En dansk udviklingsarbejder rejser til Ugandas hovedstad Kampala. Vi følger hendes personlige møder med en familie
i et af byens slumområder. Efterhånden involveres hun også i nogle bønders kafkaske kamp om en skole.
I en lejr for internt fordrevne møder hun kvinder, der lægger planer for tiden efter borgerkrigen. ”Tilgivelse og barmhjertighed er en god ting, når man har øvet ondt mod
dig” er deres motto.
Dette er beretningen om, hvad møderne førte med sig. Et vidnesbyrd, der nok virker fremmed, men også mere velkendt,
end man skulle tro. Og mere grumt. Hændelserne udfordrer det meste af det, vi tror og ved. Sommetider ender de et sted,
der hverken hører fortællerens eller de lokales verden til. Som glimt af håb om et samfund, der endnu ikke findes.