‘No part of a society should be designed independently of the other parts with which it will interact and without considering their joint effects on the performance of the whole’
- Russell Ackoff og Sheldon Rovini
‘To understand what people do and why they do it, you need to understand the context’
- Yves Morieux og Peter Tollmanii
Indhold
Indledning.................................................................................................................................................10
Systemisk – Hvordan vi sikrer, at vores løsninger håndterer de rette problemstillinger...............16
Om systemer og systemisk tænkning................................................................................................20
Emergens og systemers formål..........................................................................................................27
Hvad er emergens?..........................................................................................................................27
Hvorfor er det vigtigt at kende til emergens?..............................................................................28
Hvordan kan vi arbejde bevidst med emergens? ........................................................................31
Systemets omgivelser – og dermed grænsen for systemet.............................................................32
Hvad er systemet og systemets omgivelser?................................................................................33
Hvorfor er det vigtigt at være bevidst om grænsen mellem systemet og dets omgivelser?..34
Hvordan skal vi være opmærksomme på vores grænsedragning mellem systemet og omgivelserne?...................................................................................................................................37
Helheder – hvordan vi kun kan vurdere, om delene skaber værdi ved at sætte dem ind i en helhed ....................................................................................................................................................37
Hvad vil det sige, at tænke i helheder?..........................................................................................38
Hvorfor er det vigtigt at tænke i helheder?..................................................................................42
Hvordan kan vi blive bedre til at tænke i helheder? ...................................................................57
Relationer – Alle afhængighederne i mellemrummene, som virkeligt betyder noget for vores resultater................................................................................................................................................58
Hvad vil det sige at have blik for relationer? ...............................................................................61
Hvorfor er det vigtigt at have blik for relationer?.......................................................................65
Hvordan kan vi blive bedre til at have blik for relationer?........................................................69
Cirkularitet – hvordan systemet leverer feedback, så nutidig adfærd sætter rammer for den fremtidige..............................................................................................................................................70
Hvad er cirkularitet?........................................................................................................................71
Hvorfor er det vigtigt at have blik for cirkularitet?.....................................................................73
Hvordan kan vi få blik for cirkularitet?........................................................................................75
Hvad skal vi bruge vores systemiske indsigter til? ..........................................................................76
Implementering – Hvordan vi sikrer, at vores løsninger rent faktisk bliver omsat til adfærd......86
Om implementering med mennesker som de er. Ikke som vi ville ønske, de var .....................90
Hvad er implementering med mennesker, som de er?...............................................................92
Hvorfor er det vigtigt, at implementere med mennesker som de er?......................................94
Hvordan kan vi arbejde med implementering, med mennesker som de er?.........................109
Nøglerne til succesfuld implementering med mennesker, som de er: Gentagelser og lethed110
Hvad er det at arbejde med gentagelser og lethed?..................................................................111
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med gentagelser og lethed?................................................. 116
Hvordan kan vi arbejder med gentagelser og lethed?..............................................................121
Konkretiser og oversæt løsningen til adfærd.................................................................................122
Hvad er det at konkretisere og oversætte til adfærd?...............................................................124
Hvorfor er det vigtigt at konkretisere og oversætte til adfærd?..............................................126
Hvordan kan vi konkretisere og oversætte til adfærd? ............................................................ 133
Gå langsomt inden vi går hurtigt ....................................................................................................134
Hvad er det at gå langsomt, før vi går hurtigt? .........................................................................136
Hvorfor skal vi gå langsomt, før vi går hurtigt?........................................................................141
Hvordan skal vi gå langsomt, før vi går hurtigt?.......................................................................147 Gå småt...............................................................................................................................................149
Hvad er det at gå småt?
kan vi arbejde med at gå småt?...................................................................................
Hvad er det at gå bredt? ...............................................................................................................162
skal vi gå bredt?..............................................................................................................165
skal vi gå bredt? ............................................................................................................181
Hvad
Den systemiske implementeringstjekliste ......................................................................................210
Systemisk – Hvordan vi sikrer, at vores løsninger håndterer de rette problemstillinger....210
Implementering – Hvordan vi sikrer, at vores løsninger rent faktisk bliver omsat til adfærd ..........................................................................................................................................................212
Forord
Der er en klar fællesnævner mellem de to andre bøger i serien om systemisk implementering, Systemisk implementering og Det systemiske implementeringsmanifest: Begge bøger indeholder utroligt mange ord. Begge bøger indeholder (for) mange eksempler på, hvordan vi kan arbejde med systemisk implementering. Denne bog er derfor betydeligt kortere. Den er en håndbog i systemisk implementering. Mine mange år i Socialstyrelsen har uden tvivl perverteret min opfattelse af, hvor omfangsrig en håndbog skal være. Hvis du ikke kender til Socialstyrelsens håndbøger, så er de som regel så lange, at man skal have utroligt store hænder, hvis håndbøgerne skal betragtes som det, navnet lægger op til.
Målet med Systemisk implementering - Håndbogen er, at du som læser bliver introduceret til de væsentligste principper i arbejde med systemisk implementering: Til systemisk tænkning, som du kan bruge, når du skal identificere årsagerne til den problemstilling, du vil håndtere. Systemisk tænkning, som du kan bruge til at designe løsninger, der handler på årsager og ikke blot symptomer. Dermed vil du have større sandsynlighed for at undgå løsninger, der blot eksporterer problemstillingen i tid og rum. Samtidig vil den introducere til implementeringstænkning, der kan hjælpe dig, når du rent faktisk skal omsætte dine ideer til konkret handling.
Systemisk implementering - Håndbogen er afslutningen på en trilogi. Vi kan godt lade som om, jeg havde planlagt det sådan fra starten. Den er til dig, der ikke gider at kæmpe dig igennem de to andre bøger. Den er betydeligt kortere, den indeholder færre eksempler, og der er skåret mere ind til benet på, hvad der er det væsentligste opmærksomhedspunkter, når du skal lave implementerbare løsninger. Den er samtidig opbygget så hvert afsnit giver dig nogle refleksionsspørgsmål, du nemt kan forholde dig til. Ikke at svarene på de spørgsmål er nemme. Men det er de spørgsmål, det er vigtigst at besvare, hvis du vil have implementerbare løsninger.
Og hvem er du så? Det kræver nok ikke en de store anstrengelser at aflure, at de fleste eksempler i bogen stammer fra det sociale område. Det er fordi, det er det område, jeg kender lidt til. Jeg er dog ikke i tvivl om, at bogens pointer også gælder andre steder. Specielt i offentligt regi, men der vil uden tvivl også være noget, som er genkendeligt i private virksomheder. Om du er chef, leder, udviklingskonsulent, medarbejder, studerende eller blot interesseret er underordnet. Det vigtigste for mig har været, at du får inspiration til at gribe den myriade af implementeringsprocesser, du uden tvivl er omgivet af til daglig, an på nye måder. Og måske også stoppe en del af de processer du har i gang, så de vigtigste processer rent faktisk bliver implementerbare.
Ud over at sige tak til dig, for at ville læse bogen, så skylder jeg også en tak til mange andre. Ligesom med implementeringsprocesser, så kunne den her bog ikke været skrevet alene. En del har fået udkast til manuskriptet, og har været så venlige at kommentere på det. Jeg skylder samtidig en helt særlig tak – igen - til mine to døtre og min kone. Sidstnævnte har – ofte uden hun ved det – leveret mange indspark og alle tre har (igen) i pænt lang tid måttet leve med en far og mand, der var (endnu) mere mentalt fraværende, end han plejer at være. Endeligt vil jeg gerne sende en salut til Everton FC – igen - for at klare sig så elendigt gennem hele den periode, hvor jeg har skrevet bogen. Jeg har kunnet bruge bogen til at distrahere mig fra ikke at blive helt nedtrykt over, hvordan en fodboldklub kan implementere en vision om nil satis nisi optimum – kun det bedste er godt nok - så pinagtigt inkompetent. Stadigvæk. Der er altid næste sæson. Nu på et nyt fint stadion.
Blot for at slå det fast. Igen. Jeg er eneansvarlig for det faglige indhold i bogen. I denne sammenhæng repræsenterer jeg ikke Socialstyrelsen. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis Socialstyrelsens vinkler og synspunkter.
God læselyst!
Indledning
Omkring en måned inde i den første corona-nedlukning i 2020, lagde jeg et opslag på Facebook. Da jeg blev mindet om opslaget af selvsamme sociale medie nogle år efter, havde jeg faktisk lykkeligt glemt alt om Joe Exotics eskapader i Netflix-serien Tiger King. Hvis du endnu ikke har set serien, så er der en gratis anbefaling herfra. Når du har set den, vil du ikke være i tvivl om, at den fantasi, der ligger bag mange romaner, film og Tv-serier, nemt bliver overgået af nonfiktionens absurditet. Du vil heller ikke være i tvivl om, at det, der driver os mennesker, ikke altid er rationelle kalkuler og analyser, men vores kontekst, vores følelser og det filter vi lægger ned over virkeligheden for at få den til at give mening.
Mit opslag handlede om ti udsagn, jeg havde ytret i den forgangne uge af coronanedlukningen:
1. 'Hvem har smidt mine coronabukser til vask?' Da de behagelige bukser, jeg har haft på 90% af tiden, pludseligt var havnet i vasketøjskurven.
2. 'Fuck, hvor er du heldig'. Da en veninde fortalte, at hun skulle tilbage på arbejde den 14. april. I virkeligheden. Blandt rigtige mennesker.
3. 'Nej, jeg løber ikke hele tiden!' Jo, jeg gør. Der er ekstra behov for lidt ’me-time’ lige for tiden.
4. 'Nej, jeg elsker ikke hunden mere, end jeg elsker dig'. Hunden brokker sig bare aldrig over noget. Og hun er glad hele tiden. Hvilket er i skærende kontrast til resten af husstanden. Især mig.
5. 'Hvad er der med dig?' Til selv samme hund, da hun inden den sædvanlige aftentur blot lagde sig ned i protest og nægtede at gå. Fordi hun allerede havde gået tolv ture den dag.
6. 'Så bare lad være med at lave dine lektier. Det er ikke vigtigt!' Alle de gange, hvor kravene til hjemmeundervisning og deadlines på arbejdet ikke lige gik op i en højere enhed.
7. 'På den positive side, så er vi vel omtrent halvvejs igennem hele hjemmearbejdstingen'. Et totalt mistimet og dermed også fuldstændig mislykket forsøg på at give situationen et positivt spin.
8. 'Jeg har faktisk lidt ondt af ham'. Da Joe Exotic fra Tiger King kom i fængsel. I samme ombæring proklamerede jeg også, at hvis jeg - hvor usandsynligt det end er - skulle være med i en dokumentar, så ville jeg insistere på, at alle interviews skulle foregå som Joe Exotics første mand: I bar overkrop (dog gerne med lidt flere tænder).
9. 'Det er første gang, jeg har overvejet, om alternativet, dvs. tre uger i respirator på intensiv, er mere tillokkende end den nuværende situation'. Det har jeg selvfølgeligt ikke overvejet. Overhovedet.
10.'Det er virkeligt dejligt, at vi har tid til at være mere sammen som familie' For det er det jo også. For det meste.
Hvorfor bringer jeg det her eksempel fra den dybt enerverende corona-periode op? Det gør jeg, fordi det understreger den absolut vigtigste pointe vedrørende systemisk implementering: Det er umuligt at forstå, forklare og påvirke adfærd, hvis ikke vi er bevidste om, hvilken kontekst adfærden foregår inden for. Hvis ikke vi er bevidste om, hvordan konteksten sætter rammer for adfærden, så er der en stor sandsynlighed for, at vi overser væsentlige nuancer af den problemstilling, vi vil håndtere. Vi risikerer samtidig, at vi forsøger at håndtere symptomer frem for årsager. Når vi ikke har blik for konteksten, så kan vi i realiteten ikke forstå og forklare, hvorfor adfærden ser ud, som den gøriii. Inden corona skiftede jeg faktisk tøj i ny og næ, jeg prøvede på bedste beskub at støtte op om mine børns skolegang, og jeg savner altid mine børn, når jeg er væk fra dem. Corona-perioden udgjorde bare en helt anden kontekst for min adfærd. Jeg er næppe alene om, at nedlukningerne måske ikke ligefrem bragte de mest charmerende sider af ens personlighed frem.
Eksemplet med corona skal understrege et simpelt faktum: Når vi ændrer på konteksten, så ændrer vi også på vores adfærd. Mit bud vil være, at du for eksempel ikke spritter helt så meget hænder længere, du er holdt op med at gå med mundbind, du er gået tilbage til din ’du-skal-da-kunne-mærke-min-ånde-i-nakken-når-vi-står-i-kø’adfærd og en masse andre vaner, du har genoptaget. Fordi konteksten ændrede sig efter corona. Selvom den adfærd, vi udviste under corona, faktisk er utroligt hjælpsom, hvis du også vil undgå alle mulige andre sundhedsfarer. Du har ændret adfærd, fordi konteksten er blevet ændret. Dermed er der andre rammer for, hvilken adfærd du kan og vil udvise.
Corona-perioden er også et godt eksempel på, hvor store adfærdsændringer det er muligt at frembringe, hvis man virkeligt tager implementering seriøst. Vi kan hurtigt blive enige om, at alle de milliarder, der blev brugt på corona, kunne være blevet brugt på en masse andre ting, som ville have skabt meget større resultater for Danmark. Det ændrer dog ikke på, at når alle aktører trak i samme retning, så skete der virkeligt noget. Prøv at forestille dig, hvis vi gjorde det samme med den grønne omstilling eller med de mange sociale problemstillinger, vi stadig ikke har fået løst. Prøv at forestille dig, at implementering rent faktisk var det vigtigste for os, når vi designede og vurderede vores løsninger. At vi både havde forholdt os til, om vores
løsning kunne implementeres, hvad der skulle til for at implementere den og ikke mindst, at vi rent faktisk satte den tid og de ressourcer af til, at den blev implementeret. Det gjorde vi under corona. Det gør vi ikke til daglig.
Eksempelvis er omfanget af ord i Serviceloven steget med 75% siden kommunalreformen, så den nu indeholder godt 43.000 ord. Omfanget af ord i Sundhedsloven er steget med 88%, så den nu har næsten samme omfang som Serviceloven, og omfanget af ord i Folkeskoleloven er steget med 108%, så den nu indeholder knap 20.000 ordiv. Resultaterne er dog stadig de samme. Fordi politiske visioner er ligegyldige, hvis ikke de bliver implementeret. Fordi mere lovgivning ikke er svaret, hvis ikke den kan implementeres.
Når det drejer sig om komplekse problemstillinger, så skaber vi groft sagt ikke andre resultater dag, end vi gjorde for 20, 30 eller 40 år sidenv. Fordi vi ikke tænker systemisk nok, og fordi vi ikke tænker nok i implementering. Fordi vi ikke har stillet os de fire simple spørgsmål: 1) Hvordan sætter konteksten rammer for vores adfærd, og dermed de problemstillinger vi oplever? 2) Kan vores løsning implementeres i den givne kontekst? 3) Hvordan kan vi påvirke konteksten så vores løsning kan implementeres? og 4) har vi rent faktisk afsat tilstrækkeligt med tid, ressourcer og iværksat nok aktiviteter til, at vi kan skabe permanente adfærdsændringer? Fire simple spørgsmål, som sjældent har simple svar. Og vi fejler ofte, fordi vi ikke har givet os tid nok til at besvare dem.
Når vi skal have blik for konteksten og tage implementering seriøst, så er det fordi alle løsninger skal vurderes op i mod det absolut vigtigste kriterium: Implementerbarhed. Hvis ikke det er muligt at implementere en løsning i den givne kontekst, eller hvis ikke vi vil gøre det, der er nødvendigt for at kunne skabe de nødvendige adfærdsændringer, så er det bedre at lade være med at gøre noget. Implementerbarhed er den vigtigste forudsætning for, om en hvilken som helst løsning er en god ide. Hvis ikke vi gør det, der skal til for at skabe implementerbare løsninger, så vores løsninger ligegyldige. Det er derfor, vi skal blive bedre til systemisk implementering.
Hvis vi skal blive bedre til at håndtere de komplekse problemstillinger, den offentlige sektor står over for, så skal vi blive bedre til at tænke systemisk. Men det er ikke nok at bruge det systemiske tankegods til at skabe en bedre forståelse for den kontekst, der er årsag til problemstillingerne. Vi er også nødt til at kunne omsætte vores løsninger til konkret adfærd, før vi kan skabe resultater. Det kræver, at vi bliver meget bedre til at implementere. Nedenfor vil du derfor blive præsenteret for en bog, der er delt op i to overordnede dele: Første del handler om systemisk tænkning, som kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om den kontekst, der sætter rammer
for adfærden og dermed også de potentielle løsninger, du kan forsøge at implementere. Hvis ikke vi har en systemisk forståelse af problemstillingen, så vil vi med meget stor sandsynlighed prøve at implementere løsninger, som inden længe bliver til nye problemer. Som Einstein konstaterede: ’If I had 60 minutes to save the world, I’d spend 55 minutes defining the problem and 5 minutes finding a solution’vi. Det er det, systemisk tænkning skal hjælpe med. Det skal sikre, at vi tænker i helheder og relationer, der giver værdi for borgerne. Det skal sikre, at vi håndterer den rette problemstilling på den rette måde.
Ét er dog at identificere problemstillingen og løsningen. Noget andet er at få det omsat til praksis. Det kræver implementering. Derfor handler anden del af bogen om de væsentligste faktorer, du skal være opmærksom på, i implementeringen af dine løsninger. Samlet set skal bogen gøre dig i stand til at arbejde med systemisk implementering. Målet med bogen er, at du kan få viden og redskaber til at lave bedre og mere implementerbare løsninger. Ikke redskaber af ’gør sådan her’-typen, men en række væsentlige spørgsmål, du er nødt til at forholde dig til, hvis du skal have succes med dine implementeringsprocesser som skal håndtere komplekse problemstillinger. Hvis du arbejder på velfærdområderne, så er det oftest den slags problemstillinger, du står over for. Spørgsmålene vil give dig en bedre forståelse for den kontekst, der sætter rammer for adfærden, og de vil hjælpe dig med at arbejde systematisk med implementering.
Målet er også, at bogen sætter dig bedre i stand til at gøre op med det, jeg i Det systemiske implementeringsmanifest kaldte for implementerings-vranjo: At vi går rundt i en kollektiv selvfornægtelse og lader som om, at vores reformer, strategier og planer rent faktisk kan implementeres, uden at vi tager højde for og påvirker konteksten, og uden at vi sætter en stor mængde tid og ressourcer af til implementeringsprocessen. Vi undgår implementerings-vranjo, ved at være bevidste om, hvor meget det rent faktisk kræver at ændre adfærd. Vi undgår implementerings-vranjo ved at arbejde med systemisk implementering.
Hvad er det så? Systemisk implementering en kontekstbevidst og systematisk iværksættelse af aktiviteter, der kan opbygge og fastholde energi i en proces, der har til hensigt at ændre adfærd, for at skabe værdi. Bryder vi det ned til enkeltdele – som man ellers skal passe på med, hvis man vil tænke systemisk og skabe bedre forståelse - så betyder det, at systemisk implementering består af følgende dele:
Kontekstbevidst. Implementeringsprocesser har altid et systemisk aspekt. Vi er nødt til at forstå, hvordan konteksten – vores tænkning og det system, der udløber af tænkningen – sætter rammer for adfærden. Ændring af adfærd, sker ved
[13]
at ændre på betingelserne for adfærden: Den kontekst, som sætter hegnspæle op og indrammer, den adfærd vi udviser. Hvis forandringstiltag skal være implementerbare og bæredygtige på den lange bane, så skal vi ændre på eller som minimum være bevidste om konteksten. Vi skal skabe helheder, hvor delene i helheden er relateret til og interagerer med hinanden, så de skaber værdi for borgerne.
Systematisk. Adfærdsændringer kræver, at vi har tænkt os om. At vi systematisk har overvejet, hvorfor vi ændrer bestemte faktorer ved konteksten, og hvorfor vi tror, at de aktiviteter, vi sætter i værk, vil medføre adfærdsændringer.
Aktiviteter, der kan opbygge og fastholde energi. Adfærdsændringer kræver, at vi holder energi i processen. Adfærdsændringer handler om at komme i gang og at holde sig i gang. Derfor er vi nødt til at iværksætte en række aktiviteter og have organisatoriske forudsætninger på plads. De skal opbygge og fastholde energi, der får og holder os i gang.
Proces. Implementering er en proces. Ikke en begivenhed. Implementering er det lange seje træk. Det tager – ofte lang – tid at ændre adfærd, fordi vi både skal forstå og påvirke konteksten, og fordi vi netop skal have gennemført alle de aktiviteter, der holder energi i processen. En klassisk fejl i mange implementeringsprocesser er, at vi undervurderer, hvor lang tid de tager, og hvor mange ressourcer de kræver. Derfor stopper vi tit for tidligt med at holde energi i processen. Eller endnu værre: Vi sætter nye processer i gang, inden vi realistisk kan forvente resultater af den eksisterende implementeringsproces.
Adfærdsændringer. Implementering handler først som sidst om, at nogen skal ændre adfærd. Nogen er nødt til at gøre noget andet, hvis der skal ske noget andet. Værdiskabelse er summen af adfærdsændringer, så hvis ingen ændrer adfærd, så kan vi heller ikke forvente, at vi oplever større værdiskabelse.
Værdiskabelse. Alle organisationers raison d'être er at skabe værdi for nogen. Det er den værdi, vores adfærdsændringer skal være rettet imod. Det er den værdi, vi skal indrette vores tænkning og system (konteksten) efter.
Nedenfor får du Systemisk implementering - Håndbogen. Du får én samlet håndbog. Den skal gerne give dig et hurtigt overblik over de væsentligste pointer fra Systemisk implementering og Det systemiske implementeringsmanifest. Den skal give dig en ramme, redskaber og refleksionsspørgsmål, du kan bruge, når du vil skabe adfærdsændringer, der skaber værdi.