LØSNINGEN

Kommune har ærinder i disse. I spørgeskemaundersøgelsen blandt politikerne vurderede de dog ikke de større byer som vigtige rejsemål - men her står de altså i modsætning til borgerne selv både dem der svarede på spørgeskemaet og de interviewede.

Det er hovedsageligt børn og unge, der benytter bussen, og det er hovedsageligt i forbindelse med skole og fritidsaktiviteter. Ikke overraskende viser analysen, at det hovedsageligt er skolebørn og unge til uddannelsesinstitutioner, der benytter bussen. Dette skyldes naturligvis, at disse grupper - mere end andre - er afhængige af bussen, da de ikke har muligheden for at benytte bil. Bussen benyttes hovedsageligt til og fra skole eller uddannelse, men der er også en del til og fra fritidsaktiviteter. Dog er der ligeledes en stor del af børnene og de unge, der bliver hentet og bragt af forældrene i bil i forbindelse med fritidsaktiviteter. Flere busser der er tilrettet disse behov vil dog gøre børn og forældre mindre afhængige af hinanden, således at det er muligt for børnene at gå til aktiviteter - på trods af at deres forældre ikke har mulighed for at køre dem.

Der er en positiv stemning overfor alternative løsninger af den kollektive trafik på landet. Der er en meget positiv stemning overfor alternative løsninger i forbindelse med den kollektive trafik. Denne bunder i en irritation over at se tomme busser køre rundt. Konkret har specielt 2 regionale ruter meget lav belægning - rute 101 (Horsens-Stenderup-Hornsyld-Vejlefjord Center) og rute 102(Horsens-Rårup-Juelsminde). Passagertællingen i år 2002 viste, at rute 101 havde 37.460 årlige passagerer, mens rute 102 havde 22.757 passagerer/år. Til sammenligning havde regionalrute 103 (Horsens-Snaptun-Juelsminde) 152.823 passagerer/år, regionalrute 105 (Horsens-HornsyldJuelsminde) havde 199.283 passagerer/år talt i 2002, mens regionalrute 205 (Vejle-Juelsminde) havde 199.435 passagerer/år talt i 2001. Der er dog også en bevidsthed om, at de alternative løsninger ikke vil tiltrække lige så mange kunder, som en almindelig busrute vil, da de alternative løsninger ofte er mere besværlige - eksempelvis skift. På den anden side ville en alternativ løsning give nogle muligheder, som der ellers ikke ville være råd til.

Der er mange bilbrugere på landet - og dem kan man ikke flytte over til den kollektive trafik. Som mange andre undersøgelser viser denne også, at der er mange bilbrugere på landet, og at der ikke er noget, der tyder på, at dette vil ændre sig - eller at det er muligt at flytte bilbrugerne over i bussen. Dette er derfor en endnu tydeligere indikator på, at den kollektive trafik skal tilrettelægges efter behovet hos de personer, der benytter bussen nu, hvilket vil sige skolebørnene og de unge under uddannelse. Analysen viser ligeledes at også de ældre borgere hovedsageligt er bilbrugere.

På baggrund af ovenstående konklusioner fra analysen i Juelsminde Kommune er der udarbejdet en ny trafikstruktur for den kollektive trafik. Omlægningen er omfangsrig og som noget nyt og unikt består den kollektive trafik i Juelsminde Kommune, udover almindelige regionalruter og lokalruter, også af områdedækkende telekørsel.

Den nye områdedækkende telekørsel i Juelsminde Kommune har som hovedformål at give samtlige borgere i kommunen mulighed for at benytte den kollektive busbetjening. Dette skal foregå ved at borgere i kommunen via den områdedækkende telekørsel kan blive hægtet på et hovedrutenet til videre transport til og fra f.eks. Horsens, Vejle og Juelsminde. Hovedrutenettet består af 4 regionale busruter; rute 103 (Horsens - Glud - Juelsminde), 105 (Horsens - Hornsyld - Juelsminde), 205 (Vejle - Stouby - Juelsminde) samt rute 219 (Vejle - Hornsyld - (Rårup/Glud)).