1 minute read

WEBREDAKTØREN HAR ORDET

Dette Liber bærer stærkt præg af den forfærdelige situation i Ukraine. Et land hvis suverænitet er blevet trådt på noget så voldsomt, hvor civile drives på flugt, bliver beskudt af soldater og ellers kendte militærlove bogstaveligtalt bliver en by i Rusland.

Vi har så vidt muligt prøvet at dække invasionen med spændende indlæg fra Karen Frese og Martin Bech, som begge har været ved den Ukrainske grænse. De har vist at civilsamfundet også kan løfte en byrde, når det hele brænder på. Vi kan samtidig præsentere et politisk indlæg med Michael Aarestrup, med en mere politisk vinkel qua hans ordførerskab.

Advertisement

Vores nummer byder ellers på indlæg fra Linea Lidell, som giver en grøn opdatering fra EU. Et interview med Sigge Winther direktør i Djøf og tidl. Deadline vært, som bringer et spændene syn på Danmarks demokrati. Han så blandt andet gerne vores system i højere grad var inspireret af Amerikanerne, vi kun havde 4 arbejdsdage samt en lille ros til ungdomspartierne. Vi har et indlæg fra Mads Duedahl, som fortæller om hans tid i VU og hans valgsejr i region Nordjylland.

Det er blandt andet nogle af tingene, som du kan læse i denne her udgave. Jeg og resten af udvalget ønsker dig naturligvis god læselyst

Webredaktør Martin Voergaard

This article is from: