Gi' LOS Sept. 2010

N r . 3 • 1 7. å r g a ng • s e p t e m b e r 2 0 1 0

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Det er kommet bag på kommunerne, at der er kommet flere 13-17 årige side 10

Alt for mange sammenbrud i anbringelser af unge side 20

Socialminister Benedikte Kiær: Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans side 4 Gi’ LOS • 3-2010

Geert Jørgensen, direktør i LOS

et er hårde tider for de udsatte børn, unge og voksne. Mange af LOS’ medlemmer oplever, at kommuner hjemtager eller flytter børn dem – ofte uden at skjule, at det handler om økonomi og ikke om hensynet til deres udvikling eller ve og vel. Jeg kommer til at tænke på en socialrådgiver, der stod for at gå på pension, som sagde til mig: »Jeg er glad for, at jeg nu skal på pension. Da jeg startede handlede det om barnets bedste, nu handler det om kommunekassens bedste«. Noget af det mest frustrerende ved situationen er, at der ikke er nogen, der kan overskue eller ved, hvordan det i virkeligheden forholder sig med udgiftsudviklingen på hele det specialiserede socialområde. Efter kommunalreformen er der så mange ubesvarede spørgsmål, som burde besvares. Særligt når det gælder pengestrømmene, aktiviteterne og konteringen af indtægter og udgifter i kommunerne. I dette nummer af Gi’LOS har vi prøvet at sætte fokus på problemerne og spurgt en række mennesker med forskellig tilgang til problemerne om deres opfattelse. Deres udtalelser viser, at der ikke findes en enkel sandhed om den økonomiske udvikling, men at virkeligheden er mere kompliceret end som så. Jeg tror, at der er tale om et både og; at der til dels er sket en stigning i de samlede udgifter til det specialiserede socialområde, men også at en stor del skyldes afledte effekter af kommunalreformen, ændringer i lovgivningskrav og konteringsforskelle. Problemet er som sagt, at der ikke er nogen, der kan dokumentere, hvad der er op og ned i denne sag. LOS har derfor i flere sammenhænge opfordret til, at der bør laves en grundig analyse af den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde.

Gi’ LOS • 3-2010

Leder

En af de mest iøjnefaldende følger af kommunernes økonomiske problemer, er de mange hjemgivelser eller flytninger til eget værelse, ’opgangsfællesskaber’ eller lignende med ’pædagogisk støtte’. Ankestyrelsen har vurderet en række af omplaceringerne og fundet dem ulovlige, og kommunerne har fået besked på at finde et andet tilbud til de børn og unge, de har fjernet fra deres oprindelige anbringelsessteder. Men det er kun toppen af isbjerget. Der er sågar kommuner, der helt ulovligt har besluttet, at unge over 15 eller 16 år ikke anbringes på opholdssteder eller institutioner, men på eget værelse. Det er et uhyrligt svigt over for de mest sårbare unge i dette land. I en tid, hvor hr. og fru Danmarks børn bor hjemme længere og længere, hvem ville så finde på at sende sit eget barn på eget værelse som 15-årig med besked om, at vi kigger forbi en gang i mellem. Men det er den besked mange af de mest udsatte unge får. En særlig pervers begrundelse er, når der henvises til, at de jo klarer sig godt og er begyndt på eller skal til at starte på en uddannelse. Enten er det et klokkeklart udtryk for en total mangel på forståelse for, hvad det har kostet disse unge at være nået så langt, eller også handler man mod bedre vidende – men til »kommunekassens bedste«. Og man skal slet ikke bagefter komme og beklage sig over, at de unge ikke gennemfører uddannelse og job på langt sigt, hvis vi som samfund svigtede dem, da det virkelig gjaldt. Forhåbentlig kommer de ansvarlige til fornuft, således at indsatsen – også selvom man tager nogle rimelige økonomiske hensyn – igen kan blive til barnets bedste. Det samme bør selvfølgelig også gælde for hele det øvrige sociale område.

Læs i dette nummer 4

Socialminister Benedikte Kiær: Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans

En udgiftskurve der stiger og stiger eksisterer ikke

TEMA

Det er kommet bag på kommunerne, at der er kommet flere 13-17-årige

Bekymret for at det bare bliver ‘blandede bolcher’

Hverken værdigt eller rimeligt

13 Udgifterne vil falde i 2011 15

Tingene er blevet mere synlige

Opholdsstedet Stationen: Klar systematik har givet bedre behandlingsplaner

Opholdsstedet Stationen: Struktur på møderne

Alt for mange sammenbrud i anbringelser af unge

Eurochild – en europæisk paraply i barnets interesse

EPR – et europæisk netværk for leverandører af rehabilitering og sociale ydelser

Kvalitet (og akkreditering) på budgettet i 2011

Nu er der hjælp på vej til mindre familielignende opholdssteder, som gerne vil akkrediteres

Kalender, Akkreditering Danmark og CAKU

Rummelig Idræt For Anbragte Børn og Unge

Kort nyt fra LOS

Juranyt

Børnenes ydmygende liv – inden de bliver anbragte

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 3 • 17. ÅRGANG • SEPTEMBER 2010

Forside: Udviklingsseminar i LOS. Se side 30. Foto: Nils Rosenvold

Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2010

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Men udgifterne er steget. Spørgsmålet er blot, hvad der er årsagen, fastslår socialminister Benedikte Kiær i dette interview. Hun vil satse på gennemsigtighed og kvalitet i arbejdet med udsatte og anbragte børn. Af Stig Andersen, journalist

ocialminister Benedikte Kiær vil ikke deltage i det kor, der i debatten om samfundets udgifter i forbindelse med udsatte og anbragte børn omtaler denne gruppe som en stadig større belastning for samfundet. »Jeg mener ikke, at de anbragte børn er en større belastning«, fastslår

Gi’ LOS • 3-2010

socialministeren i dette interview med Gi’ LOS. »Jeg mener tværtimod, at man skal holde op med at tale om det specialiserede socialområde som en gøgeunge. Det er jo det, nogle af kommunerne har været ude at sige, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det handler om børn, nogle er handicappede, andre er ofre for omsorgssvigt, og de har brug for hjælp. Det er jo ikke situationer, disse

børn selv har bedt om at være i, og så har vi som samfund pligt til at give dem den nødvendige hjælp«, siger Benedikte Kiær. Den stadigvæk forholdsvis nye socialminister er havnet for bordenden i et af de budgetmæssigt tungeste ministerier i en periode, hvor ikke mindst kommunernes økonomi er under hårdt pres, bl.a. på grund af de sociale udgifter. Den betrængte økonomi er dog ikke en situation, der får Benedikte Kiær til at ryste på hånden, når det handler om, hvad der skal til, for at samfundet løser de opgaver, der er på det sociale område. Igen og igen slår hun fast, at det eneste,

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Socialminister Benedikte Kiær:

Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans Foto: Bastian Andersen

der dur i dette arbejde, er: Kvalitet i indsatsen.

Loven skal holdes Men debatten om udsatte og anbragte børns belastning af økonomierne rundt om i kommunerne raser. Bruger vi for mange penge på anbragte børn? »Der er jo sket en udgiftsvækst gennem de senere år. Samtidig hører vi, at der sådan set ikke er flere anbragte børn end tidligere. Men vi hører også om nogle institutioner og om nogle takster, hvor der ikke er gennemskuelighed. Og vi hører om, at indsatsen og resultaterne i forhold til anbragte børns situation og frem-

tidsmuligheder godt kunne være bedre. Her er det ekstremt vigtigt, at der er kvalitet i den indsats, der gøres. Ligesom det er ekstremt vigtigt, at vi overholder den lovgivning, der er på området.« Lidt mere præcist, hvad er det i lovgivningen, du tænker på? »Lovgivningen på området er meget klar. Er der et barn, der lider under omsorgssvigt, så skal der gribes ind. Og det skal være uden hensyntagen til økonomien. På det område er loven meget klar, og ud over, at det altså er mennesker, vi taler om, så vil kommunerne, hvis de ikke sørger for

at sætte ind med den rigtige og den nødvendige hjælp, få problemerne tifold tilbage på et senere tidspunkt. Dette arbejde er jo ikke kun et spørgsmål om, at kommunerne går ind og redder et menneskeliv, det er også et spørgsmål om, at de ikke senere i børnenes voksenliv får nogle andre problemer, som de så bliver nødt til at forholde sig til.«

Hvad er det, der tordner derud ad? Hele økonomi-debatten går jo meget på, at der har været en udgiftseksplosion på området. Er det også for dig en kendsgerning? »Vi kan se, at udgifterne er steget. For mig handler det her om, at vi får set på vigtigheden af at give børnene de rigtige tilbud, og at vi som samfund griber ind i rette tid. Det er korrekt, at der fra kommunerne har været meget fokus på udgiftsvæksten, men det er altså rigtig, rigtig vigtigt, at vi kommer ud så tidligt som muligt og med den rigtige støtte og hjælp. Det er det, der gavner både barnet og kommunens økonomi på sigt.« Men stadigvæk kører debatten jo omkring »udgiftseksplosionen«, at det er blevet dyrere? »Vi har jo fået en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte, der slår fast, at der er nogle problematiske forhold, bl.a. i forhold til taksterne. Den undersøgelse viser klart, at der er brug for at kigge området igennem. For ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skal vi arbejde videre med.«

Det er den snak, der er om, at kommunernes overhead kan være den

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

egentlige årsag, mere end at det er børnene, der er blevet dyrere? »Der har været noget uigennemsigtighed i forhold til netop dette overhead i kommunernes priser, og alt peger på, at problemet er, at vi skal have større gennemskuelighed på takstområdet. Hvad det er for takster, der arbejdes med, hvordan de er sat sammen, og hvordan udviklingen i dem har været.«

Kommunernes ritualdans Din forgænger, Karen Ellemann, har lige før du overtog socialministerposten udtalt, at kommunerne ikke har godt nok styr på hele dette område? »Deloitte-rapporten er for mig tydelig nok til at slå fast, at der ikke er tilstrækkelig gennemskuelighed på området, når det gælder taksterne og takstudviklingen. Og det skal vi ind og kigge på.«

»Ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist«, siger socialminister Benedikte Kiær.

pet person. Der er eksempler på sådanne særforanstaltninger med et årsbudget på 7-8 millioner kroner, hvor det tilknyttede personale har et højt sygefravær. Det tyder ikke på, at borgeren har fået det bedre og slet ikke på, at det er verdens bedste arbejdsplads. Derfor vil jeg have undersøgt udbredelsen af sådanne særforanstaltninger, og om det kan gøres bedre til en anden pris.«

Kvalitet på alle felter Men kommunerne vil vel stadigvæk sige, at det er blevet for dyrt? »Meget af det er ritualdans i forhold til de årlige kommuneforhandlinger. Men jeg oplever også, at der er mere og mere fokus på, hvordan vi bruger pengene, og der er vi enige om, at det handler om, at pengene bruges på den rigtige måde. Og det er dér, min kvalitetsdagsorden kommer ind.” For nylig blev du citeret for at sige, at udgifterne til anbragte børn skal reduceres, og du bebudede, at der ville komme et sparekatalog til kommunerne? »Jeg har ikke bebudet noget sparekatalog. Det, du henviser til, handlede slet ikke om udsatte og anbragte børn generelt. Det handlede om de særforanstaltninger, som etableres mange steder, og som hver især koster millionbeløb. F.eks. når der bygges en hel institution op omkring en enkelt udviklingshæmmet eller svært psykisk handicap-

Gi’ LOS • 3-2010

På området for udsatte og anbragte børn, hvad er så dine satsområder som socialminister for de næste par år? »Vi har jo fået vedtaget »Barnets Reform«, det er meget konkret, og der vil jeg sikre, at den får en flyvende start 1. januar 2011. Nu skal den ud og ’arbejde’ i virkeligheden, og det er vigtigt, at der bliver kendskab til den, og at den bliver taget godt imod. »Barnets Reform« indeholder nogle muligheder og nogle værktøjer i forbindelse med arbejdet for udsatte og anbragte børn, samtidig indeholder den en forbedring af uddannelsen af de fagmedarbejdere, som beskæftiger sig med området.« »Herudover vil jeg for de udsatte og anbragte børn have meget stort fokus på kvalitet. Og kvalitet i denne sammenhæng, det handler bl.a. om at træde til i rette tid, når barnet har behov for det, så tingene ikke udvikler sig til at blive voldsomme for det enkelte barn. Det handler også om at have de rigtige værktøjer

Foto: Steen Evald

til at få familier til at fungere. Og det handler om at finde de rigtige steder, når anbringelse udenfor hjemmet er den eneste løsning. Det vil bl.a. sige steder, der er i stand til at udvikle børnene og give dem muligheder for at komme videre i livet, altså steder, som ikke bare huser dem. Det betyder, at det f.eks. skal være steder, der er i stand til at stille nogle krav til børnene og de unge.« »Jeg besøgte for nylig »Cafe Himmelblå« i Esbjerg, som er et sted, hvor anbragte børn og tidligere anbragte har et fristed, og hvor de kan skabe sig et netværk. Jeg talte bl.a. med en pige, som havde været anbragt, og som fortalte mig, at hun var rigtig ærgerlig over, at hun på det sted, hun havde været anbragt, ikke var blevet holdt fast i, at hun skulle passe sin skolegang. I dag er hun 20 år, men indlæringsmæssigt på 6.-7. klasses niveau, og det betød, at hun ikke kunne få sin drøm om at få en sosu-uddannelse opfyldt. Og i hendes situation var der ikke rigtig noget tilbud, så hun kunne indhente det forsømte, og som var udfordrende nok til, at hun kunne opbygge de kompetencer, som skal til for at få en sådan uddannelse.« »Så kvalitet i denne sammenhæng er på mange niveauer. Det handler således i høj grad også om kommunernes sagsbehandling, det vil sige udvikling af værktøjer, bedre uddannelse af det faglige personale osv.«

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Vi skal tage børnene alvorligt Som menneske og medmenneske, hvad er dine personlige ambitioner for de udsatte børn og unge? »Vi skylder disse børn, at de får den hjælp, de har brug for, og på det tidspunkt, der er behov for det. Og vi skylder dem, at vi tager dem alvorligt. Noget, der kan ryste mig, er, når børn råber om hjælp, og det så ikke bliver taget alvorligt. Men at man i langt højere grad lytter til forældrene. Det er mit håb og ønske, at vi tager hånd om de børn, der lider under svigtende omsorg.«

Hvem skulle ellers gøre det? »For ellers er der ikke nogen, nej. Det er vores pligt som samfund, ligesom det er vores pligt som mennesker at handle, hvis vi oplever børn, som har det dårligt.«

LOS-oplæg på dagsordenen LOS har udarbejdet et oplæg, der hedder »Hvad virker? – Forstærket fokus på resultater og effekter«. Ved vi nok om, hvad der virker, og hvad der er godt og skidt på området? »Nej, og det har slået mig, efter at jeg er kommet fra sundhedsområdet, hvor der er fokus på at sætte den rette behandling i gang og på at opnå resultater. Men på det sociale område i Danmark har man slet ikke samme tradition. Så derfor er det sammen med fokus på kvalitet på min dagsorden. Vi skal vide meget mere om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor er en række af de ting, LOS gør opmærksom på i oplægget, også nogle af de ting, jeg vil arbejde med fremadrettet.« Spørgsmålet, om vi ved nok, er altså et relevant spørgsmål i dine øjne? »Det er yderst relevant. Socialområdet er et område, hvor vi har mennesker, som virkelig har nogle behov, og det er et område, hvor vi bruger

rigtig mange penge. Men det er også et område, hvor vi nogle gange kan se, at vi slet ikke løser de opgaver, vi har, og at vi ikke gør det på den rigtige måde. Vi ser det f.eks. med de børn, der ikke bliver klædt godt nok på til at få en uddannelse, og som derfor heller ikke får en uddannelse. Det vil sige, vi lykkes ikke med at give de børn de muligheder og de lige vilkår, som de har ret til.« Hvorfor er det sådan? »Det er det problem, vi skal erkende og gøre noget ved. Den unge pige jeg mødte i Esbjerg, det var jo fordi man ikke havde stillet krav til hende og sørget for, at hun passede sin skole. Og der er det altså ikke nogen undskyldning, at hun måske som teenager var både irriterende og hysterisk.«

Vi skal stille krav – også til os selv Men hvad er det i vores system, der gør, at hun bliver svigtet – også af samfundet? »Det er derfor spørgsmålet om, hvad der virker og ikke virker, er så relevant. Men det handler om, at vi også skal turde stille krav til os selv, ligesom opholdssteder skal kunne det. På samme måde som vi skal stille krav til de unge. Det, der er med til at forme os som mennesker, er jo, at der er nogle krav, vi skal opfylde. Både som samfund og som barn. Et barn, som har oplevet nogle grimme ting i sit liv, har brug for, at der er nogen, som tror på det, og som tager det alvorligt, og at der er nogen, der siger: Du kan og du skal.« LOS-oplægget peger bl.a. på, at sammenbrud i anbringelser er et stigende problem? »Det er bl.a. derfor kvaliteten i arbejdet er vigtig. Når et barn skal anbringes, skal der findes det rigtige

match, og det er et spørgsmål om faglighed og kompetencer og om at have de rigtige værktøjer til rådighed, så man kan finde den institution, den plejefamilie eller den netværksfamilie, der passer til barnet, og som ikke ender i et sammenbrud. Så det handler om kompetencer og uddannelse hos sagsbehandlerne. Men det handler også om udvikling af IT-systemer, så vi har det rigtige overblik, og det handler om et eftersyn af »Tilbudsportalen« for at vurdere, om den er tilstrækkelig gennemsigtig og anvendelig. Vi kan nok aldrig helt undgå sammenbrud i anbringelser, men vi kan bringe tallet ned. Og det er nødvendigt, for vi kan jo se, at noget af det, der er ødelæggende for disse unge mennesker, det er, når de bliver smidt rundt fra det ene sted til det andet. Det er et problem, og det er ikke værdigt.« »En snuptagsløsning til at komme det problem til livs eksisterer ikke. Men der er rigtig mange tangenter, som vi kan og skal spille på. Og vi skal sikre, at vi trykker på de tangenter, der er kvalitet i.«

Benedikte Kiær • Socialminister siden 23. februar 2010. • Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 2001. • Har siddet i Helsingør Byråd og været regionsmedlem i Region Hovedstaden for Det Konservative Folkeparti. • Er 2. næstformand i Det Konservative Folkeparti. • Har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver og konsulent i kommunikationsbranchen. Var som helt ung køkkenleder og daglig leder af »Viften« i Tivoli.

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

En udgiftskurve der stiger o Forsker afviser de gentagne påstande om en eksplosion i udgifterne på anbringelsesområdet og direktøren i LOS opfordrer til, at påstandene bliver undersøgt til bunds. Af Stig Andersen, journalist

gen og igen fremkommer der i debatten påstande om en priseksplosion i kommunernes udgifter til udsatte og anbragte børn. Og ikke mindst påstande om, at især udgifterne til de private opholdssteder er eksploderet. Men hvad er virkeligheden? Hvad gemmer der sig bag tallene, som både de enkelte kommuner, Kommunernes Landsforening og såvel Finans- som Socialministeriet løbende bidrager til debatten med? Er der nogen, som scorer kassen? Er der noget, som er løbet løbsk? Er der nye måder at opgøre tingene på? Er det antallet af udsatte og anbragte børn, der er steget? Eller er det ændringerne i forbindelse med den nu tre år gamle Kommunalreform, der blot giver sig udslag i, at tallene og taksterne gøres op på en anden måde? Ingen synes at kende realiteterne bag påstandene om en eksplosion i kommunernes udgifter, men de påvirker debatten og holdningen til den indsats, der kan og skal gøres for udsatte og anbragte børn, og de giver i takt med kommunernes mere og mere trængte økonomi grobund for gentagne udsagn om, at »nu skal udgifterne til anbragte reduceres«.

Gi’ LOS • 3-2010

LOS opfordrer til undersøgelse Derfor opfordrer direktøren i LOS, Geert Jørgensen, nu til, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er op og ned i diskussionen om samfundets udgifter til udsatte og anbragte børn og i påstanden om en eksplosiv udgiftsudvikling på området. Signe Hald Andersen, sociolog og seniorforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed, har beskæftiget sig med netop dette område, og om påstandene om udgiftseksplosioner siger hun: »Vi har i Rockwool Fonden undersøgt prisudviklingen over en længere periode. Kendsgerningen er nemlig, at når bl.a. Kommunernes Landsforening påstår, at udgifterne er eksploderet, så forholder de sig kun til perioden fra 2007 til 2009. Men i Rockwool Fonden har vi kigget længere tilbage og set på udgiftsudviklingen over en længere periode.« »Selvfølgelig har der været variationer i udgiftsudviklingen, men for den periode, vi har kigget på, er der ikke tale om nogen udgiftseksplosioner. Der eksisterer ikke en udgiftskurve, der bare stiger og stiger.« »Hvis man tager udgangspunkt i hvor stor en del af kommunernes samlede nettoudgifter, der er gået til anbragte børn, så ligger andelen set i forhold til bruttonationalproduktet lige omkring 1 procent set over 15 år, og det er den tidshorisont, vi har arbejdet med. Selvfølgelig er der variationer, men det man tænker, når der tales som udgiftseksplosioner, er jo sådan en stærkt stigende kurve. Men set over de l5 år, vi har undersøgt, så går kurven både op og ned. Det er korrekt, at der det sidste par år – den

periode KL tager udgangspunkt i – er sket lidt. Men set i det lange perspektiv er det ikke dramatisk.«

Ingen stigende tendens »Kigger man på det samme forløb og det samme materiale i forhold til kommunernes budgetter, så er der over en 8-årig periode fra 2001, hvor vi havde grundtakstreformen, og hvor man ændrede den måde, udgifterne blev opgjort på, tale om en stigning på 0,2 procent. Men der har været fald undervejs, så man kan ikke tale om nogen konstant stigende tendens«, siger Signe Hald Andersen. »De undersøgelser vi har lavet, fortæller mig, at den incitamentsstrukter, der løbende er blevet indbygget i lovgivningen og dermed løbende har givet kommunerne et værktøj, som de kan forvalte deres ansvar på, de virker. Resultatet er, at der sker det modsatte af udgifts-eksplosioner, netop fordi lovgivningen løbende er blevet indrettet, så kommunerne bliver mere påpasselige. Men det lukker naturligvis op for den anden del af denne diskussion, nemlig muligheden for at kommunernes tilbud bliver et økonomisk spørgsmål mere end det bliver et kvalitetsspørgsmål, og det kan naturligvis være problematisk.«

Kan frygte at økonomien styrer Er det det, der sker i øjeblikket? »Det kan man i hvert fald frygte, men jeg kan ikke sige noget præcist om, hvordan tingene foregår ude i kommunerne. Men det er jo nemt at forestille sig, at hvis man får at vide, at der skal spares, så gør man det, og så går det naturligvis ud over nogen. Hvis det sker i sagerne om anbringel-

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

ser af børn og unge, så er det imod hensigten med lovgivningen, der netop siger, at økonomien ikke må være den, der afgør, hvad der skal tilbydes i sådanne sager«, siger Signe Hald Andersen. »Det vigtige er at forstå, at de milliarder, vi bruger på dette område, skal ses i forhold til et samlet udgiftsbehov og til den samlede samfundsøkonomi. Vi ved jo alle, at tingene bliver dyrere og dyrere, men ser man på det i den samlede ramme, så kan man ikke tale om priseksplosioner, når det handler om anbringelser. I hvert fald ikke baseret på mine langsigtede beregninger her i Rockwool Fonden. Men hvis man alene diskuterer, hvad der er sket siden sidste år, kan det hurtigt se anderledes ud. En årsag hertil kan være virkningerne af kommunalreformen.« Din konklusion er altså, at når man taler om eksplosion, så skal det tages med alle mulige forbehold? »Ja, for det er ikke det, vi ser, når det gøres op over en længere periode. Og jeg kan godt forstå når f.eks. opholdssteder ikke forstår denne eksplosions-snak, for de får ikke nødvendigvis flere penge for hvert enkelt barn, selv om det samlede udgiftsniveau er steget«, slutter Signe Hald Andersen.

Hvad gemmer der sig bag påstandene Ikke mindst dette billede er en af grundene til, at LOS nu vil kræve en tilbundsgående undersøgelse af såvel udviklingen i udgifterne til anbragte børn, som hvilke elementer, der indgår i denne udvikling, og som i den seneste tid har givet anledning til den

Foto: Nils rosenvold

og stiger eksisterer ikke

Direktør Geert Jørgensen.

Seniorforsker Signe Hald Andersen.

megen snak om en udgiftseksplosion. »For mig er der ikke tvivl om, at virkningerne af kommunalreformen i 2007 har stor indflydelse på den snak, der i disse måneder er om udgiftsniveauet. Og ikke mindst på, hvad der gemmer sig bag den«, siger direktøren i LOS, Geert Jørgensen. »Kommunalreformen har simpelthen ændret på måden, tingene gøres op på.« »Jeg mener, at der bag diskussionen, som i hvert fald ikke gavner de udsatte børn, gemmer sig den kendsgerning, at det offentlige, altså kommunerne, simpelthen har svært ved at finde ud af, hvad tingene egentlig koster, og hvad pengene går til. At udgifterne er steget, er rigtigt nok. Vi ved bare ikke, hvad der er årsagen.« »Måske gemmer der sig bag påstandene om en eksplosion den kendsgerning, at da amterne før Kommunalreformen havde ansvaret for området, var taksterne lavere, samtidig med, at en del af udgifterne blev dækket over skatten. Nu er det kommunerne, der har ansvaret,

og nu skal alle udgifter med, det gælder både udgifter til bygninger, vedligeholdelse, IT, konsulentydelser, administration og meget, meget mere. Også når græsplænerne skal slås, skal det med.« »Det er udgifter, som altid har været der i forbindelse med det sociale arbejde, men hvordan det er blevet budgetført, ved vi ikke præcist, men udgifterne har jo været der. På samme måde kan nye regler om statsrefusion og opgørelsen af den have bidraget til at give et forkert billede af en priseksplosion. Og netop fordi denne diskussion direkte er til skade for de udsatte børn, må det være rimeligt, at vi får fuldstændig klarhed over, hvad der gemmer sig bag eksplosions-påstandene«, siger Geert Jørgensen. LOS-direktørens frygt for en både forkert og skadelig diskussion bekræftes i vid udstrækning af en række personer, som i det daglige beskæftiger sig med udsatte og anbragte børn, og som Gi’ LOS har talt med.

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Det er kommet bag på kommunerne, at der er kommet flere 13-17-årige Lektor, sociolog Morten Ejrnæs, forsker ved Aalborg Universitet:

Lektor, sociolog Morten Ejrnæs.

Gi’ LOS • 3-2010

et, jeg ud fra mit arbejde kan sige noget om, er, at det ikke er mærkeligt, at der kommer et pres på døgninstitutionsområdet i disse år. Befolkningssammensætningen betyder nemlig, at der lige nu er mange unge i aldersgruppen 13 til 17 år, og sådan har det været i et par år. Demografien tilsiger simpelt hen, at hvis man går ud fra, at en vis andel af disse unge i 13-17 års-alderen anbringes, og altså hvis den andel er nogenlunde konstant, så vil der være et større pres lige i disse år. Og det vil selvfølgelig også sige et større pres på økonomien.« »Ud fra det mener jeg, man kan sige, at der ikke er nogen større udgiftsstigning på dette område, end man har måttet vente. Og i mit arbejde som forsker er jeg ikke stødt på, at det skulle være omkostningerne ved anbringelserne, der skulle være årsag til udgiftsstigninger i disse år.« Om effekten af, at de enkelte kommuner med Kommunalreformen fik overdraget opgaven med anbragte børn, siger Morten Ejrnæs: »Det er oplagt, at det ikke har været nemt at få kommunalreformen på plads. Når det så samtidig er kommet

på et tidspunkt, hvor der har været stop i væksten, så vil det pres, der både kan være på økonomien og organisationen i de enkelte kommuner, nemt give problemer i forbindelse med organiseringen af arbejdet.« »Omstilling kræver ressourcer. Det går nemlig altid lettere, når der er penge til at lave kvalitetsforbedringer i forbindelse med organisationsforandringer. Men de ekstra penge har kommunerne ikke haft til denne omstillingsproces.« »Så når der skabes et billede af en uventet udgiftseksplosion, er det nok nærmere udtryk for at ændringerne i befolkningssammensætningen er kommet bag på kommunerne på et tidspunkt, hvor kommunernes økonomiske situation i forvejen er meget anstrengt.«

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Bekymret for at det bare bliver ’blandede bolcher’ Tine Theker Stryhn, formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge:

eg tror ikke, det er priserne på institutionspladser, der er eksploderet. Det er kommunernes overhead, der er eksploderet. Vi kan jo se, at de enkelte institutioner betaler imellem 5 og 25 procent i overhead til kommunerne, det vil sige til kommunernes administrationsudgifter. Det er IT-udgifter, personale-administration m.v. Dette overhead er meget svært at finde ud af, for de enkelte kommuner definerer overheadet forskelligt.« »Men man kan da undre sig over, hvorfor det er fem procent nogle steder og 25 procent andre steder. Det er meget svært at få en præcis definition på, hvad der egentlig ligger i det overhead, og det ville være interessant at få kommunernes svar på, hvad disse overhead dækker.« »Når man generelt taler om, at udgifterne til anbringelsesområdet er steget, er det for mig at se fordi, man ikke rigtig er klar over, hvad der er hvad. Hvis man gerne vil vide det, skulle man jo lave en undersøgelse af, hvad det koster på f.eks. opholdssteder, på døgninstitutioner, i familiepleje m.v. Men man tager den samlede anbringelsessum og siger, at den er steget. Men spørger man forskere, får man jo det svar, at de sidste 100 år har den samlede udgift til området været den samme, set i forhold til bruttonationalproduktet.«

Formand Tine Theker Stryhn.

Når udgifterne »eksploderer«, hvor går pengene så hen? »Det er jo det, der tales så meget

om. Er det fordi kommunerne har skruet priserne op og på den måde får flere penge i kommunekasserne, når man køber pladser hos hinanden. Altså at man sælger pladserne dyrere til nabokommunen end de egentlig er?« »I forbindelse med Kommunalreformen har det nok været svært for kommunerne at gennemskue, hvad der har været de reelle priser på institutionspladser. Der er jo mange kommuner, som mangler penge på børneog ungeområdet, fordi man har fået et chok over, hvad det reelt kostede. De troede de fik rigtig mange penge i forbindelse med kommunalreformen, men måske har de ikke regnet nok på, hvad det egentlig koster.« Der er kommuner, der mener at de f.eks. i forhold til de private opholdssteder kan gøre det billigere selv? »Der er kommuner, som laver deres egne døgninstitutioner, fordi de tror, de kan gøre det billigere. Det er mega-problematisk, for vi har en masse døgninstitutioner og opholdssteder, som er velfungerende, og al den ekspertise, der er bygget op gennem mange år, den får man så ikke. I stedet får man en række nye steder, som skal til at oparbejde den ekspertise. Men jeg tvivler på, at kommunerne kan gøre det billigere selv, bl.a. fordi kommunerne jo så vil have, at der skal kunne rummes alt på de institutioner. Men uden at man har den ekspertise, som findes på området. Vi bliver jo nødt til at have som fokus, hvad der er bedst på de børn, der skal gøres noget for, og hvem der er bedst til at varetage den opgave. Der kan man godt blive bekymret for, om det hele bare bliver til ’blandede bolcher’.

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Hverken værdigt eller rimeligt Dan Zielke, forstander på den selvejende institution »Under Kastanien« i Haderslev:

et er rigtigt, at udgifterne til hele anbringelsesområdet er steget markant, men jeg har meget svært ved at se, at det skulle være den private del af området, der bærer ansvaret for det alene. Derimod kan jeg se på de kommunale budgetter, at der generelt ikke bliver taget højde for det stigende børnetal. Det er klart, at der så vil fremkomme nogle gevaldige underskud og dermed nogle store, lokale frustrationer.« Hvis det er antallet af børn, der stiger, så virker det jo ikke seriøst at kommunerne siger, at det er priserne, der stiger? »Præcis. Men de siger jo også mere generelt, at det er udgifterne, der stiger, og så skyder de aben over på os. Men taksterne på området er rent faktisk ikke steget. Det, kommunerne måske kan påstå, er, at tillægsydelser har været stigende. F.eks. hvis det viser sig, at der er brug for andet og mere end det, visiteringspapirerne har fastlagt. Men så er det altså forarbejdet, der ikke er gjort godt nok. Det er mangel på kvalitet i anbringelsesarbejdet – på begge sider af bordet.« »Hvis samfundet virkelig vil noget på det her område, så skal der fokuseres på de steder, som rent faktisk løser en kvalitativ opgave, og som kan vise, at deres arbejde har en effekt. Og skal man gribe ind overfor nogen, så skal man gå efter dem, som ikke evner at opnå en fornuftig

Gi’ LOS • 3-2010

Forstander Dan Zielke.

succesrate i deres arbejde, og som ikke baserer deres eksistens på tillægsydelser. Hvem det så vil være, ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at det tilsyneladende er et problem for KL med stigende tillægsydelser, og jeg ved, der er mange institutioner, som hiver rigtig mange millioner hjem på tillægsydelser. For mit eget vedkommende kan jeg sige, at vi får ikke nogen tillægsydelser.« Når kommuner siger, de kan løse opgaverne til en lavere pris, har du så indtryk af, at der er udgifter, der ikke er med i den pris, de siger, de kan løse opgaven for? »Ja, det er der helt sikkert. Der tages ikke højde for f.eks. anvendelse af jurister i forvaltningen. Hver gang jeg skal bruge en jurist koster det penge. Det er anvendelse af hjælp til budgetter og regnskaber, som kommunerne hiver direkte ud af forvaltningen. Jeg

skal betale for det hver gang. Det kan være deltagelse i netværk, som vi betaler for hver gang. Det kan være etablering af skriveborde osv., som kommunerne har på lager, men som selvfølgelig koster, hvis jeg skal ud og skaffe dem.« »Men det helt elementære er, at hvis den ydelse, kommunen kan levere til en lavere pris, ikke har en blivende effekt hos den unge, så har man måske smidt f.eks. 1,6 million efter noget, som ret beset ikke skaber blivende ændringer for den unge. Og den sandsynlighed for at indsatsen virker, som bliver anskueliggjort i mange kommunale pladser, den er lig nul. Der findes p.t. ingen model på det offentlige område, som er i stand til at skabe evidens for, at det, de laver, rent faktisk virker. Altså at de unge rent faktisk får en chance for at bryde deres sociale arv. Og jeg synes, at man i øjeblikket trækker unge hjem fra institutioner til lappeløsninger, som ikke opfylder netop det. Det er det egentlig alvorlige i denne situation.« »Min institution, »Under Kastanien«, ligger i det sønderjyske område, og hvis du ringer til de sønderjyske kommuner og spørger, hvad de gør med alle de anbringelser, de trækker hjem, vil svaret være, at de unge placeres med en støtte-kontaktperson, og at der sættes en familiekonsulent på til at lave noget arbejde i hjemmet. Så har man opfyldt myndighedsopgaven, og prisen for det er måske 30.000 kr. i modsætning til en fuld anbringelse til måske 100.000 om måneden. Det er selvfølgelig ikke det samme.«

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

»Det er en måde at skjule på, at man begår brud på lovgivningen. Man varetager ikke anbringelsesforpligtigelsen på en seriøs og ordentlig måde. Men man varetager den økonomiske forpligtigelse, man har fået af Regeringen til at overholde budgetter og udstukne retningslinier. Det er hverken værdigt eller rimeligt.«

Formand Bettina Post.

Udgifterne vil falde i 2011 Bettina Post, formand, Socialrådgiverforeningen:

eget tyder på, at der hersker en vis uvidenhed om, hvad det egentlig koster samfundet at anbringe børn. Hele den kommunale verden i Danmark blev væltet op og ned for tre et halvt år siden i forbindelse med Kommunalreformen, og der er ikke tvivl om, det har betydet noget for udgifterne på dette område. Jeg tror, de er steget, men jeg tror også, at rigtig meget af det har været nogle engangsudgifter, fordi kommunerne ønsker at løse opgaverne indenfor egne kommunegrænser. I et forsøg på netop at styre økonomien.« »Kommunerne laver i dag deres egne tilbud, hvor det før i høj grad

var amterne, der stod for det, og hvor man så købte en plads, det sted man fandt rigtigt. Nu, hvor man har lagt det hele i kommunerne, er der tendenser til at lægge lidt på priserne i form af overhead, og pludselig er regningen en helt anden, end man troede. Det har skabt uro og ærgrelser og problemer med at styre budgetterne i kommunerne, derfor laver man nu egne tilbud som dækker, hvad man kan kalde de generelle opgaver. Og så man kan styre priserne.« »F.eks. tager man større børn hjem fra anbringelser og laver et arrangement i en eller anden bygning, man mener egner sig. Laver store familiehuse, som skal løse en meget bred vifte af problemer, og går meget tidligt ind og vurderer, at de unge bør kunne klare sig

Gi’ LOS • 3-2010

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Det var ligesom at blive kaldt op til inspektøren, men når vi kunne argumentere for det, så var der ingen problemer. Bettina Post

selv. Disse etableringsomkostninger er jo kommet oven i regningerne, men det er jo engangsudgifter. Så jeg har en idé om, at vi i 2011 vil se et fald i udgifterne på området, fordi kommunerne mere eller mindre er færdige med disse etableringer.« Hvad betyder det for kvaliteten i arbejdet med udsatte børn og unge? »Det er svært at sige. Men i forhold til nogle af de børn, der flyttes, betyder det jo et sammenbrud i den anbringelse, de er i gang med. Og vi ved, at der er børn, som er blevet flyttet fra velfungerende anbringelser, som stadigvæk havde et formål. Og det er jo i sig selv dårlig kvalitet i arbejdet. Vi har jo en intention om at sikre disse børn en kontinuitet i anbringelsen, og at det betragtes som god kvalitet at anbringelsesforløbene er vedvarende. Så i sig selv er det en kvalitetsforringelse, når man ud fra økonomiske hensyn argumenterer sig frem til, at man sagtens kan flytte disse børn.« Din konklusion er altså, at der er skabt uoverskuelighed økonomisk, og at der kan stilles spørgsmål til kvaliteten? »Pengene går jo ud og ind af kasserne nøjagtig som for 100 år siden. Det er et spørgsmål om at få lavet en registrering af, hvad det er, der sker i dette pengeforløb. For en sådan eksisterer ikke. Et eksempel er jo, at når A kommune køber en institutionsplads i B kommune, så er det en 100 procent børneudgift i A kommune. Men når B kommune får pengene ind, så konterer de noget af det som indtægt på børnekontoen, men noget andet på administrationskontoen, for der er jo også nogen, der skal slå græsset på

Gi’ LOS • 3-2010

institutionen og sørge for mad og at taget repareres. De penge går ikke ind som børneindtægt. Men pengene går jo til de samme ting. Der er manglende gennemskuelighed.« Kommunerne har gjort det uigennemskueligt? »Det kan man godt sige. At der nu er 98 enheder, der skal have styr på det her, har klart skabt en forandring i forhold til dengang der var færre enheder i amterne. Det er jo dybt interessant, at i årene op til kommunalreformen, da havde vi en grundtakstmodel, hvor kommunerne selv skulle betale de første 450.000 til en anbringelse. Blev det dyrere end det, så skulle vi diskutere med amtet om de yderligere udgifter, for så var det amtet, der skulle betale. Det betød, at vi konkret skulle forholde os til de enkelte udgifter og vurdere, om vi fik det for pengene, som vi havde brug for. Jeg har selv været med i disse diskussioner, og vi kunne ikke lide dem, men det betød faktisk, at udgiftsniveauet blev stabilt, fordi vi hver gang var nødt til at diskutere med andre, hvorfor vi valgte det eller det tilbud, hvad vi præcis fik for pengene, og om det kunne gøres på en anden måde. Vi skulle hver eneste gang kunne redegøre for det socialfagligt, og at det var en nødvendighed, det vi gjorde. Det var ligesom at blive kaldt op til inspektøren, men når vi kunne argumentere for det, så var der ingen problemer.« »Men den diskussion er der ikke længere. I dag diskuterer kommunen kun med sig selv, og det går ud over fagligheden.« »Det ville være rart, hvis vi kunne få kulegravet hele dette område, så vi

kan finde ud af, hvad det er, der sker ’derude’. Den eksplosion, de alle sammen taler om, hvor er den henne, og hvad handler det om? Det er der behov for at få en diskussion om. Vi skal have økonomerne sparket tilbage til det, de ved noget om, og så skal vi have de social-faglige på banen til at diskutere, hvordan vi sikrer, at vi lever op til vore principper om, hvordan vi bedst løser disse opgaver.« »Hvis vi bliver ved med at lade økonomerne løbe af sted med denne her diskussion, så får vi billige tilbud, som ikke hjælper, og som bliver hundedyre på lang sigt. Og jeg forstår ikke, hvorfor økonomer ikke kan se, at det er konsekvensen. I forhold til sociale problemer er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis vi kan løse dem, mens de er små, så sparer vi mange penge i forhold til at problemerne får lov til at vokse sig store på grund af dårlige, kortsigtede lappeløsninger.«

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Tingene er blevet mere synlige Socialchef Ole Pass.

Ole Pass, socialchef i Rødovre kommune, formand for Foreningen af Danske Socialchefer:

en udgiftseksplosion, der tales om, er der mange årsager til. Der er meget fokus på ungegruppen, og der anbringes mange unge i bestræbelserne på at foretage en samfundsbevarende indsats. Der er også meget fokus på udadreagerende unge, hvor boligselskaber og andre kræver handling. Et område, også politikerne har fokus på. Derfor forsøger man at gøre noget i kommunerne.« »En anden forklaring er omkring diagnoserne ADHD, autisme, grænserne til psykiatriområdet. Der oplever vi langt flere, der får den diagnose. Det behøver ikke betyde, at de unge er blevet dårligere, men skyldes måske bare, at de betegnes som adfærdsvanskelige eller urolige. Man kender diagnoserne og man har nogle handleplaner. Så det er ikke mindst på grund af en anden type behandling i dag og den omstændighed, at det er samfundsbeskyttende hensyn, der ligger til grund, mere end det er hensyn til det enkelte barn. Og det er nyt, og er det f.eks. udadreagerende unge, der er tale om, så skal der mere personale til. Sikkerhedsaspektet betyder mere i dag end for 5-10 år siden, og også, at de enkelte foranstaltninger bliver dyrere.«

Er udgiftseksplosionen reel? »Ja, det er rigtigt, at der bruges flere penge. Men der er også en sandhed i måden, man takstberegner på, og på, hvad der konteres centralt på rådhuset og hvad der konteres decentralt på institutioner. Men det er jo mere et spørgsmål, om man tager penge op af højre lomme eller venstre lomme, så det er efter min mening ikke forklaringen. Men det er rigtigt, at der er institutioner og opholdssteder, der oplever, at det er blevet dyrere fordi der er ting, der bliver mere synlige i forhold til anbringelsesprisen. Men det vi taler om her er jo udgifter, der har været der hele tiden.« »Det er min opfattelse, at tingene er blevet mere synlige, og det har også være meningen. Både når det gælder økonomien og når det gælder pædagogikken. Og der er meget fokus på økonomien, og derfor bliver alle kroner vendt og drejet.« Det at kronerne vendes og drejes, hvad betyder det for fagligheden? »Det kan man ikke sige generelt. Jeg synes ikke, man kan sætte lighedstegn mellem høj faglighed og høj udgift. Jeg synes, flere kommuner, bl.a. min egen i Rødovre, har lavet nogle bedre tilbud bl.a. på ungdomsområdet, hvor vi i stedet for at anbringe på ungdomspensioner laver nogle tilbud i egne boliger, hvor man fører tilsyn og giver nogle undervisningstilbud, som i virkelig-

heden er mere sammenhængende end hvad man kan opleve på en institutionsplads. Det er billigere, men det er også bedre. Men man kan da også finde eksempler på, at besparelser resulterer i en ringere kvalitet. Men kvaliteten er svær at måle på det her område.« Nogle hævder at kommunernes spareiver betyder, at gode anbringelsesforløb afbrydes brutalt? »Man hører mange ting. Det er ikke noget, jeg kender til. Nu har kommunerne faktisk sprængt budgetterne og de har fået mange skæld ud for det. Men der er efter kommunalreformen blevet ofret flere penge på området, så egentlig er det en besynderlig kritik. Jeg synes det er mærkeligt, at vi ikke har fået tak for at bruge for meget på området. Men nu har vi brugt for meget, og der skal ske en opbremsning.« Vil det være rimeligt at få undersøgt hvordan udgifterne reelt har udviklet sig de seneste år? »Det har vi selv som socialchefforening anmodet om, og vi har bl.a. efterlyst nogle analyser. Og jeg ser da frem til det, der indgår i regeringsaftalen om, at der skal ses på, hvad der er sandt og falsk på dette område. Debatten er alt for nem at afspore, og jeg vil hilse med tilfredshed, hvis der kommer flere facts på bordet.«

Gi’ LOS • 3-2010

Opholdsstedet stationen

Foto: ESkil Sørensen

Opholdsstedet Stationen har fået meget mere gavn af behandlingsplanerne, siden stedet indførte en klar systematik i arbejdet.

Opholdsstedet Stationen har behandlingssteder tre steder samt en skole. Her står Henrik Møller og leder Karin Mikkelsen foran det ene af stederne, Sillestrup Station.

Gi’ Gi’LOS LOS••4-2009 3-2010

Opholdsstedet stationen

Klar systematik har givet bedre behandlingsplaner Af journalist Eskil Sørensen

en faglige begejstring er stor på Stationen, opholdssted ved Haderslev, efter at stedet har sat arbejdet med behandlingsplaner i system. »Vores faglige niveau er højnet. Vi har fået behandlingen i centrum, og tingene er kommet på skrift. Vi er blevet mere et behandlingssted og mindre et opholdssted.« Sådan opsummerer pædagog Sanne Hansen udviklingen over de seneste par år. Hun har arbejdet på Stationen i fire år. Stationen tager sig af unge med omfattende omsorgssvigt. En del af dem har grov kriminalitet bag sig. Udgangspunktet var, at der viste sig at være stor forskel på behandlingsplanerne. Lederen af Stationen, Karin Mikkelsen, forklarer: »Vi oplevede, at der var stor forskel på behandlingsplanerne afhængig af, hvem der havde udarbejdet den. Der var forskel på kvaliteten. Nogle var rigtigt gode og kvalificerede. Andre var knapt så gode. Vi ønskede at alle planer skulle være gode.« Stationen valgte i 2008 at ansætte en psykolog, Henrik Møller. »Vi havde behov for den tværfaglighed mellem pædogerne og en psykolog,« fortæller Karin Mikkelsen. Henrik Møller skulle være sparringspartner og sørge for, at den pædagogiske diskussion om hver unge person blev mest muligt kvalificeret. Det har ført til nogle langt mere grundige møder om de unge. De ansvarlige pædagoger får langt mere tid til at fremlægge deres observationer af de unge. Derefter

drøftes forskellige hypoteser om den unge. Der skelnes i samtalerne skarpt mellem observationer og refleksioner. Hvert team af pædagoger taler sig frem til nogle hypoteser om den unge sammen med psykologen. »Vi holder meget fast i, at der kun er tale om hypoteser, og at en hypotese kan falde væk. Men det ser da vældig ud til, at hypoteserne rammer plet,« siger Karin Mikkelsen med sønderjysk underfundighed. Hver sjette uge tages hver af de unge op igen i teamet. »Så taler vi om, om vi bevæger os i den rigtige retning, eller om vi egentlig er på Herrens Mark,« siger Sanne Hansen. For at holde fokus på den enkelte unge bliver ændringer fortolkningen af den unge og nye handlinger tilføjet i behandlingsplanen med dato. Dermed kan pædagogerne i behandlingsplanen se det forløb, de har været igennem. De behøver ikke at bladre i referater fra gamle personalemøder.

Stort tidsforbrug Hele projektet med behandlingsplaner har krævet mange arbejdstimer. Alle medarbejdere har gennemgået kurser blandt andet i relationspsykologi, og det har sikret, at medarbejderne nu i høj grad taler det samme sprog. Der er også brugt mere tid på teammøder. »Vi bruger klart mere tid på møder. Men hvor jeg før kunne føle, at tiden med møder gik fra de unge, så synes jeg nu, at det er en tid, som bliver lagt til de unge,« siger Karin Mikkelsen.

Hele processen startede i foråret 2008, og systematikken er blevet anvendt siden foråret 2009. Det har givet meget mere fokus på behandlingen af den enkelte unge. Det gælder også i dagbogen, som ligger tilgængeligt på stedets intranet for pædagogerne. »Der er færre bemærkninger om, at »vi har haft det hyggeligt« og mere fokus på behandlingens mål og på analysen af den unge,« siger Karin Mikkelsen. »Vores faglige niveau er højnet. Vi har dokumentation for, hvad vi gør. Det fastholder den røde tråd i behandlingen. Vi kan udfolde os selv mere som pædagoger. Det er en styrke, at vi får en anden fagperson, en psykolog, med,« siger Sanne Hansen. »Tidligere havde vi nogle meget dygtige teoretikere, der kunne tale meget om det, der skete. Men andre, der var mere praktisk orienterede, blev hægtet af. Sådan er det ikke mere. Nu er alle oplært i det samme. Vi kan tale et fagsprog, og alle er med. Det er rigtigt godt,« siger Karin Mikkelsen.

Behandlingsplanen Stationen og Henrik Møller har som led i projektet udarbejdet en detaljeret håndbog over hvordan en behandlingsplan skal laves. Ud over de basale data om hver ung forsøger Stationen også altid at få forældrenes og den pågældende kommunes perspektiv på den unge. »Det betyder, at vi får flere perspektiver på den unge, og det er tit meget nyttigt,« siger Henrik Møller.

Gi’ LOS • 3-2010

Opholdsstedet stationen

> Når pædagogerne fremlægger deres observationer af en ung, så bliver de ikke afbrudt. De får den tid, det tager, siger Henrik Møller, psykolog ved Stationen. Foto: ESkil Sørensen

Den ret grundige udredning af den unge munder ud i et enkelt skema, hvor den unges styrker og barrierer skitseres, samt miljøet og personligheden. Det sker i sådan en kondenseret form for at holde fokus på de vigtige problemstillinger, som hver ung slås med. Skemaet kan som andre ting i behandlingsplanen revideres undervejs, hvis man ser nye træk hos den unge. »Vi havde en dreng, som nogle kaldte stædig. Men vi så det som en positiv ting, at han var vedholdende, og den egenskab brugte vi i behandlingen,« siger Henrik Møller.

Genbrug af metoder Fordi de pædagogiske redskaber nu i højere grad bliver ført ned på skrift i behandlingsplanerne, så bliver det mere synligt blandt pædagogerne, hvad der virker. Det bliver også muligt at genbruge en metode, som er anvendt med succes. Det har Stationen gjort flere gange. »Vi er kommet til at arbejde mere bevidst med teorien bag behandlingen,« siger Karin Mikkelsen.

Gi’ LOS • 3-2010

I nogle tilfælde har en pædagog vist, at hun eller han er rigtig god til en bestemt ung uden at man helt kunne forklare hvorfor. Her har metoden også kunnet hjælpe. Henrik Møller har nemlig ud fra samtaler med den pædagog kunne omsætte pædagogens praksis til en teori, som han har kunnet skrive ned. Dermed har Stationen fået et nyt værktøj, som andre pædagoger kan bruge. Der ligger en ikke bestemt pædagogisk teori bag projektet. Systematikken i arbejdet med behandlingsplaner er bare en ramme. »Det har været vigtigt for os, at vi ikke bandt os til en bestemt pædagogisk teori, men holdt dørene åbne for forskellige mulige tilgange,« siger Karin Mikkelsen. Rammen er skabt med inspiration fra Poul Nissens bog »Assessment & Interventionsguide« fra 2007, som netop arbejder med at beskrive og vurdere personer uden at binde sig til en bestemt fremgangsmåde. Stationen er så tilredse med den nye måde at arbejde med behand-

lingsplaner på, at stedet nu udbyder kurser i sin metode for andre. Link: www.inst-stationen.dk

Stationen Behandlingsstedet Stationen er startet for omkring 25 år siden i den nedlagte Vonsbæk Station ved Haderslev som en familiepleje. I dag har den selvejende institution tre behandlingsteder og en skole med knap 30 ansatte pædagoger og lærere. Målgruppen er unge. Der er stor søgning af unge fra store byer. Generelt er der tale om omsorgssvigtede unge. Flere af drengene har kriminel fortid og desværre også nutid. Flere af pigerne lider under eftervirkninger af seksuelle overgreb. Den dag Gi’LOS var på besøg havde tre af drengene netop været en tur i byen for at skaffe stoffer. En medarbejder var fulgt efter dem til byen og havde fået dem talt fra deres forehavende.

Opholdsstedet stationen

ehandlingsstedet Stationen har ændret kraftigt på den måde stedet holder møder. Nu bliver hver enkelt ung sat på dagsordenen én ad gangen, og medarbejderne giver sig god tid til at drøfte den unge. Før var det lidt mere tilfældigt, hvornår personalet drøftede en af de unge. På det første møde, hvor en ny ung drøftes, er der en grundig diskussion af den unge. Det første møde kan vare op til tre timer, og det munder ud i en nedskrevet behandlingsplan. Stationens teams består typisk af 2-3 pædagoger. Desuden deltager den lærer fra Stationens skole, som er tættest på den unge, og psykolog Henrik Møller, som leder møderne. Henrik Møllers opgave er at sørge for, at mødet overholder den rigtige struktur: At en af pædagogerne starter med en beskrivelse af den unge. »Når pædagogerne fremlægger deres observationer af en ung på teammødet, så bliver de ikke afbrudt. De får den tid, det tager, og det er vigtigt for os,« siger Henrik Møller. Efter fremlæggelsen er der en refleksionsrunde, hvor alle giver deres bidrag til fortolkningen af den unge, og til sidst drøftes handlestrategier over for den unge. Stationen lægger meget vægt på, at beskrivelsen bliver gjort færdig, før man fortsætter med fortolkningen, så tingene ikke bliver blandet sammen. Efterfølgende bliver hver enkelt ung taget grundigt op hver sjette uge på et team-møde. Hvis man bliver enige om ændringer i handlestrategien, så bliver de skrevet ned i behandlingsplanen, sådan at den tydeligt kommer til at afspejle forløbet i behandlingen. »Før talte vi mere ustruktureret om de unge. Nu har vi nogle klare fokuspunkter for hver ung. Samtidig har vi Henrik Møller til at se tingene udefra, og til at give os det psykologiske modspil, så vurderingen ikke bliver så afhængig af, hvem vi er som personer,« siger pædagog Sanne Hansen. Som eksempel på den mere klare struktur nævner hun, at teammøderne ofte sætter navne på, hvem der skal udføre hvilke opgaver.

De unge er med De unge kan sagtens være med til at snakke om sig selv. Det kan der komme meget positivt ud af, lyder det fra Stationen, behandlingssted ved Haderslev.

FotoS: ESkil Sørensen

Struktur på møderne

Vores faglige niveau er højnet. Vi kan udfolde os selv mere som pædagoger, og det er en styrke, at vi har fået en psykolog med, siger pædagog Sanne Hansen, Stationen.

Vi er kommet til at arbejde mere bevidst med teorien bag behandlingen, siger Karin Mikkelsen, leder af Stationen.

» Vi er begyndt at inddrage de unge i Team-møder, og det har været meget positivt. For nogen er det meget positivt, at de hører, at vi taler om dem, og at vi fuldt ud anerkender deres vanskeligheder,« siger psykolog Henrik Møller, Stationen.

Gi’ LOS • 3-2010

SAMMENBRUD

Alt for mange sammenbrud i anbringelser af unge Ny stor undersøgelse fra SFI konkluderer som den første af sin art i Danmark, at næsten halvdelen af anbringelser af 13-18 årige unge i familiepleje, døgninstitution og opholdssted resulterer i et eller flere sammenbrud i anbringelsesforløbet. Forskerne analyserer forklaringer og årsager til anbringelsessammenbrud ud fra tre overskrifter: systemfaktorer, institutionsprocesser og relationsprocesser. Indirekte er undersøgelsen en kritik af bl.a. opholdsstedernes pædagogiske niveau, hvorfor vi i artiklen vil gå i dialog med nogle af undersøgelsens konklusioner. Af viceforstander Bent Borg, bestyrelsesmedlem Benny Lihme, forstander Søren Virenfeldt, behandlingschef Kirsten Mørk, alle opholdsstedet Solhaven, Farsø

t forskningsteam under Tine Egelunds ledelse (Tine Egelund, Turf Böcker Jakobsen, Ida Hammen, Martin Olsson & Anders Høst) har netop publiceret undersøgelsen »Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsagerne bag.« (SFI Rapport 10:06) Da undersøgelsen og dens konklusioner i høj grad vedkommer opholdsstederne, er det følgende et forsøg på en konstruktiv reaktion og dialog med undersøgelsens vigtigste resultater. Der er tale om en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del følger ved hjælp af spørgeskemaer til sagsbehandlere 227 unge på tre forskellige tidspunkter i perioden 2005-2008. Disse unge, fordelt på 17 forskellige kommuner, er alle blevet anbragt ved en ny anbringelsesbeslutning i løbet af 2004, hvor de var mellem 13 og 18 år. Undersøgelsens kvalitative og meget omfattende del består af 10

Gi’ LOS • 3-2010

detaljerede anbringelseshistorier, hvor de unge – tre drenge + syv piger med fra 1 til 11 anbringelser – bliver suppleret i interviewene af andre aktører som sagsbehandlere, (kontakt)pædagoger og familie interviewes. Undersøgelsens talmæssige hovedresultat er, at op mod halvdelen (44 pct.), oplever et eller flere sammenbrud i anbringelsesforløbet. »Sammenbrud i anbringelser af unge« er den første undersøgelse af sin art i Danmark. Og ikke mindst Egelund & Co.’s bud på forklaringer og årsager bag disse sammenbrud fortjener nogle reaktioner fra aktører og organisationer på de tre anbringelsesområder døgninstitutioner, opholdssteder og familieplejer, som undersøgelsen omfatter. Der er ingen enkel og entydig forklaring på det høje antal anbringelses sammenbrud. Forskerne indkredser de sandsynlige forklaringer i tre hovedkategorier: systemfaktorer, institutionsprocesser og relationsprocesser.

Under ’systemfaktorer’ finder vi det velkendte, men alligevel chokerende store antal dokumenterede sagsbehandlerskift, som de unge og deres forældre udsættes for. Hertil kommer nogle vægtige analyser af økonomiske restriktioner og kommunal budgetstyring indenfor anbringelsesområdet. Det påpeges, at de mange sagsbehandlerskift er en betydelig del af årsagen til den diskontinuitet, de anbragte unge gennemlever. Hvad de økonomiske restriktioner angår, gives der eksempler på velanbragte unge, der får deres ophold afbrudt af budget hensyn, ligesom økonomiske hensyn stiller sig i vejen for unges muligheder for at få et relevant efterværn. Mere relevant end nogensinde er det at få fokus på og diskutere de kritiske betragtninger, som rapporten fremlægger vedrørende princippet om, at pengene skal følge de unge. I praksis betyder det, at mange opholdssteder kommer til at stå med tomme pladser og fyring af ansatte med efterfølgende negative konsekvenser for den pædagogiske kvalitet. Opholdsstedernes langsigtede planlægning af det pædagogiske arbejde ødelægges, og det risikeres, at en selvopfyldende profeti opstår. Selv om mange kommuner vil gøre alt for at anbringe de unge på kommunens egne allround institutioner, vil der stadigvæk være anbringelser eksternt kommunalt. Her stiller de anbringende myndigheder større og mere formaliserede krav til kvaliteten i anbringelserne af de vanskeligste børn og unge, samtidig med at mu-

SAMMENBRUD

lighederne for, at opholdsstederne langsigtet kan bevare en stabil høj kvalitet forringes med den usikkerhed og udskiftning i personalegruppen, som ser ud til at blive resultatet af princippet om, at pengene skal følge den unge. SFI-undersøgelsens mest tyngende resultat i forhold til anbringelsesstederne har overskriften »Institutionelle udelukkelsesmekanismer«. Medier, politikere og befolkning vil have svært ved at forstå, »at anbringelsessteder effektuerer sammenbrud via udsmidning, når de unge manifesterer de konflikter, som førte til deres anbringelse.« (s. 99) På jævnt dansk: undersøgelsen giver mange eksempler på, at unge bliver smidt ud af de samme årsager, som gav anledning til anbringelsen i første omgang (som når lægen skælder den syge ud for at have feber...). Ikke mindst nultolerance på mange anbringelsessteder overfor hash fremdrages som uheldige eksempler på denne dynamik. Måske, skriver forskerne, ser vi her en hovedårsag til, at så mange anbringelser for unge bryder sammen (s. 140). Hertil kommer et andet hovedpunkt under »institutionsprocesser« gående ud på, at der findes for mange parallelverdener på anbringelsesstederne, hvor »de anbragte børn og unge og de professionelle voksne befinder sig i adskilte sociale verdener. Af samme årsag er de to grupper i mange sammenhænge orienteret mod helt forskellige sociale projekter (s. 90).... Mens de voksne arbejder ud fra en professionel dagsorden om udvikling og forandring af den

enkelte unge, er de unges interesse primært rettet mod at finde deres plads og deltage i fællesskabet af jævnaldrende.« (s. 106) For eksempel anføres det, at der er »mange« (hvor mange?) beskrivelser af, hvordan »den nytilkomne kommer ind nederst i hierarkiet og må kæmpe for at opnå anerkendelse blandt de andre unge.« (s. 89). I værste fald kan de anbragtes intense gruppeliv og interne negative sociale smitte udvikle sig til at blive del af en egentlig »afvigerkarriere« (kammeratskabsgruppen på anbringelsesstedet som skæbnefællesskab). Undersøgelsen bekræfter på dette punkt den norske psykolog Tore Andreassens omfattende forskningsgennemgang fra 2003 »Behandling av ungdom i institusjoner«. Unge med samme type problematik anbragt i en døgnsammenhæng udvikler, alt andet lige, en egen verden præget af mobning, fysiske overgreb og udgør i det hele taget en antisocial smittefare, hvor nogle anbragte eksempelvis ryger hash for første gang under pres fra andre af de anbragte (nogle forhold som for

nylig blev afsløret for offentligheden omkring døgninstitutionen Seden Enggård ved Odense). Undersøgelsens tredje institutionskritiske punkt, foruden anbringelsesårsager som udsmidelses grund og dannelse af parallelverdener, vedrører anbringelsesstedernes relationsarbejde, hvor forskerne konkluderer, at »pædagogerne ikke formår at gøre sig betydningsfulde nok for de unge, til at de føler sig fristede til at knytte bånd til dem og lære af dem.« (s. 121) Det er ikke en undtagelse, at de unge opfatter anbringelsesmiljøerne som fattige på eller tømt for nyttige voksenrelationer: »Ud af de i alt godt 30 anbringelsessteder, som undersøgelsens 10 unge har erfaringer med, er det mindst halvdelen, som beskrives på denne måde. (s. 121)... Det generelle billede er, at den relationsdannelse, mange professionelle vedkender sig som vigtig, ikke finder sted. Uanset årsagerne hertil er dette sandsynligvis en af de væsentligste årsager til, at anbringelsen bryder sammen. (s. 136)... der er (...) en kobling mellem relationstomhed og sammenbrud som en slags kædereaktion på den måde, at

Gi’ LOS • 3-2010

SAMMENBRUD

ligegyldigheden i relationerne, som det er illustreret i flere cases, bliver startskuddet til en »balladeadfærd« hos de unge, der derefter fører til sammenbrud.« (s. 131) En undersøgelse som den foreliggende er jo en undersøgelse af noget, den er ikke det samme som det noget, ligesom det der står på spisekortet ikke er det samme som det, der kommer ind på tallerkenen. Det, der står på spisekortet lyder tit bedre, end det der rent faktisk kommer ind på bordet. Men det modsatte kan også være tilfældet: at det der står på kortet overgås af det, der rent faktisk kommer ind. Sådan vil mange anbringelsessteder nok reagere på undersøgelsen: det står bedre til rundt omkring end denne undersøgelses resultater viser. Mens undersøgelsens store kvantitative del klart er en forskningsmæssig styrke, må det siges at være en svaghed, at æbler, pærer og ferskner regnes for at være det samme, nemlig uni-frugt eller »anbringelsessteder« . Gruppedannelse blandt de unge finder f.eks. ikke sted på samme måde og i samme omfang i familieplejer og små opholdssteder sammenlignet med større døgninstitutioner. Og en institution med en decideret gruppepædagogisk tilgang, som f.ex. Bøgholt i hvert fald tidligere har haft det, falder ganske enkelt udenfor den individualiserede målestok, som forskerne benytter sig af. Hertil kommer en betænkelig forskningsmetodisk uklarhed, hvad angår det grundlag, forskerne bygger deres forklaringer og konklusioner på. Det er ikke til at se, hvor meget der, udover de let målbare antal af sammenbrud i anbringelser og sagsbehandlerskift, har rod i den store spørgeskemaundersøgelse. Hvis »mange« beskrivelser af de negative træk ved de institutionelle

Gi’ LOS • 3-2010

parallelverdener baserer sig på de 10 kvalitative interviews, er mange jo få. Uklart er det også, når der skrives, at en bestemt konklusion »understøttes af det kvalitative casemateriale«. Hvor meget er så den store spørgeskemaundersøgelse og hvor meget (eller lidt) den lille kvalitative undersøgelse? Disse forhold er af temmelig afgørende betydning, også fordi den lille kvalitative population jo består af hele syv piger og kun tre drenge. Denne kønsulighed kan tænkes at have betydning for, hvad der konkluderes. Dette sagt, undersøgelsens dybtgående kvalitative del er relevant og spændende læsning for alle seriøse praktisk arbejdende socialpædagoger. Der er også flere ting, der står til debat, når forskerne hævder, at det er et »uundgåeligt vilkår« og »en mere grundlæggende tilstand« (end et muligt risikoscenarium), at parallelverdener opstår, så de unge påvirker hinanden mere indbyrdes end de voksne påvirker de unge. De unge skal under en anbringelse selvfølgelig have mulighed for at leve et ungdomsliv sammen med andre unge. Men dette »vilkår« er det muligt at påvirke gennem opholdsstedets struktur og pædagogik. For vores eget vedkommende i Farsø har profilen altid været »et opholdssted med mange voksne for unge«, dvs en normering med næsten to ansatte per ung, som kan muliggøre et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb for hver enkelt ung. Denne normering er nu truet af økonomihensyn og kommunernes budgetstyring, hvilket formodentlig vil betyde, at SFI-undersøgelsen kan få mere ret end det er ønskeligt. Da færre voksentimer/«varme hænder« vil betyde mere indbyrdes gruppepåvirkning de unge imellem. Andre metoder til at minimere gruppefaktoren er hos os en særlig

14 dages indslusningstur i sommerhus, hvor den unge udelukkende er sammen med de voksne, der skal være hans pædagoger på afdelingen (tre afdelinger med fem unge på hver). Så hurtigt som muligt er det så afdelingspædagogikkens omsorgsog adfærdskorrigerende opgave at gøre den unge klar til at kunne mestre så mange relationer »ud af huset« som muligt i byen Farsø bys forskellige normaliserende sammenhænge (arbejdspladser, foreninger mm). Endelig er det mere reglen end undtagelsen, at hver enkelt ung udvikler en relation til en voksen, som også involverer den voksnes familie (stort set alle unge på Solhaven oplever at komme med en ansat hjem til ham privat). Hvad punktet »anbringelsesårsag som udsmidelsesgrund« angår, har netop dette punkt overrasket os en del. Kan det være rigtigt, at dette er så almindeligt?, har vi spurgt os selv. Solhaven er på dette punkt en undtagelse fra undersøgelsens resultater, idet udsmidning ikke finder sted, hvad enten der har været tale om vold, hashrygning eller noget andet. Afslutningsvis er det vores opfattelse, at der er tale om en seriøs undersøgelse, der påpeger nogle væsentlige forhold uden at udpege anbringelsesstederne som syndebukke. Men det er heller ikke hele sandheden, hvorfor vi opfordrer andre opholdssteder om at være med til at videreføre den faglige samtale på baggrund af undersøgelsens resultater. PS: Apropos afbrudte forløb gør dette sig ikke kun gældende for sagsbehandlere men også socialministre. Siden Solhavens start i 1987 har der været hele 13 skift på posten som landets socialminister (kun én enkelt gang til fordel for en mand, nemlig Henrik Dam Kristensen 2000-2001).

EUROCHILD

Eurochild – en europæisk paraply i barnets interesse Af Geert Jørgensen, LOS

OS blev i slutningen af 2009 medlem af Eurochild, der er en paraplyorganisation for en lang række europæiske organisationer, der arbejder med og for børn og børns rettigheder. Eurochild har særligt fokus på udsatte børn og unge, og arbejder fra Bruxelles, hvor de har sekretariat. Medlemmerne af Eurochild dækker bredt, primært NGO’er, men også enkeltinstitutioner og offentlige forvaltninger, som f.eks. Örebro Regionale Udviklingsråd. Enkeltpersoner kan optages som associerede medlemmer. Eurochild har fire arbejdsgrupper eller »Thematic Working Groups«: • Early years education and care • Family and parenting support • Child and youth participation • Children in alternative care Undertegnede er aktiv i arbejdsgruppen om anbragte børn: Children in alternative care. Arbejdsgruppen har blandt andet ud fra en fast skabelon udarbejdet en oversigt over en lang række data omkring anbragte børn og unge i Europa. Oversigten er det første forsøg på at sammenligne forholdene omkring anbragte børn og unge i Europa. Arbejdsgruppen præsenterede rapporten på en konference i EU Parlamentet i Bruxelles den 21. januar i år. Oversigten »Children in Alternative Care – National Surveys – 2nd edition January 2010« er på 241 sider og kan findes på www.eurochild.org > Publications > Eurochild Reports. Selv om det er vanskeligt at sammenligne på tværs af landegrænserne på grund af forskellige definitioner, opgørel-

sessystemer, statistikker m.v. giver rapporten et godt billede af forskellighederne i Europa. LOS er af den italienske organisation Amici Dei Bambini inviteret med i to EU-projekter i Eurochild-regi, det ene i samarbejde med CAKU. Dette projekt handler om barnets bedste ved anbringelser. Det andet handler om opbygningen af efterværnsforanstaltninger i Bulgarien, i samarbejde

med en række Bulgarske organisationer, Eurochilds sekretariat o.a. Christin Meikl og undertegnede deltog i juni måned i Eurochilds generalforsamling i Bruxelles og et efterfølgende møde om Eurochilds politiske fokus og strategier for det kommende år. Eurochild sætter i anledning af FN’s fattigdomsår fokus på børnefattigdom.

Gi’ LOS • 3-2010

EUROPEAN PLATFORM FOR REHABILITATION

DISABILITY-REL HEALTH AND S

EPR – et europæisk netværk for leverandører af rehabilitering og sociale ydelser EPR Annual Conference 2010 blev afholdt i Helsinki og Tallinn i dagene 17 og 18. juni. Overskriften var »Society needs all hands«. EPR var arrangør – med et fokus på rehabilitering. Konferencen tog afsæt i den brede målgruppe, der har brug for rehabilitering. LOS var i år repræsenteret af Geert Jørgensen og undertegnede. Af John Anderskou, næstformand i LOS bestyrelse

Hvad er EPR?

PR (European Platform for Rehabilitation) er et europæisk netværk for førende ’serviceudbydere’, der arbejder for og med mennesker med handicaps. Førende serviceudbydere defineres bredt, fra store organisationer (hospitaler), organisationer der forestår beskæftigelsestilbud (arbejdsformidlinger) til organisationer der arbejder indenfor pleje – og institutionsområdet. EPR har en central og koordinerende rolle for disse organisationer/institutioner. LOS kan som paraplyorganisation ikke være fuldgyldigt medlem af EPR. LOS er associeret medlem; og kan som sådan deltage i relevante samlinger (herunder EPR Annual Conference), i specifikke kurser eller events, der løbende udbydes fra EPR sekretariat i Bruxelles.

Hvilken interesse kan medlemsstederne have af EPR? LOS medlemskab gør det muligt for LOS medlemssteder (omkostningsfrit) at deltage i visse annoncerede kurser eller events. Det eneste der koster penge, er transporten til og fra – samt ophold. Ved deltagelse, er det muligt at møde andre europæiske udbydere i relation til temaer, der har fælles interesse og fælles opmærksomhed. I LOS arbejder vi blandt andet på at styrke faglige netværk indenfor de 3 kerneområder for børn og unge, voksne og skolebehandlingsområdet. Ønsket om at være del af faglige netværk er ikke bare et dansk fænomen. Det samme ønske gør sig gældende i mange forskellige lande – fra de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Danmark over de baltiske lande Estland, Letland og Litauen til Holland, Belgien og Frankrig samt de sydeuropæiske som Italien, Spanien, Portugal og Grækenland. Det er helt tydeligt, at der overalt er en stor opmærksom-

Gi’ LOS • 3-2010

hed på at kommunikere med hinanden for at udvikle det faglige niveau – fra akkreditering og metodeudvikling til ’fælleslæringsmiljøer’. På konferencen var de flere indlæg fra organisationer hvor ’benchlearning’ var i fokus. Benchlearning er jo ikke et nyt begreb, idet metoden har været anvendt herhjemme i mere end 10 år. Måske kan det være interessant for LOS medlemmer at arbejde med metoden – måske kan det være interessant at arbejde med metoden indenfor de forskellige faglige netværk der findes under LOS paraplyen – måske er det interessant at samarbejde med andre udbydere i Europa. Benchlearning er en metode, der er udviklet af svenskeren Benght Karlöf og hans konsulent firma Karlöf consulting. Metoden er bygget op omkring den idé, at udvikling bedst sker ved at sammenligne sig med andre organisationer, sådan at den forskellighed, der er mellem organisationerne, kan bruges som kim og inspiration til at tænke nyt. På den vis kombineres viden og erfaring mellem organisationerne. Inspirationen virker derfor som løftestang for udvikling af organisationen. Sammenligningen kan ske på, fx. arbejdsprocesser, nøgletal, kompetencer, teknologi, struktur og kvalitet. Organisationer der vælger at bruge benchlearning som metode skal udvælge en eller flere organisationer, til brug for sammenligningen. Organisationerne behøves ikke være indenfor samme branche.

EUROPEAN PLATFORM FOR REHABILITATION

– og så mener jeg i øvrigt at samfundet skal ’kendes på’ dets behandling af de ’svageste’ borgere.

Overskriften for årets konference »samfundet har brug for alle hænder« matcher på allerbedste vis det grundlag hvorpå LOS – og LOS medlemmer arbejder. Overskriften er interessant og udfordrende, al den stund at den økonomiske krise efterhånden sniger sig ind alle steder – i Danmark og i resten af Europa. Hvad betyder det, at samfundet har brug for alle hænder? Er svaret på udsagnet det samme i Danmark som i Grækenland – eller Italien? I Danmark kan man vælge (ønske) et arbejde til, hvis man har fået tilkendt en førtidspension; men man behøver det ikke. Forsørgelsesgrundlaget er af en sådan karakter at man kan leve livet med økonomisk sikkerhed uden at være i beskæftigelse. I andre europæiske lande er lovgivningen anderledes og økonomien svagere. Det betyder for mange mennesker, at de mere har et fokus på retten til at arbejde – så de på den måde får mulighed for at optjene til livets ophold på mere værdig vis. Værdighed bliver et centralt begreb. I Danmark er der en aktuel politisk opmærksomhed på balancen mellem udgifterne til det offentlige og indtægterne fra det private. Ind imellem synes det som om stigmatisering har fået nyt liv. Det virker som om visse politikere har behov for at pege på de ’svageste’ i samfundet som de skyldige – holdt op mod dem der tjener pengene til samfundet. Hvis mit synspunkt har en grad af sandhed, må det jo være indlysende at udfordre de samme politikere på deres indsats for at støtte de ’svageste’ i samfundet så denne gruppe kan få ’samfundsnyttig’ beskæftigelse. Den overordnede forudsætning må være at beskæftigelse skal matche den enkeltes forudsætningsgrundlag – den enkeltes formåen. At tænke i traditionelle baner for beskæftigelse (på almindelige vilkår) er ikke vejen. På samme måde er det hverken rigtigt eller nødvendigt at ’stresse’ de ’svageste’ med gentagne – og meningsløse arbejdsafprøvninger/ vurderinger.

Nej, udfordringen er at finde det arbejde den enkelte er i stand til at klare. Det private erhvervsliv og de offentlige myndigheder skal udfordres på deres parathed til at tænke kreativt. Er det muligt at fastholde eller udvikle gode vilkår for de borgere der har brug for særlig støtte – i en tid hvor besparelser bliver mere og mere tydelige. Vores brugere, vores beboere har behov og rettigheder, ligesom de har ønsker og drømme for deres liv. At være en nødvendig medspiller i samfundet er vel en af forudsætningerne for et værdifuldt liv. – og så mener jeg i øvrigt at samfundet skal ’kendes på’ dets behandling af de ’svageste’ borgere.

Det er hverken rigtigt eller nødvendigt at ’stresse’ de ’svageste’ med gentagne – og meningsløse arbejdsafprøvninger/vurderinger.

Gi’ LOS • 3-2010

AKKREDITERING DANMARK

Kvalitet (og akkreditering) på budgettet for 2011 Af centerleder Jan Alder, ja@caku.dk

od kvalitet i ydelserne på sociale tilbud er nødvendigt for at fastholde jeres nuværende kunder (kommunerne) og kunne tiltrække nye. God kvalitet er mange ting. Hvis I vil indgå i en landsdækkende anerkendt kvalitetsmodel – som er udviklet i samarbejde med rigtig mange sociale institutioner i regi af LOS – er Akkreditering Danmark (www.akkreditering.dk) svaret. En valid og troværdig kvalitetsmodel som Akkreditering Danmarks kræver, at I tilmelder jer, vil arbejde seriøst med kvaliteten, og er villige til ekstern bedømmelse af særligt uddannede auditorer. Og Akkreditering Danmark koster derfor også penge at være med i. Derfor anbefaler vi, at I på jeres budget for 2011 anfører et beløb til jeres ’Kvalitetsarbejde’. Hermed får I både synliggjort overfor eksterne interessenter, at I arbejder målrettet med kvalitet i jeres ydelser, men I får samtidig de nødvendige midler til at kunne gennemføre processen med at blive akkrediteret. Hvor meget drejer det sig om? Akkreditering Danmarks priser fremskrives med KL’s fremskrivningsprocent, som i skrivende stund ser ud til at lande på 0,8 % for 2011. Samtidig ændrer Akkreditering Danmark på finansieringen af deltagelse i Akkreditering, så sociale tilbud, der vil akkrediteres, betaler et fast månedligt beløb, der dækker alle eksterne udgifter (opstartssamlinger, værkstedsseminarer, Audit, afgift til Kvalitetsnetværket) til akkrediteringsarbejdet – både før, under og efter.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Gi’ LOS • 3-2010

For et mindre tilbud med op til 8 pladser skønnes beløbet pr. måned at ville udgøre omkring 1500 pr. måned ekskl. Moms. I kan læse mere om den ændrede finansiering og priser på akkreditering.dk Selvom området lige nu er udsat for en voldsom opbremsning i økonomien og stort forvaltningsmæssigt

fokus, er det vores bedste vurdering, at kommunerne – når de igen øger iværksættelsen af sociale foranstaltninger på vores område – vil kigge meget på om leverandørerne (Jer) er professionelle og velbeskrevne. Og her kan Akkreditering være en kæmpehjælp.

MERE JYLLAND Akkreditering Danmark & CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling åbnede den 1. september kontor i Århus. Da vi gerne vil vise vores nye kontor frem, håber vi du har lyst til at kigge forbi Mejlgade 43A, 8000 Århus C den 28. september 2010 mellem kl. 14.00 - 17.00. Med venlig hilsen Akkreditering Danmark & CAKU

AKKREDITERING DANMARK

Nu er der hjælp på vej til mindre familielignende opholdssteder, som gerne vil akkrediteres

CAKU

Center for Akkreditering og Kvali

Af Trine Kokholm, specialkonsulent v/ Akkreditering Danmark og Mette Guldfeldt, Udviklingskonsulent v/CAKU

kkreditering Danmark har søgt og fået projektmidler til et nyt projekt »Kvalitetsudvikling og Kvalitetssikring for mindre familielignende anbringelsessteder, for udsatte børn og unge«. Projektet løber fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 og er et samarbejde mellem Akkreditering Danmark og CAKU. Flere mindre, familielignende opholdssteder har ytret ønske om at blive akkrediteret, men har også givet udtryk for, at det kan være svært, at frigøre ressourcerne til at arbejde systematisk med kvalitet, i en hverdag, hvor man ikke er mange om at løfte. Dette ønske går fint i tråd med Akkreditering Danmarks ambition om, at også mindre steder skal have mulighed for, at blive en del af kvalitetsordningen, til gavn for de udsatte børn og unge. Forskning peger på, at mange børn og unge har gavn af en struktureret hverdag, på et mindre opholdssted, hvor de nære relationer til få voksne er i højsædet. Vi ved fra flere mindre steder, der er blevet akkrediteret, at det har styrket det faglige og pædagogiske arbejde med børnene/ de unge, der er kommet tydeligere fokus på hvad der er vigtigt. En leder af et opholdssted med 7 pladser, siger efter akkrediteringsprocessen: »Vi er blevet bedre til i vores hverdag at være informative, frem for snakkende. Før skrev vi: »Jesper har

haft en god dag«. I dag er vi bedre til at beskrive, hvad der har været godt.« Ved at implementere kvalitetsmodellen på de familielignende anbringelsessteder, sættes den brugeroplevede kvalitet i system, hvorefter stederne bliver endnu dygtigere til blandt andet at sætte fokus på inddragelsen af børnene, de unge og deres forældre og netværk. »Vi har ikke ændret vores pædagogik, men akkreditering har betydet, at folk tager mere ansvar. De er mere klare på hvad vores tilgang er. De er gået dybere ind i pædagogikken, og det har været en styrke.« (Leder af et botilbud med 12 pladser) Med Barnets Reform sættes tydeligt fokus på Kvalitet i indsatsen, herunder barnets ret til trygge rammer og nærhed i indsatsen. Familieplejeområdet er sat i fokus, men der er i lige så høj grad brug for mindre familielignende opholdssteder, der kan tage sig af blandt andet omsorgssvigtede børn og unge. Det er vigtigt fortsat at sikre, at disse steder er kompetente og udviklingsorienterede nok, til at tilbyde fagspecifik indsats af høj kvalitet. Det kan Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel hjælpe dem til. »Vi har fået meget mere fokus på individets behov, og det er blevet tydeliggjort, hvordan vi skal arbejde.« (Leder af et opholdssted med 7 pladser)

Hvad består hjælpen så i? Der er fokus på at gøre det muligt for mindre familielignende anbringel-

Fakta om projektet

Der kan være 20 steder med i projektet, tilmeldingen er begyndt Der er opstartssamling i februar 2011 Målgruppen er mindre, familielignende opholdssteder, med op til 8 pladser Man kan se mere om projektet på www.akkreditering.dk I kan kontakte Trine Kokholm fra Akkreditering Danmark for yderligere information og tilmelding (tlf. nr. 2260 6239). sessteder, som ønsker at udmærke sig på kvaliteten, at blive akkrediteret, og undgå uoverskuelige udgifter til den støtte og projektstyring, som det har vist sig, at der er brug for. Projektets aktiviteter vil centrere sig omkring aktiv støtte til processen, med at få implementeret kvalitetsmodellen og hjælpe stederne med at få beskrevet det de gør, i arbejdet med børnene/de unge. Efter tilmelding til projektet, vil de deltagende steder blive samlet til en opstartssamling, hvor de vil få de nødvendige informationer til at starte op med modellen. Herefter vil der blive afholdt værkstedsseminarer, hvor stederne bliver inviteret til at komme og få beskrevet to-tre kriterier ad gangen, i samråd med erfarne konsulenter. Udover værkstedsseminarerne, vil der blive afholdt flere mindre samlinger, over den samlede implementeringsperiode, som forventes at være op til 18 mdr.

Gi’ LOS • 3-2010

CAKU KU nter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling AKKREDITERING DANMARK

RIFABU

Akkreditering og KvalitetsUdvikling Der vil endvidere være skrivehjælp til udarbejdelse af politikker, procedurer, beskrivelser og bilag, samt til det øvrige i arbejdet med at møde kvalitetskravet i de enkelte kriterier. Udover dette vil der blive afholdt understøttende kurser, og der bliver klippekortordning, som kan anvendes til at få besøg af en konsulent. Alt sammen for at yde støtte til i sidste ende at få udformet en ansøgning om akkreditering.

itetsUdvikling

Projektet om akkreditering af mindre familielignende opholdssteder er støttet af Bikubenfonden: www.bikubenfonden.dk

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling KALENDER FOR AKTIVITETER I AKKREDITERING DANMARK, EFTERÅR 2010 Dato

Begivenhed

Sted

28. september

Reception i nyt Århus-kontor

Mejlgade 43A 80000 Århus C

26. oktober

Udviklingsplaner (Kursus der afholdes af CAKU)

Århus-området

03. november

Auditortræf

10.-11. november

Årsmøde i kvalitetsnetværket

16. november

At gøre akkreditering (Kursus der afholdes af CAKU)

Fyn/Trekantsområdet

KALENDER FOR KURSER I CAKU, EFTERÅR 2010 Se mere på www.akkreditering.dk Dato

Begivenhed

Sted

28. september

Reception i nyt Århus-kontor

Mejlgade 43A 80000 Århus C

14. oktober

Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse og den nye hjerne

Fyn/Trekantsområdet

26. oktober

Udviklingsplaner

Århus-området

04. november

Ansæt den rigtige

Fyn/Trekantsområdet

08. november

Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse og den nye hjerne

CAKU, København

16. november

At gøre akkreditering

Fyn/Trekantsområdet

23. november

Den vanskelige samtale

Fyn/Trekantsområdet

06. december

Magtanvendelse

Fyn/Trekantsområdet

Gi’ LOS • 3-2010

Projektet RIFABU er DGI Sydøstjyllands bud på, hvordan man får anbragte børn og unge med i idrætsforeningerne og de fanger glæden ved idræt og fællesskab Af RIFABU, DGI Sydøstjylland

KALENDER CAKU

Rummelig

IFABU står for Rummelig Idræt For Anbragte Børn og Unge, og henvender sig til de børn og unge, som af forskellige årsager bliver anbragt uden for hjemmets rammer, og derfor sjældent selv kan finde det overskud der skal til, for at have en sund og aktiv fritid. Indtil videre har Sundhedsstyrelsen bevilget 3 millioner kroner til at skubbe projektet i gang og få afprøvet om det hjælper børnene. Det løber foreløbigt til og med 2011, hvor en projektmedarbejder skal være bindeleddet mellem bosteder og idrætsforeninger. Rådgivning, vejledning og efteruddannelse, er nogle af de vigtigste redskaber for at anbragte børn og unge får lettere adgang til motion og idræt i de fem kommuner Hedensted, Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding. Hovedmålet for projektet er, at børnene får et kendskab til at dyrke idræt i foreningsregi samt at de får et sundere liv med øget selvværd som fortsætter, når de ikke længere bor på anbringelsesstederne.

Sociale fællesskaber gennem idræt RIFABU har ansat Heidi Aasborg som pædagogisk projektleder. Hun har tidligere arbejdet som

RIFABU

Idræt For Anbragte Børn og Unge

leder af en idrætsfritidsforening, undervist pædagoger i rummelig idræt og arbejder på et opholdssted, så hendes kvalifikationer til stillingen er optimale. Der bliver oprettet hold i foreninger kun til anbragte børn og nogle steder får børnene lov til at deltage på eksisterende hold på specielle vilkår. »Jeg skal hjælpe med at få foreningen og ikke mindst trænerne gjort klar til at modtage de udsatte børn, så de føler sig trygge i det nye fællesskab,« fortæller Heidi Aasborg. Gennem projektet får børnene mulighed for, at indgå i det fællesskab der opstår i sammenhæng med organiseret idræt. Det er vigtigt, at pleje disse oplevelser, da det for de udsatte kan være afgørende for, at de bliver ved med at komme i foreningen. I projektet er der lagt op til, at deltagerne bl.a. også skal deltage i idrætsstævner, hvor de dels kan få afprøvet forskellige idrætter, de ikke tidligere har stiftet bekendtskab med og dels kan indgå i sociale fællesskaber og evt. stifte nye venskaber.

Leder efter børn »Jeg ser RIFABU som et spændende projekt med masser af aktive muligheder og perspektiver for de børn og unge, som normalt ikke har overskud

til at benytte sig af idrætstilbud«, siger Heidi Aasborg, der glæder sig til at få kontakt med bosteder og foreninger. Projektet arbejder for at de forskellige aktiviteter er gratis eller meget billige og har i opstartsperioden haft 50 børn igennem 10 forskellige idrætter. Heraf har ca. 40 har valgt at fortsætte med deres valgte aktivitet, hvilket er et resultat, vi slet ikke turde håbe på. Der er pt. 23 forskellige idrætsaktiviteter, der spænder lige fra Zumba og motocross til dykning med flasker. Alle aktiviteterne kan findes på hjemmesiden www.rifabu. dk, der løbende opdateres, når nye tilbud kommer til. I den kommende tid vil hun bruge tid på at få opsporet alle bostederne i Hedensted, Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding, som kunne have interesse i at få mere idræt ind i hverdagen hos deres unge beboere. Vil børnene fra jeres institution gerne gå til noget på aktivitetslisten, kan tilmelding ske til Heidi.aasborg@dgi. dk eller via tlf.: 24 96 47 77 Børnene og de unge fra anbringelsesstederne udvælges i samarbejde med de voksne, der arbejder på stedet. »Deltagelsen skal være frivillig, men da anbragte børn og unge ofte har et lavt selvværd, kan de være bange for nye og ukendte områder.

Personalet på opholdsstederne skal derfor være godt klædt på, til at motivere børnene til deltagelse og fastholdelse i projektet.

Det giver et boost Det enkelte hold er ikke ladt alene, for der vil være en pædagog med fra bostedet, når der trænes. Og hvis der alligevel opstår gnidninger eller problemer, står RIFABU klar med gode råd og vejledning med det samme. Med i projektet er der også afsat en pose penge, hvor foreningerne kan søge støtte til f.eks. nye redskaber – som alle i foreningen kan have glæde af – ikke kun de udsatte børn og unge. Denne type projekt er den første af sin art, og der er ikke nogen erfaring at trække på fra tidligere. Men gruppen bag RIFABU tror på, at bevægelse og fællesskabet på holdet, vil styrke de børn og unge, som går med på ideen. »Jeg ved fra mig selv, at en løbetur i skoven, eller en tur i fitnesscenter giver et boost helt ind i sjælen, og dermed energi og overskud til livets udfordringer«, siger Heidi Aasborg, som håber, at de hårdt ramte børn og unge fra landsdelens bosteder vil få samme oplevelse. De trænger i den grad til succeser.

Gi’ LOS • 3-2010

Nyt fra LOS

Kort nyt

Fotos: Nils Rosenvold

LOS afholdt den 1. september Udviklingsseminar og 60 års fødselsdagsreception for Geert Jørgensen, LOS. Ca. 100 medlemmer deltog og resultatet af det meget inspirerende og konstruktive arbejde under udviklingsseminaret vil danne grundlag for nedsættelsen af nogle tænketanke i LOS. Næste nummer af Gi’LOS vil indeholde en fyldig omtale af udviklingsseminaret.

Gi’ LOS • 3-2010

Nyt fra los

Kort nyt LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

Næste nummer

Gi’LOS nr. 4, 20 10 udkommer i st arten af december

Regionale netværksmøder Så er det ved at være tid for de regionale netværksmøder. Sæt x i kalenderen: 4. oktober – Østergårds Hotel, Herning 5. oktober – Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg 6. oktober – Severin, Middelfart 11. oktober – Hotel Kong Valdemar, Vordingborg 12. oktober – Scandic, Roskilde Nærmere program og tilmelding mailes ud ligesom netværksmøderne annonceres på hjemmesiden.

KALENDER efterår 2010

Eksempler på støttemuligheder

september

• En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser • Vedligehold af netværk

Sept. - Mar. University College Syddanmark – AMU kurser Sept. - Okt. Pædagogik og Samarbejde – AMU 16. Medicinhåndtering 1 – Comwell Middelfart 21. Bestyrelseskursus – Comwell Middelfart oktober 12. Medicinhåndtering 2 – Comwell Middelfart 27. Grundlæggende økonomi – Severin Kursuscenter 28. Økonomi Niveau 2 – Severin Kursuscenter

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

oktober 4.-5. Arbejdsmiljøuddannelsen – ToRVEhallerne (samt 2. dec.) 18.-19. Personalejura 1+2 – ToRVEhallerne 24. Økonomi Niveau 3 – Severin Kursuscenter Nov. - Dec. Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser – AMU For yderligere oplysninger se www.los.dk > Aktiviteter

Antal steder med ledige pladser august 2010

Antal 431

Heraf med ledig plads(er) 129

Ledig plads i % 30 %

Botilbud og familiebehandling

171

15 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

47 21 670

6 4

13 % 19 %

Medlemssteder i alt

652

164

25 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 18 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud. August-tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed p.g.a. eventuel manglende opdatering fra medlemmerne i anledning af ferien.

Gi’ LOS • 3-2010

JURA

Juranyt Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

Magtanvendelser på voksenområdet

er er kommet ny vejledning omkring magtanvendelser på voksenområdet, også kaldet vejledning nr. 8 til serviceloven, i forbindelse med ny bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter Serviceloven. Ønsket er at styrke retssikkerheden og er blandt andet udmøntet i en præcisering af de sociale myndigheders aktive omsorgspligt, samt en præcisering af vigtigheden af at inddrage de pårørende i varetagelsen af interesserne for en person med nedsat psykisk funktionsevne. LOS udsender en mere detaljeret skrivelse om reglerne på et senere tidspunkt. Vejledning kan findes på LOS´hjemmeside under Voksne.

Flexjob-ansattes ansættelseskontrakter Medarbejdere i fleksjob skal normalt have løn- og arbejdsvilkår efter overenskomsten på området – selv om arbejdsgiveren ikke i øvrigt er omfattet af en overenskomst. Det siger Beskæftigelsesindsatsloven. Men retspraksis viser, at reglerne kan afviges, hvis parterne har indgået en anden aftale. Husk derfor altid i disse ansættelseskontrakter at angive, at der ikke er indgået overenskomst og at den individuelt aftalte kontrakt er gældende. Ansættelsesbevisloven vil også være gældende, derfor skal samtlige væsentlige vilkår angives i kontrakten, som for øvrige ansatte.

Gi’ LOS • 3-2010

Los opfordrer til, at medlemmerne er opdateret på IT-sikkerheden.

Handlekommune efter Serviceloven på voksenområdet Den oprindelige opholdskommune forbliver fremover handlekommune efter Serviceloven. Denne lovændring er trådt i kraft den 1. august 2010. Det betyder, at handlepligten ikke længere overgår til den kommune, botilbuddet er beliggende i, men forbliver hos den oprindelige bopælskommune, som efter lovgivningen har ansvaret for, at den er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om borgerens forhold til at kunne træffe afgørelse om, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Dermed vil finansieringskommune og handlekommune for eftertiden være den samme. I sager hvor en person før lovændringens ikrafttræden allerede opholder sig i et botilbud i en anden kommune, overtager den oprindelige opholdskommune automatisk handlepligten efter serviceloven den 1 januar 2011. I perioden indtil da fortsætter den aktuelle opholdskommune som handlekommune. For både nye og eksisterende sager gælder det, at overtagelse af handlepligten kun omfatter de tilfælde, hvor personen har fået ophold i botilbuddet efter medvirken fra den oprindelige opholdskom-

mune eller anden offentlig myndighed. Lovændringen kan findes på LOS´hjemmeside under Voksne.

Forsikring af unge i efterværn De forsikringer, som tegnes på børn og unge under 18 år, udløber oftest, når den unge fylder 18. Det er derfor vigtigt, at opholdssteder husker at få tegnet nye forsikringer for den unge, såfremt vedkommende skal i efterværn. Ellers risikerer den unge selv at skulle betale for eventuelle skader på ham/hende selv, andre eller på ting. LOS opfordrer derfor vore medlemmer til at se forsikringspolicerne efter og sørge for at der er gyldig forsikringsdækning for dem, som skal blive, efter de er fyldt 18.

IT-sikkerhed Dansk Erhverv har i samarbejde med Finansrådet og DI formuleret en række gode råd om IT-sikkerhed (kan læses på dette link http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/ IT-sikkerhed.pdf ). På baggrund af disse råd vil LOS anbefale medlemmerne at tjekke om egen sikkerhed er i orden. LOS har tidligere udsendt nyhedsbrev herom, og vi skal her opfordre vore medlemmer til at holde sig opdateret på IT-sikkerheden.

BOGOMTALE

Børnenes ydmygende liv – inden de bliver anbragte Ny bog sætter fokus på det liv, børn lever indtil samfundet griber ind. Seks tidligere anbragte børn fortæller i »Danske Børn – når tavsheden brydes« deres livshistorie.

ommunerne klynker over, hvad de kalder udgiftseksplosionen, og opholdssteder og andre sociale institutioner over, at der i stigende grad afbrydes hjemtagelser og drosles ned i indsatsen for de udsatte børn. Der foregår en heftig debat om de milliarder, samfundet bruger på udsatte børn og på børn, der fjernes fra hjemmet på grund af svigt. I en ny bog, »Danske Børn – når tavsheden brydes« sættes der nu fokus på denne verden. Bogen indeholder seks livshistorier, oplevet og fortalt af seks unge mennesker, »der for et øjeblik siden var børn i det Danmark, flertallet ikke kender. Ikke forstår. Og ikke tror, eksisterer«, som formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, skriver i sit forord til bogen. Det er historier om barske kendsgerninger, tænderskærende episoder og ydmygende desavoueringer af børn. Det er historier om social arv, om hjem i total opløsning på grund af alkohol og stoffer, og om børn, der langsomt, men sikkert, mister barnets eneste holdepunkter i livet. Deres forældre. Ikke mange kender det fornedrende helvede, disse børn har været igennem, inden det når dertil. Nu bliver historierne fortalt. I bogen »Danske Børn – når tavsheden brydes«, fortæller de seks, tidligere anbragte børn deres livshistorier – råt for usødet.

I »Danske Børn – når tavsheden brydes« bliver det nu tilgængeligt for beslutningstagerne, dvs. politikerne i Folketinget og i de kommunale forvaltninger landet over, og for alle andre, hvad det er, udsatte børn udsættes for og må leve med indtil samfundet skrider til handling. Det er et unikt materiale, og det er fortællinger, som dokumenterer, at debatten om, at der skal spares på udgifterne til disse børn, er en forkert og uetisk debat. »Danske Børn – når tavsheden brydes« er skrevet af journalisten Stig Andersen. Han har tidligere skrevet en række bøger om markante person og forløb i det danske samfund og er kendt for en række debatskabende dokumentarprogrammer i DR-TV. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde med stifteren af Ousbjerggaard Fonden, Peter Soelberg og dennes hustru Pernille Ingrisch, og den er udgivet i forbindelse med Ousbjerggaard Fondens 25 års jubilæum.

Bogen er stærk læsning. Eller som Lisbeth Zornig Andersen skriver i sit forord: »Denne bog er ikke for sarte sjæle. Jeg håber den kan gøre den forskel, der er bydende nødvendig«. »Danske Børn – når tavsheden brydes« vil fra begyndelsen af september kunne købes hos førende boghandlere. Der kan læses mere om bogprojektet på www.danskebørn.dk

»Danske Børn – når tavsheden brydes« blev udgivet da Ousbjerggaard Fonden den 27. august fejrede sit 25 års jubilæum. Direktøren i LOS, Geert Jørgensen, var blandt dagens gratulanter, her sammen med Ousbjerggaard Fondens formand, Peter Soelberg.

Gi’ LOS • 3-2010

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

RAbAt tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtAKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

mette Guldfelt Udviklingskonsulent mg@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 3-2010

Uddannelse til en stærk fremtid

Helvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud. Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger. Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/ gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads. Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø. Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året. Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

KAABER & KAASTRUP SAMTALER SUPERVISION UNDERVISNING I ET SYSTEMISK & NARRATIVT PERSPEKTIV

 Supervision  Konsultation  Undervisning  Samtaler  Terapi  Kurser  Workshops

Supervision... er at skabe vækst for anbragte børn og unge, fordi dine medarbejdere får mentalt rum til at se udviklingsmulighederne. Aut. psykolog Birgitte Bille Hansen, Efter 20 år i branchen laver jeg et sporskifte og tilbyder: Supervision til behandlingssteder. Terapi individuelt eller i gruppe for anbragte børn og unge Erfaring i supervision. Speciale i børn og unge med personlighedsforstyrrelser.

Anne Kaaber

Susanne Kaastrup

Vi er begge konsulenter med mange års erfaring i blandt andet arbejdet med børn og unge indenfor anbringelsesområdet og indenfor socialpsykiatrien.

Uddannet indenfor gruppeanalytisk psykoterapi.

Se endvidere vores hjemmeside

www.birgittebille.dk gittebille@gmail.com

www.kaaberkaastrup.dk post@kaaberkaastrup.dk Stengade 37, 2. sal • 3000 Helsingør

tlf.: 40293075

Gi’ LOS • 3-2010

Evadok Rådgivning og sparring tilbydes til: • Akkreditering • Dokumentation/aftalegrundlag (kontrakter og udviklingsplaner) • Evalueringer (valg af modeller og udførelse) Jeg kommer gerne og giver oplæg for steder der enten er i gang, eller er på vej til akkreditering. Vi ser på hvad i gør nu og måske skal justere for at fortsætte processen til akkreditering. Her vil være fokus, bl.a. på implementering og forståelse for nye arbejdsgange, bruge evalueringer som værktøjer til udvikling og synlighed af ydelser på stederne. Kik ind på www.evadok.dk og få yderligere info. Hilsen:

Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 20764086, henning@evadok.dk

Maritime kurser indenfor Serviceloven! Søfartsstyrelsen stiller krav om uddannelse til personale på opholdssteder der sejler med passagerer efter Serviceloven. Marineskolen.dk har stor erfaring indenfor området. Vi tilbyder alle former for beviser og certifikater bl.a. • Speedbådskørekort • Duelighedsbevis i sejlads- også erhverv • Duelighedsbevis i motorpasning • Yachtskippere og SRC skibradiocertifikat

Info og tilmelding

4025 2330 je@marineskolen.dk www.marineskolen.dk

Gi’ LOS • 3-2010

...konsulentvirksomhed med omtanke

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering • Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk 70x110 LOS

10/02/10

14:29

Side 1

Få et uforpligtende tilbud... Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Træning i Den Anerkendende Dialog.

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision. Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Om systematisk behandlingsplanarbejde På dette kursus får du med teori og træning mulighed for at udvikle en helhedsorienteret systematisk behandlingsmodel, der arbejdes med i praksis. Kurset er meget praksisnært med egne cases og foregår over 3 moduler for at fastholde læreprocessen. Undervisere pædagog og psykolog. Konkret behandlingsmodel udleveres. Se mere på hjemmesiden www.inst-stationen.dk og artiklen i LOS nr. 3 Sted og tid: Haderslev den 26.10, 9.11. og 23.11. 2010 og kl. 9-16 Tilmelding kan ske til Stationen, Fjelstrupvej 129, 6100 Haderslev tlf. 7357 0033 eller email: kmi@inst-stationen.dk forstander Karin Mikkelsen. For yderligere information om kurset kontakt psykolog Henrik Møller 2790 2251.

Gi’ LOS • 3-2010

•

Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov

Stort nyistandsat hus til salg / lejE

Silkeborg

Huset er på 408 m2, fordelt på en meget stor stue og et aktivitetsrum, samt 10 værelser. Det er godkendt som døgninstitution til børn eller voksne. Grunden er på 1612 m2, som støder op til en ubebygget udstykning. 300m til tog mellem Roskilde og Næstved og 1½ km til motorvej. Tæt på skov og kun 10 km til Køge centrum og S-tog. Se fotos på www.vinkelhuset.dk For yderligere oplysninger kontakt:

vinkelhuset@mail.dk tlf.: 56 21 18 54

11. januar + 29. marts + 26. april 2011 Gentofte

20. - 22. august 2011

Specialterapeutisk Massage Kursus for alle, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede Gentofte

2. - 5. oktober 2010 Silkeborg

18. - 21. juni 2011 •

tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

Workshops og kurser: Mindfulness - Brems op og vær her nu Magtanvendelse - Love, regler og forebyggelse Recovery - For den enkelte og organisationen Rådgivning i forbindelse med: · akkreditering, evaluering, dokumentation og kvalitetssikring i praksis · pædagogisk/terapeutisk arbejde mennesker med spise- og personlighedsforstyrrelser

Anders Madsen · Master in Ethics and Value in Organisations · Formand for auditorkorpset i akkreditering dk · Kropsterapeut · 25 års praksis og ledelseserfaring Tel. 40278385 · am@stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2010

www.stoa.dk

Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter. Tid og sted: Onsdag den 10.11. til og med fredag den 12.11. 2010 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning. Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1.10. 2010

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet. Rimelige priser og gruppe-rabat! Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

Gi’ LOS • 3-2010

Kom med ud og sejl! Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser! Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav. Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib. På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper. Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Gi‘ LOS

Priser og deadlines for annoncering

LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

• septem b

er 2009

andLingStiLbud

Udviklingscemi nar i LOS side 21

i Gi’LOS 2010

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

Annoncestørrelse Mål Pris 1/1 side H:230mm, B:150mm Kr. 2.195,1⁄2 side H:110mm, B:150mm Kr. 1.295,1⁄4 side H:110mm, B: 70mm Kr. 725,-

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

Gi‘ LOS side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side

LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

teder, bOtILbUd

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Gi’ LOS • 3-2010

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 2010

11/03/10 09.22

side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for støre eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt. Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet. Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.

Gi’ LOS • 3-2010

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilretlovgivning. slag om vores arbejde, der har været vist på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efter Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste vist på TV og dagspressen).tilSe på jvh.dk assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE NAR har A/Sværet er godkendt af iRigspolitiet atindslag arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS • 3-2010

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds i tvivl: ik Denning ke tt ri -B ai M er led at vi altid u sikrer os, Yo er n n 4 la ”P eraftaler, vores kalend å p . yr st ar h munikation dbyrdes kom et d vagter og in ed hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 3-2010

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og ﬁnder den helt rigtige løsning for jer.

8043

Telefoni og bredbånd

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

Gi’ LOS • 3-2010

18/02/10 12.52

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

Med Dynamicweb-CMS kan du hurtigt opdatere din hjemmeside. Du skal bare have internetadgang – mere kræver det ikke. Bestil en gratis demo og prøv det selv.

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation Tlf. 86 76 04 16 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi’ LOS • 3-2010

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2010

Skytte 23 247 427

TØMRER·SNEDKER

Morten Skytte Tømrer- og snedkerarbejde Ombygning Tilbygning Renovering Institutioner, private og erhverv

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Skytte Tømrer & Snedker Månevænget 7 · DK-3320 Skævinge Tlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017 Mail: ms@morten-skytte.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 3-2010

Passer din pensionsordning til dig?

Din pension i PFA er fleksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af. Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension. Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu? Det kan du fåi PFA svar på at tale med Din pension er ved fleksibel. Dendin kan tilpasses dit liv. Også når det tager enpensionsrådgiver. ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension. Bestil en rådgivningssamtale nu Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu? på kan 70 12du 50få 00svar ellerpå ved at tale med din Det kundecenter@pfa.dk. pensionsrådgiver.

Brug livet !

Bestil en rådgivningssamtale nu på 70 12 50 00 eller kundecenter@pfa.dk.

Gi’ LOS • 3-2010

Brug livet !

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Registreret revisor FRR Benny Myllerup Laursen Vi kan levere samlet administrativ pakkeløsning eller dele heraf, som virker fra starten. Vi har gode referencer til institutionskunder. Bogføring | Regnskab | Skat | Økonomistyring Ring eller mail for aftale om en uforpligtende snak om, hvordan vi hjælper dig.

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Tlf. : 7580 2424 – 2129 3224 Se vor Web side: www.myllerup-gruppen.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 3-2010

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 3-2010

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 3-2010

Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 3-2010

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Advokatfirmaet Birgitte Brøbech 8660 Skanderborg Fra den 1. marts starter jeg op som selvstændig advokat i Jylland. Jeg ser frem til at arbejde fra et kontor, der har sit udgangspunkt i denne landsdel i stedet for i København, blandt andet fordi det vil optimere betingelserne for samarbejdet med mine jyske klienter. Baggrunden for min beslutning er desuden, at jeg har fået lyst til at afprøve tilværelsen som selvstændig advokat med den frihed og det ansvar, som dette valg indebærer. Jeg kommer til at arbejde fra adressen: Boesvej 1, 8660 Skanderborg Telefon 60 18 77 27 E-mail bb@bbadvokat.dk Fax 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk Jeg har derfor opsagt min stilling hos Advokaterne Foldschack og Forchhammer i København, hvor jeg har været ansat siden 2002. Knud Foldschack, Lulla Forchhammer og jeg vil dog fortsætte vores samarbejde, blot i nye rammer. Mit speciale er stadig rådgivning og bistand til private, der løfter sociale eller uddannelsesmæssige opgaver af offentlig karakter. Hovedsageligt i form af opstart og drift af opholdssteder, botilbud, skolebehandlingstilbud, STU-virksomhed, mv.

Advokatfirmaet Karin Høier

Tlf. 60 18 77 27 • E-mail bb@bbadvokat.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS • 3-2010

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 3-2010

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for Advokater for LOS opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter. Advokater for LOS

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 3-2010

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

Magasinpost UMM

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2010