Nu rulles EU’s sundheds budget ud

præget af anekdotiske og case-baserede eksempler og begrænset forskning.

Tilbage til praksissen

Og sådan spiller hun bolden tilbage til lægepraksissen. Når man ikke på forhånd kan udpege, hvem der risikerer at få forstærkede nocebo-symptomer efter samtalen med lægen, så må alle patienter jo behandles og informeres, som om de er i risikogruppen. Lene Vase har flere gode råd til, hvordan det kan ske: – Det er vigtigt, at lægen tænker over, hvordan de vigtige informationer gives. Der er studier, der viser en gavnlig effekt ved at fortælle, at 95 procent ikke oplever bivirkningen, i stedet for, at 5 procent oplever den. Omgivelserne, stemningen og patientens humør spiller også ind. Studier viser faktisk, at noceboeffekterne kan reduceres, hvis man viser sjove film i venteværelset, oplyser hun.

Lene Vase mener, at den manglende forskning og viden om noceboeffekten gør, at læger er afhængige af deres egen erfaring og kendskab til patienten, når de informerer patienter om sygdom, behandling, prognoser og bivirkninger. Og selv om hun og kollegerne på PN Research Lab gør, hvad de kan for at råde bod på manglen af evidensbaseret viden – blandt andet med et igangværende forskningsprojekt om noceboeffekter ved hjerteoperationer – er der et stykke vej, inden en effektiv forebyggende indsats mod noceboeffekten kan sættes i gang.

Tillid, menneskekundskab og viden

– Tillid og menneskekundskab er helt afgørende faktorer. Men begge dele tager tid at opbygge, og det kan være svært at afgøre præcist, hvordan samtalen med den nye patient, der sidder overfor, skal foregå. Der er dog nye studier, der peger på, at både beroligende samtaler og reel viden kan forebygge noceboeffekter. En forklaring på, hvad nocebo er, og på, hvordan man skal forstå meget små sandsynligheder, er ofte en god idé, råder Lene Vase.

Mennesker har generelt svært ved at forstå tal, og derfor kan man prøve at sætte billeder på. De fleste forstår fx ikke, at bivirkninger, der beskrives som ”meget sjældne” på indlægssedlen, og som optræder hos mindre en én ud af 10.000 behandlede, vitterlig er meget sjældne. Men hvis man fortæller, at der i gennemsnit går 27½ år, inden man støder på disse bivirkninger, hvis man hver eneste dag møder én person, der tager medicinen, så får man et billede, af hvor sjældent det sker.

Nu rulles EU’s sundhedsbudget ud

AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY Selv om EU har nærmest 10-doblet sit budget på sundhedsområdet for perioden 2021-2027 i forhold til den tidligere budgetperiode, så har EU på ingen måde overtaget driften af det europæiske sundhedsvæsen.

Det er fortsat de nationale – og regionale – regeringer i EU, som driver deres sundhedsvæsner, og det gør de på forskellig måde. I UK og Skandinavien har man et skattefinansieret offentligt sundhedsvæsen (hvor dog praktiserende læger, tandlæger osv. er i den private sektor), mens man i de fleste andre europæiske lande har et forsikringsbaseret sundhedsvæsen med et mix af offentlige og private hospitaler, som alle opererer under det nationale sundhedssystem, men i reglen med større valgmuligheder for patienterne. Men fælles for sundhedssystemerne i Europa er den (i princippet) lige adgang for alle, og at det i den sidste ende er statens finanser, der bakker systemernes økonomi op.

En andet fælles træk er de kriser, som de fleste sundhedssystemer befinder sig i nu. Der har været tryk på under Corona pandemien, og det giver eftervirkninger, der kan mærkes, og samtidig har alle europæiske lande en demografisk udvikling, som giver større pres på sundhedsvæsenerne samtidig med, at der bliver færre og færre i arbejdsstyrken. Og de offentlige finanser har fået nye problemer at slås med, inkl. større forsvarsudgifter, lønpres, stigende energipriser, o.s.v.

Men det var specielt pandemien, der gav stødet til større beføjelser til EU på sundhedsområdet. Der er ikke noget som kriser, der virker på politisk beslutningstagning, for gennem hele EU’s historie har sundhedspolitikken – på EU plan – udviklet sig meget langsomt. Men forvirringen under pandemien med kampen om værnemidler, vacciner osv. lærte os noget, nemlig at det kan betale sig at samarbejde, snarere end at alle prøver at få en bedre deal end naboen.

Det budget, der kom ud af det til EU’s sundhedspolitik blev for perioden 20212027 på € 5,3 milliarder = knap 40 milliarder danske kroner. Det er budgettet for det såkaldte EU4Health program, men dertil kommer midler fra forskningsfonde og diverse genopretningsfonde, strukturfonde, osv. som bringer det samlede beløb til sundhedsområdet endnu højere op.

Fire hovedområder

Midlerne i EU4Health anvendes indenfor fire hovedområder:

Forbedring af sundhedstilstanden i EU ved at • støtte sygdomsforebyggelse og forebyggelse af sygdomme • reducere ulighed i sundhedssystemer • forbedre livsstilen hos europæerne • fremme den universelle adgang til sundhedssystemet.

Beskytte befolkningerne • mod grænseoverskridende sundhedstrusler • og styrke sundhedssystemernes modstandskraft i forhold til de grænseoverskridende trusler.

Adgang til medicin og medicinsk udstyr både ved • at opbygge lagre og ved at støtte innovation i EU.

Styrke de nationale sundhedssystemer og forbedre deres effektivitet ved • at skabe et stærkere samarbejde mellem medlemslandene • identificere ”best practices” og opfordre til at bruge sådanne løsninger • styrke personalet i sundhedssystemet og imødegå konsekvenserne af den demografiske udvikling • fremme digitalisering i sundhedsvæsenet.

Det er værd at lægge mærke til, at man gennem hele budgetperioden vil bruge 20 % af budgettet til forebyggelse af sygdomme – dels fordi man har erkendt, at man i EU bruger for lidt på forebyggelse, dels fordi forebyggelse giver højere værdi for både patienter og for samfundet. Desuden lægges der i projekterne megen vægt på at reducere ulighederne i forhold til sundhedsvæsenet for at sikre, at alle har lige adgang og at man ikke taber dele af befolkningen i forhold til såvel forebyggelse som behandling – med efterfølgende store omkostninger for både patienter og samfund.

Pengene bliver uddelt efter årlige budgetter, og bliver fordelt som tilskud til f.eks. forebyggelsesprojekter (især på cancerområdet og kroniske sygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes), men der bliver også købt ind via offentlige udbud til lagrene af værnemidler, vacciner, osv.

For indeværende år er budgettet (2022) på 835,3 millioner Euro (6,2 milliarder kroner), og der er følgende ting i støbeskeen:

Kriseberedskab, inkl. Hera:1) 45,6 % Sundhedsfremme og forhindring af sygdomme: 10,8 % Cancerområdet: 17,6 % Sundhedssystemer og sundhedspersonale: 15,1 % Digitalisering: 9,6 % Andet: 1,3 %

Under budgettet for kriseberedskab vil man bl.a. støtte opbygningen af HERA, bekæmpelse af AMR (Antimikrobiel resistens), give støtte til massevaccineringer, støtte til WHO’s One Health program samt et bredere samarbejde med WHO om at styrke beredskabet i forhold til internationale kriser.

Under overskriften sundhedsfremme og forebyggelse er det specielt NCD området (non-communicable diseases) og mental sundhed, der bliver givet penge til i 2022 budgettet.

På cancerområdet støttes projekter til implementering af innovationer indenfor screening af prostata-, lunge- og tarmområdet. Desuden projekter om virkningen af information om de negative virkninger af tobak og alkohol.

Projekterne vedrørende sundhedssystemer handler bl.a. om uddannelse af de ansatte i sundhedsvæsenet, herunder i brugen af digitale løsninger, om retningslinjer for adgang til sundhedspleje for patienter med handicap og mange andre ting, og desuden vil man så på det digitale område arbejde med forberedelsen af det kommende European Health Data Space.2)

Til dem, som er interesserede i at få adgang til midlerne både i den resterende del af 2022 og i de kommende år, er det nemmeste nok at starte med en hjemmeside for den organisation, som står for udbuddet af støttemidlerne, nemlig HaDEA (European Health and Digital Executive Agency). Alle relevante oplysninger findes på hjemmesiden: https://hadea. ec.europa.eu

Referencer

1 HERA er den nye generaldirektorat i Europa-

Kommissionen, der skal tage sig af kriseberedskabet for Europa i fremtiden. 2 Et europæisk sundshedsdataområde er under udvikling med henblik på at skabe et sikkert område for udveksling af data til brug ved såvel behandling som forskning og analyser.