Ars 20151229

Page 23

Aars Avis

29. DECEMBER 2015

HAUBRO

SIDE 23

Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11

Gymnastikudvalgets arbejde har båret frugt i Haubro HAUBRO: I Haubro er der rigtig stor tilslutning til Idrætsforeningens mange tilbud. I gymnastikafdelingen er der gjort meget ud af at udbyde hold målrettet alle aldersgrupper. For de mindste børn er der gymnastik på enten dagpleje/ vuggestue-holdet eller børnehaveholdet, mens skolebørnene kan gå til spring og dans eller gymnastikbold. For de voksne er der mulighed for herretræning, zumba og spinning/fitness. Der er desuden planer om oprettelse af et fitness-hold for byens ældre borgere om formiddagen, men det er endnu ikke lykkedes at finde en instruktør til holdet. Der er et rigtig godt

samarbejde mellem idrætsforeningen og den lokale efterskole, Himmerlands Ungdomsskole. Det er skolens fine faciliteter, der benyttes, når der skal trænes gymnastik og badminton. Efterskoleeleverne har mulighed for at deltage i zumba til favorable priser, springholdet trænes af nogle af efterskolens dygtige elever og herre-holdet dyster mod efterskole-eleverne i forskellige boldspil. Et af de tilbud der er særligt eftertragtet er springholdet for børn. Desværre mangler der udstyr til springgymnastik for børn. I en lille idrætsforening som Haubro IF er der behov for midler udefra for at kunne

investere i nyt udstyr. Gymnastikudvalget bestående af Sara Mols Græsborg, Sarah Ann H. Kristensen og Lone Alfastsen har arbejdet ihærdigt for at få nye redskaber og endelig bærer arbejdet frugt. Takket være det flotte tilskud fra Spar Nord Fonden kan der nu indkøbes en ny trampolin til børnenes springhold. I Gymnastikudvalget glæder man sig meget over den økonomiske håndsrækning, men arbejder naturligvis videre på at skaffe yderligere midler, da der er flere ting på ønskelisten over nyanskaffelser og udskiftninger, bl.a. drømmer de om en ny madras til springholdet.

200 børn og voksne dansede og sang omkring juletræet i Aars.

200 var til juletræsfest i Aars Gymnastikforening 200 børn og voksne dansede omkring juletræet i Aars AARS: Kort før jul inviterede Aars Gymnastikforening medlemmerne til den traditionsrige juletræsfest i springsalen i Idrætscenter Østermarken. Tilslutningen var stor som sædvanlig. 200 børn foruden de mange forældre, bedsteforældre og instruktører fra Aars Gymnastikforening var mødt frem. Efter velkomsten rettede næstformand i bestyrelsen, Jens Kristian Jensen, en stor tak til sponsorerne for

Aars Gymnastikforening, både de to hovedsponsorer Jutlander Bank og Himmerland Forsikring samt de mange andre sponsorer for deres opbakning til de mange aktiviteter i foreningen. De mange festklædte børn og voksne startede med at gå rundt om det smukt pyntede juletræ, alt imens de sang et udpluk af julens sange. Børnene sang heldigvis så højt, at julemanden og hans kone kunne høre det, og de kom der-

for forbi på deres kane med slikposer til alle børnene. Efter uddeling af slikposer spillede musiker Martin Jørgensen op til dans med et bredt udvalg af sanglege. Der var stor begejstring, når der blev spillet op til limbo. Martin Jørgensen sørgede for en festlig stemning hele eftermiddagen, og også andre brugere i Idrætscenter Østermarken kunne nyde godt af julemusikken fra springsalen.

To fra gymnastikudvalget (fra venstre) Sarah Ann H. Kristensen og Lone Alfastsen modtog beviset på det økonomiske tilskud fra Spar Nord Aars. Kundechef Dorthe Rask Jacobsen overrakte en “check”.

Efterskolen i Haubro er igen i en god form Faciliteter på skolen er blevet opgraderet Af Thorkil Christensen HAUBRO: Selv om efterskoler med store markedsføringsbudgetter har nemt ved at tiltrække elever, så er man ikke utilfreds med tilgangen på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro. Efter en periode, hvor skolen til en vis grad har været afhængig af velvilje fra medarbejdere, bank, stat og realkreditinstitutter er den nu igen i god form. Det skriver forstander Jesper Laubjerg i det netop udsendte årsskrift, hvor han ser lyst på fremtiden. - Vi er nu en efterskole, hvor driftsbudgettet hænger fornuftigt sammen og efterlader plads til også at spekulere på andre ting end den daglige drift. Fremtiden er jo ikke nagelfast, og synlighed i efterskolelandskabet kommer ikke af sig selv, men for skolen er balance-

gangen nu at udvikle tilbud og faciliteter indenfor den ramme som er sorte tal på bundlinjen, skriver Jesper Laubjerg i forordet. Årsskriftet sendes til både nuværende og tidligere elever og beskriver årets gang på ungdomsskolen, som har mange faste traditioner. Der er billeder af lærer- og medarbejderstaben på 25 personer og der fortælles om renovering af Rosengården, Vestfløjen og biografen. - Vi har formået af opgradere faciliteterne i de svære tider. Vi har desuden været igang med en række mindre synlige tiltag, bl. a. på hal, tjenesteboliger, gymnastiksal, IT og administrationssoftware, skriver Jesper Laubjerg og tilføjer, at det ville være dejligt nu at læne sig tilbage og vente på at alle på skolen opnår en rutine. Men sådan er eftersko-

leverdenen ikke indrettet, forklarer han. Og så mindes forstanderen dengang hvor et efterskoleophold blev valgt ud fra mund til mund-anbefalinger og traditioner. Sådan er det ikke længere. Efterskoler rundt om vokser til hidtil ukendte størrelser fordi de bruger mange kræfter på at være synlige - enten gennem aktivitetstilbud eller store markedsføringsbudgetter. Jesper Laubjerg glæder sig over, at Himmerlands Ungdomsskole igen er i god form. Han noterer, at skolen i de seneste to år er blevet drevet for et statstilskud der svarede til færre elever end der rent faktisk har gået på skolen. Derfor har skolen nu penge til gode - og det luner på bankkontoen.

Jonas Nygaard giver titlen som Tournament Coordinator ved golfturneringen Made in Denmark videre til René Rosenfeldt Jespersen.

Nyt koordinator hos ”Made in Denmark” GOLF: Golfturneringen Made in Denmark har ansat René Rosenfeldt Jespersen som ny Tournament Coordinator pr. 1. januar 2016, hvor han afløser Jonas Nygaard, der har takket ja til en stilling som generalsekretær i Danmarks Motor Union.

René Rosenfeldt Jespersen er 31 år og uddannet Bachelor i Sportsmanagement fra University College Nordjylland, og kommer fra en stilling på Club La Santa. René Rosenfeldt Jespersen er et kendt ansigt hos Made in Denmark, hvor

han har været tilknyttet af flere omgange som ansvarlig for infocentret og Made in Denmark Roadshow. Made in Denmark-ledelsen er derfor sikre på, at opgaverne er i sikre hænder hos René Rosenfeldt Jespersen og håber, alle vil tage rigtigt godt i mod ham.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.