Fokus på kvalitet har givet gevinst |1999| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Fokus på kvalitet har givet gevinst (1999)

Vejle Amts Trafikselskab - V.A.T. - har haft held til at tiltrække nye kunder til den kollektive trafik. Passagertallet steg således med ca. 2% fra 1997 til 1998. Det betyder, at passagertallet i 1998 kom op på 19,2 mill. og uden forårets strejker ville tallet have været 200.000 større, oplyste formanden for V.A.T. amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen på selskabets repræsentantskabsmøde onsdag den 12. maj.

Det stigende passagertal er resultatet af lavere takster og bedre service på flere områder, ikke mindst etableringen af takstsamarbejdet med DSB.I bybusområderne kan fremgangen især tilskrives takstsamarbejdet med DSB. Undersøgelser fra efteråret 1998 viser, at der er kommet ca. 240.000 nye rejser i V.A.T.'s busser som følge af, at der nu er frit valg mellem bus og tog, og at busbilletten er inkluderet i en togrejsen, så der er gratis omstigning til bus både hvor rejsen starter og slutter. Ved togrejser internt i Vejle Amt er andelen af dem, der stiger om til bus steget fra ca. 14% før takstsamarbejdet til godt og vel 30% et år efter samarbejdets indførelse.

Udover takstsamarbejdets succes er det bestyrelsens vurdering, at passagerfremgangen kan tilskrives den fokus, som V.A.T. de seneste 3-4 år har lagt på udvikling af kvaliteten i busdriften og på kvalitetsstyring.Dette bekræftes også af de undersøgelser, som V.A.T. laver af kundernes tilfredshed. Ved undersøgelsen i foråret 1998 sagde 3 ud af 4 kunder, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med kvaliteten af buskørslen. Det var en forbedring på ca. 5% point i forhold til undersøgelsen i 1997.

Tilfredsstillende resultat

På mødet blev 1998-regnskabet fremlagt. Det viser et mindreforbrug af offentlige midler på 2,2 mill kr. Mindreforbruget skyldes den besparelse i betalingen til vognmændene, som V.A.T. fik i 98 som følge af forårets konflikt. Samtidig har der som nævnt været en passagerfremgang. Mindreforbruget er hensat til kommende år - primært til imødegåelse af eventuelt stigende priser ved kommende udbud. Tilskuddet fra amt og kommuner til den kollektive trafik var 83,254 mio. kr. I 1997 var tilskuddet 82,9 mill. kr.

Der var merudgifter på 249.000 kr. vedrørende drift af handicapkørsel.Tilgangen til ordningen fortsætter ufortrødent. I 1993 var det årlige antal ture på ca. 9.700. Dette tal er siden steget støt, og der er i 1998

udført ca. 57.000 ture.På samme måde er deltagerantallet steget fra 523 med udgangen af 1993 til 2051 ved udgangen af 1998.

Udviklingen i V.A.T.'s handicapkørsel er et ustyrbart område. De personer, der opfylder betingelserne for optagelse i ordningen, skal optages. Selvom den fortsatte tilgang giver øgedse udgifter må flere kunder jo samtidig betragtes som en positiv ting, og som et udtryk for at kunderne er tilfredse med ordningen, hvilket bl.a. er afspejlet i de kunderundersøgelser, som V.A.T. gennemførte i 1997.

Besparelser i år 2000 ?

For at få budgettet for år 2000 til at hænge sammen er der indarbejdet et sparekrav på knap 2,8 mill. kr.Grunden til dette er, at der i forbindelse med 4. udbud, der gennemføres i efteråret 1999 med start til maj 2000, forventes prisstigninger, på op til 10 pct. i forhold til de gældende priser.

Bestyrelsen fik af repræsentantskabet bemyndigelse til at iværksætte de nødvendige besparelser, hvis priserne stiger som forudsat i budgettet. Der var til repræsentantskabet fremsendt en liste over mulige initiativer for at nedbringe omkostningerne gående fra reduktion i kørslen til ekstraordinære takststigninger. Først når tilbuddene behandles i V.A.T's bestyrelse vil størrelsen af et eventuelt sparekrav være kendt.

Mindre takststigning i 2000

I januar 2000 gennemføres en takststigning på klippekort , der stiger fra 60 til 65 kr. i grundtakst. Andre kort- og billetpriser forbliver uændrede. Desuden stiger den årlige grundbetaling for at være med i V.A.T.'s handicapkørselsordning fra 200 kr. til 240 kr. Turpriserne forbliver uændrede. Det er den første takststigning, der har været for handicappede siden ordningen blev indført i 1993.

Samarbejde med kommunerne om stoppesteder

V.A.T.'s indsats for at forbedre stoppestedsforholdene fortsatte i 1998 og vil også gøre det i de kommende år.Vi har fået en flot ny bustermianl i Vejle, men også "almindelige" stoppesteder bør gøres bedre. I den forbindelse kan specielt peges på læforholdene, som en række steder ikke er gode nok. Derfor har bestyrelsen afsat ½ mill. kr. hvert år til at støtte kommunernes indkøb af læskure.

For at opnå en vis ensartethed og genkendlighed gives støtten udelukkende til en bestemt type af læskur, som er valgt af V.A.T.'s bestyrelse. V.A.T. er villige til at give et tilskud på 25% ved indkøb af læskuret. Bestyrelsen håber at kommunerne vil gøre brug af tilbuddet.

Der var i forbindelse med repræsentantskabs- mødet opstillet et eksemplar af dette læskur udenfor amtsgårdens hovedindgang. Amtsborgmesterens kunne dog berolige de fremmødte: "Læskuret vil blive flyttet igen - der er ikke planer om at omlægge busruter via amtsgårdens parkeringsplads."

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.