Gi' LOS nr. 2 2020

Gi’ LOS

# 2 | 2020

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

DET LIGGER I GENERNE Både Anders og Andreas har fået mange advarsler Alligevel har de valgt at overtage forældrenes virksomhed. Og det har endda været en stor fordel.

Velfærdsiværksætter

ILDSJÆLEN ER DRIVKRAFTEN

”

Vi behøver ikke gå på kompromis.

De unge, som er hos os, skal ikke opleve endnu et svigt.”

TAG JER TID TIL AT TALE OM DE SVÆRE BESLUTNINGER ANBEFALER ERHVERVSPSYKOLOGEN Alt for mange kommer for sent i gang med generationsskiftet.

Et generationsskifte kræver tid og forberedelse.

INDHOLD

” UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Det ligger jo dybt i mit dna. Det krævede bare, at jeg selv skulle acceptere, at det var det jeg ville”

Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk REDAKTION Anja Dhyrbye Kommunikationschef Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationskonsulent DEADLINE NÆSTE NR. DEN 15.12.2020 Kontakt Anja Dhyrbye eller Marcus Hauerslev Bendtsen

FORSIDEFOTO Gua Studio ANNONCER OG PRISER Kontakt mhb@los.dk Tlf: 22 60 62 30 LAYOUT Gua Studio TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket OPLAG 1300 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)

2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

24 DET LIGGER I GENERNE De har fulgt hinanden helt tilbage fra 1980’erne, da deres forældre i 1984 sammen med et tredje par i fællesskab stiftede et botilbud. Få år efter splittede de helt udramatisk tilbuddet op i tre tilbud, og siden har de tre familier fulgt hinanden både privat og arbejdsmæssigt.

40 #2 | 2020

04

EN DEL AF KLUBBEN

DE FASTE

Det er i fællesskabet med den fælles stemme, at vi kan øve størst mulig indflydelse på de ikke-offentlige sociale tilbuds driftsvilkår og for mennesker i udsatte og sårbare positioner.

12

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR Kl. 6.30: Læg en gennemtænkt plan for dagen. Kl. 8.00: Glem den igen. På personalemødet er der to sygemeldinger. Netop som du læser socialtilsynets rapport om magtanvendelser ringer en fortvivlet mor, som kun vil tale med dig lige nu.

04 LEDER 40 KURSER OG ARRANGEMENTER 46 RÅDGIVER -HJØRNET

32

Et godt generationsskifte kræver tid.

Både tid til at forberede sig på de nye roller i familien og virksomheden.

Og tid til at få taget alle de alvorlige samtaler og beslutninger, som et generationsskifte kræver.

36

hurtigere, end man tror. Så det er vigtigt at forberede sig i god tid.

HAV FOKUS PÅ DEN GAMLE LEDER Det kan være svært at opgive sit livsværk til fordel for en ny leder Tidligere leder af Haugårdhus, Kim Simonsen,havde rigtig svært ved at overgive sit livsværk til en helt anden, som gjorde det anderledes end ham selv.

54 ANNONCER

ERHVERVSPSYKOLOGENS RÅD

DEL GENERATIONSSKIFTET OP I FLERE BESLUTNINGER Generationsskiftet bliver ofte ikke planlagt i tide. Det kan komme

20

50 NYT FRA LOS

06

52

FARVEL TIL JOHN LOS siger farvel til en pioner, der med stort personligt og fagligt engagement har været med til at stå i spidsen for den organisationsudvikling, der gør, at vi i dag står som en stærk og synlig stemme på det sociale område.

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER Ildsjælen er drivkraften. Her kan vi altid sætte de unge først. Med den ambition valgte Jesper Svare og Heidi Nørager for få år siden livet som sociale iværksættere. Med deres ambitionen om at skabe et socialt tilbud med høj faglighed og et stort socialt engagement som drivkraft har de allerede skabt en social iværksættersucces.

30

GODE RÅD FRA DEN NYE LEDER Når du træder ind i en ejerledet virksomhed som ny leder, er det vigtigt med en tæt og åben dialog.

Det mener Anders Funch, der for to år siden , som led i et kommende genrationsskifte, blev souschef.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

3

Jakob Schiøtt Bestyrelsesmedlem i LOS Medlem af LOS' Advisory Board Direktør for Fonden ConCura, Holbæk

EN DEL AF KLUBBEN I LOS’ strategi ”fremdrift med socialt ansvar” står det skrevet i sten, at LOS vil være branchens samlende organisation for det specialiserede socialområde. For det er i fællesskabet med den fælles stemme, at vi kan øve størst mulig indflydelse på de ikke-offentlige sociale tilbuds driftsvilkår og for mennesker i udsatte og sårbare positioner.

4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

Det kan være en svær og til tider ”ensom” oplevelse at drive sociale tilbud af høj kvalitet. Både med de daglige og organisatoriske udfordringer men især også i en tid, hvor ikke-offentlige sociale tilbud konstant er i mediernes kritiske søgelys og på den politiske dagsorden. Det specialiserede socialområde er en særlig disciplin og af så høj kompleksitet, at det indimellem kan være svært at forklare for udenforstående, hvad det egentlig er, man arbejder med, og hvor skoen trykker.

Måske kan det klinge lidt hult og ”poppet”, når vi i LOS er begyndt at italesætte medlemmerne som ”konkollegaer”. Men der en større tanke bag, og faktum er, at vi nu – mere end nogensinde før - har brug for at se på hinanden som samarbejdspartnere, der arbejder for et fælles mål. For på tværs af medlemsskarens enorme diversitet, er der noget, alle medlemmer er fælles om at skabe og arbejde for: Et stærkt fagligt socialområde,

EN DEL AF KLUBBEN | LEDER

Trine Hounsgaard Pfeiffer Bestyrelsesmedlem i LOS

LOS' bestyrelsesrepræsentant i Børnesagens Fællesråd Direktør for Fonden Kanonen, Hinnerup og Fonden Orpigaq, Grønland

hvor de ikke-offentlige leverandører spiller en central rolle.

Vi tror på, at alle kan blive rigere af at dele med os selv og med hinanden. På den måde bliver vi alle bedre til det, vi arbejder med og til at tackle de faglige udfordringer.

Når vi taler om konkollegaer, mener vi et professionelt samarbejde mellem medlemmer, der kan betragtes som konkurrenter, men som vælger at betragte sig mere som kollegaer uden at glemme konkurrenceincitamentet. Det bruges i en positiv betydning om andre tilbud i branchen, der ganske vist kan betragtes som konkurrenter, men som man også har glæde af at sparre og netværke med, og som derfor også på en måde kan betragtes som kollegaer.

Derfor sætter vi nu også yderligere fokus på at skabe fora for samarbejdet. LOS har i en årrække haft tradition for at afholde faglige årsmøder, bestyrelsesseminarer, årsmøder m.m. Nu iværksætter vi yderligere initiativer. Både for at I skal komme tættere på hinanden – men også fordi sekreta-

riatets kompetencer kan komme tættere på medlemmerne.

Det gør vi ved at skabe rum og rammer for, at konkollegaer kan mødes og sammen kan bidrage til, at alle går fra dagen med en beriget virksomhed og faglig profil. Derfor har vi for første gang i år yderligere iværksat en række af lokale medlemsmøder samt etableret nye netværk. Vi ved desuden, at mange af medlemmerne indgår i andre sociale og faglige netværk, og LOS’ sekretariat vil meget gerne stille sig til rådighed og bidrage med faglig viden og input, der kan inspirere netværket og styrke fagligheden samt udsigten mod resten af området. Desto mere vi samtænker og deler vores viden i branchen, desto stærkere står vi hver for sig, men også som en samlet sektor, der står i et historisk krydspres.

Jakob Schiøtt og Trine Hounsgaard Pfeiffer

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

5

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | BIDRAG TIL VELFÆRD

Af Niels Svanborg Journalist

VELFÆRDS

IVÆRKSÆTTER

6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

QUI DOLORUM QUUNTIO BERUMQUE NIM UT | OD MAGNIATI NON

På tværs af Danmark samler LOS de stærke velfærdsiværk­sættere, som bidrager til at løfte velfærdsopgaver inden for det ­specialiserede socialområde med både behandling, uddannelses- og beskæftigelses­ indsatser.

I de næste numre af Gi LOS stiller vi skarpt på den værdi, der s­ kabes af de ikke-offentlige sociale tilbud, som går til os alle sammen og velfærdssam­ fundet. Både skat, ­investeringer og ikke mindst det hårde arbejde, som de private b ­ idrager med. Men lige så meget det sociale ansvar, kreativitet, a ­ rbejdspladser, vækst, efteruddannelse, pædagogisk indsigt og udvikling, som medlemsvirksomhederne bidrager med. Det er sociale tilbud af vidt forskellige karakter og tiltag i vidt forskellige størrelser.

Men fælles for alle er, at det er ikkeoffentlige aktører, som tager en ­risiko og investerer både penge og arbejdstid ved at tænke ud af b ­ oksen og finde nye løsninger for borgere i udsatte og sårbare p ­ ositioner. Både i forhold til behandling, uddannelse og beskæftigelse. Tiltag som alle bidrager til at løfte og k ­ valificere velfærdssamfundet.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

7

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI | FRA 0 TIL 80 ANSATTE PÅ FIRE ÅR

JESPER SVARE

HEIDI NØRAGER

OM BEHANDLINGSSTEDERNE LANGEBJERGGAARD Behandlingsstederne Langebjerggaard ligger Slagelse Kommune og dækker over: Opholdsstederne Langebjerggaard og Baldersgaard samt STU, Intern Skole, Erhvervsklasse, Autismehuset og Støtteopgaver i eget hjem. Opholdsstederne har i alt 19 døgnpladser, herunder godkendelse til 2 akutpladser, 2 aflastningspladser og 3 udslusningspladser.

8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

QUIFRA DOLORUM 0 TIL 80QUUNTIO ANSATTE BERUMQUE PÅ FIRE ÅR | NIM VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI UT | OD MAGNIATI NON

FRA 0 TIL 80 ANSATTE PÅ FIRE ÅR:

ILDSJÆLEN ER DRIVKRAFTEN Her kan vi altid sætte de unge først.

Med den ambition valgte Jesper Svare og Heidi Nørager for få år siden livet som sociale iværksættere.

”Vi behøver ikke gå på kompromis og kan gå de ekstra skridt, hvis det er det, der skal til for at hjælpe de unge. De unge, som er hos os, skal ikke opleve endnu et svigt. Det er det, der driver os,” svarer Jesper Svare på spørgsmålet om, hvorfor man opsiger et fast job, tager et stort lån i banken og lægger stort set alle sine vågne timer i jobbet som direktør og medejer af Behandlingsstederne Langebjerggaard.

Med deres ambition om at skabe et socialt tilbud med høj faglighed og et stort socialt engagement som drivkraft har de allerede skabt en social iværksættersucces.

”

Vi kommer begge med en lang erfaring og tung faglig ballast.

Behandlingsstederne Langebjerggaard blev stiftet i 2016 med Jesper Svare som medejer. I 2018 kom Heidi Nørager til som medejer, og siden de har kørt stederne, er virksomheden vokset fra 25 til i dag 80 ansatte.

Virksomheden har i dag to opholdssteder, intern skole, STU, Erhvervsskole og paragraf 85 støtte. Jesper Svare har som pædagog og leder gennem 30 år ansvaret for opholdsstederne, mens hans kompagnon Heidi Nørager, som tidligere skoleleder, har ansvaret for skolerne og uddannelse. ”Vi kommer begge med en lang erfaring og tung faglig ballast.

Det er nødvendigt i dag. Vi har lang erfaring som ledere, har været på kurser og efteruddannelse, og så har vi et stort netværk. Så vi havde begge to lysten og erfaringen til at bruge al den erfaring på at skabe et sted, hvor vi altid kan sætte de unge først. Det er vores bærende filosofi for virksomheden,” siger Jesper Svare.

SYNLIG LEDER ”Vi har begge oplevet i vores tidligere jobs, at vi ikke altid kunne gøre det, vi gerne ville, og det vi vidste kunne gøre en afgørende forskel for de unge. Vi skulle bruge bestemte meto-

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

9

OD MAGNIATI NON | QUI DOLORUM VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI | FRA 0 TIL QUUNTIO 80 ANSATTE BERUMQUE PÅ FIRENIM ÅR UT

der og følge en bestemt vej. Så vi har måttet gå på kompromis med vores faglige vurderinger. Som ejere er det dejligt befriende, at vi kan gøre det, som vi mener, skal til. Vi kan arbejde som de ildsjæle, vi er,” siger Jesper Svare, der sammen med Heidi Nørager har haft stor fokus på at opbygge en dygtig organisation sideløbende med væksten. Alligevel mener han, at det er vigtigt at være en synlig leder. Jesper Svare kalder sig selv en helikopter, der kan lande på forskellige arenaer. ”Både Heidi og jeg er meget synlige ledere. Vi er ikke de ledere, der sidder hele dagen på et kontor. Vi vil gerne have fornemmelsen af, hvad der foregår på de forskellige afdelinger, så vi ikke mister forbindelsen til de unge. Det gør det også lettere, hvis vi skal bakke op om afdelingsledere og personale i konfliktsituationer,” siger Jesper Svare og fortsætter: ”Både Heidi og jeg er meget opmærksomme på, at kvaliteten skal med, og at de rigtige ledere skal på plads i takt med, at vi udvikler os som organisation og udvider aktiviteterne. I dagligdagen træder vi til og understøtter de respektive ledere,

10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

samt sikrer at kulturen, værdierne og den behandlingsmæssige indsats er i kongruens med den fagligt høje kvalitet, som Heidi og jeg dagligt arbejder stenhårdt for at sikre hele vejen rundt i virksomheden”.

De sidste to år er der da også kommet flere arenaer til. Ud over opholdsstederne er intern skolen og STU kommet til, samt en helt ny type Erhvervsskole, og samtidig gik Behandlingsstederne Langebjerggaard lige fra opstarten i samarbejde med Jobcentret i Slagelse Kommune om at tage medarbejdere i virksomhedspraktik og løntilskud for at fastansatte efterfølgende. Herudover flere i flexjob og arbejdsprøvninger. ”Vi vil gerne give noget til samfundet og lave løsninger sammen med kommunale institutioner, så vi bruger hinandens ressourcer,” siger Jesper Svare.

Behandlingsstederne Langebjerggaard er da også igen, for andet år i træk, blevet indstillet til LAR-prisen, som Lokalt

FRA 0 TIL 80 ANSATTE PÅ FIRE ÅR | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI

Arbejdsmarkedsråd (LAR) i Slagelse Kommune overrækker hvert år til en offentlig og en til en privat virksomhed.

FÅ SPARRING Den voldsomme vækst i virksomhedens aktiviteter har dog ikke været gratis for hverken Jesper Svare eller Heidi Nørager.

Som Jesper Svare siger, så kræver det et godt bagland, når man som leder og ejer skal lægge så mange timer i jobbet. Derfor ærgrer det ham også, når han indimellem følger debatten om private aktører inden for de sociale tilbud. ”Vi har gjort alt, hvad vi kan for at gøre det rigtige. Vi har købt ejendommene ind i selskabet, så ingen tjener på udlejningen, og vi har en professionel bestyrelse, der aldrig ville tillade, at vi bare trak uforholdsvis mange penge ud af selskabet, ”(når det engang giver overskud til dette) siger Jesper Svare og fortsætter: ”Vi har ikke gjort dette for pengenes skyld, men det skal jo hænge sammen. Vi har stiftet en personlig gæld for at starte dette sted. Den løn, vi får, rækker slet ikke til at betale af på

den gæld. Heldigvis har banken sagt, at de tror på, at virksomheden en dag kommer til at give et overskud, som kan betale gælden. Så hvis vi pludselig ikke må trække overskud ud, så står vi med en stor personlig gæld,” siger Jesper Svare, der råder andre til ikke at stå alene med ansvaret, hvis de vil kaste sig ud i tilværelsen som sociale iværksættere. ”Der er behov for en stor organisation omkring et opholdssted. Så man kan overveje, om man skal starte som en del af en større organisation, som man deler værdier med. Så har man fra start adgang til en organisation og ledelsessparring,” siger Jesper Svare.

Han ser netop sparring og viden som afgørende for at få succes som social iværksætter. ”Først og fremmest så skal man som iværksætter finde en makker, så man kan supplere hinanden. Så vil jeg råde til, at man får en bestyrelse, der har nogle af de kompetencer, som man som iværksætter har brug for. Det er både pædagogik, økonomi, forretning og ledelse. Det skal ikke bare være en familiebestyrelse,” siger Jesper Svare. 

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

11

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR

OM NIELS PETER RYGAARD Aut. cand. psych, CEO i Fairstart Fonden

Kravene til kompetenceudvikling hos medarbejdere stiger - så hvordan kan lederen effektivt udvikle sit opholdssteds egen organisationskultur?

Det spørgsmål har optaget Niels Peter Rygaard siden 1981- som psykolog på behandlingshjem, i ledersparring, personaletræning og supervision af opholdssteder og specialskoler.

Danske opholdssteder er unikke i synet på relationsopbygning som opholdsstedets kerne, så hvordan udvikles den fælles kompetence bedst i praksis?

Dialoger og forskning viste to konklusioner: at medarbejderne selv er eksperterne i at omsætte viden til kvalitet i omsorg. Og at fælles tværfaglig udvikling, der sker på selve opholdsstedet, er nøglen til succes.

Med den viden medstiftede han Fairstart Fonden, der i globale partnerskaber har uddannet 500 medarbejdere, som har trænet 40.000 anbragtes omsorgsgivere og lærere. Et design, der har udløst EU’s pris for digital innovation, og den amerikanske psykologforenings priss for internationalt humanitært arbejde.

12 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR

Af psykolog Niels Peter Rygaard, medstifter af Fairstart Fonden

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR Lederen står i et krydspres mellem socialfaglig ledelse, administration og offentlige krav til kompetenceudvikling.

”

Medarbejderne er selvstændige eksperter i at omsætte viden til kvalitet i relationer”

LEDELSE AF HELE ORGANISATIONEN Kl. 6.30: Læg en gennemtænkt plan for dagen. Kl. 8.00: Glem den igen. På personalemødet er der to sygemeldinger.

Netop som du læser socialtilsynets rapport om magtanvendelser ringer en fortvivlet mor, som kun vil tale med dig lige nu. I døren står en ung medarbejder, som lige er blevet truet af en beboer, og revisoren skulle have regnskabet i går - og så er vi minsandten allerede henne ved formiddagskaffen!

Som forsker og ledelsesrådgiver har jeg været særligt optaget af, hvordan man sikrer organisationen et fælles omdrejningspunkt på tværs af medarbejdergruppen og ledelsen?

Hvordan man kan opbygge en fælles faglighed på arbejdspladsen, der ikke kun sigter på at opfylde omgivelsernes utallige krav, men er indrestyret?

Det gør man ud fra et ønske om at skabe mening og viden, der ruster medarbejderne til at rumme og udvikle beboernes liv. Det gør man ved at fokusere på den fælles identitet som arbejdspladsens indre drivkraft. Man skal udvikle et fælles omdrejningspunkt, og det kalder på en nytænkning

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

13

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR

Børn i Grønland (fra den uddannelse vi har lavet for den grønlandske styrelse)

af den ”klassiske kompetenceudvikling”. En tænkning hvor alle medarbejderes kompetencer bringes i spil og udvikles ind i et fælles hele.

TVÆRFAGLIG KOMPETENCEUDVIKLING På et møde med LOS’ Fagudvalg og Fairstart diskuterede vi kompleksiteten i at udvikle et fælles omdrejningspunkt på sociale tilbud i en ofte meget sammensat og tværfaglig personalegruppe, som typisk skal spændes over en kerne af erfarne socialpædagoger og lærere. Herunder skal den også rumme nyuddannede pædagoger, praktiske medarbejdere, sundhedsfagligt personale m.m. Alle faggrupper skal tænkes ind i en ledelsesstyret udviklingsproces, der forener de mange kompetencer i arbejdet med målgruppen. Hvordan man når det mål, har forskningen nogle bud på.

HVAD VIRKER - OG HVAD VIRKER IKKE? Det springende punkt: hvordan omsættes viden udefra til praksisudvikling indefra, så stedet udvikler sin egen organisationskultur? Medarbejdere kan sendes på én-dags seminar?

Forskningen viser, at efter 3 dage er 80 % af selv det mest fængende foredrag glemt – og kommer det længere end et referat

14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

Tværfagligt startseminar i Grønland.

på personalemødet? Så kan man køre en vifte af temadage eller sende enkelte på eksterne efteruddannelser, men det har heller ikke den store effekt på kulturen. Ud fra de erfaringer, jeg har gjort, har jeg været med til at udvikle en praksisnær efteruddannelse, som sigter imod at klæde medarbejderne på til at udvikle og drive egen organisationsudvikling. Den foregår på arbejdspladsen, der selv udvikler sin egen kultur ud fra forskning omsat til praksis. Den er ikke en standardpakke, men udvikles i et tæt samarbejde med hver enkelt arbejdsplads.

”

På et opholdssted er enhver – fra leder til beboere – sin egen designer af omsorg og læring”

MEDARBEJDEREN SOM EKSPERT Ambitionen har været at udvikle en uddannelse, der klæder medarbejderne på til selv at drive og arbejde med udviklingsprojekter på arbejdspladsen. Medarbejderen skal være ekspert

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR

”

Et opholdssted kan selv udvikle sin egen faglige kultur - indefra”

HVAD SKABER LIVSSUCCES FOR ANBRAGTE? Fairstart’s netværk bestående af 36 internationale forskere har sammenfattet 4 betingelser: EN LANGVARIG TRYG RELATION TIL FÅ VOKSNE MEDARBEJDERE. Tryg tilknytning tager år. Jo flere skift i anbringelser, jo ringere livssucces – det gælder også hyppige skift i sagsbehandler.

Den øgede sårbarhed hos anbragte betyder, at ophold til 23 år giver størst livssucces.

MEDARBEJDERE DER ARBEJDER PÅ AT FORBEDRE INDBYRDES RELATIONER, OG SOM ER I FAGLIGE DIALOGER. Relationskvalitet triller nedad og social isolation forringer omsorgsevnen.

Isolerede enheder har højere frekvens af magtanvendelser og overgreb.

TILHØR OVER TID TIL EN GRUPPE JÆVNALDRENDE. Mange anbragte mangler varig inklusion i en gruppe, og det er her, man lærer at skabe sociale netværk senere i voksenlivet. Om de så dannes på opholdsstedet, i en klasse eller i fritiden.

ENIGHED MELLEM ”AKTIONÆRER I BARNETS LIV” Enighed om syn på den anbragte mellem dem han/hun er knyttet til: Forældre, opholdssted, sagsbehandler, skole etc. Anbragte er yderst følsomme overfor loyalitetskonflikter.

Uenighed kan starte en karrusel af skift.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

15

LEDERENS UDVIKLING AF EGEN ORGANISATIONSKULTUR

”

Altså en uddannelse man selv kan være med til at præge og forme, hvor man kan repetere, opkvalificere og arbejde didaktisk.

Jamen så kan vi kun sige: spring ud i det!”

i egen organisationsudvikling og egen organisationskultur.

Derfor uddanner vi også medarbejderne til instruktører på Fairstart. Det vil sige, at de efter en seks måneders instruktøruddannelse, lærer at undervise og inspirere hele medarbejdergruppen på en serie af udvidede personalemøder. Det sker via oplæg, diskussioner og individuelle arbejdsplaner, der tilpasses hver beboer. Erfaringerne opsamles på næste møde.

Dermed trænes hele organisationens medarbejdergruppes evne til at samarbejde om at planlægge, reflektere og udvikle sin fælles praksis.

tryghedsskabende adfærd, mentalisering, m.v. Medarbejdertrivsel og hver beboers udvikling måles før og efter forløbet til dokumentation. Herefter har lederen en medarbejder, der kan indarbejde alle former for ekstern viden med gruppen, og som indgår i et netværk med andre opholdssteder.

MEDARBEJDEREN BLIVER STEDETS PERSONALETRÆNER Med medarbejderen i centrum for organisationsudviklingen er det også medarbejderen, der deltager i et tre dages introseminar hos Fairstart. Her introduceres tilknytningsteori, relationsarbejde, læringsteori og gruppeudvikling. Medarbejderen følger derpå otte moduler i et halvt år fra arbejdspladsen med daglig feedback fra og dialoger med medstuderende. Men det mest centrale er at koble den nye viden til egen hverdagspraksis og udbrede den til hele organisationen.

Derfor træner og inspirerer medarbejderen sin personalegruppe hver tredje uge med oplæg fra viden om utryg tilknytning, dialoger om tabsreaktioner, specialundervisning,

EN INVITATION TIL FÆLLES UDVIKLING! Sammen med UC Lillebælt har Fairstart anvendt EU’s standarder for efteruddannelse, og der tildeles 10 ECTS- point.

Baggrunden er en række udviklingsforløb med danske opholdssteder, samt en tværfaglig uddannelse for lærere, børne- og skolehjemsmedarbejdere for Grønlands Styrelse.

16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

Men mest af alt er der skabt grobund for at arbejde ud fra og med et fælles organisatorisk omdrejningspunkt. En tænkning hvor alle medarbejderes kompetencer bringes i spil og udvikles ind i et fælles hele.

Efter dialogen med LOS’ fagudvalg har Fairstart besluttet at invitere flere opholdssteder til en pilotudgave af uddannelsen i 2021. Hvis I som ledere vil være med i en interessant udvikling af opholdssteders kompetencer, så kontakt os gerne via info@ fairstartfoundation.com. 

Har du styr på din IT-Sikkerhed: CLOUDCONNECTING Michael Stubkjær

Sikker mail til korrespondance med sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere i forhold til personfølsomme data.

Intrastruktur, sikre hjemmearbejdspladser Anti-virus Rådgivning i forhold til GDPR Cloud-løsninger – sikre løsninger Generel IT-rådgivning Hardware salg af pc’ere, servere, printere, skærme

RING PÅ 25247610

eller skriv til Mstubkjaer@cloudconnecting.dk Foto: Tanner Boriack

EG SENSUM BOSTED

Markedets mest udbyggede socialfaglige løsning til specialområdet

EG Sensum Bosted er let og nemt at bruge.

Det er vigtigt for mig, for vi skal bruge størsteparten af vores tid sammen med børnene, ikke med at dokumentere.

Leder Johan Larsen, Bostedet Viljen

Ring og få en snak med vores ekspert på +45 7260 1062 eller læs mere på www.eg.dk/bosted

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

GENERATIONSSKIFTET

18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

-

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

Flere sociale tilbud oplever generationsskifte Sociale tilbud oplever i stigende grad et generationsskifte. Dette skifte er ikke altid lige let, da det for tidligere ledere kan være svært at overlevere sit livsværk til andre, som har en anden tilgang til at lede det sociale tilbud.

Derfor kræver det ofte, at der kommer hjælp udefra så overgangen bliver lettere.

Generationsskiftet kan både ske i familien, hvor børnene overtager ledelsen af tilbuddet, eller der kan komme en ny leder ind, som ikke har et tilhørsforhold til tilbuddet, før de starter. Her er det vigtigt, at den gamle ledelse sparrer med den nye ledelse, så misforståelser kan blive ryddet af vejen og den gode del af kulturen kan blive ført videre.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

19

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

HUSK FOKUS PÅ DEN GAMLE LEDER Husk fokus på dig selv og dine følelser i generationsskiftet. Sådan lyder ét af de mest centrale råd fra Kim Simonsen til andre ledere af sociale tilbud, der står over for et generationsskifte efter årtier som stifter og leder.

Han byttede 1. marts i år sin titel som direktør for det socialpædagogiske opholdssted Haugårdhus ud med stillingen som coach og mentor for en nyansat direktør. Det blev en ny rolle, som Kim Simonsen skulle vænne sig til.

Livet som selvstændig og sin egen chef havde længe ligget og ventet på Kim Simonsen, da han tilbage i 1995 valgte at begynde for sig selv som leder af et dagbehandlingstilbud for utilpassede unge. Efterhånden som han tilbage i 90’erne mærkede, at han som pædagog for utilpassede unge fik sværere og sværere ved at gøre tingene på en måde, som han kunne stå inde for, voksede lysten til selv at prøve at skabe noget. ”Jeg fik ret tidligt øjnene op for, at jeg ville noget mere og andet end at være i det offentlige som pædagog. Jeg sad i et job som sagsbehandler, hvor jeg var stillet i udsigt, at jeg skulle have 15 – 17 sager med utilpassede unge og deres familier. Men da jeg sluttede, havde jeg 115 sager af vidt forskellig karakter. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville arbejde med det, som var mit speciale – de unge. Jeg åbnede derfor i 1995 Haugårdhus som et skole- og dagbehandlingstilbud,” fortæller Kim Simonsen, der i dag sammen med sin kone Else kan se på Haugårdhus som deres livsværk.

20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

”

Jeg ved godt, at jeg har tilsidesat familien for Haugårdhus

ET FÆLLES PROJEKT Det har ikke bare krævet mange arbejdstimer at opbygge Haugårdhus men også ofre af de lidt større. ”Jeg var stort set ikke hjemme i halvandet år, da vi i 1999 købte naboejendommen og omdannede Haugårdhus til et opholdssted for den gang 7 – 8 børn. Jeg sov ofte på opholdsstedet og var væk flere dage i træk. Min datter har som voksen sagt til mig: Den gang var jeg sur på dig - nu synes jeg, at du er sej. Og jeg ved godt, at jeg har tilsidesat familien for Haugårdhus,” siger Kim Simonsen.

Han lægger stor vægt på, at Haugårdhus har været et fælles projekt for både ham og hans kone Else Simonsen, der også er uddannet pædagog. Både Kim og Else Simonsen har siden taget en uddannelse som familieterapeut på Dispuk. ”Vi var aldrig nået hertil, hvis vi ikke havde været to om det,” siger Kim Simonsen.

I maj 2000 blev Haugårdhus igen udvidet med endnu et opholdssted, som Else Simonsen blev leder af. Og i 2001 blev hun leder af den interne skole på Haugårdhus.

Tre gode råd før generationsskiftet 1.

Sørg for at der er god tid. At der er tid til at tænke tanker inden skiftet, og at der er tid til at finde ud af hvilken lederprofil, der skal til.

2. Inddrag personalet på det rigtige tidspunkt. Personalet skal ikke være en del af udvælgelsen af den nye leder, men det er vigtigt at inddrage personalet i arbejdet med at bevare kulturen og fagligheden i virksomheden.

3. Sørg for at der også er en proces for den gamle leder både før, under og efter lederskiftet. Det kan være en mentor, som den gamle leder kan støtte sig op af.

Den tidligere leder skal erkende, at den nye leder gør det på en ny måde, men hjælpe med at holde fokus på, at kulturen og fagligheden lever videre.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

21

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

OVERRASKET OVER FØLELSERNE Selvom alt dette er historie i dag, og både Kim og Else Simonsen og deres børn kan se på Haugårdhus med stolthed, så betyder netop også historien noget, når et generationsskifte trænger sig på.

For 3 år siden fik Kim Simonsen de første tanker om at stoppe som direktør i Haugårdhus, som er ejet af en erhvervsdrivende fond. Efter en proces med både udvælgelse og tests blev Kasper Skovsgaard Benveniste ansat 1. december 2019. Den første måned skulle han først lære stedet at kende, og fra den 1.januar blev han så leder på lige fod med Kim Simonsen. Det var han frem til 1. marts, hvor Kim Simonsen så endeligt gav direktørstafetten videre til Kasper Skovsgaard Benveniste og efter aftale med bestyrelsen fortsætter året ud som en slags mentor og coach for den nye direktør. ”Jeg har været overrasket over, hvor meget følelserne har fyldt i dette her,” siger Kim Simonsen, der i dag har fået et afklaret forhold til sine egne følelser og den nye rollefordeling mellem ham og den nye direktør. Men det krævede hårdt arbejde at komme derhen. ”Kasper er ikke mig. Og jeg har skulle vænne mig til, at han ikke gør alt, som jeg synes, han skal. Nu er han min chef, og gør tingene på sin måde. Det satte mig på prøve. Jeg havde det ad helvede til de første 6 – 8 uger. Jeg blev fejlfinder. Jeg tænkte, dette her duer ikke. Vi har valgt den helt forkerte afløser,” siger Kim Simonsen, der i starten undrede sig over flere af den nye leders valg. ”Jeg kludrede rundt i det. Jeg troede, at den nye leder ville komme som ildsjæl. Men han kom som noget andet. Jeg måtte erkende, at jeg som stifter og leder gennem 25 år havde et helt andet udgangspunkt end ham som nyansat leder. Jeg fandt ud af, at det med at være fejlfinder slet ikke var mig. Så jeg måtte i dialog med ham og få genoprettet tilliden. Derfor skrev jeg et brev til både den nye leder og bestyrelsen om, hvordan jeg havde det. Det var Kasper glad for. Han havde jo også mærket det, og i dag har vi et helt andet forhold,” fortæller Kim Simonsen, der med sin viden i dag anbefaler andre i samme situation til at ansætte en coach eller mentor til den gamle leder, så man har nogle at tale med om den nye rolle.

22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

IKKE PENSIONIST PÅ FULDTID ”En mentor fra bestyrelsen eller udefra kunne have betydet, at jeg undervejs var mere bevidst om det, så jeg ikke skulle gennem sådan en følelsesmæssig periode på 6 – 8 uger. Det skal ikke være følelser, der vælter det hele. Jeg havde ingen at tale med om det. Jeg havde min kone, men hun havde det jo på samme måde, så hun havde også de mørke briller på, når jeg fortalte om mine frustrationer,” siger Kim Simonsen, der fortsætter året ud som mentor for Kasper Skovsgaard Benveniste.

Hvordan tilknytningen, herefter skal være til det gamle livsværk, er usikkert. Kim Simonsen er i dag med til behandlingsmøderne på Haugårdhus, og det skal han muligvis fortsætte med. Men én ting er sikkert. Kim Simonsen skal ikke være pensionist på fuldtid. ”Jeg har flere tanker om, hvad jeg nu vil kaste mig over. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge mine erfaringer i bestyrelser for andre sociale tilbud eller måske som mentor for andre ledere. Det kan både være lederudvikling, personalesupervision eller eksempelvis tilbud, der er på vej til eller i gang med et generationsskifte. Her har jeg også mange erfaringer at dele ud af,” slutter Kim Simonsen. 

OM HAUGÅRDHUS Haugårdhus er et opholdssted for omsorgssvigtede børn og unge.

Haugårdhus blev stiftet i 1995 af pædagoguddannede Kim Simonsen som et dagtilbud og blev i år 2000 udvidet til et opholdssted. Der er i dag 17 pladser.

Haugårdhus er en selvejende institution med hjemsted i Viborg Kommune. Institutionen ledes af en bestyrelse på 5 personer, der ansætter lederen af Haugårdhus.

Institutioner

Mere end 380 institutioner har allerede valgt Planner4You – har din?

Det er ikke spørgsmålet, om din institution skal anvende elektroniske værtøjer i dagligdagen med effekt- og progressionsmåling samt dokumentation. Nu er spørgsmålet bare – hvilket værktøj?

Det er ikke uden grund, at mere end 380 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores online-løsning i dag mere end 9000 brugere og leverer en professionel service og support.

Vores kunders tilfredshed er vores bedste markedsføring, og vi bestræber os på hele tiden at yde den bedste og mest fleksible assistance – men tag ikke vores ord for det – spørg vores kunder.

Planner4You – Institutioner. Alt i én løsningen indeholder: · · · · · · · · · · · · ·

Kartotek Journal Opgavestyring, årshjul Mødeplan, timeregnskab og arbejdstidsregler Håndtering af ledige- og byttevagter Kvalitetsmodel til styring ift. tilsynet Fillagring – dokumenthåndtering Individuel adgangsopsætning Modul til skemaopbygning og evalueringsskemaer Effektmåling Progressionsmåling Mulighed for 2 faktor login Gratis telefonsupport

· · · · · · · · · · · · ·

Medicinhåndtering med UTH Internt beskedsystem samt Send og modtag SMS mulighed Kalender, påmindelser på aftaler Onlineredigering af filer Sikker fildeling med eksterne brugere Filskabeloner - opret dokumenter direkte i P4Y via egne skabeloner Opslagstavle Løbende backup Magtanvendelse Egen tilpasning i kartotekerne Mulighed for special udvikling Passwordregler Online løsning – platformsuafhængigt

Planner4You udvikles og forbedres løbende, det er din garanti for, at programmet altid lever op til både dine, tidens og myndighedernes krav.

For priser fra kun kr. 504,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang. Pristalsreguleres.

Planner4You er registreret hos Datatilsynet og opfylder alle krav i.h.t. personoplysningsloven. Planner4You er GDPR-Compliant. Det betyder, at vi lever op til persondataloven og de krav, der stilles i forhold til GDPR.

Engelsholmvej 33 D, DK-8940 Randers SV 86 78 47 77 – www.imagedata.dk info@imagedata.dk

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

DET LIGGER I GENERNE For Anders har det altid været planen. For Andreas skulle der lige gå lidt tid. Men begge har nu sat sig for bordenden som ledere af deres forældres botilbud.

Ikke på grund af et pres. Det lå i deres gener. At gøre en forskel for andre mennesker. Men du skal have kvalifikationerne og familiens opbakning, lyder nogle af deres råd.

De har fulgt hinanden helt tilbage fra 1980’erne, da deres forældre i 1984 sammen med et tredje par i fællesskab stiftede et botilbud. Få år efter splittede de helt udramatisk tilbuddet op i tre tilbud, og siden har de tre familier fulgt hinanden både privat og arbejdsmæssigt.

I dag sidder børnene som næste generation på de ledende poster i alle tre botilbud. Ganske som mange andre botilbud i branchen i disse år gennemgår, eller er på vej til et generationsskifte i familievirksomheden.

”

Det ligger jo dybt i mit dna.

Det krævede bare, at jeg selv skulle acceptere, at det var det jeg ville”

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

25

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

FONDEN BOFÆLLESSKABET HUSET Bofællesskabet Huset er stiftet i 1986 af Preben og Lene Cavling og er i dag et socialpædagogisk opholdssted for voksne borgere med psykiske lidelser.

Formålet med et ophold på et socialpædagogisk opholdssted, som vores, er at få borgeren/ beboeren til at gennemgå en modningsog selvstændiggørelsesproces via en socialpædagogisk indvirkning og via hjælp til bearbejdning, forståelse samt håndtering af egne psykiske problemer, så beboeren på sigt opnår et fundament til at mestre eget liv i egen bolig.

Opholdsstedet har 8 pladser fordelt på 4 pladser i en villa hver samt fire satellitlejligheder til de beboere, der er delvist selvhjulpne.

Andreas Cavling

FONDEN BOSKOV Boskov er stiftet i 1986 af Benny og Anni Nørgaard og er i dag et botilbud til borgere med psykiske lidelser, som har generelle indlæringsvanskeligheder, og derfor har svært ved at begå sig på egen hånd i samfundet.

Formålet hos Boskov er at hjælpe og træne beboernes mentale og sociale færdigheder, så de får et så godt og normalt liv som muligt, samt udvikler sig og bliver selvhjulpne, evt. med henblik på at flytte i egen bolig.

Boskov har plads til 18 beboere, som er opdelt i en ungeafdeling med 12 borgere og en senior-afdeling med 6 borgere.

Anders Nørgaard

26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

Både Anders Nørgaard og Andreas Cavling har hørt om de mange advarsler mod at overtage forældrenes virksomhed.

Men de er begge eksempler på, at et generationsskifte i familien kan forløbe helt uden dramatik. Det kan faktisk både være en fordel for forældre, børn, virksomhed og ikke mindst borgerne i botilbuddet. ”Lige siden jeg begyndte at studere til pædagog, har det ligget i kortene, at jeg skulle ind i virksomheden og på sigt overtage, når mine forældre ville trække sig,” siger Anders Nørgaard, der siden 2012 har været daglig leder af botilbuddet Fonden Boskov.

omgange har været en del af som medarbejder. Men vejen til at blive den næste leder af botilbuddet blev dog lidt mere snoet. ”Jeg uddannede mig oprindelig inden for salg og begyndte i IT-branchen i 90’erne, hvor det gik rigtig stærkt. Det var sjovt og spændende. Jeg har altid godt kunne lide salg, og jeg sad med nogle enorme kontrakter og rejste rundt i verden. Men efter noget tid besluttede jeg mig alligevel for at søge ind i mine forældres virksomhed og tog en pædagoguddannelse for at arbejde som pædagog i botilbuddet,” fortæller Andreas Cavling.

Virksomheden, der er stiftet af både hans far og mor, er i dag en ægte familievirksomhed med Anders Nørgaard som daglig leder, hans søster Sofie som souschef og hans anden søster Camilla som sygeplejerske og økonomiansvarlig.

IT-branchen lokkede dog med et nyt jobtilbud, så Andreas Cavling skiftede igen hverdagen som pædagog på botilbuddet ud med IT-branchen. Men trods et arbejdsliv med høj løn og personalegoder fra den øverste hylde, var der noget, der trak i Andreas Cavling. Han skulle tilbage til sine forældres virksomhed. Men denne gang som leder.

VOKSET OP MED VIRKSOMHEDEN Hvor Anders Nørgaard har nogle år på bagen som leder, har Andreas Cavling netop formelt overtaget styrepinden i virksomheden Fonden Bofællesskabet Huset, som han over flere

” Jeg er jo vokset op med virksomheden fra, at jeg var helt lille.

Jeg har set, hvordan mine forældre har arbejdet med botilbuddet og haft en betydning for mange mennesker. Jeg kan selv godt lide at hjælpe og være der for andre mennesker. Det ligger jo dybt i mit dna. Det krævede bare, at jeg selv skulle acceptere,

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

27

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

at det var det jeg ville”, siger Andreas Cavling, der i dag ikke er i tvivl om, at han valgte rigtigt ved at satse på mennesker frem for IT. En netop afsluttet uddannelse som psykoterapeut har dog gjort ham endnu mere sikker i valget. Og det har, ifølge Andreas Cavling, givet ham den ballast både som menneske og leder, som han manglede for at træde ind som leder.

FORDELE VED FAMILIEVIRKSOMHED Også i Anders Nørgaard lå det i hans DNA, at han skulle gøre en forskel for andre mennesker. ”Jeg har jo set, hvordan man kan hjælpe og støtte borgerne til at komme videre i livet. Det er jeg vokset op med. Da jeg var lille, kom nogle af borgerne hjem til os og holdt jul og nytår med vores familie, så virksomheden er blevet et meget personligt sted for mig,” siger

28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

Anders Nørgaard, der hverken ser virksomheden som sin eller forældrenes. Han ser den som familiens virksomhed. Og netop det personlige og familiære ser han som en fordelen ved familievirksomheden. ”Jeg synes, der er store fordele ved en familievirksomhed. Jeg kender virksomheden og virksomhedens grundlag. Samtidig har vi jo en stor respekt for hinanden. Det betyder også noget for både borgerne og medarbejderne.

Måske ser medarbejderne det først som en ulempe, fordi man måske ofte forbinder familievirksomheder med konflikter og strid, men når først de opdager, at det ikke er det, så repræsenterer det jo noget stabilitet, at vi viderefører den samme kultur i virksomheden,” fortæller Anders Nørgaard. Virksomhedens kultur ser Andreas Cavling også som en af de absolutte fordele ved at overtage efter sine forældre. Både fordi det giver medarbejderne en tryghed for at virksomheden føres videre i samme ånd.

Men også fordi det giver den tidligere generation en tryghed for, at virksomheden føres videre i deres ånd. ”Det har gjort det nemmere for min far, fordi han ved, at jeg fører virksomheden videre i den ånd, som han har opbygget i virksomheden. Og når han er tryg ved det, så bliver det nemmere at stole på, at selvom jeg har en anden ledelsesstil, så ændrer det ikke virksomheden,” siger Andreas Cavling, der samtidig råder andre til at finde deres egen ledelsesstil frem for at kopiere den forrige generations. ”Jeg er en anden leder end min far. Det lægger jeg ikke skjul på. Jeg er nok mere uddelegerende og mindre topstyret.

Min far havde jo hele virksomheden i hovedet og var nede i alle detaljer. Det er jeg ikke. Samtidig kan jeg nogle andre ting, som eksempelvis alt det digitale, som fylder mere og mere,” siger Andreas Cavling, der lige som Anders Nørgaard bruger sin far til sparring.

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

”Min far er nok min vigtigste sparringspartner. Vi supplerer hinanden rigtig godt. Hvor begge mine forældre var meget inde over i starten, så handler det i dag meget om strategi og udvikling af virksomheden. Men min far er god til at respektere mine beslutninger, også selvom vi måske ikke er enige,” siger Anders Nørgaard.

Mæt af arbejdet Selvom det er vigtigt med sparring inden for familiens rammer, så er netop dialogen i familien også der, hvor en af de store udfordringer ligger for både Anders Nørgaard og Andreas Cavling. Nemlig hvor meget arbejde og virksomhed kommer til at fylde privat.

Forbrugernes fortrukne

En hurtig, sikker og hygiejnisk opvaskemaskine - din tryghed i hverdagen.

Overholder myndighedernes krav

Ring 4327 1510

”Man kan godt få en mæthed af arbejdet, hvis det også fylder meget privat. Det er der, at man skal være opmærksom på at sætte nogle grænser. Vi prøver at adskille arbejde og privatliv, så hvis vi en privat sammenhæng har brug for at vende noget arbejdsmæssigt, så går vi lige for os selv et øjeblik og får snakket om det, så det ikke fylder noget for hele familien,” siger Andreas Cavling. ”Til en familiemiddag er det irriterende at skulle tale arbejde.

Det har tidligere fyldt mere, men i dag synes jeg, at vi er blevet mere professionelle til at skille det ad. Det skal være tydeligt, hvornår man er i familien, og hvornår man er på arbejde,” supplerer Anders Nørgaard. 

Miele Professional. Immer Besser.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

29

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

GODE RÅD FRA DEN NYE LEDER:

BRUG TID TIL AT TALE SAMMEN 30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

Når du træder ind i en ejerledet virksomhed som ny leder, er det vigtigt med en tæt og åben dialog.

Det mener Anders Funch, der for to år siden som led i et kommende

et rum til at lede, selvom det formelle ansvar stadig ligger hos Pia Kristersson. ”Pia er god til at give plads. Hun giver mig plads som souschef til at lede og tage mine egne beslutninger. Men det er klart, at hun også har mange års erfaring, og derfor kan hun give mig god sparring. Det kan være ved at spørge ind til min beslutning, og om jeg har tænkt over forskellige scenarier ved beslutningen,” siger Anders Funch.

generationsskifte blev souschef for Opholdsstedet Piberhus. ”Det handler om tillid fra begge parter. Der er masser af ting, man kan være uenige om, og det er ok. Man skal bare sige det højt, så man kommer videre og lærer af uenigheden,” siger Anders Funch, der på bare ét år gik fra pædagog til teamleder og videre til souschef i Opholdsstedet Piberhus.

Botilbuddet Piberhus blev stiftet for 14 år siden af Pia Kristersson og Lars Møller, og i løbet af de kommende år skal et generationsskifte med et nyt ledelsesteam gennemføres.

VIGTIGT AT FORVENTNINGSAFSTEMME Efter to års erfaring som souschef er Anders Funch ikke i tvivl om, at dialogen er det vigtigste redskab, når man overtager ledelsen fra en erfaren ejerleder. ”Den gamle leder skal turde stole på, at man har kompetencerne. Det kræver, at man som ny leder viser sit værd, og derfor er det først og fremmest nødvendigt med en forventningsafstemning mellem den gamle og den nye leder. Hvad er mine opgaver? Og hvad er dine forventninger til mig? I det ligger der også at aftale meget klart hvilke beføjelser, man hver især har. Både så man ikke går ind på den gamle leders område, men også så man selv får nogle klare beføjelser og kan træffe beslutninger. Det skal man lægge en plan for tidligt i forløbet,” anbefaler Anders Funch, der i dag selv føler, at han har

ET JOB 24/7 At der skal lægges mange timer i arbejdet ved Anders Funch.

Ikke mindst i en virksomhed, hvor lederen også har været ejer. ”Jeg kan i dag se, hvor meget det kræver at være leder. Pia har jo været vant til altid at være på arbejde, og det må jeg som ny leder også indstille mig på. Det er ikke et 8-16 job. Medarbejderne forventer, at de kan ringe til en leder 24/7. Når konflikterne er der, så skal de løses med det samme. Også selvom man må køre fra en fødselsdag eller et familiearrangement,” siger Anders Funch, der godt ved, at den tilgængelige ledelsesstil også hænger sammen med kulturen på Piberhus. En kultur, som Anders Funch gerne vil videreføre. ”Det er vigtigt for mig at være opmærksom på den kultur, der er i virksomheden og så videreføre den. Det er en stærk kultur, som bliver båret af både lederen og medarbejderne. Flere af dem har jo været der længere end mig. De er bærere af kulturen. Så det er også vigtigt, at man taler kultur med den gamle leder og aftaler, hvordan man ønsker at videreføre kulturen i virksomheden, og hvornår det er hensigtsmæssigt at udvikle kulturen. Virksomheden skal jo ikke stå stille bare fordi, der kommer en ny leder,” siger Anders Funch og fortsætter med et sidste råd til kommende ledere. ”Jeg har aldrig lagt skjult på, at jeg ville være leder. Vær åben og ærlig om dine ambitioner. Sig det højt, så din arbejdsplads kender dine ambitioner. Åbenhed er helt afgørende, hvis det skal lykkes,” slutter Anders Funch. 

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

31

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

Søren Braskov, erhvervspsykolog og partner hos Humanact

32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

ERHVERVSPSYKOLOGENS RÅD TIL FAMILIEN:

TAG JER TID TIL AT TALE OM DE SVÆRE BESLUTNINGER Et godt generationsskifte kræver tid.

Både tid til at forberede sig på de nye roller i familien og virksomheden.

Og tid til at få taget alle de alvorlige samtaler og beslutninger, som et generationsskifte kræver.

”Jeg tør slet ikke tage fat på at tale om det, fordi jeg er bange for, at det splitter hele familien.”

Ordene stammer fra en samtale mellem erhvervspsykolog Søren Braskov og en far, som nærmede sig alderen for generationsskifte i hans virksomhed. Faderen havde fire drenge, hvoraf de tre gerne ville ind i virksomheden, men han vurderede, at kun den ene reelt havde både evner og lyst til at drive virksomheden videre.

Søren Braskov har som erhvervspsykolog og partner hos Humanact hørt mange historier om generationsskifte i virksomheder, der enten er gået i hårknude eller er kommet alt for sent i gang på grund af manglende åbenhed og dialog i familien. Og han opsummerer med ét centralt råd: Gå i gang i god tid – helst 5 – 10 år før generationsskiftet skal ske.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

33

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

”Alt for mange kommer for sent i gang. Det betyder, at generationsskiftet pludselig bliver forhastet på grund af ydre omstændigheder. Hverken den nuværende leder, den kommende leder eller familien er klar. Derfor skal man begynde forberedelserne til generationsskiftet allerede, når den første tanke begynder at melde sig,” siger Søren Braskov, der mener, at den ”gamle” leder skal bruge lang tid på at overveje sin egen rolle i generationsskiftet og ikke mindst efter.

KEND DIN NYE ROLLE ”Det er vigtigt, at lederen har en proces med sig selv og forbereder sig på sin nye rolle, efter ledelsesansvaret er overdraget.

Man skal finde ud hvilket liv og hvilken rolle, man ser sig selv i efter generationsskiftet. Vil jeg træde helt ud? Og hvad vil jeg så med mit liv? Hvis man ikke er afklaret omkring dette, så risikerer man at få det meget svært, når generationsskiftet er sket. Og det gør det svært for både den nye og gamle leder,” siger Søren Braskov.

Han har selv set, hvordan mange tidligere ledere på meget kort tid pludselig står i en helt ny virkelighed, som de måske ikke er forberedt på. ”Som tidligere leder går man meget hurtigt fra at være den interessante til den uinteressante. Ofte har man en stor del af sit netværk fra sit arbejdsliv, og pludselig er mange væk.

Også hurtigere end man måske selv havde troet. Man bliver ikke inviteret til de samme ting som før, og ens stemme har en anden vægt,” siger Søren Braskov, der ofte ser, at det netop er den nye uafklarede rolle, der giver den gamle leder næring

34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

til utryghed og manglende tillid til den nye leder og fremtiden for virksomheden. ”Når man ikke kan se sin egen rolle efter generationsskiftet, så gør det generationsskiftet meget besværligt. Jo mere det nærmer sig, jo sværere får man ved at træffe beslutninger. Den gamle leder og ejer begynder at stille nye krav, vil skrue på prisen eller sætte andre forhindringer op. Men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om dem selv og deres egen rolle, efter de har sluppet ledelsen i virksomheden. I værste fald så udskyder man så meget, at det til sidst bliver for sent at gennemføre et roligt og velovervejet generationsskifte,” siger Søren Braskov.

Han ser desuden ofte, at den gamle leder efter et generationsskifte begynder at tvivle på, at det var den rigtige beslutning, at man har valgt rigtigt i valg af ny leder, eller at timingen var den rette. Årsagen er ofte, at den nye leder ikke kan finde sig til rette i sin nye rolle, og den uro påvirker, ifølge Søren Braskov, den nye ledelse, hvilket ofte fører til konflikter, som kan være svære at løse, når man ikke er forberedt.

VENTER MED DE SVÆRE SAMTALER Men det er ikke kun den gamle leders rolle, der skal tænkes igennem i god tid. Et generationsskifte i en virksomhed kræver mange samtaler og beslutninger – ikke mindst i en familievirksomhed med flere børn, mener Søren Braskov. ”Når man venter med at tage de svære samtaler, så går det ofte galt. Det er nemmere at tage de vigtige samtaler og beslutninger, når de potentielle konflikter ligger langt ude i fremtiden.

Så er det nemmere at fortælle, hvilke ønsker man har for frem-

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

tiden og hvilke spørgsmål, som det er nødvendigt at afklare.

Alternativt risikerer man at blive presset af tiden, og det bliver sværere og sværere at tale om.”

Konflikterne kan, ifølge Søren Braskov, ulme længere i en familievirksomhed, før de bryder ud i konflikt.

at inddrage alle så meget, så de forstår de mange hensyn, der skal gå op i en så kompliceret proces, som et generationsskifte er. De fleste vil have forståelse for, at der selvfølgelig skal træffes en beslutning, hvis ikke tilfældigheder eller laveste fællesnævner skal træde i kraft,” siger Søren Braskov.

”Man udholder konflikterne, fordi man er i familie. Man tænker ”det må jeg bare leve med”. Måske har man svært ved at skulle såre andre i familien og derfor svært ved at sige fra.

Det er slidsomt, og det kan blive meget voldsomt,” fortæller Søren Braskov, der i årenes løb har oplevet mange konflikter, som kunne have været forhindret med en god dialog i årene før generationsskiftet.

FÅ HJÆLP TIL DIALOGEN Men selv med god tid og åben dialog kan der være sten på vejen til det gode generationsskifte.

DRØM SAMMEN Mange af de potentielle konflikter handler, ifølge Søren Braskov, om magten og beslutningskompetencerne i virksomheden. Hvem af børnene skal overtage virksomheden? Hvem har evnerne? Skal nogle børn eje mere end de andre? Har børnene overhovedet lyst til at overtage? Vil børnene overtage virksomheden sammen eller alene?

”Det er nogle vigtige beslutninger, der skal tages, og derfor skal rammerne for dialogen foregå i en tryg, rolig og professionel atmosfære. Dialogen skal flyttes ud af familiens normale rammer. En del af det kan være at få noget hjælp til at facilitere selve dialogen, så den bliver konstruktiv, fremfor destruktiv, negativ og emotionel”.

Han anbefaler derfor, at man sammen tør drømme om, hvordan generationsskiftet kunne se ud i den ideelle verden. Hvordan kan både faderen og børnene ønske, at generationsskiftet skulle lykkes, hvis alt går godt? ”Det vil altid være lettere for alle parter at acceptere en løsning eller beslutning, hvis de klart har en fornemmelse af, at deres ønsker og behov er blevet hørt. Også selvom løsningen ikke lige blev, som de selv ønskede det. Formålet med dialogen er derfor

”Ofte sker det, at dialogen i en familievirksomhed og ved et generationsskifte foregår meget uformelt. Det bliver en del af dialogen rundt om spisebordet i familien med den dynamik, som der nu en gang er i familien,” siger Søren Braskov og fortsætter:

Søren Braskov har et konkret råd til de familievirksomheder, som inden for de næste år står over for et generationsskifte. ”Det kan være en god idé at have kompetencer i bestyrelsen, der også har fokus på dette mere psykologiske aspekt i generationsskiftet end kun det økonomiske eller juridiske. Det psykologiske aspekt kræver lang tids forberedelse, og derfor er det også et emne for en bestyrelse, der skal se flere år fremad,” anbefaler Søren Braskov. 

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

35

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

Af Niels Svanborg Journalist

DEL GENERATIONSSKIFTET OP I FLERE BESLUTNINGER Et generationsskifte kan deles op i mange mindre beslutninger og overvejelser, der gør det nemmere at komme i gang for ejerlederen. Mange ejerledere udskyder nemlig generationsskiftet, fordi det forekommer både abstrakt og uoverskueligt.

”Mange ledere skal se mindre på slutmålet og mere på processen, når tankerne falder på et forestående generationsskifte.

Ved at se det som en proces af mange mindre beslutninger, der samlet fører til generations- og ejerskifte, bliver det betydeligt nemmere at komme i gang. Og vi ved, at mange netop ikke kommer i gang, fordi det opleves abstrakt, og fordi lederen slet ikke er afklaret om ejerskiftet,” siger Ellen Mølgaard Korsager, projektleder i Center for Ejerledede Virksomheder på CBS. Hun ser et overskyggende problem for generationsskiftet i de ejerledede virksomheder i Danmark: Generationsskiftet bliver ikke planlagt i tide, og alt for ofte sker skiftet helt uden planlægning. Det understreges af tal, der viser, at de mest hyppige generationsskifter i ejerledede virksomheder i Danmark sker mellem ægtefæller. Forklaringen er, ifølge Ellen Korsager, ganske enkelt, at generationsskiftet sker på grund af dødsfald. ”Det koster kassen ikke at planlægge et generationsskifte. Derfor skal man som ejerleder give planlægningen god tid. Selv de generationsskifter, der sker uforudset på grund af dødsfald eller sygdom, forløber langt lettere, hvis planlægningen allerede har været i gang i længere tid,” siger Ellen Mølgaard Korsager.

STIL KRAV TIL BØRNENE Næste generation i en ejerledet virksomhed har, ifølge forskningen, gennemsnitligt både kortere uddannelse og mindre ledelseserfaring end ledere udefra. Dette skyldes, ifølge Ellen Mølgaard Korsager, ofte den manglende planlægning og dialog i familien om generationsskiftet.

36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

GENERATIONSSKIFTET | TEMA

Foto :V o

lody

myr H

r y sh

ch e

nko

TRE TRIN I GENERATIONSSKIFTET Et generationsskifte består af mange beslutninger. Tag dem én for én.

Her er tre øvelser, der får dig i gang med generationsskiftet.

1. LAV LANGSIGTET PLANLÆGNING I FAMILIEN Det er vigtigt så tidligt som muligt at begynde at italesætte og planlægge generationsskiftet i familien. Mange ejerledere oplever, at de har talt med familien og især næste generation om generationsskifte, hvorimod familien ofte ikke har samme oplevelse. Det er derfor vigtigt at tale om planerne klart og tydeligt, selvom de ikke er endelige løsninger – og gøre det jævnligt.

Lav en oversigt over relevante parter i generationsskiftet; eksempelvis ægtefælle, næste generation (både arvtager og evt. børn, der ikke aktivt skal ind i virksomheden), evt. minoritetsejere. Og beskriv generationsskiftescenarie(r) for hver af disse parter set fra disses perspektiv, både økonomisk, familiemæssigt, arbejdsmæssigt og tidsmæssigt. Det er vigtigt at sikre, at parterne er informerede og involverede.

2. GIV NÆSTE GENERATION KOMPETENCER Hvis næste generation skal drive familiefirmaet, skal de have erfaring og kvalifikationer til at gøre det. Virksomhedens næste leder bør have relevant erhvervs- og lederuddannelse og relevant forretningserfaring uden for familiefirmaet.

Skab et overblik over, hvilke kompetencer de(n) kommende arvtager(e) skal besidde og sørg for at skabe en fælles plan for, hvordan næste generation tilegner sig disse kompetencer gennem uddannelse og erhvervserfaring i og udenfor virksomheden.

3.SKAB KLAR ROLLEFORDELING OG FÆLLES VÆRDIER En styrke ved generationsskifte er muligheden for at opretholde det fælles familiemæssige og virksomhedsmæssige værdisæt på tværs af generationerne. Det er derfor vigtigt at engagere næste generation og overføre fælles værdier omkring drift og ledelse af virksomheden på tværs af generationer.

En genvej til at sikre næste generations engagement i virksomheden og værdierne, denne bygger på, er gennem kommunikation og delegering af ansvar og reel autoritet til næste generation.

Lav en plan for og start involvering og delegering til næste generation, inddrag din efterfølger i relevante professionelle netværk og opbyg dennes autoritet over for relevante interessenter.

Kilde: ejerlederen.dk

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

37

TEMA | GENERATIONSSKIFTET

”Ejerlederne er generelt ikke så gode til at stille krav til deres børn. De vil gerne have børnene ind i virksomheden, men de er ikke dygtige nok til i god tid at tage snakken om, hvad børnene har lyst til.

Og hvis børnene så har lysten til at overtage virksomheden, så kunne det være en god idé at hjælpe dem med en karriereplan, der klæder dem på til ledelsesrollen i virksomheden.” ”Det kan være en god idé, at børnene får erfaringer ude fra, og at de får ledelseserfaring fra en anden virksomhed, inden de træder ind i familievirksomheden. Det vil betyde, at de kommer ind i forældrenes virksomhed som en mere legitim leder og nemmere opnår respekt som leder i virksomheden,” siger Ellen Mølgaard Korsager, der råder ejerlederen til at skabe et overblik over de kom-

38 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

petencer, som den kommende arvtager og leder skal besidde.

På den måde kan lederen og børnene lave en fælles plan for, hvordan næste generation tilegner sig disse kompetencer gennem uddannelse og erhvervserfaring i og udenfor virksomheden.

ØVELSE I AT LYTTE En anden barriere for at komme i gang med generationsskiftet er, at ejerlederen er vant til at klare alting selv og tage alle beslutninger. Derfor er Ellen Mølgaard Korsagers råd, at lederen øver sig på ikke at være alene om alt. ”Ejerlederen er vant til at stå alene, fordi der ofte ikke har været andre, der deltog i ledelsen. Derfor kan det være en rigtig

god idé at få en bestyrelse, og navnlig at øve sig i at bruge bestyrelsen. Det kan være svært for en ejerleder. Man skal øve sig på, at der er nogle, der stiller spørgsmål, og nogle som man er tvunget til at forholde sig til. På samme måde med mellemledere i virksomheden. Ejerlederen skal lære mellemlederen at lede. Det er en rigtig god måde at forberede sig til generationsskiftet og gøre klar til den proces og den dialog, som det kræver,” siger Ellen Mølgaard Korsager.

Ellen Mølgaard Korsager er projektleder for hjemmesiden ejerlederen.dk, der er drevet af Center for Ejerledede Virksomheder. På siden finder man både viden om generationsskifte og konkrete redskaber til afklaring, og hvordan man inddeler processen mod et generationsskifte i flere mindre beslutninger. 

Kom hjem fuldt opladt

Vi tjekker mobilen op til 150 gange om dagen. Det kan sende din hjerne på overarbejde, så du har svært ved at være opmærksom og nærværende.

Brug mobilen – helt bevidst Få inspiration til sunde mobilvaner på pfa.dk/digitalevaner

SPOT PÅ | KOM PÅ KURSUS

SPOT PÅ: Af Marcus Hauerslev Bendtsen

Kommunikationskonsulent i LOS

VED DE UNGE PÅ DIT TILBUD, HVAD ÅOP, BIKORT OG ÅRSOPGØRELSE ER? OG KENDER DE KONSEKVENSERNE AF HURTIGE LÅN? Udsatte og sårbare unge ender ofte i uoverskuelig gæld, fordi de har svært ved at administrere deres økonomi. Det gælder i særlig grad anbragte unge. Der har i flere år været et stigende fokus på området, da konsekvenserne for den unge er nærmest uoverskuelige, når de ender i bundløs gæld. I LOS oplever vi blandt medlemmerne et stort behov for undervisning i privatøkonomi, der kan ruste de unge til at klare sig selv og undgå de mange faldgruber.

Som leder på et socialt tilbud med unge er du sikkert ikke den eneste, som har overvejet, hvorledes dit tilbud kunne give de unge et bedre fundament at stå på, når det gælder privatøkonomi. Mange unge har rigtig svært ved at manøvrere i det store hav af svære begreber på området: Forskudsopgørelse, Årsopgørelse, Optjeningsår, Bikort, ATP, ÅOP, osv, osv.

LOS har nu indledt et samarbejde med underviser Gunnar Hansen. Gunnar har tidligere undervist unge mennesker i deres privatøkonomi med stor entusiasme og engagement. Gunnar har stor erfaring med at undervise unge mennesker med personlige vanskeligheder, sammensatte indlæringsvanskeligheder, koncentrationsproblemer samt sociale og følelsesmæssige problemer. ”Vi ser frem til at komme videre med samarbejdet med Gunnar. I dag er undervisningen mere end nogensinde aktuel, da de stigende muligheder for at tage hurtige lån over telefonen eller via computeren, kan sætte de unge i gæld i længere perioder og endda i resten af deres liv. Håbet er i sidste ende, at flere unge mennesker begynder at forstå deres privatøkonomi og kan forvalte den på bedste vis”, udtaler kursusansvarlig i LOS, Marcus Bendtsen.

40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

KOM PÅ KURSUS | SPOT PÅ

HVEM UNDERVISER? Undervisningen varetages af Gunnar Hansen og John Køhler, der begge har revisorbaggrund og som har stor erfaring i at undervise unge. Kurset ”Privatøkonomi” har i de senere år været afholdt på en del bosteder og tilbagemeldingerne er, at underviserne har stor forståelse for de særlige forhold, der gælder for disse unge. Det kan være personlige vanskeligheder, sammensatte indlæringsvanskeligheder, koncentrationsproblemer, samt sociale og følelsesmæssige problemer.

LOS har oprettet et billigt introduktionskursus i privatøkonomi, om hvordan professionelle voksne kan støtte, beskytte den unge, så faldgruberne undgås? Anden del vil være ude på jeres sted, hvor Gunnar og John vil undervise de unge.

Gunnar udtaler følgende: "Vi svigter de unge, hvis vi ikke i højere grad giver dem redskaber til at varetage deres egen økonomi.

Gunnar Hansen har besluttet at sige sit job op for helt at hellige sig kursus/foredrag for de unge. LOS har indledt et samarbejde med Gunnar, der er lektor på Cphbusiness, og derfor har den perfekte kombination af pædagogisk og økonomisk erfaring."

”Vores elever kan have svært ved at fastholde koncentrationen, især når emnet er lidt tørt. Gunnar fastholdt dem i næsten 2 klokketimer, endda uden pause. Han havde præcist forstået, hvor niveauet skulle ligge, han er en god historiefortæller og han veksler mellem foredrag, PowerPoint og YouTubes, og inddrager eleverne løbende. Endvidere forstod han at betone vigtigheden af, at man skal holde sig fra at optage lån. Øjnene og ørerne var

Du kan med fordel holde øje med vores aktivitetsside: www.los. nemtilmeld.dk, hvor der vil og allerede nu er mulighed for at tilmelde dine ansatte det billige introduktionskursus. Her præsenterer Gunnar Hansen jer for sin undervisningstilgang, samt hvordan han vil klæde de unge bedre på. For mere info bedes du kontakte LOS’ kursusansvarlig, Marcus, på mhb@los.dk. Det er muligt at springe introduktionskurset over. 

store, da det gik op for eleverne, at en hjemmeside, der tilbød korte, hurtige lån, forlangte over 18.000% i årlig rente!”

Ole Hummelgård - Uddannelseschef på Erhvervsskolen

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

41

SPOT PÅ | KOM PÅ KURSUS

SPOT PÅ: Af Marcus Hauerslev Bendtsen

Kommunikationskonsulent i LOS

VAR I KLAR TIL EN CORONAPANDEMI? FÅ UDDANNET EN HYGIEJNEANSVARLIG TIL JERES BOSTED CORONAPANDEMIEN HAR MANGE STEDER UNDERSTREGET BEHOVET FOR FASTE HYGIEJNERUTINER OG MERE VIDEN BLANDT PERSONALET PÅ BOSTEDER. FREMTIDEN BYDER OGSÅ PÅ UDFORDRINGER MED MULTIRESISTENTE BAKTERIER Vi har set, hvor let smitte, bakterier og virus flytter sig fra et dørhåndtag på arbejdspladsen til spisebordet i hjemmet. Hygiejnen på arbejdspladsen har betydning for alle – borgerne på bostedet, personalet og alle, som de er i kontakt med. Der er god grund til at opbygge viden om, hvordan vi afbryder smitteveje samt sikrer, at vi har medarbejdere, der kan fastholde de gode rutiner.

Den hygiejneansvarlige uddannes til i samarbejde med lederen at spotte hygiejniske problemstillinger samt foreslå løsninger for at sikre, at hele medarbejdergruppen overholder de hygiejniske grundregler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der generelt opretholdes en tilstrækkelig høj indsats med hygiejnen for at forebygge spredning af infektioner i hele sundhedsvæsenet samt på bosteder.

Bettina Slott, Sygeplejerske specialuddannet i infektionshygiejne. Erfaring igennem 12 år som hygiejnesygeplejerske fra sygehuse og kommuner.

EN NY GRUNDUDDANNELSE TIL ANSATTE I BOSTEDER. En uddannelse af hygiejne-ansvarlige nøglepersoner gennemføres over 3 dage: 2 sammenhængende dage, og en tredje dag efter nogle uger.

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

UNDERVISERNE:

Hanne Juhl Pedersen, Sygeplejerske specialuddannet i infektionshygiejne. Erfaring med smitsomme sygdomme fra ansættelse igennem 9 år som oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed og egen konsulentvirksomhed i de sidste tre år.

Robert Skov, Overlæge, National AMR Koordinator, Infektionsberedskab, SSI

ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2020

LOS KURSER & ARRANGEMENTER 27

Vi gør opmærksom på, at Covid-19 har flyttet en række af vores kurser

OKTOBER

Derfor bedes I holde øje med det online kursuskatalog på www.los.nemtilmeld.dk

21

Medlemsmøde

OKTOBER

22

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

3

NOVBEMBER

Sorø

13:00 til 15:30

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

10:00 til 16:00

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (AMR del 2)

Odense

5

Miljøterapi

OKTOBER

Var I klar til corona pandemi? Få uddannet en hygiejneansvarlig til jeres bosted

09:00 til 15:30

Magtanvendelse

NOVEMBER

09:00 til 15:00

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

09:30 til 15:30

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

43

LOS 2020 | ARRANGEMENTER OG KURSER

10

NOVEMBER

Skolevægring og skolefravær

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

12

9:00 til 15:00

Medlemsmøde

Aalborg

NOVEMBER

NOVEMBER

Skolevægring og skolefravær

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

9

9:00 til 15:00

Ansættelsesret

DECEMBER

NOVEMBER

16

19

13:00 til 15:30

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

09:30 til 15:00

Arbejdsmiljøuddannelsen

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

8:30 til 16:15

Vi gør opmærksom på, at Covid-19 har flyttet en række af vores kurser

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser.

Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld.

Derfor bedes I holde øje med det online kursuskatalog på www.los.nemtilmeld.dk

Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

44 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2020

14

Medlemsmøde

13

JANUAR

DECEMBER

Christiansfeld

13:00 til 15:30

Arbejdsmiljøuddannelsen

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

8:30 til 16:15

*VI FORBEHOLDER OS RETTEN TIL AT FLYTTE OG AFLYSE ARRANGEMENTER.

16

Medlemsmøde

DECEMBER

Ullerslev

13:00 til 15:30

Opholdssted / Bosted Opholdssted/Bosted søges til klient. Evt. Partner.

Fuld fortrolighed ønskes og gives.

Kontakt skal ske til: Morten Byrial | +45 22 20 60 40 Indehaver

BYRIAL LAW Vorregårdsparken 25, 8410 Rønde cvr. nr. 37155470

Græsted AdministrAtion Græsted AdministrAtion

BettinA ZAnGenBerG BettinA revisor ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted Larsensvej 6 bettina@revisionen.as 3230 Græsted

Mobil 4075 4243 bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

45

Velkommen til rådgiverhjørnet. Her vil LOSkonsulenterne samle op på de store linjer fra de seneste måneder og komme med deres forudsigelser for de kommende måneder.

Af Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationsmedarbejder hos LOS

RÅDGIVERHJØRNET MEDLEMSRÅDGIVNING FIND TILBUD NYNNE HAARBY: WEB- OG MEDLEMSKONSULENT: Nynne har igennem de sidste 14 år rådgivet LOS' medlemmer om medlemskab, kontingent, LOS' hjemmeside, arrangeret LOS’ Landsmøde og meget andet.

For LOS’ medlemmer er søgefunktionen Find Tilbud på www.los.dk med over 11.000 besøgende årligt, en unik mulighed for at være synlig for den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt. Søgefunktionen er et specialiseret hjælpeværktøj til fagprofessionelle i visitationsprocessen og hjælper med at kvalificere og udvælge det rette match mellem borgerens behov og et socialt tilbud blandt LOS’ medlemsvirksomheder.

Medlemsvirksomhedens profil på Find Tilbud er derfor en vigtig del af medlemskabet og et glimrende markedsføringsværktøj, som vi vil opfordre vores

46 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

medlemmer til at udnytte til fulde og tjekke og opdatere med jævne mellemrum.

HVAD ER VIGTIGT AT HOLDE OPDATERET PÅ JERES PROFIL? Navn på leder Kontaktoplysninger Tilbudstype Målgruppe Faglig tilgang Pladser Pris

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

”Tænk stemningsfulde billeder af f.eks. hus/have i høj sol, af omgivelserne eller af det der gør det sociale tilbud unikt – heste hvis der tilbydes rideterapi, madlavning i højt humør, værkstedsarbejde el.lign. Husk blot på tilladelse hvis der figurerer personer på billederne.”

LEDIGE PLADSER? Oplysninger om eventuelle ledige pladser bliver ofte benyttet som søgekriterie. Det er derfor en vigtig del af profil-opdateringen at notere, hvis der er ledige pladser.

BLIKFANG PÅ PROFILEN: En del af LOS’ medlemmer glemmer at uploade billeder og/eller video i god kvalitet på profilen og det er en skam. Et godt billede eller en serie af billeder fungerer nemlig som medlemsvirksomhedens visuelle visitkort og er derfor alfa og omega i promoveringen overfor potentielle samarbejdspartnere.

NY GODKENDELSE? OP- ELLER NEDNORMERING? ELLER HAR MEDLEMSVIRKSOMHEDEN PÅ ANDEN MÅDE ÆNDRET KARAKTER? I ovenstående tilfælde skal ændringerne på profilen ofte foretages af LOS’ sekretariat, og det er derfor vigtigt, at I kontakter os hurtigst muligt, så vi kan aktivere eller rette medlemsvirksomheds profil, så den altid er ajour.

FAGLIG RÅDGIVNING AFHÆNDELSE AF SIT HJERTEBARN

JYTTE, CHEF- OG LEDELSESKONSULENT: Jytte er LOS’ chef- og ledelseskonsulent og har mangeårig erfaring som chef i det offentlige.

Jytte rådgiver indenfor ledelsesproblematikker – og dem har der været mange af.

LOS modtager med mellemrum henvendelser fra medlemmer, der gerne vil afhænde deres opholdssted – oftest pga. alder. En sådan beslutning har i de fleste tilfælde været længe undervejs. ”Jeg tror, at de, der har etableret, opbygget og drevet et opholdssted, får et helt særlig forhold til deres virksomhed. Derfor er det også vanskeligt at afhænde ens hjertebarn. Ofte har hele familien været inddraget i virksomhedens tilblivelse.

Det kan være, at der er optaget lån i familiens hus, lån hos øvrig familie, én af ægtefællerne har i en periode været eneforsørger eller ægtepar kan have opsagt deres job for at bruge al deres tid på at etablere opholdsstedet.”

Hvordan får man taget ordentlig afsked med sit livsværk, hvor mange af de vågne timer har været tilbragt?

Hvad skal der ske med opholdsstedet, skal det fortsætte eller lukke?

Hvis videreførelse af opholdsstedet, skal man så beholde sit anpartsselskab og ansætte en daglig leder, eller skal man sælge sin andel?

Hvis det er en fond, så er det bestyrelsens opgave at ansætte ny leder – og nej den proces har man som afgående leder ikke indflydelse på!

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

47

Photo by ron dyar on Unsplash

”

Nye koste fejer anderledes, og en ny leder vil selvfølgelig agere anderledes end en selv"

FORTSAT - FAGLIG RÅDGIVNING JYTTE, CHEF- OG LEDELSESKONSULENT: Jytte er LOS’ chef- og ledelseskonsulent og har mangeårig erfaring som chef i det offentlige.

Jytte rådgiver indenfor ledelsesproblematikker – og dem har der været mange af.

Hvordan bliver de økonomiske forhold for mig selv i forskellige scenarier afklaret?

Eksempelvis hvis man ejer bygningerne, skal der tages stilling til, hvorvidt de skal sælges, eller man ønsker at beholde bygningerne og eventuelt udleje dem til et nyt opholdssted.

Hvordan får man taget hånd om personlige udfordringer, når man skal slippe livsværket? ”Jeg oplever, at de fleste har styr på de økonomiske og juridiske forhold, fordi der har været inddraget økonomiske og juridiske rådgivere. Der hvor de fleste har udfordringer, er den personlige afsked med opholdsstedet. De fleste ønsker stadig at have en eller anden form for kontrol med opholdsstedet – det er rigtig svært at give slip på det, man selv har skabt. Jeg har oplevet, at opholdsstedslederne synes, det kunne være hensigtsmæssigt at blive en del af bestyrelsesarbejdet eller få venner eller familie i bestyrelsen, så de stadig kan have føling med, hvad der sker med virksomheden. Men det er i min verden ikke godt. Nye koste fejer anderledes, og en ny leder vil selvfølgelig agere anderledes end en selv. Ikke to mennesker er ens og altså heller ikke to ledere.

48 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

Selv om man er vant til at agere professionelt, vil den afgående leder ofte have svært ved at acceptere, at der sker ændringer på opholdsstedet, fordi det opleves som en form for kritik af den måde, man selv har drevet stedet på. Jeg forstår udmærket, at man ikke glemmer ens livsværk hen over natten, men derfor er forberedelserne til et liv uden livsværket helt afgørende.”

LOS tilbyder samtaler, der kan være afklarende, ligesom vi rådgiver i at benytte andre professionelle, der har erfaring i lignende sager. "Jeg tror ikke, man skal undervurdere den følelsesmæssige påvirkning, og derfor kan en tidsplan for, hvornår de praktiske ting skal være på plads være med til, at man også følelsesmæssigt bliver mere afklaret. Jeg har mødt ledere, der har haft samtaler med psykolog mv. for at være klar til det følelsesmæssige exit".

Så hvis du har brug for en afklarende samtale, hvor du kan drøfte dine udfordringer, er du velkommen til at kontakte Jytte Therkildsen på tlf.: 26431080 eller pr. mail: jyt@ los.dk

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

JURA SOCIALOMRÅDET

JESPER, JURIDISK KONSULENT: Jesper er juridisk konsulent hos LOS. Jesper har beskæftiget sig en del med magtanvendelse og de nye regler, som er trådt i kraft 1. januar 2020.

”Jeg har mange sager, hvor sociale tilbud overtræder beboernes ret til privatliv.

Eksempelvis er der en tendens til, at man glemmer, at beboernes værelser er deres private hjem, hvor man som tilbud ikke har lov til at gå ind eller bestemme over. Udfordringen opstår, når en beboer fx sviner meget på sit eget værelse.

Medarbejderne kan være interesseret i at sikre beboerens helbred ved at gå ind og rydde op. Dette er dog ikke tilladt uden beboerens samtykke. Det svarer til, at jeg går ind i min nabos lejlighed og rydder op,

fordi at jeg syntes, at der ser rodet ud. Dette er ej tilladt uden samtykke fra naboen. Det bliver gjort i den bedste mening, men det er et helt klar brud på borgerens ret til privatliv. Dette er som udgangspunkt gældende på både børne- og voksenområdet.”

SOCIALE MEDIER ER BLEVET EN DEL AF KVALITETSMODELLEN "Det er derfor vigtigt, at man som tilbud er opmærksom på at vejlede og støtte de borgere, man arbejder med i, hvordan man bruger de sociale medier. ”

HVAD ER VIGTIGT AT VIDE?

I FORHOLD TIL KRÆNKELSER OG OVERGREB VIA DE SOCIALE MEDIER

TILBUDS FORSTÅELSE AF OG TILGANG TIL SOCIALE MEDIER

Medarbejdere i tilbuddet har viden om

Medarbejdere i tilbuddet interesserer sig for og anerkender sociale medier som en central del af borgernes sociale liv.

Medarbejdere i tilbuddet har en inddragende og

dialogbaseret tilgang til borgernes brug af sociale medier.

Medarbejdere i tilbuddet er gode digitale

rollemodeller. Medarbejdere i tilbuddet har borgernes sociale relationer og trivsel på de sociale medier som fagligt fokuspunkt i indsatsen.

Medarbejdere i tilbuddet respekterer borgernes ret til

selv- og medbestemmelse i brugen af sociale medier.

Medarbejdere i tilbuddet er opdateret med viden, indsigt og kompetencer med henblik på at støtte borgerne i anvendelsen af sociale medier.

UHENSIGTSMÆSSIG BRUG AF SOCIALE MEDIER Medarbejdere i tilbuddet har viden om, hvordan sociale medier kan have sammenhæng med mistrivsel for eksempel i forhold til ensomhed, selvskadende adfærd og radikalisering.

Medarbejdere i tilbuddet støtter borgerne i at

være del af positive, hensigtsmæssige digitale fællesskaber på de sociale medier.

grænsesætning, selveksponering og privatliv, og kan vejlede borgere og plejebørn heri.

Medarbejdere i tilbuddet har viden om, hvordan

billeddeling kan ske sikkert på de sociale medier og kan vejlede borgere og plejebørn heri.

Medarbejdere i tilbuddet har viden om, hvilken

rolle de sociale medier spiller i forhold til seksualitet, kærester mv. og kan vejlede borgere.

Medarbejdere i tilbuddet har viden om, hvordan de skal handle ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb og vold via de sociale medier.

KONFLIKTER OG MOBNING VIA SOCIALE MEDIER Medarbejdere i tilbuddet øger borgernes forståelse for,

hvordan sprog og beskeder påvirker dem selv og andre samt giver borgerne redskaber til at styrke den gode tone.

Medarbejdere i tilbuddet har viden om dynamikker i og konsekvenser af digital mobning.

Medarbejdere i tilbuddet forholder sig aktivt til, hvordan digital mobning kan forebygges.

Medarbejdere i tilbuddet understøtter borgerne i at forebygge og håndtere evt. digital mobning.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

49

INFORMATION 2020 | NYT FRA LOS

VELKOMMEN TIL TRE NYE MEDARBEJDERE I LOS HENRIK SOLOY Henrik er d. 1. august 2020 tiltrådt som jurist i LOS. Henrik er uddannet Cand. Merc. Jur. og kommer fra en stilling som socialdirektør i Nordgrønland.

Henrik har indgående erfaring med det socialretslige område og sikring, at lovgivningen overholdes i samarbejde med Socialtilsynet, de sociale tilbud og kommunen.

Henrik har endvidere stor undervisningserfaring inden for Serviceloven og sociallovgivningen generelt.

E- mail: hs@los.dk

50 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

KASPER NORDBORG KIÆR Kasper er d. 1. september 2020 startet som skoleog uddannelsespolitisk konsulent i LOS. Kasper er uddannet folkeskolelærer og er efterfølgende uddannet som Cand.soc. i uddannelsesvidenskab. Kasper kommer fra en stilling som skolelærer i Dragør Kommune og har en mangeårig baggrund som skolelærer og tillidsmand i fagbevægelsen. Her har han blandt andet beskæftiget sig indgående med skole- og uddannelsespolitik i og arbejdet med udviklingen af folkeskolen lokalt. E-mail: knk@los.dk

RENÉ NIELSEN René er d. 15. september 2020 startet som udviklingskonsulent i LOS. René er uddannet socialrådgiver og kåret som årets socialrådgiver 2020.

René har arbejdet med anbragte unge – i de senere år som udviklingskonsulent i SAND – De hjemløses Landsorganisation samt som medejer af Potentialehotellet – et ungdomsherberg i Herning. René er formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening, samt medlem af DS’ Ressourcegruppe, der rådgiver formand og næstformand om udsatte voksne. E-mail: rn@los.dk

NYT FRA LOS | INFORMATION 2020

NYE MEDLEMMER I LOS LOS har fået en række nye medlemmer, siden at vi sidst sendte vores Gi LOS blad ud. Fra primo marts til primo september 2020 har vi budt følgende nye LOS-medlemmer velkommen:

Heldagsskolen Bråby Faxe Vikaren Nu Guldborgsund Center for selvskabelse Gentofte Vikaren Nu - Jylland Aarhus Frisk-pust Faxe Heldagsskolen Lindersvold Faxe Triton Vejle Mitkommendedejligebosted Halsnæs Fonden Bo- og aktivitetstilbudet Basballe Syddjurs Klakkebo Ballerup

Bakkelund - en rummelig arbejdsplads ApS Faaborg-Midtfyn Botilbud Artes Viborg Viborg Forsorgshjem Artes Viborg Viborg Bostedet i Nyrup Næstved Bostedet Enggården Hjørring Fonden Koloni Holbæk Natur- & Helhedsskolen Billesbølle Middelfart Skillerbjerg Haderslev Fonden Vendepunktet København Kulsviervej 42 Hillerød

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

51

LOS | INFORMATION 2020

FARVEL TIL EN PRISVÆRDIG INDSATS Den 15. september 2020 til årets generalforsamling takkede John Anderskou af efter sit mangeårige formandskab og bestyrelsesvirke. LOS siger farvel til en pioner, der med stort personligt og fagligt engagement har været med til at stå i spidsen for den organisationsudvikling, der gør, at vi i dag står som en stærk og synlig stemme på det sociale område.

der er i fokus i LOS. For John har det været afgørende, at LOS fastholder en vedvarende bevidsthed om, hvorfor de sociale tilbud har en eksistensberettigelse, og her har kursen været klar: Vi er her for borgernes skyld,” fortæller Trine Hounsgaard Pfeiffer.

“John er et menneske med en bred vidde og personlige egenskaber, der gør, at han formår at se kompleksiteten i både mennesker, inden for området og livet generelt. Jeg ved, at han som privatperson sætter kunst og natur i højsædet, og måske er netop koblingen mellem dette udsyn og hans stærke faglighed, det der er med til at gøre John til den kapacitet, som en organisation med så stor diversitet kræver,” fortæller bestyrelsesmedlem i LOS’ bestyrelse Trine Hounsgaard Pfeiffer.

INSISTERER PÅ PROFESSIONALISME, KVALITET OG FAGLIGHED John Anderskou har været med til at sætte sit aftryk på LOS gældende strategi “Fremdrift med socialt ansvar”. Ikke mindst i forbindelse med den strategiske intention om, at LOS vil kendes for at gøre en positiv forskel for mennesker i udsatte og sårbare positioner. Her har det for John været altafgørende, at netop dette skal baseres på, at LOS medlemsvirksomheder er veldrevne fagligt, økonomisk, organisatorisk og gennem politisk interessevaretagelse. John har været bannerfører for, at det er LOS’ opgave at gå forrest og insistere på professionalisme, kvalitet og faglighed i de sociale tilbud. Det er netop dette, John Anderskou mener, gør at LOS’ medlemmer lykkedes med at påtage sig det sociale ansvar, der ligger i at tage hånd om samfundets mest udsatte borgere.

FÆLLESSKABET ER FUNDAMENTET LOS er etableret med afsæt i et stærkt fællesskab om at levere faglige indsatser for mennesker i udsatte positioner. John har gang på gang understreget, at netop medlemsfællesskabet er fundamentet for, at vi sammen kan være den stærke drivkraft på det sociale område i velfærdssamfundet. John Anderskou har stået i spidsen for et stærkt medlemsdemokrati, hvor LOS’ medlemmer gennem dialog og sociale møder får mulighed for at udvikle LOS som organisation.

MENNESKET I CENTRUM “John Anderskou har siden sin indtrædelse som formand arbejdet målrettet for, at det er mennesket og ikke systemet,

52 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2020

“På vegne af LOS, ønsker jeg at takke John for sit store engagement og arbejdsindsats, der har været med til at forme LOS til Danmarks største brancheorganisation inden for det specialiserede socialområde. Både på de interne og de eksterne linjer,” slutter Trine Hounsgaard Pfeiffer. 

LOS | INFORMATION 2020

OM JOHN ANDERSKOU Leder af botilbuddene Bostedet Gl. Kongevej 13-15, og Bostedet Vangsbovej 5 Bestyrelsesmedlem i LOS: 2006 - 2020 Bestyrelsesformand i LOS: fra 2014 - 2020

LOS’ bestyrelse er organisationens øverste beslutningsorgan og udstikker retningslinjer og træffer beslutninger om LOS’ strategiske indsats- og politikområder.

For at være valgbar til bestyrelsen, skal man være leder af eller bestyrelsesmedlem i en af LOS’ medlemsvirksomheder.

# 2 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

53

ANNONCEAFSNIT

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE I Gi’ LOS? Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

BOSTED/ OPHOLDSSTED I GOD DRIFT KØBES.

KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE KLIK PÅ GI’ LOS MEDLEMSMAGASIN

– Evt. medejer.

Fuld diskretion.

Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Marcus, på mhb@los.dk eller på 2260 6230

HENV.: mobil 4037 2294

ANNONCEAFSNIT

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted Bestil på 70 12 12 33

Hos OK har vi alt det, du har brug for, når det gælder energiprodukter.

Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.

ok.dk/erhverv

Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper Service

ANNONCEAFSNIT

S

Specialiseret juridisk rådgivning

D d

Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

V m

HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet.

N

A b

Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Vores brancheindsigt sikrer dig den bedste

rådgivning

S Himmelev Bygade 70 | 4000 Roskilde Tlf. 46 36 60 00 | beierholm.dk

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

ANNONCEAFSNIT

BOFÆLLESSKAB I NATURSKØNT OMRÅDE UDLEJES TIDLIGERE HERREGÅRD Sæby - Hørbylundvej 95 Opdelt i 3 moderne lejligheder Nyrenoveret og indflytningsklar Tidligere benyttet som bosted Mange anveldensesmuligheder Gode udenomsarealer

Nordicals

TIL LEJE Årlig leje kr.

Etageareal m2

324.000 535

Sag

4190805

Skibbrogade 3, 3. · 9000 Aalborg 9000@nordicals.dk · Tlf. 9813 4000 CVR 17990446

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdi­ grundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

ANNONCEAFSNIT

Har du komplet overblik over jeres pensionsordning?

Ved du, hvordan du er forsikret i tilfælde af sygdom, eller hvordan din pensionsopsparing bliver investeret?

Det er blot et par af de relevante spørgsmål, der knytter sig til din virksomheds pensionsordning.

Derfor er det en god idé at have en ekspert ved jeres side, som kan hjælpe jer med at skræddersy en pensionsordning, der passer til netop jeres virksomhed.

Som medlem af LOS får du lettere adgang til løbende personlig og analytisk rådgivning om din virksomheds firmapension. På den måde sikrer du, at du og dine medarbejdere har den bedste pensionsløsning.

Söderberg & Partners har i samarbejde med LOS og PFA indgået aftale om at yde professionel rådgivning til de medlemmer, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale. En aftale hvor I både er sikret fordelagtige pensionsvilkår og priser.

Kontakt os for at høre nærmere Tlf. 66 11 88 34 Mail: mogens.lillelund@soderbergpartners.dk Web: www.soderbergpartners.dk

ANNONCEAFSNIT

S E G

EJ

M

OM

D N E

Ø S E

EKKOFONDEN SØGER EJENDOMME TIL BOTILBUD PÅ SJÆLLAND EKKOfonden oplever en stadigt større efterspørgsel på botilbudspladser på Sjælland. Derfor søger vi ejendomme til salg eller leje, som er velegnede til botilbud eller allerede i dag anvendes til botilbud.

Vi søger på hele Sjælland, men gerne tæt på København. Ejendommen skal kunne rumme 8 til 25 borgere, og ejendomsmassen skal gerne bestå af flere bygninger, da vi har brug for at kunne skabe plads mellem borgerne, samt muligheder for beskæftigelses- og aktivitetstilbud.

Det er desuden vigtigt, at der er nem adgang til offentlig transport og mulighed for god internetforbindelse.

LARS LUNDSGAARD ll@ekkofonden.dk Tlf. 41776620

RENÉ NIELSEN rn@ekkofonden.dk Tlf. 41776575

ANNONCEAFSNIT

De nyoprettede pladser er fordelt på: Fonden Familiecentret LL. Nørremark - §66.2 og §107 og Bostedet Oasen - §108

NYH

7 nyo ED prette pladse de r

Neuropædagogikhuset

Målgruppen MÅLGRUPPEN er børn, unge og unge voksne, der har brug for en specialiseret indsats på grund af omfattende dysfunktioner i hjernen. Årsagerne til denne dysfunktion kan være mange:

Neuropsykologi og neuropædagogik NEUROPSYKOLOGIEN klarlægger hjernens forskellige centres betydning for vores færdigheder samt, hvad der kan føre til skader i hjernen: iltmangel under fødslen, stærk omsorgssvigt, trafikulykker etc.

Højresidede hjerneskader på grund af for tidlig fødsel, føtalt alkoholsyndrom, bilulykker eller tidlig sygdom.

NEUROPÆDAGOGIKKEN siger, at man skal træne det, et hjerneskadet menneske oplever succes med. Ved at træne de stærke sider, kompenseres for de svage.

Diffuse hjerneskader på grund af grov omsorgssvigt.

Diagnosticerede, psykiatriske lidelser, herunder ADHD og autisme samt udviklingshæmning.

Leder Vibeke Monnick 21 44 92 67

NEUROPÆDAGOGIKHUSET har en bred vifte af tilbud i Odsherred.

Opholdssted, undervisningstilbud for børn og unge, STU, dagtilbud, §103 og §104 beskæftigelse og aktiviteter, skærmet tilbud, botilbud efter §107 og §108 og kurser i neuropsykologi og (praktisk) neuropædagogik.

Vibeke og Leif Monnick Nielsen plus deres store familie udgør fundamentet i organisationen.

Sammenhold, kærlighed og omsorg er koblet med professionalitet og neuropædagogisk faglighed.

På tværs af ”huset” er der en fælles ånd, fleksibilitet og vilje til forandring – og en ihærdighed, der betyder, at man aldrig giver op.

Målet er at hjælpe hver enkelt til at finde sin plads i livet.

Alle har brug for nogen at holde i hånden Som medlem af LOS gør I en stor forskel for udsatte børn og voksne i Danmark. Som opholdssted kan I også selv få brug for en hånd – efter stormvejr, indbrud eller andre uheld.

Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige professionelle behov. Vi sikrer jeres opholdssted og dækker også jeres beboeres private ting.

53232 01.19 CVR-nr: 78416114

Lad os tage hånd om det i dag – ring 70 15 85 85.