Gi' LOS Juni 2011

Nr. 2 • 18. årgang • JUNI 2011

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

LOS’ Landsmøde 2011 side 4

LOS er imod at kommuner sender anbringelser i udbud side 18

Besøg af kollegaer fra Estland side 20

Der er faglighed – og så er der personlighed side 29

Geert Jørgensen, direktør i LOS

D

er sker mange ting på vores område – både positive og negative. På positivsiden er regeringen og Folketinget gået i gang med en ændring af retningslinjerne for godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Første skridt er fremsættelsen af lovforslaget om at fjerne Retssikkerhedslovens § 43, der, ifølge bemærkningerne til lovforslaget, fejlagtigt har været brugt til, at kommunerne – og tidligere amterne – ville bestemme over eller godkende anvendelsen af ethvert overskud af arbejde på området. Næste trin, og det bliver det mest afgørende, bliver udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om Tilbudsportalen med helt nye retningslinjer for godkendelse og tilsyn.

Her har LOS peget på, at der bør oprettes en central godkendelses- og tilsynsenhed, der er helt uafhængig af kommunerne, der har alt for mange kasketter på og som på trods af, at de både er kunder og konkurrenter også er godkendende myndighed. Det er alt for mange interesser at varetage på en gang. Desuden vil bredden i kompetencer og dermed kvaliteten i et centralt tilsyn være bedre end tilfældet er i dag. Endelig vil det samtidig være langt billigere, hvilket vel må være i alles interesse i en tid, hvor såvel statens som kommunernes økonomi er presset.

Den pressede økonomi og kampen mod det specialiserede socialområde slår med stadig større kraft igennem på vores område. Både skoletilbud, botilbud og opholdssteder oplever et markant fald i antallet af henvendelser, og som LOS beskrev i case-kataloget fra januar måned, er der en stigning i økonomisk betingede

2

Gi’ LOS • 2-2011

Leder

»

Vi hører da også fra flere og flere sagsbehandlere, at de pålægges ikke at anbringe børn og unge, som de mener, burde have et tilbud om anbringelse.

hjemtagelser – til stor skade for de udsatte børn, unge og voksne. På børne- og ungeområdet er antallet af iværksatte anbringelse i perioden fra 2007 til 2010 faldet med ca. 30 % fra 3.684 til 2.603 anbringelser. Faldet i anbringelser rammer alle anbringelsestyperne. Opholdsstederne er ramt med en nedgang på 31 % eller 211 anbringelser færre. De offentlige institutioner er mest ramt med 44 % færre anbringelser. Også familiepleje og netværkspleje er ramt. Det eneste område, der er i stigning er anbringelse på eget værelse, der er steget med 5 %.

Fra kommunernes side peges der på, at faldet primært sker som følge af en intensiveret og forbedret forebyggende indsats. Det tror vi ikke helt på i LOS. Der sker helt sikkert forbedringer og udvikling af den forebyggende indsats, men ikke i et omfang, der legitimerer den drastiske nedgang i anbringelser. Vi hører da også fra flere og flere sagsbehandlere, at de pålægges ikke at anbringe børn og unge som, de mener burde have et tilbud om anbringelse.

På samme måde som kommunerne i løbet af det sidste år har erklæret 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere helt udenfor arbejdsmarkedet og flyttet langt flere kontanthjælpsmodtagere i over i match-kategori 3 for at spare penge, er der en spareøvelse i gang på hele det sociale område. LOS vil sammen med de øvrige organisationer på det sociale område gøre vores for at bekæmpe disse urimelige nedskæringer, hvis pris betales af de mest udsatte børn, unge og voksne.

Læs i dette nummer

19

Akkreditering

20

29

6

Lederen flygter

8

Krisen betyder ledige pladser

10

Et barn i chock

12

Tourette har vi ikke her

14

Kort nyt fra Landsmøde og Generalforsamling

16

Kort nyt fra LOS

18

LOS er imod, at kommuner sender anbringelser i udbud

19

Til minde om Tine

20

Besøg af kollegaer fra Estland

22

Tanker efter auditoruddannelsen

24

Etik, moral, kompetence, kroner eller mangel på samme

26

Når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv

27

Økonomisk tossetænkning

29

Der er faglighed – og så er der personlighed

32

Voxpop fra Opstartssamling af 7. bølge

34

Ny medarbejder i Akkreditering Danmark

34

Skræddersyet lederuddannelse giver hele organisationen et løft

37

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 2 • 18. ÅRGANG • JUNI 2011 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. august 2011 Se annoncepriser mv. side 44.

Forside: LOS Landsmøde 2011. Foto: Niels Rosenvold

ISSN 1398-3539

NOR DI

4-15

Landsmøde 2011

4 – I skal være billigere

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2011

3

LOS LANDSMØDE 2011

– Der er ikke noget i vejen med politisk at fastsætte et serviceniveau, sagde Socialministeriets departementschef Jesper Fisker.

Fotos: Nils Rosenvold

Af journalist Eskil Mann Sørensen

I

– Vi skal gøre op med mantraet om, at hvis man starter med økonomien, så tilsiddesætter man nødvendigvis barnets tarv. Det behøver ikke at være tilfældet, sagde Næstveds kommunaldirektør Jens Christian Birch.

4

Gi’ LOS • 2-2011

skal være billigere, når vi skal gøre det billigere.« Sådan lød det enkle budskab fra kommunaldirektør i Næstved Jens Christian Birch til deltagerne på LOS’ landsmøde.

Han viste med et diagram, at udgifterne på det specialiserede sociale områder er steget kraftigt. »Vi har set en meget stor udgiftsvækst på det her område. Vi skal være mere kritiske med anvendelsen af ressourcer. Vi står over for tilpasning af hele den kommunale økonomi,« sagde Jens Christian Birch, som også er formand for kommunaldirektørforeningen.

Jens Christian Birch erkendte åbent, at hvor kommunerne før

havde taget udgangspunkt i den enkelte sociale klient, så starter man i dag med at tale om budgetrammer. »Det behøver ikke at være forkert.

Vi skal gøre op med mantraet om, at hvis man starter med økonomien, så tilsiddesætter man nødvendigvis barnets tarv. Det behøver ikke at være tilfældet,« sagde han.

Socialministeriets departementschef Jesper Fisker supplerede: »Der er ikke noget i vejen med politisk at fastsætte et serviceniveau, og en del kommuner er kommet langt med at fastlægge det. I Rebild kommune samarbejder vi om et projekt, hvor vi både har den konkrete individuelle vurdering, som serviceloven tilsiger, men også har nogle overordnede retningslinier. Det er fagligt forsvarligt, men

LOS LANDSMØDE 2011

LOS Landsmøde 2011:

– I skal være billigere Når kommunerne skal spare, så skal de sociale opholdssteder også blive billigere, lød det fra kommunaldirektør. Det gælder om at have is i maven, lød det på LOS’ landsmøde.

man har også sparet penge,« sagde Jesper Fisker.

Han mente, at det er vigtigt at arbejde med at inkludere vanskelige børn og unge i normalsystemerne. »Vi bliver nødt til at gøre normalsystemerne stærkere, for eksempel børnehaver, så de kan rumme flere børn,« sagde han.

Invester i børn Billedet af anbringelsesområdet så mere mørkt ud i LOS-formand Kim Simonsens og LOS-direktør Geert Jørgensens øjne. »Vi kunne løse mange sociale problemer i dette land, hvis vi investerede i det. Mange af dem vi kunne hjælpe, kunne blive rigtigt gode skatteydere,« sagde Kim Simonsen.

Han fortalte om en ung mand med

AHDH, som havde været i behandling og som havde fået det meget bedre. »Vi foreslog, at han kom i efterværn, men kommunen ville ikke give ham efterværn. I stedet kunne han få et kollegieværelse. Nu styrer hans AHDH rigtigt meget, og det er synd.

Det er ærgerligt, at vi ikke gør tingene færdigt,« sagde Kim Simonsen.

Geert Jørgensen supplerede: »Når unge fylder 18 år, så siger man goodbye – I kan gå på Job & Velfærd. Der er mange unge, der svigtes. Det er at smide det gode arbejde ud.« Mange af opholdsstederne fortalte på landsmødet om, at efterværn til de unge forringes.

Jens Hedemand, konsulent i CAKU og tidligere LOS-formand, opfordrede, på en af landsmødets workshops,

deltagerne til at have is i maven på trods af de økonomiske stramninger. »Selv om kommunerne er pressede, så har vi stadig brug for så mange oplysninger som muligt. Det er vigtigt, at I får en udredning fra kommunen, så I ved hvilken ung, I har med at gøre. Ellers risikerer I, at det ender i en dårlig anbringelse. Det nytter ikke at vi føler, at vi er den lille part.

Vi bliver nødt til at føle os ligeværdige selv for at få et ligeværdigit samarbejde med kommunerne,« sagde han.

Landsmødet var også på en anden måde præget af de økonomiske stramninger i kommunerne. Deltagerantallet var faldet fra 490 til 400.

Der deltog omtrent lige så mange steder som sidste år, men hver enkelt sted var repræsenteret med færre deltagere.

Gi’ LOS • 2-2011

5

LOS LANDSMØDE 2011

Fotos: Nils Rosenvold

Lederen flygter

Psykolog og foredragsholder Helen Eriksen.

I krisetider er det en normal reaktion at flygte og lukke ørerne for nye forslag. Men det er ikke nogen god ide.

Af journalist Eskil Mann Sørensen

K

ommunerne strammer økonomien, og opholds- og bosteder får færre kunder end tidligere. Hvad gør man som leder?

Ja, en typisk menneskelig reaktion er at flygte op i et træ, når løverne kommer løbende hen over savannen. »Vi bliver lidt rødsprængte i øjnene. Vi sover ikke så godt om natten.« Psykolog og foredragsholder Helen Eriksen beskrev malende og med

6

Gi’ LOS • 2-2011

store fagter, hvordan lederen flygter op i et træ i håb om, at forandringen vil holde op. I forsvarsposition.

Hvordan lederen kan begynde at skyde løs på dem, der kommer med nye forslag. Det er en naturlig reaktion, men ikke nogen god reaktion. »Vi skal have lederens stressniveau ned. Vi må ikke møde med overspændt lænd og stiv nakke. Vi må legalisere de nye forslag,« sagde hun.

Fagterne var ikke helt tilfældige.

Helen Eriksen tror på, at nye bevægelser kan skabe nye tanker.

Som da hun skulle få ingeniører i en stor dansk virksomhed til at tænke mere innovativt og fik de ellers forsigtige ingeniører til at synge for fuld hals. »Vi vil gerne have, at medarbej-

derne har lidt glimt i øjet, også i en krisetid. Men det er jer selv som ledere, som skal gå forrest. I en krisetid opstår der let det, jeg kalder selverosion. Man udhuler langsomt sig selv, og så er det svært at blive ved at give og give til andre. Det er jer som ledere, som sætter dagsordenen, og det er vigtigt, at I selv er i balance, og at I kan videregive en optimistisk dagsorden,« sagde hun.

Helen Eriksens løsning var at lederen skal rumme forandringerne og de nye impulser og bruge sin intuition over for de nye udfordringer. Som hun sagde: »Det er blevet stuerent at bruge sin intiution, og mange gange går det helt galt, når man begynder at tænke.«

Tegning: Kim Bargsteen, Landbasen

LOS LANDSMØDE 2011

Mere frivillighed

Foto: Nils Rosenvold

F

Departementschef Jesper Fisker.

ra flere sider var der enighed om, at den sociale sektor vil blive præget af flere frivillige kræfter fremover.

Mikael Skak, leder af Jabes, nævnte, at frivillighed nærmest var et fy-ord nogen steder. »Jeg må ikke engang sende en dreng afsted til et fodboldstævne uden ledsagelse,« sagde han.

Socialministeriets øverste chef, departementschef Jesper Fisker sagde: »Der vil komme mere frivillighed. Det er bundet af både dyd og nødvendighed, for der er grænser for, hvor meget vi kollektivt kan tage os af. Vi bliver nødt til at revitalisere vores velfærdssamfund. Snittet for hvad frivillige kan lave vil se anderledes ud om bare tre-fire år.«

Gi’ LOS • 2-2011

7

LOS LANDSMØDE 2011

Krisen betyder ledige pladser Der er ledige værelser på mange af de private bosteder og opholdssteder. En hurtig håndsoprækning på LOS’ generalforsamling viste, at ud af de fremmødte havde 50 deltagere ledige pladser, 30 projekter var fyldt op. Så krisen kradser.

Usikkerhed

F

Foto: Nils Rosenvold

Forstander Allan Møller Kristensen.

onden Skjoldborghus i Farsø i Himmerland har oplevet uændret efterspørgsel efter pladser indtil slutningen af 2010, men nu kan opholdsstedet med 14 pladser godt mærke de økonomiske stramninger. To pladser står ledige. »Det bliver sværere at agere økonomisk, når man ikke ved, om man får nye elever. Det giver også usikkerhed for personalet,« siger forstander Allan Møller Kristensen.

Stedet har måttet skære ned på personalet.

Skjoldborghus har ikke oplevet, at kommunerne ligefrem har hjemtaget unge, men stedet har oplevet, at efterværnet for de unge er blevet forringet. »Vi ser, at der sommetider slet ikke bliver sat noget i værk, eller at det ikke bliver i tilstrækkeligt omfang eller med stor forsinkelse,« siger Allan Møller Kristensen.

Hjemtagelser elv om opholdsstedet Clemens ved Vordingborg lige nu har overbelægning, så kan forstander Ken Heddinge godt mærke de økonomiske stramninger i kommunerne. »Vi ser, at der bliver sparet på efterværn. Nogle unge får kun nogle få støttetimer om ugen, og det betyder i nogle tilfælde, at de unge falder fuldstændigt fra hinanden. Mange af vores unge har svært ved at danne relationer. Vi ser desværre også, at der bliver hjemtaget velanbragte børn i utide til kommunernes egne døgninstitutioner,« siger Ken Heddinge.

Clemens er opholdssted for børn fra 6-18 år. Lige nu har Clemens 18 børn og unge, selv om stedet er normeret til 16.

8

Gi’ LOS • 2-2011

Foto: Nils Rosenvold

S

Forstander Ken Heddinge.

LOS LANDSMØDE 2011

Foto: Nils Rosenvold

Fortæl hvad I kan F

ra flere sider lød det på LOS’ landsmøde, at det er vigtigt, at behandlingsstederne fortæller omverdenen tydeligt, hvad de kan. »Mit råd til jer er, at jo bedre I beskriver jeres produkter, jo lettere er det for os at vurdere, hvad vi får,« sagde kommunaldirektør Jens Christian Birch, Næstved Kommune.

LOS-direktør Geert Jørgensen var inde på samme spor: »Vi siger, at vi er gode, og at vi har kvalitet, og vi synes, at kommuerne skal tro på det. Men når man tilbyder en plads til måske 75.000 kroner, så må man altså beskrive, hvorfor man er dyrere end andre steder,« sagde han.

Socialdirektør i Odsherred Kommune Gitte Løvgreen: »I skal kunne overbevise en hvilken som helst kommune om, at jeres pris og kvalitet hænger nøje sammen.«

Forstander Berit Buch.

Godt og vel fyldt er er ingen ledige pladser hos Semaiskolen i Brønderslev. Tværtimod. Semaiskolen, som er er et opholdssted for 8-18 årige har i øjeblikket to ekstra beboere i forhold til normeringen på 20.

Forstander Berit Buch mener, at det er stedets høje kvalitet, som gør udslaget. »Vi arbejder med vores kvalitet på alle måder. For eksempel laver vi nogle udviklingsrapporter, som vi får stor ros for fra sagsbehandlerne. Rapporterne er forståelige, og giver et billede af barnet, så man kan se det,« siger hun.

De økonomisk sløje tider er slået igennem for Semaiskolens beboere på den måde, at kommunerne sparer på efterværn til dem. »Vi har haft en pige, som havde været med i en pigebande, og som vi fik i gang med at uddanne sig på gymnasiet. Da hun blev 18 år, blev hun trukket hjem, og det tog lang tid, før hun overhovedet fik noget efterværn, og det er vi selvfølgelig trætte af. Nu har hun fået efterværn, men kun fem timer om ugen,« siger Berit Buch.

Foto: Nils Rosenvold

D

Hvis man er dyrere end andre, må man beskrive hvorfor, mener direktør Geert Jørgensen.

Gi’ LOS • 2-2011

9

LOS LANDSMØDE 2011

Jens Hedemand har selv oplevet, at det kan være en voldsom oplevelse at blive flyttet som barn.

Foto: Nils Rosenvold

Et barn i chok Det er et chok for mange børn at blive anbragt. Det er vigtigt, at pædagoger kan sætte sig ind i barnets følelser.

10

Gi’ LOS • 2-2011

Af journalist Eskil Mann Sørensen

D

er er mange vinkler på en anbringelse. Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på barnets vinkel. Hvordan oplever barnet at blive taget væk fra sine vante oplevelser og placeret et helt nyt sted?

Jens Hedemand, konsulent i CAKU, søgte i workshoppen »Anbring mig ordentligt« på LOS’

landsmøde at indkredse, hvordan barnet eller den unge oplever en anbringelse. »Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt, at vi sætter os ind i barnets følelser.

Det må være meget voldsomt at blive anbragt,« sagde han.

Jens Hedemand oplevede selv at blive rykket op med rode, da han som 10-årig sammen med sin familie flyttede fra Grønland til Danmark.

LOS LANDSMØDE 2011

»Det var en voldsom oplevelse for mig at blive plantet om. Skal man være solidarisk med det gamle eller det nye? Men det ville have været meget mere voldsomt, hvis jeg også skulle være flyttet væk fra mine forældre.« »Alle er lammede i situationen, så vi må som pædagoger genspejle deres reaktioner. Vi må også sørge for ikke bare at se det uartige barn, det udadreagerende barn, men også det barn inde bagved som kæmper,« sagde Jens Hedemand.

En af nøglerne til at komme tættere på børnene er, at pædagogerne viser, hvem de selv er. »Vi er pædagoger, men det er kun vores uddannelse. Vi er også mennesker, og det er vi nødt til at vise dem.« Jens Hedemand understregede også vigtigheden af at inddrage barnet i processen. »Mange børn føler sig ikke inddragede. Det ved vi blandt andet fra Tabukas rapporter. Vi har først inddraget dem nok, når de selv føler sig inddragede.« Deltagerne på workshoppen skulle give deres besyv med på små sedler, og en af dem skrev, at det er vigtigt »at pædagogen tør møde barnets sorg over at blive anbragt«.

dagoger har vi kun børnene nogle få år. Men forældrene er der jo hele tiden. De vil regnes med, og de vil respekteres, og det kan sommetider være svært.«

Jens Hedemand talte også om Kommunen og Stedet, som de to sidste vinkler på anbringelsen. Anbringelsen ser forskellig ud fra de fire vinkler.

En anden vinkel er forældrenes vinkel. »Ind imellem gør de forældre ikke nogen god indsats. Det kan godt være, at det ikke er så godt, som vi synes det skal være. Men de gør det bedste de kan. Forældrene skal fortsat have lov til at være forældre.

De skal ikke opleve, at de ikke kan få lov at være forældre mere. Som pæ-

Foto: Nils Rosenvold

Lov til at være forældre

Gi’ LOS • 2-2011

11

LOS LANDSMØDE 2011

Tourette har vi ikke her

Af journalist Eskil Mann Sørensen

S

Ingen vidste, hvad Pelle Sandstrak fejlede, før han stødte på en svensk professor, der lignede John Cleese.

12

Gi’ LOS • 2-2011

om barn i Nordnorge var Pelle Sandstrak mærkelig. Han spjættede med benene og råbte sexuelle udtryk efter folk. Begge dele var noget han ikke kunne styre.

Ingen havde nogen ide om, at der kunne sættes en diagnose, Tourettes sygdom, på hans attitude.

Men en dag så hans far en artikel Newsweek om »13 tegn på Tourette«.

Det hele passede på Pelle Sandstrak, og hans far tog kontakt til en af de ypperste læger i Norge. »Nej, Tourette har vi ikke her,« lød den bombastiske besked, og derfor gik der mange år endnu før Pelle Sandstrak kunne komme i den rigtige behandling og få den rigtige medicin.

Han klarede sig dårligt i skolen, kom i konflikt med loven, og var en outsider. »Jeg var en stor idiot i skolen. Der var kun to ting, jeg var god til: Piger og sport,« fortalte han på LOS’ landsmøde.

Undervejs vandrede han i mærkelige gangarter hen over den lille scene og demonstrerede på den vis sin anormalitet.

Den høje nordmand havde

Foto: Nils Rosenvold

LOS LANDSMØDE 2011

Tegning: Kim Bargsteen, Landbasen

frabedt sig en talerstol. Han udfordrede publikums opfattelse af, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt. »Er man unormal, når man løfter benet højt,« grinede han. »Hvad er et normalt menneske? Hvad er en normal svigermor? Hvem har copyright på sindsyg og på normal?« Pelle Sandstraks uerkendte lidelse betød, at han som ung kom til at leve et sølle liv i Oslo. Han tog amfetamin, gik aldrig i bad, og havde urin og afføring i bukserne. »Jeg blev mere og mere syg.« Men han gjorde endnu et forsøg på at undersøge, om der var noget om Tourette, da han hørte en svensk professor fortælle om det i radioen.

Han tog kontakt til professoren fra det store medicinske Karolinska Instituttet i Stockholm. Og en dag, da professoren var til konference i Oslo, besluttede han at dukke op. »Han var meget speciel. Han lignede John Cleese. Vi kiggede på hinanden, og vi imiterede hinandens ansigtsudtryk. Sådan stod vi foran hinanden. Så sagde han: Du har Tourette uden andre indslag. Du vil aldrig blive helt rask, men du skal have et bedre liv.« Så var Pelle Sandstraks lidelse sat på plads, og han begyndte at komme i medicinsk behandling, så hans ticks og ufrivillige bevægelser blev dæmpet.

I dag er han meget taknemmelig for de mennesker, som undervejs har mødt ham lige der, hvor han var, og ikke bare har ignoreret ham.

Pelle Sandstraks historier fremkaldte muntre reaktioner hos publikum.

Gi’ LOS • 2-2011

13

LOS LANDSMØDE 2011

LOS’ bestyrelse 2011.

Nye i bestyrelsen Der var genvalg til nogle af de gammelkendte, og der kom også to nye ansigter ind i LOS’ bestyrelse. De to nye er Susan Møller, Knagegården på Fyn (nr. 1 fra højre) og Ole Hansen, Emmedsbo Mølle (nr. 4 fra højre), begge to nærmest veteraner inden for bosteder og opholdssteder.

Susan Møller har arbejdet 20 år på bosteder og er med i LOS’ voksenudvalg. Ole Hansen har arbejdet mange år

med unge på Emmedsbo Mølle. I LOS-sammenhæng er han kendt for sit arbejde for samarbejde med baltiske søsterorganisationer.

Liselotte Juul Sprange havde valgt at trække sig ud af bestyrelsen efter at have været med i fire år.

Derudover var der genvalg til Ulrik Rosendahl, Marianne Jonstrup, Peter Mikkelsen og Lene Jørgensen Kjærgaard.

Centralt tilsyn LOS arbejder for, at der oprettes et centralt tilsyn med de private behandlingssteder. Det var et af resultaterne af LOS’ udviklingsseminar i september.

Geert Jørgensen, direktør for LOS, har i sine møder med alle partiers socialordførere fremlagt ideen om en central godkendelses og tilsynsinstans. Han fortalte på landsmødet, at ideen var blevet modtaget positivt.

Tegning: Kim Bargsteen, Landbasen

14

Gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Foto: Nils Rosenvold

Der skal mere liv og flere debatter i LOS’s Etiske Nævn. Derfor foreslog LOS’ bestyrelse en ændring af nævnet. Nævnet skal ikke mere være dømmende i konkrete sager. LOS har ikke ressourcer til at udøve den funktion.

Nævnet skal omdøbes til Etisk Råd og i højere grad være forebyggende end dømmende.

Forslaget mødte nogen modstand på LOS’ generalforsamling. Hvis nævnet ikke kan have en dømmende funktion, hvad skal det så bruges til, blev der spurgt. »Vi går fra at have et regelsæt, som man kan dømmes ud fra, og til at rådet i højere grad skal diskutere principper og tænke nogle positive tanker,« forklarede Christine Meikl, Atriumhus, som sidder i betyrelsen.

Forslaget om at ændre nævnet til et råd blev vedtaget. Efterfølgende blev Frank Falentin Sørensen genvalgt som LOS’ repræsentant i rådet.

Foto: Nils Rosenvold

Foto: Nils Rosenvold

Etisk Nævn i nye klæder

Socialdirektør Gitte Løvgren.

Bistand til visitation

Differentieret tilsyn

Der bliver lavet for mange dårlige visitationer, erkendte Gitte Løvgreen, socialdirektør i Odsherred Kommune, på LOS’ landsmøde. »Bistand til visitation kunne godt være en vare på jeres hylder,« opfordrede hun henvendt til deltagerne i landsmødet. »Barnet har krav på at blive anbragt det rette sted første gang.«

Når nogle projekter gør sig den ulejlighed at gå igennem en akkreditering, burde de så ikke få et anderledes og mindre tilsyn, end projekter, som ikke gennemgår en akkreditering?

Spørgsmålet kom fra Frank Falentin Sørensen, Lundekollektivet, til socialdirektør Gitte Løvgreen, Odsherred Kommune. »Jo, et differentieret tilsyn. Den er købt. Det er en rigtig god ide,« lød det fra Gitte Løvgreen.

Tak for indsatsen Der var ros fra højeste sted, da Socialministeriets departementschef Jesper Fisker afsluttede sit indlæg på landsmødet. »Tak for den store indsats I yder på et område, som er rigtigt svært og rigtigt vigtigt.«

Gi’ LOS • 2-2011

15

Nyt fra LOS

Kort nyt www.los.dk Som tidligere omtalt arbejdes der ihærdigt på at få LOS’ nye hjemmeside klar, og arbejdet er nu så langt fremme, at vi forventer at lancere hjemmesiden primo juli.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligehold af netværk.

16

Gi’ LOS • 2-2011

Der er mulighed for støtte til vedligehold af netværk.

modelfoto

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til

Nyt fra los

Kort nyt

Næste nummer

Gi’LOS nr. 3, 20 11 udkommer i starten af septe mber.

Deadline er 10.8.

Fakturaer fra LOS via E-mail LOS er pr. 1. januar 2011 overgået til at udsende fakturaer – herunder kontingentopkrævning – via E-mail.

Det er derfor vigtigt, at LOS altid har den korrekte E-mail adresse til jeres bogholderi.

Hvis du er i tvivl om hvilken E-mail adresse LOS benytter til at sende faktura til dig, så er du naturligvis velkommen til at kontakte Betina Panum på bp@los.dk eller telefon nr.

7023 3400.

Dialogmøder 2011/2012 Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du er sikker på at komme til LOS’ dialogmøder. Tilmelding og program til blive udsendt som nyhedsmail i god tid inden møderne.

Programmet efterår og vinter vil have forskelligt indhold.

Efterårets dialogmøder: 6. sept. 2011, Trekantsområdet 7. sept. 2011, Nordjylland 13. sept. 2011, Sydsjælland 14. sept. 2011, Midtsjælland

Vinterens dialogmøder: 1. febr. 2012, Nordjylland 2. febr. 2012, Trekantsområdet 7. febr. 2012, Sydsjælland 8. febr. 2012, Midtsjælland

Situation fra et dialogmøde.

Antal steder med ledige pladser maj 2011

Antal 421

Heraf med ledig plads(er) 137

Ledig plads i % 33 %

Botilbud og familiebehandling

183

37

20 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

46 27 677

7 9

15 % 33 %

Medlemssteder i alt

654

190

29 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 23 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 2-2011

17

Anbringelser i udbud

LOS er imod, at kommuner sender anbringelser i udbud Af sekretariatsleder Sigrid Fleckner

F

or tiden er der en løbende debat om, hvordan de gældende udbudsregler skal forstås og om udbud på det sociale område bør benyttes i højere grad. Blandt andet debatteres det om kommunernes konkrete anbringelser af børn og unge i langt flere tilfælde bør komme i udbud. Det skyldes, at den samlede kontraktværdi af enkeltanbringelser som oftest er ret høj.

I denne artikel vil vi ikke gå ind i, hvordan de gældende og meget indviklede udbudsregler skal forstås.

I stedet vil vi søge at redegøre for nogle af de mulige og meget store konsekvenser, vi ser for vores område, hvis kommunerne i højere grad gør brug af udbud, når de skal anbringe børn, unge og voksne.

Når vi omtaler udbud i denne artikel kan det forstås på flere måder.

Det kan for det første være enkeltanbringelser, der kommer i udbud.

For det andet kan det være, når kommunerne vælger at foretage en udbudsrunde for målgruppen med henblik på at indgå en rammeaftale med de steder, der vinder udbuddet.

Anbringende kommune kan efterfølgende vælge blandt de steder som er omfattet af rammeaftalen, når de skal foretage konkrete anbringelser.

Mulige konsekvenser ved øget brug af udbud LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud mener for det første, at det strider mod servicelovens formålsbestem-

18

Gi’ LOS • 2-2011

melse om, at der skal tages udgangspunkt i den enkeltes behov, hvis anbringelser skal i udbud. Det skyldes, at anbringende kommune alene kan vælge blandt de indkomne tilbud, og blandt disse skal kommunen vælge det billigste. Det begrænser udvalget i forhold til den enkelte borger betragteligt. I dag kan anbringende kommuner vælge frit mellem alle tilbud, der er på landsplan og som er registreret på Tilbudsportalen.

For det andet mener LOS, at tidsfaktoren udgør et problem. Udbud tager tid og ofte er virkeligheden, at de enkelte kommuner står med anbringelser, der skal løses her og nu. Det er ikke hensigtsmæssigt eller realistisk, hvis kommunerne skal afvente udbud i akutte sager, der handler om udsatte børn, unge og voksne (denne problemstilling vedrører alene enkeltanbringelser).

For det tredje mener LOS, at et krav om at alle kommuner skal sætte deres anbringelser i udbud vil kunne påvirke kvaliteten i mange tilbud.

Det skyldes, at udbud alene konkurrerer på prisen. Det kan give en formodning for at mange, især meget specialiserede tilbud, vil gå efter at kunne byde ind med et tilbud til en lavere pris end kvaliteten egentlig forudsætter, for at kunne komme i betragtning til det enkelte udbud. Det vil på sigt medføre en afspecialisering af de meget specialiserede tilbud.

LOS mener for det fjerde, at et krav om udbud rummer en stor fare for at bredden i viften af tilbud vil blive markant mindre. Det skyldes, at meget specialiserede tilbud vil

sænke kvalitetsniveauet for at kunne komme i betragtning jf. ovennævnte afsnit, og at mange små tilbud ikke vil have administrativ kapacitet til hele tiden at skulle udarbejde udbudsmateriale for at kunne komme i betragtning. Det vil sige, at alene den ’bløde mellemvare’ vil overleve med den konsekvens, at små steder med fokus på tætte relationer og meget specialiserede tilbud kun i meget begrænset omfang vil være at finde på markedet.

For det femte mener LOS, at hvis hver enkelt af de mange private leverandører skal til at udarbejde udbudsmateriale i forbindelse med diverse udbudsrunder i 98 kommuner, vil det betyde, at stederne skal bruge uforholdsmæssig tid på administration fremfor tid på de anbragte børn, unge og voksne. I LOS mener vi, at tiden bør bruges på mennesker og ikke på unødvendig administration!

Hvad gør LOS I LOS ønsker vi et frit og fair marked, hvor de private tilbud på lige vilkår kan konkurrere på pris og kvalitet med de offentlige tilbud.

Vi mener imidlertid ikke, at udbud er vejen frem. I LOS vil vi derfor kæmpe for en løsning, hvor de anbringende kommuner fortsat frit kan vælge mellem alle tilbud i hele landet, der er godkendt til at kunne modtage børn, unge og voksne.

LOS har som det første skridt anmodet Socialministeriet om et møde om sagen. I forlængelse af dette møde vil LOS tage stilling til hvilke yderligere skridt der bør tages.

mindeord

Til minde om Tine Af Else Hammerich og Geert Jørgensen

S

kærtorsdag morgen kort før klokken fire sov Tine Bryld stille ind efter længere tids sygdom.

Herved mistede de udsatte og udstødte en af deres største – måske den største – af tidens stemmer i kampen for et bedre liv for alle i vores samfund. Tine blev 71 år. Hun blev bisat fra det store kapel på Vestre Kirkegård den 28. april ved en smuk ceremoni med deltagelse af flere hundrede mennesker, der her samledes en sidste gang om hende, der havde været samlingspunkt for så mange.

I LOS-regi lærte vi Tine at kende gennem hendes indsats i Etisk Nævn i LOS. Tine var aktiv i Etisk Nævn lige fra dets første møde den 1. november 2005, og til hun blev ramt af en hjerneblødning i november 2010.

Der er nok ikke mange danskere, der ikke mindes hendes smukke, dybe stemme fra radioprogrammet Tværs.

Det blev en stemme, der gav dyb genlyd hos de unge, hun nåede ud til. Tine skrev også ungdomsbøger, startende med Liv og Alexander, der ramte – og stadig rammer – lige ind i målgruppen.

Tine havde blik og omsorg for mange grupper af udsatte, og gik med stor og vedholdende energi ind i kampen på deres side: Unge med svære livsvilkår, christianitter og grønlændere er blot nogle af de grupper, hun støttede og hjalp.

Som hendes fætter, Peter Ege, sagde under bisættelsen, havde Tine gennem hele livet vist, at solidaritet skulle udfoldes konkret og ikke

abstrakt. Hun afviste aldrig nogen og hun talte hver eneste dag i telefon med folk, der havde brug for hende.

Hendes hjem var åbent for mange, der ikke havde andre steder at gå hen midt i en livskrise eller som var på flugt – ikke alene venner og familie, men også helt fremmede. Hendes hjælp var altid direkte. Hun sagde præcist, hvad hun mente, der skulle til, og hun var hverken romantisk eller sentimental, men altid realistisk.

Faktisk var hun illusionsløs. Alligevel blev hun, hele sit voksne liv, med en enestående flid, selv når hun var udmattet, ved med at forsøge at ændre vilkårene for de svageste.

Hun gav tydelige råd, men til gengæld gav hun altid ansvaret for problemet og dets løsning tilbage til den, der spurgte, med stor respekt.

Disse holdninger var meget tydelige i Tines arbejde i LOS’ Etisk Nævn, hvor hun engagerede sig spontant og konkret i hver eneste sag. Hendes enorme erfaring var en uudtømmelig ressource for os.

I Etisk Nævn var der aldrig tvivl om, at Tine var gået ind i arbejdet for at medvirke til at sikre brugerne – uanset det var børn, unge eller voksne – de bedste forhold og den bedste behandling såvel fagligt som menneskeligt. Hun var ked af, at vejen fra de anbragte børn og unge, som følte sig dårligt behandlet, til Etisk Nævn tilsyneladende var så besværlig, at vi kun hørte fra ganske få af de anbragte – det var næsten altid de ansatte, der fremsatte klager.

En af de ting, som Tine var meget optaget af, og udtrykte bekymring

Tine Bryld

over, var den mangel på ydmyghed hun ind i mellem mødte fra professionelles side, når de traf vidtgående afgørelser i andre menneskers liv.

Både når det gjaldt sagsbehandleres afgørelser og når det gjaldt pædagoger og andre behandleres udøvelse af deres mere eller mindre skjulte magt over de mennesker, de skulle hjælpe – uanset det var ud fra de bedste motiver, om hvad der var til brugerens bedste.

Noget af det smukkeste ved Tine var netop hendes ydmyge og varme holdning til de mennesker, der søgte råd. Hun kunne ganske vist være yderst kontant med sin rådgivning, men hun var altid i øjenhøjde med de unge – der var ikke en antydning af negativ vurdering, fordømmelse, moraliseren eller bebrejdelser. Hun sagde selv, at hun ikke var i en position til at dømme andre, for hun kendte alle svaghederne fra sig selv: kaos, forvirring, vrede, fortrydelse, jalousi, handlingslammelse. Fordi hun havde den modige og åbne selvindsigt, kunne hun forstå de udsatte, og derfor følte de sig mødt – det var Tines helt specielle og originale solidaritet.

Derfor var det en stor gave at være sammen med Tine, både professionelt og personligt. Tine vil blive savnet, men Tine være til stede i mange år som en kilde til inspiration for os alle.

Gi’ LOS • 2-2011

19

Besøg fra estland

Besøg af kollega Af forstander Per Bilici Sørensen

L

OS er som organisation repræsenteret i Nordisk Baltisk forening, som hvert andet år arrangerer en større konference i Baltikum. Et af målene med disse konferencer er at etablere forbindelser mellem socialarbejdere på tværs af landegrænserne. Som en udløber heraf fik en gruppe Estere lyst til at se nærmere på forholdene i Danmark.

Besøget havde til formål at inspirere og finde nye måder at arbejde og organisere sig på.

Efter 2 dages transport i egen bus, ankom delegationen på 15 personer til Århus Vandrehjem, som var deres base under opholdet. Dagen efter var de klar til deres første institutionsbesøg, som var på Familieskolen i Århus, hvor daglig leder John Sülau Jørgensen og behandler Jan Fog engageret fortalte om arbejdet på familieskolen, hvordan de var organiseret, og om hvordan de greb arbejdet med familierne an. Det var

20

Gi’ LOS • 2-2011

en meget spørgelysten delegation, som interesseret spurgte ind til de forskellige emner. Senere på eftermiddagen var vores estiske kollegaer på sightseeing i Århus, hvor Visit Århus stillede en engelsk talende guide til rådighed.

Herefter var de på besøg hos Solhaven i Farsø, hvor viceforstander Bent Borg med meget kort varsel arrangerede en guidet tur rundt i alle deres mangeartede tilbud. Ingen tvivl om, at de var imponeret over de faciliteter, som Solhaven kunne byde ind med lige fra værksteder til boenheder. Specielt var de interesseret i at høre om, hvordan de var i stand til at nå resultater med mange af de sværest anbringelige unge, og hvordan de kunne bringes tilbage på en mere lige vej. Et spændende besøg med mange gode input og inspirationer som kunne tages med tilbage til Estland. Tak til Bent Borg.

Den sidste og længste dag for besøget var i Randers, hvor de startede med at besøge behand-

lingshjemmet Valdemarhus. Efter rundvisning blev de præsenteret for, hvordan Valdemarhus arbejdede med observationer, journalisering og behandlingsplaner. Forstander Per Bilici Sørensen havde oversat både behandlingsplaner, den pædagogiske linie, organisering og præsentation til engelsk, hvilket der var stor begejstring for og som gav mulighed for mere dybdegående dialog om arbejdet på et behandlingshjem som Valdemarhus. De var meget interesserede i de venskabssten, som Valdemarhus havde fra hver tidligere beboer, og hvor den tidligere beboer har den anden halvdel. Ikke mindst var de interesseret i den sten, hvor der stod HKH kronprinsesse Mary og spurgte ind til om HKH kronprinsesse Mary, så havde den anden halvdel.

Dette blev bekræftet.

Herefter gik turen videre til det gamle rådhus i Randers, hvor de blev modtaget af et rådhus som i dagens anledning flagede med både det estiske og det danske flag. De blev

Besøg fra estland

aer fra Estland officielt budt velkommen til Randers i byrådssalen, hvor direktør for børn & unge Bo Skovgaard på byens vegne bød velkommen med kaffe og kransekage. Efter den officielle velkomst var spørgelysten stor, og Bo Skovgaard måtte svare på alt lige fra indvandring, anbringelsesproblematikker, skoleudvikling til problematikker med at holde beskæftigelse og bosætning i gang i yderområderne.

Så gik turen videre til Randers kommune, hvor distriktsleder Peter Brugge fortalte om, hvordan arbejdet med de forskellige tilbud til børn, familier og institutioner er organiseret i Randers kommune samt om tilsynet og godkendelse af opholdsstederne. Vores estiske kollegaer var meget interesserede i, hvilken baggrund de forskellige ansatte havde for at kunne løse de mangeartede opgaver. Ikke mindst var de imponeret over Peter Brugges personlige baggrund og erfaring

som både pædagog og terapeut suppleret med juridiske kurser. Også opgaverne med tilsyn og godkendelse af opholdssteder havde esternes interesse, hvor specielt personalesammensætningen, deres baggrund og organiseringen fandtes interessant sammen med hvordan der samarbejdes med opholdsstederne.

Dagens sidste besøg var ved aflastningshjemmet Fantasia, som er organiseret under Fonden Valdemarhus, hvor dagen også startede.

Fantasia er helt nyt og på ca 1.000 kvm med aktivitetslokaler og boliger.

De var mildt sagt imponeret over standarden og alle

de forskellige aktivitetsmuligheder, der bød på både internet café, rigtig biograf, bordtennis, bordfodbold, PS3, airhockey, pool, cross- og ATV kørsel samt meget mere. Herefter blev de budt på et traditionelt dansk pølsebord som faldt i god jord efter en meget lang og indholdsrig dag.

Delegationen fra Estland takkede herefter Ole Hansen fra Emmedsbo Mølle og Per Bilici Sørensen fra Fonden Valdemarhus, for at have stillet sig til rådighed og sammensat et både afvekslende og indholdsrigt program, som de fortalte var til stor inspiration for deres daglige virke i Estland.

Herefter gik turen tilbage til Århus Vandrehjem og 8 timers søvn inden den 2 dage lange transport tilbage til Estland påbegyndtes.

Gi’ LOS • 2-2011

21

auditoruddannelsen

Tanker efter auditoru Af Helga Hallas Bjerg, socialkonsulent på Hadruplund

H

vad i alverden er en auditor?

Ja, jeg vidste det ikke, før man på Hadruplund, det opholdssted jeg arbejder på, besluttede, at vi skulle akkrediteres. Jeg var ansat som socialkonsulent og skulle herefter også fungere som tovholder på akkrediteringsprocessen. Efter mange tilløb, et par kurser og foredrag fra Akkreditering Danmark, begyndte jeg langsomt at fatte, hvad akkreditering går ud på. Og senere også hvad en auditor er for noget. Nemlig en uvildig person der undersøger om det opholdssted, der har søgt akkreditering, lever op til sin egen beskrivelse af, hvad de kan og gør og derudover også lever op til de standarder for pædagogisk faglighed, samarbejde og ledelse, som AkkreHelga Hallas Bjerg ditering Danmark har opstillet.

Auditoren er som regel en erfaren fagperson indenfor det pædagogiske eller socialfaglige felt, der efter et fire dages uddannelsesforløb kan begynde at samle ny erfaring som auditor.

I løbet af marts måned deltog jeg i dette uddannelsesforløb sammen med mange andre. Ikke fordi jeg havde besluttet at ville udvide mit arbejdsfelt til også at omfatte auditorarbejdet, men fordi jeg i arbejdet med Hadruplunds akkrediteringsansøgning var blevet optaget af og begejstret for denne måde at anskue kvalitet på, nemlig at undersøge om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør. Flere gange tog jeg mig selv i at se på min egen tilværelse med de briller. Hvad siger jeg – mest til mig selv – at jeg gør? Og hvad gør jeg egentligt? Hvad med motionen, med slankekuren for slet ikke at tale om moralen? Hvad mit private liv angår er der vist ret lang vej til akkrediteringen.

Jeg tror, at rigtigt mange opholdssteder er etableret ud fra et ønske om at gøre noget godt for en bestemt gruppe mennesker, og at ideen udspringer fra hjertet, og som sådan er en meget personlig ide. Fysisk bliver stedet præget af dette personlige engagement – af hjerteblod. Ofte har opholdsstederne eksisteret længe, og vi har mange års erfaring og har haft mange, både pædagogiske, holdningsmæssige, økonomiske og praktiske overvejelser undervejs.

22

Gi’ LOS • 2-2011

Og så en dag beslutter vi så at få kvaliteten optimeret og gjort synlig både internt og for omgivelserne. Vi vil akkrediteres.

I denne proces bliver vi gjort opmærksomme på mange af vores både gode og dårlige vaner, på vores arbejdsgange, på uklarheder i organisationen, men også på de områder, hvor kvaliteten er helt i top. Vi øver os i at beskrive, det vi gør, og ikke det vi tror vi gør eller gerne ville gøre. Vi formulerer de tanker, vi måske allerede har gjort os gennem årene i politikker og i værdigrundlag. Vi beskriver vores procedurer og ser, hvor de er hensigtsmæssige, og hvor de ikke er. Vi forsøger at implementere nye arbejdsgange og vaner, vi skærper vores bevidsthed på hele vores organisation og bliver hele tiden klogere.

Og vi producerer en masse papir.

Hele denne langvarige udviklingsproces skal så stå sin første prøve ved audit. Altså den uvildige undersøgelse af, om vi lever op til standarderne og til det vi selv siger vi gør. Konkret vil vi i et auditforløb på en eller flere dage, have besøg af to auditorer, der sammen med os gennemgår dokumenter, taler med beboere, ansatte og ledelse, kigger sig omkring og skaber sig et billede af vores virkelighed sammenholdt med vores ansøgning.

Audit munder ud i en rapport, hvor auditor og opholdssted bliver enige om på hvilke områder, der ikke er overensstemmelse mellem det sagte og det gjorte. Der kan være tale om større eller mindre uoverensstemmelser – og de findes altid i et eller andet omfang! Det er vist det, man kalder en menneskelig faktor.

Under auditoruddannelsen er fokus i meget høj grad rettet mod det at forholde sig objektivt og præcist til forholdet mellem det, der er beskrevet i ansøgningen og den virkelighed, der møder os på opholdsstedet. At søge objektive vidnesbyrd: Findes dette dokument eller findes det ikke? Følges instruksen for medicinhåndtering eller følges den ikke? Er udviklingsplanen revideret inden for de sidste seks måneder, eller er den ikke? Der er ikke godt nok, at det for det meste følges, eller at det nogen gange findes.

Lige så snart vi bevæger os væk fra dokumenterne og over i pædagogikken eller det relationsbårne område, bliver det objektive vidnesbyrd en lidt mere vanskelig størrelse. Her er det yderst nødvendigt, at man som auditor har så meget selvindsigt, at man kan kende sine egne

Auditoruddannelsen

uddannelsen fortolkninger, når man møder dem og så meget selvværd, at man kan afholde sig fra at være bedrevidende eller ’fejlfinder’.

Flere gange blev det – lidt i spøg, går jeg ud fra – nævnt, at vi efter uddannelsesforløbet ville være blevet forandrede mennesker. Mennesker med en objektiv tilgang til tilværelsen, der uden forplumrende fortolkninger er i stand til at finde objektive vidnesbyrd, for hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Denne forsimplede måde at anskue virkeligheden på skurrer sikkert i de fleste menneskers ører, men skal selvfølgelig forstås i den ramme, som audit er.

Undervejs i forløbet besøgte vi et opholdssted, hvor vi kunne afprøve vores nye viden – lege audit. Dette besøg var en stor øjenåbner for mig. Jeg blev så optaget af at bruge min nye viden, at finde objektive vidnesbyrd, at finde uoverensstemmelser, at afprøve mine teser, at ride mine kæpheste, at fremskaffe dokumenter og præstere, at jeg fuldstændigt overså det hjerteblod, jeg sad overfor. Heldigvis opdagede jeg det og besindede mig i løbet af seancen.

Jeg ser det som en kæmpe tillidserklæring, når et opholdssted inviterer til audit. Hvis det skal lykkes på en for alle parter værdig måde, skal opholdsstedets suverænitet respekteres. Opholdsstedet bestemmer selv, hvordan ’biksen’ skal styres, hvordan der prioriteres og hvilke holdninger, der skal være gældende, men skal derudover leve op til nogle generelle kvalitetskrav. Til gengæld er det nødvendigt, at man kan klare at blive kigget over skulderen, at man er åben overfor kritik, ved at den perfekte verden er en illusion, anser fejl som udviklingsmuligheder og i det hele taget opfatter akkrediteringen som en støtte til organisationen, som man jo oven i købet selv har bedt om.

Ja da, selvfølgelig! Det vil vi vist alle sige. Men i den praktiske virkelighed har vi et andet væsen med ved bordet – den menneskelige psykologi. Vi er ikke objektive.

Vi er subjektive. Vi kan forsøge at forholde os objektivt, men virkeligheden er også mere eller mindre bevidste følelser, fornemmelser, hensigter og planer og ideer, når vi arbejder med mennesker og deres udvikling.

Der er så meget psykologi i det her, både stedets og auditorens. Hvis ikke jeg er meget bevidst om mig selv, vil min succesrate som auditor afhænge af om »jeg finder

noget«, og stedets om, at auditor opdager og husker at påskønne kvaliteten i kerneydelsen og ikke »hænger sig i«petitesser som fejl og mangler i dokumenterne. En enkelt fejl eller uoverensstemmelse kan meget nemt for begge parter komme til at fylde mere, end alt det der er godt, fordi det er den vi snakker om og har fokus på.

At være auditor er en noget større balancekunst, end jeg havde tænkt. Som auditor skal jeg øve mig i kontrollørrollen, men samtidigt være loyal overfor stedets suverænitet, være venlig, fleksibel og alligevel nidkær. Jeg skal ikke lede efter fejl, tværtimod gå ud fra at de ikke er der, og alligevel finde dem der er! Jeg skal være opmærksom, åben om hvad jeg ser og tænker og overfor, at jeg kan tænke og tolke helt forkert.

Og når vores opholdssted så er akkrediteret, så kommer dagligdagen med de implementerede standarder, med vores nye vaner og vores skærpede opmærksomhed. Så bliver udfordringen at gøre standarderne til vaner, som vi kan se meningen i. Vaner som forbedrer kvaliteten af vores arbejde, og dermed – hvilket jo er det egentlige formål med det hele – skaber bedre muligheder for vores børn og beboere.

Standarder, politikker, beskrivelser af pædagogisk praksis, procedurer, visioner og planer er ikke til for deres egen skyld. Så hvis ikke de dur, hvis de ikke er med til at forbedre kvaliteten af vores arbejde, så skal vi være parate til at lave dem om eller skrotte dem og finde nogle andre.

Alt administrativt arbejde og dokumentation, skriftlighed, instrukser og den slags har en tendens til at ville leve sit eget liv, at ville være selvtilstrækkeligt og ville være til for sin egen skyld. Overalt, i virksomheder og i kommunerne, har det administrative arbejde, for mig at se, kun sin berettigelse som tjenende og understøttende virksomhedens kerneydelse eller kommunens borgere og har ingen værdi i sig selv. På et opholdssted skal det tjene og understøtte det pædagogiske arbejde – vores kerneydelse. Det skal vi som auditorer huske på, når vi gransker detaljerne.

Dette var lidt ord og tanker fra min subjektive, farvede, følelsesstyrede og modsætningsfyldte virkelighed. Efter et lille uddannelsesforløb fra detaljernes og objektivitetens overdrev. Og er jeg nu et forandret menneske? Nej, men helt sikkert mere bevidst og bedre i stand til at vælge at søge det objektive – eller det mindst subjektive.

Gi’ LOS • 2-2011

23

Nyt fra voksenudvalget

Etik, moral, kompete eller mangel på samm Af forstander Sisse Dalsgaard, Bostedet Damkjærgaard

S

om medlem af LOS voksenudvalg, har jeg det sidste ½ år fået kendskab til mere groteske møder med tilsynsførende, sagsbehandlere og økonomer indenfor det offentlige, om usaglige udmeldelser af beboere, hvor man kun kan håbe det bedste og frygte det værste. Deres problematikker forsvinder jo ikke ved en flytning, men bliver på grund af fremtidens usikkerhed nærmere Sisse Dalsgaard forstærket.

Hvad bliver der af dem?

Et kvalificeret gæt er, at flere vil ende i misbrug, kriminalitet + på psykiatriske afdelinger.

Det er tydeligt, at visse kommuner har styr på økonomien, etikken og moralen. De har en fast stab af kompetente sagsbehandlere, der passer deres arbejde med et godt sagligt samarbejde til de unge / voksne, pårørende og os som fagpersoner.

Andre kommuner, hvor økonomien af uransalige årsager er skredet, mener de kan spare sig ud af deres økonomiske kaos.

24

Gi’ LOS • 2-2011

Det er ofte i disse kommuner, der konstant er udskiftning i sagsbehandlerstaben. Den ene vikar afløser den første og ikke alle er i besiddelse af viden om området / beboernes problematikker. Nogle gange opleves det, at de manglende kompetencer forsøges skjult og personen bliver brovtende, selvhævdende, bedrevidende. Der lyttes ikke til hverken beboerne, pædagogerne og slet ikke til de pårørende med et livslangt kendskab til dem, det drejer sig om.

På statusmøder er det fortalt oplevet, at en sagsbehandler på 1. besøg meget højlydt udtaler »Jeg har bare så meget styr og indblik i denne målgruppe« hvorefter en kompetent, garvet og meget forbløffet personale gruppe bliver undervist i pædagogiske metoder til netop denne unge.

På et andet statusmøde spørger en pårørende, (der er inviteret af sin voksne søn) om han må sige noget, hvortil sagsbehandleren svarer »Det kommer an på, hvad du vil sige«.

Man kan konkludere, at nogle har misforstået deres opgave, og hvem der er gæsten i huset.

På Damkjærgaard er de unge / voksne heldige. Her har kun været en udmelding – til gengæld af den mere groteske karakter.

Den 1.1.11 skulle kommunerne som bekendt overtage handleforpligtigelsen over egne borgere. I

september 10 kommer der fra en Sjællandsk kommune to sagsbehandlere på besøg og møder for 1. gang den nu 28 årige, Der bliver ikke på forhånd sendt en delegationsaftale, beboeren bliver ikke informeret om retten til en bisidder og bliver efter et besøg på 40 min. telefonisk meldt ud til???

Derudover sker der intet. Den unge har ingen familie der kan støtte op. Vedkommende har på 4. år kæreste og på 5. år skånejob.

Vi lå alle vandrette i luften for at finde en bolig i lokalområdet, der kunne betales.

Fra at have været på bosted med døgndækning i 9½ år bliver der tre dage før flytningen tildelt 1½ times tilsyn om ugen – de første tre uger kom der ingen, da der var kurser og sygdom i kommunen.

Den unge har siden sit 7. år været tvangsfjernet på grund af omsorgssvigt, er tidlig skadet, sent udviklet med en kort lunte, hvis man ikke forstår verden omkring sig.

I ungdomsårene er forskellige institutioner på Sjælland blevet brændt ned og stort set daglige fastholdelser.

At det i lang tid er gået godt skyldtes en kompetent lille personalegruppe, der altid tar højde for beboernes behov for forudsigelighed.

Hvor blev den af ?

Nyt fra voksenudvalget

ence, kroner mme?

Alle i Teamet var godt forberedt og havde alverdens ting de ønskede belyst, men respekt for Boris, alle blev svaret. Tak for det.

Også lige en tak og respekt til alle jer kompetente sagsbehandlere der knokler på jobbet, vi ved i er pres-

sede, men I værdsætter og holder fagligheden lige så højt som os.

Alle I mine kollegaer rundt om i landet kender jo godt til lignende eller værre historier, men ideen om Pårørende Team er hermed givet videre.

Tegning: Kim Bargsteen, Landbasen

Efter denne episode blev mange pårørende meget urolige. Hvad sker der med vores »barn« ?

Souschef Frank Martinsen og jeg blev enige om at opfordre nogle pårørende til at gå ind i et TEAM, der skulle kunne være bisidder for unge med lignende sager, hvor der ikke var nogen pårørende til at tage sagen op eller andre der ikke vidste, hvordan proceduren er.

Der blev prikket to pårørende fra Damkjærgaard og to fra bofællesskabet Sida. Alle sagde uden tøven ja.

Der bliver som udgangspunkt holdt fire møder om året på Damkjærgaard til gensidig orientering om tingenes tilstand.

På det 1. møde blev der klargjort vores gensidige forventninger, udpeget en referent o.s.v.

Af sagens natur kan Teamet ikke gå ind i driften, økonomien er jo fastlagt af kommunen og hvilke pædagoger der er gode til dit og dat er et rent ledelses anliggende, men gode ideer og tiltag er altid velkomne.

Det kom hurtigt frem, at alle havde behov for større kendskab til anke muligheder og en måned efter blev Boris Jacobsen fra LOS inviteret til at fortælle om emnet. Vi aftalte, at hvis der kom spørgsmål han ikke på stående fod kunne svare på ville han gå til LOS’s jurister og efterfølgende give hurtigt svar.

Gi’ LOS • 2-2011

25

udslusning

Når kommunen sætter pen højere end menneskeliv J

26

Gi’ LOS • 2-2011

med det samme skrevet under. Men man er altid klogere bagefter, ikke?

Efter 8 måneder sad jeg i et stofmisbrug og en depression.

Da jeg fortalte det til min veninde, gav hun mig to timer til at pakke mine ting og sige farvel, for så kom hun og hentede mig tilbage til Mors.

Efter jeg var kommet tilbage til Mors, var der ingen hjælp at hente ved kommunen. Jeg skulle have et indskud til en lejlighed så jeg kunne etablerer mig på Mors igen, men Morsø kommune ville ikke hjælpe, da min postadresse var i min hjemby, og min hjemby ville ikke hjælpe, da lejligheden jeg skulle søge indskud til ikke var i deres kommune.

Så jeg stod hjemløs. Jeg overnattede ved forskellige venner og veninder, indtil det mest fantastiske menneske i verden kom mig til redning, Mai-britt Skov Nielsen. Ejeren af Vædderbo. Hun lånte mig penge af

hendes egen pung til indskud. Vi prøvede at søge ved kommunen om jeg igen kunne komme i udslusningen, men svaret var nej. Jeg var på daværende tidspunkt meget deprimeret, og kunne derfor ikke overskue den aktivering kommunen sendte mig ud i. Jeg gemte mig i min lejlighed, væk fra alle penge og psykiske problemer.

Da jeg ikke mødte i aktivering, kom der selvfølgelig heller ikke nogen penge ind på min konto. Hvilket selvfølgelig er selvforskyldt, men det gjorde ikke situationen bedre.

Jeg gik i 9 måneder ud af et år uden indkomst, og blev derfor smidt ud af to lejligheder, da jeg jo ikke kunne betale huslejen. Det år i august blev jeg tilknyttet BAF. I november opgav BAF mig simpelthen, da de ikke havde de rette ressourcer til at hjælpe en som mig. I december måned blev jeg indlagt på Psykiatrisk afdeling i Thisted pga. min depres-

modelfoto

eg er en 21 årig pige som er tilknyttet efterværnet »På Rette Kurs« også kaldet Udslusningen med knap en måned tilbage.

Jeg har haft en turbulent barndom med en alkoholisk far, der bankede min mor – og min mor der bankede mig. Min mor var psykisk ustabil og var ikke i stand til at tage sig ordentligt af et barn, min far var fisker og var sjældent hjemme. De havde et on/off forhold i mange år.

Jeg kom på et opholdsted kaldet »Gården« da jeg var 14 år i en by nær min hjemby, og efter et halvt år kom jeg hjem til min mor igen. Jeg fik igen bank og så kom jeg igen på Gården. De havde kun en midlertidig plads til mig, så kort efter kom jeg på efterskole. Sidst på året der blev jeg smidt ud og kom derefter hjem til min mor, som ikke længere ville have mig boende. Derfor kom jeg igen på Gården, som heller ikke denne gang havde plads til mig. Min kontaktperson på Gården havde en veninde, der havde et opholdsted, så vi tog til Mors for at kigge på Vædderbo i Tødsø. Jeg flyttede ind en uge efter, d. 21. maj 2006.

Et år efter kom jeg i Udslusningen, som er udslusning og efterværn tilknyttet Vædderbo.

Efter kort tid tog jeg den beslutning, at jeg ville flytte tilbage til min hjemby og hjem til min mor.

Jeg valgte ikke at skrive under på et stykke papir, der gjorde sådan, at jeg til hver en tid ville kunne komme tilbage i Udslusningen, da jeg var overbevist om, at jeg sagtens kunne klare mig selv i en alder af 18 år. Det var den dummeste beslutning i mit liv. Hvis jeg havde vidst hvor svært det ville gøre mit liv efter, havde jeg

udslusning

ngene

»

Hvorfor flytte mig, så jeg skal starte forfra med det hele?

sion og fordi jeg bogstaveligt talt havde skåret hele min krop op. Jeg ville ikke leve længere. Jeg var ligeglad med alt og alle. Efter en måned blev jeg udskrevet og først efter min indlæggelse, ifølge min opfattelse, først der kommunen fik øjnene op for, hvor vigtigt det var for mig at komme i Udslusningen og få hjælp fra dem.

Så blev jeg endelig tilknyttet Udslusningen og derfra gik min udvikling stærkt.

Nu hvor det hele går rigtig godt for mig, vælger kommunen at flytte mig fra mine trygge omgivelser og over i det gamle BAF, det nye 24/7.

Jeg synes, det er fantastisk kommunen laver et tilbud til de unge som har brug for hjælp. Der er plads til 30 unge, og derfor finder jeg det fuldstændig hjernedødt at kommunen vælger at flytte mig over til 24/7 i stedet for at hjælpe andre unge på Mors, som har brug for deres hjælp.

Hvorfor ikke lade mig blive i Udslusningen, hvor jeg har fået bygget tillidsbånd op med de ansatte, føler mig tryg og hvor jeg får den rigtige hjælp? Hvorfor flytte mig, så jeg skal starte forfra med det hele?

Kommunen siger, de ikke gør det for at spare penge.

Men det er det jo. Udslusningen er privat og 24/7 er kommunalt. Hvis jeg bliver tilknyttet 24/7 kommer pengene kommunen betaler for at have mig der direkte tilbage i kommunekassen. Det gør de ikke, når jeg er tilknyttet Udslusningen. De kigger ikke på det enkelte individ, men udelukkende på hvor de kan spare, og hvor de ikke kan spare.

Hvis kommunen står ved deres valg og fortsat vil flytte mig over til 24/7, er jeg rigtig bange for, at min situation bliver ligesom før jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Det ville gøre mig sindssygt ustabil, ved jeg ikke har de mennesker omkring mig, jeg endelig føler mig tryg ved, og hvor jeg har fået opbygget mig en tryg base.

Sådan går det, når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv.

Økonomisk tossetænkning S

om tidligere anbragte unge har vi på egen krop erfaret, hvor vigtig tryghed og tillid er for udsatte unges udvikling. Vi føler os derfor forpligtigede til at skrive dette læserbrev, med henblik på at åbne Morsø kommunes borgeres øjne for, hvad kommunens nye tiltag på dette område har af betydning både økonomisk og menneskeligt.

Kommunen har valgt at oprette »en enhed« 24/7, som har til formål at samle boligstøtte, aktivering og personlige problemer mm. for at spare penge.

Dette mener vi dog ikke på sigt kommer til at ske – tværtimod, men det kommer vi tilbage til. En del af de unge, som de har valgt, skal være en del af enheden er unge, som i forvejen er tilknyttet På rette Kurs.

Disse unge er i forvejen igennem en udvikling, der skal støtte dem i at gå fra at være anbragt, til at blive et voksent menneske, som kan tage vare på alle dele af livet – og dermed være en gevinst for samfundet.

En del af de unge der er tale om, har tidligere boet på Vædderbo eller i Gøgereden, hvor de har lært at få tillid til og stole på voksne mennesker. Udsatte unge kommer tit med så massive følelsesmæssige problemer og har gennem en svær opvækst mistet tilliden til andre mennesker. Derfor er det så utrolig vigtigt, at man lader disse unge udvikle sig i en tryg base.

Denne trygge base skabes over en længere årrække, og for at de unges udvikling foregår så optimalt som muligt, er det nødvendigt, at de unge ikke fjernes fra et sted, de allerede har tillid til. Når de unge flyttes

Gi’ LOS • 2-2011

27

>

udslusning

»

Loven siger endvidere, at det er ulovligt at varetage økonomi frem for nødvendige foranstaltninger – kunne det være tilfældet her?

til den nye enhed, brydes al tillid til systemet, og de unge som har kæmpet en brag kamp må starte forfra. – Dermed endnu et svigt, som er direkte skabt af Morsø kommune.

De pædagoger, som i dag arbejder med de unge i På rette kurs, har været tæt inde omkring de unge, allerede da de boede på institutionen. De har dermed opnået den tillid, som er nødvendig for udvikling, mens den unge stadig var i en tryg base. Det betyder, at den unge allerede fra det tidspunkt de træder ind i På rette kurs, kan fortsætte deres udvikling. På den måde spildes der ikke unødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer både fra den unge, men så sandelig også fra kommunekassen.

I Servicelovens kapitel 11 finder vi lovgivningen om udsatte og handicappede børn og unge. Heraf fremgår det, at formålet med at yde støtte til udsatte og handicappede børn og unge er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de udsatte børn og unge på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Dermed skal de tiltag, som kommunen foretager, følge denne lovgivning.

Som tidligere anbragt har vi svært ved at se, hvordan det skaber lige muligheder for udsatte unge, når de tages fra et velfungerede godkendt projekt i trygge omgivelser, hvor de for første gang i livet er lykkedes med at skabe tætte konstruktive kontakter.

Hvis vi ser det i et lidt andet perspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i velfungerende unge, som skulle flyttes fra en velfungerede familie,

28

Gi’ LOS • 2-2011

kunne situationen lyde således: »Ja, vi ved godt, at du er glad for din far og mor, og at de er din trygge base, hvorfra du undersøger verden og forsøger at skabe din egen identitet, og at de til alle tider vil lette overgangen fra barndom til voksenliv – men nu skal du høre, vi har i kommunen besluttet, at den tryghed kan du lige så godt få hos en lignende familie på Fyn, så fra og med næste første skal du bo hos en familie på Fyn!« Hvordan ville det påvirke et velfungerende ungt menneske? Vi er af den overbevisning, at dette flyt vil skabe en række problemer, som ville sætte den unges udvikling i stå. Det at flytte mennesker fra en velfungerende tryg base, som Morsø kommune har valgt at gøre med de unge fra På rette kurs, vil helt naturligt have fatale konsekvenser for de i forvejen udsatte unge. De om nogen, har bestemt ikke brug for – og fortjener ikke, at få ødelagt deres igangværende udvikling, som de har kæmpet så hårdt for. Vi unge anser pædagogerne som vores familie og altså dem, der er nærmest os. Vi udsatte unge har oftest kun lidt eller ingen konstruktiv kontakt, med vores biologiske forældre, og denne følelse af at være en del af en ’familie’, er derfor meget vigtig for os. Det vil derfor være et hårdt slag at blive taget væk fra vores ’familier’ igen igen.

Lidt som en velfungerende ung ville føle det, hvis de blev taget væk fra deres velfungerende familier og flyttet til Fyn. Det ligner ingenting, og er et direkte overgreb på de udsatte unges følelser.

Kommunen har været vores vej til at blive anbragt. Det at være anbragt, har givet os et nyt syn på livet. Det har givet os indsigt i et ’normalt’

liv, og efter vi har lært at stole på voksne, har vi lært at bruge denne tillid konstruktivt. Det at vi er blevet fulgt fra anbringelsen til vejen ind i voksenlivet, uden at opleve svigt gennem unødvendige flytninger har stor betydning for vores fremtidige liv. Derfor mener vi, at det er dybt forkasteligt, at man ikke giver de andre unge den samme mulighed.

Hvis man ødelægger den nuværende udvikling, kan man som anbragt hurtigt føle sig svigtet af både de nære relationer, men så sandelig også kommunen. Anbragte unge har tit oplevet mange svigt i barndommen, og det er derfor ekstra hårdt at overvinde nye svigt, fra mennesker man stoler på. Det vil tage lang tid for den unge at komme over, og samtidig ville kommunen have udgifter til en unødvendig lang behandling. Behandlingen vil i den første lange tid handle om at genopbygge den tillid, som er nødvendig for, at de unge åbner op for de personlige problemer, som de kan have brug for hjælp til.

For os ville et nyt tilbud, formentligt med mange gode initiativer, ikke kunne erstatte den nære relation, som vi har fået til vores kontaktpersoner i På rette kurs. Så det eneste som vi kan se som en mulig grund til dette er, at kommunen vil spare penge. Det vil være billigere for dem på nuværende tidspunkt, at flytte de unge til deres egen enhed. Vi er bare bange for, at det kun vil være billigere på kort sigt, da vi gennem vores liv har erfaret, at sådanne svigt betyder et meget længerevarende behov for støtte. Så vil kommunen spare penge nu, vil det altså koste på den lange bane. Så står kommunen igen med samme problemstillinger om 3-4-5 år, og hvad finder de da på?

Loven siger endvidere, at det er ulovligt at varetage økonomi frem for nødvendige foranstaltninger – kunne det være tilfældet her?

>

Foto: kirsten holm-petersen

uddannelse for medarbejdere

Der er faglighed – og så er der personlighed En erhvervspilot, en operasanger og en vinduespudser. De ansatte på Projekt Start spænder vidt. Lederen Mogens Berggren, der selv har en fortid indenfor forsvaret, har været initiativtager til et AMU-forløb , der giver ansatte på døgninstitutioner og opholdssteder med vidt forskellig baggrund en ’pakke’ af pædagogiske kompetencer. Hans mål er en alternativ pædagogisk uddannelse.

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

N

år jeg får en uopfordret ansøgning fra en nyuddannet pædagog står der ofte, at han eller hun helst vil arbejde mellem 8 og 15.

Så skriver jeg tilbage, at vedkommende skulle have valgt et job som skolelærer eller søge job i en børnehave.

Mogens Berggren lægger ikke skjul på, at han som leder har været ude

for en del pædagoger, der efter hans mening ikke har en personlighed, der matcher et arbejde på et socialpædagogisk opholdssted. Og han er stærkt kritisk overfor, at de traditionelle pædagoguddannelser ikke screener de studerende, så de får et indblik i, om de studerendes personlighed, overskud og menneskesyn matcher et arbejde med udsatte unge mennesker, som dem, der fx bor på Projekt Start. Så initiativet med og tankerne bag det nye AMU-forløb rækker langt videre end til blot at give en række utraditionelle faggrupper et par nye pædagogiske færdigheder.

Gi’ LOS • 2-2011

29

>

uddannelse for medarbejdere

– Cirka 40 medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner her på Sjælland har været igennem forløbet på halvandet år. Et forsigtigt bud fra mig er, at potentialet er 15002000 på landsplan. Personligt så jeg gerne, at forløbet bliver godkendt som en pædagogisk uddannelse. Det ville betyde, at den eller de pædagoger, man ifølge sin godkendelse skal have ansat, kunne være en, der har været gennem AMU-forløbet, siger Mogens Berggren.

Lyser af livskvalitet Mogens Berggren startede Projekt Start i 2000 i Stigs Bjergby og flyttede i 2004 til Ruds Vedby tæt ved Slagelse. Projekt Start yder botræning og efterværn til unge mellem 15 og 23 år. Der bor 14 unge på stedet, og de 14 ansatte (svarende til syv fuldtidsansatte) spænder som sagt vidt. Mogens Berggren sætter en ære i, at de ansatte er valgt på deres personlighed, og at de alle går ind for den »systematiske erfaringsog konsekvenspædagogik«, som ikke står at finde i nogen lærebøger, men som ifølge Mogens Berg-

gren har en strengt logisk struktur.

Projekt Start har en socialrådgiver og en psykoterapeut ansat, der laver en udviklingsplan med hver enkelt ung. Herefter tager de øvrige ansatte over – kaldet »rådgivere« – og det er deres opgave at rådgive og motivere de unge til at følge udviklingsplanen. Metoden på stedet inkluderer et dusørlønsystem, der betyder, at de unge får penge afhængigt af, om de følger deres udviklingsplan, altså deres uddannelse, arbejde eller aktivering. Tager de en »nul-dag«, er der nul penge.

– Og i den sammenhæng er de menneskelige kvaliteter altså vigtigere end dit uddannelsesbevis.

Vi har en bager ansat, han fløjter dagen lang og lyser af livskvalitet.

Hans job er at motivere de unge, og hans tilgang er den anerkendende.

Det gælder for os alle, siger Mogens Berggren.

Samme faglige niveau Efter at Mogens Berggren i 1994 forlod forsvaret efter en fysisk skade, startede han som lærer og blev derefter forstander på Dyrlægegår-

den i Snertinge. Allerede dengang undrede det ham, hvor forskellige tilgange til mennesker, der findes i den pædagogiske verden. Så ideen med at gøre tingene omvendt – altså starte med personligheden og derefter bygge de pædagogiske kompetencer på – har ligget og luret i mange år.

– Jeg har super medarbejdere.

Jeg kan selvfølgelig godt undervise dem. De får kollegial supervision, og vi tager på et hav af kurser. Men jeg ønsker, at det faglige niveau skal være det samme for alle, så vi ved det samme om alt fra medicinhåndtering over socialpsykiatri til basale ting som førstehjælp, siger Mogens Berggren.

I 2008 kontaktede Mogens Berggren SOSU Sjælland, og sammen har de stykket et forløb sammen, der over halvandet år giver deltagerne 19 forskellige ugekurser i alt fra »Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser« til »Måltidet i pædagogisk arbejde«. Første hold startede i 2009 og blev færdigt i begyndelsen af 2011. Det fjerde hold er lige startet, og hold fem er klar i kulissen.

Thomas og Dina Thomas Larsen er 28 år, uddannet erhvervspilot og brandmand. Han har været ansat i Projekt Start siden december 2007 – og vil gerne blive ved med at have vagter på stedet, selv hvis det lykkes ham at få et job som erhvervspilot. Thomas deltog i det første AMU-forløb.

– Jeg er blevet ansat på, at Mogens kender mig og ved, at jeg bruger min sunde fornuft over for de unge. AMUforløbet har givet mig meget. Dels kan jeg meget bedre sætte mig ind i de unges reaktioner, så min tolerance og forståelse er blevet større. Dels synes jeg simpelt hen, at det er en sindssygt spændende verden, som du får en større faglig forståelse for – og et genialt koncept. Du har om ADHD på AMU – og så går du hjem på din arbejdsplads og ser det i praksis.

30

Gi’ LOS • 2-2011

Dina Nielsen er 40 år og har ingen formel uddannelse.

Hun er pædagogisk medhjælper på B&U Basen i Høng, et weekend-aflastningssted for børn og unge, ejet af Mogens Berggren og hendes mand, Søren Nielsen. Dina deltog også i det første AMU-forløb.

– At læse til almindelig pædagog er ikke noget for mig.

Det fungerede utroligt godt med en uge ad gangen og ikke så meget hjemmearbejde. Hvis jeg skal fremhæve et fag, så er det kommunikation og kropssprog, siger Dina Nielsen.

>

uddannelse for medarbejdere

Foto: kirsten holm-petersen

– Vi havde fire ansatte med i første bølge. De var på AMU en uge om måneden og resten af tiden på arbejde her på Projekt Start. Det koster lidt arbejde i forhold til vagtplanlægningen, men det er god vekselvirkning for deltagerne. Og det pædagogisk faglige niveau her på stedet er blevet højnet, det er helt essentielt i hverdagen, siger Mogens Berggren.

De medarbejdere, Mogens Berggren sender på AMU-forløbet, har alle være ansat mindst halvandet år.

For ham er dette et ’must’.

– På den måde vil alle, der gennemgår AMU-kurserne, have et samlet forløb på tre et halvt år. Dermed garanterer vi, at de både har de personlige og de faglige kompetencer til at arbejde på opholdssteder og døgninstitutioner, siger han.

FAKTA om uddannelsesforløbet Forløbet på SOSU Sjælland hedder »Uddannelse for medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner«. Uddannelsen er gratis med mulighed for VEU godtgørelse for AMU målgruppen.

– Der findes cirka 1200 døgninstitutioner / opholdssteder for børn og unge, som benytter såvel pædagogisk uddannet som uuddannet personale, hvorfor vi ser et endog meget stort behov for dette uddannelsesforløb, som kan udbydes hos alle landets AMU udbydere indenfor det pædagogiske område, oplyser kursuschef i SOSU Sjælland, Helle Jensen.

SOSU Sjælland oplyser, at der har været et par ’følere’ fra andre SUSO-skoler rundt omkring i landet. Endnu er forløbet dog ikke oprettet andre steder, men målet er, at uddannelsen skal blive landsdækkende. SOSU Sjælland har været i kontakt med SL, 3F og FOA lokalt og har givet både dem og organisationerne nationalt information om tankerne bag forløbet. Det er de faglige parter, der skal tage stilling til, hvorvidt forløbet kan godkendes som en egentlig uddannelse.

Cirka 40 kursister har været gennem forløbet, 50 mere er i gang med de 19 ugekurser, og SOSU Sjælland planlægger, at hold 5 starter i efteråret.

Fra begyndelsen af juni kan man læse om forløbet på www.sosusj.dk.w

Gi’ LOS • 2-2011

31

Akkreditering danmark

Voxpop fra Opstartssamling af 7. bølge den 5. maj 2011 på Vejle Vandrerhjem

F

lere og flere sociale tilbud er begyndt at arbejde med kvalitetssikring og -udvikling via Akkreditering Danmarks kvalitetsstandarder.

Processen begynder med, at man indgår en aftale om at arbejde med kvalitetsudvikling via Akkreditering Danmark, og efterfølgende er der mulighed for at deltage i en opstartssamling for at kickstarte processen.

Den 5. maj 2011 blev der afholdt opstartssamling for 7. bølge af tilbud, der vil akkrediteres.

Nogle af deltagerne fortalte om, hvorfor de havde valgt kvalitetsmodellen, og hvad de mener, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud.

Strandager, Annemette Voss, Pædagog Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Danmarks standard?

Ledelsen ville arbejde med det. Så de foreslog det, og medarbejderne ville gerne være med – og dem skal man jo have med i sådan en proces.

Det var primært for at få sat ord på det pædagogiske arbejde, vi laver, så man ikke tænker, at man ’bare’ er pædagog, men at man gør et stort arbejde, og at man får det dokumenteret. Og så er der jo et øget fokus på dokumentation generelt. Vi er også gået med for at få nogle gode dialoger mellem pædagogerne, hvor vi kan reflektere over arbejdet. Så jeg regner med, at det bliver en læreproces for os selv på stedet.

og KvalitetsUdvikling

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?

Kommunerne får det ud af det, at de kan læse, hvad vi gør. Det bliver lettere – mere dybdegående – at vælge hvilket tilbud, der passer bedst til den enkelte unge. Via akkrediteringen kan alle læse, hvad vi står for, fordi vi har skrevet ned, hvad vi gør.

32

Gi’ LOS • 2-2011

Altinget Skole, Anders Sølund Pedersen, Lærer Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Danmarks standard?

Det har vi valgt pga. tiderne med øget dokumentationskrav og for at tiltrække elever. For at overleve er vejen specialisering og at være god til noget særligt. Vi er også med for at dygtiggøre os og så for at blive valgt frem for nogen, der ikke er akkrediterede. På den her måde er der sat fokus på kvalitet – så vi må forny os i en proces. Vi tvunget til at fastholde det, vi mener, vi gør – i stedet for at det bliver for let at lade være. Fx siger vi, at vi er meget fokuserede på forskellige læringsstile, men er vi så faktisk det? Med akkreditering er vi tvunget til at fastholde dette fokus.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?

Så kan kommunerne vælge efter hvem, der bedst egnet til hvad. Og så er det jo et kvalitetsstempel!

Akkreditering danmark

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvik

CAKU

Center for Akkreditering og K

Kongsholm, Caroline Leth, Pædagog Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Danmarks standard?

Vi har valgt det for at dygtiggøre os og gøre os bevidste om, at vi gør, hvad vi siger, vi gør. Så kan vi melde klart ud og vise, at dokumentationen er i orden. Bruger og kommuner kan se, at de ikke køber katten i sækken.

Og så er det i samfundet nødvendigt med dokumentation.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?

Kommunerne kan bruge det som et værktøj for sagsbehandlerne, så de kan vurdere, hvordan stedet er i forhold til barnet. Akkrediteringen giver en åbenhed for sagsbehandleren men også en åbenhed mellem institutioner, så de kan vide, at børnene kommer de steder hen, der er bedst egnede til netop det enkelte barns behov.

Yggdrasil, Sidse Monrad Have, Pædagog, Faglig koordinator Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Danmarks standard?

Det er der flere grunde til. Først og fremmest sikrer det høj kvalitet i det arbejde, vi udfører. Vi står i en proces, hvor nye ansatte er kommet ind på et gammelt sted, og der er ved at ske en forandring og modernisering.

Med akkreditering kan vi systematisere den proces. Desuden kan eksterne samarbejdspartnere se, at vi er på rette spor. Arbejdsmiljømæssigt giver arbejdet en fælles platform og en fælles forståelsesramme for det daglige arbejde blandt medarbejderne. Det kan fx afdække, om nogen har brug for ny viden og hvad der er vores styrker, svagheder og spidskompetencer – både for den enkelte ansatte og for stedet som helhed.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?

Kommunerne skal anvende akkrediterede tilbud, fordi så ved kommunerne, at de får en minimumsstan-

dard, som man aldrig kommer under.

Og kommunerne ved, at det er et sted for de unge og for medarbejderne, og at de får et højt fagligt niveau.

Vi og kommunen vil de samme ting, men på hver sin måde – dvs. hjælpe de unge og et godt fagligt miljø.

Akkreditering Danmark Akkreditering Danmark tilbyder den mest udbredte kvalitetsmodel målrettet det sociale område.

I kan også blive akkrediteret.

Kontakt info@akkreditering.dk eller 7023 7788 for mere information.

Gi’ LOS • 2-2011

33

Akkreditering danmark

Ny medarbejder i Akkreditering Danmark

itetsUdvikling

vikling

A

kkreditering Danmark har pr. 1. maj 2011 ansat Mette Munch-Petersen som kvalitetskonsulent. Hun skal sammen med Trine Kokholm varetage Akkreditering Danmarks fortsatte kvalitetssikring og –udvikling samt kontakten til de steder, der søger at opnå eller har opnået akkreditering.

Mette har en baggrund som kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, og har tidligere været ansat i Hjerteforeningen, hvor hun har arbejdet med at forbedre vilkår for hjertepatienter.

Vi har stillet Mette et par spørgsmål om hendes forventninger til arbejdet i Akkreditering Danmark.

og KvalitetsUdvikling

Hvad er din motivation i det nye job?

Jeg ser arbejdet med kvalitet via akkreditering som en virkelig fornuftig og udviklende måde at sikre og forbedre kvaliteten på det

34

Gi’ LOS • 2-2011

sociale område. Det er en måde, hvor de sociale tilbud reflekterer over sig selv og deres daglige arbejde – og den tilgang synes jeg er enorm spændende og værdifuld.

Jeg har en forventning om, at jeg kan bidrage til denne proces med motivationsopbygning, sparring og en masse værktøjer til, hvordan arbejdet kan gribes an.

Desuden er min motivation muligheden for at bidrage til, at de mennesker med mest brug for gode vilkår, får tilbud af høj kvalitet – og derfor er arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle tilbuddene spændende og meningsfuldt.

Hvad ser du som den mest spændende udfordring i arbejdet?

Det er, at hele det sociale området får lyst og mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling via akkrediteringsstandarderne.

Udfordringen er både udbredelsen og accepten generelt, men især at medarbejderne på tilbuddene kan se meningen med akkrediteringsarbejdet for stedet, for dem selv og for brugerne. Det skal gøres ved en masse kommunikation om akkreditering og ved løbende at udvikle modellen, så den giver mening i dagligdagen på tilbuddene.

Kontakt Mette Munch-Petersen, Kvalitetskonsulent, Akkreditering Danmark Telefon: 70 23 77 88 Mobil: 22 60 62 38 Mail: mmp@akkreditering.dk www.akkreditering.dk

Skrædde giver hel Tre opholdsteder er gået sammen for at tage en afdelingslederuddannelse i regi af CAKU. Den skal give afdelingslederne en større bevidsthed om deres rolle som ledere, og give dem mulighed for sparring med andre ledere i samme position.

D

en vanskelige dobbeltrolle som kollega og leder. At være tydelige som leder. At være omstillingsparat og veksle mellem at være på én måde over for de unge og på én anden måde overfor medarbejdere. Håndtering af det krydspres, der opstår. Det er blot nogle af de emner, der blev debatteret på anden del af Center for Akkreditering og KvalitetsUdviklings, CAKU, afdelingslederuddannelse, der blev afholdt den 18.-19. maj på Samsø.

Et netværk i det østjyske med blandt andre Fonden Bryggergården (Samsø), Østergård (Grenå) og Ulvskov (Odder) som deltagere, var udgangspunktet for, at de tre organisationer gik sammen om en lederuddannelse, der er skræddersyet det sociale område, og de udfordringer ledere og afdelingsledere står overfor. Her er der fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende, når man skal lede pædagogisk arbejde på afdelingslederniveau.

Kurset løber over fem kursusdage og kræver aktive deltagere, der selv arbejder med deres egen lederstil og udviklingspotentialer.

Afdelingslederne bliver udfordret til at blive bevidste om deres egen

CAKU

ersyet lederuddannelse le organisationen et løft lederstil og -rolle. De arbejder med værktøjer, der skal få dem til at reflektere over, hvad de egentlig gør, når de handler på den ene eller anden måde, og hvilke konsekvenser det har for arbejdet med de unge og i medarbejdergruppen.

Afdelingslederne har en vigtig og vanskelig rolle, og refleksionen kan bevirke, at de sammen med medarbejderne kan løfte hele organisationen videre og udvikle sig. Kurset tager fat på afdelingsledernes krydspres mellem topledelsen, medarbejderne og hensynet til de unge. Her er ingen lette løsninger, men bevidstgørelsen om, at dette pres findes, er med til at afdelingslederen kan navigere i spændingsfeltet.

Kommunikation og tydelighed spiller en væsentlig rolle, og afdelingslederne bliver udfordret på, at de skal tage deres rolle som leder seriøst. Det vil sige, at de selv accepterer, at de er ledere med ansvar, og at de reflekterer over de dilemmaer, det medfører.

Hver enkelt afdelingsleder udvikler i løbet af kurset en personlig lederudviklingsplan, som de arbejder med under og efter kurset. Planen indeholder netop nogle af de elementer, man som leder med fordel kan overveje, og den bliver på mange områder nøglen i den enkelte afdelingsleders fortsatte virke og udvikling.

Voxpop

CAKU

Center for Akkreditering og Kva

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUd

CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling – hvem er det?

CAKU tilbyder rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser, organisations- og ledelsesudvikling, proceshjælp, hjælp til dokumentation og resultater, branding og meget mere.

For mere information eller en snak om hvad CAKU kan gøre for jer, kontakt: Jan Alder, Centerleder, ja@ caku.dk eller Jens Hedemand, Chefkonsulent, jh@caku. dk eller ring 70 23 32 90

Lars Kjeldmark, Forstander på Fonden Bryggergården

Hvad initierede, at du valgte at starte dette afdelingslederuddannelsesforløb for din organisation?

Det begyndte som udfaldet af et netværksmøde mellem de tre opholdssteder, hvor vi taler om arbejdet med de unge, og om hvordan vi kan uddanne vores medarbejdere. Så vi skabte i samarbejde med CAKU en fælles afdelingslederuddannelse, der passer til vores institutioner og ledelser. Vi skal både blive klogere omkring ledelse og skabe et netværk om det. Vi er trygge ved, at kurset bliver holdt sammen med nogen, vi kender i stedet for et kursus ude i byen. Der var et behov for at få be- eller afkræftet, om ledelserne er klædt godt nok på, og et behov for at få sat ord på deres lederstil. Alle har jo hver sin lederstil, men det er ofte ikke beskrevet, og på dette kursus kan man bevidstgøres sig om ens forcer og udviklingspotentialer. Arbejdet med ledelse løfter hele institutionen, og det havde vi behov for.

Hvad er dine forventninger til kurset?

Jeg tænker, at det passer med akkreditering (Fonden Bryggergården blev akkrediteret i 2010, red.), fordi uddannelsen skal udvikle og løfte institutionen på alle planer. Nu er vi ved ledelsesplanet i akkrediteringen, og det skal også med og udfoldes, så lederne bliver bevidste om deres rolle.

Gi’ LOS • 2-2011

> 35

CAKU

> Torben Jørgensen, Stedfortræder og afdelingsleder på Ulvskov

Vicky Buhl Gregersen, Pædagog med ledelseskompetence på Østergård

Hvad er dine forventninger til uddannelsen?

Det er svært at finde en lederuddannelse, der er målrettet vores område og de særlige udfordringer, vi står overfor. De almindelige lederkurser er ikke relevante for ledere på et socialt tilbud. Netværket af vores tre steder gik sammen for at få et skræddersyet forløb, som både var økonomisk smart og gav mulighed for at vidensdele. I netværket kan vi så bruge hinanden, når vi har brug for sparring om ledelse i hverdagen. Så kan jeg tale med andre afdelingsledere om de udfordringer, jeg står overfor, så jeg ikke bliver alene med dem – en sparring for afdelingsledere på tværs af organisationerne. Personligt forventer jeg, at blive mere tydelig på mine lederegenskaber, og at jeg får nogle værktøjer til at være leder.

Hvad er dine forventninger til uddannelsen?

Jeg forventer at blive lidt mere bevidst om, hvordan man udvikler et godt lederteam, og jeg forventer at få noget hjælp til at få struktureret opgaven. Og så at se de enkelte roller til et team, og forstå hvordan man kan bruge hinanden bedst muligt. Personligt forventer jeg at finde ud af, hvem er jeg som leder, og hvad der er min lederstil, og så få en masse teori og læsestof om ledelse og inspiration til rollen som leder.

Hvad har du fået ud af uddannelsen indtil nu?

Jeg har allerede fået en del ud af det. Jeg er blevet bekræftet i, hvad jeg er god til, og hvor jeg kan forbedre mig. Det er både fra teorien og de snakke, vi har haft på kurset, og så den personlige ledertest vi tog. Jeg er blevet mere klog på mig selv, og fundet nogle punkter, hvor jeg kan opøve nogle kompetencer. Arbejdet med teambaseret ledelse har været spændende, og gjort mig klog på min rolle som leder. Det er rigtig godt med den teori, vi har brugt på kurset, men man skal hjem og gøre noget. Kurset kan ikke stå alene, men man skal hjem og prøve det af i praksis. Det allervigtigste ved kurset er faktisk at blive bevidst om de forskellige hatte, man har på som leder både i forhold til de unge og medarbejderne, og så at man skal kunne omstille sig, når man taler med forskellige medarbejdere.

vikling 36

Gi’ LOS • 2-2011

Hvad har du fået ud af uddannelsen indtil nu?

Vi har lavet flere test af vores eget lederskab, og den test jeg tog resulterede i nogle ord, der passer godt på mig. Det har været rigtig godt. Men jeg er også blevet udfordret på min lederrolle og set, hvor jeg er stærk, og hvordan man er forskellige i et team. Jeg fået meget ud af al den spændende teori, der er på kurset og her derved fået sat ord på praksis. Fremadrettet glæder jeg mig til, at vi skal arbejde med ’den vanskelige lederrolle’, hvor man både er leder og kollega. På uddannelsen får man ideer og inspiration til opgaven som leder, og uddannelsen starter mange tanker om, hvordan kommer vi videre i organisationen. CAKU kan ikke løse ens udfordringer som leder, men uddannelsen sætter én i gang.

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen – Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling.

Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp, pædagogisk beskrivelse og udvikling • Dokumentation og resultater • Branding • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat TIL LOS-medlemMER Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANDRINGSPROCESSER I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

AKKREDITERING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

Kontakt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til.

Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 2-2011

37

Pædagogisk massage 11 film om massage som pædagogisk redskab samlet på én dvd – se klip fra filmene på www.cfpm.dk

massage pædago

g is k

Uddannelse & kUrser Udvikling af personlige og sociale kompetencer Se efterårets program på vores websted – eller få det tilsendt

11 som pæd film om massa ge agogisk redsk1ab

Center for Pædagogisk massage aps • v/Eirik Tollefsen +45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·cfpm·dk

Evadok Rådgivning og sparring tilbydes til: • Akkreditering • Dokumentation/aftalegrundlag (kontrakter og udviklingsplaner) • Evalueringer (valg af modeller og udførelse) Jeg kommer gerne og giver oplæg for steder der enten er i gang, eller er på vej til akkreditering. Vi ser på hvad i gør nu og måske skal justere for at fortsætte processen til akkreditering. Her vil være fokus, bl.a. på implementering og forståelse for nye arbejdsgange, bruge evalueringer som værktøjer til udvikling og synlighed af ydelser på stederne.

Kik ind på www.evadok.dk og få yderligere info.

Hilsen:

Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 28306086, henning@evadok.dk

38

Gi’ LOS • 2-2011

STEMMEHØRING I NARRATIV PRAKIS VI HAR PLADS TIL DIG! Kom til temadag om, hvordan vi kan arbejde narrativt med mennesker, der hører stemmer.

Overraskende mange hører stemmer. En væsentlig gruppe hører ofte mange forskellige og onde stemmer, hvilket kan provokere stærk angst.

En narrativ tilgang til stemmehøring er baseret på, at stemmehøreren kan lære at leve med stemmerne, acceptere dem og måske helt blive fri for dem.

Sammen med stemmehøreren kan vi lede efter sammenhænge mellem stemmerne og den enkeltes livshistorie. Som professionel må man gøre op med den traditionelle berøringsangst over for stemmerne og i stedet kommunikere, lytte og spørge ind til stemmerne.

Temadagen handler om den narrative forståelse af stemmer, om narrative metoder og om arbejdet med stemmehøring – individuelt eller i grupper – ved hjælp af selvhjælp og terapi. Temadagen vil være bygget op omkring oplæg, filmklip og enkelte øvelser.

UNDERVISER: Betina Evald

TILMELDING TIL GRANHØJENS TEMADAG Dato: 21. september 2011 Pris: 1.200,- plus moms Tilmelding: Tlf. 5993 2301 eller kursus@granhojen.dk

LÆS MERE PÅ GRANHOJEN.DK

Gi’ LOS • 2-2011

39

4 årig evalueret psykoterapeutisk uddannelse Nyt uddannelseshold september 2011 Vi har 20 års erfaring i udvikling af personlig og faglig kompetence Metoden er integrativ og relationsorienteret Fokus på: Sårbarhedsspektret Nervesystemet ressourcer Kunstterapi og kropsterapi

PUC- Psykoterapeutisk Uddannelses Center, Baggesensgade 9, 2200 Kbh. N Kontakt Karen Bro tlf.: 27119824 www.puc.kbh.dk

Uddannelse til en stærk fremtid

Helvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud.

Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger.

Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/ gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads.

Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø.

Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året.

Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

40

Gi’ LOS • 2-2011

70x110 LOS

10/02/10

14:29

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog.

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi.

Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder.

Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison.

Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

...konsulentvirksomhed med omtanke REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed.

Kom stress og depression i forkøbet.

• Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling Få et uforpligtende tilbud...

Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Gi’ LOS • 2-2011

41

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner!

Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet.

Rimelige priser og gruppe-rabat!

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

Alt til dit ind re l eg ebarn

BILL ARD · BORDFODBOLD · DART · PE TANQUE · AIRHOCKEY · BORDTENNIS

Jylland/Fyn: Sjælland/Øer: Ladegårdsvej 10-14 Husby Allé 15 7100 Vejle 2630 Taastrup

Telefon 70 13 13 33

42

Gi’ LOS • 2-2011

www.billard.dk

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister.

Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 2-2011

43

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

er 2009

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2011

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

• septem b

andLingStiLbud

Pris Kr. 2.195,Kr. 1.295,Kr. 725,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer.

Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klagøres til tryk kan kost lidt ekstra.

Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

1

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 2011 1.3. 2011 2 10.05. 2011 1.6. 2011 3 10.08. 2011 1.9. 2011 4 10.11. 2011 1.12. 2011 Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdfformat (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Kom med ud og sejl!

Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser!

Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav.

Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib.

På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper.

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

44

Gi’ LOS • 2-2011

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

1

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 11/03/10 09.22

2010 side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

1

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

– og få overskud til andre ting...

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md.

Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside:

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer.

Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

ET

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt.

(Måske har du set diverse indlovgivning.

Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde.

Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov.

Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt.

(Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger.

Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 2-2011

45

Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for støre eller mindre grupper.

Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt.

Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet.

Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

46

Gi’ LOS • 2-2011

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.

JOURNAL DIGITAL PLANLæGNING OPføLGNING DOkUmeNTATION effekTmåLING TAK fOr sidsT! Samler alt omkring behandlingen ét sted

det var spændende at møde så mange interesserede og engagerede deltagere på LOs’ årsmøde. det blev for os nogle dage med en række spændende samtaler, som, sammen med nogle årsmødets workshops, viste, hvor temaerne effektmåling og kvalitetssikring er rundt om på opholdsstederne. bedst til effektmåling og kvalitetssikring Journal Digital er et suværent system til effektmåling og kvalitetssikring. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer.

2000 tilfredse brugere Journal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlingsinstitutioner og i 50 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter. prøv selv journal digital i praksis Ønsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning.

Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer .

KONTAKT Henrik Milting Gath, gath@journaldigital.dk, tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

Læs Mere på www.jOurNALdiGiTAL.dK Her KAN du bL.A. OrieNTere diG OM sysTeMeTs MANGe MuLiGHeder, Læse OM HvOrdAN MAN KOMMer riGTiG frA sTArT OG dOwNLOAde eN brOcHure.

Gi’ LOS • 2-2011

47

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

48

Gi’ LOS • 2-2011

Få store rabatter med SKI aftalen

8043

Telefoni og bredbånd

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og finder den helt rigtige løsning for jer.

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

18/02/10 12.52

Gi’ LOS • 2-2011

49

”Effektiviser’ din økonomiafdeling” Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

50

Gi’ LOS • 2-2011

Passer din pensionsordning til dig?

Din pension i PFA er fleksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension.

Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu?

Det kan du få svar på ved at tale med din pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu på 70 12 50 00 eller kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

Gi’ LOS • 2-2011

51

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Grafisk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

52

Gi’ LOS • 2-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 2-2011

53

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

54

Gi’ LOS • 2-2011

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 2-2011

55

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

56

Gi’ LOS • 2-2011

Stor erfaring i regnskaber og rĂĽdgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og fĂĽ en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn für I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ…DE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ˜SNINGER • Ă…RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

!

Gi’ LOS • 2-2011

57

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

58

Gi’ LOS • 2-2011

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby.

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig­ elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 2-2011

59

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

60

Gi’ LOS • 2-2011