Fysisk aktivitet og helbredet

AF PROFESSOR DR. MED. GORM BOJE JENSEN, ØSTERBROUNDERSØGELSEN, FREDERIKSBERG HOSPITAL Almindeligvis betragtes fysisk aktivitet som noget ekstra oven i den almindelige dagligdag; med andre ord er det normalt at være fysisk inaktiv og abnormt at være aktiv. I en nylig oversigtsartikel publiceret i New England Journal of Medicine, foreslår Guseh og Baggish det omvendte synspunkt: Det er normalt at være fysisk aktiv, og abnormt at være inaktiv (1) .

Evolutionært er den menneskelige normaltilstand forbundet med fysisk aktivitet. Mennesket har udviklet sig i en fortid hvor det var en fordel at gå på to ben, løbe og bevæge sig over længere strækninger, i modsætning til vores nærmeste slægtninge, chimpanserne, der er bygget til at klatre i træer, og som derfor ikke på sammen måde som mennesker er fysisk aktive i længere perioder ad gangen.

Menneskeracen er udviklet til at være fysisk aktiv. Forfatterne fremhæver at fysisk aktivitet var langt mere udbredt i tidligere tider. Mennesker levede i jægeresamler samfund i mange tusinde år. Der er stadigvæk sådanne samfund enkelte steder på kloden, og det kan vises, at individer i disse samfund har et højt fysisk aktivitetsniveau svarende til amatør-maraton løbere (2). Vi må antage at de forhistoriske jæger-samler-samfund levede på nogenlunde sammen måde som jæger-samler samfund der stadigvæk eksisterer. Indtil for få generationer siden var også mennesker i den udviklede verden fysisk aktive. Arbejdet, husholdning og den almindelige gående eller cyklende transport var fysisk krævende. De fleste mennesker var tynde og relativt fitte. Fotos fra første halvdel af forrige århundrede viser at de afbillede var slanke, hvorimod foto af menneskemængder i nutiden viser overvægtige personer i jeg havde nær sagt tonsvis.

Der er sket et markant skift i menneskenes fysiske aktivitetsniveau, som et resultat af automatisering af fysisk krævende arbejdsfunktioner, skrivebordsarbejde, passiv TV-underholdning og så fremdeles (3). I samme periode er forekomst og dødelighed af arteriosklerotisk sygdom, diabetes, og fedme øget markant.

Forfatterne argumenterer (ligesom mange andre før dem), for at der er en kausal sammenhæng mellem den øgede forekomst af disse sygdomme og det lave fysiske aktivitetsniveau i den moderne verden.

Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og bevaret helbred/fysisk inaktivitet og tidlig sygdom og død kan ikke undersøges i randomiserede studier, men der er mange studier der kan vise at forskellige markører for risiko påvirkes i en positiv retning ved fysisk aktivitet. Allerede i 1980 kunne man i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Østerbroundersøgelsen vise at moderat fysisk træning af midaldrende mænd påvirkede lipiderne i en gunstig retning (4). Andre kontrollerede studier viser effekt på fedme og fedtfordeling, diabetes, glykæmisk kontrol og så fremdeles.

Association mellem sygdom, død og livslængde er påvist i talrige observationelle studier, blandt andre Østerbroundersøgelsen, hvor især min kollega, dr. med. Peter Schnohr, har fokuseret på fysisk aktivitet (5) .

Der er ingen større randomiserede kontrollerede undersøgelser af effekten af fysisk aktivitet på dødelighed og livslængde. Det er ganske enkelt en umulig opgave. Når man alligevel mener at der er en kausal sammenhæng, skyldes det at de ofte citerede Bradford-Hill’ske kriterier for kausalitet er opfyldte: Styrke, Konsistens, Specificitet, Tidsmæssig sammenhæng, Biologisk gradient (dosis-respons sammenhæng), Troværdighed, Sammenhæng, Eksperimentelle undersøgelser (for eksempel de tidligere citerede) og Analogi (6) .

Der findes talrige fænomener som ikke

Cyklister for 100 år siden - slanke og veltrænede. Foto: Odense Stadsarkiv

Nutidige repræsentanter for jæger-samler kulturer. Foto: Aino Tuominen, Pixabay Referencer

1. Guseh JS, Lieberman D, Baggish A. The evidence for Exercise in Medicine – A

New Review Series. NEJM Evid 2022;1 (3). (Dette er den indledende oversigtsartikel.

Der vil komme en serie af artikler der omtaler forskellige aspekter af fysisk aktivitet.) 2. Raichlen DA, Pontzer H, Harris JA et al.

Physical activity patterns and biomarkers of cardiovascular disease risk in huntergatherers Am J Hum Biol 2017; 29:e22919 3. Bull FC, Al-Ansari SS, Biddle S et al. World

Health Organization 2020 guidelines on physical activity and sedentary behaviour.

Br J Sports Med 2020;54:1451-62. 4. Kiens B, Jørgensen I, Lewis S et al. Increased plasma HDL-cholesterol and Apo

A1 in sedentary middleaged men after physical conditioning. Eur J Clin Invest 1980;10:203-9 5. Schnohr P, O’Keefe JH, Lange P et al. Impact of persistence and non-persistence in leisure-time physicalactivity on coronary heart disease and all-cause mortality. Eur J

Prev Cardiol 2017;15:1615-23. 6. Bradford-Hill A. The Environment and Disease Association or Causation. Proc Royal

Soc Med 1965; 56:295-300. 7. Danmarks Cyklistforbund 2022.

i praksis kan undersøges i randomiserede studier, hvor vi alligevel er stensikre på den kausale sammenhæng, eksempelvis tobaksrygning og lungecancer.

Observationelle studier kan dog også være fejlbehæftede, for eksempel kan der være tale om omvendt kausalitet (de syge deltager ikke i sport), og confounding med hensyn til både latent sygdom og andre ikke-målte faktorer der både er relaterede til helbred, og uafhængigt deraf, til fysisk aktivitet.

Men alt i alt taler den totale dokumentation for at der er en sikker kausal sammenhæng mellem manglende fysisk aktivitet, og øget risiko for sygdom og død.

Hvad så?

Er det for sent at starte fysisk aktivitet senere i livet? Der findes en del studier der viser, at ændringer i det fysiske aktivitetsniveau spiller en markant rolle. Personer der øger den fysiske aktivitet klarer sig markant bedre hvad angår dødelighed og sygelighed, end personer der reducerer deres aktivitetsniveau (6). Der er således fyldestgørende dokumentation for reversibilitet.

Der er ikke noget af det som jeg har skrevet ovenfor som er nyt. Sundhedssystemet har beskæftiget sig med fysisk aktivitet i årtier. Det er en stærk faktor i forebyggelsens ideologi at fremme fysisk aktivitet. Ikke desto mindre ser det ud til stadigvæk at gå den forkerte vej. Gode vaner grundlægges i barn- og ungdommen, men det er for nyligt påvist, at børn og unges brug af cyklen som transportmiddel er faldet med 14 % de seneste år (7). Sundhedsstyrelsen fastslår at det fysiske niveau især hos børn og unge bør øges. Spørgsmålet er om det sker. Børnene vil hellere sidde med deres smartphone og se TikTok end spille fodbold eller cykle.

Jeg tror at man skal opfatte fysisk inaktivitet på sammen måde som tobaksrygning: En umådeligt skadelig livsvane som samfundet må investere mange resurser i at modarbejde. Det gælder selvfølgelig ikke kun børn og unge, men også unge og gamle voksne. Der er absolut ikke længere spørgsmål om Hvorfor, men vi er nået videre til Hvordan!

Måske kan den nuværende energikrise alligevel have en positiv effekt. Måske vil de høje transportpriser lokke flere ud på cyklen, ligesom corona-krisen fik flere mennesker ud på golfbanerne.

Ak ja- sådan ser vi ud i dag.