
9 minute read
Arkitekturens muligheder blev forspildt, så vi skal nu samarbejde og dele viden

Det er mest som skatteborger at jeg er forarget. Den fuldstændig håbløse planlægning af supersygehusene har kostet millioner, der burde være brugt til den healende arkitektur som jo aldrig kom,” siger fagdommer, professor og Arkitekt MAA Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter, som har deltaget i projekterne i Aarhus, Køge, Odense, Hillerød og Gødstrup og stærkt kritisk over hele forløbet med opbygningen af supersygehusene, regionernes egoisme og den manglende opsamling af viden og erfaring
Advertisement
Ambitionerne og forhåbningerne med supersygehusene har skuffet fælt arkitektonisk. Forventningerne til supersygehusenes arkitektur bliver aldrig indfriet og de indhøstede erfaringer hverken opsamles eller udnyttes af staten.
Det mener fagdommer, professor og arkitekt MAA Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter, som ærgrer sig over alle de forspildte muligheder for at skabe bedre rammer for landets behandlere og patienter. Hele forløbet har været besynderligt, mener han og betegner projekterne som ”en stor fadæse”, hvor skatteyderne ikke har fået nok for de over 40 milliarder kr. der er investeret og peger på de massive besparelser der ramte alle projekterne og regionernes mangel på samarbejde som hovedårsager:
”Det er slet ikke blevet som de oprindelige projekter lagde op til. Der var fra starten ikke styr på økonomien. Aarhus Universitetshospital i Skejby skulle oprindeligt bygges for 13 mia. kr., men dem kunne regionen ikke få, så projektet blev skåret ned til 9,6 mia. og endte på 6,8 mia. kr. for at få økonomien til at hænge sammen. Det blev efter massive besparelser et helt andet projekt. Havde vi vidst at den mulige økonomi var det halve, havde byggeriet jo set helt anderledes ud!”, fastslår han.
”Med lidt flere penge havde vi ikke fået en stor, gold ørken af p-pladser udenfor, men gemt dem i terrænet, så patienterne kunne se ud på og bruge et frodigt, grønt landskab, fået indbygget gode materialer og ikke f.eks. de plastgulve med tryk, der skal ligne træ. Det gælder lige fra helheden og helt ned til detaljen i projektet.
Regioners totalt manglende samspil
”Politikerne ligger som de har redt. De kunne jo have brugt erfaringerne fra Skejby, lært af alle fejltagelserne og de gode ting ved at forskyde projekterne. Det store problem var, at man absolut ville have opført dem samtidig, oven i hinanden, så ingen lærte af projekterne og priserne blev så meget højere pga. overophedning af byggesektoren.
Regionerne havde ikke styr på processerne, der manglede koordinering, hver region ville selv, alt skulle tænkes forfra. De ville styre forløbene, ønskede ikke at skele til naboregionen og lære af deres erfaringer, men gøre det på deres egen måde. De ville hver lave den bedste skadestue, den bedste sengestue – alt skulle opfindes igen uden videndeling, hvilket er fuldstændigt tåbeligt og hovedrystende.
Gode naturmaterialer og velgennemtænkt healende arkitektur præger kræftrådgivningscentret i Herlev og skaber gode rammer for kræftpatienternes livssituation.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen.
Nu er de sidste supersygehuse ved at blive færdige og svære at forbedre. Ændringer bliver lappeløsninger. Vi ved ikke, hvor store nærhospitalerne, man taler om, bliver, men jeg tror det er en meget bedre og overskuelig skala at arbejde med, men det er meget vigtigt, at de tager læringen med fra projekt til projekt,” siger Lars Juel Thiis der finder manglen på samarbejde og læring i regionerne dybt kritisabel.
En sengestue er ikke forskellig fra en anden, og der er grænser for, hvor meget kreativitet der kan presses ind i en meget funktionel skadestue, men derfor kan hospitalerne arkitektonisk godt få deres egen identitet. Stedets karakter, den eksisterende arkitektur og den helende arkitektur kunne til eksempel skabe hospitalets særpræg.
Man kunne have linet projekterne op i forlængelse af hinanden, og de behøvede ikke af være afsluttet for at udnytte erfaringerne. Universitetshospitalet i Skejby vandt vi i 2007, og det tog 10-12 år. Gennem processerne kunne man lave overlap, have kontinuitet i tingene til næste proces, men regionerne talte ikke sammen.
Sygehusarkitekturen er i krise, mener adjungeret professor og arkitekt MAA Lars Juel Thiis, Cubo Arkitekter, som mener løbet er kørt for supersygehusene, men at man kan nå at forbedre processen i de nye byggerier. Han har også deltaget i en helt anden liga af kreativ arkitektur i projektet ”Livsrum” med etablering af 7 rådgivningscentre for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania, hvor det bemærkelsesværdige var, at de ikke blev dyrere end supersygehusene.
Det er jo klassisk at regionerne ikke kan koordinere projekter indbyrdes. Den di- gitale patientjournal var og er et velkendt eksempel.
Så jeg mener bestemt problemet har været, at de selvstændige regioner ville køre i deres eget spor i stedet for at blive styret af Sundhedsministeret. Alt er blevet et stort økonomisk morads som der kun er staten og borgerne er tilbage til at dække. Vilkår og rammer er samtidig blevet indskrænket efterhånden som projekterne blev realiseret, så de slet ikke indeholder de kvaliteter med helende arkitektur og de bæredygtighedstanker som alle skåltalerne fablede om.
Svigtede bæredygtigheden Kampen om bæredygtighed bliver hård, forudser Lars Juel Thiis, som er overbevist om at der kommer en modreaktion, som desværre er tvunget af nød:
”Funktionelt lever de måske op til regionernes kriterier, men rent arkitektonisk og bæredygtighedsmæssigt er de ikke tilfredsstillende. De er beskåret så kraftigt, at mange ambitiøse planer om bæredygtighed er frasorteret løbende. Det er ikke blevet de super sygehuse, som de oprindeligt var tænkt som, men store, traditionelle, rationelle sygehuse.
Det gælder dem alle sammen, dog kender jeg ikke nok til Nordsjællands Hospitals forløb, men foreløbig kan jeg forstå det kører bedre og de har måske nået at lære lidt af fejltagelserne.
Tvunget af det miljø vi har på vores lille planet, bliver vi og byggeriet presset til at tage situationen alvorligt, men økonomierne er ikke pt. til bæredygtighed, men det vil komme som en hård kamp, der koster tid og penge. Vi kan ikke blive ved med at plastre betonelementer op. Bæredygtighedsagendaen siger, vi skal bygge om, transformere, lave nye funktioner i gamle huse og bruge dem til noget, men meget skal komme fra politisk hold.”
Kræftens Bekæmpelse og
Realdania viser vej
Fagkundskaben skal ind, hvor der træffes beslutninger og komme med anbefalinger til politikerne, mener professoren:
Tag til Costa Kalundborg – det svenske bofællesskab Boverian har eksporteret sit bokoncept over Øresund og bygget seniorbofællesskaber i Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hedehusene og Ishøj som healende arkitektur med atriumhave der er blevet et populært, fælles mødested med et behageligt klima året rundt som på den franske riviera. Her slapper beboerne af mellem papegøjeblomster, kanariepalmer, citrus- og oliventræer, karpedam, går i fælleshuset eller slænger sig i sofagrupper i hyggekroge eller spadserer rundt i det levende miljø året rundt, der er designet til at styrke ens velbefindende og helbred, der også oprindelig var intentionen med healende arkitektur på sygehusbyggerierne. Bovierans projekter viser, at forblæste gårdrum kan optimeres til lune, grønne oaser med en glasoverdækning og dygtig havearkitekt. Beboerne har balkon ud mod vinterhaven, som har varmegenvinding og solceller. Foto: Bovieran.
I Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre ”Livsrum” har den healende arkitektur fået mere frit spil end normalt takket være en donation fra Realdania, så miljøet er blevet særdeles attraktivt, imødekommende og afstressende, men prisen pr. kvm. er ikke stor i forhold til de nye sygehusbyggerier, hvor mange kvalitetsmaterialer er sparet bort. Foto: Tina Enghoff.
”Man skal sørge for, at de rigtige fagfolk bliver ved deres læst, at det er arkitekter, der står for arkitekturen.”, siger Lars Juel Thiis, der har været involveret i byggeriet af Kræftens Bekæmpelses 7 nye rådgivningscentre ved de kræftbehandlende sygehuse i Aalborg, Vejle, Herning, Næstved, Odense, Herlev og Roskilde som Realdania har doneret 50 mio. kr. til efter principperne om healende arkitektur.
Ifølge Lars Juel Thiis viser de, hvad krea tive arkitekter kan skabe af funktionelle, smukke planløsninger, der indfrier patien ternes og personalets behov for trivsel, hvis viljen, modet og pengene er lidt bedre til stede.
Supersygehusene stiller godt nok mange andre krav, men dybest set er for skellen mellem de 7 centre og megabyg gerierne ikke så forskellig bortset fra størrelsen, påpeger han.
Supersygehusene kunne være designet lige så godt med imødekommende miljøer, men ambitionerne blev skudt i sænk af besparelser, vurderer han. Prisforskellen pr. kvm. mellem de syv centre og sygehusene er ikke stor. Grundlæggende er rådgivningscentrene også bygget selvstændigt i de enkelte regioner i totalentreprise, men godt lade sig gøre. Rådgivningscentre blev netop bygget i forlængelse af hinanden og vi tog erfaringerne med videre til det næste. Projekterne blev bedre og bedre som byggerierne skred frem,” siger Lars Juel Thiis.
Lær nu af historien, opsaml og del viden
”Mig bekendt er der dog ikke samlet erfaringer op fra supersygehusenes byggerier eller planer om at gøre det. Al denne viden kunne ellers komme samfundet godt til gavn i de nye, store, statslige milliardprojekter der skal bygges fremover.
”De store supersygehuse er præget af andre udbuds- og rådgivningsformer og også totalenterpriseformen. Man bør lære af historien, fordi der er en masse generel viden og erfaringer man kan tage med videre i planlagte milliardprojekter, men også til de mindre nye nærhospitaler, der skal fungere som små sundhedscentre med akutfunktioner.
Man har vel lært at planlægge processen ordentligt efterhånden, så staten bør nu opsamle erfaringer og viden, og overføre det første projekts viden til det næste. Vi skal lære af historien. Erfaringsopsamling burde være en opgave for universiteterne, at tage ved lære og se på, hvordan man kunne have gjort, og hvilke erfaringer man kunne have udnyttet.
Alle de involverede burde øse af deres erfaringer mens regionspolitikerne lytter på sidelinjen. Det ville være rigtigt godt. Man bør lære af de mange fejltagelser –men det bliver nok en politisk beslutning,” siger Lars Juel Thiis.
Pressede arkitekter bliver passive arkitekter
Lars Juel Thiis er stærkt bekymret over arkitekternes svindende rolle i byggeriet:
I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.
• Autoklaver fra MMM
• Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM
• Ind- og Udlastersystem fra MMM
• Tilhørende vand- og dampinstallation
• HVAC i pharma og sundhedsvæsenet
• Bioquell dekontaminering
• Service på alle vores installationer
A&H Medical
Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby
Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com
Besøg Vores Stand På FSTA’s Årskonference 2022
Validering af autoklaver og vaskemaskiner
Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...
De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.
Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.
Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...
VALITECH ApS • valitech.dk


”Arkitekter er en truet profession, og jeg kan se, hvordan vi langsomt, men sikkert køres ud på et sidespor. Ikke ret mange råber op, vi har været for passive, og da det var gode tider, skulle vi have stillet flere krav og burde have presset mere på, så vores mange erfaringer fra ind- og udland kunne have forbedret processerne, men problemet skyldes nok, at arkitekterne nødigt vil miste deres kunder. Det er jo bygherrer, der bygger for milliarder.
Men den helende arkitektur skulle vi have insisteret på som arkitekter, og den kunne have været med for et begrænset millionbeløb i forhold til de enorme summer, der er ofret pga. manglende styring af supersygehusenes økonomi til skiftende udbudsformer, bygherre- og projektrådgivning. Det er også en læring som man kan tage med fra kræftrådgivningscentrenes succes.”
Vi står i en meget presset situation, fordi arkitekterne bliver marginaliseret endnu mere i boligbyggeriet og er reduceret til næsten ingenting – en slags facadeskræddere inden for standardbyggeriet. Det er jo rigtigt, at det ofte er svært se, at der overhovedet har været en arkitekt til stede.
Hvor arkitekterne før stod som totalrådgivere, er det i dag ingeniørerne der definerer vores rolle. Det er efterhånden sjældent, at arkitekter får en bestemmende rolle i byggeprocessen. Der er ikke ret mange projekter, hvor vi arkitekter er med fra start, hvilket er meget problematisk. Supersygehuse bygges nu i totalentrepriser, hvor arkitekten netop sættes udenfor styring af processerne.
Ingeniørerne har været klogere, de ved godt, hvordan de skal få gode opgaver. De har været rigtigt gode til at skabe opgaver til dem selv som bygherrerådgivere, men ingeniørkunsten, der også burde være kreativ, er reduceret til excelark og kalkulationer.
Læren at sygehusprojekterne
Historien om supersygehusene startede med 100 mia. kr. men endte på ca. 40 og de store ambitioner forsvandt fuldstændigt og efterlod spareprojekter og håbløs mangel på samarbejde og vidensdeling, men Lars Juel Thiis ser dog glimtvis god arkitektur:
”Man kan godt se små dryp rundt omkring, hvor nogen har haft ambitioner, men det er småt. På Skejby kørte de første etaper godt og blev fine. Skejby bevilgede lidt penge til kunst til de første etaper, men Lars Juel Thiis synes det er lidt trist, at kunst skal ind og råde bod på, at arkitekturen ikke blev god nok.
Gødstrup har fået en flot kunstnerisk udsmykning, Rigets nye fløj er arkitektonisk vellykket, også her med smuk kunstnerisk udsmykning og i Aalborg ser helheden også ud til at få en rimelig kvalitet, men det er typisk undtagelser for reglen.
Selv har jeg gode erfaringer med fra kræftrådgivningscentrene. Små fine huse, også selv om supersygehusene overflødiggør de fleste af centrene, men de kan omdannes til hvad som helst, det er jo så god arkitektur, at alle gerne vil flytte ind. Og det er jo den bedste bæredygtighedstanke, at god arkitektur kan altid genbruges.”