Behandling af type 2 diabetes

Temahæftet 2022

Behandling af type 2 diabetes

AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. STEN MADSBAD ENDOKRINOLOGISK AFDELING, HVIDOVRE HOSPITAL Igen i år har Temanummeret fokus på type 2 diabetes, hvor behandlingen i disse år ændres hurtigt via publikationerne af store kardiovaskulære endepunktsstudier.

Ole Snorgaard diskuterer de nye retningslinjer for behandlingen af hyperglykæmien. Der fokuseres nu i højere grad på ”organbeskyttelse” i relation til hjertet, herunder hjertesvigt og nyrerne. Hos patienter med klinisk hjertesygdom er metformin nu ikke længere førstevalgspræparat, men der anbefales en GLP-1 receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer. Hvis patienten er i farmakologisk behandling, bør én af disse tillægges eller erstatte eksisterende behandling, uanset niveau af HbA1c. Ved hjertesvigt anbefales en SGLT-2-hæmmer, og ved diabetisk nyresygdom en SGLT-2-hæmmer, og hvis denne ikke tåles en GLP-receptor agonist. Endvidere er der kommet mere fokus på vægtreducerende behandling, hvor GLP-1 receptor agonisten semaglutid er at foretrække. De næste år vil vi få nye effektive farmaka til behandling af overvægt og derved ofte kunne opnå remission af type 2 diabetes.

Peter Rossing diskuterer de nye Europæiske guidelines i relation til vægt og livsstil. Årsagen til den større fokus på vægttab er, at nye studier har vist, at et vægttab på 10-15 % ofte vil medføre remission af type 2 diabetes. Peter Rossing diskuterer de vigtigste vægttabsstudier. En sund livsstil med fokus på kost og fysisk aktivitet er fortsat en af hjørnestenene i behandlingen af personen med type 2 diabetes.

Frederik Persson tager os med rundt omkring nye kommende lægemidler til at opnå vægttab, samt diskussion af et nyt præparat til behandling af den diabetiske nyresygdom, nemlig finerenone. Finerenone (Kerendia®) har i store endepunktsstudier reduceret kardiovaskulær sygdom med 14 % over en 3 års opfølgning og diabetisk nyresygdom med 23 %. Behandlingen kan tillægges som 3. lægemiddel oven i behandlingen med en ACE hæmmer/ ARB og en SGLT-2-hæmmer.

Det er ofte vanskeligt at stille diagnosen hjertesvigt i den ambulante situation. Omkring 10-30 % af patienter med type 2 diabetes har hjertesvigt. Per Lav Madsen diskuterer, hvordan hjertesvigt opstår på grund af nedsat pumpefunktion, men problemet er at forstå, hvad er forklaringen på, at patienter med bevaret pumpefunktion kan udvikle hjertesvigt. Hjertesvigt er associeret til øget mortalitet. Per Lav Madsen gennemgår hvordan anamnese, objektiv undersøgelse samt brugen af ProBNP og BNP kan benyttes i dagligdagen til at give mistanke om hjertesvigt og henvisning til kardiologisk afdeling.

I den sidste artikel diskuterer undertegnede insulin Icodec til administration én gang om ugen. Icodec har fordele, da patienten kun skal tage 52 injektioner om året mod i dag mindst 356 injektion med basal insulin. Ulemperne er, at personalet og patienterne skal lære helt nye måder at dosere og at regulere på basal insulin, samt at en dag til dag ændring i den glukosesænkende effekt ikke er muligt. Håbet med insulin Icodec er at det vil lette initieringen af insulinbehandling, øge kompliance og livskvaliteten.

Som tidligere år er der lagt vægt på, at artiklernes indhold i høj grad skal kunne bruges i den daglige klinik til at forbedre behandlingen af personer med diabetes mellitus.

Sten Madsbad