Sygehusbyggerierne er gået som ventet og er stadig en super investering

De planlæggere, projekterende, teknikere, byggefolk og andre, som har været med til at realisere sygehusplanen fra 2007 og har bygget seks supersygehuse plus et utal af andre byggerier i sygehussektoren, kan godt ranke ryggen. Næste gang, talen ved familiemiddagen falder på offentlige ’skandalebyggerier’, kan de uden at blinke fortælle, at sygehusbyggerierne hverken er blevet dyrere eller mere forsinkede end forventeligt, og at den samfundsmæssige gevinst ved byggerierne er enorm.

At formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) til Kommunen.dk udtaler, at ”Danmark har fået et sygehusvæsen i topklasse med faciliteter og specialesamarbejder, der vækker international beundring”, er ikke så underligt. Men det er værd at bemærke, at en lang række uvildige eksperter bakker op om regionsrådsformandens holdning.

Selv når Anders Kühnau svinger sig op på den høje hest og proklamerer, at ”vi er kommet i mål med byggerier, som både er bygget til budgettet og har givet sund- hedsvæsenet et løft, vi kan være stolte af”, lyder der ikke markante protester fra eksperterne.

Når 6,2 mia. bliver 0

Umiddelbart kan det synes mærkeligt, at eksperter i samfundsøkonomi ikke straks protesterer højlydt, når en politiker forvandler en samlet overskridelse af byggebudgetterne for de seks supersygehuse på 6,2 mia. kr. til et rundt nul. Og formelt set er det da heller ikke korrekt, når formanden for regionerne bruger udtrykket ”til budgettet”. Men hvis han havde modereret udsagnet en smule og sagt, at byggerierne var blevet bygget til en pris ”som forventet”, ville han være i fuld overensstemmelse med fagfolkenes vurdering.

Først og fremmest er det værd at bemærke, at overskridelserne skal ses i forhold til budgetter, der allerede fra starten var stærkt beskåret. Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2007 præsenterede den store sygehusplan, var den samlede statslige ramme 90 mia. kr. Den er siden blevet beskåret til 41,4 mia., hvoraf 28,8 mia. er øremærket de seks supersygehuse.

– Den oprindelige ramme skabte høje forventninger til de kommende supersygehuse, men det er naturligvis begrænset, hvor meget ’super’ man i sidste ende kan få for et budget, der er mindre end det halve af dét, der optrådte i de første visioner, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Store forventninger – stramme budgetter

– Når man beder en hel række faglige specialer om at formulere krav til et byggeri og forventningerne samtidigt er høje, så bliver budgetterne automatisk stramme. Alle specialer ønsker jo de bedst mulige rammer for lige netop deres behov. Hvis jeg skulle formulere krav til undervisningslokalerne på Aalborg Universitet, ville jeg jo også gerne have lige præcis de faciliteter, der kunne bruges i økonomistudiet, siger økonomistyringsprofessoren.

Brugerinddragelse har været et mantra ved alle sygehusbyggerier, og planlæggere og projekterende forsøger at imødekomme så mange af brugernes krav som overhovedet muligt. Det presser budgetterne.

– Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at sygehusbyggerierne har være bevidst underbudgetterede – for det er faktisk ulovligt. Men der har i hvert fald ikke været den mindste smule ’luft’ i budgetterne.

– Det er der i øvrigt aldrig. Alle ved, at et budget altid bliver udnyttet fuldt ud og mere til. Hvis budgettet for et byggeri er 100 mio. kr., så ved bygherren, at det aldrig kommer til at koste 90 mio., men snarere 110. Hvis man budgetterer med 110 mio.

kr., kommer det til at koste 120, siger Per Nikolaj Bukh.

Tre grunde til budgetoverskridelser

At budgettet fra starten er så stramt, at det næsten er umuligt at holde, er kun den ene grund til, at byggebudgetter sprænges.

– Der er mindst to andre grunde til, at store offentlige byggeprojekter næsten altid vil opleve store budgetoverskridelser. Den ene er, at de penge, der er afsat til udgifter, som man med en vis sandsynlighed ved vil stige undervejs, ikke er synlige i budgettet. Den anden grund er netop, at projekterne er store, påpeger Per Nikolaj Bukh og uddyber:

– Det er almindeligt at afsætte 20 procent ekstra til en risikopulje i budgettet. Det er til udgifter, som sandsynligvis vi stige i løbet af byggeperioden. Men for sygehusbyggeriernes vedkommende introducerede man en ’stram risikostyring’, og både pressen og bygherrerne refererede ofte til det oprindelige budget, når byggerierne blev omtalt. Risikopuljen er ikke øremærkede penge, men er heller ikke budgetoverskridelser i traditionel forstand.

Den tredje grund til, at budgetterne på supersygehusene skrider, er ifølge Per Nikolaj Bukh, at de er så store og har så stor

Supersygehuse I Tal

Her er en oversigt over budget, faktiske omkostninger og tidsplaner for de seks kvalitetsfondsbyggerier, der i folkemunde har fået prædikatet ’supersygehuse’. I princippet hører Rigshospitalet også til i dén kategori, men her har der været tale om udvidelse og modernisering af et eksisterende ’supersygehus’. Det er ikke med i denne oversigt.

Regionshospitalet Gødstrup, Herning

• Planlagt indflytning: 2017

• Aktuel indflytning: 2022

• Oprindeligt budget: 3,22 mia. kr.

• Faktiske omkostninger: 3,7 mia. kr.

Entreprenører og region har besluttet, at en voldgiftssag skal afgøre, hvem der er ansvarlig for den forlængede byggetid. Forsinkelsen på fem år har også øget omkostningerne, hvilket har krævet massive besparelser på byggeriet.

Aarhus Universitetshospital, Skejby Aarhus

• Planlagt indflytning: 2019

• Aktuel indflytning: 2019

• Oprindeligt budget: 6,4 mia. kr.

• Faktiske omkostninger: 7,04 mia. kr.

Tidsplanen holdt nogenlunde, men man måtte justere udgifterne undervejs for at holde budgettet. Flytteomkostninger m.m. gav en ekstraudgift på en mia. kr., hvilket udløste massive besparelser på driften.

Nyt Aalborg Universitetshospital, Aalborg

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2026

• Oprindeligt budget: 4,2 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 6,6 mia. kr.

Ikke syv, men ti års plager har martet byggeriet i Aalborg. Fejl i byggematerialer, budgetoverskridelser og skiftevis prisstigninger og beskæringer betyder, at hospitalet nu er seks år forsinket og bliver 2,4 mia. kr. dyrere end oprindeligt budgetteret.

Nyt Odense Universitetshospital, Odense

• Planlagt indflytning: november 2022

• Forventet indflytning: Ultimo 2023

• Oprindeligt budget: 6,3 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 7,9 mia. kr.

Byggeriet holder økonomien set i forhold til den seneste fremskrivning af budget, men byggeriet er forsinket i ni måneder. Årsagen angives til Corona.

Sjællands Universitetshospital, Køge

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2025

• Oprindeligt budget: 4,1 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 4,1 mia. kr.

Byggeriet i Køge foregår på en eksisterende sygehusmatrikel og gennemføres i seks etaper. Den første etape blev taget i brug i 2018 og den sidste ventes klar i 2025. Forsinkelserne skyldes blandt andet, at byggeriets hovedentreprenør ikke har leveret til tiden. De arkitekter og ingeniører, der vandt udbuddet, blev opsagt, fordi projektet ville blive 350 mio. kr. dyrere end beregnet. Prisen ventes at holde, men det gør tidsplanen ikke.

Nyt Hospital Nordsjælland, Hillerød

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2025 betydning for politikere og indflydelsesrige aktører. Han henviser til professor på ITUniversitetet i København, Bent Flyvbjergs teorier om megaprojekter.

• Oprindeligt budget: 4,6 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 5,7 mia. kr.

Byggeriet været ramt af budgetafvigelser og massive forsinkelser. Staten har ikke villet finansiere fordyrelserne, og det har medført besparelser og fjernelse af flere faciliteter.

Kilde: Kommunen.dk, nov. 2022 Med forbehold for senere ændringer.

Når der er meget på spil både samfundsmæssigt og økonomisk, sker der en politisk påvirkning af planlægningsprocesserne, hvor eksperters mere rationelle analyser bliver fortrængt af ønsket om af få projekterne sat i gang. Samtidig er de så komplicerede, at ingen kan drages til ansvar for budgetoverskridelserne, lyder teorierne i ultrakort og noget unuanceret form.

Sparekrav udfordrer tidsplanen

Samlet set opfatter Per Nikolaj Bukh således budgetoverskridelserne for sygehusbyggerierne som værende helt normale og i hvert fald ’inden for skiven’. Men hvad så med tidsoverskridelserne? En samlet tidsoverskridelse på op mod 40 år, er trods alt også noget…

– Der har selvfølgelig været en hel række forhold med blandt andet Corona og problemer med levering af byggematerialer, der spiller ind. Men overskridelsen af tidsplaner hænger også tæt sammen med de stramme krav til budgetter og besparelser. Projekterne har måttet ændres – i nogle tilfælde særdeles drastisk – og den slags tager tid og forsinker byggeprocessen yderligere, påpeger han.

Kun ét af superhospitalerne – AUH i Skejby – har holdt tidsplanen så nogenlunde. Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsrådsformand Bent Hansen allerede i februar 2017 klippede det røde bånd over foran en kæmpe fotostat af hospitalet, så var det dog stadig ikke et helt færdigt hospital, der successivt blev taget i brug to et halvt år senere. Dét og en kompliceret flytteproces fra fem forskellige matrikler gjorde, at der måtte spares næsten en milliard kr. på driften.

Ingen vil vente 20 år

Per Nikolaj Bukh mener i virkeligheden ikke, at sygehusbyggerierne kunne være udført billigere eller hurtigere.

– Husk på, at projekterne blev sat i gang for skabe et bedre sundhedsvæsen – ikke for at spare penge. Det var svært at be- regne, hvad et supersygehus skulle koste. Vi havde ikke et sammenligningsgrundlag eller udenlandske erfaringer, vi kunne trække på, siger han.

Man kan selvfølgelig bygge billigere, hvis man rationaliserer byggeprocessen og bygger hospitalerne ét for ét og fuldstændig éns, som det ofte sker med fx boligbyggerier.

– Det er ikke muligt i praksis. Der er forskellige behov for de forskellige specialer, og derfor kan hospitaler ikke bygges på samlebånd. Og hvem vil vente 20 år på at blive den sidste region, der får et superhospital? lyder Per Nikolaj Bukhs retoriske spørgsmål.

– Men vi burde have startet på processen 20 år tidligere i stedet for at vente til, at sygehusvæsenet var så nedslidt, at vi måtte bygge det hele op fra bunden igen, lyder økonomistyringsprofessorens eneste reelle anke over dét sygehusvæsen, som udlandet ifølge regionsrådsformanden misunder os.

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt.

Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale.

- Selvfølgelig uden at frakoble installationen

- Med fuld beskyttelse under test

- Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7?

Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S

+45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com