Aars Avis
SIDE 18
12. maj 2010
Det skal vÌre nemmere at vÌre handicappet Handicaprüdet ønsker handicapvenlige løsninger
NYT!
SE HER
ALTMULIGMAND
tilbyder hjÌlp til store og smü opgaver! Totalpasning af grønne omrüder Pasning af haver incl. alt Store og smü tømreropgaver Vedligehold af bygninger O
O
O
Ring og lav en god aftale!
Tlf. 60 16 65 37
VESTHIMMERLAND: Handicaprüdet i Vesthimmerlands Kommune har taget initiativ til at lave en tilgÌngelighedspolitik med det formül at fremme handicapvenlige løsninger, nür der sÌttes nye projekter i gang. Byrüdet i Vesthimmerlands Kommune har godkendt tilgÌngelighedspolitikken og tilkendegiver, at kommunen gerne vil samarbejde med handicaporga-
nisationerne om at løfte opgaven. En af drivkrĂŚfterne bag den nye politik er Ella Holm Hansen, der foruden at vĂŚre mor til en handicappet søn ogsĂĽ er formand for Vesthimmerlands Kommunes HandicaprĂĽd. Ella Holm Hansen fortĂŚller: - Det er vigtigt, at man ďŹ nde de bedst egnede løsninger for de handicappede – og det er ikke altid det er de dyre-
ste løsninger, der er de bedste – ofte kan det godt lade sig gøre inden for de afsatte budgetter.
Nok at tage fat i For at vise politikerne hvordan det er at vĂŚre handicappet i Vesthimmerland, inviterede Danske Handicaporganisationer i Vesthimmerland sidste ĂĽr ďŹ re kommunalpolitikere til at deltage i en happening, hvor de skul-
le fÌrdes i Aars i henholdsvis kørestol og med bind for øjnene. Politikerne mütte erkende, at der er nok at tage fat pü, og at Aars ikke er nem at fÌrdes i. - Det var renoveringen af hovedgaden i Aars, der startede det hele. Fortovskanterne var alt for høje til en kørestol, og brosten er heller ikke lette at fÌrdes pü for handicappede borgere, fortÌller Ella om baggrunden for tilgÌngelighedspolitikken og fortsÌtter: - Der er nok at tage fat pü, og lige nu er fokus rettet mod, hvorledes renoveringen af hovedgaden i Løgstør, multihuset i Ranum samt renoveringen af svømmehallen i Aars forløber.
FĂĽ et GRATIS
HĂ˜REAPPARAT*
*med pĂĽ kr. kr. 6.010,6.230,* med offentligt offentligt tilskud tilskud pĂĽ (# #%! % ) %(
98113200
"BMCPSH )FOSJL (FOFGLF 1PVM &SJL )‘KTMFU +FUUF #‘OOFMBOE #S‘OEFSTMFW 3JDIBSE (BMMBOE )PCSP )FOSJL "SFOUPGU
7FTUFSCSP ¡ "BMCPSH W (ÇTFQJHFO
) - * *
!3 +FSOCBOFHBEF & r )PCSP
XXX IPFSFBQQBSBUFU EL ( 1
/// - - ,
KÌmp for at gøre Aars stÌrk! Fhv. advokat Mogens Tange, Himmerlandsgade 120, Aars, mener at Aars by er den eneste i kommunen, der udviklingsmÌssigt har mulighed for at tage kampen op mod Hobro, Aalborg og Viborg. Derfor skal der kÌmpes for at gøre Aars stÌrk.
KVALITET TIL TIDEN O KĂ˜KKENER O DĂ˜RE & VINDUER O GULV & LOFT O EFTERISOLERING O TAGPAP O NYBYGGERI O LANDBRUGSBYGGERI
TĂ˜MRER & SNEDKER
KASTBERG A/S TLF. 98 62 51 55 VESTVEJ 13 . 9600 AARS
Brian Pedersen
Bredgade 51 • 9610 Nørager • www.byens-tagservice.dk
Isolering Tagrens / maling Tømrerarbejde PülÌgning af tag Tagpap Udskiftning af tagrender Tagrenovering Algebehandling Uforbindende tilbud gives BESTIL TAGRENOVERING NU - BETAL I 2011
Man mü erkende, at vor nye borgmester Knud Kristensen ikke har det let. Han kan ikke med fuld styrke gü ind for, at den nye politigürd skal ligge i Aars, idet Løgstørfolkene kÌmper for, at den skal bevares i Løgstør, og derfor er der en stor risiko for, at politigürden ender med at blive yttet til Hobro. For mig at se mü byrüdet en gang for alle vedtage om den fremtidige udvikling skal ske i Aars, eller skal spredes sü der ogsü sker udvikling i Løgstør, Farsø og Aalestrup. For mig at se bør man kÌmpe for at gøre Aars by stÌrk, da det er den eneste by i kommunen, der har mulighed for at tage kampen op mod Hobro, Aalborg og Viborg som handels- og uddan-
nelsesby. Hvis Aars bliver stĂŚrk vil det ogsĂĽ komme de andre egne i kommunen til gode. For ĂĽr tilbage vedtog Nordjyllands AmtsrĂĽd efter svĂŚre forhandlinger, at Aars skulle vĂŚre et egnscenter, hvor udviklingen i Vesthimmerland skulle ske, men man svĂŚkker dette egnscenter, hvis man skal sprede aktiviteterne. Hvis det lykkes at fĂĽ politigĂĽrden til Aars, vil det formentlig ogsĂĽ lykkes at fĂĽ oprettet en retskreds for Vesthimmerland m. . med base i Aars. Det er ligesom regeringen har indset, at de svage yderomrĂĽder bliver endnu svagere, hvis de ogsĂĽ mister statsinstitutioner. Jeg kan oplyse, at da jeg virkede som advokat her i Aars, var der ďŹ re selvstĂŚndige advokatvirksomheder, men efter at bitingstedet i Aars blev nedlagt og yttet til Aalborg er der kun to tilbage. Da man i 1970erne byggede det nye sygehus i Farsø, var det en planmĂŚssig skandale - sevfølgelig burde sygehuset vĂŚre bygget i Aars, sĂĽ havde der vĂŚret en mulighed
for, at vi havde kunnet bevare et velfungerende sygehus i Vesthimmerland - og at det var Hobro Sygehus der blev nedlagt. Nu er der meget stor sandsynlighed for at det er Farsø Sygehus der nedlÌgges. Inden for de seneste ür har jeg vÌret akut indlagt to gange og begge gange blev jeg under protest kørt til Hobro. Vi stür i øvrigt i den situation omkring pengeinstitutterne at Sparekassen Farsø, der jo er en mindre sparekasse, formentlig mü fusionere med et større pengeinstitut. Det forlyder nu, at det slet ikke er sikkert at den vil søge ind under Sparekassen Himmerlands beskyttende vinger. Der er vist et gammelt nag fordi Sparekassen Farsø for ür tilbage var større end dengang Sparekassen for Aars og Omegn. Man mü erkende, at det er meget begrÌnset hvad kommunens skattekroner kan gøre for udviklingen i Løgstør, Farsø og Aalestrup. Vi har i øvrigt set hvordan det gür nür kommunen skal hjÌlpe en egn med udvikling.
Borgerne burde spørges om slukning af gadelys Jens Bräuner, Kong Haralds Vej 21, Aars, ønsker at borgerne skal inddrages mere i sparespørgsmül. Vesthimmerlands Kommune er konstant i akut pengenød og skal spare pü alt. Sidste kommunale forsøg, var at slukke for gadebelysningen i Aars og Løgstør, hvilket forventedes at kunne spare kommunen for 500.000 kroner. Der kom dog masser af klager og kommunen mütte efter fü dage tÌnde lyset igen. Husejere i Vesthimmerlands Kommune betaler en rimelig stor ejendomsskat. Jeg forventer at disse skattemidler bruges til formül som
gadebelysning, snerydning, renholdelse af gaderne og al anden pütrÌngende vedligeholdelse af kommunens veje, stier m.v. Alle forhold man som hus og grundejer har stor interesse i, er up to date. Jeg har aldrig set eller forespurgt om et offentliggjort budget eller regnskab for, hvordan husejernes ejendomsskattemidler anvendes, eller om de i det hele taget gür til formül der har husejerinteresse eller müske bare samlet puttes ned i kommunens altid tomme pengekasse og dermed anvendes ogsü kan anvendes til børnepasning, Ìldrepleje, vedligeholdelse af sportsfaciliteter, strandrensning, brandberedskab,
kommunale udugter og personalefester og hvad kommunen mener der her og nu mĂĽtte vĂŚre behov for. Hvis husejerne ďŹ k kendskab til, hvad det reelt kostede, at renholde, renovere og oplyse gader, veje og strĂŚder og isĂŚr vejen man selv bor pĂĽ og mĂĽske ďŹ k et valg, om gadebelysningen nu reelt er pengene vĂŚrd, ville sĂĽdan â€?oplysningâ€? eller slukning af samme mĂĽske vĂŚre mere spiselig for borgerne. I dag er gadebelysningen bare noget, som naboen mĂĽske mestendels betaler og sĂĽ er der jo ingen grĂŚnser for, hvad de este borgere ønsker frit leveret. Mange villa- og boligomrĂĽder er omfattet
I sidste byrüdsperiode satsede det samlede byrüd, inklusive nuvÌrende borgmester Knud Kristensen, pü at hjÌlpe Løgstør pü fode, og der blev brugt godt 100 mio. kr. pü forskellige projekter, men lige lidt hjalp det. Det eneste der skete var, at bunden blev slüet ud af kommunens kasse og at Vesthimmerlands Kommune blev sat under administration. Ved valget i november 2009 tilgav vÌlgerne übenbart Knud Kristensen og straffede kun Venstre og den davÌrende borgmester Jens Lauritzen, men de var ogsü de hovedansvarlige. Jeg opstillede til kommunevalget, idet jeg var klar over, at ingen af de opstillede borgmesterkandidater var i stand til at løse kommunens store økonomiske problemer, idet der krÌvedes en �hürd negl� med stor erfaring. DesvÌrre forstod vÌlgerne ikke problemerne, og kommunen dalrer videre med vor nye borgmester og et splittet byrüd.
af bolig- eller grundejerforeninger, en mulighed er at lade südanne foreninger betale for ydelserne gennem kontingentet? Det var reel medindydelse, og borgerne kunne afgøre om det var noget man ønskede at betale. Samtidig slap de kommunalt valgte for, at skulle vÌlge og diskutere om alle kommunens omrüder für det samme for skattekronerne det er jo alligevel borgerne der skal betale. Og som fremtiden ser ud mü kommunens borgere alligevel snart erkende og lÌre, at der er grÌnser for, hvad den fÌlles kommunale kasse kan og skal betale, og sü var det med at slukke og tÌnde for gadebelysningen müske et af de omrüder, hvor nedskÌringer i den kommunale service ville vÌre mest smertefri.