HVAD ER GRØNT, OG HVAD ER IKKE? LINEA SØGAARD-LIDELL

HVAD ER GRØNT, OG HVAD ER IKKE GRØNT?

V. Linea Søaard-Lidell

Diskussionen har været heftig i EU den seneste tid: Hvad er grønt, og hvad er ikke grønt?

Det er Kommissionens forslag til, hvad der egentlig kan kaldes en grøn investering, der har sat gang i debatten - dét EU-opslagsværk, der kaldes ”taksonomien”. Hele idéen med taksonomien er at sikre, vi får skubbet kapitalen og investeringerne derhen, hvor de hjælper os med at omstille vores samfund CO2-neutralt. Det er vigtigt, for de private investeringer spiller en kæmpe rolle i den grønne omstilling. Faktisk er de helt afgørende for, om vi når i mål.

Debatten har især handlet om atomkraft, og min holdning er klar. Ja, atomkraft er en grøn investering. Atomkraft kan producere CO2-neutral energi, og EU’s fælles forskningsenhed, som rent faktisk har undersøgt sagen, slår også fast, at atomkraft ikke har et større samlet miljøaftryk end andre bæredygtige energiformer. Selv når man tæller det radioaktive affald med. Desuden har FN slået fast, at verden har brug for atomkraft, hvis vi skal nå vores klimamål.

Vi er med andre ord nødt til at tage atomkraft alvorligt på verdensplan. Vi kan simpelthen ikke tillade os at se bort fra en teknologi, som kan producere CO2-neutral energi. I Danmark har vi med Nordsøen gode muligheder for at bruge naturens kræfter til at lave grøn energi, og derfor har vi ikke behov for at opføre atomkraftværker her til lands. Men vi er nødt til at løfte blikket, for klimakampen handler ikke kun om Danmark, og hvis der findes kapital og investorer, som vil satse på at udvikle og forbedre atomenergi, så er det ikke politikernes job at stå i vejen.

Desværre lægger EU-Kommissionen kun op til, at atomkraft skal gælde som en grøn ”overgangsløsning”. Der udvikles ellers ny, moderne atomkraft, som minimerer stort set alle risici og udleder nul CO2. Dét er da en Den anden del af diskussionen om grønne investeringer handler om naturgas, som Kommissionen også lægger op til at give et grønt stempel som en ”overgangsløsning”. Her skal vi holde hovedet koldt. EU’s taksonomi skal være en guldstandard for, hvad der er er grønt, og hvad der ikke er grønt, og uanset hvordan man vender og drejer det, er naturgas en fossil energikilde - og altså ikke klimavenlig. Derfor mener jeg, at det er en forkert beslutning at kalde naturgas en grøn investering. Det betyder ikke, at brugen af naturgas stopper i morgen - men jeg kan ikke forsvare at kalde en fossil energikilde for grøn. Vi ved, at vi skal vi udfase brugen af fossile brændstoffer hurtigst muligt, hvis vi skal nå klimamålene.

Det er bare ikke godt nok, at EU understreger, at gas kun skal være en midlertidig løsning. Beslutningen om at kalde gas ”grøn” kommer stadig til at tilskynde til investeringer i nye gasprojekter, og det vil binde os til fossil energi mange år frem. Det er uholdbart for klimaet, og selv en midlertidig grønstempling af naturgas udgør en alt for stor risiko for, at investeringerne strander og må laves om, inden de har tjent sig hjem.

I lyset af Ruslands krig og Putins vanvid burde det efterhånden også være tydeligt for enhver, at der ikke er fremtid i at blive ved med at købe russisk naturgas. I stedet skal der arbejdes benhårdt på at blive selvforsynende af grøn energi.

Jeg synes, at vi skal tænke langsigtet, når vi skal beslutte, om energiformer er grønne eller ej. Lad os kalde en spade en spade. Klimavenlig atomkraft er grønt - men en fossil energikilde skal ikke have et misvisende grønt stempel.