2 minute read

LØSNING

samtlige aktiviteter anvendes bil og cykel dog mest. I forhold til respondenternes holdninger til, hvilke opgaver det er vigtigst for den kollektive bustrafik at løse, svarer de, at det er gode forbindelser til uddannelsessteder, skoler, andre busser og tog, så man kan rejse videre samt til den nærmeste købstad - i nævnte rækkefølge.

I forhold til hvilke opgaver det er vigtigst for den kollektive trafik at løse, vurderer respondenterne at det er vigtigst med gode busforbindelser til uddannelsessteder (67%), skoler (65%), andre busser og tog, så man kan rejse videre (65%) samt til den nærmeste købstad (54%). Som ved de forrige undersøgelser vurderer respondenterne, at forbindelsen til kommunens lokalcentre og andre steder i kommunen som mindst vigtige opgaver for den kollektive trafik at løse (13%).

Advertisement

I forhold til respondenternes faktiske transportadfærd kan det opsummerende siges, at deres typiske rejsemønster - uanset hvilken aktivitet der er tale om - hovedsageligt er rettet mod Kolding og de 3 ”store” byer i Lunderskov Kommune, Jordrup, Skanderup og Lunderskov. Besøg er dog som altid karakteriseret ved at have et meget spredt mønster. Dette falder meget godt i tråd med kommunens fornemmelse af, at der næsten ingen kontakt er mod Vejen eller Vamdrup bortset fra arbejdsrejser til de store virksomheder. Stort set hele kommunen vender sig således mod Kolding - især i forbindelse med handel, ungdomsuddannelserne, arbejde etc. - eller mod det respektive lokalområde. I område 3 (Skanderup) er Lunderskov dog lige så vigtig som Skanderup selv.

På baggrund af de kvalitative interviews med chaufførerne kan det siges, at for de uopfyldte behov i Lunderskov Kommune gælder umiddelbart, at der generelt er for få ture på rute 85(KoldingJordrup-Bække-Grindsted), at morgenturen på rute 407(Kolding-Lunderskov-Vamdrup) foreslås flyttet til senere, samt at der mangler forbindelser mellem Skanderup og Kolding om aftenen og i weekenderne på rute 407. Således er det igen forbindelserne til Kolding, der specielt nævnes. Specifikt for undersøgelsesområde 3 gælder, at alle respondenterne, hvad enten man ser dem sammen eller som grupper af kollektive eller ikke kollektive brugere, er meget negative i deres karakteristik af den kollektive trafikbetjening. De forskellige kommentarer fra respondenterne fra dette område viser tydeligt, at der er et behov for bedre forbindelser mellem Skanderup og Kolding.

Analysen af den kollektive trafik i Lunderskov Kommune viser således forskellige mere eller mindre uopfyldte behov for kollektiv trafik. Det mest påtrængende behov for kørsel blev altså fundet i undersøgelsesområde 3, Skanderup, hvor det er tydeligt, at der eksisterer et behov for en forbindelse til Kolding om aftenen og i weekenden. Weekendkørslen er desuden nødvendig, idet ”Minimums-rammer for kollektiv trafik i Vejle Amt” tilbyder, at der skal være mindst 4 ture til kommunecenter eller anden større by og retur på weekenddage, hvilket der på tidspunktet ikke eksisterer.

Løsning

På baggrund af konklusionerne fra analysen er der oprettet en teletaxaforbindelse mellem Skanderup og Lunderskov i weekenden og på hverdagsaftener, som passer sammen med togtiderne i retningen til og fra Kolding. Dette giver således borgerne fra Skanderup mulighed for at komme til Kolding med kun et enkelt skift fra teletaxa til tog i Lunderskov. Der er tale om 4 ture dagligt på weekenddage fra Skanderup til Lunderskov og retur. På hverdagsaftener er der imidlertid kun indsat en enkelt tur i hver retning, hvor turen ”hjem” fra Kolding er den sene - som ønsket. Dette tilbud vil således opfylde de efterspurgte forbindelser til Kolding og samtidig opfylde et af de aspekter, som borgerne mener er vigtige, nemlig forbindelse til andre busser og tog samt til nærmeste købstad.