som udviser seksuel adfærd over for et 4-årigt barn) Bliver aggressiv eller begynder at græde, hvis nogen ser på, at det skifter tøj eller går på toilettet Er tydeligt seksuelt indladende overfor voksne eller andre børn Seksuel kontakt med dyr Udleverer nøgenbilleder eller -videoer af sig selv og opfordrer andre til at gøre det samme Søger efter porno med voldeligt indhold eller porno, der viser overgreb mod børn Viser væsentligt yngre børn pornografisk materiale

Foretrækker seksuelt grænseoverskridende adfærd frem for andre mere alderssvarende aktiviteter Indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt imellem de børn, som indgår Indgår i seksuelle aktiviteter, som fører til beklagelser fra andre børn Indgår i seksuelle aktiviteter, som er forbundet med angst, skam og skyld Slikker på andre børns kønsorganer eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv Bestikker, truer eller tvinger andre børn for at få dem til at deltage i de seksuelle aktiviteter Har et overdrevent forbrug af porno Taler meget åbent om sex Viser eller offentliggør foto eller film med sexindhold på mobiltelefon eller internet Prøver ukritisk gentagne gange at få andre børn, unge eller voksne til at berøre sine kønsorganer Prøver at gennemføre samleje genitalt eller analt Virker fikseret på sex – udover det for alderen ventelige for førpubertetsbørn Tvangspræget onani Er seksuelt indladende eller opfordrende over for voksne Udleverer nøgenbilleder eller -videoer af sig selv og opfordrer andre til at gøre det samme Dæmper på trods af kraftig irettesættelse fra voksne ikke sin adfærd

Når et offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende fysisk krænkelse Får andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter ved at bruge fysisk tvang eller true dem Udøver seksuelle handlinger mod andre, der gør ondt Leger kønsrolle-lege på en vred og aggressiv måde Finder nemme ofre – fx andre børn der er svagere Reagerer på krise (fx vold i hjemmet) ved at foretage seksuelle handlinger på andre børn, der ikke deltager frivilligt Virker ligeglad, selvom dets handlinger skader eller gør ondt på et andet barn, eller det andet barn tydeligt er ulykkeligt Når der er stor aldersforskel (fx 14-årig dreng, som udviser seksuel adfærd over for et 6-årigt barn) Tvinger eller presser andre til seksuel adfærd Beføler andre unge og voksne og virker blufærdighedskrænkende Seksuel kontakt med dyr Tager imod betaling eller gaver for seksuelle ydelser Viser væsentligt yngre børn pornografisk materiale

Kilde: JanusCentret

juni 2019

los.dk Gi’LOS

17


BØRN OG UNGES SEKSUELLE GRÆNSER FLYTTER SIG Gråzoneprostitution Af Niels Svanborg

INDSATS MOD GRÅZONEPROSTITUTION KRÆVER DIALOG MED DE UNGE:

Vi skal smide

berøringsangsten Er det grådighed og dårlig moral, der får unge piger til at sælge seksuelle ydelser for en iphone eller en Louis Vuittontaske? Nej, mener Flora Ghosh, der er administrerende direktør af LivaRehab og gennem flere år har undervist, udviklet metoder i forebyggelse og rådgivet om gråzoneprostitution. Hun mener, at det handler om samfundet, og at ansvaret ligger hos de voksne, der vejleder de unge om deres seksualitet og rettigheder. 18

Gi’LOS juni 2019

los.dk

D

e unge skal være eksperimenterende og udfordre grænserne. Sådan er det at være ung. Men det giver os som samfund og voksne et ansvar. Vi skal smide vores berøringsangst ud i Øresund. Det er vores opgave som forældre, pædagoger og lærere at tale med børnene og de unge om sex og om deres seksuelle grænser,” siger Flora Ghosh. Flora Ghosh stiftede i 2011 LivaRehab, der i dag har tre behandlings- og rehabiliteringscentre, der tilbyder støtte og behandling til mennesker med skadevirkninger fra prostitution og for mennesker, der har været udsat for incest, seksuelle overgreb og vold, derudover drives der et krisecenter, hvor der også kommer unge, der er udsat for seksuel vold. Sidste år afsluttede LivaRehab et toårigt udviklings- og pilotprojekt støttet af VELUX FONDEN, som har løbet fra 2016 til 2018. Projektet var målrettet socialarbejdere og andre faggrupper på opholdssteder til at forebygge gråzoneprostitution og sikre bedre trivsel blandt udsatte børn og unge.

”Vi kan se, at der er et stort behov for viden og opmærksomhed på blandt andet opholdsstederne. Der er behov for en kultur på institutionerne, hvor dette er et emne, man har en fælles faglig holdning til, og et emne man taler med børnene om,” siger Flora Ghosh og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man tør smide berøringsangsten og tager dialogen med børnene på en respektfuld måde. De mangler en voksen, der kan tale med dem om deres grænser, og om hvad det betyder, når der overskrides disse grænser. Særligt børn, der har været udsat for omsorgssvigt, har svært ved at afkode de sociale normer. Det er der ikke en voksen, der har lært dem,” siger Flora Ghosh. Brug for viden og nysgerrighed Flora Ghosh mener, at der bør udarbejdes en samlet handlingsplan og pædagogisk værktøjskasse til de socialpædagogiske opholdssteder og tilbud. Ligesom undervisning i emnet bør være obligatorisk på relevante grunduddannelser for lærere, pædagoger og socialrådgivere.


Særligt børn, der har været udsat for omsorgssvigt, har svært ved at afkode de sociale normer. Det er der ikke en voksen, der har lært dem.

På mere end halvdelen af opholdssteder, der har deltaget i projektet, har det pædagogiske personale haft en mistanke om, at en ung på det nuværende eller tidligere arbejde indgik i en relation med salg eller bytte af sex. Knap 44 procent fortæller, at de er uenige eller helt uenige i, at de har vidst, hvor de skulle henvende sig for at få den rette viden i situationer, hvor de har haft en formodning om eller oplevet gråzoneprostitution. ”Det skal ikke være den enkelte medarbejders ansvar. Det skal være institutionens ansvar at skabe en kultur, hvor man erkender, at det også er en del af opgaven at tale med børnene og de unge om sex,” siger Flora Ghosh, der mener, at dialogen først og fremmest skal være fordomsfri og uden fordømmelse af børnene.

Fakta frem for moral ”Hvis man som voksen siger, hvad der er rigtig og forkert, så stopper dialogen. Selv hvis man taler med et ungt menneske, der fortæller, at han eller hun sælger seksuelle ydelser for gaver eller penge, så er det vigtigt ikke at fordømme. For hvad skal de unge bruge det til?,” spørger Flora Ghosh. Hun anbefaler, at man har fokus på fakta frem for moralsk fordømmelse. ”De unge har brug for, at personalet fortæller om de konsekvenser, det kan have for dem senere hen. Vi ved, at det kan være skadeligt, og det skal du vide. Og så skal personalet fortælle om lovgivningen. At det rent faktisk ikke er tilladt for en voksen at have sex med et barn under 15 år, og at prostitution med børn under 18 år er ulovligt. De skal kende

deres rettigheder. Men de skal også vide, at der er en vej ud. At de kan komme til enten personalet på institutionen og fortælle om deres oplevelser og problemer, hvis de føler behov for det. Eller at personalet fortæller dem, hvor de kan få hjælp udefra, hvis ikke de vil tale med fx deres kontaktperson om et så følsomt og intimt emne,” fortæller Flora Ghosh. ”Når du får flere valgmuligheder, så vælger du den valgmulighed, der giver dig mest mening. Derfor handler det om støtte og vejledning. At sige til de unge, at når du ikke kan bunde, så er der nogle omkring dig, der kan hjælpe,” siger Flora Ghosh.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

19


BØRN OG UNGES SEKSUELLE GRÆNSER FLYTTER SIG Cases fra LivaRehab Af Niels Svanborg

Historier fra Unge til salg – Et projekt om gråzoneprostitution blandt udsatte børn og unge, LivaRehab

Et blowjob for en taxatur Emilie er en teenagepige fra en forstad vest for København. Hun er vokset op i en familie, der intet havde. Hendes mor er meget dårlig, og hun kæmper med personlighedsforstyrrelse og er dybt alkoholiseret. Da Emilie var lille, stak hendes far af til udlandet og har ikke givet lyd fra sig siden. Emilie ser i høj grad verden gennem øjne præget af hendes unge alder og manglende selvindsigt. Der er en verden til forskel på det, hun tror, hun gør, og det hendes omverden ser hende gøre. For hende er det at blive gravid som 15-årig et tegn på, at hun er voksen og moden. Men for hendes omverden er graviditeten et resultat af Emilies livstil. Hun mangler omsorg og søger bekræftelse. Omsorgen kan hun få ved at give sig selv til mænd, hun møder. Bekræftelsen kan hun få ved at leve op til den livsstil, hun ser andre kan tillade sig. En livsstil med taxature, fastfood, drukture og cigaretter. Ting, hun kan betale med hurtige seksuelle ydelser, til fremmede såvel som til bekendte. Målet er opdatering på det sociale medie og personen, der siger, at hun er ønsket. Midlet er at være villig, hvor som helst og når som helst. For Emilie er det, hun gør, blot et udtryk for, at hun er voksen. Ingen har lært hende andet, for Emilie har ingen ressourcepersoner omkring sig. Manglen på den omsorg og

20

Gi’LOS juni 2019

los.dk

kærlighed, som børn fortjener og har krav på, samt det at leve op til en bestemt livsstil har ført Emilie ned af en sti, som intet barn burde betræde. En sti som hun ikke selv er tilstrækkelig moden til at forlade. Kilde: Unge til salg – Et projekt om gråzoneprostitution blandt udsatte børn og unge, LivaRehab. Emilie er et opdigtet navn, men vi kender hendes identitet.

Hun mangler omsorg og søger bekræftelse. Omsorgen kan hun få ved at give sig selv til mænd, hun møder. Bekræftelsen kan hun få ved at leve op til den livsstil, hun ser andre kan tillade sig. En livsstil med taxature, fastfood, drukture og cigaretter.


Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

Kæreste som beskyttelse Sandra kom på en institution for unge kriminelle, da hun var 12-13 år. Hun var ikke kriminel, men kommunen vidste ikke, hvor de ellers skulle anbringe hende. På institutionen var hun den eneste pige blandt lutter drenge. Hun beskriver sin oplevelse af situationen som »jagtsæsonen var gået ind«, og hun oplevede »... at der gik sport i, hvem der først kunne få trusserne af hende«. Hun fortæller, hvordan hun fik en kæreste på institutionen for at opnå beskyttelse fra de andre drenge. Hun boede på institutionen

Hun beskriver sin oplevelse af situationen som »jagtsæsonen var gået ind«, og hun oplevede »... at der gik sport i, hvem der først kunne få trusserne af hende«. i tre år og havde to kærester i den tid. ”Det var jo noget med at gå og kigge sig over skulderen hele tiden, for så kom der en hånd der, og så kom der en hånd der. Og så overvågende er personalet heller ikke, så de ser det hele«. Hun fortæller, at personalet over tid blev dårligere til at beskytte hende og holde drengene på afstand. Hun fik at vide, at hun ikke måtte sidde inde på drengenes værelser, og de måtte ikke sidde på hendes værelse.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

Elmann Advokatpartnerselskab Kontakt:

Henrik Græsdal Advokat (L), Partner, AAE

E-mail: hgr@elmann.dk Direkte: (+45) 33 34 78 14 Mobil: (+45) 51 74 01 99

Elmann Advokatpartnerselskab Stockholmsgade 41 2100 København Ø

Telefon: (+45) 33 37 63 30 E-mail: info@elmann.dk www.elmann.dk

Kilde: Unge til salg – Et projekt om gråzoneprostitution blandt udsatte børn og unge, LivaRehab Sandra er et opdigtet navn, men vi kender hendes identitet.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

21


KOMMUNERNE PRESSER KVALITETEN De private bosteder skal modstå presset Af Niels Svanborg

Lad jer ikke presse på

kvaliteten Sæt prisen ned eller vi flytter borgeren. En så kontant besked møder flere kommuner i dag på private bosteder. Men bostederne skal holde fast i deres pris og modstå presset, anbefaler Flemming Trap Højer, der rådgiver bosteder i at forhandle med kommunerne.

V

i ser det i stadig stigende omfang. Kommunerne presser bostederne i pris, når de enten skal placere nye borgere, eller når det handler om borgere, der allerede bor på bostedet. Så truer de med at flytte borgeren, hvis ikke taksten bliver sat ned,” fortæller Flemming Trap Højer, der tidligere har været ansat i Socialtilsynet som sektionsleder og med en baggrund som jurist. ”Taksterne er jo fastsat ud fra budgettet, som tilsynet har godkendt. Så når kommunerne går ind og ønsker en takstnedsættelse, så er det jo det samme som at bede om, at bostedet sænker kvaliteten. Der er jo ikke noget at tage af. Sætter botilbuddet taksten ned uden at forringe kvaliteten, så fjerner de grundlaget for det budget, tilsynet har godkendt. Og så ender det jo med, at botilbuddet senere vil mangle penge og dermed blive truet på eksistensen,” siger Flemming Trap Højer, der derfor råder botilbuddene til at stå fast, når kommunerne ønsker at presse prisen. ”Det her handler om, at kommunen skal spare penge. Hvis de ønsker, at borgeren skal have et tilbud, der kræver færre

22

Gi’LOS juni 2019

los.dk

timer, så er det jo reel en revisitation, der skal til. Og så har borgeren et retskrav på at kunne klage og anke afgørelsen”. Konsulenter kender ikke borgerne Flemming Trap Højer oplever, at kommunerne i dag møder op med eksterne forhandlere, der ikke kender borgeren, og derved handler det udelukkende om en besparelse og ikke om borgerens behov. Forhandlerne sidder, ifølge Flemming Trap Højer, med et klart ”besparelsesmandat”, som skal opnås gennem disse forhandlinger. ”Kommunerne benytter sig i stigende grad af private konsulenter, der har specialiseret sig i at forhandle på det her område. Hvor de har deres viden og indsigt fra, er ofte ret utydeligt for mig i de møder, jeg deltager i. De går alt for ofte ind og blander sig i, hvordan stedet har organiseret sig, og hvordan de arbejder i hverdagen med borgeren. En opgave der blandt andet løses af Socialtilsynene i dag, og som jo skal være garanten for, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i botilbuddet. Forhandlerne træder dermed langt ind over ledelses-

retten,” siger Flemming Trap Højer og fortsætter: ”Videre er det typisk en konsulent, som ikke kender borgeren, der skal forhandle om en borgers støttebehov. Og de forhandler nærmest med en pistol for panden af opholdsstedet, når de stiller det op med krav om prisreduktion på op til 30 procent eller mere, og hvis ikke det sker, påtænker de at fjerne borgeren fra tilbuddet,” fortæller Flemming Trap Højer, der frygter, at kvaliteten på bostederne bliver udhulet, hvis udviklingen fortsætter.


”Vi må ikke glemme, at kommunerne generelt bruger de private bosteder til de komplicerede og tunge sager, mens de selv tager de lette. Når de forlanger så markante prisreduktioner, så kommer det til at betyde ringere faglighed, fordi det er et af de få steder, hvor der kan spares. Det vil udhule kvaliteten over tid. En kvalitet, som det vil tage meget lang tid at bygge op igen,” advarer Flemming Trap Højer. ”Dette her er skrue uden ende, hvis man går med på at sænke taksterne. Men det kræver virkelig hår på brystet at

Kommunerne benytter sig i stigende grad af ­private konsulenter, der har specialiseret sig i at forhandle på det her område. Hvor de har deres viden og indsigt fra er ofte ret utydeligt for mig i de møder, jeg deltager i. Flemming Trap Højer

modstå det pres. Kommunerne er nødt til at kende borgeren og løbende følge med i borgerens udvikling, hvis de vil se på, om der kan spares på nogle indsatser. Dette har kommunerne i stor stil svært ved, og jeg oplever ofte, at kommunerne end ikke har ført et personrettet tilsyn i årevis med de selvsamme borgere, de ønsker at

forhandle ned i pris. Man er derfor nødt til at gøre kommunerne det klart, hvilke konsekvenser en besparelse vil have. At det ikke harmonerer med det behov, som kommunen har visiteret ud fra oprindeligt, og den udvikling borgeren har haft,” siger Flemming Trap Højer.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

23


KOMMUNERNE PRESSER KVALITETEN De private bosteder skal modstå presset Af Niels Svanborg

Kommuner flytter borgere til

billigere tilbud Flere og flere botilbud oplever, at kommunerne forsøger at flytte borgere til egen bolig med støtte. Formålet er ikke til borgerens bedste men for at spare penge. Men afgørelser f ra Ankestyrelsen viser, at botilbuddets vurdering af borgeren vejer tungt, når de skal afgøre, om kommunen er forpligtet til fortsat at tilbyde et botilbud. LOS opfordrer til, at bostederne holder fast i deres vurdering af borgeren over for kommunen.

D

er bliver kortere og kortere mellem opkald til LOSjurist Malene Larsen fra medlemmer, der oplever, at kommunerne vil flytte borgere til såkaldt botilbudslignende botilbud. Det vil sige borgere, som kommunen vil flytte fra et § 107 eller 108 botilbud

24

Gi’LOS juni 2019

los.dk

og over i en egen bolig med støttetimer fra det tidligere boligtilbud. Officielt fordi kommunerne mener, borgerne er i en positiv udvikling. Men jurist Malene Larsen er ikke i tvivl om formålet. ”Vi oplever det klart som et forsøg fra kommunerne på at spare penge. Meget ofte er botilbuddet jo ikke enige i, at borgeren er inde i en tilstrækkelig positiv udvikling, der berettiger, at borgeren skal flytte ud og kun modtage støtte. Men det er ofte svært for botilbuddene at gå imod kommunens ønske, fordi de gerne vil have et godt samarbejde med kommunen. Siger man kommunen imod, så er man jo allerede i samarbejdsvanskeligheder,” siger Malene Larsen og fortsætter: ”Kommunens vurdering står ofte i skarp kontrast til botilbuddets vurdering. Det kan være, at kommunen siger, at borgeren selv kan stå op om morgenen og selv begynder i aktivering, selvom botilbuddet hver morgen må yde massiv støtte til at få borgeren op og kun nogle dage lykkes med at få borgeren i aktivering eller beskæftigelse. Eller at de kan håndtere deres egen hygiejne og sørge for sig selv til trods for, at borgeren dagligt skal guides i at børste tænder og gå i bad,” fortæller Malene Larsen. Hun mener, at kommunernes praksis stiller spørgsmålstegn ved, om det er økonomien eller borgerens behov og frie valg, der vejer tungest i visitationsprocessen.

Støtten skal passe til behov Flere afgørelser fra Ankestyrelsen slår dog fast, at kommunerne ikke bare kan flytte borgerne ud fra deres egne vurderinger. Ankestyrelsen præciserer, ifølge Malene Larsen, i en ny principafgørelse, at er en borger visiteret til et permanent § 108 tilbud, så har borgeren altid et frit valg mellem § 108 tilbud, selvom kommunen har et ønske om, at borgere skal bo i et botilbudslignende tilbud. Ønsker borgeren at gøre brug af det frie valg, må kommunen ikke flytte borgeren til et botilbudslignende tilbud. ”I denne konkrete sag, der danner grundlag for principafgørelsen fra Ankestyrelsen, havde kommunen fejlagtigt udelukket borgerens brug af det frie valg ved at visitere borgeren til et botilbudslignende botilbud, hvor borgeren ikke ønskede at bo. Ankestyrelsen lagde til grund, at borgeren ønskede at gøre brug af det frie valg, og kommunen dermed var forpligtiget til at finde et varigt botilbud til borgeren, som borgeren var i målgruppen for,” siger Malene Larsen. Er borgeren derimod visiteret til et midlertidigt § 107 tilbud, så kan kommunen godt vælge at revisitere borgeren til et botilbudslignende tilbud med støtte. Men flere afgørelser fra Ankestyrelsen slår fast, at støtten i det nye tilbud stadig skal være egnet til at varetage borgerens behov, som


botilbuddet ofte giver udtryk for i deres vurderinger af borgeren. ”Afgørelser fra Ankestyrelsen viser, at botilbuddets vurderinger og dokumentation om borgerens tilstand og evner bliver vurderet højt i ankesager, når kommunerne ønsker at visitere borgeren til egen bolig med støtte. Derfor er det vigtigt at dokumentere borgerens behov og sørge for at få dokumentation og vurderinger af dette ført til referat i forhandlingen med kommunen,” siger Malene Larsen. Skjult dagsorden Netop forhandlingerne med kommunerne kan ofte være hårde, mener Malene Larsen, der selv flere gange har

siddet sammen med medlemmer. ”Det er ofte eksterne konsulenter, der forhandler for kommunerne. Det gør dialogen meget anderledes. De fylder meget på møderne, selvom de ikke har myndighedskompetence. De har meget tydeligt en skjult dagsorden og går derfor ind over de faglige vurderinger fra sagsbehandleren – også selvom sagsbehandleren har mange års erfaring i samarbejdet med borgeren og måske tidligere har aftalt en helt anden plan med bostedet. Det bliver helt fejet af banen. Måske har dialogen hidtil været, om borgeren skulle visiteres fra et midlertidigt botilbud til et varigt, og pludselig vil kommunens konsulent forhandle om egen bolig med støtte,” siger Malene Larsen. ”De kender ikke borgeren. De har ikke altid læst handleplan eller statusrapport, men har alligevel besluttet sig og trumfer ind med deres vurdering,” siger Malene Larsen, der ser et særligt mønster i hvilke borgere og tilbud, som kommunerne vælger ud, når prisen skal presses. ”Der er en tendens til, at kommunerne vælger sager ud, hvor borgerne har svært ved at tale deres egen sagen og ikke har nogle pårørende til at klage. Det er desuden ofte de dyre anbringelsessager og sager fra mindre botilbud, hvor det at miste blot en enkelt borger kan få stor betydning. Her er der et påfaldende sammenfald. Og her har vi selvfølgelig en meget vigtig opgave at være støtte for både borgerne og de botilbud, som forhandler med kommunerne,” siger Malene Larsen.

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ: Hvad skal du være opmærksom på, når en anbringende kommune vil flytte borgeren fra et midlertidigt botilbud til et botilbudslignende tilbud, eksempelvis egen bolig med 10 ugentlige s­ tøttetimer:  ar kommunen godtgjort, H at borgeren ikke længere er i målgruppen for et midlertidigt botilbud?  ar kommunen redegjort H tilstrækkeligt for, at borgeren med en anden form for støtte kan bo i egen bolig?  an borgeren betale for K boligen? (Løbende husleje og udgifter forbundet med indflytning og fraflytning) Er borgeren blevet hørt?  ræffer kommunen T afgørelse om at flytte borgeren - Har kommunen ved revisteringen henvist til regler og praksis, der er anvendt?  ræffer kommunen T afgørelse om at flytte borgeren - Der er mulighed for, at borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.  OS rådgiver om forL handling, deltager i forhandling og afholder kurser i forhandlingsteknik.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

25


LOS KURSER & ARRANGEMENTER 2019-2020 Ansættelse, afskedigelse og alt det midt imellem

3

SEPTEMBER

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

Personlig og faglig ledelse for LOS ledere

16

SEPTEMBER

(varighed fem dage)

Comwell Middelfart Karensmindevej 3 DK-5500 Middelfart

17

(varighed tre dage)

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

Gi’LOS juni 2019

Internat kursus

Arbejdsmiljøuddannelsen

SEPTEMBER

26

09:30 til 15:00

los.dk

Alle dage 08:30 til 16:30

17

SEPTEMBER

Ansættelse, afskedigelse og alt det midt imellem

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

24

SEPTEMBER

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

25

SEPTEMBER

09:30 til 15:00

17:00 til 20:00

Medicinhåndtering

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

10:00 til 16:00


I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

26

Magtanvendelse

SEPTEMBER

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

1

OKTOBER

Arbejdsmiljøuddannelsen (varighed tre dage)

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

2

OKTOBER

09:00 til 15:00

Alle dage 08:30 til 16:30

Meningsfulde måltider (mad skal mere end bare at mætte)

Københavns Madhus Ingerslevsgade 44 DK-1705 København V

09:00 til 15:00

10

Magtanvendelse

OKTOBER

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

17

OKTOBER

09:00 til 15:00

Medicinhåndtering

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

10:00 til 16:00

juni 2019

los.dk Gi’LOS

27


LOS KURSER & ARRANGEMENTER 2019-2020 Meningsfulde måltider

24

(mad skal mere end bare at mætte)

OKTOBER

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

5

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

NOVEMBER

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

NOVEMBER

gode relationer også)

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

Gi’LOS juni 2019

17:00 til 20:00

Omsorgssvigt og traumer ændrer hjernen (men det gør

20

28

09:00 til 15:00

los.dk

09:30 til 14:30

28 FEBRUAR

Bemærk: 2020

Neuropædagogik (pædagogisk praksis på hjernens præmisser)

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

6

MARTS

09:00 til 15:00

Bemærk: 2020

Neuropædagogik (pædagogisk praksis på hjernens præmisser)

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

09:00 til 15:00

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.


SPOT PÅ:

ARBEJDSMILJØUDDANNELSEN STED: TAASTRUP & AARHUS Målet med uddannelsen er at give deltagerne viden om de arbejdsmiljøopgaver, de kommer til at stå overfor og redskaber til at løse dem. Indhold på uddannelsen: Arbejdsmiljøuddannelsen er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer. Denne uddannelse er særligt tilrettelagt mod medlemmer af LOS. Der vil blive sat særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Vi arbejder bl.a. med: Arbejdsmiljøgruppens opgaver, Arbejdsmiljølovens hovedområder og centrale begreber (rettigheder, pligter og ansvar) og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Emner særlig målrettet LOS medlemmer: • Psykisk robusthed (oplevelser af at føle sig alene/hvordan håndteres det når man laver „fejl“?) • Behovet for „regler og strukturer“ for beboerne kontra behovet for at handle „intuitivt“, som medarbejder. • Hvordan er tonen på arbejde - føler nogen sig mobbet mens andre „bare har det sjovt“? • Fokus på „forebyggelse“ fremfor kun „beredskab“. • Fokus på det fysiske arbejdsmiljø Uddannelsen vil inkludere en praktisk arbejdsmiljøopgave hjemme i virksomheden.

OBS: Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgivere og virksomheds­ ledere, fx en administrerende direktør, har ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, selv om de indgår i AMO.

Underviser: Signe Ejersbo, chefkonsulent, NIRAS joblife

juni 2019

los.dk Gi’LOS

29


FOLKEMØDET 2019 LOS deltog med 12 arrangementer i teltet Af Niels Svanborg

LOS PÅ FOLKEMØDET

20 19 30

Gi’LOS juni 2019

los.dk

Igen i år satte LOS sammen med en række medlemmer et kraftigt aftryk på årets Folkemøde. Med 12 arrangementer i LOS-teltet og deltagelse i mange debatter kom både dagbehandlingstilbud og skole, psykiatri, sundhed og socialområdet på dagsordenen. For både LOS og de enkelte virksomheder blev det en mulighed for at vise et positivt billede af branchen for sociale tilbud. Og medlemmerne er i hvert fald ikke i tvivl af deres udbytte af de fire dages Folkemøde.


Folkemødet viste sig endnu engang at være en politisk festival for alle. Dette år besøgte 114.00 gæster Folke­ mødet over de fire dage. Med 11 debatter i LOS-teltet kom vilkårene for socialt udsatte på dagsordenen, og LOS tager i følge politisk og strategisk chef Laust Westtoft både nye kontakter og viden med hjem.

M

Foto: Joshua Tree Photography

ed 114.000 gæster satte Folkemødet igen i år rekord i antallet af deltagere. Efter rekord på rekord var det ellers ventet, at grænsen var nået. Men trods en halv lørdag, der flød væk med et skybrud og betød mange aflyste arrangementer, viste Folkemødet igen, at danskerne gerne vil debattere og tale om politik og udfordringerne i samfundet. ”Igen i år har Folkemødet beriget LOS - både indadtil og udadtil. Vi har givet omverdenen et blik ind i LOS’ medlemsvirksomheders specialiserede faglighed og den værdi og det sociale ansvar, vores medlemsvirksomheder hver dag står på mål for. Vi har taget teten på svære dagsordener om seksuelle krænkelser, udsattes sundhed, besparelser i kommunerne og meget mere. LOS kommer hjem med en masse værdifulde nye samarbejdsrelationer og vigtige dagsordener, som vi nu vil påtage os ansvaret for at arbejde videre med,” fortæller Laust Westtoft, Politisk- og strategisk chef i LOS. Skaber synlighed Ikke mindst social- og sundhedsområdet var i år markant repræsenteret. LOSteltet lå igen i år dør om dør med andre

OM FOLKEMØDET Årets Folkemødet var det niende møde i træk. Fire dage med politik, diskussion og en hel del fest. Årets Folkemøde bød på mere end 3000 events og 1100 ­forskellige ­organisationer, foreninger, partier og virksomheder. Og 114.000 gæster. Folkemødet er skabt med inspiration fra den svenske politikeruge Almedalsveckan, der afholdes hvert år på Gotland.

organisationer på socialområdet. Og det giver en helt særlig mulighed for at skabe kontakter og gøre sig synlig, mener Jakob Schiøtt, direktør i nonprofit fonden ConCura. ”Det at være synlig er vigtigt. Og Folkemødet er nok den største indkøbsplatform, som vi kan møde. Derfor er det helt naturligt, at vi er med, når LOS laver et telt. Vi skal dels være med i en debat, og vi skal også have materiale med rundt og gøre os synlige. Vi ved jo, at kommunerne er vidt repræsenteret herovre. Så godt vi kunne, har vi på forhånd planlagt, hvad vi vil rundt til. Hovedopgaven for de medarbejdere, vi har haft med herover, har været at få fat i de kommunale medarbejdere og få dialogen lidt mere uformelt, end det ellers er muligt,” siger Jakob Schiøtt. ConCura havde valgt at sætte Skolevægring til debat med et panel af både eksperter udefra og fra ConCura selv. Oprindelig var planen ellers, at ConCura ville arrangere en debat om de private aktøres indtjening. Men da alle politikere hele efteråret var i beredskab til valgkamp, var det svært at få politikere fra begge politiske fløje til at stille op. Derfor blev emnet fagligt. Og det fortryder Jakob Schiøtt ikke i dag. ”Det var den helt rigtige beslutning. Vi er i gang med at udvikle et produkt om angst og skolevægring generelt. Det fylder meget i kommunerne lige nu. Og derfor skulle skolevægring og den angst børnene har for at komme i skole være afsættet for debatten. Det synes jeg, vi juni 2019

los.dk Gi’LOS

31

â


FOLKEMØDET 2019 LOS deltog med 12 arrangementer i teltet Af Xxxxxxx

Kunstner og musiker Carsten Dahl: ”Mental rusker til psykiatrien”

lykkedes rigtig godt med,” Jakob Schiøtt. Samme positive meldinger kommer fra Henrik Sven Sørensen, direktør i Psykiatri Plus, der satte et markant aftryk på LOS-teltet med to arrangementer under overskriften ”Giv psykiatrien en rusker”, hvor kunstneren Carsten Dahl og forfatteren Knud Romer fortalte om deres erfaringer og oplevelser som brugere i psykiatrien ”’Deltagelsen på Folkemødet gav os en rigtig god følelse af, at vi er med i at gøre noget for at rykke ved psykiatrien. Det blev en bekræftelse på, at vi er med til at gøre noget godt og samfundsnyttigt. Vi viser flaget som virksomhed på Folkemødet. At vi er til stede og får en synlighed. Det føler jeg bestemt, vi har fået med vores to arrangementer. Der er jo folk, der kommer og spørger, om de kan blive medlem af Psykiatri Plus. Det er et ret godt tegn på, at vi er med til at give et lille bidrag til afstigmatiseringen af psykisk sygdom. Det er et af vores mål på Folke-

32

Gi’LOS juni 2019

los.dk

mødet, og det synes jeg, vi har bidraget til,” siger Henrik Sven Sørensen. Tværfaglighed og samarbejde LOS havde i år sat tre emner på dagsordenen. Ulighed i sundhed, bekymrende seksuel adfærd hos udsatte børn og unge samt kommunernes pres på at flytte borgere til billigere tilbud. Alle debatter, der trak deltagere til et fyldt telt. ”Jeg synes, at vores debatter samt de øvrige, jeg deltog i, udkrystalliserede, at vi har tre vigtige dagsordner at arbejde videre med. Vi skal have styrket fokus på de pædagogiske redskaber, som på andre måder kan bidrage til arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Det handler blandt andet om at bruge kunst og litteratur i arbejdet med borgeren.” ”Dernæst arbejder vi med at tydeliggøre den høje kvalitet i indsatserne på LOS’ medlemssteder. Mange aktører har talt om rammer og kassestyring. LOS står sig godt ved at italesætte faglighe-

Vi skal have styrket fokus på de pædagogiske redskaber, som på andre måder kan bidrage til arbejdet med mennesker i udsatte positioner.


LOS havde sat en række emner til debat i teltet på Folkemødet. Til debatten ”Fra kvalitet til discount” havde LOS inviteret et bredt panel, der skulle debattere kommunernes stigende pres på bostedernes takster og dermed kvalitet i behandlingen.

EN RUSKER TIL PSYKIATRIEN

LOS også næste år bør være til stede på Folkemødet. Samme holdning har flere af de deltagende medlemmer. ”Vi er godt tilfredse med LOS’ telt som den havn, vi kan være i på Folkemødet. Jeg kan kun komplimentere sekretariatet for en god platform for os og branchen på Folkemødet. Det har en stor betydning for hele området, at vi som branche viser os og fortæller om vores arbejde. Så jeg håber, at endnu flere vil bakke op og være med næste år,” siger Henrik Sven Sørensen.

På foto: Knud Romer

Foto: Pelle Rink

Foto: Pelle Rink

Giv en rusker til psykiatrien. Med den overskrift gav Psykiatri Plus ordet til to markante personligheder, der selv har oplevet psykisk sygdom og været igennem den offentlige psykiatri. Kunstneren Carsten Dahl og forfatteren Knud Romer trak mere end fuldt telt, da de med Psykiatri Plus som vært gav publikum et indblik i deres verden som brugere af det psykiatriske system. ”I stedet for at invitere et panel af eksperter, så valgte vi at invitere nogle af brugerne, fordi vi mener, at det er vigtigt også at høre deres historie. Psykiatrien trænger til et wake-up call, og det vil vi gerne bidrage til,” fortæller direktør i Psykiatri Plus, Henrik Sven Sørensen. Både Carsten Dahl og Knud Romer fortalte om, hvordan det menneskelige og kunstneriske bør fylde mere i psykiatrien. Carsten Dahl vil have 11 sundhedshuse landet over med kunstnere som billedkunstnere, musikere, vævere og måske endda en fodboldtræner. Og Henrik Sven Sørensen var tilfreds med, at han havde overladt mikrofonen til de to kunstnere frem for selv at udfylde taletiden. ”Der er for få, der rusker i psykiatrien på Folkemødet. Hverken hos NGO’erne eller de politiske partier. Det skal komme fra folket. Kan vi gøre psykiatridagsordenen bare halvt så vigtig som klimaagendaen, så vil vi kunne komme langt,” siger Henrik Sven Sørensen.

den og de tværprofessionelle fælleskaber, der kan understøtte arbejdet. Blandt andet debatten om ulighed i sundhed viste, at der er mange faggrupper, der gerne vil bidrage og understøtte indsatserne for at sikre større lighed for sundhed. Vi mærker en stor imødekommenhed for tværfaglighed og i det hele taget samarbejdet med LOS, og det er meget positivt,” siger Laust Westtoft og nævner den tredje dagsorden: ”Vi skal have en national handleplan om seksuelt bekymrende adfærd hos udsatte børn og unge. Det er en problematik, der i samfundet mangler viden og fokus på. Det synes jeg, vores debat med al tydelighed viste. Og det arbejde skal vi fortsætte i LOS,” siger Laust Westtoft. LOS skal nu evaluere indsatsen på Folkemødet, hvilket også er gjort efter de foregående års deltagelse på Folkemødet, og Laust Westtoft er da ikke i tvivl om, at

På foto: Jes Dorph Pedersen og Carsten Dahl juni 2019

los.dk Gi’LOS

33


ULIGHED I SUNDHED Sundhedstjek Af Niels Svanborg

BEHOV FOR SUNDHEDSTJEK TIL UDSATTE Sundhedsvæsenet skal langt tættere på udsatte borgere. Det mener LEV, der vil indføre obligatoriske årlige sundhedstjek til udviklings­ hæmmede borgere. LOS bakker op.

V

i ved, at socialt udsatte og nogle mennesker med handicap ikke i samme grad er i stand til at tage vare på deres egen sundhed som andre. Derfor skal sundhedssystemet tættere på borgerne og hjælpe borgerne målrettet med selv at være bedre opmærksomme på de sundhedsproblematikker, der kan være i deres liv. ”De skal have hjælp til at tage vare på egen sundhed,” siger Thomas Holberg, der er politisk konsulent i LEV. I LEV har det længe været et ønske at indføre et landsdækkende tilbud om et årligt sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning. Erfaringer fra blandt andet Roskilde Kommune viser, at 8 ud af 10 borgere med udviklingshæmning, der får et sundhedstjek, bliver henvist videre til behandling. ”LEV har i årevis arbejdet for at give mennesker med udviklingshæmning ret til et årligt sundhedstjek. Det er virkelig nødvendigt som et vigtigt element i at rette op på den voldsomme

34

Gi’LOS juni 2019

los.dk

ulighed i sundhed,” siger Thomas Holberg, der møder opbakning hos Laust Westtoft, der er politisk- og strategisk chef i LOS – Landsorganisationen af Sociale tilbud. ”Vi bakker op om årlige sundhedstjek. Vi har generelt brug for en mere opsøgende indsats fra sundhedsvæsenet i forhold til socialt udsatte. Det gælder både på gaden, på herberger og på bostederne,” siger Laust Westtoft. Skal forstå systemet Udsatte borgere bruger, ifølge Institut for Folkesundhed, praktiserende læger og speciallæger markant mindre end andre. Det betyder, at mange ikke i tide får opdaget helbredsproblemer, der over tid kan udvikle sig til alvorlige lidelser. ”Det kræver noget at benytte tilbuddene i sundhedsvæsenet. Man skal være i stand til at forstå systemet og kunne følge en behandling. Bare det at følge op på post i eboks er en uoverstiglig udfordring for en stor del af LEVs målgruppe. Derfor skal vi langt tættere

”Sundhed er blevet et stadig større fokusområde på bostederne. Vi ser, at mange steder har lavet en særlig politik for både kost, rygning og motion. Det er en opgave, der handler om at vise vejen for beboerne


på de udsatte borgere, når det handler om deres sundhed og brug af sundhedsvæsenet, ” siger Thomas Holberg. Han mener, at netop opholdssteder har en vigtig opgave her. ”På bosteder fylder det pædagogiske helt naturligt meget, men det er også vigtigt, at der er adgang til en række sundhedsfaglige kompetencer. Det kan være lige fra tandpleje, sygepleje eller fx specialiseret fysioterapi. De systemer på bostederne skal fungere, hvis beboernes sundhed skal blive bedre. Bostederne skal ikke være sundhedshuse, men der

skal være adgang til kompetencerne. Det skal vi drøfte, hvordan vi kan organisere,” siger Thomas Holberg, der mener, at personalet skal bruge tid på dialog med borgerne om deres sundhed. En pædagogisk opgave ”Vi skal respektere borgernes ret til selvbestemmelse. Men det må ikke blive et argument for ikke at gøre noget. Borgerne skal forstå konsekvensen af de valg, de tager, og her har det pædagogiske personale også en opgave,” siger Thomas Holberg.

Laust Westtoft mener, at mange sociale tilbud generelt gør meget allerede i dag på sundhedsområdet. ”Sundhed er blevet et stadig større fokusområde på bostederne. Vi ser, at mange steder har lavet en særlig politik for både kost, rygning og motion. Det er en opgave, der handler om at vise vejen for beboerne og hele tiden arbejde pædagogisk med at øge beboernes motivation for en sund livsstil,” siger Laust Westtoft.

juni 2019

los.dk Gi’LOS

35


ULIGHED I SUNDHED Forstå de udsattes situation og behov Af Niels Svanborg

DÅRLIGT HELBRED

ER EN FAST FØLGESVEND Socialt udsatte har det svært i det danske sundhedssystem. De føler sig ikke hørt og taget alvorligt af sundhedsvæsenet. Derfor fravælger nogle helt at gå til fx egen læge og venter i stedet til, at de er så syge, at de bliver indlagt via skadestuen. Rådet for socialt udsatte mener, at sundhedspersonalet skal være mere opsøgende og bedre til at forstå de udsattes situation og behov.

36

Gi’LOS juni 2019

los.dk


E

r du en socialt udsat mand, kan du se frem til et liv, der er 19 år kortere end alle andres. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Rådet for Socialt Udsatte udgav tidligere på foråret en rapport, der dokumenterer, hvordan socialt udsatte ikke føler sig hørt og taget alvorligt af sundhedsvæsenet. Derfor fravælger nogle helt at gå til fx egen læge og venter i stedet til, at de er så syge, at de bliver indlagt via skadestuen. ”Vi skal have brudt sundhedssystemet ned, så det møder de udsatte i øjenhøjde og i gadeplan. Vi ser desværre, at mens de udsatte er storforbrugere af hospitalerne, så kommer de meget sjældent hos den praktiserende læge og speciallægen. Vores undersøgelse viser, at det ikke er fordi personalet i sundhedssystemet ønsker at gøre forskel, eller at systemet gør det, men alligevel føler de udsatte sig diskrimineret, og at systemet mangler forståelse. Og det er vi nødt til at

Der er hårdt brug for, at sundhedspersonalet bliver bedre til at rumme socialt udsatte, og her kan videre-udvikling og udbredelse af ordningen med socialsygeplejersker spille en afgørende rolle. tage alvorligt og blive klogere på,” siger Jan Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. ”For mange socialt udsatte er dårligt helbred, smerter og konstant bekymring en fast følgesvend. Derfor er det ekstra nedslående, at når de så endelig kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, så føler de sig ikke godt taget imod. Der må og skal også være plads til socialt udsatte patienter i sundhedsvæsenet”, siger Jann Sjursen. Svært at forstå systemet Jan Sjursen nævner brobygning mellem

sundhedssystemet og de udsatte borgere som en helt afgørende opgave. ”Jeg tror, at sundhedsvæsenet er svært at manøvrere rundt i for mange. Det er en del af et større problem. Men hvor andre måske kan få hjælp fra pårørende til at forstå systemet og spørge, så har udsatte ikke den hjælp. Derfor er det vigtigt med kompetencer på hospitalet, der kender de komplekse udfordringer, som udsatte har,” siger Jan Sjursen og fortsætter: ”Vi skal have opsøgende sundhedsteams på væresteder og institutioner, der møder de udsatte. Der er ingen tvivl om, at gade- og socialsygeplejerskers særlige kompetencer og forståelse for socialt udsatte er afgørende. Der er hårdt brug for, at sundhedspersonalet bliver bedre til at rumme socialt udsatte, og her kan videreudvikling og udbredelse af ordningen med socialsygeplejersker spille en afgørende rolle. De skal bygge bro til det etablerede sundhedsvæsen. Og så handler det om at tage sig tid. Når man er skeptisk og føler sig diskrimineret, så er det svært at etablere en dialog. Det handler om, at der er tid til at tale sig ind på hinanden og komme til bunds i problemerne,” siger Jan Sjursen. Skyld og skam ”Når de udsatte går under radaren, så skyldes det blandt andet, at der er en masse skyld og skam forbundet med deres livsførelse. Folk er ikke stolte over det liv, de har levet. Og så kræver det mere end almindelig tillid og en god relation til den, man skal tale med, når man skal udlevere sig selv i forhold til de tossede valg, man er kommet til at foretaget sig i livet”. Jan Sjursen ser derfor også den generelle kapacitetsmangel i sundhedssystemet som en stor del af årsagen til den dårligere sundhedsstilstand blandt udsatte. ”Når det gælder alkohol- og stofmisbrug, så er der forsvindende få, der får den hjælp, de har brug for. Der er alt for lidt kapacitet i systemet. Man skal jo nærmest være i fængsel for at få døgnbehandling. Hertil kommer en nødlidende psykiatri, der ikke kan ikke tackle de problemer, som den skal i dag, og det rammer de udsatte hårdest,” siger Jan Sjursen. juni 2019

los.dk Gi’LOS

37


ULIGHED I SUNDHED Sundhedspolitikken Af Niels Svanborg

Sundhedspolitikken skal komme fra medarbejderne og have fuld opbakning fra ledelsen. Det er en konklusionerne af en undersøgelse af sundhedsfremmende indsatser på bosteder.

POLITIK OM SUNDHED SKAL KOMME FRA MEDARBEJDERNE

H

vordan er indsatsen for sundhed på bostederne? Det giver en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, Hjerteforeningen og COWI svar på. Undersøgelsen omfatter besvarelser fra 276 ledere og 315 medarbejdere på bosteder om deres arbejde med sundhed. Lidt over halvdelen svarer, at de på bostedet selv har formuleret en sundhedspolitik, og to tredjedele af lederne vurderer,

38

Gi’LOS juni 2019

los.dk

at sundhedspolitikken i meget høj grad eller i høj grad efterleves. Men når forskerne bag undersøgelsen går dybere ned i svarene, så tyder noget på, at en sundhedspolitik langt fra gør det alene. ”De interviews, vi lavede med deltagerne, peger på, at der generelt hos medarbejderne var en skepsis over for betydningen af sundhedspolitikker. En stor del af bostedernes arbejde med sundhedsfremme sker typisk


Halvdelen af de adspurgte medarbejdere svarer, at de dagligt arbejder med kost og ernæring, mens en tredjedel svarer, at de dagligt arbejder med fysisk aktivitet.

som led i borgernes egne handleplaner på individuelt plan. Det kan skyldes, at sundhedspolitikkerne måske mere handler om medicinhåndtering og andre ting end det daglige arbejde med borgernes sundhed,” siger Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed og en af forskerne bag rapporten. Hun anbefaler derfor, at sundhedspolitikken bliver et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse, så indsatsen ikke blot er koncentreret om arbejdet med den enkelte borger. ”Det handler om, at ledelsen skal vise, at sundhed er et vigtigt og prioriteret område. Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder. Det handler også om de fælles rammer og ikke kun individuel livstilsvejledning,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Motivation er en barriere Undersøgelsen viser, at hvor medarbejderne vurderer, at de har gode kompetencer til at motivere borgerne, så oplever de samtidigt, at netop manglende motivation blandt borgerne er en af de afgørende udfordringer for borgerne. To tredjedele af medarbejderne vurderer, at manglende motivation blandt borgerne i meget høj grad eller i høj grad udgør en barriere for det sundhedsfremmende arbejde. ”Det kan virke selvmodsigende. Det, der er vigtigt, er at inddrage borgene, så det ikke bliver en eksperttilgang, hvor man fortæller borgerne, hvad de skal, og hvordan de skal leve deres liv. Det er et langt sejt træk for mange borgere i denne gruppe. Man skal finde deres egne ønsker, og hvor de ser udfordringerne. Og så skal det være en del af hverdagen både med hensyn til kosten, der bliver serveret og motion i hverdagen. At vi går eller cykler, når vi skal ned og handle i stedet for at tage bussen. Det er ikke nok at stille et motionsrum til rådighed,” siger Maj Britt Dahl Nielsen, der særligt nævner rygning som et af de emner, der er vigtige at tage fat på. ”Rygning har et stort konfliktpotentiale. Måske tænker medarbejderne, at disse borgere har så mange andre problemer, at det ikke er her, de skal tage fat på først. Vi kunne se i undersøgelsen, at der blandt flere medarbejdere er en problematisk holdning til rygning. Det kan betyde, at man ikke gør nok for at få beboerne til at stoppe med

Det handler om, at ledelsen skal vise, at sundhed er et vigtigt og prioriteret område. Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder. Det handler også om de fælles rammer og ikke kun individuel livstilsvejledning.

rygning, fordi man mener, at det har en beroligende effekt. Men vi ved, at det har det ikke. Andre undersøgelser har vist, at udsatte er lige så motiverede for rygestop som alle andre. Så det er vigtigt også at tilbyde og motivere borgerne på botilbud til rygestop,” siger Maj Britt Dahl Nielsen. Hun opfordrer bostederne til at arbejde videre med sundhed, men mener, at der er behov for en fortsat forskning i området. ”Vi ved, at der er et stort potentiale. Udsatte borgere har på en række områder en dårligere sundhedsstilstand end andre. Derfor skal vi fortsat forske på området, så vi får mere viden om effekten af sundhedsindsatsen på bosteder, og hvordan man kan implementere den rundt om på bostederne,” siger Maj Britt Dahl Nielsen. juni 2019

los.dk Gi’LOS

39


CHRISTIANSBORGKONFERENCE Profit på velfærd Af Anja Dhyrbye Fotograf LOS

CHRISTIA KONFERENCE

40

Gi’LOS juni 2019

los.dk


Hvem tjener på velfærd? De ikke-offentlige sociale tilbud har historisk set aldrig været under så markant beskydning fra medier, interesseorganisationer, fagbevægelse og politiske partier, som i 2018.Temaet har været profit på velfærd, og der er blevet tegnet et billede af en branche, der spekulerer i at tjene penge på udsatte borgere, som ikke leverer en tilfredsstillende kvalitet, og hvor fagligheden er uacceptabelt lav.

ANSBORG Magnus Heunicke (RV), Kirsten Normann (SF) og Nikolaj Bøgh (K)

â juni 2019

los.dk Gi’LOS

41


CHRISTIANSBORGKONFERENCE Profit på velfærd

D

en 24. april 2019 rejste LOS tilbud spørgsmålet til det specialiserede socialområdes mest væsentlige aktører og politikere: Hvem tjener på velfærd? Fokus for konferencen var: Hvordan skaber vi bæredygtige velfærdsløsninger, der giver de bedste forudsætninger for at støtte mennesker i udsatte og sårbare positioner og MF Liselott Blixt, DF var vært ved arrangementet. Konferencen viste med al tydelighed, at der er brug for, at vi taler om at styrke de kollektive velfærdsløsninger på det specialiserede socialområde. Om at skabe et velfærdssamfund, hvor dem der tjener på velfærden, er de borgere, der har brug for det. Konferen-

Michael Graatang, direktør LOS

Konferencen viste med al tydelighed, at der er brug for, at vi taler om at styrke de kollektive velfærdsløsninger på det specialiserede socialområde.

Magnus Heunicke (RV), Kirsten Normann (SF) og Nikolaj Bøgh (K)

Jan Wilken, adm. direktør Team Olivia

42

Gi’LOS juni 2019

los.dk

cen efterlod også mange åbne spørgsmål og problemstillinger, der skal tages fat på. I en paneldebat om kvalitet på det specialiserede socialområde var Dansk Erhverv, Socialt lederforum, Socialtilsynet, LOS repræsenteret, Olivia Danmark bidrog med oplæg og folketingspolitikere fra Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre samt Det Konservative Folkeparti blev udfordret i en debat om profit på velfærd. LOS slipper ikke tøjlerne herfra. Udfordringerne, rammerne for og kvaliteten på det specialiserede socialområde er øverst på dagsordenen i arbejdet for at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker i udsatte og sårbare positioner. Dialog og debat skaber forandring, og vi tager gerne imod input, feedback eller idéer.


Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca. 1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer. Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit. Ring/skriv til Marcus Hauerslev Bendtsen, tlf. 2260 6230 / mhb@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Arbejder du med udsatte børn, unge eller voksne på døgn- og opholdssteder, værkstedstilbud, gadeplan eller lign., og er du uddannet håndværker, social- og sundhedsassistent eller har du en helt anden baggrund, er Akademiuddannelsen i socialpædagogik lige noget for dig. Undervisningen er delvist netbaseret og tager udgangspunkt i dine erfaringer fra dit arbejdsliv og du får ny viden og socialpædagogiske arbejdsværktøjer til udførelse af dit arbejde.

Husk der er mulighed for GRATIS videreuddannelse på op til 10.000 kr. årligt. Du har de næste tre år, mulighed for at få dækket dit deltagergebyr på modulerne på Akademiuddannelsen i socialpædagogik. Ring eller skriv til koordinator Bente Møller på 8755 1949 eller benm@via.dk hvis du har spørgsmål. Tilmelding og informationer kan du finde på: www.via.dk Vi ser frem til at høre fra dig!

På uddannelsen er der tre obligatoriske moduler, to valgmoduler og et afgangsprojekt.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk


VIL DU HAVE DEN BEDSTE PRIS PÅ DINE TRÆPILLER? – SÅ ER DET NU, DU SKAL LAVE EN AFTALE MED OS! 7 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE LAND & FRITID SOM DIN TRÆPILLE LEVERANDØR? • Vi leverer træpiller af høj kvalitet til en fast lav pris • Vi hjælper dig med prissikring hele vinteren • Altid høj brændværdi og -sikkerhed • Du får leveringssikkerhed • Om du afhenter få sække ad gangen eller en hel palle – så er prisen altid den samme • Vi hjælper altid gerne med at få træpillerne op i din bil eller på trailer • Vi tager imod dig med et smil

Kig forbi din lokale Land & Fritid og få et godt tilbud på træpiller

Land & Fritid er en landsdækkende butikskæde med over 40 butikker fordelt over hele landet. Vi fører alt fra hus- og have-produkter over foder og udstyr til de fleste hobbydyr og meget andet. Flere af butikkerne er samtidig omdrejningspunkt i mange lokalsamfund, og vi deltager på messer og dyrskuer, afholder lokale arrangementer og gennemfører andre tiltag, der støtter aktivt op om lokalsamfundet. Vi hjælper dig med professionel rådgivning og produkter af højeste kvalitet og har altid en masse gode tilbud.


Kom hjem fuldt opladt

Vi tjekker mobilen op til 150 gange om dagen. Det kan sende din hjerne på overarbejde, så du har svært ved at være opmærksom og nærværende.

Brug mobilen – helt bevidst Få inspiration til sunde mobilvaner på pfa.dk/digitalevaner


Gi’ LOS annonceafsnit

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator

T +45 60 18 77 27

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Er du

sparsommelig, produktiv og effektiv i dagligdagen? Eller brænder du mere for den menneskelige støtte og omsorg? Få en nærværende og erfaren rådgiver, som kender den sociale sektor gennem årtiers arbejde. Med en specialiseret revisor i ryggen får du

tryghed og sikkerhed over for både myndigheder og bagland. Så kan du bruge kræfterne på at løfte dem, der har brug for dig. Kontakt RIR Revision, Sjællands største revisionsfirma uden for København.

RIR Revision www.rir.dk

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Vi rådgiver i hele landet

Tlf. 4636 6000 rir@rir.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

LOS’ STØTTEFOND – et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer LOS Støttefond udbetalte i 2018 117.700 kr. til 34 borgere anbragt hos LOS medlemmer.


Gi’ LOS annonceafsnit

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk


Gi’ LOS annonceafsnit


Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33


Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk


Alle har brug for nogen at holde i hånden Som medlem af LOS gør I en stor forskel for udsatte børn og voksne i Danmark. Som opholdssted kan I også selv få brug for en hånd – efter stormvejr, indbrud eller andre uheld. Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige professionelle behov. Vi sikrer jeres opholdssted og dækker også jeres beboeres private ting.

53232 01.19 CVR-nr: 78416114

Lad os tage hånd om det i dag – ring 70 15 85 85.


LOS vil være det samlende interessefællesskab for virksomheder på det sociale område LOS er Danmarks største interesseorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud inden for det specialiserede socialområde. LOS’ medlemsvirksomheder samarbejder med det offentlige om borgere med specialiserede problemstillinger. LOS’ medlemsvirksomheder tilbyder borgerne en pædagogisk individuel behandling, der baserer sig på en visitation. De tæt på 600 medlemmer løser i dag opgaver, der vedrører over 7000 borgere, beskæftiger op til 12.000 ansatte og er i berøringsflade med mere end 15.000 pårørende og ca. 3600 aktive bestyrelsesmedlemmer. LOS’ medlemsvirksomheder er fordelt over hele landet og spænder fra mindre opholdssteder til virksomheder med over 100 ansatte. LOS er landsdækkende, og vi har kontorer i København og i Aarhus.

LÆS MERE PÅ WWW.LOS.DK

Profile for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS Juni 2019  

Medlemsblad for brancheorganisationen LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS Juni 2019  

Medlemsblad for brancheorganisationen LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud