
2 minute read
Kritiske forsyninger er blevet flere og mere kritiske
Med en krig i baghaven, sabotage i danske farvande, stadig hyppigere hackerangreb på blandt andet forsyningsselskaber og andre kriser, der presser sundhedsvæsenet, er det blevet stadigt mere vigtigt, at det tekniske personale på hospitalerne holder sig ajour med udviklingen og ruster sig til at imødegå truslerne.
Når formanden for FSTA, Kaj Hyldgaard kigger tilbage på 2022, ser han – ligesom alle andre – et år, hvor kriserne har stået i kø. Krig i Europa, en pandemi, der ikke sådan lige er til at få helt has på, et sundhedsvæsen i krise, inflation, klimakrise.
Advertisement

Og hvis han vender blikket og kigger fremad mod det år, vi lige har taget hul på, så ser det nok ikke ret meget lysere ud. Der er nok at tage fat på.
– Det er vel ikke sandsynligt, at verden uden for hospitalsvæsenet vil forandre sig ret meget til det bedre i 2023, og at vi bliver forskånet for udefra kommende hændelser, som presser os i hverdagen, siger Kaj Hyldgaard om det nye år.
Viden- og erfaringsdeling
– Vi kan ikke uddanne os til at håndtere ukendte hændelser. Men vi kan ruste os bedst muligt ved at dele vores viden og erfaring med hinanden, så vi hele tiden opnår ’best practice’ i vores arbejde i de tekniske afdelinger, påpeger Kaj Hyldgaard og fremhæver igen FSTA’s rolle som platform for viden- og erfaringsudveksling.
Det er årskonferencen, som er flagskibet, nærværende fagblad, hjemmesiden samt ikke mindst de faglige netværk i vores vidensdeling, formanden tænker skal hjælpe hospitalerne gennem de ukendte kriser, som vi ved kommer på et eller andet tidspunkt.
– Der er større chance for, at vi kan håndtere det ukendte, hvis vi snakker sammen og deler vores erfaringer med hinanden. Der er måske nogen, som har oplevet noget lignende, og som har en erfaring om, hvordan de kom igennem, de kan dele med os andre, uddyber han.
Flere forsyninger bliver ’kritiske’
Et hospital kan naturligvis ikke fungere som en osteklokke afkoblet fra resten af samfundet. Det er dybt afhængigt af at få forsyninger udefra.
Nogle af disse forsyninger opfattes som kritiske, og det kan alt efter situationen ændre sig, hvilke der får dén betegnelse. I Covid-pandemiens første dage hørte noget så simpelt som visirer, mundbind og andre værnemidler til i den kritiske kategori.
I teknisk afdeling opfatter vi traditionelt de særligt hospitalsrettede forsyninger som fx medicinske gasser, el, ventilation mv. som værende ’kritiske’, hvorimod de ’almindelige’ forsyninger som varme, spildevand og Wi-Fi tidligere ikke altid behøvede helt den samme opmærksomhed, men det er markant anderledes i dag.
– Situationen har ændret sig helt i 2022. Med hackere på spil og angreb på forskellige dele af vores infrastruktur, må vi nærmest betragte alle dele af vores forsyning som værende kritisk, siger Kaj Hyldgaard.
Måske nye anbefalinger i år
Det var blandt andet denne erkendelse af, at flere og flere forsyninger må anses at være ’kritiske’, der gjorde, at bestyrelsesmedlem, driftschef i Region Sjælland Thomas Nordkvist Jensen, sidste år tilbød at genstarte fagnetværket om kritiske forsyninger.
Arbejdet i netværket er nu i god gænge, og deltagerne mødes virtuelt hver ottende uge og fysisk et par gange om året.
Fagnetværket stiler også mod at udarbejde en sygehusvejledning på området med udgangspunkt i Uptime Institute’s ”Tier Classifications Define Site Infrastructure Performance”.
– Det skal gøre det muligt at se, hvordan forsyningssystemerne kan opbygges, og vurdere, om et forsyningssystem til et område eller en funktion opfylder kravene til den ønskede rådighedsgrad. Vi håber på, at vi får udarbejdet de første anbefalinger til, hvordan man bedst sikrer forsyningerne til bestemte funktioner allerede i 2023, lyder de optimistiske toner fra Thomas Nordkvist Jensen.
Det er naturligvis ikke de samme forsyninger der er lige kritiske i alle hospitalets områder, og derfor foregår arbejdet for én funktion ad gangen.