5 minute read

BAGGRUND OG FORMÅL

Følgegruppen bag projektet:

Per Axelsen – Gedved Kommune (Kommuneforeningen) Peter Petersen – Egtved Kommune (Kommuneforeningen) Erik Abitz – Vejle Amt Birgitte Mølgaard Jensen - Vejle Amt Henning Nielsen – Vejle Amts Trafikselskab Flemming Nørlem - Vejle Amts Trafikselskab

Advertisement

Projektperiode.

Projektet er kørt i perioden fra marts 2002 til december 2004. Fra Vejle Amts Trafikselskab er de projektansvarlige:

I perioden 1. marts 2002 – 31. december 2002: Tina Dessau og Poul Masud.

I perioden 1. januar 2003 – 31. december 2003: Tina Dessau.

I perioden 1. januar 2004 – 31. december 2004: Flemming Nørlem og Poul Masud.

VAT’s minimumsrammer for kollektiv trafik giver en række servicemål for byer/byområders størrelse set i relation til indbyggertal. Servicemålene er opstillet for antal afgange på henholdsvis hverdage, lørdag og søndag.

Teletaxi:

Busafgange med mindre end 5 passagerer kan erstattes med teletaxi.

Såfremt der er mindre end 1,25 passager pr. teletaxi tur eller at den køres mindre end 10 % af de køreplanlagte afgange nedlægges turen.

Ved nedlæggelse af tur grundet for få passagerer, der medfører at byen/området ikke har den betjening der kræves ifølge nedenstående servicemål, oprettes der ikke automatisk nye ture. Oprettelsen af nye ture vil være betinget af et egentligt ønske og af at kommunen støtter dette.

Hverdage Heraf aften Weekend U 200 0 0 0 200-500 10 0 4 500-1.000 16 2 6 1.000-2.000 22 2 8 2.000-10.000 24/28 4/6 8/12

Projekt ikke-markedskørsel i Vejle Amt

- Analyseresultater

Bag Projekt ikke-markedskørsel i Vejle Amt står hovedsageligt Vejle Amts Trafikselskab i samarbejde med Færdselsstyrelsen, der støtter projektet økonomisk. Der er ligeledes tilknyttet en følgegruppe til projektet, som består af repræsentanter fra Kommuneforeningen, Vejle Amt og Vejle Amts Trafikselskab.

Baggrund og formål

I år 2000 fik Vejle Amts Trafikselskab nye målsætninger, som differentierede trafikselskabets opgave i 3 niveauer – nemlig markedskørsel, ikke-markedskørsel og lovpligtig kørsel. Dette gav grobund for idéen om nogle udviklingsprojekter, hvoraf projektet ”Minimumsrammer for kollektiv trafik” opstod. Projektet fastlagde minimumsrammer for den kollektive trafik i hele Vejle Amt. For at imødekomme de nye målsætninger om at tilbyde et kørselsomfang, der ud fra de i udviklingsprojektet definerede minimumsrammer giver borgerne på ikke-markedet nogle tilfredsstillende transportmuligheder, blev Projekt Ikkemarkedskørsel iværksat. Ikke-markedskørsel defineres som tider/steder med få kunder eller lav befolkningstæthed.

I forlængelse af den politiske aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten (”Pinsepakken”) blev der i 1998 afsat midler til omstilling af kollektiv trafik i tyndt befolkede områder – den såkaldte ”omstillingspulje”. Fra denne pulje bevilligede Færdselsstyrelsen Vejle Amts Trafikselskab midler til en undersøgelse af ikke-markedskørsel i 6 kommuner i Vejle Amt. Undersøgelsen sigter på at afdække borgernes reelle behov for kollektiv trafik, således at der opnås overensstemmelse mellem denne og VAT’s overordnede målsætning. 9 ud af Vejle Amts 16 kommuner viste interesse for deltagelse i projektet; Vejle, Kolding, Brædstrup, Horsens, Juelsminde, Børkop, Gedved, Lunderskov og Nørre-Snede kommuner. I første omgang udvalgte VAT i samarbejde med følgegruppen 6 kommuner udvalgt til deltagelse i projektet, Horsens, Juelsminde, Børkop, Gedved, Lunderskov og Nørre-Snede. Hovedformålet med projektet er en analyse af borgernes transportbehov - hvordan er det reelle behov blandt borgerne? Et af projektets særegenheder kommer netop til udtryk ved, at der tages afsæt i borgernes behov, og således ikke i allerede fastlagte rammer for, hvorledes den kollektive trafik skal tilrettelægges ved hjælp af på forhånd valgte løsningsmodeller. Samtidig er projektet ligeledes unikt ved, at der skal afprøves

Fakta:

Overordnede mål for VAT

Betjening:

-VAT skal tilbyde en kollektiv trafik, der indenfor de givne økonomiske rammer – i størst muligt omfang opfylder transportbehovet for borgerne i Vejle Amt.

Udvikling:

- VAT skal via udvikling af kontrakt- og samarbejdsformer, produktudvikling samt organisationsudvikling sikre, at der til stadighed indenfor de givne økonomiske rammer leveres det bedst mulige produkt til kunderne.

- VAT skal gennem iværksættelse af udviklingsinitiativer være med til at sikre en fortsat udvikling af den kollektive trafik i Danmark generelt.

Delmål:

VAT’s indsats skal differentieres i forhold til 4 indsatsområder:

Marked (defineret som tider/steder med mange kunder eller potentielle kunder): VAT skal arbejde målrettet for at tiltrække flere passagerer gennem en markedsorienteret indsats, herunder efterspørgselsstyret planlægning, kvalitetsog produktudvikling, øget markedsføring samt udvikling af information/kommunikation til/med kunderne. Målet er at passagertallet ved udgangen af 2005 er på samme niveau som ved udgangen af 2004, hvilket betyder at der ikke må ske passagerfald i 2005.

Ikke marked (defineret som tider/steder med få kunder eller lav befolkningstæthed): VAT skal tilbyde et kørselsomfang, der udfra definerede mindstekrav giver borgerne i disse områder/på disse tidspunkter tilfredsstillende transportmuligheder. Målet er, at en betjening på nuværende niveau fastholdes. De skal sikres, at betjeningen sker med mindst mulig ressourceindsats og så miljørigtig som muligt.

Lovpligtig kørsel til folkeskoler: Transporten vil blive tilrettelagt udfra de allerede eksisterende normer med udgangspunkt i skolernes størrelser. Målet er, at den nødvendige betjening tilvejebringes med mindst mulig ressourceindsats og så miljørigtig som muligt.

Lovpligtig handicapkørsel: Transporten vil blive tilrettelagt udfra lovgivningens krav så den nødvendige betjening tilvejebringes med mindst mulig ressourceindsats på en miljømæssig fornuftig vis. forskellige analyseværktøjer til indhentning af oplysninger om borgernes behov for kollektiv trafik i de 6 udvalgte kommuner. Grunden til dette fokus bunder i et ønske om at afdække, hvilke metoder der er bedst til indhentning af oplysninger om behov –hvordan får man bedst afdækket borgernes reelle behov?

Formålet med projektet er således:

 Sikre borgerne i de tyndt befolkede områder af Vejle amt en kollektiv trafik, der kan bruges, samtidig med at betjeningen sker så rationelt og effektivt som muligt.  Sikre at der udvikles metoder, der med VAT som initiativtager sikrer, en reel medinddragelse af kommuner, lokale organisationer og enkeltborgere i de berørte områder i hele planlægningsforløbet.  Sikre en øget lokal interesse for områdernes kollektive trafik.  Sikre at de anvendte metoder vil kunne bruges i VAT fremover.  Sikre at de anvendte metoder beskrives på en sådan måde, at de ligeledes kan anvendes i forbindelse med lignende planlægningsinitiativer andre steder i landet.  Medvirke til at undersøge, om et større lokalt engagement i planlægningen af den kollektive trafik, kan medvirke til at flere vil bruge den i landområderne.

Til afrapportering af projektet er der valgt at udarbejde to rapporter. Denne første rapport omhandler analyseresultaterne i de 6 kommuner. Rapporten her vil sammenfatte analysen i hver af de 6 kommuner og konkluderer på tværs af resultaterne. Den anden rapport vil omhandle de anvende metoder i projektet. Denne vil beskrive hver metode, deres anvendelse samt deres styrker og svagheder i forholdt til brugen i køreplanlægningen. Rapporten her vil slutteligt give en anbefaling af metoder til indhentning af oplysninger om borgernes behov for kollektiv trafik i landområder.

Følgende vil således omhandle analysen i de 6 udvalgte kommuner.