Page 1

N r . 1 • 1 7. å r g a ng • M AR T S 2 0 1 0

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Lige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelse

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukket

side 24

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

1


Geert Jørgensen, direktør i LOS

D

e private tilbud oplever for tiden konsekvenserne af kommunernes arbejde på at nedsætte deres udgifter til det specialiserede socialområde. Særligt er opholdsstederne ramt, da nedbringelse af udgifterne til anbringelse af børn og unge er særligt i fokus. Det kan også ses af, at antallet af opholdssteder, der står på Ledig plads-listen på LOS’ hjemmeside er steget fra normalt ca. 22 % til 32 % i februar 2010. Vi har gennem flere år hørt, at »udgifterne til anbringelse eksploderer«, men som det fremgår af artiklen inde i bladet kan man, i hvert fald for perioden 2004-2008, hvor vi har regnskabstallene, snarere kalde eksplosionen for en stille fuser. De faktiske udgifter er i gennemsnit steget med 1,2 % pr. 0-17-årig, og dels har jeg svært ved at se, at en stigning på 1,2 % kan kaldes en »eksplosion«, og dels viser det sig, når man ser på den demografiske udvikling, at der i stedet er tale om et relativt fald på 0,4 % pr. år i gennemsnit. Jeg er enig med nu tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i, at børn så vidt muligt skal hjælpes i familien, men jeg deler nok ikke helt hendes tillid til, at der ikke er udsatte børn og unge, der af økonomiske grunde rammes af kommunernes forsøg på at begrænse anbringelsesudgifterne. Jeg er også enig i, at der ikke nødvendigvis er nogen absolut parallelitet mellem den demografiske udvikling og behovet for anbringelse af børn og unge. Men jeg finder det bekymrende, når Karen Ellemann i interviewet inde i bladet totalt afviser, at der er nogen som helst

2

Gi’ LOS • 1-2010

Leder

»

Desuden mangler vi stadig at se de mirakelkure, der skal erstatte velkvalificerede anbringelsestilbud...

sammenhæng mellem de to ting. Konsekvensen af Karen Ellemanns udtalelser er, at hun tilsyneladende mener, at den store tilgang af unge i samme periode alle i stedet er blevet hjulpet gennem forebyggende foranstaltninger, eller ikke har haft behov for hjælp fra det specialiserede socialområde. Jeg har svært ved at se, hvad hun bygger sin optimistiske vurdering på. Når det gælder forebyggelse viser resultaterne sig først på længere sigt, og tidligere undersøgelser viser snarere, at øget forebyggelse på kort sigt medfører øgede udgifter til anbringelse. Det er også en kendsgerning, at vi oplever en stor stigning i de risikofaktorer, der ofte ligger til grund for anbringelse uden for hjemmet. Desuden mangler vi stadig at se de mirakelkure, der skal erstatte velkvalificerede anbringelsestilbud til størstedelen af disse børn og unge. Så alt andet lige er det forventeligt, at udgifterne til anbringelse har været stigende de seneste år. Nu tRor jeg selvfølgelig ikke, at Karen Ellemann ikke helt er klar over disse faktorer og deres betydning. Problemet ligger snarere i, at hvis hun erkendte, at den demografiske udvikling har en indflydelse på behovet for sociale ydelser på dette område, ville KL straks opfatte det som en invitation til at række hånden frem og kræve flere penge. Og det flugter jo ikke lige med finanskrise, 0-vækst og tidens øvrige økonomiske signaler. Nu bliver det spændende at følge den nyudnævnte socialminister Benedikte Kiærs tilgang til området. Fra LOS’ side ønsker vi hende til lykke med posten og ser frem til et konstruktivt samarbejde.


Læs i dette nummer 4

Interview med Karen Ellemann: »Lige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet«

8

Om udviklingen i behovet på det specialiserede socialområde

10

Nyt fra LOS

13

De stille børn på opholdsstederne

16

Den offentlige retorik – oplevet i Hjørring Kommune

27 20

18 Ikke flere penge til efterværn, kassen er lukket 20

Unge smides ud af lejemål

22

Overenskomst dækker også døgninstitutioner og §67-virksomheder

23

En historie om SKI telefoniaftale

24

Ny standard på vej

27

Redskaber til en bedre hverdag

28

Mere tryghed i det daglige

30

Værestederne vil dokumentere deres gode arbejde

31

Uddannet til at bedømme socialt arbejde

34

Annoncer

10

4

GI‘ LOS • NR. 1 • 17. ÅRGANG • MARTS 2010

Forside: Stefan Loria fotograferet af Michael B. Martensen. Læs om efterværn side 18

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2010

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2010

3


Interview

Foto: Steen Evald

Lige inden regeringsomdannelsen talte Gi’LOS med daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann:

»Lige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet« Af Stig Andersen, journalist

D

et kan ikke være et socialpolitisk mål at opfylde et fast behov for anbringelser, og at befolkningstallet skal afgøre, hvor mange penge, der skal bruges på

4

Gi’ LOS • 1-2010

området. Blandt andet med denne begrundelse afviser Karen Ellemann den opgørelse, som LOS har udarbejdet, og som imødegår de opgørelser fra bl.a. Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, der indikerer, at der på det nærmeste er


Interview

Nu tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann slår i dette interview fast, at kommunernes økonomi ikke alene må bestemme hvilke tilbud der gives for at hjælpe udsatte børn og unge. Men også at hun ikke er enig, når LOS har kritiseret at det fremstilles som om udgifterne til anbragte børn er eksploderet. en eksplosion i udgifterne til anbragte børn. LOS påviser i sin opgørelse, at der i årene frem til 2009, som der foreligger tal for, reelt er tale om et fald i udgifterne til anbragte børn, da tallene fra KL og Finansministeriet skal ses på baggrund af, at der i midten af 1990’erne var et særligt stort antal nyfødte. De udgifter KL og Finansministeriet offentliggør omfatter derfor en ekstraordinær stor gruppe 12-20-årige netop i disse år. »Men jeg er simpelt hen ikke enig i LOS’ præmis«, fastslår Karen Ellemann i dette interview med Gi’ LOS. »Min målsætning for udsatte børn er at lykkes med at få styrket både den tidlige og den forebyggende indsats, således at der simpelt hen ikke bliver behov for anbringelser i samme grad. Og at få styrket børnenes retsstilling. Et vigtigt skridt til at nå dette mener jeg er taget med »Barnets Reform« som Regeringen kom med i efteråret 2009.«

Grund til kritik Når du siger, at det skal lykkes, ligger der i det en kritik af, hvordan det er i øjeblikket? »Ja, det gør der jo. Når man ser på antallet af børn anbragt udenfor hjemmet, er det jo nogenlunde stabilt med ca. 14.000. Men jeg har ikke antallet som succeskriterium, og jeg siger ikke, at f.eks. 10.000 anbragte børn er et rigtigere tal. For jeg mener

ikke, det kan gøres op på den måde. Det vigtige er, at hvis vi lykkes med at arbejde langt mere forebyggende, så kan vi måske få vendt bøtten og på den måde i langt mindre grad ende i den situation, som jo er yderst vanskelig for både barnet og familien, nemlig at barnet fjernes fra hjemmet.« Opfatter du det som en falliterklæring at blive anbragt udenfor hjemmet? »Nej, det er det ikke nødvendigvis. Der er klart sager, hvor det er den eneste rigtige løsning. Dér, hvor det er en falliterklæring, er når det ikke er foretaget med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det er kernen for mig, og der synes jeg, vi er i gang med en stor kursændring i retning af at arbejde målrettet med, hvad der er barnets bedste.« Kursændring, hvordan? »Jeg har oplevet, at der har været sager, hvor man med rette kan sige, at der er taget mere hensyn til forældrene, end der er til børnene.«

Afviser økonomiske hensyn Kan man også sige, at der somme tider er blevet taget mere hensyn til kommunernes økonomi? »Nej, det har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Når man ser på, hvad man bruger af penge på området, så er der ikke noget overhovedet, der viser, at man ikke bruger penge på

det. Det er jo bare gået én vej, når det drejer sig om at bruge penge på dette område, selv om antallet af anbragte børn har været nogenlunde stabilt. Det er tankevækkende, at de penge der bruges, har været støt stigende, mens antallet af børn, der har modtaget hjælp, har været stabilt.« Det er netop en almindelig opfattelse, sådan som du også giver udtryk for, at udgifterne til anbragte børn eksploderer. LOS har for nylig lavet en opgørelse, der viser, at der jo netop i midten af 1990’erne var nogle særlig store årgange, og når den kendsgerning tages med, så er der reelt tale om en udgiftsnedgang. Tager du også i dine udtalelser højde for disse demografiske kendsgerninger? »Så skulle jeg jo være enig med LOS i, at der er et konstant behov for anbringelser. Og at antallet alene er afhængig af befolkningsgrundlaget. Det er en præmis, jeg simpelt hen ikke er enig i. Det kan jo ikke være et socialpolitisk mål at opfylde et fast behov for anbringelser. Min tilgang til det her er i langt højere grad at forebygge, således at der ikke er behov for anbringelser i samme grad. Det kan man opnå ved at sætte fokus på det forebyggende, både i det sociale system og i sundhedspleje, dagtilbudsskoler m.v.«

>

LOS gør jo opmærksom på, at det er gennemsnitsprisen, der ikke er steget,

Gi’ LOS • 1-2010

5


Interview

netop på grund af, at der er et større antal 12-20-årige i disse år? »Så skulle jeg jo dele præmissen, at der er et konstant behov for anbringelser, som svinger i takt med befolkningstallet. Den præmis er jeg simpelt hen ikke enig i.« Der gøres vel blot opmærksom på, at der rent faktisk er en større ”masse” i disse år – altså usædvanligt mange unge? »Men analysen fra LOS siger jo ikke noget om behovet for anbringelser. Og jeg er ikke enig i den præmis, der siger, at der nødvendigvis er behov for flere anbringelser, fordi der er flere i den aldersgruppe, hvor anbringelser er mest brugt«

Borgmestre synes det er svært Hvordan synes du kommunerne har håndteret området med udsatte børn efter kommunalreformen? »Uden tvivl er det en stor mundfuld for kommunerne at overtage, fordi det også omfatter den forebyggende indsats, der følger med. Jeg har lyttet til mange borgmestre, som har sagt, at det her specialiserede socialområde er meget, meget vanskeligt for dem at håndtere. Omvendt siger de også, at de tror, de kan styre det. Men lige i øjeblikket kan det godt se ud, som om kommunerne har vanskeligt ved det. Jeg oplever, at det er et udbredt ønske hos kommunerne, at de gerne vil kunne håndtere det, men at der er en tendens til, at det altid havner i en diskussion om enten den rigtige indsats eller den rigtige økonomi. Og det er den farligste diskussion overhovedet, når det på denne måde bliver en diskussion om enten eller. For det er det på ingen måde. Det er jo et både og.«

6

Gi’ LOS • 1-2010

Det du siger er, at økonomien ikke må blive afgørende? »Den må i hvert fald ikke blive det eneste afgørende. Det handler jo også om økonomi, men når det ender i en enten-eller diskussion, altså en diskussion om det handler om barnet eller om kommunens økonomi, så det er jo fuldstændig fejlagtigt. Det er og skal være et både og. Og det ved både de ansvarlige politikere og de ansvarlige forvaltninger udmærket.«

KL-formand med mange budskaber Jørn Sørensen, formand for KLs Børneog Ungeudvalg, har for nylig været fremme med en påstand om, at de private institutioner skruer taksterne mere og mere i vejret. Er du enig i det? »Jeg synes, det er svært at sætte det op på den måde, at man bare har skruet taksterne i vejret. Men det er en kendsgerning, at kommunerne har haft vanskeligt ved at gennemskue prisudviklingen, for der er tydeligvis sket en takststigning. Og vi har igangsat et arbejde for netop at se på takstudviklingen, bl.a. for at få afklaret, om stigningerne ligger på de grundlæggende takster, eller det er på tilkøbsydelserne.« Den enkelte kommune godkender jo i hvert enkelt tilfælde både indsatsen og prisen? »Jo, men Jørn Sørensens udtalelser skal vel også ses som en kommentar i en større sammenhæng og på baggrund af det billede, som kommunerne selv har givet os: At det er vanskeligt for dem at styre økonomisk.« Du tror, det mere er det, Jørn Sørensen har givet udtryk for? »Nu kender jeg jo ikke det sam-

lede citat fra ham, men jeg taler jo ofte med ham som formand for KLs Børne- og Ungeudvalg, og jeg ved, at han har mange budskaber i forhold til det specialiserede socialområde. Jeg synes ikke hans budskab om de private institutioners takster kan tages ud af en sammenhæng.«

Forebyggelse og bedre retsstilling Barnets Reform, som Regeringen lagde frem i efteråret 2009, hvad ser du som det væsentligste i den? »Det er netop styrkelsen af den forebyggende indsats, men også styrkelsen af retsstillingen for børn. Hvilket bl.a. vil ske ved at forbedre plejefamiliernes uddannelse og give dem supervision, og ved skærpelsen af underretningspligten for de personer, der har kontakt med børnene.« »Når det gælder underretningspligten, hører man ofte, at personalet i skoler, børnehaver osv. siger, at de er meget hæmmede af tavshedspligten. At de handlingslammes fordi de ikke må tale med hinanden. Og her er intentionen med Barnets Reform at indføre den model, som kendes fra det kriminalitetsforebyggende arbejde, det såkaldte SSP-samarbejde. Der gør vi det, at vi erstatter P’et for politi med et D for dagtilbud. Således at både skolen, socialforvaltningen og personalet i dagtilbuddet kan tale sammen. Altså en ordning der sikrer dialog mellem de relevante personer, som har med børnene at gøre. Og at det så udmønter sig i et samarbejde, der også sikrer, hvem der gør hvad, så problemerne ikke havner mellem to stole.«

Efterværn ikke udbygget endnu Efterværn er også et satsområde, bl.a. på baggrund af Ungdomskommissio-

>


Interview

Tidligere socialminister Karen Ellemann mener, at kommunerne tager området med de udsatte børn dybt alvorligt.

Vil det sige, at der kan være unge, som egentlig har brug for efterværn, men som ikke får det? »Nej, det er altid en individuel og konkret vurdering, der ligger til grund. Og det vil jo være tåbeligt, hvis ikke den enkelte kommune forholder sig realistisk til, hvad det enkelte barn har gennemgået i sit liv, men blot ’trækker stikket ud’. Jeg er rimelig sikker på, at der vil være hjælp til de unge, der har behov for det.« Hvis det opleves som om der spares, kunne det jo tyde på, at du ikke har ret? »Jeg har ikke nogen konkrete tal, der viser, at man sparer på efterværnet. Men det er noget, vi holder øje med. Det må ikke alene være fødselsattesten, der siger ’stop’ og kaster unge ud på egne ben, hvis der er behov for et efterværn.«

Kommuner skal budgettere realistisk En kontorchef i Hjørring har i Nordjyske Medier udtalt, at der er et taktisk spil mellem kommunerne og staten, når det gælder økonomien til anbragte børn og unge. At kommu-

Foto: Steen Evald

nens konklusioner. Der er i øjeblikket en oplevelse af, at kommunerne skærer ned på udgifterne til efterværn. Hvad vil du gøre ved det? »Satspulje-partierne i Folketinget har givet hinanden håndslag på, at det er noget, vi vil gøre noget ved i næste ’hug’. Efterværn er en lille del af Barnets Reform og ikke fuldt implementeret endnu. Foreløbig er der kun sikret efterværn til alle tvangsanbragte børn. Så efterværnet er lige nu ikke en ret, som alle har, hvilket er et spørgsmål om, hvor langt vi kan komme for pengene.«

nerne underbudgetterer, fordi det er nemmere bagefter at komme til staten og sige, at børnene kostede mere, end man havde regnet med – end at komme med et underskud på grund af udgifter til en vej, som kommunen bare ikke havde råd til? »Jeg er fuldstændig sikker på, at kommunerne opstiller realistiske budgetter. Det skal de, og de skal gøre det på baggrund af den viden, de har om, hvad tingene koster. Og selvfølgelig efter hvilken målsætning der er for indsatsen.« Den pågældende kontorchef giver udtryk for det modsatte? »Når jeg ser på kommunernes budget for området, så viser det for 2010, at de forventer at bruge en halv milliard mere end sidste år, hvilket er en stigning på 3,8 procent. Det understøtter for mig, at kommunerne tager området med de udsatte børn dybt alvorligt.«

Citat fra Nordjyske.dk Ret beset kunne byrådet ligeså godt afsætte for få penge til et andet område. I år kunne de f.eks. have undladt at sætte 14 mio. kr. af til de nødvendige vejarbejder omkring Slagterigrunden. – Men der er også et kommunaltstatsligt spil i det her, siger Leif Jensen med henvisning til midtvejsforhandlingerne, hvor landets fattigste kommuner får en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Her lyder det selvfølgelig bedre, at sige, at de af natur vanskeligt styrbare udgifter til anbringelser af børn er løbet løbsk end at sige »ups ? vi kom lige til at anlægge nogle nye veje«. Leif Olsen, kontorchef i Hjørring Kommune

Gi’ LOS • 1-2010

7


Udviklingen i behovet

Om udviklingen i behovet på det specialiserede socialområde Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

S

om LOS har gjort opmærksom på har den demografiske udvikling stor betydning for udviklingen i behovet for støtte til udsatte børn, unge og voksne. Den store stigning i antallet af unge som vi oplever i disse år medfører for tiden, at kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, alt andet lige må stige. Uanset om den nu tidligere indenrigs- og socialminister mener, at hun vil acceptere det eller ej, mener jeg, at det er en stor udfordring for velfærdssamfundet, i økonomisk vanskelige tider at fastholde fokus på at hjælpe de mest udsatte børn, unge og voksne. Selvfølgelig er der ikke en absolut sammenhæng mellem antallet af børn og unge og udgifterne til anbringelser, men at nægte at der er nogen sammenhæng er ikke rimeligt. Der er ingen dokumentation for, at de forebyggende tiltag har en kvalitet og et omfang, der gør, at behovet for anbringelser af den grund er faldet markant. Tværtimod er der en lang række faktorer, der peger på et øget behov for særlig støtte – herunder anbringelser. Der er også en række faktorer, der medvirker til øgede udgifter på om-

8

Gi’ LOS • 1-2010

rådet Fokus på efterværn er blevet styrket gennem de seneste år. Et fokus der, efter forhøjelsen af efterværnsalderen fra 20 til 22 år i 1999, blev styrket med anbringelsesreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2006 og igen sættes i fokus i Barnets Reform og indsatsen mod ungdomskriminalitet. På trods af dette oplever vi på det seneste i mange kommuner, at man skærer voldsomt ned på denne utrolig vigtige indsats. Her er det muligt, at udgifterne, efter i en årrække at være steget markant, nu er begyndt at falde.

amterne skulle betale alt over grundtaksten, havde de ikke samme behov for, at alle omkostninger kom med i taksten, da det alligevel var dem selv, der skulle bære udgiften.

Det er også usikkert, om nogle kommuner underbudgetterer det beløb, de modtager fra den centrale refusionsordning i deres budgetter. Har kommunerne indregnet og fordelt de merindtægter de har fået fra staten som følge af nedlæggelsen af amterne, da kommunerne nu selv skal finansiere den fulde udgift. Hvor mange kommuner har undladt at fastsætte realistiske budgetter for anbringelserne i stedet for hvert år at budgettere for lavt og efterfølgende klage over, at man er nød til at give en tillægsbevilling?

Har kommunerne fået ekstra midler til at behandle denne gruppe? Hvis de har – så skal de huske at fortælle det. Hvis ikke de har det, så syntes jeg, det burde synliggøres.

Er taksterne på de tidligere amtsinstitutioner steget, fordi man efter kommunalreformen skal inddrage alle omkostninger i taksterne? Da

Der er ingen tvivl om, at det har hævet prisen på mange tilbud, at de skal kunne rumme børn, unge og voksne, der er stærkt medicinerede og ofte psykotiske. Ligesom hele borderlinegruppen hvor især selvskadende og selvmordstruede unge er en meget tung belastning, der stiller ekstreme krav til personalet.

Endelig er det også sådan, at når man anbringer relativt færre bliver tyngden i de problemer, de anbragte unge tumler med større, da unge med relativt lettere problemer ikke bliver anbragt, men får et andet tilbud – om noget. Når det gælder anklagerne om, at de private tilbud er ’for dyre’ og sammenligningen mellem offentlige og private tilbud er der en række forhold, der skal iagttages:


Udviklingen i behovet

• Har kommunerne medregnet de »skjulte udgifter«? • De øgede udgifter til driftstilsyn skal efter strukturreformen indregnes i taksterne • Mere end 10 års krav til stigende kvalitet • Opholdsstederne tager børnene med de største problemer. • De private tilbud har de seneste 30 år ageret økonomisk buffer på anbringelsesområdet – bruges til tilpasning af udbud og efterspørgsel

Link Notat, Udsatte børn og unge – udviklingen i anbringelse og forebyggelse http://kortlink.dk/los/7ha3

Foto: jimmi larsen

• En regulering kunne ske ved en øget konkurrence – altså flere tilbud – også kommunale – og fokusering på forskellen i tilbuddene.

Når det er sagt, er det også nødvendigt at se på den allerseneste udvikling i takster og tillægsydelser. Flere kommuner melder som Hjørring Kommune – se artiklen side 16 – om store stigninger i udgifterne. Hvorvidt det skyldes generelle stigninger i taksterne og øgede tillægsydelser er uklart. Er der tale om de samme unge og tilbud, er det andre unge med tungere problemer eller er de unge simpelt hen ikke udredt ordentligt inden anbringelsen. Der er mange spørgsmål til dette. LOS hilser derfor den undersøgelse af udgiftsudviklingen, som tidligere indenrigsog socialminister Karen Ellemann annoncerede velkommen. Vi håber i LOS, at man gennem en grundig undersøgelse heraf kan få aflivet nogle af de myter, der eksisterer på området og få skabt et overblik over, hvad der er op og ned i denne sag.

Der er en række faktorer, der medvirker til øgede udgifter til udsatte børn og unge.

Gi’ LOS • 1-2010

9


Nyt fra LOS

Kort nyt Landsmøde 2010 26.-27. april:

Bredden i viften Mød bl.a. Benedikte Kiær, Mette Frederiksen, Ôzlem Cekic, Tina González-Schelbeck, Jan Sjursen, Lisbeth Zornig Andersen, Sven Erik Schmidt, Tine Egelund, Johanne Bratbo, Bjarne Nielsen og mange flere. Program og tilmelding findes på www.los.dk

VIFTEN BREDDEN I

Landsmøde 2010 il på 26.-27. apr tret Vingstedcen

foreningen LOS - Lands

der, af opholdsste

skolebehandlings botilbud og

tilbud

1

KALENDER FORår 2010

Næste nummer af Gi’LOS Gi’LOS nr. 2, 2010 udkommer i starten af juni.

APRIL 12.-13. Arbejdsmiljøuddannelsen 26.-27. Landsmøde 2010

– program og invitation udsendes snarest

maj maj

Arbejdet med sårbare og udsatte børn – AMU

7.

Medicinhåndtering 2

10.-11. Arbejdsmiljøuddannelsen – og 7.-8. juni 19.-20. Personalejura 1 og 2 27.-28. Administrative medarbejdere 31.

Efterværnsjura

For yderligere oplysninger se www.los.dk

10

Gi’ LOS • 1-2010

Rettelse

Nr. 4 • 16. årgaNg • DECEmbEr 2009

Gi‘ LOS LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbud

Ved en fejl blev der angivet forkert forfatternavn for interviewet med Tine Bryld i Gi’LOS 09-4. Der skulle have stået Kirsten Holm-Petersen som forfatter til artiklen, og ikke Stig Andersen der fejlagtigt var angivet som forfatter.

Ungdomskriminalitet kan forebygges allerede i børnehaven interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til jeres eget etiske nævn interview med tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke alvorligt af politikerne interview med palle Simonsen side 27 Gi’ LOS • 4-2009

Gi-LOS-4-09.indd 1

1

06/12/09 18.36


Nyt fra los

Kort nyt

Foto: Nils Rosenvold

Dialogmøder 2010 Dialogmøderne blev afholdt med ca. 300 tilmeldte. Oplæg og referater af debatten ligger på hjemmesiden under Aktiviteter > Dialogmøder.

Antal steder med ledige pladser FEBRUAR 2010

Antal 431

Heraf med ledig plads 136

Ledig plads i % 32 %

Botilbud og familiebehandling

160

30

19 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

44 19 654

9 3

20 % 16 %

Medlemssteder i alt

641

178

24 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 1-2010

11


Nyt fra LOS 60

Fald i henvendelser til opholdssteder for 50 børn og unge Der er sket en stor vækst i antallet af medlemmer med ledige pladser fra 148 til 178 medlemmer. Stigningen i ledige pladser er stort set udelukken-

de sket for opholdssteder for børn 40 og unge, hvor andelen af medlem30 mer på ledig plads-listen er steget fra 26% i november til 32% i februar. 20

Faldet skal sandsynligvis ses sammen med kommunernes udmeldinger om nedskæringer på anbringelsesområdet.

10

Undersøgelser af tilsyn 0

LOS har for DR Nyheder foretaget to mindre undersøgelser omkring tilsyn. Først en for alle medlemmer, hvor vi spurgte medlemmerne om hvor mange driftstilsyn, der havde været fra beliggenhedskommunen. Derefter spurgte vi opholdssteder for børn og unge, hvor mange individuelle tilsynsbesøg anbringende kommune havde været på. Driftstilsynet

Det individuelle tilsyn med anbragte børn og unge 200 168 150 116 100

50

60

44 27

30

21

55 0

50 40

33

30

24

23

20 11

10

8 3

0

0 1 2 3 4 5 Skærpet

LOS fik 163 besvarelser fra medlemmerne om det driftsorienterede tilsyn. Vi har ikke i opgørelsen skelnet mellem 200 opholdssteder og botilbud. 7 besvarelser var fra skoletilbud, der i gennemsnit havde haft 1,6 tilsynsbesøg. 154 150 opholdssteder og skoletilbud havde i gennemsnit haft 2,2 tilsynsbesøg. Tre af dem havde haft skærpet tilsyn med i gennemsnit 8,3 besøg. 11 af stederne havde slet ikke haft 100 tilsynsbesøg i 2009. 50

0 besøg 1 besøg 2 besøg 3 besøg 4 besøg Mere end 4 besøg

LOS fik i alt 76 besvarelser fra opholdssteder omhandlende det individuelle tilsyn på 406 børn og unge. Stederne havde i gennemsnit 5,3 årselever, der havde været på opholdsstedet hele 2009. Disse børn og unge havde i gennemsnit haft 2 tilsynsbesøg. 27 af dem havde slet ikke haft besøg i 2009. Nogle havde haft op til 12 besøg, typisk fra en privat eller kommunal familieplejeafdeling. 53 af stederne havde oplyst, hvor lang tid de havde oplevet et barn eller ung ikke havde fået tilsyn. Det svingede mellem 4 måneder og 3 år. I gennemsnit 17 måneder. Vi spurgte også om man oplevede et større eller mindre fokus på det individuelle tilsyn i 2009. Her var der igen forskelle, men det store billede var uændret. Ud fra mange af besvarelserne fremgår det, at der er stor udskiftning blandt de kommunale sagsbehandlere. I mange tilfælde kører det uproblematisk, men det fremgår også af svarene, at det i en del tilfælde kun lykkes at afholde regelmæssige møder med sagsbehandlerne, hvis opholdsstederne bruger megen tid og kræfter på at stille krav om kommunal deltagelse.

0

Spar mange penge med SKI Medlemmer af LOS har mulighed for hver især mod betaling at melde sig ind Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Som medlem af SKI er det muligt at opnå store

12

Gi’ Gi’LOS LOS• •4-2009 1-2010

rabatter på blandt andet mobil- og fastnettelefon, ADSL forbindelser, kontorartikler m.m. SKI er en offentlig indkøbscentral, der sikrer medlemmerne af SKI mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser. SKI ligger ikke inde med varerne, men via SKI kan man

hos de leverandører, der har indgået aftaler med SKI opnå store rabatter. Læs mere om SKI på www.ski.dk Læs også på side 23 hvordan LOSmedlemmet Vand og By sparede mange penge ved at indgå en SKI aftale med TDC.


BørnE- og ungeudvalget

De stille børn på opholdsstederne Af Grethe Bruun, psykolog

ved ikke at møde barnets primære deres behov for opmærksomhed og behov for mad, varme, tryghed og hjælp og blev glemt, når fokus drekropskontakt. Et passivt omsorgsjede hen på de højtråbende meget t gammelt russisk ordsprog svigtet barn lærer ’aktivt’ ikke at gøre af tiden. Det kræver en vidvinkel i siger: »Enhver ser verden fra opmærksom på sine behov gennem bevidstheden hos en lærer at holde sit lille kirketårn«. Vi ved alle, at erfaringerne med ikke at blive mødt. øje med alle, og en aktiv tænkning landskaber og dale ser forskellige ud om, at der er mange måder at vise alt afhængig af, hvor vi kigger ud fra, sit behov på fra det højtråbende, og sådan er det også med menneHverdagens fokus larmende til det meget stille. Når de skers opfattelse af den såkaldte Når vi møder disse børn på opholdsstille børn går fra bare at være stille virkelighed. Vi har hver vores stederne, har de ofte ingen eller metil at være meget indadvendte, forversioner, så der vil altid var get lave forventninger til voksne. De sigtige og bange, er der muligvis tale multihistorier på spil om, hvad der er bange, indadvendte og har et lavt om børn, som er blevet mødt med skete i en given situation. selvværd, så det bliver en stor rejse passivt omsorgssvigt i deres tidlige Mit kirketårn er psykologens i for dem overhovedet at begynde at opvækst. rollen som supervisor og underviser lære at mærke og udtrykke behov. Omsorgssvigtsbegrebet omfatter og tidligere også som psykolog på et Hverdagen på opholdssteder for  handlinger eller mangel på samme behandlingshjem og gennem mange  børn og unge er travl med mange fra de voksnes side, som spænder år terapeut for mange anbragte opgaver, som har med hverdagslivets fra aktivt påført svigt via handbørn. Den virkelighed jeg nu møder i rytme, skolegang og med behandlinger fx slå og ruske til passivt fx arbejdet, er den genfortalte virkeliglingstiltag at gøre. Hvis vi spørger en hed om, hvordan medarbejdere og  ledere har opfattet det, som sker på deres opholdssteder i hverdagsvirFra brandslukning til behandlingstænkning  keligheden i mødet med børnene og de unge. Zoner Opholdsstederne spænder over  en bred vifte af børn og unge med  Almindelig  mange slags problematikker og udvikling og vækst måder at håndtere livet på. Vi hører mest om de højtråbende, de der reagerer højt og tydeligt med ord og   Hverdagens handlinger, mens der er en gruppe,  kompleksitet som har sværere ved at komme til orde, måske sværere ved overhovedet at tage ordet, uvante med at  udtrykke sig selv, aldrig trænet i at  Kaoskonflikt have en mening. Udtrykket ’de stille børn’ dukkede først op i skolesammenhæng, hvor man blev opmærksom på, at fokus var så meget på de såkaldte ’gardinsvingere’, som forstyrrede undervisningen, at en anden gruppe børn Brandslukning faktisk blev noget oversete, nemlig Drama – fokus  de stille børn, som bare sad med  

Behandling  udviklingsfokus 

 Vidvinkel

E

Gi’ LOS • 1-2010

13

>


Børne- og ungeudvalget

arbejdsgruppe: Er I opmærksomme på alle de børn, som bor hos jer? vil svaret naturligvis være JA! Samtidig kan vi gang på gang opleve i supervisionen af medarbejderne, at der er nogle børns problematikker, som drøftes langt mere end andre. Et tydeligt eksempel opstod engang i en af mine supervisionsgrupper med medarbejdere fra et lidt andet arbejdsområde, et Bo- og naboskab for voksne, hvor der var fire beboere. Efter et halvt års supervision, talte jeg op hvor meget, vi havde drøftet de enkelte beboere, for at spejle hvor skævt fokus blev både i hverdagene og i supervision. En beboer, som lavede ’ballade, uro og besvær’ havde fået 75 % af tiden, så selvom det måske ikke går så skævt for sig i fokus på opholdsstederne, er det en god ide at holde et vågent øje med, hvordan vi som medarbejdere og ledere fordeler vores opmærksomhed.

Fra brandslukning til behandlingstænkning Når der opstår voldsomme episoder, kan brandslukning absolut være på sin plads, men som en opholdsstedsleder udtrykte det »det skal ikke være det eneste, vi kan«. I hverdagsvirkeligheden i arbejdet med børnene og de unge, er der tre store områder, vi kan forholde os til. Jeg har forsøgt at illustrere det i tegningen med tre zoner. Øverst den grønne zone, som repræsenterer det allervigtigste i vores arbejde nemlig børnenes og de unges almindelige udvikling og vækst. Derefter blå zone som er hverdagens kompleksitet med alle de handlinger, samtaler og samarbejde, som helst skal gå op i en højere enhed. Sidste zone er den røde, som repræsenter kaos og konflikt. Når rød zone for alvor er aktiveret, kalder den på et dramafokus, og medarbejderne er tvunget til at udføre brandslukning, indtil der igen er arbejdsro, fx når nogen truer, slår, kaster med ting, sætter ild til noget, spytter på nogen, ødelægger andres ting…

14

Gi’ LOS • 1-2010

De stille børn på opholdssteder Ideer til tiltag

Den enkelte Terapi Støtte Kontaktpædagog Gruppen Gruppeprocessen Respekt og gensidig omsorg

Pædagoger, medarbejdere Uddannelse og træning Brandslukning til behandlingstænkning

Politisk – organisatorisk Bevillinger Projekter Behandlingsfokus

Når roen er genoprettet, og alle ånder lettet op, er det tid i medarbejdergruppen til at bevæge sig mentalt ud på sidelinien, hvor vi installerer en mental vidvinkel og ser på, hvordan vi kan fremme et behandlingsfokus, som omfatter de tre zoner, frem for udelukkende at lande i gentagen brandslukning. »Det kan du sagtens sige fra dit psykologtårn!« Fuldstændig rigtigt det er ikke mig, der står midt i al balladen med 27 bolde i luften. Jeg får den gennem den genfortalte virkelighed, øjenvidneberetningerne, hvor det bliver tydeligt, at ingen – hverken børnene, de unge eller medarbejderne – kan holde til for stor del af brandslukning. De stille børn forsvinder også i baggrunden og kommer først rigtigt i fokus, når vi aktivt arbejder på at

udvikle behandlingstænkningen og på at fremme teamsamarbejdet til at være så meget som muligt på forkant i pædagogisk tænkning og praksis. Hvis hovedindsatsen i en periode er på brandslukning, bliver vi nemt sporet ind i et fokus, hvor vi hele tiden kigger efter tegn på kriser, katastrofer og kaos, og den pædagogiske indsat og hele hverdagen indrettes efter overlevelse, mens behandlingstænkningen betyder, at vi ser hele viften af børn fra de stille til de voldsomme og fokus bliver på, hvordan hverdagen kan indrettes, så hele gruppens behov tilgodeses.

De stille børn på opholdssteder – ideer til tiltag Jeg har lavet en pyramide over nogle af de tiltag, som kan iværksættes,

>


Børne- og ungeudvalget

hvis vi vil møde de stille børns behov for at blive mødt og støttet ind i en mere omfattende personlig udvikling gennem opvæksten, som kan være en måde at bryde den sociale arvs onde cirkel, her omsorgssvigtet. Den brede tunge ende vender nedad til det politisk organisatoriske niveau i form af fokus på området via bevillinger, projekter med behandlings fokus, hvor stille børns selvværd udvikles gennem handling. Desuden vil det være ønskeligt, at de stille børn blev anbragt noget før. Det er en udbredt erfaring i behandlerkredse at sidde med journaler, hvor de stille børns problemer er blevet beskrevet, og hvor der går lang tid, op til flere år, inden forvaltningen griber ind. I en forvaltning kan brandslukningen også komme til at skygge for behandlingstænkningen, så man først tager stilling til de voldsomme, udadvendte og gemmer eller ’glemmer’ de stille til senere. Næste vigtige lag er at gribe i egen barm blandt ledere og medarbejdere og installere vidvinklen på gruppen af børn og unge, gå fra brandslukning til mere behandlingstænkning og uddanne sig via træning og workshops, prøve metoderne af selv. Det store pædagogiske arbejde som laves med de stille børn rundt omkring har nærmest indbygget en vis usynlighed i sig, idet behandlingsresultaterne kan være sværere at beskrive end hos de udadreagerende. Derfor bliver selve formidlingen af mål og behandlingsresultater til samarbejdsparterne en vigtig opgave i synliggørelsen. Samarbejdsparterne og politikerne kigger jo også ud fra deres små kirketårne, og det kræver uddybede eksempler og gode faglige forklaringer, at en stille pige eller dreng fortsat er stille udadtil efter et halvt års behandlingsindsats; mens der er sket en stor bevægelse ’indvendig’ i at

tro lidt mere på sig selv, i at være lidt mindre trist, ved at begynde at sætte ord på ting… Små skridt i den rigtige retning som skal følges af tålmodighed både fra medarbejderne og fra samarbejdsparterne for at blive til en lang række af skridt. Vi har gang i en anden måleenhed her, end når vi kigger på om en udadreagerende er holdt op med at tage kvælertag på jævnaldrende eller stoppet med at slå pædagogerne. På alle opholdssteder er der en gruppe af børn og unge, så gruppeprocesser med fokus på gensidig

respekt og omsorg er væsentlige og at invitere alles fortællinger frem, så alle får en stemme i gruppen. For den enkelte peger jeg på de klassiske metoder terapi og personlig støtte, hvis behovet er for det, og det nytter noget, selvom det er topstykket af pyramiden. Indholdet i pyramiden kan ikke vendes om, så nederste niveau kommer øverst og så videre med de andre niveauer, for så vil selve rammen omkring det gode behandlingsarbejde på landets opholdssteder med den store bredde af børn være alt for tynd.

Arbejdsspørgsmål For at fremme teamsamarbejdet på opholdstederne er her en håndfuld spørgsmål at tage stilling til: • Hvordan fremmer vi samarbejdet, rolle- og ansvarsfordelingen, når ”det hele kører stærkt, og der er ’mange bolde i luften’? • Hvordan går vejen frem og tilbage mellem brandslukning og behandlingstænkning? • Hvordan får vi inkluderet de stille børn endnu mere i vores fokus? • Hvordan får vi samlet de gode fortællinger om det, som lykkes i forhold til de stille børn?

Grethe Bruun er uddannet psykolog, specialist i Psykoterapi og i Børnepsykologi, arbejder i Psykologgruppen i Næstved primært med kurser, supervision og storytelling. Sammen med Psykolog Jan Fjordbak laver hun ledersupervision for opholdsstedsledere, både fortløbende ledersupervisionsgruppe og kurser. www.psykologgruppen-naestved.dk

Gi’ LOS • 1-2010

15


udgifter på anbringelsesområdet

Den offentlige retorik – opl Udgifterne på anbringelsesområdet stiger og i landets kommuner forholder man sig til udgifterne, der overstiger det, man havde regnet med. Gi’LOS har set på en tilfældig kommune i Danmark, og prøvet at se på alle lagene fra byrådets arbejde, gennem de administrative lag og ned til de bosteder, der i sidste ende skal forholde sig til de politiske udmeldinger.

16

Gi’ LOS • 1-2010

Af Michael Bjørnbak Martensen (DJ)

K

ommunernes Landsforening har meget kontant sagt til kommunerne, at vi har fået en pose penge til at klare denne opgave for – og når udgifterne så ligger langt over, er der jo ikke andet at gøre, end at forholde sig til det.« Ordene kommer fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, Viggo Bilde (T). Iveren for at skabe orden i den kommunale økonomi kan alle i kommunen følge med i på kommunens hjemmeside, hvor det ene udvalgsreferat efter det andet lader forstå, at de private bosteder er problemet. »Ja, det er dem, der er problemet,« siger Viggo Bilde, der kan berette om de barske kendsgerninger: »De sidste 5 år har de private bosteder præsteret et bidrag på hele 61 procent i den kedelige retning med stigende udgifter.« Lidt slinger i den faste overbevisning kommer der dog i løbet af interviewet, for Viggo Bilde kan ikke forklare baggrunden for den voldsomme stigning, der »måske skal forklares med, at opgaverne er blevet mere omfattende.« En af lederne i kommunen, der har fulgt med i kommunens referater, er Ingelise Ottesen, fra det selvejende opholdssted Østergård i Stenvad: »Referaterne har altså været lidt underlige at læse, for vi har ikke oplevet problemer med kommunen overhovedet – og vi har et glimrende samarbejde med kommunens tilsyn, der i virkeligheden fastsætter vore priser.«

Replik fra administrationen Et par af kommunens ansatte giver den politiske formands udmeldinger modspil: Den 30. januar 2010 blev kontorchef Leif Jensen interviewet til dagbladet Nordjyske, hvor han slog til lyd for, at problemet var, at politikerne satte for få penge af på budgettet – hele 10-20 millioner kroner manglede i det kommunale budget efter kontorchefens vurdering. I artiklen tager han ligeledes afstand fra, at de private har noget at gøre med problemet. Og Peter Harritsø, der er leder af Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling – der omfatter kommunerne Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev, siger: »Helt generelt har vi nogle rigtig gode tilbud i de kommuner, vi dækker – kommunale som private. Vores opgave er, at sikre kvaliteten i forhold til de konkrete opgaver, der skal løses – og i det store hele drejer det sig om ganske få justeringer, og at forholde sig til de fremsendte budgetter, hvor vi respekterer løn- og prisudviklingen.« Peter Harritsø følger de politiske udmeldinger fra sidelinien, og skal han forholde sig aktivt til de besparelser politikerne taler om, drejer det sig om et tal i nabolaget af 5 procent. »Hvis politikerne et enkelt år kræver en besparelse på 5 % på de private bosteder, mener jeg sagtens, det kan lade sig gøre, uden at det går ud over kvaliteten. Bostederne kan godt udskyde projekter og anlægsopgaver samt finde områder i dagligdagen, der kan spares lidt på, der giver en besparelse på det niveau,« siger Peter Harritsø.


udgifter på anbringelsesområdet

levet i Hjørring Kommune Argumenter tilbagevises Efter ’Børnetopmødet’ i Ålborg den 4. februar 2010 arrangeret af Kommunernes Landsforening, fik mange deltagere – herunder Viggo Bilde – det indtryk af SFI´s indlæg, at kvaliteten ikke kunne aflæses af de mange penge, der blev tilført – og at de kommunale politikere med sindsro kunne tilpasse indsatsen efter pengepungens størrelse. Men Tine Egelund, professor og seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forskningscenter For Velfærd) indlæg havde følgende titel »Vi ved kun lidt om, hvad der virker, når vi skal hjælpe børn og unge med særlige behov. Men der er forskningsresultater, som kan give et bud på, hvordan man kan forbedre indsatsen og tilbuddene til børn, unge og deres familier. Hvad siger forskningen om tidlig indsats, forebyggende foranstaltninger og anbringelser? Hvordan kan politikere og professionelle bruge forskningsresultaterne i praksis, så indsatsen målrettes bedst muligt?« Derimod sammenfatter formanden for SL, Kirsten Nissen , at temaet »Fællesskabets børn« langt hen ad vejen handlede om sammenhængen: økonomi og kvalitet. Projektet ’Kommunalbestyrelsen efter kommunalreformen’ – et projekt under Indenrigs- og socialministeriet – er også med i Viggo Bildes argumentation for, at budgetterne kan beskæres uden det går ud over kvaliteten. Projektleder i projektet, konsulent Mette Lindgård fra firmaet Deloitte afviser dog argumentationen: »Projektet fortæller hverken om økonomi; ej heller om forholdet mellem private og kommunale op-

holdssteder,« siger Mette Lindgård med den supplerende kommentar: »Jeg forstår såmænd udmærket, at politikere siger sådan, for der er altså mange informationer i omløb – og det er nemt at huske forkert.«

Kommunens konkrete handlinger Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune har bedt kontorchefen og hans medarbejdere om at forholde kommunens bosteder – både de kommunale og private – ønsket, om at få udgifterne ned. »De private bliver gjort bekendt med, at kommunen i yderste fald har mulighed for at hjemtage opgaverne,« fortæller anbringelseschef Casper Friis om sit arbejde og dialog med de private bosteder. Hjørring Kommune har netop vedtaget et nyt kommunalt tilbud med plads til 28 unge, der forventes at kunne spare kommunen 5 millioner kroner om året. Cirka en trediedel af pladserne er målrettet børn, der tidligere blev visiteret til socialpædagogiske opholdsteder, oplyser Viggo Bilde.

Viggo Bilde, formand for Børneog Undervisningsudvalget.

Links Artikel i Nordjyske den 30. januar 2010: http://tinyurl.com/yke7gn4 Artikel med formand for SL Kirsten Nissen i Socialpædagogen: http://tinyurl.com/yanvby8

Gi’ LOS • 1-2010

17


EFTERVÆRN

Esbjerg Kommune til 20-årig ung mand:

Ikke flere penge til efterværn,

kassen er lukket

20 årige Stefan Loria og afdelingsleder Carina Laursen fra opholdstedet Buegård ved Holsted, der ligger tæt ved Esbjerg. 18

Gi’ LOS • 1-2010


EFTERVÆRN

Stefan Loria er i dag 20 år, og han kæmper nu for at beholde sin kontakt i en efterværnsaftale til Carina Laursen fra opholdstedet Buegård ved Holsted, der ligger tæt ved Esbjerg. Med beskeden fra Esbjerg Kommune om, at kassen er lukket, tegner fremtiden ikke lys. Nu har han indgivet en klage, hvor håbet: et efterværn med Carina stadig er der, men frygten: ingenting – eller en kontakt med een som han slet ikke kender lige nu påvirker hans dagligdag.

Tekst/foto: Michael Bjørnbak Martensen (DJ)

D

en 18. juni 2009 blev en voldsom dag for den 19-årige Stefan Loria, der fik besøg af sagsbehandler Anne Danielsen fra Esbjerg Kommune i den kollegielejlighed, han havde boet i i Esbjerg siden januar 2009. »Vi havde forventet, at vi sammen med kommunen skulle have styr på en korrigeret handleplan for Stefan, fordi vi har stået for efterværnet, fra han flyttede fra bostedet i Holsted til Esbjerg, men på mødet med Anne Danielsen blev vi mødt med den klare besked, at hun var pålagt at fortælle os, at der ikke var flere penge,« siger Carina Laursen, der er afdelingsleder på det privat opholdsted Buegård. Efter mødet går tiden, hvor Stefan Loria og Carina Laursen afventede en skriftlig afgørelse, som Stefan kunne forholde sig til og anke, men der kom ikke noget brev. »Vi kontaktede Esbjerg Kommune i efteråret, fordi vi intet havde hørt. Efter langt tid kom der svar fra Anne Danielsen, der undskyldte, men kunne fortælle, at efterværnet ville stoppe ved årets udgang – og at det var meddelt i brev til hhv mig og Stefan; breve vi blot ikke havde modtaget,« fortæller Carina Laursen. Miseren med de udeblevne breve blev krediteret af Esbjerg Kommune med en forlængelse af efterværnet med tre måneder til udgangen af marts 2010. Og nu klager Stefan Loria så afgørelsen, men han er meget nervøs for, hvad der kommer ud af klagen. »Jeg kom til Buegård i 2003, hvor jeg pludselig stod uden familie, og har efterfølgende fået navn på mine problemer, ADHD, hvorfor jeg nu har fået ord på den støtte, som jeg hele tiden har følt, jeg har brug for.« »Jeg har fået et godt forhold til Carina og Buegård, og føler mig tryg med de få timer, vi har sammen hver uge, hvor vi får snakket om min hverdag, og alle de papirer jeg nu skal forholde mig til, og min økonomi også – så jeg

kan slet ikke overskue, hvad der vil ske, hvis jeg ikke mere har Carina,« siger Stefan Loria, som har haft en noget omtumlet start på sit liv med flere afbrudte forløb på Teknisk Skole – og nu forsøger at gennemføre en to-årig uddannelse på handelsskolen, som han startede på i januar 2010. En gennemgang af de papirer Stefan Loria har, viser at Esbjerg Kommune har beskrevet hans situation som behandlingskrævende også ud over det 23. år. Carina Laursen er af den opfattelse, at sagsbehandlingen har været meget mangelfuld i forhold til opgaven, der omfatter flere aflyste møder – og et møde med Ungdomspsykiatrisk Sygehus, hvor seks personer sad og ventede på sagsbehandleren fra Esbjerg Kommune, der ikke dukkede op.

»

... jeg kan slet ikke overskue, hvad der vil ske, hvis jeg ikke mere har Carina.

Gi’ LOS • 1-2010

19

>


EFTERVÆRN

Unge smides ud af lejemål J

an Frandsen er ejendomsinspektør i Ungdomsbo i Esbjerg, og han kender udmærket til unge, som flytter i egen bolig. »Vi forsøger så godt som vi overhovedet kan, at få tingene til at gå med de unge, der skal klare sig på egen hånd – men desværre oplever vi en lang række problemer, der i en række tilfælde, hvert eneste år, betyder, at vi må ophæve deres lejemål.« »Det starter typisk med støj og affald; dernæst klager fra naboer, der ind imellem føler sig direkte chikaneret.« »Når huslejen ikke bliver betalt – eller vi besøger lejligheden, fordi vi f.eks. skal udbedre en skade, hvor vi

kan opleve misligehold og ser skader på lejligheden, bruger vi meget ofte vores mulighed for at opsige den unge – hvis en henvendelse til kommunen ikke bærer frugt,« siger Jan Frandsen, der understreger, at boligforeningen meget gerne vil det allerbedste for den unge og ikke altid har mulighed for at kontakte kommunen med begrundelsen: »Vi er ikke altid klar over, om beboeren er tilknyttet eller i kontakt med kommunen, så det er kun i de tilfælde vi tilfældigvis ved det, at vi kan forsøge at løse problemerne ad den kanal.«

Også gode erfaringer Ungdomsbo har dog også rigtig

gode erfaringer med efterværnsarbejdet – og i den forbindelse skabe kontakt til Torben Mikkelsen, der er forstander på ’Det gamle Mejeri’, der er ungdomspension og værkstedsskole for unge sent udviklede og bogligt svage fra 17 år og opefter. »Vi har et helt fortrinligt samarbejde med Esbjerg Kommune og med Ungdomsbo, hvor vi sammen sikrer de unge et optimalt efterværn. Vi oplever overhovedet ikke problemer i forhold det arbejde vi udfører med vore to ansatte, som de unge kender fra opholdet hos os, der betyder, at de unge bliver i stand at købe ind, lave mad, rydde op og begå sig i et hverdagsmiljø,« siger Torben Mikkelsen, der dog godt forstår problemerne med unge med andre diagnoser: »Som udvalgsmedlem i LOS hører jeg jo om kommunernes økonomiske situation, der også rammer vores målgruppe, men nok meget mere diagnoser som ADHD, der er langt dyrere efterværnsmæssigt, og derfor også er et sted, hvor kommunerne kan spare rigtigt mange penge.«

Kommunerne sparer – og de er trængte

Jan Frandsen er ejendomsadminiastrator i Ungdomsbo i Esbjerg

20

Gi’ LOS • 1-2010

Indtrykket med kommunernes økonomiske situation kan lektor på Ålborg Universitetscenter Karin Kildedal godt nikke genkendende til. »Kommunerne er under voldsomt økonomisk pres, og de søger med lys og lygte, hvor de kan spare – og her er efterværnsområdet helt tydeligt,« siger Karin Kildedal, der fortsætter:

>


EFTERVÆRN

Torben Mikkelsen, der er forstander på ’Det gamle Mejeri’, har et godt samarbejde med Esbjerg Kommune og med Ungdomsbo.

»Kommunerne har ikke fået styr på det nye område, de overtog fra amterne efter strukturreformen i 2007, så det er de ved. Og sammen med det, også den så vigtige styring af økonomien – og det gør de så helt tydeligt ved selv at klare opgaver, som de private bosteder tidligere udførte.« At der forekommer svigt overfor de unge i denne situation er da også helt tydeligt for jurist ved Via University i Århus, Bente Adolphsen: »I arbejdet med at sikre de unge rettigheder i forhold til en kontinuerlig og kvalitativ støtte, har Barnets

Reform – der lige nu er på vej gennem lovgivningssystemet – netop fat om det så vigtige efterværn. Og her skal man jo lægge mærke til den vægt, der lægges på Retssikkerhedsloven § 72, klageadgangen, der jo ikke er bare er taget med for sjov skyld. Ministeriet ved jo udmærket, at der laves en masse fejl i kommunerne, hvor muligheden for borgeren er, at klage over de kommunale afgørelser.«

Gi’ LOS • 1-2010

21


OVERENSKOMST

Overenskomst dækker også døgninstitutioner og §67-virksomheder Dansk Erhvervs overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund (SL) for private opholdssteder og botilbud omfatter også selvejende døgninstitutioner og virksomheder, der drives i henhold til servicelovens § 67. Dette har en faglig voldgift netop fastslået.

I

forbindelse med kommunalreformen for nogle år siden har kommunerne i stadigt stigende omfang valgt at opsige driftsoverenskomster med en række døgninstitutioner. Begrundelsen har været, at kommunerne ikke længere ønsker at have det økonomiske ansvar for driften af de selvejende institutioner. I stedet for at have driftsoverenskomster, hvor kommunerne var forpligtet til at købe alle institutionernes pladser, indgår kommunerne i stigende omfang samarbejdsaftaler med selvstændige virksomheder indenfor det sociale område. Samarbejdsaftalerne fastslår bl.a., at det er kommunerne, der har tilsynspligten med de private virksomheder, men at det økonomiske ansvar ene og alene ligger hos virksomhederne. Kommunerne er ikke længere forpligtet til at købe institutionernes pladser. Disse udbydes i stedet på Tilbudsportalen. Det var bl.a derfor, at Dansk Erhverv i 2007 aftalte en overenskomst for de private virksomheder, der driver virksomhed på det sociale område på markedsvilkår. Overenskomsten dækker det pædagogiske arbejde, der udføres på disse virksomheder. Andre forbund kan tiltræde overenskomsten. Baggrunden for denne bestemmelse er, at

22

Gi’ LOS • 1-2010

private virksomheder med flere medarbejdergrupper alene har behov for en overenskomst, der dækker alle medarbejdergrupper. – Private virksomheder har behov for private løn- og arbejdsvilkår. Ellers hænger det ikke sammen. Et af midlerne hertil er fleksible og konkurrencedygtige overenskomster, udtaler overenskomstchef, advokat Peter Vibe Jespersen fra Dansk Erhverv. – Det er derfor meget tilfredsstillende, at den faglige voldgift har fastslået, at private døgninstitutioner, der drives i henhold til Servicelovens § 67, er omfattet af overenskomsten for opholdssteder mv., siger Peter Vibe Jespersen. – Overenskomsten er en rammeoverenskomst, som kan udfyldes gennem virksomhedstilpassede lokalaftaler. Overenskomsten giver mulighed for at indgå fleksible og individuelle lønaftaler, således at medarbejderne får en funktionsløn. Derved kan virksomhederne spare en masse besværlig og tung lønadministration. Endvidere kan virksomhederne indgå lokalaftaler om arbejdstid, således at de særlige virksomhedsspecifikke forhold kan løftes på en ordentlig måde. »De hidtidige erfaringer med overenskomsten har været særdeles positive, slutter Peter Vibe Jespersen.

Overenskomstchef, advokat Peter Vibe Jespersen fra Dansk Erhverv.


Telefoni Annonce

En historie om SKI telefoniaftale For 6 måneder siden blev Preben Henriksen fra det kombinerede opholdssted og botilbud Vand & By kontaktet af TDC for en snak om deres teleløsning. TDC kunne tilbyde Preben Henriksen en SKI* aftale, hvor der var mange penge at spare i forhold til Prebens tidligere aftale med et andet teleselskab I løbet af telefonsamtalen fortalte Preben, at han oplevede det som et stort problem, at de unge på hans sted ofte fik lukket deres mobiltelefoner, når saldomax på mobilkontoen var nået. Det betød, at de unge og personalet ikke kunne komme i kontakt med hinanden, når der var behov for det. Preben havde gennem flere år og ved flere selskaber søgt efter en løsning, der kunne imødekomme dette problem men desværre uden held. TDC tog udfordrin-

gen op, og fandt en løsning der sikrede, at telefonerne ikke lukkes ned, da der er tale om et flat rate produkt (fast månedlig pris). I den faste pris kan man pr. måned tale i 3.000 min. og sende 3.000 sms’er. Preben indgik herefter en SKI telefoniaftale med TDC. Aftalen omfatter både mobil- og fastnettelefoni samt ADSL forbindelser. Preben har siden oplevet at spare mange penge på telefonregningerne og har samtidigt fået løst et problem, som skabte problemer for de unge mennesker og personalet på Vand & By. Preben Henriksen siger »grunden til mit positive syn på den nye aftale med TDC er, at vi får en løsning til en meget konkurrencedygtig pris, da vi kan udnytte den attraktive rabataftale gennem SKI. Samtidig med at vi har fået en løsning, der sikrer, at de unge

menneskers mobiltelefoner ikke bliver lukket, fordi de har nået deres saldomax. Det giver en sikkerhed for, at vi altid kan komme i kontakt med hinanden.« Alle medlemmer af LOS har mulighed for at indgå en SKI aftale med TDC eller anden SKI teleudbyder om levering af tele- og it ydelser med SKI rabat. For en eventuel SKI telefoniaftale med TDC henvises til TDC annonce side 42 i dette blad. *SKI er en forkortelse for Statens og Kommunernes Indkøbsservice. SKI er grundet sin store størrelse i stand til at forhandle meget attraktive rabataftaler hjem på vegne af sine medlemmer

Gi’ LOS • 1-2010

23


AKKREDITERING DANMARK

Ny standard på vej Akkreditering Danmark udvider og udvikler ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud Af Iben Thagaard, kvalitetskonsulent v. Akkreditering Danmark

CAKU O

mrådet for støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud vil inden for overskuelig fremtid være med i koret af socialarbejdere, der synger med på akkrediteringshymnen. I efteråret 2009 gik startskuddet og den nedsatte styregruppe, med repræsentanter fra praksis, er nu klar til at præsentere første udkast af »Akkrediteringsstandarden for Støttet og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivitets- og Samværstilbud«.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling En standard med

Lige lovlig lang titel »Er det ikke en lige lovlig lang titel?« har flere spurgt! Jo! Denne betragtning er svær at være uenig i, men som navnet lyder, dækker akkrediteringsstandarden over et meget bredt område. Helt konkret så er målgruppen både beskyttet beskæftigelse (§103, Lov om social Service), aktivitets- og samværstilbud (§104, Lov om social service) og støttet beskæftigelse (Bekendtgørelse af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Bekendtgørelse af Lov om aktiv socialpolitik). I styregruppen er det forsøgt at finde en mere mundret titel, som kan udtales uden åndenød! Men når den lange titel alligevel er valgt, så er det ud fra en prioritering om, at titlen skal være dækkende for hele det sociale område, som akkrediteringsstandarden repræsenterer. Så det er et håb, at titlen vil kunne finde sin plads, sammen med titlerne på de øvrige

24

Gi’ LOS • 1-2010

akkrediteringsstandarder (botilbud, opholdssteder, skoletilbud og væresteder).

Akkreditering – et skridt på vejen Initiativet til at udvikle en ny akkrediteringsstandard for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitetsog samværstilbud er, som med udviklingen af de øvrige standarder, udsprunget af praktikeres interesse og nysgerrighed på det sociale arbejde. Hvordan får vi begrebsliggjort, hvad vi laver? Hvad er det der virker – og hvorfor? Og hvordan får vi så videreudviklet dét, der virker? Med andre ord er der et stort ønske fra praktikere og fagpersoner om at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle indsatsen. Og dette helst på egne præmisser! For længe har det været politikere og forskere, der har tegnet billedet af det sociale arbejde. Der er brug for, at vi byder ind på opgaven og får nuanceret dette sociale billede, så vi i langt højere udstrækning får indfanget den kompleksitet og kvalitet, som socialt arbejde rummer. Det er imidlertid ingen nem opgave. Men i fællesskab, og med et fælles værktøj i form af en akkrediteringsstandard, er vi et skridt på vej.

bredde og dybde Den nye akkrediteringsstandard adskiller sig fra de øvrige standarder ved, at den netop repræsenterer en meget bred og forskelligartet vifte af tilbud. Der er eksempelvis stor forskel på et tilbud der tilbyder støttet beskæftigelse i en privat virksomhed, og et tilbud, der tilbyder social støtte i et samværstilbud. Det har derfor været en af Styregruppens største udfordringer, at dække de forskellige tilbudstyper, og samtidig få opstillet så præcise kriterier, at akkrediteringsstandarden får den skarpe kant, der gør, at den kan medvirke til, at det ønskede kvalitetsløft kan opnås. Med andre ord kan man sige, at øvelsen har bestået i at få indarbejdet både bredde og dybde i standarden. Og det er lykkedes, hvis man spørger Styregruppen. Akkrediteringsstandarden indeholder (indtil videre) 10 kriterier, fordelt på 3 kvalitetsområder – faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet samt organisatorisk kvalitet.

Arbejdskonference for alle der er interesseret Et af de bærende principper for Akkreditering Danmarks arbejde med udvikling af akkrediteringsstandarder er, at de udvikles i samarbejde med praktikere således, at det sikres,


AKKREDITERING DANMARK

at standarderne matcher den virkelige verden, og de behov som praktikerne har. Med dette afsæt er den nye standard derfor udviklet i samarbejde med en styregruppe, bestående af repræsentanter fra praksis. Ligeledes er det på den baggrund, at Akkreditering Danmark har inviteret praktikere og relevante fagpersoner til en arbejdskonference den 20. april 2010. Her vil det første udkast til den nye akkrediteringsstandard blive præsenteret og diskuteret, og responsen herfra vil efterfølgende blive forsøgt indarbejdet i standarden. Derudover har Akkreditering Danmark medio februar sendt det første udkast til den nye standard ud til ca. 150 organisationer inden for området, og bedt dem bedømme standardens indhold og relevans for praksis. Når denne respons er indarbejdet, vil udkastet til akkrediteringsstandarden blive sendt i høring hos en større skare af praktikere, fagpersoner og relevante organisationer og myndigheder, hvorefter det forventes, at standarden i 3. eller 4. kvartal af 2010 vil blive offentliggjort på Akkreditering Danmarks hjemmeside. Følg med i det kommende arbejde med udvikling af den nye akkrediteringsstandard for Støtte- og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivtets- og Samværstilbud på www.akkreditering.dk eller kontakt Akkreditering Danmark for yderligere information.

Styregruppen for STØTTET og beskyttet beskæftigelse, aktivitetsog samværstilbud består, foruden deltagere fra Akkreditering Danmark af:

Susanne Munck Funktionsleder, JAC – Job- og aktivitetscenter der tilbyder støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, for voksne udviklingshæmmede og andre med varig nedsat funktionsevne www.jac-nord.dk

Piet J. Birch Analysechef, Marselisborg Praksisvidencenter der løser specialiserede problemstillinger indenfor rehabiliteringsområdet. Forretningsområderne spænder over analyser, evalueringer, udviklingsprojekter til procesforløb og uddannelse af praktikere. www.marselisborg.org

RENCE ARBEJDSKONFE kvalitet i socialt arbejde!

- for dig der ønsker at bidrage til

mere

te fagpersoner inden for Akkreditering Danmark inviterer relevan s- og samværstilbud støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitet sstandard for området. kvalitet en om nce konfere arbejds en til sstandard, som skal Vi er i gang med at udvikle en ny kvalitet praksis – og ikke mindst medvirke til at udvikle og synliggøre , medarbejdere og borgere både for n indsatse re kvalifice samarbejdspartnere. fra praksis, har arbejdet med En styregruppe, med repræsentanter kriterier af betydning for den ny standard der indeholder 10 for din viden og din aktive kvalitet i tilbuddet. Vi har nu vi brug rden er relevant for Jeres sstanda kvalitet at sikre, at til se deltagel praksis. sstandard, og få samtidig Så kom og sæt dit præg på denne kvalitet hvilke udfordringer området Socialt Udviklingscenter SUS´ bud på, nu. og står overfor her Tid: Tirsdag d. 20. april 2010 Bogensevej 105, 5270 Odense N Sted: Næsbylund Kro & Hotel, (tilmeldingsfrist 12. april) Tilmelding: Info@akkreditering.dk Pris: gratis deltagelse Iben Thagaard, Akkreditering Danmark For yderligere information kontakt iatet.dk www.akkreditering.dk Tlf. 7023 7788 mail: ito@kvalitetssekretar

For yderligere information om arbejdskonferencen besøg www.akkreditering.dk eller kontakt Iben Thagaard tlf. 7023 7788

Janeth Koblauch Underdirektør, SOVI – en fondsejet virksomhed der tilbyder støttet og beskyttet beskæftigelse for voksne med autisme spektrum forstyrrelse www.sovi.dk

Brian Møller Madsen Leder, Dagbeskæftigelsen Harlekin, der tilbyder støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværs tilbud, samt særlig tilrettelagt uddannelse for sent udviklede unge og unge med særlige behov. www.hedehuset.dk

Gi’ LOS • 1-2010

25

>


3

DO

KU

TION OG E V

OM

ED

LE

IA

Hvilken udfordring synes du er den største i forhold til kvalitetsudvikling af det sociale arbejde? »Det er en meget stor udfordring hele tiden at skulle være ’parat’ og sikre kvalitet, når vi er usikre på hvad morgendagen bringer af nye politiske krav i form af besparelser, markedsgørelse af organisationen osv. Den største udfordring internt i organisationen synes jeg er, at få skabt rum og plads til udvikling.«

C

3

Å DET SO G P

Hvilket potentiale synes du akkrediteringsstandarden for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud har? »Jeg synes, at akkrediteringsstandarden har et stort potentiale. For det første så bliver indsatsen tydeliggjort, og det bliver dermed nemmere for omverdenen at vælge det tilbud der matcher borgerens behov. For det andet giver akkrediteringsarbejdet mulighed for at skabe rammen for en vigtig og nødvendig refleksionsproces, hvor vi blandt andet kan få italesat den tavse viden, som vi har.«

IN

2

ER

2

Hvad var din bevæggrund for at deltage i styregruppen? »Jeg ville rigtigt gerne være med, fordi jeg synes, det er nødvendigt, at vi får synliggjort og kvalitetssikret området. Og dette både i forhold til omverdenen samt internt i organisationen.«

RE

U

1

AL

TE

ITERET

TA

R Å D E I DA N

M

A

LITET

1

Hvilken udfordring synes du er den største i forhold til kvalitetsudvikling af det sociale arbejde? »I forlængelse af ovennævnte så mener jeg, der er en stor udfordring i at fastholde kvalitetsudviklingen, og dette kræver, at man i organisationen prioriterer at have en tovholder på området. For akkreditering er ikke en engangsforestilling – det kræver, at man løbende holder sig ajour med, hvad der virker og hvorfor, og holder fokus på next practice.«

K VA

EN

3 hurtige til Susanne Munck, Funktionsleder, Job- og Aktivitetscenteret (JAC)

3

K

REDIT, ERE

Akkreditering Danmark

I

3 hurtige til Piet J. Birck, Analysechef, Marselisborg Praksisvidencenter

Hvilket potentiale synes du akkrediteringsstandarden for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud har? »Akkrediteringsstandarden giver mulighed for, at vi kan hæve os op i metaperspektiv og få lavet et internt servicetjek af praksis. Og den refleksion, som er indbygget i akkrediteringsarbejdet, skaber rammerne for, at vi får det nødvendige lærings- og udviklingsperspektiv, som gør at vi at hele tiden kan kvalitetsudvikle indsatsen.«

R

M

Af Iben Thagaard, Akkreditering Danmark

Hvad var din bevæggrund for at deltage i styregruppen? »Jeg synes, det var en spændende mulighed for at være med til at opkvalificere indsatsen på området. Vi har et behov for at få beskrevet og synliggjort, det vi går og laver.«

KK

T

AKKRED

Tre hurtige spørgsmål …

•A

AKKREDITERING DANMARK

T • AKK

R

I begyndelsen af oktober mødtes en broget flok af ansatte indenfor det sociale område for at diskutere kvalitetsarbejde. Alle var tovholdere på at få deres institutioner godt igennem en proces med at opnå den kvalitetsmærkning, der er udviklet af Akkreditering Danmark. Af Martin Høybye

H

otel Faaborg Fjord var rammen om to intense kursusdage den 5. og 6. oktober, og en bjergtagende udsigt og et strålende efterårsvejr gjorde sit til at få de store tanker op at flyve. Men tankerne fandt nu også ned på jorden igen, for alle de fremmødte var tovholdere på at få deres respektive opholdssteder, specialskoler og bosteder akkrediteret i overensstemmelse med Akkreditering Danmarks standarder. Et stort arbejde, der langt hen ad vejen handler om at få gjort konkret, hvad det er, institutionen laver, og hvilken vare stedet kan levere. Deltagerne var repræsentanter for Akkreditering Danmarks fjerde bølge af sociale tilbud, der er i gang med akkreditering. Og samlingen var den anden og sidste, inden stederne indgiver deres endelige ansøgninger.

Evaluering er ikke løs snak Oplægsholderne Jan Alder og Trine Kokholm fra Kvalitetssekretariatet

26

Gi’ LOS • 1-2010

>


AKKREDITERING DANMARK

Redskaber til en bedre hverdag gennemgik blandt andet, hvordan begrebet evaluering skal forstås i en akkrediteringssammenhæng. »Når vi taler om evaluering, så er det ikke en diskussion i en erfaringsgruppe eller en løs snak om, hvordan det er gået siden sidst. Evaluering vil sige, at man for eksempel indsamler konkret information hos en bruger ved hjælp af spørgeskemaer. På den måde bliver det nemmere at påvise resultater og effekter,« forklarede Jan Alder. Det var folk fra så forskellige faggrupper som pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, kommunikationsfolk og ledere indenfor det sociale område, der var bænket i konferencelokalet i hotellets klassiske patriciervilla. I pauserne blev der diskuteret ivrigt og udvekslet erfaringer på gange og rygeområder, for der blev sat mange tanker i gang, og alle ville gerne høre, hvordan man havde løst den ene eller den anden udfordring på de andres institutioner. Kurset bød også på et grundigt indblik i, hvordan man skal skrue den endelige ansøgning sammen, og den

del stod Trine Kokholm for. Da en række af de deltagende institutioner havde sendt beskrivelser af kriterier ind, som de gerne ville have kritik på, blev der desuden plads til gruppearbejde, hvor den faglige diskussion bølgede frem og tilbage, og institutionerne kunne tage nyt input med sig hjem.

Leder efter overensstemmelse Oplægsholderne lagde vægt på, at det enkelte ansøgersted kun skal skrive ting i deres ansøgning, som de altid kan levere og garantere. Det handler altså ikke om, at institutionerne skal beskrive et drømmeland, når de vil akkrediteres. De skal beskrive det, de kan og gør. Når auditor-korpset så kommer på sit anmeldte besøg for at foretage det audit, der skal vise, hvordan institutionen lever op til sin egen beskrivelse, undersøger auditorerne, om tingene passer sammen. »Auditorerne kommer for at finde overensstemmelse mellem det, institutionen siger og det, den gør. De ved godt, at de kan ramme

en dag, der er præget af virkelighedens udfordringer. Og hvis der er uoverensstemmelser, i forhold til det institutionen har sagt, så handler det om, at institutionen skal være i stand til at arbejde fremadrettet med at forbedre sig,« sagde Trine Kokholm og forklarede, at en godkendelse med uoverensstemmelser typisk giver en institution tre til seks måneders arbejdstid, hvor den kan rette op på forholdene.

Praksis bliver mere overskuelig Ifølge Trine Kokholm kræver det et grundigt kig på, hvordan hele organisationen er skruet sammen, når en institution gennemgår en proces med at blive akkrediteret. I sidste ende skulle det gerne munde ud i, at praksis bliver mere overskuelig, og at kvaliteten af arbejdet nemmere kan dokumenteres. Blandt andet kan nye medarbejdere nemt få en fornemmelse af, hvordan arbejdspladsens procedurer og kulturer er, simpelthen ved at læse de beskrevne kriterier under den standard, som institutionen er akkrediteteret under.

Hotel Faaborg Fjord, og et strålende efterårsvejr, tog godt imod kursisterne

Gi’ LOS • 1-2010

27

>


AKKREDITERING DANMARK

»For eksempel er et værdigrundlag jo til for, at ledelsen og medarbejderne kan handle på et solidt fælles grundlag. Det er ikke bare noget, der skal hænge til pynt. Værdierne, der er beskrevet, skal være et udtryk for det, stedet praktiserer i hverdagen,« fortalte Trine Kokholm. Hun kunne også fortælle, at mange af de institutioner, der allerede er blevet

akkrediteret, bagefter har givet udtryk for, at det færdige produkt er blevet uundværligt for dem. Netop fordi det har givet dem en række konkrete, beskrevne redskaber til at højne kvaliteten i hverdagen. Vil man som institution i gang med akkrediteringsarbejde, kræver det, at man først afsætter de fornødne ressourcer, og at man får alle

medarbejdere med ind i processen. Under arbejdet kan man få hjælp og vejledning hos Akkreditering Danmark, og der bliver også afholdt kurser som det, der løb af stablen i oktober på Hotel Faaborg Fjord. Se mere om Akkreditering Danmarks arbejde her: www.akkreditering.dk

Mere tryghed i det daglige Når Helle Stage, der er leder af opholdsstedet Lærken, vender hjem til dagens dont efter to dages indspark på akkrediteringskurset i Fåborg, er det med ny inspiration til kvalitetsarbejdet. Af Martin Høybye, journalist

S

om leder af et opholdssted er der mange, nogle gange rigtig mange, bolde at holde i luften. Opholdsstederne er typisk mindre institutioner, hvor der ikke er så langt fra lederen til medarbejderen. Men selvom institutionen er mindre, kan det stadig være en udfordring at kommunikere i hverdagen. Helle Stage er leder af opholdsstedet Lærken ved Horsens, der har plads til seks unge. Sammen med sin souschef Marianne Lind var hun i oktober af sted på Akkreditering Danmarks anden samling for den fjerde bølge af institutioner, der arbejder på at blive akkrediterede. De to står for at beskrive det arbejde, institutionen gør, og for at få skabt fodslaw i personalegruppen, så stedet kan implementere de tiltag, der skal til for at blive godkendt som akkrediteret opholdssted. Og det er et stykke udviklingsarbejde,

28

Gi’ LOS • 1-2010

hun udelukkende kan se det positive i. »Processen giver os mere tydelighed, fordi der kommer en fælles ramme – vi får et fælles ståsted, som vi kan udvikle os fra som personalegruppe. Beboerne mærker, at det bliver mere klart, hvad de voksne vil – og det giver mere tryghed i det daglige, når både voksne og børn har noget fælles, de kan forholde sig til,« forklarer Helle Stage.

Fælles grundlag Et kvalitetsstempel er kun til låns. Det er et, man løbende skal gøre sig fortjent til at kunne beholde, men det ser hun også positivt på. – Det er et godt signal i forhold til de kommuner, der skal finde os og bruge os. Og vi håber da på, at stemplet bliver mere kendt derude. Men mærkningen bliver også et skulderklap til personalet, for det er jo et tegn på, at vores arbejde er lykkedes, fortæller Helle Stage.

Hun har været leder på stedet i lidt over et år, og hun har overtaget roret efter en del uro i den gamle personalegruppe. Akkrediteringsarbejdet ser hun som et værktøj, der blandt andet skal være med til at sikre, at medarbejdergruppen er stabil, fordi medarbejderne får et fælles grundlag, de refererer til i det daglige arbejde. Men samtidig er det vigtigt, at planer og regler kan laves om, hvis de stryger medarbejderne eller de unge for meget mod hårene. »Vi sætter nogle rammer, som alle i personalegruppen helst skal synes, vi kan arbejde med. Og der skal være plads til, at vi kan lave det om, hvis det ikke fungerer godt nok, for det er vigtigt, at personalegruppen har et ejerskab til processen, så vi kan holde den i gang,« siger Helle Stage og forklarer, at en akkrediteringsproces altid vil have sine højde- og lavpunkter. Men hvis alle føler, de er med i udviklingen, så forventer hun også, at de når målet sammen.

>


AKKREDITERING DANMARK

KALENDER FOR AKTIVITETER I AKKREDITERING DANMARK, FORÅR/SOMMER 2010 Dato

Begivenhed

Sted

09. marts

Arbejdskonference Standarden for støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

Fyn

11. marts 12. marts

Opstartssamling for nye steder, en 6. bølge

Trekantsområdet

16. marts

At gøre akkreditering – Kursus der afholdes af CAKU

København

23. marts

Afsluttende Styregruppemøde Standarden for støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

24. marts

Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU

Århus

30. marts

Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU

København

13. april 14. april

Midtvejssamling, for 5. bølge samt andre der er midtvejs mod akkreditering

Trekantsområdet

26. april 27. april

Stand og indlæg på LOS’ Landsmøde

Vejle

04. maj

Afsluttende møde i Styreguppen for væresteder

26. maj

Auditortræf

Århus

03. juni

Møde i Kvalitetsnetværket

Trekantsområdet

KALENDER FOR KURSER OG ANDRE AKTIVITETER I CAKU, FORÅR / SOMMER 2010 Se mere på www.akkreditering.dk Dato

Begivenhed

Sted

04. marts

Den Pædagogiske Praksis på Stedet

Fyn

16. marts

At gøre akkreditering

København

16. marts

Magtanvendelse

Fyn

24. marts

Evaluering i praksis

Århus

30. marts

Evaluering i praksis

København

8. april

Værdier

Fyn

14. april

Skab gode og effektive møder på stedet

Fyn

20. april

Udviklingsplaner

Århus

26. april 27. april

LOS Landsmøde Bemærk: Vi har en stand – afholder 2 workshops og 1 session.

Vejle

06. maj

Ansæt den rigtige

Fyn

11. maj

Affinitetsmetoder

Fyn

18. maj

Brugerundersøgelser

Fyn

01. juni

Den vanskelige samtale

Fyn

09. juni

Etik

København

16. juni

Magt og omsorg

Fyn

Gi’ LOS • 1-2010

29


AKKREDITERING DANMARK

Værestederne vil dokumentere deres Af Jens Hedemand, Udviklingskonsulent ved CAKU

T

re organisationer – Blå Kors i Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde er i øjeblikket i fuld gang med at færdiggøre akkrediteringsstandarden for væresteder. Formålet er at synliggøre den store sociale indsats, der foregår rundt omkring på stederne – oftest uden offentlighedens bevågenhed, samt at øge fokus på de konkrete aktiviteter i hverdagen. Nu – efter 2 års samarbejde mellem væresteder fra de tre organisationer og Akkreditering Danmark, er 12 væresteder i gang med at skrive deres ansøgninger, og dermed afprøve standarden i praksis. I denne artikel interviewes Sharon Parker, leder af Kirkens Korshærs Varmestue Fedtekælderen, om hendes oplevelse med akkrediteringsprocessen, og hvad hun venter at få ud af det.

En fortælling fra et akkrediteringsramt værested Sharon Parker fortæller, at hun inden projektet gik i gang havde hørt om akkrediteringsordninger for det sociale område og var noget skeptisk – ville det ikke bare fjerne os fra brugerne; gøre tingene mere ufleksible og ville det overhovedet give mening i en ’værestedsverden’? Så da hun blev spurgt om Fedtekælderen ville være med i Akkreditering Danmarks pilotprojekt om akkreditering på værestedsområdet, var det med nogen tøven. Noget af det der lokkede var, at de deltagende væresteder selv skulle være med til at udvikle standarderne. »Om nogen må det være os, der står i det til dagligt, der kan opstille og formulere de kriterier, vi vil måles på.« Da Sharon og resten af Fedtekælderen fik taget hul på arbejdet med akkreditering, blev det hurtigt klart, at akkrediteringsprocessen fungerede som en katalysator for, at stedet, medarbejdere og frivillige blev mere klare og tydelige omkring deres arbejde i hverdagen. Det at have værdier, principper, procedurer og politikker, der var gennemdiskuterede i medarbejdergruppen og med de mange frivillige gjorde, at der blev talt med ’en stemme’. Arbejdet viste sig at være helt tæt på den proces, Fedtekælderen allerede var i, med at beskrive og formidle varmestuens rammer. Det blev derfor en kærkommen lejlighed til at samle de mange løse ender, og som Sharon udtrykker det; »at få turbo på processen«.

30

Gi’ LOS • 1-2010

Ved processen i Fedtekælderen har ledelsen med udgangspunkt i praksis og i det store materiale, der eksisterede i forvejen, udarbejdet nye beskrivelser. Disse beskrivelser er herefter blevet drøftet i medarbejdergruppen og med de frivillige, sådan at beskrivelserne repræsenterede, det, der foregik i Fedtekælderens hverdag. Denne proces har samtidigt givet anledning til at luge ud i tilbud, som ikke længere gav mening, eksempelvis i forhold til ændringer i den aktuelle brugergruppe. Kort sagt er der med akkreditering blevet gjort status over den praksis, som stedet fører og de beskrivelser som eksisterede. Ifølge Sharon var Fedtekælderens mange frivillige i begyndelsen af processen skeptiske over for arbejdet med akkreditering, men som arbejdet er skredet frem er denne skepsis forduftet. De frivillige får løbende tilsendt kriterierne til høring og bliver indkaldt til medarbejdermøder, hvor kriterierne gennemgås, med det formål at se om beskrivelser af ydelser, metoder med videre er i overensstemmelse med deres opfattelse af praksis. Det store arbejde det er at lave de nødvendige beskrivelser, har gjort, at mange af brugerne i Fedtekælderen i perioder tror, at Sharon er holdt op. »Arbejdet med akkrediteringen kan ikke foregå på Fedtekælderens minimale kontor i varmestuens åbningstid,« siger Sharon, som derfor arbejder hjemme de dage der skal skrives. Sharon ser frem til igen at være tilstede i Fedtekælderen sammen med medarbejdere, de frivillige og ikke mindst med brugerne. Også de frivillige er afventende for at se om de forventede ressourcer frigives på den anden side af akkrediteringsarbejdet, til gavn for brugerne, da dette er den største motivation for arbejdet med akkreditering. »Processen omkring akkrediteringen ville aldrig have kunne lykkes uden de frivillige – ja, i det hele taget ville Fedtekælderen ikke eksistere, hvis det ikke havde været for de frivillige,« siger Sharon Parker. Det de nu glæder sig mest til i Fedtekælderen er at blive færdig med akkrediteringsarbejdet og gå i gang med at høste frugten af den store indsats. »Der er ingen tvivl om at akkrediteringsarbejdet har givet os et større overblik over indsats og tilbud, der forhåbentlig medfører, at vi bliver endnu bedre til at gøre det, vi gør.«


AKKREDITERING DANMARK

gode arbejde

Udviklingen af en kvalitetsstandard Princippet omkring at Akkreditering Danmarks kvalitetsstandarder skal rumme mangfoldighed og basere sig på praksis, gør udviklingsarbejdet til en omfattende proces. Dette ikke mindst for værestederne , hvor de økonomiske midler er små og der arbejdes med mange frivillige og få lønnede medarbejdere. På trods af omstændighederne er gejsten alligevel stor – så der bliver ’knoklet’ på de 12 væresteder, for deadline for færdiggørelse af ansøgningen er lige om hjørnet. Og erfaringerne med ordningen og det, at ’blive skriftlig’ i sine overvejelser; udforme faste procedurer o.s.v. begynder at melde sig – heldigvis med positive tilbagemeldinger. Værestedernes egenart og kendetegn er blevet indbefattet i standarder, som derfor på nogle områder adskiller sig fra de tre nuværende standarder for opholdssteder, botilbud og skoletilbud. Udgangspunktet er den samme kombination af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, som kendetegner de øvrige områdestandarder. Hovedessensen er den samme – at blive bedømt på om man gør det man siger man gør.

Dansk Standards underviser Lars Brogaard lytter til indlæg fra salen.

Uddannet til at bedømme socialt arbejde Det er specialuddannede folk, der kommer på besøg, når opholdssteder, specialskoler og bosteder vil kvalitetsmærkes under Akkreditering Danmarks stempel. De såkaldte auditorer, har ofte selv en socialfaglig baggrund, men de har siden taget auditor-uddannelsen, der både er teoretisk og praktisk funderet. Af Martin Høybye, journalist

I

november løb den ottende udgave af auditor-uddannelsen af stablen, og 21 deltagere lagde sig i selen for at tilegne sig de redskaber, der skal til for at bedømme kvalitet på det sociale område. De fleste havde arbejdet med akkreditering før, for eksempel som

tovholdere på at få deres egne institutioner kvalitetsmærket. Men med auditor-uddannelsen tog de altså skridtet videre. Det skridt, der betyder, at de kan sætte sig over på den anden side af bordet og tage stilling til, om et ansøgersted lever op til det, som stedet siger, det gør. Selve undervisningen blev varetaget af Lars Brogaard og Torben

Gi’ LOS • 1-2010

31

>


AKKREDITERING DANMARK

»

Auditorerne går ind til opgaven med et positivt sind og leder efter overensstemmelse.

Abildgaard Pedersen fra Dansk Standard, der arbejder med at kvalitetsmærke alt fra store, multinationale industri-koncerner til vaskepulver og legetøj.

Positivt sind At det er Dansk Standard, der underviser og eksaminerer auditorerne, betyder, at de færdiguddannede auditorer har lært at arbejde systematisk, uafhængigt og med øje for at dokumentere deres arbejde gennem det, der kaldes objektive vidnesbyrd. Det handler i sidste ende om, at den institution, der har bestilt et audit, som den eksterne gennemgang hedder, kan bruge besøget til at blive en bedre virksomhed med. Derfor er auditorernes bemærkninger da også et internt arbejdsredskab for institutionen bagefter. »Auditorerne går ind til opgaven med et positivt sind og leder efter overensstemmelse. Hvis de så finder uoverensstemmelser i forhold til det, en institution har beskrevet, at den står for, så skriver de det i deres rapport,« siger Torben Abildgaard Petersen. Rapporteringen af uoverensstemmelser sker rent praktisk ved at anvende tre kategorier, nemlig: et forbedringsområde, en mindre uoverensstemmelse eller en større uoverensstemmelse. Derudover bliver der skrevet en sammenfattende rapport om hele besøget, hvor der altså også er plads til det positive, som auditor-holdet har lagt mærke til. Rapporten bliver sendt til Akkreditering Danmark og derfra ryger den videre til det uafhængige akkrediteringsnævn, der bestemmer, om ansøgerstedet lever op til kravene for akkreditering eller ej.

Vægt på form og erfaring På uddannelsen lægger Dansk Standard vægt på, at auditorerne skal have en sober fremgangsmåde, være høflige og velforberedte, og ikke mindst skal de være fagligt velfunderede. Akkreditering Danmark og Kvalitets-

32

Gi’ LOS • 1-2010

sekretariatet, der arrangerer uddannelsen, er derfor også meget opmærksomme på, at de auditorer, der kommer ud på en institution for at lave et audit, har tidligere erfaring fra samme institutionsområde. Når de færdiguddannede auditorer rykker ud, er det altså personer, der har specifik erfaring fra samme institutionstype som den, der vil akkrediteres. På den ottende auditor-uddannelse i november var der alt fra socialpædagoger, socialrådgivere, kvalitetsforskere, sygeplejersker, jurister, skolelærere til social- og sundhedsassistenter i flokken, så det var et bredt fagfelt, der kunne byde ind med hver deres form for specialviden. Trine Kokholm, der er faglig kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark, var kursusleder på de fire uddannelsesdage, og hun har også selv tidligere taget uddannelsen. »Det er et af de kurser, hvor der er allermest gejst, og jeg er vild med at deltage i det. Jeg var med første gang i 2008, hvor jeg selv var elev på uddannelsen,« fortæller hun og forklarer, at netop den brede fagsammensætning er en af styrkerne ved auditor-uddannelsen. For deltagernes erfaring, kombineret med deres faglighed, er en vigtig ingrediens i sammensætningen af de auditor-korps, der skal vurdere andres praksis.

Bedre i det daglige Auditor-eleverne kommer igennem et teoretisk forløb og et praktisk, hvor de skal lave et prøve-audit på en rigtig institution, der har meldt sig til at deltage. Det hele afsluttes med en skriftlig eksamen, der bliver bedømt af Dansk Standard. Med auditor-uddannelsen i ryggen kan deltagerne vurdere kvalitet inden for det sociale område. Men mange af kursets deltagere er med for at blive bedre i deres daglige arbejde, og de har ikke nødvendigvis et ønske om at blive en del af et decideret auditørkorps.

>


AKKREDITERING DANMARK

Auditor-uddannelsen i fuld sving. Kursusleder Trine Kokholm svarer på spørgsmål fra holdet.

Peter Pejstrup arbejder med tilsyn i Rebild Kommune, og han er blandt andet ansvarlig for syv opholdssteder, hvoraf det ene er akkrediteret. Han var netop med på auditor-uddannelsen for bedre at kunne støtte opholdsstederne i dagligdagen, og han ser gerne, at flere af stederne tager hul på akkreditering. »For mig er uddannelsen et supplerende værktøj i mit tilsyn med opholdstederne, så jeg bedre kan svare på deres spørgsmål. Jeg vil gerne have det med akkreditering lidt ’ned på jorden,’ så der er flere, der tør gå i gang med kvalitetsarbejde,« forklarer Peter Pejstrup, der ser det som et fagligt løft og et godt signal til omgivelserne, når en institution begiver sig ud i en akkrediteringsproces. Trine Kokholm kan nikke genkendende til, at der er mange institutio-

ner, der har en berøringsangst i forhold til at kaste sig ud i akkreditering. Derfor er hun glad for, at der ikke alene kommer folk på auditoruddannelsen fra den praktiske hverdag, men også fra tilsyn og den administrative virkelighed i kommunerne. »Det er vigtigt både at få afmystificeret akkrediteringsprocessen og selve audit-besøget. Akkreditering er jo en frivillig ordning, der skal gøre institutionen bedre, men mange institutioner er stadig forbeholdne over for at gå i gang,« siger Trine Kokholm. Hvis du vil vide mere om auditoruddannelsen, kan du gå ind på Akkreditering Danmarks hjemmeside: www.akkreditering.dk , hvor du også kan læse om nogle af de steder, der har valgt at lade sig akkreditere.

Fakta Auditor-uddannelsen er tilrettelagt over fire intense dage, fordelt på to blokke af to dage, og den foregår som internat. Der kræves en motiveret ansøgning om optagelse, vedlagt CV. Godkendt ansøgning er en forudsætning for optagelse. Uddannelsen afsluttes med skriftlig eksamen, og det er Dansk Standard, der eksaminerer og bedømmer opgaven. Ansøgningsskema kan fås hos Akkreditering Danmark, www.akkreditering.dk.

Gi’ LOS • 1-2010

33


Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

RAbAt tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 25 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtAKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

mette Guldfelt Udviklingskonsulent mg@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

34

Gi’ LOS • 1-2010


Leder af dagtilbuddet på Botilbuddet Kammergave På Kammergave er stillingen som leder af dagtilbuddet ledig til besættelse snarest muligt. Vi søger en visionær leder, der ikke er bange for at gå nye veje og som samtidig har en solid praktisk erfaring med arbejdet med psykisk syge unge voksne. Stillingen omfatter ledelse, koordination og udvikling af aktiviteter for institutionens beboere. Det forventes, at din opgaveløsning udføres på et højt kvalificeret niveau med sans for såvel det politiske og strategiske overblik som kvalitetssikring af de daglige, praktiske aktiviteter. Lederen af dagtilbuddet skal desuden indgå i et konstruktivt og dynamisk samarbejde med ledelsen for Kammergave døgntilbud. Embedsbolig kan tilbydes. Din faglige og personlige profil Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse, som du har suppleret med en ledelsesuddannelse, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Du har: • Erfaring med ledelse og/eller koordinering af pædagogiske forløb for psykisk syge. • Evne til løbende at evaluere og udvikle indhold og rammer for dagtilbuddet, baseret i et visionært engagement • Erfaring med og interesse for pædagogiske metoder • Praktisk erfaring, herunder erfaring med landbrugsorienterede aktiviteter Om Kammergave Kammergave, som ligger i Sorø Kommune, har eksisteret siden 1981 og har til huse på en stor økologisk drevet gård, der danner rammerne om det terapeutiske arbejde. Arbejdet på Kammergave er funderet i et helhedsorienteret menneskesyn, der føres ud i praksis gennem en struktureret hverdag med arbejdstilbud i landbrug og gartneri som de grundlæggende aktiviteter. Formålet med dagtilbuddet på Kammergave er at kunne tilbyde meningsfulde og kompetencegivende aktiviteter til beboerne i en beskyttet atmosfære. Aktiviteterne skal styrke den enkelte i at opnå størst mulig selvstændighed og uafhængighed. En stor del af de, der bruger dagtilbuddet, bor på Kammergave, andre henvises af kommunen og bor udenfor institutionen. Ansøgning Ansøgningen sendes på e-mail til bestyrelsen for Kammergave ved adv. Lulla Forchhammer (forchhammer@ecolaw.dk) og Ida Hammen (ida@hammen.dk) eller sendes pr. almindelig post til ”Advokat Lulla Forchhammer, Skindergade 23, 4., 1159 København K”. Mærk ansøgningen ”Leder af dagtilbuddet – Kammergave” Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist senest den 25. marts 2010. Oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Michael Hammen på mailadressen michael@hammen.dk

Gi’ LOS • 1-2010

35


Mal-Ergo.LOS

05/02/10

12:30

Side 1

HVAD SKER DER? - HVAD GØR JEG? Hvad sker der i hjernen, når de børn og unge, som I arbejder med, reagere uforudsigeligt og hvilke værktøjer kan I gøre brug af. Ergoment og Naldalhus viser vejen. Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige tilknytning og livserfaringer har stor betydning for nervesystemets organisering. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb, er ofte meget sensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger. Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog. Det er via det relationelle og sansemotorikken vi kan støtte barnet til at reorganisere nervesystemet, og således skabe en positiv udviklingsspiral for barnet. På kurset vil der være en introduktion til Neuroaffektiv udviklingspsykologi med udgangspunkt i tilknytningsteorier og sansemotorisk udvikling. Der vil der være en grundig introduktion til den måde, som stress og traumer lagres i kroppen på og hvordan dette så kommer til udtryk i adfærden. Kursusindhold: • Hjernens udvikling • Tilknytningsteori • Kropssprog • Kommunikation • Sanseintegration • Adfærd Tidspunkt: Hold 3. 5. og 6. oktober 2010 og opfølgning den 3. november 2010 Hold 4. 12. og 13. januar 2011 og opfølgning den 10. februar 2011 Hvor: Naldalhus og Ergoment Jacob Møllersgade 4 st. 9560 Hadsund Pris: 3000 kr for alle 3 dage inc forplejning og kursusmaterialer Tilmelding og betaling: Tilmeld via. www.ergoment.dk Deltagerantal: Max 20 personer. Endelig tilmelding sker ved indbetaling af det fulde beløb. For yderligere information kontakt: Ellen Naldal, 98 57 35 35, en@naldalhus.dk Pernille Kvist, 29 88 07 59, pk@ergoment.dk Ergoment: Konsulentfirma der drives af Pernilles Kvist og er målrettet børn med særlige behov. Der arbejdes ud fra den ergoterapeutiske fag base med sansningens betydning for adfærd og omgivelserne ERGOMENT betydning for trivsel. Se mere på www.ergoment.dk Naldalhus: Konsulentfirma der drives af Ellen Naldal og som er målrettet børn, unge og familier. Der arbejdes med udgangspunkt i de nyeste tilknytningteorier koblet til spejling, anerkendelse og empati. Naldalhus har siden 1994 arbejdet med omsorgssvigtede børn, opholdssteder, plejefamilie samt supervision og kurser. Se mere på www.naldalhus.dk

36

Gi’ LOS • 1-2010


PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 1-2010

37


Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter. Tid og sted: Den 19, 20 og 21 april 2010 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning. Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. marts 2010

Claesson Consult Kommunikation – Organisation – Ledelse – Pædagogik Claesson Consult tilbyder opgaveløsninger inden for kommunikation, organisation, ledelse og pædagogik. På følgende områder tilbydes rådgivning, coaching og undervisning: • Ledelse • Organisation • Kommunikation • Pædagogisk undervisning og rådgivning • Personale rådgivning • Projektarbejde • Misbrugsområdet • Opstart af opholdssteder og døgninstitutioner • Udarbejdelse eller eftersyn på Værdigrundlag, Mission, Vision Yderlige information om opgaveløsninger og arbejdsområder kan ses på www.claessonconsult.dk

Mail: ken@claesson.dk - Tlf. 5358 4220

38

Gi’ LOS • 1-2010


Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Kielstrup Gl. Skole er til salg Bygningerne er velegnet til opholdssted / bofællesskab eller lignende, 10 værelser, 2 køkkener og 2 badeværelser, 332 m² bolig, + 300 m² værksted. Grund 2651 m². Beliggende i naturskønne omgivelser på nordsiden af Mariager Fjord mellem Hobro og Hadsund. Se også www.boligkontakten.dk sag 62647. For yderligere oplysninger kontakt: Freddy Koed tlf. 98558178 / 20314249

Filosofisk vejledning · Konkrete problemstillinger · Spørgsmål, nærvær, undren… · Ny opvågning

Rådgivning · Dokumentation · Akkreditering · Pædagogik · Etiske dilemmaer · Travlhed

Anders Madsen Master in Ethics and Value in Organisations Auditor i akkreditering dk Kropsterapeut 25 års ledelseserfaring Tel. 40278385 Mail: am@stoa.dk

www.stoa.dk

Gi’ LOS • 1-2010

39


Kom med ud og sejl! Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser! Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav. Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib. På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper. Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet. Rimelige priser og gruppe-rabat! Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

40

Gi’ LOS • 1-2010


Specialpædagogisk Børnemassage

www.dk-kroatien.dk

Lær at massere børn med specielle behov Silkeborg

9. - 10. august + 14. december

Skræddersyede rejser til Kroatien - efter jeres ønsker og behov -

Gentofte

4. - 6. september

Pædagogisk massage Kursus for alle, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede Silkeborg

24. - 27. juni Gentofte

Vi garanterer uforglemmelig ferie for jeres børn.

2. - 5. oktober •

Erfaring indenfor institutions rejser. tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

70x110 LOS

10/02/10

14:29

Masser af aktiviteter. Gruppe og mængde rabatter.

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog.

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision. Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

SUPERVISION OG TERAPEUTISKE SAMTALER Ved Pia Ipsen og Anders Harrekilde. – Ring for uforpligtigende introduktion Uddannet Socialpædagog og lærer. Efteruddannet blandt andet på Kemplerinstituttet. Erfaring med supervision, terapi, behandlingsarbejde, børnepsykiatri, undervisning, tilsyn m.m. Mere information på www.Familieterapeuterne.dk 26841821-Anders www.Energikilden.dk 22277130-Pia

Gi’ LOS • 1-2010

41


Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og finder den helt rigtige løsning for jer.

8043

Telefoni og bredbånd

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

42

Gi’ LOS • 1-2010

18/02/10 12.52


Gi’ LOS • 1-2010

43


- t id e n s

lø sn in g

Tidens løsning

AKKREDITERING = PLANNER4YOU - t i d e n s l ø s= n i nDOKUMENTATION g

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m. www.p la n n e r 4 yo u .d k

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www.p la n n e r4y o u .d k

44

Gi’ LOS • 1-2010

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni en ritt D leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt va ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed m blik og er daglige over rdighed.” vores trovæ


NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

ET

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Velholdt afgiftsfri 9 personers minibus til salg Fiat Ducato fra 2002, som har kørt 70.000 km, sælges for 60.000 kr. Bussen har indvendig lift og er indrettet til kørestolsbrugere. Bussen kræver kun almindelig kørekort.

Birkholm 4623 Lille Skensved Telefon: 5616 8620 Mail: post@birkholm.org

Gi’ LOS • 1-2010

45


• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

46

Gi’ LOS • 1-2010


Skytte 23 247 427

TØMRER·SNEDKER

Morten Skytte Tømrer- og snedkerarbejde Ombygning Tilbygning Renovering Institutioner, private og erhverv Skytte Tømrer & Snedker Månevænget 7 · DK-3320 Skævinge Tlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017 Mail: ms@morten-skytte.dk

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Hjemmesider og præsentations-materiale

me

dle LOSms rab

at

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation Gi’ LOS • 1-2010

47


Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for. Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

48

Gi’ LOS • 1-2010


Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale formål

www.merkurbank.dk Webbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2010

49


God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

50

Gi’ LOS • 1-2010

odense@kpmg.dk


Gi’ LOS • 1-2010

51


Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

M

Y

CM

PDG-REVISION

MY

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CY

CMY

K

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

52

Gi’ LOS • 1-2010


Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Advokatfirmaet Birgitte Brøbech 8660 Skanderborg Fra den 1. marts starter jeg op som selvstændig advokat i Jylland. Jeg ser frem til at arbejde fra et kontor, der har sit udgangspunkt i denne landsdel i stedet for i København, blandt andet fordi det vil optimere betingelserne for samarbejdet med mine jyske klienter. Baggrunden for min beslutning er desuden, at jeg har fået lyst til at afprøve tilværelsen som selvstændig advokat med den frihed og det ansvar, som dette valg indebærer. Jeg kommer til at arbejde fra adressen: Boesvej 1, 8660 Skanderborg Telefon 60 18 77 27 E-mail bb@bbadvokat.dk Fax 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk Jeg har derfor opsagt min stilling hos Advokaterne Foldschack og Forchhammer i København, hvor jeg har været ansat siden 2002. Knud Foldschack, Lulla Forchhammer og jeg vil dog fortsætte vores samarbejde, blot i nye rammer. Mit speciale er stadig rådgivning og bistand til private, der løfter sociale eller uddannelsesmæssige opgaver af offentlig karakter. Hovedsageligt i form af opstart og drift af opholdssteder, botilbud, skolebehandlingstilbud, STU-virksomhed, mv.

Advokatfirmaet Karin Høier

Tlf. 60 18 77 27 • E-mail bb@bbadvokat.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS • 1-2010

53


Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

www.advokathoier.dk Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

54

Gi’ LOS • 1-2010


CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for Advokater for LOS opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter. Advokater for LOS

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 1-2010

55


LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

56

Gi’ LOS • 1-2010

Gi' LOS Marts 2010  

Medlemsblad Nr. 1 - 17. årgang - marts 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you