Page 1

N r . 4 • 1 7. å r g a n g • D e c e m b e r 2 0 1 0

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Sagen Anders Johnston side 10

Opdatering af akkrediteringsstandarderne side 26

Udviklingsseminaret 2010 side 16


Geert Jørgensen, direktør i LOS

D

en seneste tids eksempler på kommunale forsøg på at misbruge kompetencen som godkendende myndighed til at ville påtvinge eller presse de private tilbud til at nedsætte taksterne udstiller med al tydelighed pointen i LOS’ mangeårige ønske om en central godkendelses- og tilsynsmyndighed. Selv om der er et rigtig godt samarbejde i mange kommuner rundt om i landet, er der også på dette område alt for stor forskel på forholdende i de enkelte kommuner. Det er retssikkerhedsmæssigt et stort problem, og det kan ikke være rigtigt, at man i et så lille land som Danmark skal udsættes for 98 forskellige vilkår for at drive private sociale tilbud. Den øjeblikkelige situation udstiller også problemet med kommunernes mange kasketter. Kommunerne er samtidig med, at de er de private tilbuds godkendende myndighed også deres kunde og oven i købet også konkurrent. Det har derfor karakter af magtfordrejning, når enkelte kommuner udnytter deres godkendelseskompetence til i den grad at varetage egne interesser og hensynet til eventuelle aftaler i Kommunekontaktrådene i forbindelse med godkendelsen af stederne budgetter. Kommunerne har med den gældende lovgivning ansvaret for gennem godkendelsen at sikre sammenhængen mellem pris og kvalitet, men ikke for at fastsætte tilbuddenes serviceniveau – og slet ikke en eventuel nedsættelse af det tilbuds serviceniveau. Det er suverænt det enkelte steds ledelse, der må gøre op med sig selv om de mener, at de kan sælge deres pladser med den pris og kvalitet, de har valgt. Det er overhovedet ikke noget, som tilsynsmyndigheden kan bestemme.

2

Gi’ LOS • 4-2010

Leder

Behov for ny central tilsynsmyndighed

De kommunale budgetnedskæringer kan i stigende grad mærkes – også ude hos LOS’ medlemmer. Det øger naturligvis kravene til stederne om en tydelighed omkring sammenhængen mellem pris og kvalitet, dokumentation af indsatsen og gode faglige resultater. Hvis det skal være muligt, må vi samtidig stille krav til kommunerne om en tilsvarende tydelighed og kvalitet i deres del af opgaven: En ordentlig undersøgelse af det udsatte barn, unge eller voksne, og nogle klare mål for hvad der skal komme ud af foranstaltningen. LOS har stor forståelse for ønsket om at finde et tilbud i nærmiljøet til dem, der har behov for dette, og har i flere år opfordret både medlemmerne og kommunerne til at se nærmere på, hvordan man kan samarbejde lokalt. Til dato har det dog været sådan, at kommunerne i mange tilfælde har ønsket, at især unge kom lidt væk fra deres hidtidige omgangskreds. Mange kommuner er i gang med at oprette nye lokale institutionstilbud eller lave tidligere specialinstitutioner om til en bred målgruppe. I LOS har vi tillid til, at vores medlemmer på ordentlige vilkår kan matche disse nye kommunale tilbud, når man ser på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Vi må blot kræve, at kommunerne indregner samtlige udgifter til både anlæg og drift, når de beregner priserne for disse tilbud. LOS har stor forståelse for det økonomiske pres, finanskrisen har udløst, men finder, at det trods alt må være et krav, at de mest udsatte børn, unge og voksne får den nødvendige hjælp, de har behov for, for at få et godt fremtidigt liv.


Læs i dette nummer

19

20

Duel om discountløsninger

10

Sagen Anders Johnston

13

Juranyt

13

PFA Trivselslinje

14

Kort nyt fra LOS

16

Vi skal profilere os og tale økonomisprog

17

Skoleområdet: Vi skal vise, at vi kan

18

Små opholdssteder: Det batter noget

18

Store opholdssteder: Hjemtagelser giver udfordinger

18

Botilbuddene: Vi er unikke

19

Synspunkt: Vi laver ordentligt arbejde

19

Geert og guitaren

20

Den hemmelige skoleform

21

Ansøgningsvejledning Fonden Pro

22

Kronprinsparrets Sociale Priser 2010

24

Da Knagegården fyldte 20

26

Opdatering af de gældende akkrediteringsstandarder

27

Værestedsprojekt i en evalueringsproces

28

Årsmøde i KvalitetsNetværket 2010

30

3 hurtige spørgsmål

32 HRC – det største akkrediterede sted i “akkrediteringshistorien” 34

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 4 • 17. ÅRGANG • DECEMBER 2010 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2011 Se annoncepriser mv. side 50. Forside: Tegning af Kim Bargsteen, Landbasen

ISSN 1398-3539

NOR DI

22

AKKREDITERING DANMARK

4

LOS’ Udviklingsseminar

4

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2010

3


DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

Duel

Fotos: Stig Andersen

om discountløsninge

Faxe Kommunes rådgivningschef reagerede skarpt, da direktøren i LOS angreb danske kommuner for at spise udsatte unge af med discountløsninger. Det kom der en livlig diskussion ud af. Men bestemt ikke enighed om de påståede kommunale discountløsninger. Af Stig Andersen, journalist

N

år krybben er tom, bides hestene, siger et gammelt ordsprog. En kendsgerning er det da også, at rådgivningschefen i Faxe Kommune, Flemming Bøchmann Andersen, prompte reagerede, da direktøren i LOS, Geert Jørgensen, her i Gi’LOS skrev en leder, hvor han bl.a. slog fast: »Vi oplever, at ikke alene velplanlagte efterværnsforløb bliver afbrudt eller ændret, men også at unge helt

4

Gi’ LOS • 4-2010

ned til 15-16 års alderen hjemtages for at blive placeret i discounttilbud på eget værelse eller i opgangsfællesskaber med mere eller mindre støtte.« En udvikling, Geert Jørgensen betegnede som »offentlige overgreb på de unge«. En anden kendsgerning er, at krybben er tom. I hvert slås kommunerne med at få økonomien til at hænge sammen, presset fra den ene side af en regering, der svinger pisken over de kommunale budgetter, og fra den anden side af stigende udgifter på en række områder.

Flemming Bøchmann Andersens reaktion på Geert Jørgensens ledende artikel var således en god anledning til at »få på bordet«, hvor problemerne er, hvad der skiller vandene, hvad der samler, og hvad der kan og skal gøres for de udsatte børn og unge. For den kendsgerning, at krybben er tom, skal ikke gå ud over dem. Det er de to enige om. Det var en af de ting, som kom frem, da Gi’LOS satte de to stævne på Geert Jørgensens kontor.

De to kombattanter Geert Jørgensen har som direktør i LOS og som formand i Børnesagens Fællesråd ofte gjort opmærksom på problemerne med hjemtagelser og afbrydelser af de forløb, som udsatte børn og unge er i, ligesom han har


DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

er Flemming Bøchmann Andersen (tv) og Geert Jørgensen diskuterede livligt – dog uden at blive enige. rejst spørgsmålet, hvad der er den egentlige årsag til kommunernes stigende udgifter på anbringelsesområdet. Antallet af anbragte børn er nemlig ikke stigende. Tværtimod er det stærkt faldende. Flemming Bøchmann Andersen, der har været rådgivningschef i Faxe Kommune de seneste knap tre år, har i denne funktion været talsmand for, at anbringelser af børn og unge ikke nødvendigvis er en hjælp. En artikel med ham i Dagbladet Sjællandske for nylig bar overskriften: »Rådgivningschef tror ikke på unge-anbringelser, og i artiklen kunne man bl.a. læse, at antallet af anbringelser i Faxe Kommune fra 2007 til 2009 er faldet markant. I artiklen argumenterede Flemming Bøchmann Andersen bl.a.

med, at »70 procent af de unge ikke fuldfører deres ophold på det givne anbringelsessted«, og konstaterede: »Det taler vel for sig selv«. Så der var dækket op til en snak om discountløsninger, hjemtagelser, forebyggelse, sagsbehandlermodstand og meget mere. Og Geert Jørgensen lagde ud og uddybede sin leder i Gi’LOS om discountløsninger.

stoppe. Og derefter tilbyder de unge det, jeg kalder discountløsninger. Det kan handle om 16-årige, der fra at have været i et intensivt behandlingsforløb går til at få et værelse ude i byen suppleret med støtte en 5-10 timer om ugen. Flemming Bøchmann Andersen (FBA): Det kan godt være, at der er behandlingsforløb, som afbrydes. Og det kan også godt være, at der er kommuner, der formulerer sig på en måde, så det lyder som om det handler om hjemtagelser. Jeg kan kun tale for Faxe Kommune, hvor vi har lavet en langsigtet politik på anbringelsesområdet. I den politik er det klart defineret, at det ikke handler om hjemtagelser. Og vi har ikke foretaget en eneste hjemtagelse i Faxe.

Et problem vi ikke kender

Interview (Int): Om det kaldes hjemtagelser eller ej – Geert Jørgensen kalder det for discountløsninger. Kan du genkende det? FBA: Nej, det kan jeg ikke. Det, jeg taler om, er højtkvalificerede tilbud med et ekstremt dygtigt og engageret personale tilknyttet.

Geert Jørgensen (GJ): Problemet er de kommuner, der for at spare penge, hjemtager unge til billigere tilbud. Og hvor man afbryder eller direkte går imod de planer, der har været lagt for de unge. Jeg har i mit arbejde mødt sager, hvor en kommune bare cutter. Altså går fra et intensivt forløb til bare helt at

Int: Men i Faxe Kommune er der ændret på tilbudene til udsatte unge. Hvorfor det? FBA: Fordi man i dag har en anden tilgang til det i den kommunale optik. Kommunalreformen betød større kommuner og dermed større faglig ekspertise, større slagkraft og større

Gi’ LOS • 4-2010

5

>


DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

»

I spørgsmålet ligger der en præmis, som jeg ikke køber. Nemlig at vi afbryder tilbud. Det gør vi ikke. Flemming Bøchmann Andersen

fornuft i at lave det om, og det er i de situationer, man gør det. Int: Du genkender ikke de situationer, som Geert Jørgensen gør opmærksom på? FBA: Jo, jeg kan godt genkende det, men jeg kan ikke generelt genkende det som discountløsninger. Der vil altid være enkelttilfælde, men dem kender jeg kun fra pressen. Så Geert har da ret, men i minimal grad. Der er tusindvis af anbringelser i Danmark, og der vil ske svipsere, hvor man hjemtager en ung, uden at der er lovhjemmel for det. Så det, vi snakker om, er ulovligheder. Men i de situationer er der jo mulighed for at klage. indsigt på en række områder. Det er det, vi kan mærke nu. Kommunerne er simpelt hen blevet dygtigere. Derfor kan vi i dag løse opgaver, vi ikke kunne løse tidligere. Det kan være løsninger i kommunalt etablerede tilbud, men det kan også være i samarbejde med private udbydere. Int: Når Faxe Kommune afbryder et forløb og giver de nye tilbud med baggrund i at kommunerne er blevet dygtigere, er det så for børnenes skyld eller er det for at spare penge? FBA: I spørgsmålet ligger der en præmis, som jeg ikke køber. Nemlig at vi afbryder tilbud. Det gør vi ikke. Int: Men i trækker de unge ud af det, de er i? FBA: Nej, det gør vi ikke, for vi hjemtager ikke en eneste. Alle tilbud ligger der en plan for, og det er den, vi følger. Men alle nye, der kommer ind i systemet, der kigger vi på, om opgaven kan løses i egen kommune eller ved forebyggende foranstaltnin-

6

Gi’ LOS • 4-2010

ger i stedet for en anbringelse.

40 procent tabte ankesager Svipsere og enkeltsager Int: Du forstår altså slet ikke Geert Jørgensens kritik og anvendelsen af udtrykket discountløsninger? FBA: Nej, det gør jeg ikke. For de situationer, Geert Jørgensen taler om, der er vi jo nede på enkeltsagsniveau. Sagerne findes rundt omkring, men jeg kender ikke tallet for dem. Men det er ekstremt begrænset. Int: Hvordan kan du være så sikker på det, når du ikke ved, hvor mange sager det drejer sig om? FBA: Jeg mener, det er sådan, det forholder sig. Og når Geert Jørgensen kender eksempler, hvor forløbet pludselig ændres, så handler det om situationer, hvor jeg kan formulere det anderledes. Nemlig, at det er sager, hvor man har haft en langsigtet plan, som har kostet kommunen 175.000 kr. om måneden, men hvor det ikke har haft nogen effekt. Måske endda en negativ effekt. Så er der

Int: Er der, Geert Jørgensen, kommuner, hvor kvaliteten er i top, og hvor discountløsningerne eller ulovlighederne ikke finder sted? GJ: Jeg kan ikke vide det. Jeg kender jo kun de dårlige sager, for hverken vi eller tilsynsmyndigheden kontaktes, når tingene kører fint. Men jeg oplever, at vi får alt for mange meldinger om sager, hvor der med rette kan tales om discountløsninger og om forløb, hvor det åbenlyst ikke er de unges tarv, der har prioritet. Det er ikke længe siden, jeg i Politikens debatspalter diskuterede med et socialudvalgsmedlem i Horsens Kommune, som brokkede sig over, hvor svært det er at følge regeringens ønsker om besparelser, når Ankestyrelsen omgjorde 40 procent af de afgørelser, der blev truffet i kommunen. Her kunne jeg jo kun sige, at det da var et meget markant signal om, i hvor mange sager der blev truffet forkerte afgørelser hos

>


»

DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

40 procent fejlafgørelser tyder jo ikke på, at det, der forgår i den kommune, er fagligt forsvarligt. Geert Jørgensen

kommunens sociale myndigheder. 40 procent fejlafgørelser tyder jo ikke på, at det, der forgår i den kommune, er fagligt forsvarligt. På den baggrund køber jeg naturligvis ikke Flemming Bøchmann Andersens udsagn om, at det her kun handler om ganske få enkelttilfælde. Dertil ser vi alt for mange af disse sager. Int: Men hvad er for mange. Hvor galt står det til? GJ: LOS er netop nu i gang med at samle oplysninger ind blandt medlemmerne om, hvor mange flytninger og hjemtagelser, der er kendskab til blandt medlemmerne af LOS, og hvor medlemmerne har oplevet, at det alene handler om besparelser i kommunerne. Det vil naturligvis til en vis grad blive et subjektivt materiale, men vi har lige nu modtaget 90 konkrete hjemtagelsessager, som vi vil analysere og beskrive med henblik på at få nogle facts om, hvor galt det står til.

Vi tror på netværket og familien Int: Når Faxe Kommune fremadrettet har taget den beslutning, at der er sager, hvor I vurderer anderledes og giver unge et andet forløb, hvad er så grunden til det? FBA: Det er et rent fagligt argument. Vi tror på, at der er ting i de unges netværk og i deres relationer, som det er vigtigt at fastholde. Vi tror bl.a., at familien er meget vigtigere for de her børn, end der tidligere har været lagt til grund. Når unge holder op med at være på et opholdssted, som jo kun er en parentes i deres liv, så viser al forskning og i øvrigt, hvad jeg kender til, at det er familien, der står tilbage.

Int: Når det ikke skal hedde opholdssted, hvad består de alternative tilbud i Faxe så i? FBA: Det kan være en styrket, forebyggende indsats, hvor vores familiecenter har bredt sin vifte ud for de unge og deres familie med de familieterapeutiske tilbud, vi kan give. Vi har, som alle andre, et støttekontaktkorps, som er i tæt dialog med vores familiecenter. Dette forebyggende arbejde kan vi komme rigtig langt med. Vi har også nogle særlige skoletilbud, fordi problematikken for mange af børnene viser sig tydeligere i skolen end andre steder. Ud over det har vi åbnet kommunens egne, døgndækkede tilbud, hvor en del af arbejdet går ud på at støtte og understøtte de unge og deres netværk. Int: Når forebyggelse ikke er nok, og det alligevel går galt, hvad er så Faxe Kommunes tilbud? FBA: I det spørgsmål ligger den præmis, at der er forskel på anbringelse og forebyggelse. Der er kun

den forskel på de to ting, at ved forebyggelse bor den unge sammen med forældrene om natten. Det er den eneste forskel.

Et tilbud med to niveauer Int: Men i de situationer, hvor den unge ikke kan bo hjemme, hvad er det nye tilbud så? FBA: Så har vi et døgndækket tilbud med to niveauer. Et niveau, hvor der er personale om morgenen, når dagen starter, og om eftermiddagen, når de unge slutter, f.eks. på deres uddannelsessted. Det personale er der, til de går i seng. Så har vi derudover et niveau med døgndækket personale alle ugens dage. Int: Et det den slags, du kalder discount, Geert Jørgensen? GJ: Om det er discount afhænger jo fuldstændig af, hvilket behov der er hos de unge. Og det må naturligvis afhænge af en konkret vurdering. Der, hvor jeg taler om discountløsninger, det er når unge

Gi’ LOS • 4-2010

7

>


DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

med et massivt støttebehov hjemtages og placeres på eget værelse med 5 eller 10 timers kontakt om ugen til et støttepersonale. Det kan f.eks. være i det, man kalder et opgangsfællesskab. Int: Men den slags ting har ikke fundet sted i Faxe Kommune? FBA: Jo, det har det. Men vi har ikke hjemtaget unge.

Livet på et klubværelse GJ: Men I har placeret nogle unge. Om det så kan betegnes som discount kommer helt an på det behov, som den enkelte unge har, og om der er tale om discount i lige præcis Faxe Kommune, ved jeg ikke. Men jeg ved, at når man som ung bor på et klubværelse, så kan der foregå meget, som er mere eller mindre normalt. Jeg har en klar oplevelse af, hvordan de svage klarer sig på sådanne klubværelser, og af hvem der bliver udnyttet af hvem. Int: Det Geert Jørgensen taler om her, hvor en ung, som har været i et anbringelsesforløb, flyttes over til eget værelse med mulighed for støtte, findes det i Faxe? FBA: Ja, men når Geert taler om det som en hjemtagelse, så er det fordi han bruger et juridisk udtryk fra ankesager. At hjemtage en ung betyder, at man tager en ung hjem til kommunen, og det, der klages så meget over, det er, når det sker uden det individuelle skøn, som ligger som et krav i serviceloven. GJ: Jeg taler om, når man afbryder det forløb, der er lagt for et ungt menneske, og hvor man laver den type tilbud, uden at den unge i virkeligheden er parat til det. Er der noget, som virkelig har betydning for kvaliteten og effekten af anbringelser, så er det efterværnet. Og det er et svigt her, vi ofte oplever hos de

8

Gi’ LOS • 4-2010

mest udsatte og dem, med de dårligste forudsætninger. Og når det så går galt, så får anbringelserne skylden for ikke at have virket. FBA: Man skal bare være opmærksom på, at den væsentligste årsag til, at de unge ikke får et efterværn, det er, at de ikke vil have det. Vi kan jo ikke proppe det ned i halsen på dem. GJ: De sager, jeg taler om, det er de tilfælde, hvor de unge ikke selv ønsker at komme ud og prøve sig selv af. FBA: Ja, og det er hamrende ulovligt.

Altid økonomiske overvejelser Int: Når Faxe Kommune flytter unge, er der så situationer, hvor det er gjort af økonomiske grunde? FBA: Der er ikke situationer, hvor beslutningen er truffet af økonomiske grunde. Men der er heller ikke en eneste beslutning, hvor vi ikke har en økonomisk overvejelse. Det ville være galimatias ikke at gøre det. Int: Men i din kritik, Geert Jørgensen, ligger der vel også, at kommunerne tænker for meget i penge, og at de finder billigere løsninger alene af økonomiske grunde? GJ: Og det er der kommuner, der gør. Om det gælder Faxe Kommune, ved jeg ikke, men når det sker, så kan det være berettiget at tale om discountløsninger. FBA: Det, Geert Jørgensen gør opmærksom på, kan være rigtigt i nogle sager. Men derfra og til generelt at tale om kommunernes discounttilbud er der langt. Int: Hvad gør kommunerne forkert i den udstrækning, det problem, Geert Jørgensen peger på, eksisterer? FBA: De tager nogle gange fejl i sagsbehandlingen. Men man kan ikke have så stort et antal sagsbehandlinger, som der er på dette

område, uden at der opstår fejl. Det er galimatias at lede efter et fejlfrit system. Men så har man jo et klagesystem, og når kommunerne får besked på at rette op på fejl, så gør de det. Og det er ikke min opfattelse, at der er mange, der finder sig i ikke at få en ordentlig behandling. Jeg tror faktisk, sagerne bliver opfanget i ankesystemet. GJ: Jeg tror, der er færre sager i ankesystemet, end der burde være. Der skal nogen overvindelse til for at rejse en sag overfor ankesystemet, og der findes kommuner, hvor man bliver meget upopulær, hvis man går til ankesystemet med en sag. Derfor er der opholdssteder, som holder sig tilbage. Ligesom der er socialrådgivere, der holder sig tilbage med at give udtryk for, hvad de oplever. Mange medarbejdere i kommunerne tager afstand fra det, der sker. Men uden at turde råbe op.

For meget fokus på økonomi FBA: Vi har da også socialrådgivere i Faxe kommune, som synes, at vi har alt for meget fokus på økonomien, og som er uenige i den faglige linie, der er lagt i kommunen for dette område. Int: Kan disse socialrådgivere have ret? FBA: Ja, det kan de da godt. Man må bare sige, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at de har ret. Int: De faglige medarbejdere i Faxe Kommune, der ikke synes, det er rigtigt, det der foregår, hvad fremhæver de?

>


DUEL OM DISCOUNTLØSNINGER

Det er heller ikke omfattet af det, jeg kalder discount.

Historisk præget tankegang Mange medarbejdere i kommunerne tager afstand fra det, der sker. Men uden at turde råbe op, mener Geert Jørgensen. FBA: De peger på, at de ikke kan se på, at en ung har det så dårligt, uden at vi anbringer vedkommende. For det har vi tidligere gjort. Men vi gør jo noget, og vi griber ind. Men det er ikke altid, vi anbringer de unge. Men det er der f.eks. socialrådgivere, som ikke kan forstå. GJ: Der skal ikke være tvivl om, at der kun skal anbringes de børn og unge, som virkelig har behov for det. Og kan man undgå det og sikre dem et tilfredsstillende liv uden anbringelse, så skal man gøre det. Der skal ikke være tvivl om, at anbringelse er sidste udvej, og det kræver tungtvejende grunde. FBA: Der er medarbejdere i vores system i Faxe, som indstiller til anbringelse. Men i nogle situationer ender vi altså med at gøre noget andet. Det behøver ikke være udtryk for en konflikt. Jeg vil kalde det en faglig drøftelse. Og vi har besluttet, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at den hjælp og støtte, der skal ydes, skal foregå som forebyggende foranstaltninger. For det er det, vi tror på, er det bedste for de unge. Bl.a. for at de kan blive i deres netværk. GJ: Og det behøver ikke at være forkert. For mig handler det om at finde den rette behandling til det rette problem. Jo bedre man kender den unges situation, jo nemmere er det at finde det rigtige tilbud. Og forebyggende kan i mange tilfælde være at foretrække og er under alle omstændigheder en del af helheden.

Int: Den fagmedarbejder i Faxe Kommune, der i nogle tilfælde mene, at der træffes forkerte beslutninger, er han eller hun så fagligt udygtig? FBA: Vedkommende er fagligt præget af sin historiske måde at arbejde på. Det er en af grundende til, at når der nu gennemføres en »Barnets Reform«, så indeholder den også, at det faglige personale skal uddannes bedre. En del af »Barnets Reform« er jo et uddannelsesløft til sagsbehandlere, så de bliver dygtigere. Dermed siger jeg ikke, at de ikke er dygtige til deres fag, for de er hammer dygtige. Men der ligger noget ved siden af deres fag, som de skal i dialog med. F.eks. psykologverdenen. Af samme grund vil Faxe ansætte en psykolog, så drøftelserne kan tages internt blandt personalet. Int: Hvornår ved man, om den måde, Faxe har lagt sig fast på, lykkes eller ej – hvis man måler efter om de unge mennesker »lykkes eller ej«? FBA: Du kan allerede i dag finde unge mennesker, der lykkes på baggrund af intensiveringen af det forebyggende. Men der er da også nogen, som ikke lykkes. Det, vi har som mål, er, at vi i 2013 skal kunne se virkningerne af indsatsen, både på resultaterne og på bundlinien. Selvfølgelig tænker vi også i økonomi. Int: Om de unges liv »lykkes« kan I vel ikke gøre op allerede i 2013? FBA: Nej, det gør vi løbende, for vi tager fat i den enkelte sag og vurderer ud fra faglige drøftelser, hvad vi tror, er det rigtige. Men virkningen den kan vi ikke se før om 3-5-10 år. Sådan har det altid været. Men vi læner os op ad den forskning, vi kender, og der

er ikke forskningsmæssig belæg for, at den sagsbehandler, der i nogle situationer ville have valgt en anbringelse, har ret. Til gengæld er der forskningsmæssigt belæg for, at det er rigtigt at satse på det forbyggende.

Fundamentet – er det godt nok GJ: Den seneste forskning, som har set på sammenhængen mellem forebyggelse og anbringelse, peger på, at der er visse typer problemer, som anbringelser løser bedst. Og der er nogle, som forebyggelse klarer bedst. Anbringelse behøver bestemt ikke at være løsningen i en række tilfælde. Det vigtige er, at det er de ’rigtige’ børn og unge, som bliver anbragt, og at de bliver anbragt de rigtige steder. Int: Er Faxe Kommune ude i et økonomisk eksperiment? FBA: Nej. Hvis vi tager fejl i nogle situationer, så håber jeg, at vi også er blevet dygtige nok til at opdage det og ændre indsatsen. Vi vil da forbeholde os retten til at blive klogere. Men jeg synes, vi står på det bedste fundament, vi kan finde. GJ: Og her er det, at jeg gør opmærksom på, at fundamentet generelt set ikke er godt nok. For vi oplever for mange sager, hvor vi kan se, at her ligger der ikke i tilstrækkelig grad velkvalificerede, faglige afgørelser bag de beslutninger og løsninger, der vælges. Og vi ser jo, at der er kommuner, hvor tillidsfolk er ude med meldinger om, at det faglige personale bliver tvunget til noget, der fagligt set ikke holder. Efter halvanden times diskussion er der ingen grund til at tvivle på, at de to vil det bedste for de udsatte børn og unge. Men hestene bides fortsat. For krybben er tom.

Gi’ LOS • 4-2010

9


Sagen Anders Johnston

Sagen Anders Johnston Ankestyrelsen sagde »nej«, da Bornholms Kommune ville hjemtage 15-årige Anders og bringe ham tilbage til sit gamle, kriminelle miljø. Forud gik et forløb, hvor de fleste ifølge faderen ville have givet op. Af Stig Andersen, journalist

1

5-årige Anders Johnston fra Bornholm er en illustration på, at den diskussion, der netop nu er helt central, når det gælder kommunernes håndtering af tilbudene til udsatte børn, er relevant. Han er også et håndgribeligt eksempel på en udvikling, der synes at være dikteret af det stadig stigende pres på kommunernes økonomi. En diskussion, der bl.a. i dette nummer af Gi’LOS kommer til fuld udfoldelse i artiklen »Duel om discountløsninger«, hvor direktøren i LOS, Geert Jørgensen, i en dialog med rådgivningschefen i Faxe Kommune, Flemming Bøchmann Andersen, understreger problemerne med kommuner, der for at spare penge hjemtager unge til billigere tilbud. Og hvor den kommunale rådgivningschefs svar er, at kommunerne er blevet dygtigere og i dag kan løse opgaver, som de ikke tidligere har kunnet løse. Anders Johnston er en af dem det hele handler om.

10

Gi’ LOS • 4-2010

Imens LOS-direktøren og rådgivningschefen diskuterede indløb meddelelsen om, at Ankestyrelsen havde underkendt en kommunal afgørelse. En afgørelse truffet af Bornholms Kommune om, at Anders ikke længere skulle bo og gå i skole på opholdsstedet Jabes i Viby Sjælland, hvor Bornholms Kommune et år tidligere havde besluttet, at han skulle tvangsanbringes. Og en ankesag, som netop Geert Jørgensen havde været dybt involveret i.

Kriminel som 10-12-årig Anders er vokset op i Rønne på Bornholm. Han er skilsmissebarn, og i opvæksten oplevede han svigt først fra faren, der havde misbrugsproblemer og som forlod både ham og moren. Siden fra moren, som ikke alene magtede opgaven med en krævende søn, og hvor aftenarbejde betød, at hun måtte forlade ham om aftenen for at passe sit arbejde. I det tomrum skabte den da 10-12 årige Anders sin egen tilværelse,

båret af følelsen af svigt og af et temperament præget af ADHDlignende symptomer. Og det blev ikke en tilværelse i det hjem, som han oplevede havde svigtet ham, men blandt ’de værste’ af rødderne i Rønne, hvor fokus i stigende grad blev rettet mod knallerttyverier, hærværk og et stigende misbrug af hash og amfetamin. Jævnligt blev hans mor vækket om natten, når politiet ringede og fortalte om sønnens kriminalitet. En periode, som kulminerede en vinterdag i 2009, da Anders sammen med ’rødderne’ havde fabrikeret en hjemmelavet bombe, som de placerede under en bil i Rønne. Det førte til bombealarm og hylende sirener, men der skete ikke noget, for Anders og hans venner fortrød, men de turde ikke selv fjerne den hjemmelavede bombe under bilen. Altsammen noget der kunne læses på forsiden af Bornholms Tidende dagen efter. Efter »bombeepisoden«greb Bornholms Kommune ind og tvangsfjernede Anders fra hjemmet og anbragte ham »udenøs« på Jabes i Viby Sjælland mellem Køge og Roskilde. Jabes er et socialpædagogisk opholdssted for anbragte børn, som også omfatter behandlingsog skoletilbud. Jabes er hebraisk og betyder »smertens børn«.


Sagen Anders Johnston

Opholdet på Jabes blev en succes for Anders Johnston.

En kommune der skal spare For Anders Johnston blev opholdet på Jabes en succes, og han fik et fint skoleforløb med god udsigt til senere at få en uddannelse. Men på Bornholm, som mange andre steder, gjorde den økonomiske virkelighed i de kommunale budgetter sit indtog. BørneCenter Bornholm, som havde stået bag tvangsanbringelsen af Anders, har et årligt budget på 165 millioner kroner, efter at Bornholms Kommune besluttede, at der skulle spares 20 millioner kroner på det sociale område i 2010. Kommunen har 30 børn og unge, som er anbragt udenøs, og de koster hver især kommunen mellem 1 og 1,5 million kroner årligt. Det blev besluttet, at kommunen skulle spare mindst 6 millioner kroner på hjemtagelser i 2010 og der blev arbejdet på at hjemtage 6-7 af de udenøs anbragte børn og erstatte anbringelserne med tilbud lokalt på øen. Til Dagbladet Politiken, der har beskæftiget sig med »sagen Anders Johnston«, udtaler økonomichef Anders Mortensen fra BørneCenter Bornholm, at hjemtagelser kun vil forekomme i den udstrækning, det er fagligt forsvarligt, men Lone Frederiksen, som er tillidskvinde for socialrådgiverne i Bornholms Kommune, siger til avisen, at: »Økonomien har førsteprioritet. Det er ikke noget, vi direkte får at vide, men det er noget,

vi mærker indirekte i de beslutninger, der bliver truffet«. Blandt øens politikere siger medlem af kommunens Børne- og Skoleudvalg, Ole Dreyer, at »mange af de tiltag vi laver, er serviceforringelser, men det er vi tvunget til, når vi ikke har pengene«, og han suppleres af et andet af udvalgets medlemmer, Betina Haagensen, der til Politiken udtaler: »Vi skal se på, om der er mulighed for at hjemtage dem. Jeg har den holdning, at man skal kigge på, om barnet får det bedre, og om det er nødvendigt at fastholde barnet i et dyrt tilbud. Det kan være, at vi har et tilbud, der matcher behovet her på Bornholm«.

Returbillet til Anders Denne virkelighed blev særdeles konkret for Anders Johnston og hans familie, da Bornholms Kommune allerede i januar i år meddelte Anders og familien, at han skulle tilbage til Bornholm, hvor han ville blive tilbudt ophold på kommunens institution Phønix i Rønne. Altså at han skulle tilbage til det miljø med de værste af Rønnes ’rødder’, han kort tid forinden var blevet tvangsfjernet fra, hvilket Anders´ mor, Ellen Johnston, gjorde opmærksom på, da TV2 Bornholm i sommeren 2010 beskæftigede sig med sagen. »Hvis Anders kommer til Phønix, som ligger 300 meter fra hans gamle venner, kan det ende galt«, sagde

hun til den lokale tv-station. Også Anders’ far, der i dag er velfungerende, var imod den planlagte hjemtagelse, og forældrene har i dag fælles forældremyndighed over Anders og har sammen kæmpet for at undgå, at Anders kom tilbage til Bornholm. Anders selv, der var glad for sin nye tilværelse på Jabes, sagde i samme nyhedsindslag på TV2 Bornholm: »Det hjælper mig, hvis jeg kan blive på Jabes. Hvis jeg skal være på Bornholm, vil det jo gå galt på et tidspunkt.« Bornholms Kommunes bestræbelser på at finde besparelser og dermed tage Anders hjem til Bornholm blev bestemt ikke opfattet positivt, hverken af moren, Ellen Johnston, eller af Anders selv, der til Politiken sagde: »Jeg har været rigtig glad for at være på Jabes, og de har hjulpet mig med rigtig mange ting. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at jeg skal tilbage til Bornholm, hvor jeg helt sikkert vil havne i det samme kriminelle miljø.« En opfattelse, som Anders blev støttet i, også hos »Børns Vilkår«.

Muligvis lovbrud Og ifølge formanden for Socialrådgiverne, Bettina Post, kunne kommunens beslutning om at hjemtage Anders direkte være i strid med loven. I forbindelse med Politikens omtale af sagen, sagde hun bl.a., at det er et specifikt formål med reglerne, at de

Gi’ LOS • 4-2010

11

>


Sagen Anders Johnston

» skal medvirke til, at anbragte børn og unge ikke hjemtages, hvis det er af væsentlig betydning for de unge at blive på et anbringelsessted, og hun tilføjede: »En vurdering som medfører, at et barn som flyttes fra et sted til et andet alene af økonomiske hensyn, vil både være i strid med lovens intension, med barnets tarv og med hele tankesættet bag Barnets Reform«. Netop Barnets Reform blev i februar vedtaget i Folketinget. Heller ikke stifteren og lederen af Jabes, Mikael Skak Pedersen, fandt det forsvarligt, hvis Anders Johnston igen blev anbragt på Bornholm, men kommunen holdt fast. I artikler i Politiken udtalte økonomidirektør Anders Mortensen fra BørneCenter Bornholm således: »Anders har været inde i en så positiv udvikling, at der ikke er nogen grund til at have ham tvangsanbragt længere. Han har tidligere lavet grov kriminalitet. Det gør han ikke længere. Derfor mener vi, at der kun er to muligheder tilbage; enten en hjemgivelse eller en frivillig anbringelse.« Kommunen stod altså fast. Enten blev Anders bragt tilbage til Bornholm og gennem en frivillig anbringelse anbragt på kommunens institution Phønix i Rønne, eller også blev han sendt hjem til sin mor.

Børnenes ’ambassadører’ sættes ind Det var en fremtidsudsigt for Anders Johnston, som Mikael Skak Pedersen på Jabes fandt helt uforsvarlig. En vurdering, som både Anders og hans forældre var enige i. Mikael Skak Pedersen og Anders´ forældre besluttede sig derfor for at søge råd om,

12

Gi’ LOS • 4-2010

Det er alt for svært at få ret, og til sidst giver man sådan set op. Morten Palsby

hvad de skulle gøre, og henvendte sig i første omgang til »Børns Vilkår« og til formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen. Hun vurderede, at Bornholms Kommunes fremgangsmåde var på kanten af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, og hun gjorde opmærksom på, at det ifølge serviceloven er ulovligt at vægte økonomiske hensyn højere end barnets tarv, og at det i øvrigt ville være i strid med loven, hvis man ikke, når det som tilfældet var i denne sag, hørte den nu 15-årige Anders og tog hans ønsker alvorligt. Herefter tog forældrene efter forslag fra Lisbeth Zornig Andersen kontakt til direktøren i LOS, Geert Jørgensen, som tillige er formand for Børnesagens Fællesråd. »Jeg kontaktede så Geert Jørgensen«, fortæller Morten Palsby, som er far til Anders. »Vi havde jo fået afslag fra Ankestyrelsen og især Anders´ mor, Ellen, havde oplevet, at ingen ville lytte til hende. Da jeg så tog kontakt til Geert Jørgensen, satte han sig ind i sagen og skrev til Ankestyrelsen og opfordrede den til at kigge på sagen om Anders Johnston igen. Vi var jo blevet afvist hele vejen igennem, men Geert Jørgensen fik åbnet dørene til Ankestyrelsen, der genoptog sagen. Uden Geerts indsats tror jeg ikke, det var lykkedes«, fastslår Morten Palsby.

De fleste havde givet op »Det skræmmende i det her forløb«, fortsætter han, »er jo, at mange i den situation, vi har været i, ikke vil have de nødvendige ressourcer til at gennemføre sådan en sag. De fleste ville have givet op, for det har været

meget tungt. Det er alt for svært at få ret, og til sidst giver man sådan set op. Så retssikkerheden, når man kommer i sådan en situation, er ikke overbevisende.« »Men der var jo ikke en faglig begrundelse for at sende Anders tilbage til Bornholm. Kommunen er blot økonomisk presset, og det er sikkert rigtigt«, siger Morten Palsby. »Det er da også det eneste, der kunne få mig til at forstå deres reaktion. Men de blev jo ved med at påstå, at deres beslutning var fagligt begrundet, for hvis deres beslutning skyldtes økonomi, ville den være ulovlig. Men den faglige begrundelse var der ikke.« Den 18. oktober kom så Ankestyrelsens afgørelse. Den blev, at kommunen ikke havde ret til at hjemtage Anders Johnston til Bornholm. Afgørelsen slog fast, at Anders havde brug for massiv støtte, til han fylder 18. Herefter besluttede BørneCenter Bornholm, at Anders fortsat kunne blive på Jabes. »I dag er Anders lettet«, slutter hans far, Morten Palsby. »Han har under sit ophold på Jabes fået en ADHD-diagnose, og det har været vigtigt for ham ikke hele tiden at blive revet ud af en hverdag, når han først har fået en struktureret tilværelse, som fungerer.« Økonomidirektør Anders Mortensen fra BørneCenter Bornholm har under hele forløbet fastholdt, at sagen med Anders Johnston ikke har nogen direkte kobling til de overordnede sparekrav, som Bornholms Kommune har pålagt BørneCenter Bornholm.

>


JURANYT

§§§Juranyt§§§ Af Anna Marie Carstens, LOS

Uanmeldt tilsyn: Nyt lovkrav i Barnets Reform

F

ra 2011 vil der være krav om et uanmeldt tilsyn årligt fra diftstilsynets side. Det vil sige, at den stedlige kommune som er tilsyns-

myndighed eller en af dem uddelegeret skal foretage 1 årligt tilsyn, som ikke er anmeldt til stedet.

Arbejdsgiverperioden Beskæftigelsesministeren har stillet forslag om at sætte arbejdsgiverpe-

rioden for betaling af sygedagpenge op fra 21 dage til 30 dage. Såfremt forslaget vedtages, forventes det dog først at træde i kraft i starten af 2012. Forslaget er en del af finanslovsaftalen samt aftalen om genopretning af dansk økonomi.

PFA Trivselslinje – et nyt og gratis tilbud fra 1. januar 2011 til medlemmer af LOS med PFA pension

E

r du som medarbejder eller leder i kraft af dit ansættelsesforhold omfattet af rammeaftalen med PFA Pension, kan du fra 1. januar 2011 ringe til PFA Trivselslinje og få hjælp til at håndtere både fysiske, psykiske og sociale problemer – store som små. Ordningen løber foreløbigt til og med 2012. På Trivselslinjen får du telefonisk rådgivning og støtte Nogle problemer kan virke meget uoverskuelige, hvis man går alene med dem, og det kan være svært at overskue, hvordan de kan løses. Det er derfor en rigtig god idé at tage hånd om sin egen trivsel ved at ringe til PFA Trivselslinje. Ofte kan en dialog med en uvildig rådgiver hjælpe med at se problemet i et nyt lys og dermed hjælpe dig til at komme videre. Rådgivningen tager udgangspunkt i hvilke parter, der med fordel bør involveres i at løse problemet. Det kan for eksempel være nærmester leder, HR, familie, relevante behandlere eller offentlige instanser.

Sygdom

Du kan ringe til PFA Trivselslinje om:

Medarbejderne kan gratis ringe til Trivselslinjen alle hverdage fra kl. 8.15 -16.15. Når du ringer til Trivselslinjen, skal du oplyse dit navn, CPR-nummer, og at du er omfattet af rammeaftalen med LOS. Dit opkald er anonymt både i forhold til din arbejdsgiver og LOS.

Trivsel • Trivsel i forhold til arbejdet – fx i relation til samarbejde med kolleger eller mobning. • Trivsel i forhold til stress – som enten kan være begrundet i forhold i dit arbejdsliv eller privatliv.

• Rådgivning i forhold til din håndtering af egen sygdom eller håndtering af dine næres sygdom. • Forhold, som du bør være opmærksom på ved sygdom – fx i forhold til det offentlige.

Personlige kriser • Sparring, hvis du oplever personlige kriser – fx i forhold til skilsmisse, tab af dine nærmeste eller øvrige forandringer i dit liv.

Livsstil og misbrug • Rådgivning og vejledning af dine ønsker om rygestop samt sundere vaner i forhold til kost og motion. • Misbrugsproblemer i forhold til dig selv eller som pårørende til en, der har misbrugsproblemer.

Ring til Trivselslinjen på 70 80 71 34 fra den 1. januar 2011

Gi’ LOS • 4-2010

13


Nyt fra LOS

Kort nyt LOS og CAKU søsætter nyt stort projekt

D

er har været en tiltagende kritik af det specialiserede socialområde, herunder af anbringelse af børn og unge, for at det alligevel ikke nytter noget. På den baggrund har der været en øget efterspørgsel på dokumentation af resultater og effekter. CAKU har derfor i samarbejde med LOS udviklet et projekt under titlen: Hvad Virker – Forstærket fokus på resultater og effekter. Projektet skal skabe en større forskningsbaseret viden om, hvad der virker for forskellige typer børn, unge og voksne og her i gennem sætte et forstærket fokus på resultater og effekter og formidle denne viden blandt anbringelsesstederne. Herved kan vi ikke alene hæve kvaliteten på det enkelte tilbud, vi kan også skabe en bedre fremtid for stedernes brugere. Det kræver blandt andet, at vi sætter fokus på, hvad der gør de bedste tilbud så gode. Projektet skal på samme måde som ved udviklingen af akkrediteringsordningen bygge på en høj grad af inddragelse af de deltagende steder. Desuden skal der til projektet knyttes flere forskere, og en del af projektet vil inddrage praksisforskning eller aktionsforskning. Anmodning om støtte til projektet er fremsendt til Socialministeriet og flere private fonde, og projektet har hidtil fået en positiv modtagelse, idet det skal understreges, at der endnu ikke er tilsagn om støtte. Afgørelserne herom forventes at ske dels mens dette blad er i trykken og dels i første halvår 2011. LOS og CAKU forventer som projektpartnere, at vi i starten af 2011 kan indkalde til opstartsseminar, hvor alle interesserede steder bliver inviteret til at deltage, for at høre mere om projektet og mulighederne for at deltage.

14

Gi’ LOS • 4-2010

Projektet »Hvad virker« skal i perioden 2011-2014 • Sætte brugerne i centrum for projektet • Bygge bro mellem forskning og praksis på det specialiserede sociale område • Gennem deltagelse af minimum 25-35 sociale institutioner i Danmark udvikle brugen af en større grad af forskningsbaserede indsatser, der fører til bedre resultater af indsatsen • Få lavet en webportal, der efter udvikling kan anvendes til egenbedømmelse af sociale tilbuds indsatser, resultater og graden af vidensmæssig forankring (kaldet »Spejlet«), samt til at indsamle, systematisere og ikke mindst formidle viden om, hvad der virker • Stederne skal have værktøjer, hvor de i dagligdagen kan notere ned omkring metoder og resultater illustration [Converted].pdf

1

29/11/10

09.36

Projektet vil sætte fokus på, hvad der gør de bedste tilbud så gode.


Nyt fra los

Kort nyt

Næste nummer

Gi’LOS nr. 1, 20 11 udkommer i st arten af marts.

TIL SKOLELEDERE: Skolelederårsmødet 2011 afholdes på Sørup Herregård den 27. -28. januar.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser • Vedligehold af netværk Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Dialogmøder 2011 De årlige dialogmøder afholdes i januar måned. Sæt allerede nu x i kalenderen. 17. januar: 18. januar: 19. januar: 24. januar: 25. januar:

Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland NV og Hovedstaden Region Sjælland SØ

Nærmere program og tilmelding mailes ud i starten af december ligesom dialogmøderne annonceres på hjemmesiden.

Antal steder med ledige pladser november 2010

Antal 424

Heraf med ledig plads(er) 129

Ledig plads i % 30 %

Botilbud og familiebehandling

175

33

19 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

47 21 667

6 6

13 % 29 %

Medlemssteder i alt

649

164

25 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 18 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 4-2010

15


LOS’ UDVIKlingsseminar

Deltagerne skulle »stemme med fødderne« for eller imod de mange forslag.

Vi skal profilere os og tale økonomisprog Vi er unikke og har nogle kvaliteter, som andre ikke har, lød det på LOS’ udviklingsseminar den 1. september

Af Eskil Sørensen, journalist

B

åde LOS som organisation og LOS’ medlemmer skal ud og profilere sig som et kvalitetstilbud, og så skal der tales økonomisprog til kommunerne. For det er det, de kan forstå. Sådan lød nogle af de mest populære forslag på LOS’ udviklingsseminar i Torvehallerne i Vejle, hvor omkring 100 medlemmer mødtes til udviklingsseminar. »Vi står over for nogle store udfordringer. Der bliver ikke anbragt nær så mange brugere som tidligere,« sagde LOS-formand Kim Simonsen i sin indledning.

16

Gi’ LOS • 4-2010

Der var meget stor tilslutning til forslag om bedre profilering for at gøre opmærksom på botilbud og opholdssteder. Der var også stemning for at bruge de kommunale beslutningstageres eget økonomisprog for, hvis man ser på cost og benefit, så er det bedre med en tidlig behandlingsindsats. Hele dagen formede sig som en stor brainstorm med ideer og tanker om LOS’ og stedernes fremtid. Idéerne blev samlet og skal bruges som inspiration til de fire tænketanke, som skal nedsættes af LOS.

Vi skal vise resultater Dagen indledtes med fire skarpe ind-

læg fra fire ’orakler’, nemlig ledere fra henholdsvis mindre opholdssteder, store opholdssteder, skoletilbud og botilbud. Oraklerne understregede i deres indlæg på forskellig måde, at stederne har nogle kvaliteter, som vi kan være stolte af, og som vi kan markedsføre os på. »Vi kan vise nogle resultater, der er synlige og målbare. Det kan vi godt bryste os af,« sagde Louise Barslund Rasmussen fra LangeMetteGaard ved Holstebro. Hun repræsenterede de mindre opholdssteder. Hun talte for, at stederne i højere grad brander sig og viser deres dyder frem på deres hjemmesider. Hun ønskede sig, ligesom andre talere, at alle LOS’ medlemmer bliver akkrediteret. »Så kunne vi sige, at vi gør det, vi siger, vi gør,« sagde hun. Dan Zielke fra Under Kastanien talte


LOS’ UDVIKlingsseminar

Skoleområdet:

Vi skal vise, at vi kan

også om vigtigheden af, at dokumentere stedernes kvaliteter. »Vi skal kunne vise, at der sker en bevægelse hos klienterne fra punkt A til punkt B« sagde han. Poul Bo Nielsen fra botilbuddet Landlyst ved Hadsund talte også om kvaliteter: »Vi skal fokusere på, hvad vi kan og på, at vi er unikke. Der ligger tit et stort engagement på vores steder, sagde han. Dagen sluttede med afstemninger om de emner og forslag, som var kommet frem. Ud over profilering og »vi skal tale økonomisprog« var der også stor tilslutning til forslag om, at der indføres en økonomireform på anbringelsesområdet, så det økonomiske ansvar lægges over på staten i stedet for på kommunerne. Et forslag om bedre måling af effekten af behandlingen fik også mange stemmer. Der var også stor tilslutning til at gøre kraftigt opmærksom på den ændrede politik hos kommunerne, som betyder, at mange børn og unge, trods et stort behov, ikke bliver anbragt.

Fotos: Nils Rosenvold

Skoletilbuddene skal ud og vise, hvad de kan. Sådan lød det fra ’orakel’ Ulrik Rosendal, Vielshøjen. »Vi skal ud og vise omverdenen, at vi rent faktisk kan noget – også selv om undervisningen ikke nødvendigvis ender med Folkeskolens afgangsprøve. Vi skal også arbejde for, at vi får de ressourcer, som opgaven kræver,« sagde Ulrik Rosendal. Han ser en stor opgave i at gøre

skoleområdet mere synligt. Alt for få kender til opholdsstedernes skoletilbud. Endelig fandt han, at skoletilbuddene har brug for mere pædagogisk råderum. »Alting skal ned i nogle kasser i dag. Det bliver meget ensrettet. Men vores elever har dårlige erfaringer med mange forskellige undervisningsformer. Derfor er er nødvendigt, at vi kan gøre tingene anderledes,« sagde han.

Ulrik Rosendal, Vielshøjen.

Gi’ LOS • 4-2010

17

>


LOS’ UDVIKlingsseminar

Små opholdssteder:

»Vi kan vise nogle resultater, der er synlige og målbare. Det kan vi godt bryste os af,« sagde Louise Barslund Rasmussen fra LangeMetteGaard ved Holstebro. Hun repræsenterede de mindre opholdssteder. Hun fortalte om en ung mand, der var kommet til stedet med overvægt, og som ikke ville motionere eller spise grøntsager. Han var begyndt at spise sundt, og havde været med i et motionsløb, og havde allerede tabt otte kilo. »Det vi synes virker, er, at vi tør sige: »Du skal«. At vi forlanger noget af de unge. »Forældre og sagsbehandlere kan se, at det batter at være hos os,« sagde hun. Hun syntes, at det gælder om at ’brande’ sig og for eksempel vise sine dyder frem på sin hjemmeside. Desuden syntes hun, at LOS godt i højere grad kunne ’skille fårene fra bukkene’ blandt medlemmerne.

Fotos: Nils Rosenvold

Det batter noget

Lone Barslund Rasmussen fra LangeMetteGaard.

Store opholdssteder:

Botilbuddene:

Opholdsstederne er udfordrede i disse tider, hvor der sker hundredevis af hjemtagelser af børn og unge. »Der er kommet et mantra om, at plejefamilier kan løse enhver opgave,« sagde forstander Dan Zielke, Under Kastanien. »Vi har også en udfordring i forhold til kommunerne, fordi de ofte skruer kunstigt ned for behovet hos klienterne, fordi de vil have prisen ned. Vi må arbejde med at validere vores tilbud. Vi skal kunne vise, at der sker en bevægelse hos klienterne fra punkt A til punkt B,« sagde han. Dan Zielke slog også på, at tilbuddene bør akkreditere sig. »Akkreditering gør os mere attraktive. Kommunernes sagsbehandlere synes faktisk, at det er interessant, at vi har akkreditering,« sagde han.

Botilbuddene for voksne oplever samme historie som opholdssteder for børn og unge: En del beboere bliver taget hjem af kommunerne for at spare. »Kommunerne går på hugst blandt vores beboere. I stedet bliver de flyttet ud i hybler, hvor de må klare meget mere selv. Nogle af dem kommer tilbage til os med massive problemer,« sagde Poul Bo Nielsen fra botilbuddet Landlyst ved Hadsund. »Det er frustrerende, at vi ikke kan få lov til at hjælpe. Vi står ofte og ser en ung blive svigtet,« sagde han. »Men vi skal ikke klage. Vi skal fokusere på, hvad vi kan og på, at vi er unikke. Der ligger tit et stort engagement på vores steder, og vi kan tilbyde dyrehold, traktorkurser og vildmarksoplevelser. Vi har noget, der er helt unikt. Så vi skal bare gå ud med selvtillid,« sagde Poul Bo Nielsen. Han mente, at kommunerne ofte ikke er klar over, hvilke tilbud der er, og at akkreditering og effektmåling er gode redskaber til at gøre botilbuddene mere synlige.

Hjemtagelser giver udfordringer

18

Gi’ Gi’LOS LOS••4-2009 4-2010

Vi er unikke

>


LOS’ UDVIKlingsseminar

Bent Borg fra Solhaven.

Synspunkt:

Vi laver ordentligt arbejde Bent Borg, viceforstander fra Solhaven, er lidt træt af, at mange opholdssteder mener, at akkreditering er en sællert i forhold til kommunerne. »Vi skal sælge os på, at vi laver et ordentligt arbejde. Vi har en nærhed og en tryghed, som mange kommunale institutioner ikke har. Der er for megen snak om rammer og for lidt snak om indhold. Lige som en tømrer skal vi sælge os på, at vi laver ordentligt arbejde,« sagde han til Gi’LOS under udviklingsseminariet. »Akkreditering er udmærket. Men det er altså kun et internt redskab for os. Det er ikke et varemærke, som vi skal sælge pladser på,« sagde han.

Deltagerne på LOS’ udviklingsseminar i Vejle oplevede en usædvanlig entertainer. 60-års fødselar og LOS’ direktør Geert Jørgensen hoppede op på barstolen med sin nye, sorte Ferch-guitar og gav et par numre – blandt andet »Love the one you’re with« af Crosby, Still, Nash og Young. Geert J. afslørede mellem numrene, at han i sin ungdom, før han fandt sin socialpædagogiske livsbane, havde drømt om at blive professionel musiker. Guitaren har Geert J. købt for penge han fik i gave fra LOS’ medarbejdere, bestyrelse og familie. »Og så syntes jeg, at I skulle høre, hvordan den lyder,« grinede Geert J. Geert Jørgensen brillierede med guitaren og fik nogle store bifald og en stribe fødselsdagsgaver.

Fotos: Nils Rosenvold

Geert og guitaren

Geert Jørgensen testede sin nye Ferc-guitar.

Geert Jørgensen, 60 år Stor energi, intelligens og humor var nogle af de ord LOSformand Kim Simonsen brugte om Geert Jørgensen, da han holdt en tillykke-tale for den 60-årige i Torvehallerne i Vejle. »Du har været med til at skabe nogle botilbud for de svageste i det danske samfund, og du har været med til at skabe LOS fra begyndelsen. Jeg ved, at allerede i Skindergade var det dig, der gik forrest med malerkosten. Du er lynende intelligent, og du har en

skæv humor. På trods af alderen husker du rigtigt godt. Du husker især mennesker, og det har du brugt til at lave et stort og flot netværk, som vi i LOS nyder gavn af. Samtidig er du et menneske, som har tætte familiebånd. Vi håber, at du vil være med os i mange år endnu,« sagde Kim Simonsen blandt andet. Geert Jørgensen har været med i LOS fra foreningens start i 1992. Han blev foreningens første faglige konsulent i 1997.

Gi’ LOS • 4-2010

19


DEN HEMMELIGE SKOLEREFORM

Den hemmelige skoleform Af Ulrik Rosendahl, Formand for skoleudvalget

J

a, den er jo ikke ukendt for os, der bruger vores arbejdstid og kræfter – og mere til på den. Os der arbejder med undervisning i LOS-regi – på interne skoler og på dagbehandlingstilbud. Og det er vi faktisk 245 steder der gør. 198 interne skoler og 47 dagbehandlingstilbud. Og vi underviser måske et sted mellem 2500 og 3000 elever. Men selv om vi altså er mange, og selv om vi udfører et vigtigt stykke arbejde, er virkeligheden, at vi uden for vores egen lille kreds er stort set usynlige og ukendte. Vores område dukker primært op i offentligheden når en arbejdsgruppe skal pege på, hvor der kan spares penge i specialundervisningen eller når en rapport viser, at vores elever ikke klarer sig på niveau med folkeskolens ’normale’ elever. Men hvad vi egentlig laver og hvilke resultater, vi faktisk opnår, er der reelt ikke ret mange, der ved noget om. Det blev meget tydeligt for os i skoleudvalget da professor i specialundervisning Niels Egelund deltog på en af de praksisfaglige netværksdage. Ikke engang han ved, hvad det er for en opgave, vi løser! Og det dur bare ikke!!! Derfor må vi arbejde målrettet på at gøre opmærksom på vores eksistens. Vi er en del af det samlede skoletilbud, og vi vil anerkendes som sådant. Vi skal ikke acceptere billedet af de interne skoler som et ustyrligt

20

Gi’ LOS • 4-2010

Steder, der arbejder med undervisning i LOS-regi skal ud af skyggen... område, hvor der ikke fås noget for pengene. Vi skal derimod vise omverdenen, at der er stor seriøsitet og faglighed i vores arbejde, og at det kan betale sig for samfundet at lade os tage sig af de elever, der har de største problemer. Og vi er ikke bange for at måle os med kommunernes specialundervisning – faktisk er vi ret sikre på at komme ud af en sådan sammenligning med skindet på næsen. På den baggrund arbejder vi i skoleudvalget i første omgang med at forsøge at lave en model, der kan beskrive de resultater, der opnås på vores skoler. Vi er optaget af at • få belyst, hvor meget vores elever flytter sig i den periode, de er os hos • finde ud af, hvor de ender efter endt skolegang • at finde en måde at påvise de mere varige effekter af deres skolegang hos os. Et af problemerne ved dens slags undersøgelser er det næsten umulige i

at beskrive meget komplekse forhold i en kortfattet og konkret form, som kan formidles videre. Men det er det, vi vil forsøge. Vi vil gerne kunne måle os med andre specialundervisningsformer, så vi skal finde frem til en model, der kan sammenlignes med deres resultater. Derfor kommer afgangsprøver og vurdering af standpunkt (klassetrin) i første omgang til at fylde meget, mens det straks er sværere at sætte ’tal’ på eksempelvis øget selvværd og tro på en fremtid. Og så håber vi, at det efterhånden lykkes at udvikle måder at beskrive disse mere kvalitative resultater. Og endelig har vi en stor udfordring i at få udbredt den gode historie om skolerne i LOS, der virkeligt flytter eleverne. Den skal ud til offentligheden og til lokale og centrale skolemyndigheder og politikere. Det handler også om at få skabt et grundlag for at blive hørt i forbindelse med kommende lovændringer. Vi skal ud af skyggen – ud og finde en plads i solen for os og vores elever.


FONDEN PRO

Ansøgningsvejledning Fonden Pro

Kort om Fonden PRO

Til uddeling i 2011

Fonden PRO administrerer den egenkapital, der stod i Fonden, da Fonden PRO ophørte med at drive socialøkonomisk virksomhed for landets kommuner. Fra starten som Foreningen PRO i 1992 over ændringen til Fonden PRO i 2007 frem til indstillingen af aktiviteterne i 2010 havde PRO stået for visitation, supervision og udvikling af en lang række ydelser til landets kommuner. Det er inden for denne ramme, at Fonden PRO i dag gennem én årlig uddeling af renteindtægterne af Fondens formue støtter et eller flere private sociale projekter.

Der er i 2011 afsat 500.000 kr. til uddeling. Beløbet kan uddeles i større eller mindre portioner. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise alle ansøgninger, hvis ikke man finder, at der er relevante og kvalificerede ansøgninger det enkelte år.

Hvem kan søge Private sociale tilbud som for eksempel: • Opholdssteder • Interne skoler • Specialskoletilbud • Dagbehandlingstilbud • Botilbud

Hvilke formål støtter Fonden PRO Fonden PRO støtter udvikling af arbejdet for udsatte børn og unge. Det kan eksempelvis være: • Udvikling af nye metoder eller projekter • Udvikling af kvaliteten i eksisterende tilbud • Dokumentation og evaluering af indsatsen • Udvikling af nye metoder til dokumentation af den sociale indsats • Aktionsforskning og praksisforskning med henblik på ovenstående

Formkrav • Indsendelse af ansøgning kan kun ske ved mail til pro@fondenpro.dk • Ansøgning skal ske på Fonden PRO’s ansøgningsskema • Der kan maksimalt vedhæftes 10 sider bilag • Ansøgninger, der ikke lever op til ovenstående formkrav behandles ikke • Alle ansøgere modtager en kvittering for at ansøgningen er modtaget. • Indkomne ansøgninger behandles én gang årligt. • Ansøgningsfrist for årets ansøgninger er den 1. marts • Udmelding af hvilke ansøgninger, der modtager støtte sker medio april. • Annoncering af hvilke projekter, der modtager støtte annonceres på www.fondenpro.dk • Kun de projekter, der modtager midler modtager et direkte svar.

Fonden PRO lægger vægt på at de projekter der modtager støtte har fokus på: • Værdien af indsatsen for brugerne – brugerperspektiv • Nytænkning • Kvalitetsudvikling

Gi’ LOS • 4-2010

21


KRONPRINSPARRETS sociale priser

Kronprinsparrets Sociale Priser 2010 ådgivningscentret og mødestedet Baglandet i København modtog den 30. september Kronprinsparrets 2. Sociale pris. Med anerkendelsen fulgte en check på 50.000 kr. Hovedprisen gik til Landsforeningen af væresteder, og den anden af de to mindre priser gik til værestedet Amarngivat i den østgrønlandske by Tasiilaq. Baglandets pris blev af Kronprinsparret overrakt til leder og initiativtager af Baglandet Lorentz Lindemann og formand for bestyrelsen Geert Jørgensen ved en festlighed i den Sorte Diamant. I sin begrundelse for tildelingen af prisen sagde H.K.H. Kronprins Frederik blandt andet: »Baglandet har skabt et rum, hvor tidligere anbragte kan få professionel rådgivning. Men det er også i høj grad et fristed, hvor de kan mødes, etablere venskaber og finde nærvær med andre, der har lignende baggrund.« Kronprinsparret havde også i deres valg af Baglandet lagt vægt på Baglandets evne til at skabe en hjemlig, nærværende og inkluderende atmosfære, som giver tidligere anbragte mulighed for at opleve, at de hører til og føler tryghed. H.K.H. Kronprins Frederik afsluttede sin begrundelse med, at »et godt bagland er væsentligt som afsæt for et godt liv.« Herefter holdt Geert Jørgensen en kort takketale, hvori han blandt andet udtrykte bestyrelsens glæde over den vigtige anerkendelse prisen er af Lorenzt Lindemann og Baglandets øvrige medarbejderes arbejde. Bestyrelsen ser også prisen som en meget værdifuld anerkendelse af alle

22

Gi’ LOS • 4-2010

baglænderne, og deres andel i, at Baglandet er en tryg base og adgangen til et værdifuldt netværk. Stifter, initiativtager og leder af Baglandet Lorentz Lindemann holdt herefter en takketale, der tog afsæt i hans egne erfaringer som anbragt, der i høj grad ligger til grund for Baglandets fundament. Lorentz Lindemann sagde blandt andet: »tidligere anbragte kan sammenlignes med planter, der hele tiden bliver omplantet. De får nemt et dårligt rodnet.«. Videre sagde Lorentz Lindemann: » Når man ikke

Fotos: Jakob Boserup

R

længere er anbragt, så er det som at gå i land på et koralrev – det er farefuldt og man skær sig«. For Lorentz Lindemann er der ingen tvivl om, at Kronprinsparrets pris er med til at sætte yderligere og meget vigtigt fokus på, at der er behov for, at man støtter op om tidligere anbragte, og han sluttede med at sige, at »for at kunne få succes, må man være større end sin egen skæbne«. Foruden Baglandet i København er der også et Bagland i Århus, Aalborg og Vejle. Se mere på www. baglandet.net.


KRONPRINSPARRETS sociale priser

H.K.H. Kronprins Frederik, H.K.H Kronprinsesse Mary og Geert Jørgensen, bestyrelsesformand for Baglandet.

Lorentz Lindemann, intiativtager til Baglandet i København.

Gi’ LOS • 4-2010

23


Knagegården

Da Knagegården fy Af Susan Møller, Forstander for Knagegården og medlem af Voksenudvalget i LOS

I

disse tider, hvor danskere i varierende grad mærker ’finanskrisen’ kradse, øget ledighed samt offentlige besparelser med store konsekvenser for svage grupper i vores samfund, vil jeg gerne fortælle en positiv historie. Den 1. oktober 2010 kunne Knagegården i Odense fejre deres 20 års fødselsdag som privat botilbud, og samtidig se tilbage på to årtier med turbulent udvikling. Knagegården er et veldrevet moderne botilbud, hvor der er fokus på, at livskvalitet skal gå hånd i hånd med udvikling. Fødselsdagen blev fejret med en reception med boller og Othellolagkage på Fangel Kro om eftermiddagen. Udover de mennesker som i dag har deres gang på Knagegården, havde vi inviteret tidligere bestyrelsesmedlemmer, tidligere beboere, og eksterne samarbejdspartnere. Merete Østerby holdt en fantastisk festtale for os, og Palle Krabbe underholdt og spillede til, da en af Knagegårdens beboere sang »Smuk som et stjerneskud« for os alle sammen. Tidligere bestyrelsesmedlem Børge Wagner gik også til tangenterne og spillede for os. Det var en fantastisk eftermiddag, hvor vore beboere nød at være med til at fejre vores fælles fødselsdag. Efterfølgende har de på et beboermøde besluttet, hvad vi skal bruge de penge, vi fik i gave til, og glæder sig til, at vi skal ud at handle ind. Om aftenen var beboerne, bestyrelsesmedlemmer og ægtefæller samt ansatte med ægtefæller til festmiddag i Fangel Forsamlingshus. Som overraskelse til beboerne havde vi hyret to tjenere fra serveringsteatret Müllers Catering til at underholde os i nogle timer. Svend Bent og Gunnar var der til at modtage os, da vi ankom til forsamlingshuset og fik hurtigt latteren helt op under loftet. Beboerne blev klappet ind, da vi gik til bords, og

24

Gi’ LOS • 4-2010

det synes de var helt fantastisk, og de glæder sig alle til, at vi fylder 25 år! Fødselsdagen var helt unik, men vi kommer heller ikke udenom at fortælle historien om Helle og Jørgen Knage, som startede som familiepleje i deres eget hjem i Fangel i 1985. Der var stor efterspørgsel på deres ydelser, og derfor blev det nuværende Knagegården i 1990 etableret som pædagogisk og psykiatrisk botilbud for voksne udviklingshæmmede. I de efterfølgende 20 år har Knagegården således undergået en gennemgribende forandring fra gammeldags hyggelig familiepleje med 4 beboere til et professionelt botilbud for 10 voksne psykisk udviklingshæmmede, hvoraf over halvdelen har en dobbeltdiagnose. I dag har både Helle og Jørgen Knage af helbredsmæssige årsager stoppet deres virke på Knagegården. Sammen med bestyrelsen for Knagegården blev der dog i god tid lagt en plan for fremtiden på Knagegården og denne plan indebar, at jeg, Susan Møller, i dag er 2. generationsforstander på Knagegården. Jeg er den ældste datter af Helle og Jørgen og har været ansat på Knagegården i 18 ½ år. Helle og Jørgens to andre børn er begge uddannede som pædagoger, og de arbejder også på Knagegården. Vi er dog meget bevidste om det, og gennem årene har vi formået at udvikle os til en professionel arbejdsplads, hvor vi er gode til at kombinere det nære og ’familiære’ med det kompetente og professionelle. Beboergruppen har også gennemgået en forvandling siden starten for 20 år siden, selvom udskiftningen er lav. Beboernes psykiatriske diagnoser er blevet mere udprægede med alderen, og fylder derfor også mere i hverdagen. Samtidig virker det ikke som om, at der rigtig er prestige i at arbejde med samt at forske i de udvik-


Knagegården

yldte 20 lingshæmmede, og ofte føles det som om læger og andet sundhedspersonale i sygehusregi reelt står uden at vide, hvad de skal gribe i, når en af vore udviklingshæmmede beboere fx bliver indlagt på afd. P. Derfor forsøger vi at tilegne os så meget viden og teori som muligt, og holder jævnligt kurser med f.eks. psykologer, psykiatere og andre med relevant viden. Men vi er ikke et behandlingshjem, og den medicin vi uddeler er ordineret af psykiatere på OUH. Vi fokuserer på, at Knagegården er deres hjem, og vores mål er at udvikle beboerne så godt vi kan, så deres liv bliver fyldt med kvalitet. Vi arbejder ressourceorienteret og med at anerkende hvert enkelt individ. Vi indstiller kikkerten til at have øje for, at hvis udvikling af en eller anden årsag ikke er mulig, så støtter vi dem i ikke at miste kompetencer, som de har erhvervet sig igennem livet. Udviklingen i beboergruppen betyder også, at der har været behov for at ændre på personalesammensætningen. Vi ansætter ikke længere udelukkende pædagoger, men også folk med andre sundhedsuddannelser. Forandringen i beboergrupppen betyder også, at hverdagen er blevet mere belastende for personalet. Vi er nødt til at sikre, at medarbejderne er psykisk robuste, for en arbejdsdag på Knagegården kan være et sandt bombardement af forskellige følelser lige fra aggression til mindreværd. Vi skal forsøge ikke at lade os fange i parallelprocesserne, og derfor er det vitalt, at vi får talt med hinanden i det daglige. Supervision og konflikthåndtering er ligeledes metoder til at skærpe medarbejdernes psykiske parathed. Når jeg i starten af denne historie skriver, at Knagegården er et moderne botilbud, er det, i forhold til de fysiske rammer, en sandhed med modifikationer, idet vore beboere desværre stadig bor på værelser. Planerne er dog store, da vi ønsker at udvide og bygge lejligheder til beboerne på

Knagegården. Vi har finansieringen på plads, og Odense Kommune har gives os landzonetilladelse. Blot findes der også i et lille samfund som Fangel, intolerante personer som mener, at handicappede bør bo i »områder beregnet til handicappede«. De skal i hvert fald ikke bo ved siden af dem, selv om vi faktisk boede her, før de flyttede ind i naboejendommen. Der er nu indgivet en klage til Naturklagenævnet, og en sådan klage har desværre opsættende virkning for en byggetilladelse, så derfor er vi ikke kommet i gang med byggeriet endnu. Det skal siges, at de øvrige indbyggere i Fangel er målløse over klagen, idet de mener at Knagegårdens beboere hører til som en del af bybilledet, og i øvrigt aldrig har gjort nogen fortræd. I starten af 2011 starter vi op på at blive akkrediteret igennem LOS, og vi glæder os til at komme i gang med processen. Jeg håber, at min historie har givet et indblik i Knagegårdens verden. Det går op og ned alle vegne, men jeg ved, at med flid, vilje og opfindsomhed kan gode ting skabes og leve videre.

Gi’ LOS • 4-2010

25


AKKREDITERING DANMARK

Opdatering af de CAKU for Akkreditering og Kvali gældendeCenter akkrediteringssta Af Iben Thagaard, kvalitetskonsulent, Akkreditering Danmark

A

kkreditering Danmark barsler med nye versioner af akkrediteringsstandarderne for opholdssteder, botilbud og specialskoletilbud. Kvalitetssekretariatet har siden version 2 blev udsendt i april 2008, opsamlet alle de tilbagemeldinger som stederne, auditorkorpset og akkrediteringsnævnet har givet undervejs. Videre har Kvalitetssekretariatet opsamlet egne erfaringer, som er fremkommet i det løbende samarbejde med stederne. Der er således løbende indsamlet viden om, hvordan version 2 har virket i praksis. Erfaringsopsamlingen er også foretaget via mødet i Kvalitetsnetværket d. 3. juni 2010. Her orienterede Kvalitetssekretariatet om de kommende ændringer og i forlængelse heraf blev der i gruppearbejdet udfærdiget et `servicetjek´ på udvalgte kriterier samt mulighed for at give generelle kommentarer til alle akkrediteringsstandarderne. Samtidig blev der opfordret til, at deltagerne efterfølgende sendte kommentarer, såfremt de måtte have sådanne.

Hvilke ændringer og hvorfor I det følge afsnit er redegjort for nogle af de ændringer der er foretaget og hvorfor. Det er ikke muligt at beskrive samtlige ændringer her, men forhåbentlig kan nedenstående give et billede af det ‘make-over’, som akkrediteringsstandarderne har fået, og hvorfor ændringerne

26

Gi’ LOS • 4-2010

er foretaget. Det skal dog samtidig bemærkes, at ændringerne ikke er endelig besluttet, fordi udkastene pt. er i høring hos stederne (red. dette indlæg er indsendt til Gi´ LOS inden høringsfristen udløb) og efterfølgende skal sendes i ekstern høring. Ændring: Tydeliggørelse af samtlige kriterier. Dette er forsøgt via en mere klar fordeling af formålsbeskrivelser og beskrivelse af kriteriets krav. Videre er »boksen« med kriteriet ligeledes beskrevet mere stringent. Hvorfor: Formålet med denne ændring har været at gøre de respektive kriterier mere tilgængelige og overskuelige og dermed nemmere at arbejde med. Ændring: Lovgrundlag udgår i alle kriterier. Der er ikke længere henvisning til relevant lovgivning i de enkelte kriterier. I stedet er det indskærpet i akkrediteringsstandardernes indledningstekst, at det til enhver tid er ansøgerstedets ansvar at leve op til gældende lovgivning samt praksis på området. Hvorfor: Lovgivningen er på nogen områder så omskiftelig, at akkrediteringsstandarderne bliver uopdaterede. Ændring: Læsevejledningsafsnittet har skiftet navn og hedder nu »inspiration«. Dette afsnit indeholder nu mere inspirationsmateriale i form af litteraturhenvisning, konkrete anbefalinger, henvisning til hvordan kriteriet eventuelt kan kvalificeres yderligere osv. Hvorfor: Flere steder har udtrykt øn-

ske om, at dette afsnit blev uddybet med mere inspiration og støtte. Ændring: Evalueringskravene i de enkelte kriterier er blevet tydeliggjort, men det er stadigvæk det enkelte sted, der vælger hvilken metode, man ønsker at anvende. Hvorfor: Flere steder har udtrykt ønsker om mere støttet hjælp til deres evalueringsarbejde. Ændring: Værdigrundlaget er flyttet og indgår nu som kriterie nr. 1. Hvorfor: Værdigrundlaget skal kunne afspejles i alle kriterier. Værdigrundlaget er en slags referenceramme for stedets praksis. Det er derfor naturligt, at akkrediteringsprocessen starter med en præsentation af stedets værdier og hvordan de omsættes. Ændring: Akkrediteringsstandarden for opholdssteder har skiftet navn og hedder nu Akkrediteringsstandarden for døgntilbud til børn og unge. Hvorfor: Det er et ønske, at flere kommunale tilbud ønsker at indgå i akkrediteringsordningen, og de har svært ved at genkende sig selv som opholdssted. Døgntilbud dækker således både private og kommunale steder for børn og unge.

Inklusion Til mødet i Kvalitetsnetværket d. 3. juni 2010 havde vi en temadrøftelse omkring »inklusion«, og efterfølgende en livlig og engageret diskussion om, hvorvidt Akkrediteringsstandarderne version 3, skulle indeholde krav om at beskrive, hvordan ste-


AKKREDITERING DANMARK

itetsUdvikling andarder derne arbejder med at inkludere børn, unge og voksne i udsatte positioner. Kvalitetssekretariatet har efterfølgende vurderet, at begrebet »inklusion« skal indgå i inspirationsafsnittet og dermed være op til stederne selv, om de vil beskrive deres inklusionsarbejde.

Tidsperspektiv På nuværende tidspunkt forventer vi, at version 3 er klar til brug i december. Dette afhænger dog af, hvor mange ændringsforlag som den interne og eksterne høringsrunde vil bringe. Få yderligere information på vores hjemmeside www.akkreditering. dk, hvor vi løbende vil informere om processen.

Værestedsprojektet i en evalueringsproces Af Mette Guldfelt, udviklingskonsulent I CAKU

I

sommeren 2008 gik 13 væresteder i gang med et projekt, med det formål at få udviklet en akkrediteringsstandard for Væresteder. Nu er projektet så langt, at evalueringsfasen er i gang, og 4 væresteder er i skrivende stund blevet akkrediteret. Værestederne har indsendt deres evalueringsbidrag, som skal behandles i styregruppen i starten af januar 2011. Når evalueringsprocessen er færdig, og kriterierne rettet endeligt til, er prøveperioden ovre og akkrediteringsstandarden for væresteder kan sendes ud i verden, til gavn og glæde for andre væresteder.

Hvad har værestederne fået ud af det? Overordnet fortæller værestederne i deres evaluering, at det har været meget spændende og givtigt at være med i projektet. De oplever, at de har fået beskrevet deres tilbud mere tydeligt og er blevet mere bevidste om kerneydelser og prioriteringer i hverdagen. Alle er dog også enige om, at det har krævet megen tid og mange ressourcer at arbejde med akkreditering. På værestederne har det oftest været lederen og i nogle tilfælde enkelte medarbejdere, der har været tovholder(e) i processen. En meget stor del af det daglige arbejde på værestederne gøres jo af mange frivillige, der lægger mange kræfter, og som også har taget del i akkrediteringsprocessen. En anden

CAKU

gevinst, som flere beskriver, ved at have deltaget i projektet, er netop at både medarbejdere og frivillige nu oplever et større ejerskab. Alle har været inddraget så meget som muligt, og det har givet gode faglige drøftelser.

Hvad har brugerne fået ud af det? I forhold til hvordan akkrediteringsarbejdet gavner brugerne, nævnes blandt andet, at medarbejdere og frivillige nu trækker mere i samme retning. Der er også blevet yderligere fokus på mødet med brugerne, og der er kommet anderledes fokus på arbejdet med brobygning. Og så nævner flere, at netop hvorvidt det på sigt gavner brugerne er noget af det, de er spændt på at følge, når akkrediteringsarbejdet fortsat er en del af hverdagen udover projektperioden.

Mere information følger Når evalueringsprocessen er ovre og den endelig standard i hus, følger mere information her i bladet og på www.akkkreditering.dk

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

og KvalitetsUdvikling

Center for Akkreditering Gi’ LOS • 4-2010

27


AKKREDITERING DANMARK

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsU

Årsmøde i

KvalitetsNetværket 2010

– et netværksmøde der (igen) viste stort engagement hos de akkrediteringsramte for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af det sociale arbejde. Af Iben Thagaard, kvalitetskonsulent, Akkreditering Danmark

A

kkreditering Danmark afholdt d. 10. og 11. november årsmødet i KvalitetsNetværket. Et KvalitetsNetværk som alle de steder, der har tilmeldt sig akkrediteringsordningen, er medlem af. Et af formålene med Årsmødet i KvalitetsNetværket er, at diskutere akkreditering i praksis. Med denne fællesnævner bød årsmødet både på et tilbageblik, et overblik og et fremadrettet blik på kommende akkrediteringstiltag, herunder den kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der venter forude.

Temadrøftelse om evaluering Omdrejningspunkt for Årsmødet 2010 var en temadrøftelse omkring evaluering. For mange steder er evaluering en udfordring, hvilket Kvalitetssekretariatet har kunnet

28

Gi’ LOS • 4-2010

mærke via tiltagende henvendelser omkring, hvordan man kan evaluere sin praksis. Formålet med temadrøftelsen var således at få viden, inspiration og ikke mindst i fællesskab at få udarbejdet en evalueringsværktøjskasse med konkrete evalueringsværktøjer, som stederne kan anvende derhjemme.

Effektivitet og Legitimitet Frank Ebsen, forskningschef, Forskningscenter for socialt arbejde, åbnede årsmødet med et spændende oplæg omkring »evaluering i praksis«. Oplægget var meget informativt og et godt fagligt indspark til årsmødets efterfølgende evalueringsdrøftelser. Her kunne man således høre Frank Ebsen give konkrete anbefalinger til deltagerne med »huskepunkter«, når man skal evaluere, diskussion af evalueringsmetoder samt nogle mere generelle betragtninger på evaluering.

Frank Ebsen pointerede vigtigheden i at gøre sig klart, hvorfor man skal evaluere. I den forlængelse talte han rundt om begreberne effektivitet og legitimitet og forklarede, at i den ideelle verden er de to begreber forbundet, men i praksis er det ikke altid sådan. Men når man laver intern evaluering i en organisation, er det en overvejelse værd, om formålet med evalueringen er at gøre indsatsen bedre, billigere eller begge dele.

Huskepunkter ved en evaluering • • • • • • •

Hvorfor? Hvad? For hvem? Hvem skal lave evaluering? Hvornår skal evaluering ske? Hvem skal afgive information? Hvordan skal afrapportering ske?


AKKREDITERING DANMARK

KU

CAKU

Udvikling Kategorisering af

Sverige har derfor også langt mere r Akkreditering og KvalitetsUdvikling litteratur om evaluering og i den evalueringsformer

nen at kunne undgå, at enkeltsager sætter dagsordenen.

Center for Akkreditering og Kvali

Grundlæggende evalueringsformer indenfor socialt arbejde kan kategoriseres inden for 3 grupper: 1. brugere, 2. metoder og 3. virksomheden. Inden for brugerperspektivet kan man undre sig over, at man har meget lidt viden om, hvad brugerne får ud af indsatsen – har det overhovedet haft nogen effekt? Metoder mangler vi også viden om, og ifølge Frank Ebsen rummer denne kategori nogle udfordringer, fordi »der er en milliard faktorer, der spiller ind«. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, at stedet har implementeret en metode – at arbejde metodisk er en vedvarende proces.

For tæt på? Et tilbagevendende spørgsmål i evalueringsdebatten er, hvorvidt man som praktiker overhovedet kan evaluere sit eget arbejde. Kan man være ´for tæt på` på sin egen praksis når man evaluerer? Til dette svarede Frank Ebsen, at efter hans overbevisning kan man ikke komme for tæt på eller vide for meget. Men Frank Ebsen anbefalede samtidig deltagerne, at de »tænker sig selv baglæns«, når de evaluerer egen praksis. Forstået på den måde, at den der evaluerer får tid og rum til den nødvendige refleksion, og at man i den sammenhæng også får mulighed for at drøfte den konkrete evaluering med andre. I Danmark har man ikke forsket ret meget i evalueringsmetoder. Man opererer ofte med en 7-8 former for evalueringer, hvorimod man i eksempelvis Sverige er langt mere fremme og har ca. 12 modeller for evaluering.

forbindelse anbefalede Frank Ebsen eventuelle evaluerings-interesserede at læse bogen » Att utvärdera välfärdsarbetel«, 2008, Erikson og Karlsson, Gothia Förlag. Afslutningsvis skærpede Frank Ebsen opmærksomheden på vigtigheden af, at man i organisationen også har en strategi for, hvordan man skaber forandring på baggrund af ny viden.

Resultatdokumentation i Aarhus Kommune På børne- og ungdomsområdet i Århus Kommune er det ikke længere kun et politisk mål at vide om århusianerne får de sociale ydelser, som de har ret til. Udviklingschef Søren Frost og udviklingskonsulent Ian Kirkedal Nielsen, Center for socialfaglig udvikling, Århus Kommune, fortalte meget engageret, hvordan kommunen gennem en længere periode også har sat fokus på, om århusianerne får noget ud af de ydelser som bevilges. Søren Frost fortalte, at der er flere bevæggrunde for, at Århus Kommune har valgt at fokusere på effektstyring. For det første ønskes viden om, hvorvidt brugerne får det bedre, hvorefter kommunens købspolitik kan justeres i forhold til det, der virker. Videre vil det i højere grad være muligt at omsætte politiske strategier til handling og dermed også skabe fokus på indsatsen. Dertil kan resultatdokumentationen integrere ledelsens behov for styringsinformation med medarbejdernes behov for information, der understøtter faglig udvikling. Og endelig håber kommu-

Hvad indeholder resultatdokumentationen

Resultatdokumentationen indeholder forhold, som også fremgår af handleplanen; 1. udvikling og adfærd, 2. familieforhold, 3. dagtilbud, 4. sundhedsforhold og 5. fritidsforhold og venskaber. Interessen i salen blev ekstra vakt, da Ian Kirkedal gennemgik de resultater i undersøgelsen, som omhandlede forskelle på kommunale døgntilbud og private opholdssteder. Her viser undersøgelsen, at de unge der er anbragt på private opholdssteder, klarer sig bedre end gennemsnittet indenfor følgende kategorier: 1. udvikling og adfærd, 2. skole/beskæftigelse, 3 fritidsaktiviteter og venskaber. I forlængelse heraf var der så omvendt nogle forbedringsområder inden for blandt andet sundhedsforhold og familieforhold, idet de kommunale steder her havde bedre resultater. I kølvandet på gennemgangen af disse resultater blev der en engageret diskussion omkring undersøgelsens usikkerhed. I undersøgelsen tages der for eksempel ikke højde for graden af de unge og deres familiers sociale problemer. Ian Kirkedal understregede i den sammenhæng, at Aarhus Kommune er meget opmærksomme på disse usikkerheder herunder, at undersøgelsen ikke indeholder kontrolmålinger. Men uanset dette usikkerhedsmoment, kan resultaterne give nogle pejlinger på, hvilken effekt indsatsen har. Såfremt man er interesseret kan man læse mere om Aarhus Kommunes resultatdokumentation på

Gi’ LOS • 4-2010

29

>


CAKU

AKKREDITERING DANMARK

Center for Akkreditering og Kvali

ungeområdet på nedenstående link, hvor man også kan printe rapporten »Resultatdokumentation på ungeområdet«. http://www.aarhuskommune.dk/resultatdokumentation.

Evalueringsværktøjskasse Som indledningsvis nævnt var et af formålene med evalueringstemaet også at få produceret en evalueringsværktøjskasse, En værktøjskasse hvor stederne kan finde inspiration eller konkrete evalueringsværktøjer til udførelsen af deres evaluering. Med afsæt i de kommende ændringer i akkrediteringsstandarderne (version 3) orienterede Trine Kokholm om de nye evalueringskrav. Herefter fordelte alle årsmødets deltagere

sig i akkrediterings-evalueringsinteressegrupper og gik dernæst i gang med at producere »værktøj til værktøjskassen«. Denne værktøjskasse vil inden for kort tid blive sendt ud til alle de steder, der er tilknyttet akkrediteringsordningen.

som et pilot-udvalg, hvorefter det skal vurderes om et sådan udvalg skal etableres formelt. Et stort flertal tilkendegav ved håndsoprækning ønske om at etablere et sådant pilotudvalg, hvorfor forslag blev vedtaget.

Etablering af et Akkrediteringsudvalg

Vidensdeling – et kendetegn for KvalitetsNetværket

Som et helt nyt initiativ præsenterede centerchef Jan Alder, Akkreditering Danmark, forslag om nedsættelse af et akkrediteringsudvalg. Formålet med udvalget er at udvikle og udbrede kvalitetsmodellen under Akkreditering Danmark. Udvalget skal det første år (indtil Årsmødet i Kvalitetsnetværket 2011) fungere

Noget meget særligt ved KvalitetsNetværket er den åbenhed alle deltagere har i forhold til at dele viden og erfaringer fra praksis – selv stedernes akkrediteringsmateriale med dertilhørende faglige og organisatoriske ‘værktøjer’ blev drøftet åbent og udleveret ved efterspørgsel. Igen i år blev denne vidensde-

3 hurtige spørgsmål … Af Iben Thagaard, Akkreditering Danmark andet er fordi, at man i år har bragt eksterne oplægsholdere ind. Det har været meget inspirerende og interessant at få teoretisk viden om evaluering, herunder at få koblet teori med praksiseksempler«.

3 hurtige til Heidi Sørensen, pædagogisk leder, STOA Hvad synes du har kendetegnet Årsmødet i KvalitetsNetværket 2010? »Jeg synes, der har været højere niveau på årsmødet i år, hvilket blandt

30

Gi’ LOS • 4-2010

Hvad er det bedste evalueringstip du tager med dig hjem? »Det bedste tip er et netværksskema til at evaluere beboerens netværk – men skemaet kan også kan anvendes til at evaluere det relationelle behandlingsarbejde« Hvad synes du er den største evaluerings-udfordring som sociale tilbud har? »At få viden om ens socialfaglige metoder virker«.

3 hurtige til Charlotte Buchhave, leder, Vestermarken Hvad synes du har kendetegnet Årsmødet i KvalitetsNetværket 2010? »Mange ting! Men overordnet så har det været et meget vedkom-

>


AKKREDITERING DANMARK

itetsUdvikling ling bemærket og fremhævet som værende meget værdifuld og meget givende i forhold til stedernes faglige kvalitetsudvikling. Denne begejstring blev yderligere bekræftet, da Lars Kjeldmark (Bryggergården) og Dan Zielke (Under Kastanien) på årsmødets 2. dag fortalte om, hvordan de arbejder med akkreditering i praksis efter deres respektive stedet er blevet akkrediteret. To meget forskellige og interessante fortællinger om hvordan man kan gøre akkreditering til en levende og dynamisk kvalitetsmodel.

Professionelt vidensnetværk På sidste års Årsmøde blev der taget initiativ til etablering af professionel-

le Vidensnetværk for de steder, der er tilknyttet akkrediteringsordningen. Det er kun enkelte af netværkene, der er kommet i gang. Det er dog, ifølge nogle af årsmødets deltagere, ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for et sådant netværk. På opfordring fra et af tilbuddene blev der, efter kort drøftelse, taget initiativ til at ny-etablere et netværk. Afslutningsvis skal det nævnes, at årsmødet indeholdt mere end seriøse drøftelser om kvalitative metoder, resultatdokumentation, effektmål osv. Der var også tid til spas og deltagerne nåede at skrive et akkrediteringseventyr og hilste efterfølgende på en talende hest, en socialminister der sad på pengene,

De valgte repræsentanter i akkrediteringsudvalget: Kathrine Jonstrup (Satellitten), Birgitte Bang Nielsen, (Søholm), Karin v. Everdinck, (Egholt), Lars Kjeldmark (Bryggergården), Dan Zielke (Under Kastanien), Anders Madsen (STOA), Lotte Bloch (HRC), Berit Buch (Semaiskolen), Marlene Lauridsen (Gefion og Domus).

det videre arbejde. Spændende at diskutere oplæg med de andre deltagere«.

mende arrangement. Der er megen ny viden, som jeg skal hjem og blive klogere på, og så har jeg fået inspiration til ny tænkning på flere områder«.

Hvad er det bedste evalueringstip du tager med dig hjem? »Kombinationen af Frank Ebsens oplæg og gruppearbejdet var godt. Jeg har fået mange tip med hjem samt en opmærksomhed på, hvad det er vi mangler derhjemme«.

Hvad er det bedste evalueringstip du tager med dig hjem? »Mål – at evaluere på mål og målresultater«. Hvad synes du er den største evaluerings-udfordring som sociale tilbud har? »At få en klar evaluering på, hvordan de unge har det, herunder hvordan indsatsen virker. Det er en udfordring fordi den unges situation kan være så svingende, og afhængig af mange faktorer«.

og en socialarbejder der skulle så frygtelig meget igennem …

3 hurtige til Ole Hansen, leder, Emmedsbo Mølle Hvad synes du har kendetegnet Årsmødet i KvalitetsNetværket 2010? »Ny viden, vidensdeling og netværk. At møde folk og blive inspireret til

Hvad synes du er den største evaluerings-udfordring som sociale tilbud har? »At få undersøgt om brugere og samarbejdspartnere får gavn af indsatsen«.

Gi’ LOS • 4-2010

31


AKKREDITERING DANMARK

HRC – det største akkrediterede sted i ”akkrediteringshistorien” – og eksempel på et tæt samarbejde mellem et sted og CAKU om at nå i mål!

CAKU itetsUdvikling 32

Gi’ LOS • 4-2010

Af Jens Hedemand, udviklingskonsulent

F

redag d. 15. oktober blev der holdt reception og fest på HRC. Anledningen var, at HRC’ akkrediteringsproces kulminerede med overrækkelse af certifikat for akkreditering af de tre afdelinger. Desværre kunne medarbejderne fra Akkreditering Danmark ikke deltage i festlighederne, hvorfor Jens Hedemand fra CAKU overrakte diplomerne på vegne af Akkreditering Danmark. Overrækkelsen blev udgangspunktet for fejring i HRC – hvor medarbejder og ledelse oven på 2 års slid kunne nyde hinandens selskab og med glæde se tilbage på en lang men givtig proces. Og hvor der bl.a. til dagen var digtet en akkrediteringssang om glæderne og sliddet ved processen. For CAKU var det kulminationen på et langt samarbejde med HRC omkring såvel processen, indhold og prøveaudit – et samarbejde, som vi i CAKU har lært meget af især ud fra den vinkel, at HRC indtil nu er den største organisation, der har taget akkrediteringsudfordringen op – og afsluttet den med succes.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

En glad forstander, Pia Skov, fremviser det nyerhvervede certifikat.

Ved overrækkelseshøjtideligheden var de lokale medier tilstede og spurgte interesseret ind til såvel akkrediteringsordningen og hvilket udbytte, den havde tilført HRC. Og hvad har så været den største udfordring for en så stor organisation? Pia Skov, forstander for HRC’ Projektorganisation, der er rammen for ca. 16 projekter med ca. 90 medarbejdere siger: Implementeringsprocessen har været den største udfordring, fordi vi fra starten ikke har kunnet have alle medarbejdere med i selve undersøgelses-, samle- og skriveprocessen. Så alt har skullet brede sig som ringe i vandet fra akkrediteringsgruppen på ca. 36 medarbejdere/ledelse i starten, der skulle have det skriftlige forelagt sammenskrivningsgruppen, der skulle have det ‘konfirmeret’ af ledelsen/bestyrelsen, hvorefter det skulle ud i gruppen af »velklædte« på 20 personer, der skulle klæde alle personalegrupper på, og først herefter var det videre til hver enkelt medarbejder. Og hvad har været det største udbytte? Pia Skov smiler og siger: »Implementeringsprocessen har også været det mest udbytterige.


AKKREDITERING DANMARK

Centerchef Jørgen Toft overrækker gaver til de tre hovedansvarlige for akkrediteringsprocessen.

Det blev først tydeligt til allersidst i den 2 årige proces, men fra at mange sagde »Hvad kan vi bruge det til, hvad vedkommer det os i det daglige arbejde«, blev det de sidste 14 dage/ måned til: »Kan vores gruppe ikke komme i krydsild? – så skal auditorerne nok få at vide, hvad vi kan og vil«. Der blev generelt udtrykt en stolthed over det arbejde vi laver og over, at vi faktisk også kan beskrive det. Fra at hver enkelt medarbejder helst ikke ville være på arbejde på de 2 akkrediteringsdage blev det til en kamp om at måtte være til stede, så alle teams var repræsenteret med så at sige alle medarbejdere. De teams, der ikke fik besøg af auditorerne, var skuffede. Alle har nu en gejst til at arbejde videre – ikke med selve akkrediteringsansøgningen, men med indholdet. De kan nu se værdien i at være meget bevidst om holdninger og normer. Evaluering kommer til at fylde meget hos os den kommende tid.«

Bjørn Baastrup spiller for under akkrediteringssangen.

Himmerlands Rådgivnings Center:

HRC består af 3 afdelinger: Projektorganisationen; Himmerlandsskolen og Teamorganisationen. Der er ansat ca. 140 medarbejdere i de 3 afdelinger i alt. Der er pt. 40 beboere indskrevet. HRC’ målgruppe er de sværest anbringelige unge og voksne i Danmark.

Akkreditering Danmark:

Udbyder indtil nu 5 forskellige standarder – for: • Opholdssteder • Botilbud • Specialskoletilbud • Væresteder • Erhvervsafklaring og støttet beskæftigelse Og indtil nu er ca. 200 steder med i ordningen med bindende tilsagn.

CAKU (Center for akkreditering og kvalitetsUdvikling):

Har ansat 2,5 konsulent til bl.a. at hjælpe stederne med deres akkrediteringsproces, så de kommer i mål. Herudover laves alle former for konsulentarbejde i forhold til det sociale område.

Gi’ LOS • 4-2010

33


Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

RAbAt tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtAKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

mette Guldfelt Udviklingskonsulent mg@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

34

Gi’ LOS • 4-2010


Uddannelse til en stærk fremtid

Helvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud. Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger. Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/ gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads. Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø. Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året. Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

CENTER FOR KONFLIKTLØSNING

Konflikter er en del af hverdagen – brug for hjælp til konflikthåndtering? Center for Konfliktløsning er specialister på området. Vores konfliktkonsulenter, undervisere og mæglere har erfaring fra praktisk konfliktløsning på arbejdspladser, bosteder, institutioner, skoler, foreninger og boligområder. Vores kurser er for alle, og vi skræddersyr efter behov. Som eksempler kan vi nævne oprettelse af konfliktråd for personale og beboere inden for socialpsykiatrien, uddannelse af ungemæglere, kurser for ansatte i stat og kommuner. Vi er et non-profit center baseret på medlemskab. Center for Konfliktløsning er værd at kontakte • Hvis du selv vil på kursus i konfliktløsning • Hvis du vil være ungemægler • Hvis din arbejdsplads har brug for praktisk konflikthåndtering • Hvis I vil forebygge optrapning af konflikter, vold og magtanvendelse Læs mere på www.konfliktloesning.dk ; center@konfliktloesning.dk ; tlf. 3520 0550 Fordelsaftale med LOS: 10% rabat på den aktuelle dagspris.

Gi’ LOS • 4-2010

35


lederuddannelse Her er et nyt tilbud til nuværende og kommende ledere! I foråret 2011 udbyder vi akademiuddannelsesfaget ”Ledelse i Praksis”. Faget er en obligatorisk del af en samlet ’Akademiuddannelse i Ledelse’, og det kan efterfølgende danne baggrund for merit til Leder-Diplom-uddannelsen. Pris: 12.500 kr. (Der ud over kommer der udgifter til bøger, overnatning, kost og transport). Tilbud om lederuddannelse

Erhvervsakademi og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling tilbud om eller Der kan søges SVU SydVest til uddannelsen, hvilket pt. svarer til 752har kr.3 pr. dag, lederuddannelser i starten af 2010: 10.528 kr. ved 7 undervisningsdage og 6 selvstudiedage.

Grundlæggende Lederuddannelse: Tilbuddet til den nye eller den kom-mende leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse. Kurset varer Uddannelsen afholdes på ”Fangel Kro & Hotel” på flg. dage: 16 dage fordelt over ½ år. Datoer for forløbet er: 18.01.–21.01., 10.02.–11.02., 10.03.–11.03., 14.04.–15.04., 17.05.

Tirsdag denog01.03. – onsdag den 02.03.11. Introduktion til uddannelsen og til pro–19.05. 14.06.–16.06.10.. jektarbejde samt udarbejdelse af personprofil. Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.) Ansøgningsfrist: 08.01.10.

Tirsdag den 29.03. – onsdag den 30.03.11. ”Lederens dag”, ”Hvad er ledelse?”, information og bestilling brochuren kan ske hos:ledelse. Uddannelsessekretær Hanne ”DigYderligere og ledelse?”, Delegering og afSituationsbestemt Lauridsen, 7613 3212 og hla@ehs.dk.

Tirsdag den 12.04. – onsdag den 13.04.11. Kommunikation, Assertion, KonfliktAkademiLederUddannelsen: Et tilbud til lederen, der ønsker en hel kompehåndtering og Vanskelige samtaler. tencegivende lederuddannelse på akademiniveau. Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre.

Tirsdag den 26.04. – onsdag den 27.04.11. Læring, Udvikling, Udviklingssamtaler Datoerne for 1. semester er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og og HRaktiviteter. 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. Pris for hele forløbet er 48.700,- kr. (Her til kommer udgifter til bøger/ materialer samt

Tirsdag dentil10.05.11. Forandringsledelse og strategiske overvejelser. udgifter overnatning/forplejning mm.) Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 04.01.10.

Eksamener torsdag den 26.05. og fredag den 27.05.

'Ledelse i Praksis & Human Ressources': Vort tilbud til ledere, der øn-sker at styrke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forstå-else for de menneskelige ressourcer organisationen. Tilmeldingsfrist: Mandagi den 17.01.11. Uddannelsen varer ½ år, og der kan søges SVU. Datoerne for forløbet er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.-

Yderligere om uddannelsen m.v.: 12.05.10oplysninger og eksamen 15.06. og 16.06.10. Uddannelsessekretær Hanne Johansen: hajo@ehs.dk og 76 13 33 93; og Ansøgningsfrist: 04.01.10. Konsulent i ledelse og organisationsudvikling Andreas Smidt: asm@easv.dk. Yderligere information og bestilling af brochurer og tilmeldingsblanketter kan ske hos: Uddannelsessekretær Chanette Hein, 7613 3215, ch@ehs.dk. Alle 3 uddannelser afvikles på ”Fangel Kro & Hotel”, Odense S.

36

Gi’ LOS • 4-2010


En spændende uddannelse i

SYSTEMISK TEORI OG METODE VI HAR PLADS TIL DIG!

- På grunduddannelsen, der starter i januar 2011. Undervisningen strækker sig over ni dage fordelt på et år. Uddannelsen tager afsæt i Granhøjens egen praksis, hvor dem der underviser, selv arbejder med problematikkerne i hverdagen. Granhøjen er et botilbud til mennesker med en psykisk lidelse. Den systemiske teori bygger på idéen om, at alle mennesker har deres egen forståelse af verden og sig selv. Der findes ikke nogen objektiv sandhed om, hvordan tingene er. Problemer opstår i de relationer og systemer, vi mennesker befinder os i, og alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Uddannelsen er særlig relevant for personer, som til dagligt arbejder med mennesker med psykiske problemer. Deltagerne modtager et deltagerbevis efter endt uddannelse. UNDERVISERE: Betina Evald, psykolog, ansat på Granhøjen siden 2007. Hun har erfaring med systemisk og narrativ psykoterapi samt miljøterapi. Kari Birkeland, psykolog, ansat på Granhøjen siden 2010. Hun har erfaring med narrative samtaler, miljøterapi og er uddannet som både familieterapeut og krop- og åndedrætsterapeut. Pris: 22.500.- inkl. undervisningsmateriale og forplejning. Tilmelding: mio@granhojen.dk eller tlf. 59932301. Adresse: Granhøjen, Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj. Læs mere på www.granhojen.dk

Gi’ LOS • 4-2010

37


Pædagogisk massage Uddannelse & kUrser Følesansens betydning for relationsdannelse og selvopfattelse Se forårets program på vores websted – eller få det tilsendt Center for Pædagogisk massage ApS • v /Eirik Tollefsen +45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·paedagogisk-massage·dk

Workshops og kurser: Mindfulness - Brems op og vær her nu Magtanvendelse - Love, regler og forebyggelse Recovery - For den enkelte og organisationen Rådgivning i forbindelse med: · akkreditering, evaluering, dokumentation og kvalitetssikring i praksis · pædagogisk/terapeutisk arbejde mennesker med spise- og personlighedsforstyrrelser

Anders Madsen · Master in Ethics and Value in Organisations · Formand for auditorkorpset i akkreditering dk · Kropsterapeut · 25 års praksis og ledelseserfaring Tel. 40278385 · am@stoa.dk

38

Gi’ LOS • 4-2010

www.stoa.dk


Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, våbenskjold, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger. Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter. Tid og sted: den 28., 29. og 30. marts 2011 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@gmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 15. februar 2011

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet. Rimelige priser og gruppe-rabat! Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

Gi’ LOS • 4-2010

39


Evadok Rådgivning og sparring tilbydes til: • Akkreditering • Dokumentation/aftalegrundlag (kontrakter og udviklingsplaner) • Evalueringer (valg af modeller og udførelse) Jeg kommer gerne og giver oplæg for steder der enten er i gang, eller er på vej til akkreditering. Vi ser på hvad i gør nu og måske skal justere for at fortsætte processen til akkreditering. Her vil være fokus, bl.a. på implementering og forståelse for nye arbejdsgange, bruge evalueringer som værktøjer til udvikling og synlighed af ydelser på stederne. Kik ind på www.evadok.dk og få yderligere info. Hilsen:

Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 20764086, henning@evadok.dk 70x110 LOS

10/02/10

14:29

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog.

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision. Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

40

Gi’ LOS • 4-2010

...konsulentvirksomhed med omtanke REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering • Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling Få et uforpligtende tilbud... Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu


Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov Silkeborg

11. januar + 29. marts + 26. april 2011 Gentofte

20. - 22. august 2011

Specialterapeutisk Massage Kursus for alle, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Grafisk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Silkeborg

1. - 4. oktober 2011 •

tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

Synkomm Elektronisk videndeling og kommunikation

pædagogisk udvikling Overblik ’ OS L iDialog attet atfilbud s f Om dlem me

www.synkomm.dk T: 28559020

Gi’ LOS • 4-2010

41


Kom med ud og sejl! Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser! Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav. Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib. På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper. Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til børne- og ungdomsinstitutioner

• Ergonomiske skriveredskaber

ms har X Syste marbejdssa n e er t indgåe d LOS, der giv r fo e d m e h le g a li ft u a erne m re sortim m le d o st me ld. ve vort at ople nærmeste ho de å n e p b t a n e m nysk tale om rodukter Der er p ts lite højkva arkedets til m priser. bedste

• Siddepuder og lændestøtter, testet af fysioterapeuter • Ergonomiske IT-produkter til undervisning • Patenterede IT-renseprodukter, godkendt af Statens Seruminstitut • Xcolor farveserien, der er specielt udviklet til børn (se mere på bagsiden)

X Systems er en innovativ virksomhed, beliggende i Silkeborg, med afdelingerne Xcess og Xergo. Vi designer og udvikler selv mange af vore produkter i tæt samarbejde med vore kunder. I 2008 blev X Systems udnævnt af Børsen som Gazelle-virksomhed

42

Gi’ LOS • 4-2010

• Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring – logisk og overskuelig • Danmarks eneste autoriserede forhandler af Casio Labelling Program med markedets største udvalg af labelprintere og labels • Specialdesignede og patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng

Holmbladsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 43 43 www.xsystems.dk e-mail: salg@xsystems.dk


-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 4-2010

43


Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for støre eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt. Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet. Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

44

Gi’ LOS • 4-2010

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.


Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

Med Dynamicweb-CMS kan du hurtigt opdatere din hjemmeside. Du skal bare have internetadgang – mere kræver det ikke. Bestil en gratis demo og prøv det selv.

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Tlf. 86 76 04 16 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

ET

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 4-2010

45


Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og finder den helt rigtige løsning for jer.

8043

Telefoni og bredbånd

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

46

Gi’ LOS • 4-2010

18/02/10 12.52


• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2010

47


HåndHygiejne Det er hænderne, der spreder mikroorganismerne.

god håndhygiejne er en effektiv metode til at reducere antallet af infektioner.

Kontakt os på tlf. 76 34 84 97 og hør mere eller få tilsendt vores brochure

Skumsæbe • Cremesæbe • Hair & Body Shampoo • Håndcreme • Hand lotion • Hånddesinfektion

Novadan • Platinvej 21 • 6000 Kolding • Tlf.: 76 34 84 97 • www.novadan.dk

Annonce_LOSmedlemsblad_november2010.indd 1

48

Gi’ LOS • 4-2010

11-11-2010 08:26:32


Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fleksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af. Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension. Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu? Det kan du få svar på ved at tale med din pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu på 70 12 50 00 eller kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

Gi’ LOS • 4-2010

49


Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

• septem b

er 2009

andLingStiLbud

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2011

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål Pris 1/1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.195,1⁄2 side B:150mm, H:110mm Kr. 1.295,1⁄4 side B: 70mm, H:110mm Kr. 725,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klagøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

1

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 2011 1.3. 2011 2 10.05. 2011 1.6. 2011 3 10.08. 2011 1.9. 2011 4 10.11. 2011 1.12. 2011

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

1

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 11/03/10 09.22

2010 side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

1

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

50

Gi’ LOS • 4-2010


Selvstændig lokalbank med sunde værdier Mange har valgt Skjern Bank - det skulle du også prøve... I Skjern Bank er du i gode hænder. Vi sikrer dig rådgivning, der er tilpasset netop dine behov. Vi er en fullservice bank - på alle områder, hvor du får en individuel og konkurrencedygtig løsning. Vi har naturligvis også tid, når du har tid - og vi kommer gerne til møde hos dig. Kontakt Skjern Bank - og få en rådgivning, der er til at forstå.

Ole Gidsel Erhvervschef Tlf.: 9682 1344 Mobil: 4098 4836 ogj@skjernbank.dk Carsten Jensen Erhvervsrådgiver Tlf.: 9682 1329 cj@skjernbank.dk Mogens S. Nielsen Erhvervsrådgiver Tlf.: 9682 1353 msn@skjernbank.dk

- den sunde, lokale og selvstændige bank...

Banktorvet 3 • Skjern • Tlf.: 9682 1333

Gi’ LOS • 4-2010

51


”Effektiviser’ din økonomiafdeling” Mangler I det store overblik? Går der for meget tid med budgetter? Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger? Er I trætte af administration og tørre tal? Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det? Vil I have daglig professionel økonomisk sparring? Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

52

Gi’ LOS • 4-2010


Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 4-2010

53


God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

54

Gi’ LOS • 4-2010

odense@kpmg.dk


Gi’ LOS • 4-2010

55


Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

M

Y

CM

PDG-REVISION

MY

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CY

CMY

K

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

56

Gi’ LOS • 4-2010


Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 4-2010

57


Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Advokater for LOS

58

Gi’ LOS • 4-2010

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Advokater for LOS


CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby. Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig­ elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 4-2010

59


LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

Magasinpost UMM

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

60

Gi’ LOS • 4-2010

Gi' LOS Dec. 2010  

Medlemsblad Nr. 4 - 17. årgang - december 2010