
4 minute read
Dansk deltagelse ved IFHE 2022 satte fokus på klimasmarte hospitaler
Ved at anvende nye digitale værktøjer, fokusere på de mest CO2-intense bygningskomponenter og træffe smarte valg om materialeforbrug og bygningsudformningen, kan vi allerede i morgen halvere CO2udledningen ved opførelse af hospitaler. Det var budskabet fra LINK Arkitektur ved IFHE i Toronto, Canada, i september 2022.
Den 27. kongres for IFHE (International Federation of Hospital Engineering) løb i år af stablen i Toronto i Canada under temaet ”Slip innovationen løs: Healthcare Engineering Excellence”.
Advertisement
Kongressen er for professionelle aktører inden for teknisk hospitalsdrift og bød i bl.a. på et fagligt oplæg fra en dansk delegation fra LINK Arkitektur.
Med et rejselegat fra FSTA kunne den skandinaviske arkitektvirksomhed krydse Atlanten og gøre de tilhørende klogere på, hvordan digitale værktøjer både kan skabe bedre hospitals arkitektur, optimere arbejdsprocesser og reducere hospitalers klimaaftryk i opførelsesfasen.
Allerede i morgen kan vi ved at tænke stort halvere den indlejrede CO2 ved hospitalsbyggerier
Hospitalssektoren er blandt de største CO2syndere på globalt plan. Hvis sektoren var en nation, ville den være den femtestørste udleder af klimagasser i verden.
Til trods for dette planlægges, projekteres og opføres der i øjeblikket hospitaler i hele verden, uden særlige ambitioner for at nedbringe CO2
Men allerede i dag har vi kendte klimasmarte teknologier og materialer, der kan implementeres i hospitalsbyggerier i morgen. Dem har alle byggeriets parter et fælles ansvar for at sætte i spil – gerne så hurtigt som muligt, lyder det fra LINK Arkitektur.
LINK Arkitektur, LINK IO – arkitektvirksomhedens digitale innovationsafdeling – og ingeniørrådgivningsfirmaet Multiconsult har i fællesskab undersøgt, hvordan udledningen af den indlejrede CO2 af et hospital kan halveres i opførelsesfasen sammenlignet med et traditionelt nybygget hospital i Skandinavien.
”Vores undersøgelse viser, at der ligger et stort potentiale i at tænke design- og byggefasen af et hospital mere klimasmart. Vi kan allerede i morgen halvere den indlejrede CO2-udledningen blot ved at implementere allerede kendte grønne teknologier og materialer. Men det kræver, at vi gør CO2-udledningen til en central præmis for byggeprojekter fra start til slut – på højde med de finansielle rammer, som alle i byggeriet er vant til at arbejde under – og det er ikke tilfældet i dag,” siger Mikael Pontoppidan, Commercial Director hos LINK Arkitektur.
Digitale værktøjer sikrer klimasmart arkitektur
Undersøgelsen blev præsenteret ved IFHE, hvor de tilhørende fik anvist fire centrale parametre i sygehusbyggerier, der tilsammen kan reducere den samlede CO2- udledning i byggefasen for hospitaler med 50 pct.:
• Bygningsfundament
• Bærende konstruktioner
• Facade og tag
• Indvendige vægge og overflader
Besparelserne er bl.a. opnået ved at anvende nye, digitale værktøjer fra LINK IO, som er i stand til at håndtere, analysere og visualisere store mængder af komplekse data. Det kan hjælpe arkitekten med at optimere et sygehusbyggeri – både i opførelsen og når det tages i brug af medarbejdere og patienter.
”I LINK IO er vi specialiseret i at udvikle parametriske design værktøjer. Vi har haft et stort fokus på værktøjer der hjælper os med at øge bæredygtigheden i vores projektet og i den anledning har vi udviklet et værktøj vi kalder LCA Guesstimator. Dette værktøj gør det muligt at få en oversigt over immissioner i de tidlige faser af et projekt. På den måde kan vi nu arbejde mere strategisk med at nedbringe CO2 immissionerne i vores projekter”, siger Jan Buthke, Head of LINK IO.
Arkitektens nye rolle i bæredygtigt hospitalsbyggeri
Ved kongressen satte LINK Arkitektur også fokus på, at bæredygtighed er et vilkår, som kun bliver større for sundhedsarkitektur i fremtiden.
Det giver både nye udfordringer og stiller nogle helt nye og højere krav til arkitektens rolle som rådgiver. En rolle, som bliver helt central i forhold til det klimasmarte hospitalsbyggeri.
”Som arkitekter får vi en endnu vigtigere rolle, når fremtidens hospitaler skal opføres. Vi skal både være garant for byggeriets funktionalitet, æstetiske, bæredygtige og menneskelige kvaliteter, og det stiller derfor endnu højere krav til vores evner
S Dan Halveres Et Hospitals Klimaaftryk
Bygningsfundament
Der kan spares mere end 45 pct. af bygningsfundaments udledning ved at optimere på dimensioneringen af konstruktionen samt ikke mindst brug af beton med lav kulstofemission, der besidder de samme byggetekniske kvaliteter som traditionel beton.
Bærende konstruktioner
De bærende konstruktioner er den mest belastende post i klimaregnskabet. Aktuelle grønne byggetrends går pt. i retning af at bygge med træ, men grundet hospitalers sensitivitet overfor vibrationer samt hensyn til brand og støj, er der grænser for, hvor meget beton, der kan erstattes af træ i et hospitalsbyggeri. LINK Arkitektur og Multiconsult har beregnet, at op mod 30 pct. af de bærende betonkonstruktioner kan bygges med træ, hvilket i kombination med klimavenlig beton giver en samlet besparelse på 56 pct. CO2
Facader og tag
Facader og tag har stor betydning for bygningens kvalitet og arkitektoniske udtryk, da det udtrykker bygningens relation til omgivelserne og skaber grundlaget for bygningens indvendige kvaliteter – rumlighed, dagslys mv. Ved at skære ned på klimatunge materialer i facadekonstruktionen – og benytte limtræ som bærende materiale i curtain wall-systemer – kan der opnås en besparelse på mere end 56 pct. CO2
Indvendige vægge og overflader som rådgivere,” siger Mette Dan-Weibel, Director Healthcare hos LINK Arkitektur
CO2-reduktion af indvendige vægge og overflader rummer både store potentialer og markante udfordringer. Potentialet handler om at fjerne klimatunge materialer og ressourceoptimere overfladernes opbygning, hvilket dog kun er muligt i et begrænset omfang af hensyn til patientsikkerhed, hygiejne, støj og brand. Eksempelvis er udvalget af bæredygtige materialer, der kan leve op til sundhedsvæsnets strikse hygiejnehensyn, stadig meget begrænset. Men ved videst muligt brug af træ som indvendige vægge kan CO2-udledningen sænkes med 25 pct.
Ifølge Mette Dan-Weibel må arkitekten dog ikke se sig blind på reducerede CO2udledninger, når nye hospitaler skal opføres, da sundhedsarkitektur påvirker menneskers rekonvalescens og velvære.
”CO2-udledningen skal gøres til en central præmis for sygehusprojekter, men vi må aldrig gå på kompromis med funktionel helende sundhedsarkitektur. Vi skal fortsat sikre, at hospitalsbyggerier ikke udelukkende designes som et rationelt foreta- gende kun baseret på CO2-udledninger og økonomisk rammesætning. Vi skal kunne arbejde konstruktivt med bygningens anvendelse og bæredygtige materialer, teknologier og løsninger – så vi må bygge med både bygherres retningslinjer, klodens fremtid og det menneskelige perspektiv for øje”.