a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Gi’ LOS LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

# 1 | 2020 NÅR BRANCHEN BRÆNDER Eksplosion af kritiske mediesager:

En mediekrise kan på et splitsekund gennemhulle et tilbuds og branchens omdømme.

NY RAPPORT OM KVALITET I ANBRINGELSEN Kvaliteten ligger i processen – i bestræbelsen på at være bedst

Socialt tilbud modtager iværksætterpris ”Vi vil vise resten af verden, at det kan gøres bedre, og det nytter at investere i borgerne.”


INDHOLD 

” UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Vi har en erfaring for, at hvis ikke vi selv tager ansvar for at håndtere de kritiske sager og begrænse, at det sker i fremtiden, så vil politikerne gøre det for os”

Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk REDAKTION Michael Graatang Direktør og ansvarshavende Anja Dhyrbye Kommunikationschef Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationskonsulent DEADLINE NÆSTE NR. DEN 8.6.2020 Kontakt Anja Dhyrbye FORSIDEFOTO Gua Studio ANNONCER OG PRISER Kontakt mhb@los.dk Tlf: 22 60 62 30 LAYOUT Gua Studio

NÅR BRANCHEN BRÆNDER

TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket

I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud opleves en eksplosiv udvikling i kritiske historier om branchen og de ikke-offentlige sociale tilbud. De sociale tilsyn svømmer i aktindsigtsbegæringer fra medier og produktionsselskaber, der har gravergrupper tilknyttet til at lede og efterforske de negative historier. Interessevaretagelsen og opgaven med at styrke branchens omdømme er røget øverst på den strategiske dagsorden. For hver gang, der bliver draget tvivl om et ikke-offentligt tilbud, kaster det en skygge tilbage på hele sektoren.

OPLAG 1200 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)

2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


#1 | 2020

04

DE FASTE

GOD LEDELSE SKABER TILLID TIL VORES BRANCHE

04 LEDER 26 UDE FRA OG IND

Forudsætningen for, at vi kan skabe den nødvendige tillid til sektoren, er en stærk ledelse.

31 KURSER OG ARRANGEMENTER 48 ANNONCER

34

47

Få indblik hvad der rører sig blandt medlemmerne. LOS’ konsulenter kan løfte sløret for, at standardkontrakter, den nye ferielov, de nye magtanvendelsesregler, ledelsessparring samt beskæftigelse fylder rigtig meget i øjeblikket.

Som privat aktør på et offentligt domineret velfærdsområde har sektoren fra start været underlagt en grundlæggende præmis om at kæmpe for sin eksistensberettigelse. LOS opruster interessevaretagelsen.

RÅDGIVERHJØRNET

21

KVALITET HANDLER OM PROCESSEN Kvalitet kan ikke kun måles i tal og produkter – det handler også om processer. Opholdsstedet Lundekollektivet går bagom og fortæller om erfaringerne fra forskningsprojektet ”Kvalitet i anbringelsen”.

LOS VIL STYRKE BRANCHENS OMDØMME

11

SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN

To ildsjæle blandet med to stærke ledere. Tilsæt en mission og giv dem nogle måneder til at udvikle en forretningsplan. Sådan lyder opskriften på iværksættersuccessen i Fårevejle Kirkebo.

26

UDE FRA OG IND Hvodan kan digital kommunikation være et hjælpeværktøj for det store antal af mennesker med udviklingshæmning, der bor på sociale botilbud, som stort set kun har kontakt med mennesker, der får betaling for det?

31

LOS KURSER & ARRANGEMENTER LOS tilbyder rigtig mange forskellige kurser og arrangementer. Kunne du tænke dig at blive opdateret på skolevægring, arbejdsmiljø eller medicinhåndtering?

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

3


Michael Graatang, direktør i LOS Landsorganisationen for sociale tilbud

GOD LEDELSE SKABER TILLID TIL VORES BRANCHE 4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


GOD LEDELSE SKABER TILLID TIL VORES BRANCHE | LEDER

I branchen for sociale tilbud lever vi af tillid, og vi lever af at skabe tillid. Hver eneste dag er jeres tillid på prøve. Tilliden fra de borgere, som I arbejder med, er selvfølgelig helt afgørende. Men det samme er tilliden fra deres pårørende, fra vore kolleger og ansatte

Jeg tror, at det er få brancher, der har så mange interessenter, som de skal skabe tillid hos. Men vi arbejder også i epicentret af velfærdssamfundet. Vi er betroet den opgave at hjælpe samfundets mest udsatte borgere. Det er en opgave, som kommunerne betaler for og sætter deres lid til, at vi løser. Forudsætningen for, at vi kan skabe den nødvendige tillid, er en stærk ledelse. Derfor har vi i LOS sat fokus på at tilbyde medlemmerne ledelsesudvikling gennem både kurser og rådgivning. Det er et område, vi kommer til at prioritere højt i den kommende tid.

og ikke mindst fra samfundet omkring os i form af tilsyn, kommuner, politikere og presse.

God ledelse handler ikke om at eliminere alle fejl. Vi begår fejl. Det kan ikke undgås.

KRAVENE STIGER ÅR FOR ÅR Som sociale iværksættere har I været med til at forme det danske samfund og den måde, som vi tager os af udsatte borgere. Det kan I være stolte af. Det faglige niveau i vores branche er tårnhøjt, og det samme er engagementet. Mange af medlemmerne i LOS har været i branchen i årtier og leveret år efter år. Så hvorfor har vi i LOS så alt dette fokus på ledelse, spørger nogle måske. Svaret skal i høj grad findes blandt vores mange interessenter. For når vi gennem vores arbejde på Christiansborg, ude hos kommunerne, hos de faglige organisationer og ikke mindst hos jer og ser fremtidens udfordringer i denne branche, så står ledelse som et af de øverste punkter. Derfor vil jeg gerne dele med jer, hvilke udfordringer vi ser lige nu og i fremtiden.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

5


LEDER | GOD LEDELSE SKABER TILLID TIL VORES BRANCHE

– Kontrol og regler fra myndigheder

Vores område er i dag blevet hyperkomplekst med stadig flere regler, tilsyn og målepunkter. Det er lige fra GDPR, økonomistyring til medicinhåndtering. Det ventes kun at stige i de kommende år, fordi de politiske krav om stram styring af økonomi og kvalitet øges. – Rekruttering

Vi er i en branche, hvor der er kamp om arbejdskraften – og ikke mindst den gode arbejdskraft. Samtidig ser vi et større fokus på et godt arbejdsmiljø, blandt andet fordi mange af sagerne er mere krævende. Det kræver en stærk ledelse at håndtere dette og sikre, at arbejdspladsen fungerer godt og fremstår attraktiv. – Genrerationsskifte

Mange tilbud står over for et generationsskifte i løbet af nogle år. Derfor skal virksomhederne allerede i god tid sørge for at udvikle nye stærke ledertalenter, der kan tage over, når behovet er der. Nogle gange kommer behovet for generationsskifte hurtigere end ventet, og så kan det true en virksomhed på eksistensen, hvis ikke en ny dygtig ledelse står klar. – Flere krav fra pårørende og presse

En tendens vi ser i hele velfærdssektoren er, at de pårørende stiller stadig højere krav om både kvalitet men også information. Og når kravene ikke bliver indfriet, så er pressen kun en e-mail væk eller via et opslag på sociale medier. Vi har set en stadig mere aggressiv presse de senere år, og intet tyder på, at den udvikling vender. Tværtimod. Det bedste værn mod de sager er god ledelse. Jeg har i min tid som leder oplevet mange pressesager på tæt hold, og min konklusion er, at i langt de

6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

fleste tilfælde skal årsagen findes i et ledelsessvigt et eller andet sted i organisationen. Ikke fordi der nødvendigvis er gået noget galt fagligt. Men er eksempelvis de utilfredse medarbejdere eller pårørende håndteret godt? Er fejlen opdaget i tide?

AFSÆT TID OG RESSOURCER God ledelse handler ikke om at eliminere alle fejl. Vi begår fejl. Det kan ikke undgås. Men med god ledelse opdager vi vores fejl, vi lærer af dem, og vi handler. Men det er ikke kun medarbejdere, der har brug for ledelse. Det samme har ledelsen. Det er derfor, vi har flere ledelseslag, så mellemlederen har en leder over sig og får sparring. Men hvad med den øverste ledelse. God ledelse i en virksomhed handler også om at undgå dobbelt ledelsessvigt. Når ledelsen fejler eller står over for særlige udfordringer, så har vi en bestyrelse til at vejlede ledelsen. En professionel og dygtig bestyrelse er et ekstra bolværk mod fejl og dårlige beslutninger, der i sidste ende kan køre virksomheden i sænk. Derfor har vi i LOS også sat fokus på uddannelsen af bestyrelsen, fordi en stærk og professionel bestyrelse er helt afgørende for at skabe en stærk virksomhed. Der skal rigtig meget til at opbygge tillid, men der skal desværre så uendelig lidt til at nedbryde den. Derfor kan jeg kun opfordre til, at virksomhederne både i ledelsen og på bestyrelsesniveau sætter ledelse på dagsordenen. Prioriter det i hverdagen, sæt det på dagsordenen på bestyrelsesmødet, brug os i LOS og brug hinanden. Husk at der ikke kun skal afsættes ressourcer og tid til faglig udvikling men også til ledelsesudvikling. Man kan være så optaget af borgerne og det faglige niveau, at man nogen gange glemmer sig selv. Men ledelse er forudsætningen for den høje faglighed. Og det er forudsætningen for, at vi alle lykkes med det, som vi brænder for.  


”Freja ejendomme satte i starten af året 22 ejendomme til salg fra staten over hele landet” Freja ejendomme har netop sat 22 nye ejendomme fra staten til salg. Vanen tro er der tale om vidt forskellige typer af ejendomme spredt over hele landet. Der er således tale om 8 ejendomme i Jylland, 11 på Sjælland, og en på hhv. Fyn, Læsø og Samsø. Ejendommene kommer denne gang fra Naturstyrelsen, Forsvaret, Bygningsstyrelsen,

Vestergade 56, Vestervig

Landbrugsstyrelsen, Udlændingestyrelsen og Vejdirektoratet.

Vestergade 56, Vestervig På adressen Vestergade 56 i Vestervig ligger byens tidligere sygehus, oprindeligt bygget i 1856 og med senere tilbygninger fra bl.a. 1956 og 1969. Ejendommen er beliggende på et stort grundareal på 16.697 m2 der pt. er udlagt til parkeringsområde og aktivitetsområde med boldbane, bålhytte og legeplads. Senest har ejendommen fungeret som asylcenter. BOLIGAREAL

1.483 M2

GRUNDAREAL

16.697 M2

PRIS

1.000.000 kr.

Foldbjergvej 16, Vrå Ejendommen på Foldbjergvej 16 kommer fra Udlændinestyrelsen og har tidligere været anvendt til asylcenter og er derfor indrettet til administrative formål, og indkvartering med fælles toilet- og badefaciliteter samt fælleskøkkener. Der er gode tilkørsels- og parkeringsforhold på grunden, som også indeholder arealer med afgræsningsfolde. Ejendommen er beliggende i den østlige del af Vrå i landlige omgivelser. BOLIGAREAL ERHVERVSAREAL GRUNDAREAL PRIS

1.225 M2 1.015 M2 37.131 M2 4.275.000 kr.

Begge ejendomme er velegnet til instituioner. For yderligere oplysninger, kontakt: MÆGLER MICHAEL STILLING TLF 58587151 STILLING@EDC.DK

Foldbjergvej 16, Vrå

Freja.biz freja.biz/nyhedsbrev


VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | BIDRAG TIL VELFÆRD

Af Niels Svanborg, Journalist

VELFÆRDS

IVÆRKSÆTTER

8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


QUI DOLORUM QUUNTIO BERUMQUE NIM UT | OD MAGNIATI NON

På tværs af Danmark samler LOS de stærke velfærdsiværk­sættere, som bidrager til at løfte velfærdsopgaver inden for det ­specialiserede socialområde med både behandling, uddannelses- og beskæftigelses­ indsatser. I de næste numre af GI LOS stiller vi skarpt på den værdi, der s­ kabes af de ikke-offentlige sociale tilbud, som går til os alle sammen og velfærdssam­ fundet. Både skat, ­investeringer og ikke mindst det hårde arbejde, som de private b ­ idrager med. Men lige så meget det sociale ansvar, kreativitet, a ­ rbejdspladser, vækst, efteruddannelse, pædagogisk indsigt og udvikling, som medlemsvirksomhederne bidrager med. Det er sociale tilbud af vidt forskellige karakter og tiltag i vidt forskellige størrelser. Men fælles for alle er, at det er ikkeoffentlige aktører, som tager en ­risiko og investerer både penge og arbejdstid ved at tænke ud af b ­ oksen og finde nye løsninger for borgere i udsatte og sårbare p ­ ositioner. Både i forhold til behandling, uddannelse og beskæftigelse. Tiltag som alle bidrager til at løfte og k ­ valificere velfærdssamfundet.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

9


10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI

Af Niels Svanborg Journalist

SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN Man tager to ildsjæle og blander med to stærke ledere. Så tilsætter man en mission og giver dem ni måneder til at udvikle forretningsplan og planlægge virksomheden

Nogenlunde sådan lyder opskriften på den sociale iværksættersucces Fårevejle Kirkebo. På tre år er virksomheden vokset fra to til 78 ansatte. En bedrift der for nylig gav virksomheden og dens to ejere Odsherred Kommunes iværksætterpris. ”Vi opfatter ikke os selv som iværksættere eller erhvervskvinder. Vi er bare Sisse og Mette på en mission.” Sådan svarer Sisse Novrman prompte på spørgsmålet, om hun og hendes virksomhedspartner Mette Holst opfatter sig selv som iværksættere. Men da Odsherred Kommunes borgmester, Thomas Adelskov, for nylig overrakte dem kommunens iværksætterpris, var han ikke i tvivl om, hvad kan stod over for. ”I er i særklasse et iværksætter­

Vi opfatter ikke os selv som iværksættere eller erhvervskvinder. Vi er bare Sisse og Mette på en mission.”

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

11


Institutioner

Mere end 380 institutioner har allerede valgt Planner4You – har din? 

Det er ikke spørgsmålet, om din institution skal anvende elektroniske værtøjer i dagligdagen med effekt- og  progressionsmåling samt dokumentation. Nu er spørgsmålet bare – hvilket værktøj?    Det er ikke uden grund, at mere end 380 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores  online-løsning i dag mere end 9000 brugere og leverer en professionel service og support.    Vores kunders tilfredshed er vores bedste markedsføring, og vi bestræber os på hele tiden at yde den bedste  og mest fleksible assistance – men tag ikke vores ord for det – spørg vores kunder.  Planner4You – Institutioner. Alt i én løsningen indeholder:  · · · · · · · · · · · · ·

Kartotek Journal  Opgavestyring, årshjul  Mødeplan, timeregnskab og  arbejdstidsregler  Håndtering af ledige- og byttevagter  Kvalitetsmodel til styring ift. tilsynet  Fillagring – dokumenthåndtering  Individuel adgangsopsætning   Modul til skemaopbygning og  evalueringsskemaer  Effektmåling  Progressionsmåling  Mulighed for 2 faktor login  Gratis telefonsupport   

· · · · · · · · · · · · ·

Medicinhåndtering med UTH  Internt beskedsystem samt Send og  modtag SMS mulighed          Kalender, påmindelser på aftaler  Onlineredigering af filer  Sikker fildeling med eksterne brugere  Filskabeloner - opret dokumenter  direkte i P4Y via egne skabeloner  Opslagstavle  Løbende backup  Magtanvendelse   Egen tilpasning i kartotekerne   Mulighed for special udvikling  Passwordregler  Online løsning – platformsuafhængigt 

Planner4You udvikles og forbedres løbende, det er din garanti for, at programmet altid lever op til både  dine, tidens og myndighedernes krav.   For priser fra kun kr. 504,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang. Pristalsreguleres.  Planner4You er registreret hos Datatilsynet og opfylder alle krav i.h.t. personoplysningsloven. Planner4You  er GDPR-Compliant. Det betyder, at vi lever op til persondataloven og de krav, der stilles i forhold til GDPR.   

  Engelsholmvej 33 D, DK-8940 Randers SV   86 78 47 77 – www.imagedata.dk             info@imagedata.dk           


SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI

eventyr,” sagde borgmesteren. Anerkendelsen kan de to direktører godt bruge. Men så er det tilbage til arbejdet, som Mette Holst selv formulerer det. Det er nemlig ikke den klassiske iværksætterdrøm, der tænder ilden i de to stiftere af Fårevejle Kirkebo, der er et bo – og udviklingshus for unge og voksne med fysiske handicap, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser. Det gør derimod deres mission og vision.

Vi kender forældrerollen. Vi kender den sorg, de bekymringer og de kampe, man tager som forældre.

”Vi kunne se, at der manglede et sted for børn og unge voksne med handicap, hvor de også kan se en fremtid, efter de er fyldt 18 år. Visionen har fra start været at skabe et sted med de tanker, som vi personligt har for, hvordan sådan et sted her skal være. Et sted med en god normering, engageret og dygtigt personale, neuropædagogisk koncept, bevægelse og musik hver dag. Og med respekt for de mennesker, der er her. Vi vil vise

resten af verden, at det kan gøres bedre, og at det nytter at investere i borgerne, fordi alle har ret til et ordentligt tilbud,” siger Mette Holst, der sammen med Sisse Novrman har den fælles historie, at de begge er mødre til et barn med handicap. Mette Holst’ søn David blev hjerneskadet ved fødslen og levede med svær spasticitet. Han døde 20 år gammel af en hjernetumor. Sisse Novrmans datter Naja blev født med en hjerneskade (ataktisk cerebral parese), hvilket først blev diagnosticeret, da hun var 2 år. De er begge overbeviste om, at netop den fælles historie giver dem en helt særlig forudsætning for at skabe og drive Fårevejle Kirkebo. ”Vi er mødre. Sisse har Naja, og jeg havde David. Og de er vores primære kilde til inspiration. Når man har sådan et barn, så har man en særlig form for empati. Og vi kender forældrerollen. Vi kender den sorg, de bekymringer og de kampe, man tager som forældre,” siger Mette Holst.

EN KLAR RETNING At det lige skulle blive Sisse Novrman og Mette Holst, der tog på mission sammen, lå ikke i kortene. De kendte kun perifert ▶▶side 16

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

13


VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI | SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN

OM FÅREVEJLE KIRKEBO Fårevejle Kirkebo er et bo – og udviklingshus for unge og voksne med fysiske handicap, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser. HER TILBYDER MAN: – Grundskoleforløb 0.-10. klasse – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – Aflastning og Døgnbehandling efter Serviceloven § 66 – Aktivitets- og samværstilbud efter Serviceloven § 104 – Midlertidig bolig efter Serviceloven § 107 – Permanent bolig efter Serviceloven § 108 Virksomheden ligger i det tidligere golfhotel i Fårevejle og åbnede i sommeren 2016. Fårevejle Kirkebo har i dag 19 daglige brugere og 78 ansatte. I 2019 modtog virksomheden Odsherred Kommunes iværksætterpris.

14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


Den eneste måde, vi kan overleve på, er ved at levere førsteklasses pædagogisk og sundhedsfagligt arbejde

VI HAR ARBEJDSDISCIPLINEN TIL FÆLLES Den ene har styr på økonomien, og den anden på pædagogikken og det sundhedsfaglige. Arbejdsfordelingen er klar for Mette Holst og Sisse Novrman. Men deres primære råd til andre sociale iværksættere handler om noget helt andet end dem selv. ”Sisse er Kirkebos finansminister. Hun er en vanvittig dygtig økonom og administrator. Hun er god til planer, både til at lave dem og holde dem. Hun har gode værdier omkring ledelse, og hun er god til at kommunikere med alle. Og så er hun kreativ og idérig,” svarer Mette Holst på spørgsmålet om, hvad Sisse Novrman er god til. Og Sisse Novrman supplerer om Mette Holst. ”Mette er vanvittig fagligt dygtig. Hun er i den grad én medarbejderne ser op til. Både på det pædagogiske og sundhedsfaglige område. Og så kan hun bevare roen.” Sisse Novrman er uddannet merkonom i økonomi, ledelse og samarbejde og har efterfølgende taget en uddannelse indenfor det offentlige med speciale i økonomistyring. Mette Holst er uddannet sygeplejerske med speciale i neurologi. I 2017 blev hun færdig med en pædagogisk diplomuddannelse fra UCSJ i Roskilde, hvor hun særligt beskæftigede sig med specialpædagogik, neuropædagogik og ledelse.

De ser begge deres forskellighed som en af nøglerne til deres succes. ”Vi har haft en klar arbejdsfordeling fra start. Undervejs har vi fundet ud af, at vi har mange små ting til fælles. Arbejdsdisciplin er en af dem. Selvfølgelig kan vi også være uenige om ting, men når man tænker på, hvor meget vi har arbejdet sammen, så er det vildt, at der ikke har været mere uenighed, ” siger Mette Holst. Begge er de enige om, at både deres personlige engagement og deres fokus på drift og planlægning rummer en stor del af opskriften på deres succes. Men deres primære råd til andre med en social iværksætter i maven har et helt andet budskab. ”Man skal have opbakning fra familien. Det skal være fælles løft, for det er et knoklearbejde. Og så skal man have en todelt ledelse. Man kan ikke sidde med hele møllen selv og vokse så hurtigt. Det at være et team er en enorm styrke,” slutter Sisse Novrman.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

15


OD MAGNIATI NON | QUI DOLORUM VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI | SOCIALE QUUNTIO IVÆRKSÆTTERE BERUMQUE MED NIM EN UT VISION OG EN PLAN

hinanden, inden de påbegyndte forarbejdet til det, der senere blev til Fårevejle Kirkebo. Sisse Novrman havde set, at det tidligere golfhotel på adressen i Fårevejle stod tomt, og det havde fået ideen til at spire i hende. Derfor tog hun kontakt til Mette Holst’ mand, der tidligere havde været leder på den specialskole, hvor Sisse Novrmans datter Naja havde gået. Han var ikke i tvivl om, at det rette match til opgaven ville være Mette, der også havde været leder på specialskolen. Sammen investerede de i efteråret 2015 i bygningen og de nødvendige ombygninger, inden de 1. juli i 2016 kunne slå dørene op og byde velkommen. Men inden da havde de lagt planer for driften, og de havde talt vision, mission, ledelsesprincipper og værdier igennem, så de havde en klar retning for den virksomhed og det sted, de ville skabe sammen. Men selvom de i dag er lykkedes med at skabe en succes, så tog det nogle nervepirrende måneder, inden succesen tog fart. ”I starten af januar 2017 havde vi stadig kun to beboere, så jeg må indrømme, at jeg vågnede en del morgener og overvejede om konceptet holdt. Jeg var lidt nervøs,” indrømmer Sisse Novrmann og fortsætter: ”Vi havde begge et stort netværk særligt blandt forældre. Og forældrene syntes, at det vi ville var fantastisk. Men de var også bekymrede. For hvem skal ellers bo der? Hvem er de

16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

næste beboere? Og er I her om 6 måneder? Men både forældrene og sagsbehandlerne troede på os. Forældrene tog fat i deres kommuner, så deres børn kunne komme til Fårevejle Kirkebo. Og når sagsbehandlerne ser, at vi lykkes med det, vi siger og gør, så kommer de også med andre beboere”.

BEVIDSTE OM STEDETS BRAND I løbet af 2017 kom der ganske rigtigt også fart i antallet af brugere af huset, så Fårevejle Kirkebo i dag har 19 brugere af huset og samarbejder med 8 kommuner på Sjælland. ”Der var tidspunkter, hvor vi tog imod borgere på samme tid, som vi ansatte nye medarbejdere. Derfor har vi også gjort meget ud af at introducere og uddanne medarbejdere, så de kender de værdier og metoder, som vi arbejder efter. Det handler om livsglæde og udvikling for de mennesker, der kommer i vores hus. Det gælder også medarbejderne. Det er gensidigt, at både borgere og medarbejdere trives,” siger Mette Holst. På trods af at rekruttering er en udfordring for mange i branchen for sociale tilbud, har Fårevejle Kirkebo oplevet stor interesse fra potentielle ansøgere. ”Vi har fra start været meget bevidste om vores brand. Vi har derfor gjort meget ud af kommunikationen. Allerede kort efter


# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

17


VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERI | SOCIALE IVÆRKSÆTTERE MED EN VISION OG EN PLAN

vi overtog stedet her, afholdte vi informationsmøde om vores planer. Der kom 75 – 80 mennesker. Et halv år før vi åbnede, afholdte vi jobdating, hvor vi blev lagt ned. Der kom 350 mennesker. Så det har været meget positivt,” fortæller Sisse Novrmann, og Mette Holst supplerer:

RET TIL RESPEKT Men selvom Fårevejle Kirkebo måske ikke skal fylde meget mere i størrelse, så er både Mette Holst og Sisse Novrman ikke i tvivl om, at ambitionerne godt må fylde i samfundets opfattelse af både dem og målgruppen.

”Den eneste måde, vi kan overleve på, er ved at levere førsteklasses pædagogisk og sundhedsfagligt arbejde. Det kan vi kun gøre, hvis vi har gode, dygtige medarbejdere og selv leverer god ledelse. Vi har et meget fladt hierarki og en synlig ledelse. Vores teams er selvstyrende, hvor alle arbejder ved siden af hinanden. Men vi skal stadig som ledere have fingeren på pulsen og være tilgængelige for alle”.

”Vi vil gerne være med til at flytte nogle holdninger. Det fokus er nummer to i min verden – bortset fra hverdagen her. Vi vil gerne sende det budskab, at man skal gøre sig umage med disse mennesker. Når jeg taler med nye medarbejdere, så plejer jeg at sige: ”Velkommen til verdens mest uinteressante arbejdsplads. De her mennesker er inderligt uinteressante i en hver samfundskontekst, både politisk og økonomisk. De er længst væk fra at blive produktive skatteydere.” Heldigvis er der flere, der råber op. Men der er ikke slagkraftige interesseorganisationer. Når man har sådan et familiemedlem, så træder man vande og er stolt og glad, når man klarer sig. Så han man ikke tid til også at tænke på det store billede,” siger Mette Holst og slutter:

Successen for Fårevejle Kirkebo rækker langt ud over det, de begge havde turde drømme om på forhånd. Alligevel har de ikke ændret deres planer for virksomheden. ”Vores ambition har aldrig været, at vi skal være store. Småt er godt for vores beboere. Nogle synes, at der er støj og uro, hvis der bare er 20 mennesker i huset. Og det bliver også kun sværere at være en nærværende leder, hvis vi bliver flere,” siger Sisse Novrman.

18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

”Hvis der er noget, jeg lærte af min søns liv, så er det, at alle mennesker har værdi og noget at bidrage med i verden. Der er så få mennesker, der er født på denne måde. De har ret til et værdigt og aktivt liv.” 


OPLAGT MULIGHED FOR OPHOLDSSTED

LINDENBORG KRO

Lindenborg Kro udbydes nu til leje - i idylliske og smukke omgivelser. Ejendommen har været igennem en gennemgribende udvendig renovering.

Mangler du en ejendom til dit nye opholdssted? Den tidligere Lindenbrog Kro er nu sat til leje og er en oplagt mulighed til opholdssted/bosted. 15 km fra Roskilde, med udsigt til grønne marker og Roskilde Fjord ligger ejendommen ugenert. I haven er der en nyere legeplads, flere hyggelige legekroge og masser af plads til leg og boldspil. Fra den store pæne flisebelagte terrasse kan udsigten over Roskilde Fjord nydes til fulde. Ejendommen har de seneste år gennemgået en stor udvendig renovering og fremstår i rigtig pæn stand.

Lindenborgvej 190, Gevninge, Roskilde

Kontakt Nordicals Sjælland for yderligere: Allehelgensgade 8A, 4000 Roskilde Tlf.: 4635 2292 | nordicals.dk

Lindenbrog Kro emmer af historie og gode fortællinger. Den er pt. indrettet med stort industrikøkken, flere store stuer/opholdsrum med bl.a. bjælkelofter og plankegulv samt mange værelser i varierende størrelser - flere af dem har eget bad og toilet. Ejendommen står overfor en gennemgribende indvendig istandsættelse og du vil som lejer have mulighed for at få indflydelse på den fremtidige indretning - så det vil passe til lige netop jeres formål. Kontakt Nordicals for yderligere information eller se mere på nordicals.dk sagsnr. 20819352

Etageareal: 2.214 m2

1.150 kr. pr. m2


20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


KVALITET HANDLER OM PROCESSEN | KVALITET I ANBRINGELSEN

Af Niels Svanborg Journalist

KVALITET HANDLER OM PROCESSEN Kvalitet kan ikke kun måles i tal og produkter. Det handler også om processer. Det mener Frank Falentin Sørensen og Anne-Grete Rasmussen, der begge er stiftere og ledere i Lundekollektivet. Opholdsstedet

Rapporten viser, at Lundekollektivets fokus på hjemlige omgivelser, tæt samarbejde med forældrene, og at den unge er aktiv og ansvarlig for egen behandling, er noget af det, der skaber kvaliteten i arbejdet. Bor man på eller i Lundekollektivet. Spørgsmålet kan lyde irrelevant i en debat om kvalitet i anbringelse af børn. Det er et enkelt lille ord. Men det lille ord rummer en stor del af kernen i Lundekollektivets syn på arbejdet med anbragte unge. Nemlig det at blive set på som et individuelt ungt menneske, der har ansvaret for sin egen tilværelse og behandling. Netop det er et af de helt afgørende parametre, som rapporten Den Gode Anbringelse fremhæver.

er centrum for en ny rapport, der ser på forudsætningerne for en god anbringelse.

Medarbejderne skal føle sig værdsat og lyttet til. Det kræver en kultur, hvor man lytter og bakker op.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

21


KVALITET I ANBRINGELSEN | KVALITET HANDLER OM PROCESSEN

”Det er en helt bevidst strategi, at de unge så lidt som muligt oplever, at de bor på en institution. Man bor på en institution. Man bor i en familie. I Lundekollektivet er man en del af et fællesskab. Det er en meget stor del af vores tilgang,” siger Anne-Grete Rasmussen, der er souschef, og sammen med Frank Falentin Sørensen stiftede Lundekollektivet for 34 år siden. Rapporten er udarbejdet af LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud og Lundekollektivet for at sætte fokus på, hvad de unge selv oplever som kvalitet i anbringelsen frem for kun at se på de hårde parametre, som kan gøres op i tal.

DIAGNOSEN FÅR FOR MEGET MAGT Noget af det, som de tidligere anbragte fremhæver som en kvalitet ved Lundekollektivets tilgang, er netop den familielignende struktur. Her bliver man inddraget og set som et individ og ikke en patient eller en beboer på et opholdssted. Det betyder ifølge de tidligere anbragte, at de igen fik tro på sig selv og selvtillid. ”Mange af de unge, der kommer til Lundekollektivet, kommer direkte fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. En stor del af vores arbejde består i at få dem til at lægge patientrollen fra sig. Vi oplever, at diagnosen får for meget

magt. Det bliver en måde at fralægge sig ansvaret for egne handlinger, og at man kan ændre sin situation. En stor del af vores arbejde handler derfor om at ændre dette billede og anvise de unge og deres familie, hvordan de kan tage ansvar,” siger Frank Falentin Sørensen. Derfor inddrager Lundekollektivet de unges familie i behandlingen, og netop det er også et vigtigt element i kvaliteten ifølge rapporten.

PERSON FØR PROFESSION Den meget familielignende struktur kræver et personale, der bruger og involverer sig selv meget. Det er en forudsætning for at kunne forstå de unge, mener Anne-Grete Rasmussen. ”Der er en grund til, at vi ikke er for mange her på stedet. Man kan ikke tage så mange ind til sit hjerte på samme tid. Man er nødt til at lære at holde af dem og deres forældre, så vi kan forstå dem. Det betyder også, at vi kan blive både frustrerede og kede af det. Men vi har så meget erfaring, at vi kan lade det slippe,” siger Anne Grete Rasmussen. ”Jeg siger tit til personalet, at de skal sætte deres person foran deres profession i mødet med de unge. Ikke at de skal blive private. Men de skal bringe deres person i spil. Det kan dog være meget opslidende. Vi har haft personale, der har sat deres person så meget på spil, at de ikke kunne klare det. Men omsorg er også at stille krav. Stiller man ikke krav, er det som at sige, at vi ikke har brug for dig. Behandlingen er at bo her og indgå i et fællesskab. Formålet er, at de lærer at tage ansvar for sig selv, deres sundhed og udvikling,” siger Frank Falentin Sørensen.

En stor del af vores arbejde består i at få dem til at lægge patientrollen fra sig.

22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


ANBRAGTE OM KVALITETEN I DERES ANBRINGELSE På hospitalet fik jeg altid at vide: ”Det ved du ikke noget om, for du er syg”. Så gad jeg heller ikke at prøve. Det er alligevel nogle andre, der styrer mit liv. Der var de voksne gode til at sige: ”Du vil gerne de her ting. Hvis du skal det, skal du overkomme de her ting først.”

Der var en respekt for os som mennesker frem for som belastede unge. Det er noget, man ikke ofte møder i systemet som ung; at der bliver taget hensyn til, at du er et helt menneske, der har din livsbagage. Det formåede de virkelig at gøre.”

Det hele var meget fint og respektfuldt – men uden at gøre det uprofessionelt. [...], men der var en sikkerhed i de voksne, som man ikke møder andre steder. Det var ikke ligesom bare en lærer i skolen, der holder af en. Det var hele tiden. Man vidste, at selvom man havde trådt forkert, var det både dem som mennesker, man sårede, men det var også deres professionelle virke.”

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

23


ET SAMLET HOLD For at sikre, at den tilgang ikke kun er båret af de to ledere, har Lundekollektivet løbende stort fokus på både efteruddannelse og kulturen blandt medarbejderne. ”Vi kørte på et tidspunkt et uddannelsesforløb på tre år for de ansatte. Det var tilrettelagt som en uddannelse med pensum og afsluttende eksamen. Siden da har vi løbende undervisningsforløb med forskellige temaer som eksempelvis systemisk narrativ behandling eller sprogbrug,” siger Frank Falentin Sørensen, og Anne Grete Rasmussen supplerer:

OM LUNDEKOLLEKTIVET – Lundekollektivet er en selvejende institution/fond, der i 1986 blev godkendt til at modtage 3 unge. – Fra 2016 godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden til 7 unge fra 14 – 23 år i medfør af Servicelovens § 66, stk.1, nr.5, med mulighed for efterværn efter § 76 op til det 23. år, samt § 107 op til det 23. år. – Målgruppen er unge, der vurderes at have behov for længerevarende behandling i psykologisk og pædagogisk regi

24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

”Medarbejderne skal føle sig værdsat og lyttet til. Det kræver en kultur, hvor man lytter og bakker op. Vi skal være et samlet hold, så hvis én er svag i kæden, så er der andre, der kan tage over.” Både Frank Falentin Sørensen og Anne-Grete Rasmussen understeger dog, at uddannelsen og kulturen ikke betyder, at man på stedet følger faste koncepter og regler i behandlingen. Tværtimod. ”Vi har meget lidt koncept- og manualtænkning. Personalet efterlyser manualer, når det bliver svært, fordi det frigør for ansvar. Men vi er nødt til at se på den enkelte. Manualer og koncepter er en alt for enkel måde at se på kvalitet. Hvis man har fulgt manualen til punkt og prikke, så scorer man højt. Men det er ikke sikkert, at de unge har fået det bedre. Det siger noget om kvaliteten i forhold til at følge manualen, men det siger ikke noget om den oplevede kvalitet, og hvad det har betydet for den unge,” siger Frank Falentin Sørensen, der håber, at rapporten kan være en inspiration i arbejdet med at vurdere kvalitet i anbringelser. ”Vi har længe haft overvejelser om, hvordan man kan dokumentere kvaliteten i arbejdet. Vi ved jo, at hovedparten af vores unge får noget ud af det. Men hvordan kan vi dokumentere det? Et eksempel er forbruget af psykofarmaka. Næsten alle de unge får psykofarmaka, når de kommer her. Men når de forlader os, er næsten alle taget ud af deres medicin. Det er ikke noget vi ordinerer, men deres behov for medicinen er væk. Det er jo hårde fakta, som siger noget om, at vi har bragt de


KVALITET HANDLER OM PROCESSEN | KVALITET I ANBRINGELSEN

unge derhen, hvor behovet er mindre. Men der er også meget dokumentation, som kun er for dokumentationens skyld. Det bliver ikke brugt, og det er umuligt at sige noget om kvaliteten ud fra det,” siger Frank Falentin Sørensen.

meget afhængigt af, hvad den enkelte kan, og helt enkelt hvad dagsformen er, når du skal svare på de spørgsmål, som kvaliteten måles ud fra,” siger Anne Grete Rasmussen, der understreger, at tilsynet godt selv kender de svagheder i måden at vurdere kvaliteten.

IKKE VÆRE BEDST På trods af at Lundekollektivet selv har en tilsynsrapport med et spindelvæv, der viser en høj score hele vejen rundt, så mener de begge, at rapporten med det mere bløde kvalitetsbegreb siger langt mere end de hårde facts fra Socialtilsynet.

”Når det bliver for produktorienteret, er der ikke plads til processen. Processen skal være der. Det er den, der er vigtig. Hvis man kun måler, hvor mange gange beboerne er stået op, så ved man ikke noget om processen, og hvad der betyder noget for, at den enkelte borger står op,” siger hun.

”Man kan godt score højt på tal men ikke levere kvalitet. Det er der masser af eksempler på. Jeg har set opholdssteder, hvor tilsynsrapporten viste en meget høj score, men jeg tænkte ”gad vide hvordan der er at bo her”. Der kan godt på papiret være gode fysiske rammer, men alligevel være koldt og ingen sjæl. Eller du kan have borgere, hvis problematik er, at de ikke tør gå uden for en dør. Så scorer du lavt på social kontakt. Det er

Frank Falentin Sørensen opsummerer både det og rapportens konklusion med udgangspunkt i netop fokus på processen frem for produktet. ”Man kan ikke være bedst. Det at være bedst kan ikke være en konstant tilstand. Men man kan bestræbe sig på at være bedst. Det er i den bestræbelse, at kvaliteten ligger.” 

Få uddelt den rette medicin Med EG Sensum Bosted sikres du bl.a. • Sikker og effektiv registrering af medicinering • Statusoverblik på daglig medicinudlevering • Mulighed for FMK integration Ring og få en snak med vores ekspert på +45 7260 1062 eller læs mere på www.eg.dk/bosted

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

25


UDE FRA OG IND | DIGITAL KOMMUNIKATION

UDE FRA OG IND LOS bringer i denne udgave artiklen ’Digital Kommunikation’ fra LEV. LEV er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede. Med andre ord er LEVs medlemmer borgere på LOS’ sociale tilbud. I denne artikel sætter LEV lup på udfordringen ved den digitale tidsalder fra pårørendes synspunkt. Vær opmærksom på at henvise borgere og pårørende til LEV fx ved serviceforringelser eller lignende.

26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020


AF HANS ANDERSEN n FOTO: PRIVAT

DIGITAL KOMMUNIKATION – hvorfor er det ikke mere udbredt blandt mennesker med udviklingshandicap? Vi benytter os stor t set alle sam men af Supplerende Kommunikation digital kommunikation. Det kan ) og Christian Hansens være teknologi siden 1989. Han har Facebook, Snapchat, Instagram der for en bog , e-mail, ”De glemte – Nye stor indsigt i, hvad der kan lad sms osv. Og for langt de fleste e sig gøre, per spe af os ktiv er på udvikog hvad der skal til for, at det er det blevet hverdag. Men for kan lade lingshæmning og sociale rigtigt sig gøre. Og så ved han hvad mange mennesker med udviklin de enkelte netværk”, hvori der står, at blan gs’mainstream’ teknologier kan dt handicap er det langt fra hve – båd e me nne sker med udviklingshæmnin rdag at med og uden supplerende tekn g benytte digital kommunikation ologi. på botilbud er der mindst 8 – og for %, der kun mange er den digitale kommu har kontakt med fagpersoner nikation . Bogen slet ikke en mulighed. Selvom er ganske vist fra 2002, men der disse ’nye’ HVAD ER DET, DIGITAL er værktøjer giver helt nye muligh desværre ikke meget, der tyd eder for KOMMUNIKATION KAN? er på, at kommunikation - og dermed dette forhold har ændret sig. mulighed - Først og fremmest er digital Hvis man kommufor at udvide eller bare vedlige ser på den enkeltes mulighed for holde nikation uafhængig af rum, at og i mange sine sociale kontakter - er det kontakte venner og familie og ikke sammenhænge også uafhæng andre, vil ig af tid. hverdag for alle. man se en utrolig forskel på Med det menes, at man ikke mennesker behøve Men hvorfor er det sådan? Hvo rfor er der så mange, der ikke får gav n af digital kommunikation? Hvad er mulighederne? Hvad skal der til? De spørgsmål har vi valgt at still e til Michael Hjort-Pedersen fra Kom munikationscentret i Hillerød. Michae l har arbejdet med ASK (Alternativ og 12 n LEV NOV EMB ER 2019

r at være sammen i samme rum for at kommunikere, og at modtageren ikke kan fornemme, hvor lang tid der er brugt på at sende eksempelvis en SMS eller at sende et billede.

- Et stort antal mennesker, der bor på sociale botilbud, har reelt kun kontakt med mennesker, der får betalin g for det. Dette udsagn bygger på Han s

med omfattende funktionsn edsættelser og praktisk taget alle andre. Hvor de fleste kan kontakte alle, de ken der, lige når de ønsker det, er det mo dsatte tilfældet for mennesker med om fattende funktionsnedsættelser. Denne gruppe er oftest afhængig af, at and re tager initiativet. Denne ensidighed er med til at forstærke den sociale isol ation, for ubevidst vil det påvirke os alle , at være den, der altid tager kontakten.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

27


OM MICHAEL HJORTPEDERSEN Michael Hjort-Pedersen, projektleder, Cand.mag i audiologopædi. Michael har arbejdet med ASK (Alternativ og Supplerende Kommunika tion) og teknologi siden 198 9. Han arbejder på Kommunika tionscentret i Hillerød.

”Et stort antal mennesker, der bor på sociale botilbud, har reelt kun kontakt med mennesker, der

standardværktøjerne, der bør anvendes. Igennem årene har der været skruet et hav af specialløsninger sammen , som skulle kunne fungere sammen med de værktøjer, som alle andre bru ger. Men de løsninger har alle over en kam lidt skibbrud, når der har været foretaget ændringer og opdateringer.

- Som eksempel kan gives, at de specialdesignede - og mere simple - brugergrænseflader, som tidligere kunne - Hvis man ser på de muligh bru ges til at tilgå eksempelvis Fac eder, som ebook, eksempelvis Skype giver, så Messenger og Skype, ganske kan samuden taler foregå uanset, hvor lang varsel ’tabte forbindelsen’. Sels t der er kaberne imellem samtalepartnerne. Og - En anden ting drejer sig om bag de nævnte værktøjer øns mange udfordrinked e ikke mennesker med omfattende ger for det pædagogiske person læn gere, at tredjepartsprogram funktionsale med mer nedsættelser har meget beg at se anvendelsen af sociale kunne tilgå dem. Derved blev rænsede net vær ksdet kun muligheder for at forlade der værktøjer som en vigtig og natu gennem standardværktøjern es bolig rlig del e, at man og på egen hånd opsøge and af den pædagogiske opgave kunne få udbytte af dem. De re, så . Det er avanceher vil Skype være et godt vær min oplevelse, at man meget sjæ rede brugerflader er hverken ktøj til ldent kognitivt at vedligeholde relationer hjem påtager sig denne opgave på eller motorisk let tilgængelige me fra lede lses, og stuen – også hvis man for eks niveau, og hvis man gør det dermed uanvendelige for rigt empel har , er det ofte ig man ge et begrænset eller intet tale halvhjertet. Det kræver tid at mennesker med kognitive og sprog. lade menfysiske nesker med de udfordringer, funktionsnedsættelser. vi taler om, HVORDAN ER MULIGHEDERN virk elig blive dus med deres mu E UDE ligheder, I VIRKELIGHEDEN FOR AT og det kræver tid at lade det BRUGE pædagogiDISSE HJÆLPEMIDLER FOR ske personale forstå, at de igen ”De tekniske udfor­ MENNEog igen SKER MED UDVIKLINGSHAN og igen og … skal sidde sam DICAP? men med - Der er minimum tre overord dringer er omfattende, beboeren, støtte teknisk, støtte omkring nede emner i problematikken. initiativ og forståelse af muligh eder, støtte om gentagelsen med ikke mindst fordi mere. Den - Det første, jeg vil nævne, er tid skal prioriteres højt, og ikke de tekniske som det udfordringer i forhold til bet tit sker, hvis man forsøger sig, udformningen af jening af være det og navigation i de sociale net første, der lægges på hylden, værkshvis det værktøjer. De tekniske udford knib er med tid. standardværktøjerne ringer er omfattende, ikke mindst ford i udformningen af standardværktøjern - Endelig er der som en tred er målrettet alle os e er je faktor målrettet alle os uden vanske omgivelsernes indsats i forh ligheder, old til at og det står mere og mere klar uden vanskeligheder” etablere relationer, hvor (dele af ) den t, at det er sociale kontakt kan ske digitalt. Det

får betaling for det”

28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

LEV NOV EMB ER 2019 n 13


DIGITAL KOMMUNIKATION | UDE FRA OG IND

høres igen og igen, at ”han har ikke nogen familie”. Det er naturligv is rigtig for nogen, men langt fra for alle. Og hvis man tænker lidt over sætning en, kan man måske se det paradoksale i den. De fleste af os kommunikerer jo ikke kun med vores familie via sociale netværksværktøjer. Snarere tvært om. Man skal med andre ord have adgang til sine nye og gamle venner og bekend te, og her er der en kæmpe udfordring, for forholdene er de samme alle vegne – på alle bosteder. Så det at kunne find e en gammel skolekammerat på Faceboo k eller finde ham som kontaktperson på Skype er ikke en mulighed. For at kom me i gang og bevise værdien af de sociale netværk, skal der etableres ram mer, hvor dette kan ske. HVORFOR ER UDBREDELSEN AF DIGITAL KOMMUNIK ATION SÅ DÅRLIG BLANDT MENNESKER MED UDVIKLINGSHANDICAP? - Det er et spørgsmål, der des værre ikke er forsket i, men en af forklarin gerne skal nok søges i den overbevisn ing, det pædagogiske personale ofte har om, at ”det er ikke noget for ham” og ”det kan han ikke finde ud af”. Hvor de antagelser kommer fra, kan være svært at gennemskue, ikke mindst fordi anv endelsen af sociale netværksværktøjer aldrig har været en naturlig del af den pædagogiske hverdag, og den funktio nshæmmede derved ikke har kendsk ab til det udbytte og den glæde, der kan følge med. - Der ligger nok også en skep sis overfor, om mennesker med kognitiv e funktionsnedsættelser har behov for disse muligheder. Her vil jeg underst rege, at behovet for mellemmennes kelig kontakt ikke har noget som helst med kognitivt niveau at gøre. Det er og bliver stort hos os alle! - Endvidere har det pædago giske personale også en bekymring i forhold til det tekniske. Man kan vær e bekymret for, om det nu også er muligt at hjælpe med det tekniske, bekymret for om man har tiden til det og i det hele taget bekymret for, om det er muligt at gøre det godt nok.

14 n LEV NOV EMB ER 2019

”… behovet for mellemmenneskelig kontakt ikke har noget som helst med kognitivt niveau at gøre. Det er og bliver

stort hos os alle!”

HVAD BLIVER DER I DAG GJO RT FOR AT STØTTE OP OM/RÅ DGIVE/ UDDANNE PÆDAGOGER OG PÅRØRENDE OM DET TE? - Her kan jeg kun sige alt, alt for lidt.

HVAD BURDE DER GØRES – PÅ KORT OG LANGT SIGT? - På kort sigt burde der laves projekter, der i detaljen beskriver den gavn, det enkelte menneske har af soc iale kontakter ad elektronisk vej. Med det enkelte menneske tænkes der i første omgang på den enkelte med udviklin gshæmning, men også på dennes fam ilie og personens mulighed for at kon takte og få venner. Foruden at der tæn kes på det pædagogiske personales nok ændrede syn på og oplevelse af menings fuld pædagogisk indsats i forhold til at modvirke ensomhedsoplevelser hos den udviklingshæmmede. - På længere sigt er der behov for uddannelse – i det tekniske såve l som i kommunikationspsykologi. Men der er også behov for, at de store udb ydere som Microsoft, Skype, Faceboo k og så videre gøres interesserede i at lave muligheder for individuelle bru gerflader. Det vil ikke bare gøre værktøj erne langt mere tilgængelige rent kognitiv t, men også fysisk mere tilgængelige for mennesker, der har store fysiske udfordringer i kombination med kognitive begrænsninger.

OM KOMMUNIKATIONSCENTRET Kommunikationscentret i Hill erød hjælper børn og voksne, der har svært ved at kommunikere på grund af vanskeligheder med hør else, syn, tale, stemme, stammen, læs ning eller på grund af medfødt elle r erhvervet hjerneskade, neurolo giske sygdomme eller udviklingsfo rstyrrelser. Kommunikationscentret har også tilbud til borgere, der på gru nd af hjerneskade eller kognitive udviklingsforstyrrelser (ADHD, ADD , autisme) har behov for kompen serende strategier til at huske, planlæg ge og strukturere. Borgerens pårøre nde og støttende ressourceperso ner er også omfattet af tilbuddet, hvis der er behov for det. Kommunikationscentret mo dtager borgere fra hele Nordsjællan d og tilgrænsende kommuner. Det er kommunerne, der visiterer borgerne til en ydelse hos Kommunika tionscentret og bevilger eve ntuelle hjælpemidler. Som VISO-specialister leverer Kommunikationscentret ydelser over hele landet. Kommunikationscentret, Hillerød Kommune, Borger- og Socialservice, Skansevej 2 D, 3400 Hillerød Tlf.: 7232 3800, E-mail: kc-hil@hillerod.dk, Hjemmeside: www.kc-hil.dk

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

29


SPOT PÅ | KOM PÅ KURSUS

SPOT PÅ:

BLIV KLOGERE PÅ AUTISMEOMRÅDET – KOM PÅ KURSUS Kom til to underholdende dage i enten Lystrup eller i Taastrup, hvor du får viden og forståelse for børn, unge og voksne med autisme og konkrete redskaber, de kan bruge i det pædagogiske arbejde. Kurset præsenterer en palet af tilgange til autisme og giver dermed mulighed for at skabe udvikling for en målgruppe, der kan virke fastlåst.

DAG 1:

DAG 2:

– Hvordan adskiller tankesættet sig hos mennesker med autisme? Hvordan er hjernens sammensætning, og hvad kan du bruge denne viden til?

– Autismekursets dag to ser på praktiske tilgange i arbejdet med mennesker med autisme, fx positionering, mentalisering, offer/krænker og professionel forholdemåde.

– Vi gennemgår fem pædagogiske grundforståelser, som indgange til arbejdet med mennesker med autisme: Mentalisering, triaden, central kohærens, eksekutive funktioner og sanseintegrationsforstyrrelser.

30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

– Deltagerne får adgang til sociale og faglige metoder til børn og unge med diagnoser, herunder tegneseriesamtaler, sociale historier, strategier og strukturer.

Bliv klogere på autismeområdet - kom på kursus

Taastrup - 15. april + 16. april Køb din billet og læs mere her: https://los.nemtilmeld.dk Lystrup - 18. maj + 19. maj Køb din billet og læs mere her: https://los.nemtilmeld.dk *Du sparer 40% som medlem af LOS.


ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2020

LOS KURSER & ARRANGEMENTER 2

APRIL

Projekt Unge i Gråzonen

Silkeborg

15-16 APRIL

09:00 til 15:30

Grundkursus i autisme

14 APRIL

Standardkontrakter - Hvad skal du være popmærksom på?

Herning

22 APRIL

13:00 til 15:00

Medicinhåndtering Underviser: Hanne Juhl Pedersen

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

29 APRIL

09:00 til 15:00

Praksismødet med psykisk sårbare mennesker

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

08:30 til 15:30

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

30 APRIL

10:00 til 16:00

Praksismødet med psykisk sårbare mennesker

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

08:30 til 15:30

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

31


LOS 2020 | ARRANGEMENTER OG KURSER

7 MAJ

Standardkontrakter - Hvad skal du være popmærksom på?

Christiansfeld

14

14:30 til 16:30

09:00 til 15:00

Projekt Unge i Gråzonen

Fredericia

28

Hinnerup

MAJ

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

MAJ

MAJ

18-19

Miljøterapi

MAJ

28

13

09:00 til 15:30

MAJ

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

28 MAJ

Grundkursus i autisme

Odense

09:00 til 15:00

Arbejdsmiljøuddannelsen

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

JUNI

09:00 til 15:00

09:30 til 14:00

LOS Sekretariat, Aarhus Skæringvej 88 DK-8520 Lystrup

2

Miljøterapi

LOS’ Fagligt Fokus: Skole/Dagbehandling & STU/FGU

Startdato 28. maj 2020 og slutdato 9. juni 2020

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (AMR del 2)

09:00 til 15:30


ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2020

*VI FORBEHOLDER OS RETTEN TIL AT FLYTTE

16 JUNI

OG AFLYSE ARRANGEMENTER.

Medicinhåndtering Underviser: Hanne Juhl Pedersen

LOS Sekretariatet Taastrup Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup

09:00 til 16:00

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

Græsted

AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

33


Rådgiverhjørnet er et nyt fast inventar i Gi LOS. Her vil LOS-konsulenterne samle op på de store linjer fra de seneste måneder og komme med deres forudsigelser for de kommende måneder.

Af Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationsmedarbejder hos LOS

RÅDGIVERHJØRNET FAGLIG RÅDGIVNING KOMMUNIKATION OG BESKÆFTIGELSE

JENS BJERRE, FAGLIG KONSULENT: Jens er en af LOSkonsulenterne og holder et utal af møder med medlemmer, såvel som potentielle medlemmer. Jens huserer især i det jyske.

34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

”Jeg har været til rigtig mange møder. De handler primært om kommunikation og beskæftigelse. I forbindelse med tilsynssager og dialogmøder viste det sig ofte, at kommunikationen ikke var målrettet dem, man talte med. Eller med andre ord Tilsynets evne til at kommunikere – og vores medlemmers evne til at modtage kommunikation. Jeg ved godt, at der er mange følelser i spil - både i forhold til tilsynsbesøg, men også når det drejer sig om dialogmøder. Det er her rigtig vigtigt, at man forholder sig professionelt til opgaven, holder hovedet koldt og kontakter LOS i den forbindelse.”

Beskæftigelse var et andet tema blandt medlemmerne. ”Flere medlemmer er begyndt at få øjnene op for at drive socialøkonomisk virksomhed, og nogle driver endda allerede en virksomhed, hvor de formår at gøre beskæftigelse til en naturlig del af deres hverdag. På den måde kommer borgerne videre med job, uddannelse og egen lejlighed. Jeg vil derfor helt klart opfordre vores medlemmer til at begynde at fokusere mere på socialøkonomisk beskæftigelse overfor borgerne på deres tilbud.”


LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

JURA NYE REGLER INDENFOR MAGTANVENDELSE

JESPER, JURIDISK KONSULENT: Jesper er juridisk konsulent hos LOS. Jesper har beskæftiget sig en del med magtanvendelse og de nye regler, som er trådt i kraft 1. januar 2020.

”Der er kommet nogle nye regler indenfor voksenområdet, når vi taler magtanvendelse. Det betyder, at der ikke længere er et krav om, at der fx ved fastholdelse og føreren skal søges om forudgående tilladelse hos kommunen for at gøre det. Der er også kommet muligheden for afværgehjælp. Det vil sige, at man godt kan gribe ind, hvis det har en vis værdi (høj værdi eller affektionsværdi), det borgeren forsøger at ødelægge. Det er vigtigt, at man kender de præcise regler, da der altid er særlige betingelser samt nogle generelle principper, som skal være opfyldt, hvis en magtanvendelse skal udføres.”

Jesper understreger samtidig, at LOSmedlemmer skal være særligt opmærksomme på, ”at selvom borgerne bor på et opholdssted, har borgerne nogle grundlæggende rettigheder, fx at deres værelse er deres hjem. Fx må andre end borgeren ikke gå derind uden at være inviteret. Man skal respektere, at folk ejer de ting, de nu engang har eller køber. Med andre ord skal man værne om individets ret til selv at bestemme.”

JURA DEN NYE FERIELOV

ANNE-METTE, JURIDISK KONSULENT: På det arbejdsretlige område er det især den nye ferielov og overgangsordningen, der har fyldt meget. Det bliver mange nye regler at skulle forholde sig til for hele det danske arbejdsmarked fra september 2020.

”Ferie optjent i kalenderåret 2018 afholdes på helt normal vis nu i ferieåret fra den 1. maj til den 30. april 2020. Ferien, der blev optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august (16,64 dage), kan afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020. Herefter træder den nye ferielov i kraft. Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, optjenes 2,08 dage pr.

måned der kan afholdes måneden efter. Dermed skal man huske at gemme noget ferie eller afspadsering, hvis man vil holde mere end 2,08 dages efterårsferie i uge 42.” Hvis du har spørgsmål til ferieloven, kan du rette henvendelse til Anne Mette på amba@los.dk

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

35


Photo by ron dyar on Unsplash

JURA NYE STANDARDKONTRAKTER

ANNE, JURIDISK KONSULENT: Anne har tidligere været i LOS og er kommet tilbage i stalden fra 1. januar 2020. Det betyder dog ikke, at Anne ikke har haft nok at se til allerede i starten af 2020.

LOS har holdt en række møder om standardkontrakter, som fortsætter til og med maj-måned i år. Til møderne bliver LOS-medlemmer gjort opmærksomme på indholdet af mulige standardkontrakter – og bliver dermed klædt bedre på til forhandlingerne med kommunerne. LOS har et stort fokus på netop standardkontrakter, da man hos KKR, som er et samarbejde mellem 17 forskellige kommuner i Region Sjælland, har lavet en skabelon for standardkontrakter. ”Det er en skabelon, som i realiteten kan ændres fra kommune til kommune. Det betyder, at LOS’ medlemmer gør klogt i at forholde sig til den, da kommunerne med stor sandsynlighed vil lægge op til forhandling ud fra en version af standardkontrakten. Man skal især være opmærksom på, at man måske har været vant til at lave sine egne kontrakter til nu, hvor man vil blive præsenteret for nogle standardkontrakter. Her skal man være bevidst om eventuelle ændringer

36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

af fakturerings- og betalingsbetingelser, opfølgningskrav, genforhandlingsvilkår, diverse frister for indlevering af materiale og orientering til kunden. LOS havde i starten af året efter anmodning herom fået et møde med KKR-styregruppen og Slagelse Kommune for at drøfte standardkontrakterne samt fremgangsmåden for eventuelle forhandlinger. ”Her gjorde vi dem opmærksom på punkter i kontrakterne, hvor vi henstillede til, at de ændrede indholdet; vi vil gerne gå fra ensidighed til gensidighed mellem parterne. Det var et meget konstruktivt møde.” Hvis du ikke har været til et møde om standardkontrakter, kan du stadigvæk nå det via los.nemtilmeld.dk. Og har du behov for et servicetjek af dine gældende kontrakter eller få sparring på en kontraktoplæg fra en kommune, så kontakt LOS’ juridiske konsulenter.


LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

FAGLIG RÅDGIVNING LEDELSESSPARRING

JYTTE, chef- og ledelseskonsulent: Jytte er LOS’ chef- og ledelseskonsulent og har mangeårig erfaring som chef i det offentlige. Jytte rådgiver indenfor ledelsesproblematikker – og dem har der været mange af.

”I forbindelse med min ledelsessparring gør jeg ofte ledere opmærksomme på, at de skal forsøge at skabe struktur i deres hverdag, så de får tid til at udfolde kreativiteten i højere grad. Det kan være vanskeligt, når der er så mange forskellige opgaver, og arbejdsmængden som regel er stor. Mange ledere mener, at de skal være god til det hele – og endda føler de, at de skal være inde over alting. Men som leder skal man lære, at man ikke kan nå at udføre alle opgaver. Man risikerer simpelthen at miste overblikket. Jeg ved af egen erfaring, hvor svært det kan være at give slip på opgaver. Men ofte vil der være nogle medarbejdere, der sagtens kan

BOSTED/ OPHOLDSSTED I GOD DRIFT KØBES.

varetage eller hjælpe med nogle opgaver. Faktisk bliver medarbejderne blot dygtigere af, at man som leder delegerer opgaver til dem. Gevinsten for lederen er, at man får mere tid til at tænke strategisk, som der er et stort behov for, når man er leder.” Hvis du ønsker sparring fra Jytte, kan det både ske telefonisk, eller Jytte kan komme forbi jeres sted. Hvis det er et længere forløb, vil det koste en konsulentydelse. ”Og husk at du som leder skal blive udfordret på din ledelse for at kunne blive en bedre leder.”

Forbrugernes fortrukne

En hurtig, sikker og hygiejnisk opvaskemaskine - din tryghed i hverdagen. Overholder myndighedernes krav

Ring 4327 1510

– Evt. medejer. Fuld diskretion.

HENV.: mobil 4037 2294

Miele Professional. Immer Besser.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

37


REJSEHOLDET | NÅR BRANCHEN BRÆNDER

Gi’ LOS 38 Gi’ LOS - LOS.dk - LOS.dk | # 1 | 2020 | # 1 | 2020


NÅR BRANCHEN BRÆNDER| REJSEHOLDET

NÅR BRANCHEN BRÆNDER 131 aktindsigter fra medier på 6 måneder LOS’ seneste aktindsigtsbegæring blandt de fem socialtilsyn tæller 131 henvendelser fra medier og produktionsselskaber. En gennemgang tegner et billede af, hvilke overordnede vinkler i branchen medierne graver i. Andre journalister er meget konkrete og kender til konkrete episoder fra bl.a. whistleblows og klager fra pårørende og borgere.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

39


REJSEHOLDET | NÅR BRANCHEN BRÆNDER

KAN KLASSISK KRISEKOMMUNIKATION BRUGES, NÅR OMVERDENEN SKRIGER PÅ HANDLING? EN KRISE KAN PÅ ET SPLITSEKUND GENNEMHULLE ET TILBUDS OG BRANCHENS OMDØMME, IMAGE OG BRAND. I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud opleves en eksplosiv udvikling i kritiske historier om branchen og de ikke-offentlige sociale tilbud. De sociale tilsyn svømmer i aktindsigtsbegæringer fra medier og produktionsselskaber, der har gravergrupper tilknyttet til at lede og efterforske de negative historier. Ifølge kommunikationschef Anja Dhyrbye tegner der sig et klart mønster i tendenserne:”Vi oplever, at en markant stigende del af henvendelserne til medierne beror sig på henvendelser fra utilfredse tidligere ansatte, som går til medierne og/eller foretager whistleblows.”

KOMMUNIKATIONSCHEF ANJA DHYRBYE. I hverdagen er Anja ansvarlig for LOS’ eksterne kommunikation, medlemskommunikation samt branding og positionering, så den flugter med LOS’ strategiske målsætninger.

STRATEGISK- OG POLITISK CHEF LAUST WESTTOFT. Laust er ansvarlig for linjen og håndteringen af LOS politiske interessevaretagelse og strategiske dispositioner i forhold til interessenter og samarbejdspartnere.

40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

Det kan være op ad bakke og tilsyneladende et vilkår, at de personer, som fodrer pressen med dårlige historier, er brancherepræsentanter indefra mere eller mindre berettiget – drevet af et ønske om hævn eller berømmelse ”Samtidig ser vi en massiv stigning af kritiske nuværende eller tidligere pårørende, som retter henvendelse til medierne. Og sidst men ikke mindst ser vi et sensationslystent mediebillede, hvor dramatiske enkeltsager får uforholdsmæssigt meget spalteplads. Her er vores branche i sagens natur en gavebod af drama med svigt, overgreb, misbrug og seksuelle krænkelser,” uddyber Anja Dhyrbye.


NÅR BRANCHEN BRÆNDER| REJSEHOLDET

KASTER SKYGGER PÅ BRANCHEN Hver gang, der bliver draget tvivl om et ikke-offentligt tilbud i offentlighedens søgelys, kaster det en skygge tilbage på hele sektoren. Derfor er det afgørende med en strategisk og systematisk krisekommunikationsindsats, så tilbuddet og branchen bedst kommer gennem en krise – før, under og efter. ”Vi har en erfaring for, at hvis ikke vi selv tager ansvar for at håndtere de kritiske sager og begrænse, at det sker i fremtiden, så vil politikerne gøre det for os,” fortæller Anja Dhyrbye.

REJSEHOLDET LOS hjælper medlemmerne med at håndtere og potentielt afværge negativ omtale. Lige fra forebyggende rådgivning og medietræning til kommunikation med de vigtigste stakeholders. Når LOS involverer sig i en kritisk mediesag for medlemmerne, er der altid to formål: At begrænse skaden for det enkelte medlem og begrænse et kritisk mediefokus, som falder tilbage på branchen generelt og påvirker omdømmet. ”Da jeg startede i LOS for fem år siden, talte vi om ”sagen”. Den mediesag, som havde fyldt i løbet af året. I denne uge har Anja og jeg arbejdet med fem igangværende kritiske mediesager – og flere er kommet ind ad døren. Potentielt dårlige historier i nationale og regionale nyheder,” fortæller strategisk- og politisk chef Laust Westtoft. Når et medlem kontakter LOS med en kritisk mediesag, rykker Anja Dhyrbye hurtigst muligt ofte ud sammen LOS’ strategiske- og politiske chef Laust Westtoft, da en dårlig mediesag skal håndteres både kommunikativt og politisk. ”Indimellem kan det synes som et rejsehold, hvor vi møder op og tjekker ind med et massivt opklaringsarbejde. Helt konkret skal vi have styr på fakta, etablere kommandoveje og instrukser samt en kommunikativ håndtering af personale, øvrige borgere, pårørende, kommuner, tilsyn mv. Vi har eksempler, hvor hele virksomheden i samarbejde med resten af sekretariatets kompetencer må rekonstrueres, dialogmøder med tilsyn, lovgivning og arbejdsmarkedsmiljø,” fortæller Anja Dhyrbye.

VI SKAL HELST VÆRE TO SKRIDT FORAN Der går ikke mange minutter, før en dårlig mediesag kan få kritiske politiske stemmer til tasterne. Den taler ind i kritikken af dårlig kvalitet og faglighed blandt de private og selvejende tilbud, og den kan i værste fald skabe en så massiv bevågen-

hed, at der forventes handling og indgreb. Derfor foregår der et parallelt samarbejde mellem mediehåndtering og politiske håndtering. ”Når vi får kendskab til en dårlig historie forbereder vi det politiske bagland. Oftest vil mediernes vinkel være ensidig, og vi har en interesse i at nuancere og kvalificere historie, så kritikere og samarbejdspartnere kan vurdere den og branchen i det rette lys, fortæller Laust Westtoft og fortsætter: ”Vi har set flere eksempler på, hvordan enkeltsager kan presse en minister til at fremstå handlekraftig og hvor vi hele tiden arbejder på, at en dårlig mediesag ikke ender med at blive en politisk dagsorden.” Den vigtigste fællesnævner og bøn til medlemmerne er: Informer LOS så tidligt som muligt. ”LOS står stærkest, når vi er på forkant. I særligt kritiske sager har vi mulighed for at orientere på ministerielt plan og myndighedsniveau, og når vi er frontløbere, har vi mulighed for at være dagsordenssættende,” fortæller Laust Westtoft.

KRISEN BANKER PÅ Så hvad gør man, når medierne slås om prisen for den mest kritiske historie om ens virksomhed? En mediekrise er en kædereaktion, der spreder sig som ringe i vandet, og den skal stoppes så hurtigt som muligt. For så snart den første kritiske historie er blevet offentliggjort og delt på de sociale medier, bringes psykologiske og sociologiske fænomener i spil.:

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

41


REJSEHOLDET | NÅR BRANCHEN BRÆNDER

NÅR MEDIERNE HENVENDER SIG -FÅ OVERBLIK OG TAG STYRING – Bed journalisten om at henvende sig på skrift – Etabler én kommandovej for al kommunikation overfor personale – Udpeg en talsperson og instruer personalet i at henvise alle journalister til talspersonen – Kontakt LOS

Har I fx opsagte ledere/medarbejdere, der er fratrådt i vrede? Har I kendskab til særligt kritiske pårørende/beboere på de sociale medier – navnlig omkring en enkeltsag? Har I politianmeldelser fra stedet, der vil figurere i politiets døgnrapport? Har I fået nys om whistleblows? Er I blevet kontaktet af Socialtilsynet, hvor et medie har begæret aktindsigt? Ergo - skal I - så snart I har opfanget signaler om en dårlig mediesag, forsøge på at få slukket den lille brand, inden den bliver til en kæmpebrand. Her har Anja Dhyrbye et klart råd: Orienter LOS hurtigst muligt og hør, hvordan vi kan hjælpe jer i den konkrete situation. RØDE LAMPER – Påbud hos Socialtilsynet – Påbud hos Styrelsen for Patientsikkerhed – Forhold der kan blive registreret i politiets døgnrapport – Opsagt/bortvist personale – Vrede/utilfredse pårørende – Vrede/utilfredse borgere

Når en person først har ytret en holdning, er vedkommende mere tilbøjelig til at forsvare den – selv hvis den senere viser sig at være forkert! Så snart, at andre har ytret sig kritisk om det samme, vil kritikerne føle sig yderligere bekræftet i, at de har ret, samt føle sig som en del af en gruppe, der står sammen og vil forsvare hinanden. Spejlneuroner i vores hjerne kan få andre, der først hører om skandalen efter, at en større folkemængde har ytret sig kritisk, til ubevidst at hoppe med på vognen – desuden styrket af behovet for at føle sig tilknyttet fællesskaber.

EN VELHÅNDTERET KRISE ER KRISEN, DU ALDRIG HAR HØRT OM En mediekrise kan få fatale konsekvenser for virksomheder og branchens omdømme. Derfor handler krisekommunikation om så vidt muligt at komme krisen i forkøbet og styre begivenhedernes gang. Som virksomhed kan du i visse tilfælde nå at tage en mediekrise i optakten ved at være proaktiv og løsningsorienteret. Her er stærk ledelse og højt fælles videns- og informationsniveau på arbejdspladsen en helt central faktor. Som leder skal du være bevidst om at træne dine medarbejdere i, hvilke signaler og handlinger, der skal få alarmklokkerne til at ringe.

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

IKKE TO KRISER ER ENS En god krisehåndtering kræver, at man på kort tid sætter sig ind i sagens detaljer, at man diskuterer og overvejer alle scenarier og handlemuligheder. Det er ikke altid mediehåndtering men helt andre greb, der skal til. Måske skal LOS’ konsulenter deltage i dialogmøder med Tilsynet, hjælpe med at udarbejde husordener samt opkvalificere fagligheden i forhold til magtanvendelse og medicinhåndtering m.m. ”Ikke to kriser er ens, derfor tilpasser vi hver gang håndteringen af en potentiel mediekrise til medlemmets konkrete sag og behov. Udover strategi og plan laver vi fx detaljerede beredskabsplaner, medietræning af talspersoner, håndteringsplan for sociale medier, plan for intern kommunikation samt løbende rådgivning og pressehåndtering døgnet rundt," fortæller kommunikationschef Anja Dhyrbye Når LOS ”rykker ud,” startes der med en ”Issue identifikation” – en risikoanalyse, hvor man ser på problemets omfang og risiko. Dernæst udarbejdes en interessentanalyse, hvor alle potentielt involverede parter kortlægges. ”Hvis Laust og jeg vurderer, at et kriseemne kan udvikle sig til en større sag, tager vi det med det samme et skridt videre og formulerer en decideret kommunikationsplan. Her samler vi den forventede


NÅR BRANCHEN BRÆNDER| REJSEHOLDET

strategi for håndtering, men også praktiske dokumenter som Q&A, forberedte pressemeddelelser, opslag til SoMe, medielister m.m. Det kan for eksempel være opsætning af medieovervågning, advisering af politiske interessenter og nære stakeholders samt andre praktiske tiltag,” fortæller Anja Dhyrbye.

TAG MEDIEKRISEN I OPTAKTEN HVIS MULIGT Reagér så hurtigt som muligt: Når først et medie er på sagen og pressen har henvendt sig til jer med en kritisk sag, skal der altid reageres så hurtigt som muligt. Kontakt LOS inden du udtaler dig til mediet. Radiotavshed er IKKE en mulighed

Nogle tror fejlagtigt, at det er bedst at prøve at ride mediekrisen af ved at ignorere henvendelsen. Det er imidlertid ikke en mulighed. ”Noget af det, vi oftest hører, i starten af dialogen med medlemmet, er, at man ikke ønsker at komme i medierne. Sagen er bare den, at præmissen er ændret. Når mediet bringer historien, så kommer man i medierne, og derfor er det vigtigt at indgå i et konstruktivt samarbejde med journalisten på så tidligt et stadie som muligt og tage konkrollen,” fortæller Anja Dhyrbye.

HVORFOR SKAL MAN IKKE UDTALE SIG MED DET SAMME? Når en journalist henvender sig uopfordret, skal man sørge for at sikre sig, at samtalen foregår på den interviewedes præmisser. Det er helt legitimt at sige til en journalist, at man gerne vil tale med vedkommende, men godt vil have tid til at forberede sig, og at man derfor ringer tilbage lidt senere. ”Vi bliver oftest først kontaktet af medlemmerne, når et medie har henvendt sig. Her vil vi typisk tage over på medlemmets vegne i forhold til at afklare, forhandle og aftale præmisserne for interviewet/ samarbejdet, så der er fuldstændig klarhed over, hvilken rolle man får i historien: Hvad er vinklen på den historie, journalisten vil skrive, udtaler man sig til fx citat eller alene til baggrund? Skal man stille op, og hvem er den rette talsperson?” fortæller Anja Dhyrbye.

SAMARBEJDET MED MEDIERNE LOS’ mål er at samarbejde med medierne, og udgangspunktet er transparens, fakta og kvalificering af historien. LOS stræber efter at klæde journalisterne på med baggrundsviden,

nuancere vinklen og at insistere på en objektiv, etisk ansvarlig og saglig dækning af sagen.” Indimellem kan medierne have svært ved at finde balancen, og i de mest kritiske sager har vi haft møder med chefredaktører om anlæg af injuriesager, hvis ikke historien blev ændret,” fortæller Anja Dhyrbye og fortsætter: ”Det ”positive” afkom af den massive kritiske interesse for branchen gør, at LOS får stadig større kendskab til og resultater med at forhandle med journalister, der desværre alt for ofte ikke er opmærksomme på konsekvenserne for de borgere, der bliver involveret, og de øvrige skadevirkninger en mediekrise kan medføre.”

HVORDAN UNDSLIPPER MAN MEDIEKRISER? Ingen kan komme uden om mere eller mindre unuancerede kritiske henvendelser til medier, socialtilsyn eller opråb på de sociale medier. I virkeligheden handler det om at anerkende og tage det ind som et vilkår ved at drive et socialt tilbud. Derfor skal organisationen være gearet til det og have klare politikker og handleplaner, der kan aktiveres, såfremt historien skulle begynde at tage fart. Men det absolut vigtigste er altid: Hav styr på drift og faglighed generelt og skab transparens omkring virksomhedens indsatser og fremgangsmåder. ”De kommende år er helt overordnet drevet af, at vi skal forbedre vores branches omdømme. Der har i de seneste år været en række uheldige pressehistorier om ikke-offentlige sociale tilbuds manglende kvalitet, og det styrker hverken branchens image i befolkningen eller den politiske goodwill på Christiansborg – tværtimod. Hver gang, der er pressehistorier om grådighed, tag-selv-borde, kreativ skatterådgivning og inhabilitet, så lider hele branchens omdømme,” fortæller Laust Westtoft. LOS vil altid bakke medlemmerne og branchen op og kaste energi ind i at begrænse den negative omtale, men vil også stille forventninger til, at medlemmerne har styr på driften. LOS vil rådgive og klæde hver enkelt tilbud på, men kan ikke stå op for forhold, der ikke er lovmedholdige eller etisk forsvarlige. ”Branchen står ikke stærkere end sit svageste led, og alle medlemmer bør og skal have styr på at sikre en stærk ledelseskultur med den rette ledelsesmæssige faglighed og en professionel bestyrelse. Der skal være styr på fagligheden generelt samt almene driftsvilkår som magtanvendelse, medicinhåndtering, GDPR, ledelse og bestyrelsesarbejde. Det skylder vi de borgere, vi tager os af – og det skylder vi hinanden”, udtaler formand i LOS John Anderskou i årets beretning.

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

43


REJSEHOLDET | NÅR BRANCHEN BRÆNDER

Af Marcus Hauerslev Bendtsen Kommunikationsmedarbejder hos LOS

PÅ DEN ANDEN SIDE AF MEDIEKRISEN Vi har interviewet tre medlemmer, der alle for nylig har stået med en potentiel mediekrise, hvor LOS har været involveret som rådgiver. FONDEN BOFÆLLESSKABET HUSET Leder: Andreas Cavling En borger bliver udskrevet fra en bosted og revisiteres. Lennart viser sig at være markant dårligere end oplyst ved visitationen og falder. En nat går Lennart ud for at ryge, og næste morgen finder personalet ham død. De pårørende er vrede og ønsker at placere ansvaret. Pilen peger i mange retninger, bl.a. på det bosted, som Lennart forlod. Blev der passet godt på Lennart? ”Efter 14 dage skrev vi til kommunen, at vi ikke kunne varetage opgaven, og vi vil gerne bede om en akut fraflytning fra pågældende institution. Det skulle de imødekomme med det samme, da borgeren var alt for somatisk. Der var desuden også mange andre sygdomme, og det gjorde, at vedkommende simpelthen ikke kunne være hos os.” ”Det, man valgte at gøre, var så, at man ikke ville høre på vores kontakt ift. borgeren.”

44 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

HVAD GJORDE LOS? ”Da TV2 henvendte sig, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke turde kaste mig ud i det. Derfor kontaktede jeg LOS og fik fat i Anja og Laust, som rykkede ud med det samme og ankom et par timer efter, at jeg havde ringet. Herefter overtog Anja al kommunikation overfor TV2. Desuden instruerede Anja mig i, hvad jeg skulle gøre og ikke skulle gøre. Det var utrolig rart, og det var meget brugbart. Jeg havde en oplevelse af, at vi blev skærmet, Anja lagde en skal henover os, og LOS passede på os. Jeg følte mig utrolig tryg i det. Kommunikationsrådgivningen havde en kæmpe værdi. Anja havde en markant større erfaring med pressen end mig, og hun lærte mig også, at det er okay ikke at stille op til et interview. Medierne kan godt presse én ret voldsomt, og hun fik mig til at forstå, at det er i orden at respondere på skrift eller takke nej. I vores branche er det sjældent, at der ligefrem er solstrålehistorier tværtimod. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne har mulighed for at få

fat i en, der har sin værktøjskasse i orden, når der skal kommunikeres i forbindelse med en potentiel krisesag, som kan komme i medierne.”

HVAD FIK I UD AF DET? ”Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle stille op til interview. Men det var en god historie, fordi vi har stået så meget op med vores faglighed. Det var vigtigt at få det her ud i æteren. Anja fik vendt historien til noget, der blev godt for os. I parløbet med Laust var der en fænomenal mandsopdækning. Det var helt ekstraordinært. Man føler virkelig, man dér får value for money. Vi har også fået et godt indblik i, hvad LOS kan, og hvad vi kan bruge LOS til i øvrigt.”

MAGLESØHUS Forstander: Pia Kjær Rolander Moren til en tidligere tvangsanbragt på opholdsstedet Maglesøhus var gået til medierne. Moren rettede skarp kritik primært kommunen, og


derigennem også vores opholdssted i og med at den tvangsanbragte var tvangsanbragt hos os, og der forelå videooptagelser fra pigens anbringelse, som medierne var i besiddelse af. Vinklen i den planlagte dokumentarudsendelse var, at primært kommunen havde svigtet i behandling og i visitation, sekundært også opholdsstedet.

HVAD GJORDE LOS? ”Journalisten fra TV2 ringede til mig med en masse spørgsmål og udokumenterede påstande, som han ønskede svar på. Jeg orienterede med det samme min bestyrelse, og bagefter kontaktede jeg LOS. Jeg forklarede, at der var en kritisk sag, og vi nok var på vej i medierne. Samme eftermiddag stod Anja i min private stue, hvor hun kortlagde og dannede et overblik over sagen. Både med en tidslinje for, hvad der var sket, og en plan for, hvad der nu skulle ske. Anja fik forklaret, at det blev vigtigt at være transparente, så vi kunne vise, at vi ikke havde noget at skjule. Hun guidede mig gennem hele kommunikationsprocessen, så jeg kunne tage styring på forløbet. Det gjaldt både overfor TV2, kommunerne, personalet og vores børn. Hun hjalp mig desuden med et skriv til Socialtilsynet og med, hvem vi skulle trække på rent juridisk. Anja og Laust var endda herude, da vi skulle orientere forældrene og personalet. Og de blev min min følgestok hele vejen igennem forløbet.”

HVAD FIK I UD AF DET? Det har en kæmpe værdi, at jeg har en organisation, som kan give mig gode råd, styre kommunikationen og guide mig i en krisesituation. Jeg kunne ringe til Anja 24/7, som jeg rent faktisk benyttede mig af, da bølgerne gik højt. Med andre ord havde det en kæmpe værdi tryghedsmæssigt og fagligt. Jeg anbefaler helt klart LOS efter det her, og efter forløbet har jeg egentlig fundet ud af, at der er rigtig meget, jeg kan bruge LOS til. Ikke kun i forbindelse med krisekommunikation men på mange andre måder.

BRAHETROLLE GREENCARE Bestyrelsesformand: Bjarne Clemmensen I sommeren 2019 opkøbte Brahetrolle Greencare det daværende sociale tilbud Brunstofte, som i dag er et helt nyt tilbud med ny ledelse, bestyrelse og organisation. Brunstofte havde modtaget en række skærpede påbud, og medierne havde begæret aktindsigt. Da Brunstoftehistorien blev til kritisk mediestof, henvendte Greencare sig til LOS for at få kommunikationssparring i krisesituationen. Formålet var bl.a. at skærme beboerne og ikke at blive koblet til en dårlig fortælling og stå til regnskab for udfordringer, der hørte forhistorien til.

HVAD GJORDE LOS ”Medierne lapper det i sig, hvis der sker noget på et privat opholdssted. Da vi blev klar over, at medierne var i gang, tog vi fat i LOS. Anja var uundværlig i krisesituationen, da hun fik lagt en strategi for, hvordan vi skulle kommunikere. Samtidig virkede hun helt professionel, så vi var hel trygge i situationen. Vi fik desuden et talepapir, så vi aldrig var i tvivl om vores ageren overfor omverdenen. Værktøjerne, som hun gav os, var gode, da de gik direkte ned i, hvordan hver enkelt medarbejder skulle forholde sig, håndtere de pårørende og underrette dem. På den måde kunne vi fokusere på kerneopgaven og skærme borgerne.”

HVAD FIK I UD AF DET? ”I den aktuelle sag betød det alt, at vi havde mulighed for at tale med en kommunikationskyndig. Vi havde ikke selv kunne styre det hele- de værktøjer, vi fik, havde vi aldrig selv kunne opfinde og anvende. Anja og hendes kommunikationsrådgivning er essentiel at have adgang til inden for vores branche i dag, da der hele tiden kommer dårlige sager på området. Her har man virkelig brug for en brancheorganisation, som har værktøjskassen i orden, hvad angår krisekommunikationsområdet. LOS’ stigende fokus på kommunikationen har betydet, at vi som branche kunne prikke til dagsordenen – også med de mange gode historier fra området, som er med til at flytte fokus fra alt det negative.”

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

45


HVAD GØR EN HISTORIE TIL EN NYHED, DER ER VÆRD AT BRINGE I PRESSEN?

JOURNALISTISKE NYHEDSKRITERIER Sensation: Det uventede, usædvanlige eller overraskende; det der vender verden på hovedet eller sætter tingene på spidsen: ”Psykisk syg anbragt stak købmand ned” Konflikt: Strid mellem personer og interesser: Politikere der skændes og organisationer, der er uenige. Fx: ”Få styr på kvaliteten i de private bosteder” Aktualitet: Det, som er nyt eller knytter an til ’begivenheder i tiden’ – som indebærer noget nyt for borgerne. Fx: ”Kommuner melder om udgiftsstop på socialområdet”

Væsentlighed: Det, som har stort omfang og/ eller stor samfundsrelevans. Fx: ”Udgifterne til anbragte er markant stigende ”. Identifikation: Konkrete mennesker, det lokale, det som kommer tæt på eller har relevans/konsekvens for læserens eget liv. Ofte vinkles emner for at skabe nærhed. Journalisten, der skriver om anbragte børn, vil typisk finde en konkret anbragt og tage udgangspunkt i hans eller hendes historie.

KILDER TIL KRITISKE MEDIEDAGSORDENER GRAVERJOURNALISTIK

WHISTLEBLOWS

De vigtigste afsløringer af svindel foretages af undersøgende journalister efter tip eller datalæk fra ansatte eller andre med insiderviden.

Socialtilsynets whistleblowerordning giver beboere, pårørende, ansatte og andre mulighed for at rette henvendelse, hvis de oplever bekymrende forhold i et tilbud. Samtidig har formålet været at sikre socialtilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven.

” Journalistik baseret på grundigt og vedholdende arbejde, der har til hensigt at afdække fakta i forbindelse med korruptionssager, magtmisbrug, økonomisk svindel el.lign.”

46 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2020

Personer, der henvender sig til socialtilsynet, er anonyme uanset om deres identitet er kendt af socialtilsynet. Et medie kan begære aktindsigt i whisteblows.

DEMOKRATISERING AF KOMMUNIKATIONSMAGTEN I dag har sociale medier demokratiseret kommunikationsmagten: Det er i dén grad brugerne, der bestemmer dagsordenen. Det betyder, at organisationer og brancher kan rammes af negativ omtale, som kan være svær at kontrollere, og som på et splitsekund kan udvikle sig til en decideret shitstorm. Hadske udtalelser på internettet forpligter ikke som samtale ansigt-til-ansigt, hvor vi i højere grad, skal stå til regnskab for vores ytringer


NÅR BRANCHEN BRÆNDER| REJSEHOLDET

LOS VIL STYRKE BRANCHENS OMDØMME Som privat aktør på et offentligt domineret velfærdsområde har sektoren fra start været underlagt en grundlæggende præmis om at kæmpe for sin eksistensberettigelse. Som Danmarks største brancheorganisation på det sociale område skal LOS være endnu mere aktive og hurtige, når det overhovedet er muligt at påvirke områdets vilkår. LOS skal være med til at sætte dagsordenen og være med til at nuancere billedet. Sammenholdt med kritiske politiske strømninger, hvor de ikke-offentlige tilbud har været og fortsat er underlagt massiv kritik med potentielle lovindgreb, valgte LOS i 2019 at opprioritere den politiske interessevaretagelse og indstiftede bl.a. stillingen strategisk- og politisk chef, som i dag samarbejder med LOS kommunikationschef om det strategiske mål at styrke og passe på branchens omdømme samt styrke den politiske indflydelse på det sociale område. "LOS’ kommunikation skal helt overordnet understøtte organisationens strategiske indsatsområder og styrke kendskabet til, anerkendelsen af og forståelsen for LOS’ medlemsvirksomheders opgaver, resultater og eksistensvilkår". Ikke alt UDVALGTE HØJAKTUELLE POLITISKE MÆRKESAGER – Folketingsvalget 2019 og ny Regering – Standardkontrakter – Eksterne forhandlerkonsulenter – Overenskomster på dagbehandlingsområdet – Politisk pres på dagbehandlingsområdet – Driftsoverenskomster – Ny pædagoguddannelse

Som brancheorganisation har LOS et ansvar for at informere om branchens eksistensberettigelse. Vores kommunikation skal understøtte opgaveløsningen og styrke opbakning til LOS som Danmarks største brancheorganisation for sociale tilbud.” Michael Graatang - direktør i LOS

kan forløses gennem kommunikation, men kommunikation kan og skal være en del af at realisere flere af de strategiske milepæle, som er udpeget i strategien, og som skal flytte LOS i den ønskede retning,” fortæller Anja Dhyrbye. LOS har brug for en fælles ramme til at give organisationens kommunikation den nødvendige retning – ikke mindst i en tid med store ændringer og skarpe prioriteringer. ”LOS opfordrer igen og igen til at tænke i en bæredygtig velfærdsmodel for området, hvor fokus er at skabe de bedst mulige forudsætninger for mennesker i udsatte positioner gennem højt specialiseret faglighed, og allerede i dag ser vi resultater af et intensivt og vedvarende interessevaretagelsesarbejde, hvor oplysning, fakta og samarbejde har været hovedingredienserne,” fortæller Laust Westtoft.”

– Vold på botilbud – Tilsyn med patientsikkerhed

# 1 | 2020 | LOS.dk - Gi’ LOS

47


ANNONCEAFSNIT

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk


ANNONCEAFSNIT

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted Bestil på 70 12 12 33

Hos OK har vi alt det, du har brug for, når det gælder energiprodukter. Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.

ok.dk/erhverv

Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper Service


ANNONCEAFSNIT

De nyoprettede pladser er fordelt på: Fonden Familiecentret LL. Nørremark - §66.2 og §107 og Bostedet Oasen - §108

NYH

7 nyo ED prette pladse de r

Neuropædagogikhuset

Målgruppen MÅLGRUPPEN er børn, unge og unge voksne, der har brug for en specialiseret indsats på grund af omfattende dysfunktioner i hjernen. Årsagerne til denne dysfunktion kan være mange:

Neuropsykologi og neuropædagogik NEUROPSYKOLOGIEN klarlægger hjernens forskellige centres betydning for vores færdigheder samt, hvad der kan føre til skader i hjernen: iltmangel under fødslen, stærk omsorgssvigt, trafikulykker etc.

„ Højresidede hjerneskader på grund af for tidlig fødsel, føtalt alkoholsyndrom, bilulykker eller tidlig sygdom.

NEUROPÆDAGOGIKKEN siger, at man skal træne det, et hjerneskadet menneske oplever succes med. Ved at træne de stærke sider, kompenseres for de svage.

„ Diffuse hjerneskader på grund af grov omsorgssvigt. „ Diagnosticerede, psykiatriske lidelser, herunder ADHD og autisme samt udviklingshæmning.

Leder Vibeke Monnick 21 44 92 67

NEUROPÆDAGOGIKHUSET har en bred vifte af tilbud i Odsherred. Opholdssted, undervisningstilbud for børn og unge, STU, dagtilbud, §103 og §104 beskæftigelse og aktiviteter, skærmet tilbud, botilbud efter §107 og §108 og kurser i neuropsykologi og (praktisk) neuropædagogik. Vibeke og Leif Monnick Nielsen plus deres store familie udgør fundamentet i organisationen. Sammenhold, kærlighed og omsorg er koblet med professionalitet og neuropædagogisk faglighed. På tværs af ”huset” er der en fælles ånd, fleksibilitet og vilje til forandring – og en ihærdighed, der betyder, at man aldrig giver op. Målet er at hjælpe hver enkelt til at finde sin plads i livet.


Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk


ANNONCEAFSNIT

Vores brancheindsigt sikrer dig den bedste

rådgivning

Himmelev Bygade 70 | 4000 Roskilde Tlf. 46 36 60 00 | beierholm.dk

Højt specialiseret rådgivning til botilbud og opholdsteder

K O N TA K T Flemming Trap +45 7273 6474 kontakt@trap.consulting www.trap.consulting

• Godkendelse af botilbud • Godkendelse af opholdsteder • Juridisk rådgivning • Økonomisk rådgivning • Faglig kvalitetsudvikling • Ledelsessparring • Bestyrelsesoptimering • Organisationsudvikling • Strategisk rådgivning • Dialog med myndigheder


Telefon: nr. 66 11 88 34 Mail: info@soderbergpartners.dk www.soderbergpartners.dk


ANNONCEAFSNIT

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk


Kom hjem fuldt opladt

Vi tjekker mobilen op til 150 gange om dagen. Det kan sende din hjerne på overarbejde, så du har svært ved at være opmærksom og nærværende.

Brug mobilen – helt bevidst Få inspiration til sunde mobilvaner på pfa.dk/digitalevaner


ANNONCEAFSNIT

Specialiseret juridisk rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på. HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet. Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk


ANNONCEAFSNIT

BOFÆLLESSKAB I NATURSKØNT OMRÅDE UDLEJES TIDLIGERE HERREGÅRD Sæby - Hørbylundvej 95 Opdelt i 3 moderne lejligheder Nyrenoveret og indflytningsklar Tidligere benyttet som bosted Mange anveldensesmuligheder Gode udenomsarealer

Nordicals

Skibbrogade 3, 3. · 9000 Aalborg 9000@nordicals.dk · Tlf. 9813 4000 CVR 17990446

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

TIL LEJE Årlig leje kr. Etageareal m2

324.000 535

Sag

4190805


Alle har brug for nogen at holde i hånden Som medlem af LOS gør I en stor forskel for udsatte børn og voksne i Danmark. Som opholdssted kan I også selv få brug for en hånd – efter stormvejr, indbrud eller andre uheld. Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige professionelle behov. Vi sikrer jeres opholdssted og dækker også jeres beboeres private ting.

53232 01.19 CVR-nr: 78416114

Lad os tage hånd om det i dag – ring 70 15 85 85.


DAGLIGVARER | BRÆNDSTOF | ELEKTRONIK | TELEFONI ...

EKSTRAORDINÆRE

RABATTER PÅ DRIFT - tilbud indhentet specielt til medlemmer af LOS

HVAD KOSTER DET?

Såfremt et bosted i løbet af 12 måneder ikke har opnået

Det koster kun 199 kr. pr. måned per medlem. Dog starter betaling af kontingentet efter

en besparelse, der er større end medlemskontingentet (199 kr. x 12 mdr.) betales hele medlemskontingentet tilbage til det pågældende medlem, således sikres

løbende måned plus 6 mdr. Kontingentet dækker

medlemmet altid en positiv økonomi ved brug af

det enkelte medlem samt alle i virksomheden.

medlemsfordelene.

WWW.LOS-MEDLEMSFORDELE.DK LOS er gået sammen med Jungo, som driver en række fordelsportaler. Meningen er, at vi skal gøre det billigere og sjovere at være ansat og beboer på et af vores mange medlemssteder

Profile for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS nr. 1 2020  

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbuds medlemsblad

Gi' LOS nr. 1 2020  

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbuds medlemsblad

Advertisement