Um nov2016 web

NOVEMBER 2016

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Man vil, hvis man kan Begrebet unge med særlige behov er betegnende for en masse mennesker. Når jeg skriver historier til magasinet, møder jeg nogle af dem. Uanset hvor forskellige de er, så har de det til fælles, at de imponerer!

De imponerer fordi de, i langt de fleste tilfælde, lærer at spille med de kort, de har fået på hånden – og for manges vedkommende også spiller både klogt og godt. For slet ikke at nævne, at både de unge og deres pårørende også er nogle af de mest interessante mennesker, jeg har mødt. De har nemlig noget på hjerte.

Det lyder banalt at sige, at man næsten glemmer sine egne genvordigheder i deres selskab – for selvfølgelig gør man ikke det, men man forlader mødet med dem med en dybfølt respekt. I denne udgave af Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov, kan du fx møde Line Marie, som trods masser

af modgang fuldførte sit gymnasie og er klar på meget mere uddannelse. Line Marie er et fantastisk eksempel på, at man med mod og vilje kan gennemføre noget, selvom man er utroligt sårbar.

I dag står hun som repræsentant for kampagnen En Af Os som har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom og bekæmpe diskrimination. Det gør hun rigtig godt. For man er aldrig i tvivl om, at Line Marie både har ben i næsen og masser af rygrad, selvom hovedet engang imellem ikke vil være med.

At nå så langt som man kan med de vilkår, man har fået, er lidt en rød tråd i denne udgave. Det gælder fx de unge på Nordfyns Ungdomscenter, som arbejder få timer om ugen. Inden de startede deres STU, var det de færreste, der spåede dem muligheder på arbejdsmarkedet. Og selvom det for mange ikke virker af meget – kan 3 timer om ugen være en kæmpe sejr for en ung udviklingshæmmet.

Cæcilie som har cerebral parese – det man i gamle

:: Af Christina Qvistgaard :: dage kaldet spastisk lammelse – har også kæmpet hårdt for sin plads på arbejdsmarkedet ligesom det har krævet Benjamin fra Produktionsskolen Meritten i Aabenraa mange kræfter at få sin EGU læreplads i hus.

Pointen er ikke, at man kan hvis man vil. Pointen er, at man vil, hvis man kan.

Derfor hjælper det ikke, at politikerne gør livet sværere for dem, der allerede har været igennem nok. Man holder ikke op med at have et fysisk eller psykisk handicap eller en diagnose, fordi der bliver luget ud i ens indkomst. Tværtimod får man bare endnu et kors at bære – lagt til en byrde som i forvejen kan være helt utrolig tung. De unge, der klarer sig igennem og får uddannelse og arbejde, der svarer til evner og kunnen, fortæller alle sammen om hjælp og støtte som et stort incitament.

De fortæller ikke om pisk og tvang!

INDHOLD Færre tegn på ADHD, hvis mor tager D-vitamin i graviditeten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Vi skal gøre os selv så overflødige som muligt . . . . . 24 Kontanthjælpsloftet skaber utryghed . . . . . . . . . . . . . 25

Efterværn er en god investering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Med Anna i USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Man skal lære sig selv at kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7 ’Man kan se min diagnose som en styrke’ . . . . . . . . . . 28 Mening er det allervigtigste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9, 10 Jeg får en masse positiv energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Virksomhedsnær undervisning giver positiv selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13 UIF tak for i år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15

Faxe Vandrerhjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30-31 De frivillige på Grøn Koncert er mindre fordomsfulde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Hjernen gider godt – når det giver mening . 16-17, 18 Der skal handles nu! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Det handler om respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-21 ’Jeg gjorde det’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

4600 Køge Telefon: 5627 6444 www.ua.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

Flere borgere i botilbud i sjællandske kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk

ANNONCER Telefon: 5627 6444 Email: heidi@ua.dk

LAYOUT

Amia My Hoang

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Færre tegn på ADHD, hvis mor tager D-vitamin i graviditeten Et nyt studie fra Odense Børnekohorte viser, at gravides niveau af D-vitamin har betydning for risikoen for ADHD hos barnet. Hvis mor har taget D-vitamin under gravidteten og D-vitamin niveauet er højt i navlesnorsblodet, har børnene færre ADHD-symptomer i 2½ års alderen.

Det fremgår af en ny stor undersøgelse fra Odense Børnekohorte, der netop er blevet offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry.

I studiet fulgte forskerne 1233 børn fra Odense Kommune, hvor der både var målt D-vitamin i navlesnorsblodet og udfyldt et såkaldt CBCL-spørgeskema i alderen 2½ år. I dette spørgeskema kan man spore symptomer på begyndende ADHD, selv om diagnosen ikke kan stilles så tidligt.

Symptomerne på ADHD kan blandt andet være ekstrem uro, uopmærksomhed og impulsivitet, udover hvad der må forventes for barnets alder.

Jo mere vitamin, jo lavere risiko ”For hver lille stigning i D-vitamin koncentrationen i navlesnorsblodet, faldt risikoen for at score højt på ADHD-symptomskalaen,” forklarer én af studiets initiativtagere, professor Niels Bilenberg, SDU og Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark. ”Og tendensen var klar. De mødre, der havde taget D-vitamin og hvor navlesnorsblodets Dvitamin lå over gennemsnittet havde børn med lavere ADHD score,” fortsætter Niels Bilenberg.

Dette var efter, at forskerne havde justeret for andre faktorer, der kunne forklare sammenhængen, så som mors alder, rygning, alkohol, overvægt, uddannelse, antal børn, psykiatrisk sygdom hos forældre og barnets køn, alder og årstidsvariationer. Sammenhængen er ikke tidligere beskrevet og har derfor vakt opmærksomhed.

Ny og overraskende sammenhæng ”Vi blev meget overrasket over, at sammenhængen var så tydelig, for det er ikke vist før, at man kan spore denne sammenhæng i en så lav alder.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at D-vitamin beskytter mod tidlige tegn på ADHD. Kun at der er en sammenhæng, som vi ikke kan forklare på anden vis,” siger en anden af studiets forfattere, medicinstuderende Jens Bull Aaby. ”Da børnene i studiet stadig er meget unge, kan vi endnu ikke vide, om de så faktisk får ADHD i en senere alder, men det skal blive spændende at følge, hvordan det går de børn, der lå i den højeste ende af ADHD skalaen,” supplerer medicinstuderende Mats Mossin.

Studiet kan ikke give nogen forklaring på, hvordan D-vitamin kan beskytte mod ADHD. Men andre studier har vist, at D-vitamin spiller en rolle for hjernens tidlige udvikling.

Behov for mere fokus på D-vitamin Professor Niels Bilenberg mener, at resultatet kan bruges til at understrege vigtigheden af D-vitamin tilskud til gravide og spædbørn, samt særlig forebyggende fokus på mødre og børn som på grund af mindre ophold i sollys eller utilstrækkelig kost har øget risiko for udvikling af ADHD symptomer.

”Samfundsmæssigt kan der være stor effekt og mulig besparelse af øget fokus på D-vitamin tilskud til gravide og børn. Vi ved at personer med ADHD har et øget forbrug af offentlige ydelser gennem livet, blandt andet på grund af besværlig skolegang, lavere uddannelsesniveau, øget familiekonflikt og større risiko for andre sociale og psykiske problemer,” siger han.

FAKTA: Odense Børnekohorte er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense kommune og SDU. Man følger 2500 mødre og børn fra tidlig graviditet til barnets 18 års alder. Børnene er nu 3-5 år gamle, og der er planlagt en række opfølgende studier.

D-VITAMIN: Den vigtigste kilde til D-vitamin er solen. Men vitaminet fås også gennem kosten, især i æg og fede fisk. D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat.

D-vitamin menes også at betyde noget for hjernens og centralnervesystemets udvikling.

Mangel på D-vitamin kædes sammen med en række sygdomme, blandt andre diabetes. Og nu også ADHD.

Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet.

Så er du altid opdateret.

Vi ses!

facebook.com/udifremtiden

på Like os k o Facebo

3

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

EFTERVÆRN er en god investering Når man forlader de trygge rammer på opholdssteder og skoler, er man ikke nødvendigvis 100 procent klar til voksenlivet. Et ordentligt efterværn kan betyde forskellen mellem succes og fiasko for udsatte unge, lyder det fra LOS som organiserer de private sociale tilbud :: Af Christina Qvistgaard :: ”Efterværn er i virkeligheden en forlængelse af den indsats, der er blevet gjort – og den kan tage mange former,” fortæller projektleder Michael Christensen, som arbejder på at etablere forskellige efterværnstilbud i LOS regi.

Tilbagemeldingerne fra de unge om fx økonomioplæg er overvejende positive. Selvom opholdsstedet eller skolen ofte har givet et budskab, kan samme budskab fra en fagperson være noget helt andet. Især hvis fagpersonen har god gennemslagskraft og leverer nogle beskeder, der trænger igennem.

”For nogle handler det om at få en mentor tilknyttet, for andre kan efterværn betyde, at de får lov til at blive på opholdsstedet. Uanset hvad, kan det gøre en kæmpe forskel. Mange af de unge er der jo investeret ganske mange penge i. Uden efterværn, som udgør en brøkdel af den samlede investering, risikerer man, at hele indsatsen falder til jorden.”

”Vores økonomioplægsholder er god til at få de unge til at forstå, at det faktisk er alvor det her. Hvis de unge ikke tager deres økonomiske situation alvorligt, ender de med at andre, bestemmer over dem resten af livet.”

LOS arbejder i øjeblikket målrettet på at etablere forskellige aktiviteter og redskaber, som kommuner og medlemsvirksomheder kan byde ind på. Det handler om at opgradere kvaliteten af de tilbud, de unge får – og i det hele taget sikre, at tilbuddene findes. En bevilling fra Mandrup Philipsens Legat har betydet, at der er søsat flere projekter.

LOS har valgt at sætte fokus på efterværn i erkendelsen af, at opgaven ikke altid bliver løftet som den skal fra kommunal side. Langt hen ad vejen bliver der taget ansvar, men nogle steder lykkes det ikke altid at få stablet effektive indsatser på benene.

”Vi prøver at sammensætte en pakke af forskellige oplæg og information fx i form af apps, håndbog eller SMS service. Projektet bliver bygget op i små bidder, uddyber Michael Christensen. ”Lige nu kan vi tilbyde oplæg om økonomi og forsikring og vi er på vej til at tilbyde oplæg om motion og hygiejne. Vi arbejder desuden på oplæg om jobs og arbejdsmarked, og hvad der sker, når man fylder 18 år og skal over i en anden kommunal forvaltning – hvordan håndterer man det?”

Et stort pres For de unge har det stor betydning for fremtiden, at de har information og tryghed at falde tilbage på. Hvor helt almindelige unge som regel har et bagland, skal anbragte unge som oftest selv bære et stort ansvar.

Et ansvar de står helt alene med. Og her oplever en del, at voksenlivet indebærer et lidt for stort pres, fortæller Michael Christensen. ”Det kan være uvurderligt for dem, at efterværnet fungerer. De unge vi taler med siger ofte, at det lige præcis, var det, der gjorde, at de kom videre, eller ikke tog det åndssvage kviklån,” understreger han.

4

Sig ja tak

”Vi kan se tilbuddene varierer meget,” forklarer Michael Christensen. ”Vi kan holde oplæg et sted, hvor alle har hørt om Nemid og har været på borger.dk og eboks – andre steder har de dårligt hørt om det. Som interesseorganisation har vi mulighed for at stable noget på benene med relativt små omkostninger for kommuner og medlemmer – og så har vi et samlet samfundsansvar for at få efterværnet til at fungere. Vi prøver fx at få en del private virksomheder ind over.”

Når efterværn fungerer, betyder det tryghed for den unge. Et sted at gå hen, når alting brænder på – og derfor råder Michael Christensen også alle unge til at takke ja til et tilbud, uanset tilbuddets form. ”Det er bestemt ikke nemt, det der med at blive voksen. De skal tage imod et tilbud, uanset om de lige synes, det er nødvendigt. Man kan ikke vide, hvad det indebærer at stå på egne ben, før man prøver det,” fastslår han.

?! §

AspIT

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

TJEK ASPIT.DK Uddannelsen til fast job

R eo Scan oQ rk« vid

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

»AspIT

at w

Her finder du AspIT: • • • • • • • • • •

Aalborg Skive Aarhus Vejle Esbjerg Aabenraa Odense Høje Taastrup Næstved Rønne

Vil du være én af dem, så meld dig til infomøde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk.

Vi glæder os til at se dig.

5 www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Man skal lære sig selv at kende

Det har været en lang og sej kamp.

Men i dag er 30-årige Cæcilie Nisbeth havnet på den helt rigtige hylde. Hun er et godt bevis på, at man med den rette selvindsigt- og erkendelse og en god portion held, kan opnå mange af sine drømme

:: Af Christina Qvistgaard :: Hver morgen sætter Cæcilie Nisbeth sig på sin el-scooter i Valby og kører de 45 minutter til Amager, hvor hun har fleksjob hos LO Hovedstaden. Det er også her, den 30-årige (oprindeligt) bornholmer tager imod, da Uddannelsesmagasinet dukker op.

Cæcilies vej til, det der har vist at være et drømmejob, har været lang, snoet og fyldt med flere blindgyder. Der skulle gå 9 år før hun for første gang satte sig på skolebænken

for at påbegynde ungdomsuddannelse til hun havde en læreplads i hus. Alligevel overvejede hun aldrig at give op og tage imod den tilbudte førtidspension. ”Det var andre tider dengang,” medgiver Cæcilie i erkendelse af, at førtidspension er stort set umuligt at få tilkendt i dag.

Selvom Cæcilies opbakning fra det offentlige var lidt nemmere at komme til end i dag, har hun alligevel haft vanskelighederne og tvivlen helt tæt på. I dag prøver hun at hjælpe andre unge bl.a. gennem sin rolle som formand i

AUTISME OG PSYKISKE VANSKELIGHEDER •

IT- og Multimedielinje, Studieforberedende linje, HF-praktiklinje og Kursus- og Praktiklinje

•

Spændende valgfag f.eks. japansk, sport, musik og socialgaming

•

Gode praktikmuligheder både på uddannelser og i arbejdslivet

•

Et fedt ungdomsliv f.eks. klub, LAN-party, biografture og Magic-turnering

Mød os – kom i praktik

6

Ring til os! Tlf. 28 60 26 69 www.SputnikSTU.dk

CP Ung. Cæcilie er født tre måneder for tidligt og en hjerneblødning medførte at hun fik handicappet CP (i gamle dage kaldet spastisk lammelse). Et af hendes budskaber er: ”Du skal lære dig selv og dit handicap at kende og erkende, at du har nogle vanskeligheder.

Det er svært, men det giver bonus i den anden ende. Jeg måtte lære nogle ting og erkende andre og foretog nogle fravalg på den baggrund,” forklarer Cæcilie.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Erhvervsuddannelse er også en mulighed Hendes drøm var oprindeligt at læse arkæologi på universitetet. En drøm hun hen ad vejen måtte erkende ikke var helt realistisk. Med sin erhvervserfaring i baghånden er hun dog glad for, at vejen ledte til en erhvervsuddannelse.

Og hun slår gerne et slag for erhvervsuddannelse i forhold til andre med diagnosen CP. ”Hvis jeg havde valgt universitetet tror jeg, at jeg havde siddet med kontanthjælp i dag,” fastslår Cæcilie. ”Man kan sagtens tage en erhvervsuddannelse som spastiker. Måske ikke lige murer, men mange erhvervsuddannelser er måske fordelagtige i forhold til jobs. Man har prøvet sit fag af gennem praktik og har meget nemmere ved at formulere overfor en arbejdsgiver, hvad man kan og ikke kan.

Det er meget sværere, hvis man kommer direkte fra universitetet.”

Cæcilie brugte fem år på at tage en HF uddannelse som enkeltfag – fem år hun beskriver som de bedste i sit liv. ”Jeg blev voksen og flyttede hjemmefra og fik chancen for at lære mig selv at kende i et roligt miljø,” fortæller hun – og beklager at mange unge i dag ikke får lov at få tid og ro til at gennemføre ungdomsuddannelse på samme vilkår.

Noget at stå op til Vejen gik over en HG til at Cæcilie rykkede fra Bornholm til Sjælland. Overvejelserne derefter gik på, om kontoruddannelsen skulle gennemføres som EGU – og om det overhovedet var muligt at få en praktikplads.

”Så snart folk hørte ordet handicap blev røret smækket på,” konstaterer Cæcilie. Men det lykkedes da hun af omveje kom i forbindelse med LO Hovedstaden – og hun kunne derefter begynde hovedforløbet på kontorserviceuddannelsen (uddannelsen eksisterer ikke mere).

Praktikpladsen hos LO førte i marts 2015 til en fastansættelse i fleksjob.

Og for Cæcilie er det uhyre vigtigt at kunne deltage i samfundet ligesom alle andre. ”At have et job betyder alt for mig. Jeg betaler min skat med glæde, og jeg har noget at stå op til hver dag. Og så har jeg et arbejde, jeg kan magte. I dag er der efterhånden en del, der føler sig presset ud i noget, de ikke kan klare.”

Tale Høre Syn

Tilbyder specialrådgivning, kompenserende undervisning samt udredning af behov for hjælpemidler til unge og voksne med vanskeligheder inden for tale, høre og syns området.

Autismecenter Syd udbyder uddannelsen Klar til start i Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev kommuner.

Uddannelsen rettede sig i starten mod job i Fakta forretninger, men er nu også målrettet mod andre beskæftigelsesområder end dagligvareområdet. I Sønderjylland eks. Abena.

Klar til start kan indgå som en del af den ”Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse” (STU).

Autismecenter Syd udbyder videre STU, hvor vi med afsæt i den konkrete uddannelsesplan for dig - jeres datter / søn søger at kvalificere målrettet mod et så selvstændigt liv som muligt. Autismecenter Syd har et bredt samarbejde med forskellige praktiksteder i Aabenraa Kommune. Vi har således en vifte af praktiktilbud, der kan bringes i spil.

Formålet med STU er opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer.

Kom og hør nærmere i vores stand på uddannelsesmessen Autismecenter Syd • Savværksvej 52 • 6230 Rødekro tlf: 73 76 84 85 • www.autismecentersyd.dk

VSU VSU er undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af fysiske eller psykiske handicap (kompenserende specialundervisning)

Hjernecenter Syd Mads Clausenvej 130 6360 Tinglev Tlf: 7376 8850 http://www.hjernecentersyd.dk

7

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Mening er det Kathrine Felland Gunnløgsson er projektmedarbejder i DGI, psykologisk konsulent og blogger – og allervigtigst så er hun mor til to skønne drenge Alfred og August.

Da storebror Alfred allerede i vuggestuen fik diagnosen Asperger blev Kathrines forestilling om familieliv, fremtid og opdragelse vendt på hovedet. Uddannelsesmagasinet har mødt hende til en snak om kommunikation, respekt og inklusion

:: Af Christina Qvistgaard :: For forældre til et barn med særlige behov er Kathrines blog Autismetanken en guldgrube af genkendelse, erfaring og viden om, at man aldrig er helt alene. – Og det er netop en af grundtankerne bag bloggen, som dog startede op med et helt andet fokus. ”Bloggen startede som en helt almindelig familieblog, hvor vores familie kunne se billeder af Alfred. Men da Alfred gik i vuggestue fik han sin diagnose, og det gik op for mig, at der ville komme til at foregå noget, som ville blive meget vigtigt i vores liv, men som jeg ikke vidste noget om,” fortæller Kathrine. ”Jeg begyndte at skrive lidt om autisme og så, at der var nogle vi ikke kendte, der begyndte at læse med. Jeg har brugt det som en slags selvterapi og glemmer nogle gange, at andre læser med.

Men jeg deler, fordi der er andre, der sidder og føler sig alene.”

Sty rker til din fremtid!

Vi vender nederlag til styrker.

Vi skaber udvikling - både fagligt, personligt og socialt.

I takt med, at flere og flere læsere kom til – måtte Kathrine gøre sig nogle tanker om, hvor åben man har lov at være, når det involverer andre mennesker. I dette tilfælde hendes søn. ”Jeg lægger det ansvar på mig selv, at Alfred ikke skal kunne læse noget om sig selv, han ikke vil kunne tåle. Det er vigtigt, at han ikke føler sig udleveret. Vi har et åbent og respektfyldt forhold til hinanden, og jeg vil gerne vise, at jeg er den tillid værdig,” fastslår Kathrine.

Fokus på de små ting Netop kommunikation og respekt gennemsyrer hele fortællingen om familiens forhold til hinanden. Der er fokus på de små detaljer og på den positive tilgang til udfordringer og svære tider.

Højskolen i Krummerup Specialskole med mere end 25 års erfaring Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed.

Kom og besøg os – vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk

Har du lyst til at: • Møde nye mennesker • Få bedre selvværd • Rode med biler • Arbejde med træ • Blive dygtig i et køkken • Ride, fiske, gå på jagt, dyrke sport...

• Tage på studieture • Få gratis kørekort - Og lære en masse samtidig...

STU · AFKLARING · PROJEKTSKOLE Bavsøvej 25 · 9632 Møldrup · www.springbrættet-stu.dk Tlf.: 40 42 26 05 · e-mail: info@sb-stu.dk

8

Højskolen i Krummerup – krummerup.dk Socialpædagogisk Center – Næstved Kommune Haldagermaglevej 6 – 4250 Fuglebjerg telefon 5588 2360 – Krummerup@naestved.dk

Bliv k på dig logere selv

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

allervigtigste

”Vi er en autistisk familie.””Men vi har også August som ikke skal føle sig forsømt. Det er vigtigt for os at fremhæve det positive ved autisme. Alfred har jo en hjerne, der er 1 ud af 100. Men August skal ikke føle, at han har fået nittehjernen. Da han var mindre spurgte han, hvorfor han ikke havde autisme. I dag bekymrer han sig mere om sin storebror. Han har jo oplevet ting, der er voldsomme.”

Der bliver hele tiden lagt vægt på, at August ikke skal defineres gennem Alfred, men også med erkendelsen af at autisme bare fylder meget – og at åbenhed er vigtig. Derfor har Kathrine blandt andet holdt foredrag om hjernen og autisme for Augusts klasse.

Med mulighed for at Alfred får en aflastningsdag en gang imellem, er der også tid til at tilgodese Augusts behov. Aflastningen har også vist sig at være en mulighed for de to brødre til at foretage sig noget meningsfyldt sammen, forklarer Kathrine. ”Alfred er sammen med sin gamle støttepædagog.

Det gør en kæmpe forskel. Dels ved vi, at han er sammen med en kompetent voksen. Dels laver han noget, han godt kan lide. Fx tager de på netcafe. Og Alfred er mere og mere begyndt at invitere August med, fordi han faktisk tænker over, hvad der betyder noget for hans lillebror,” fortæller hun.

AspIN

»

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

9

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Mening er det allervigtigste...

«

Mening med alt Meningsfyldte relationer og meningsfyldte fællesskaber er i det hele taget noget, Kathrine beskæftiger sig med. Både professionelt og personligt. Som projektmedarbejder i DGI, arbejder hun med at give sårbare børn og unge en lettere indgang til foreningslivet. Gruppen er sværere at få i gang med idræt – og en dårlig oplevelse kan gøre fravalget permanent, siger Kathrine. De unge skal have en fornemmelse af, at det giver mening med at dyrke idræt.

hvad betyder, og som man mangler ressourcer og præmisser til at skabe.

Alfreds skole har fokus på autismespektret, og bliver på den måde en normal skole for ham. ”I de ældre klasser, bliver der samarbejdet med de almindelige skoler og ungdomsklubber, så de får chance for at prøve nogle ting og vælge til og fra. Det er inklusion, der giver mening.”

Muligheden for at vælge til og fra, er også en del af vejen til større selvforståelse og selvstændighed. Så selvom det er fristende at tegne vejen op helt til den når horisonten, så er man nødt til at lade sit barn slå sig og fejle og gå forkert, råder Kathrine.

Kathrine er også med i A-team som er et løbehold og en forening for mennesker med autisme eller ADHD diagnoser, deres familier og fagfolk. Medlemmerne kan finde øvelser og træningsprogrammer på hjemmesiden – og efterfølgende mødes med andre ved løb og events. Alfred gider ikke løbe, fordi det ikke giver mening for ham, forklarer Kathrine. Og mening er altafgørende for de sårbare børn og unge. ”Det er så svært for dem at danne meningsfyldte fællesskaber. Vi skal hele tiden have fokus på, at det skal give mening for dem. Fx har Alfreds klasse lavet en filmklub, men gennem det får de også talt sammen,” uddyber hun. ”Vi lavede også en Poke Walk igennem A-team. Og fordi der var et formål med gåturen gav det noget fællesskab.”

”Unge med særlige behov har ofte et meget tilrettelagt liv.

Vi har det nok lidt med at tage initiativet lidt fra dem og glemme, at de skal have lov til at være i deres eget liv. Hvis de skal lære selvstændighed, skal vi også en gang imellem afvente. Udfordringen er, at det kan tage tid – og det gør os usikre som forældre. Vi har det med at tænke, at der er en sten på skinnerne, som vi må fjerne, så vores lille tog kan køre videre,” lyder den kærlige opsang fra Kathrine Felland Gunnløgsson.

Inklusion eller ej Alfred går i dag på specialskole, dog via en omvej igennem den almene folkeskole. Og det fungerede bare ikke for ham. Han trivedes ikke – og ’når man ikke trives, lærer man ikke’, slår Kathrine fast. Inklusion er, i følge hende, blevet et svævende begreb, som ingen rigtig ved,

STU OG REVALIDERING

D

E YH

N

STU

STU Autouddannelse – forberedelse til Personvognsmontør

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

MASSER AF MULIGHEDER

D KOMPAGNIETS

E YH

N

SUNDHED OG PÆDAGOGIK BLOMSTER OG KREA FILM OG TV FOTO OG MEDIE MUSIK OG PRODUCER

BOTILBUD

SOCIALT SAMMENHOLD - UNGDOMSMILJØ

Se også vores mesterlæreuddannelser Gastronomi, Lydteknik, Film og Medie, Ejendomsservice, Træfagene, Computerspiludvikling, Musik og Teater

AKTIVITETER - OPLEVELSER- VENNER STU

www.edmk.dk

Ballerup Herlev Produktionshøjskole - Lautrupvej 6a - 2750 Ballerup 2510 7300 - info@bhp-skole.dk - www.bhp-skole.dk

10 STUannonce_2016.indd 1

GRAFISK DESIGN TRÆ OG HÅNDVÆRK BYGNINGSMALER CYKEL OG AUTO MAD OG SERVICE

29/01/16 14.29

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

klapjo

b.dk

Job til s d i t r ø f r e t s i n o pensi

Er du i gang med STU – og tænker på job?

KLAP (kreativ langsigtet arbejds-planlægning) er et projekt under Landsforeningen LEV, der arbejder for at skaffe skånejob til mennesker med kognitive vanskeligheder.

KLAP har en række landsdækkende aftaler med virksomheder om at skabe jobmuligheder, ligesom vi har et landsdækkende team af jobkonsulenter som er klar til at hjælpe. KLAP har bla. samarbejde med Sunset Boulevard, Mc Donalds, Irma, Rema 1000, Silvan, Matas, Færgen, Bilka, Føtex, Steen & Strøm, Danske Diakonhjem, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

11

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

VIRKSOMHEDSNÆR UNDERVISNING Grantoftegaard er et af Sjællands største økologiske landbrug. Men det er også meget mere. Det er en socialøkonomisk virksomhed, drevet af en almennyttig fond, hvor overskuddet ryger direkte tilbage til driften. Det er en besøgsgård, hvor forældre og bedsteforældre har mulighed for at lære børnene om vigtigheden af at passe på miljøet.

“

Og så er det et sted fyldt med muligheder for de lidt mere ’skæve’ personligheder

:: Af Christina Qvistgaard :: På markerne og i staldene, i køkkenet og cafeen og i gårdbutikken, finder man Grantoftegaards fagpersonale. Men de er ikke alene om at drive den store gård, der ligger som et centralt punkt i landsbyen Pederstrup i Ballerup.

STU elever, EGU elever, unge i gang med uddannelsesafklaring og borgere i beskyttet beskæftigelse blander sig med de ansatte, som alle har en faguddannelse bakket op af pædagogiske kurser.

STU-delen har kørt i 3 år og tæller i øjeblikket 6 elever. Skolefagene som dansk og matematik klares på Grantoftegaards egen skole, men den praktiske læring foregår i landbrugsvirksomheden, fortæller direktør Marianne Stenkjær. ”Vi er først og fremmest en virksomhed, og alt hvad der foregår her udspringer fra virksomheden,” forklarer hun. ”Det er en fordel for os, at vi kan bruge det virksomhedsnære i undervisningen.”

12

”Det betyder meget for vores elever, at der er et produkt i den anden ende. For nogle af dem, bliver det hele deres liv, så meget går de op i det.

Det bliver deres identitet med dertil hørende kæmpe ansvarsfølelse,” fortsætter pædagog Tina Danmark.

En del af noget større Mange af de unger, der bliver en del af Grantoftegaard familien, har ofte ikke set på sig selv med positive briller. De er sjældent blevet mødt med realistiske krav eller forventninger, men det gør man meget ud af at ændre på. Her hjælper fortællingen om miljø og økologi med at give de unge fornemmelsen af at være en del af noget større og vigtigt. ”De er meget stolte af at være med til at passe på vores allesammens drikkevand,” siger Marianne Stenkjær. ”Vi stiller krav og har forventninger til dem, men ikke nogle, de ikke kan honorere.

Vi møder dem med rummelighed og realisme og accepterer deres skævheder.”

På Grantoftegaard har man erfaring med, at kombinationen af arbejde og skole virkelig rykker eleverne videre. Nogle endda til at få papir på deres færdigheder. På gårdens skole kører der FVU og AVU klasser og 9. klasses undervisning i dansk og matematik. Undervisning der for en del udmønter sig i en afgangseksamen fra VUC i Lyngby, hvor eleverne har mulighed for at gå til eksamen som privatister.

Generalister ikke specialister Med så mange ben at stå på, beskriver man sig selv som generalister, fortæller socialrådgiver Louise Tilsted. ”Vi er ikke kun et STU sted. Vi har forskellige tilbud og samarbejder med mange forvaltninger, og det giver os virkelig en styrke i forhold

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

giver positiv selvforståelse til de unge, der afslutter STU. Vi kan køre dem igennem et forløb, hvor de er realistisk afklaret, når de afsluttes her,” forklarer hun. ”Afklaringen af de unges fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder vægter vi højt og fra kommunal side er det noget, der bliver sat pris på, fordi man ikke behøver at køre hele afklaringsmøllen en gang til et andet sted.”

Med virksomheden som omdrejningspunkt er eleverne en del af et arbejdsmiljø fremfor et ungdomsmiljø. Dyrene skal have mad, butikken skal åbnes til tiden og de besøgende skal have en god oplevelse. ”De bliver ikke en del af et decideret ungdomsmiljø,” fortæller Tina Danmark. ”Men vi samler STU’erne til ungdomsaktiviteter og samarbejder fx med lokale sportsforeninger, så de også får den vigtige del med sig.”

Generelt opererer man på Grantoftegaard med en ide om, at alle kan bidrage med noget og finde værdi i deres indsats samtidig med, at de bliver del af et større fællesskab.

Personlig udfoldelse, fælles glæde og faglig stolthed

STU

Din uddannelse - din fremtid Kontakt os gerne telefonisk på: København 2142 3761 | Ringsted 4027 9111 Esbjerg 2712 5698 | Aabenraa 7463 3600

Faglinjer på STU’en...

Teater, radio, dyrepasser, håndværker, gartner, animation, tv, køkken, design og pedel.

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole – derfor opfordrer vi til, at du starter med en uges gratis praktik så du kan se, om Glad Fagskole er noget for dig.

Vores afdelinger har forskellige faglinjer, så kig på www.gladfagskole.dk og se hvad vi kan tilbyde.

Følg os også på facebook og instagram

13

Uddannelsesmagasinet for unge med sĂŚrlige behov

14

2016

Tak

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

! r å i r o f Ud i Fremtiden 2016 bød på masser af skønne oplevelser – se eller gense dem her

Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

15

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Hjernen gider godt

– når det giver mening!

:: Af Christina Qvistgaard :: Benjamin er netop påbegyndt sin EGU-praktik som automekaniker hos Johannes Slot i Padborg. Rejsen dertil har været både lang og snørklet, men de sidste stop har været produktionsskole og STU på Produktionsskolen Meritten, som har base i både Aabenraa og Padborg.

Skolens busser bliver vedligeholdt hos Johannes Slot – og det førte til en praktikplads for Benjamin.

”Mens jeg var på STU fik jeg lov at køre med herud for at tale praktikplads,” fortæller han. ”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med maskiner og biler og cykler, og det kunne jeg komme til her. Jeg havde allerede lært en masse på skolen og kunne også noget hjemmefra.”

Produktionsskolen Meritten har fået flere STU elever videre i EGU forløb og regulær uddannelse. Opskriften er gode, individuelt tilrettelagte praktikker og skole­værksteder hvor faglighed og pædagogik går hånd i hånd

Inden Benjamin nåede så langt, havde han prøvet andre praktikker af, men det var ikke sagen. Hjertet bankede for en fremtid som automekaniker, men de boglige udfordringer spændte ben, forklarer han.

Bliver hængende efter fyraften Vejleder Hanne Berg, som er hjernen bag de succesfulde praktikforløb, supplerer: ”Hvis det giver mening, og man skal bruge sin viden i en praktisk situation, så kan man sagtens.

Hvis man skal læse om det, er det sværere at forstå, og så gider hjernen ikke rigtig være

med – er det ikke rigtigt Benjamin? Og så har du også haft lidt udfordringer i forhold til andre mennesker med generthed.”

Benjamin nikker bekræftende til Hannes input. ”Nu glæder jeg mig til at stå op om morgenen, for jeg prøver noget nyt hver dag. I starten vil-

PLADS TIL FORSKELLIGHED På STU Akademiet er der plads til, at man skiller sig ud. Her får unge med aspergers, autisme og lignende diagnoser muligheden for at udnytte deres potentiale og skabe en fremtid.

IT & MULTIMEDIE LINJEN

HESTELINJEN

KUNST & DESIGNLINJEN

Forløbet bliver 100% individuelt tilrettelagt for eleverne med praktik, arbejde og studietid Kigkurren 8C, 3 sal

16

•

2300 København S

• Tlf: 53 61 62 02

•

stuakademiet@gmail.com

•

www.stu-akademiet.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Som EGU elev skal man være både motiveret og klar til en fuld arbejdsdag. Og selvom 21-årige Benjamin brænder for mekanik og motorer, kneb det lidt mere med den fysiske og mentale holdbarhed. Johannes Slot og Hanne Berg lagde hovederne i blød – og den garvede mekaniker bød ind med en plan.

andre,” fastslår Johannes Slot, som ikke tøver med at spå om fremtiden for sin lærling. ”Når vi er færdige her, så er han mekaniker lige som alle andre. Måske vil han kunne gennemføre en regulær erhvervsuddannelse. Han kommer jo igennem det samme her som en almindelig lærling, mere endda, for vi arbejder med alle forskellige typer motorer.”

”Vi blev enige om, at jeg skulle holde lidt på Benjamin,” forklarer Johannes Slot. ”Så det blev noget med en bil, der skulle være færdig på et bestemt tidspunkt, og jeg bad Benjamin om at blive lidt ekstra. Og lige så stille og roligt kom der flere timer på.

Han opdagede dårligt nok, at han pludselig var her på fuld tid. Det handler også om, at man gerne vil være sammen med sine kollegaer.”

Lige som alle andre

le jeg helst arbejde for mig selv, men sammenholdet her er så godt. Og jeg er glad for mine kollegaer. Da jeg startede på skolen, kunne jeg ikke lide at være i nærheden af andre, men her bliver jeg tit hængende efter fyraften . Tiden på skolen hjalp mig med at overvinde min generthed,” fortæller han.

På autoværkstedet i Padborg er Benjamin nu en ansat som alle andre.

Her er udfordringer og særhensyn ikke noget man taler om mere. ”Benjamin kan rigtig meget. Det er ikke noget problem, man viser noget en enkelt gang, og så kan han det. Han arbejder på lige fod med alle

»

STU tilbydes i et integreret bo-, arbejds- og fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård på Midtsjælland

Vi udbyder: Landbrug, mark-arbejde og pasning og naturpleje med Angus kvæg.

Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og frilands grise.

Køkken, her produceres mad til skolens elever og til festelige højtider.

Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel.

Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens 8 heste.

Mølleri, der maler mel af eget korn.

Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde.

Det er muligt at tage traktorkørekort.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

ØSTAGERGÅRD Slettebjergvej 21 4174 Jystrup Tlf.: 57 52 88 14 www.oestagergaard.dk

17

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

« Hjernen gider godt – når det giver mening...

Hanne Berg er ikke i tvivl om, at den særlige produktionsskoleform er den rette indgangsvinkel til den gruppe unge, som har brug for ekstra modning og mere håndholdt uddannelse.

”Vi har mulighed for at sende eleverne ud og prøve sig selv af på vores værksteder sammen med noget personale som både har den fagfaglige og den pædagogiske tilgang,” fortæller hun.

”Vi har mange forskellige værksteder der repræsenterer både det kreative, køkkenet og de håndværksmæssige fag. Og eleverne lærer primært gennem en praktisk tilgang.”

.

Den arbejdsmarkedsrettede STU (særlig tilrettelagt uddannelse)

Vordingborg Sociale Virksomhed tilrettelægger individuelle STU-forløb, herunder ressourceafklaring, undervisning og praktik.

Vordingborg Sociale Virksomhed har det overordnede mål, at eleverne tilegner sig specifikke kompetencer til brug på arbejdsmarkedet eller til brug i et videre uddannelses forløb.

Særlig tilrettelagt uddannelse er for unge, der af forskellige grunde ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Uddannelsen, som er af 3 års varighed, henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning, praktisk træning og intern og/eller ekstern praktik.

Vi tilbyder et 3-årigt forløb sammensat af: - Intern og/eller ekstern praktik

VI VED DU KAN!

- Almendannende undervisning - Undervisning i dansk og matematik

Høng Erhvervsskole er et tilbud til dig, der vil være hovedpersonen i dit liv. Vi er et uddannelsessted, der er specialister i at se dig og dine muligheder. Vi tilbyder STU forløb og vores værksteder og Boglige interne skole, står klar til at byde dig velkommen.

www.hoeng-erhvervsskole.dk.

Kulbyvej 7-9, 4270 Høng Tlf. 5885 2032

18

Vordingborg Sociale Virksomhed - STU Rugvænget 72 A 4720 Præstø

Tlf. 55 36 39 08 / 55 36 39 35 Mobil 20 16 28 57 / 29 66 10 64 morro@vordingborg.dk / mhva@vordingborg.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

UDDANNELSESBOGEN – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 2017 – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

NYT I 2017 • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb • Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb

BESTIL BOGEN HER » BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov • beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen • en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem • et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

» ua.dk

19

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Det handler om respekt Omdrejningspunktet for alt, hvad der foregår på EDMK i Hillerød, er uddannelse. Med både STU, revalidering, ressourceforløb, kompetenceudredning og brobygning til Aalborg Universitet, er der mange ben at stå på. Og skolen kan bryste sig af, at næsten 70 procent af eleverne går videre til enten uddannelse eller job :: Af Christina Qvistgaard :: Baggrunden for den flotte statistik er gensidig respekt og ikke mindst et unikt læringsmiljø, forklarer uddannelseschef Ole Hummelgaard uden den mindste tvivl.

”Det handler om læringsmiljøet og nogle dygtige lærere. Alle vores lærere har dobbelt kompetencer. Fx er musiklærerne konservatorieuddannede – og det giver et fagligt overskud, som understøtter eleverne ekstremt godt,” fastslår han. ”Samtidig er respekt for hinanden en central del af vores miljø.”

Mange af Ole Hummelgaards ansatte er topprofessionelle inden for deres respektive brancher.

Det kan fx være lydteknikere som kører med store danske bands – og som har et stort netværk skolen kan trække på.

Ligeværdigheden går begge veje, og eleverne skal have en fornemmelse for, at der virkelig bliver lyttet til dem. Derfor bliver der også konsekvent fulgt op på kontroverser eller ulmende konflikter.

STUEN

RØDOVRE

UDFORDRINGER · UDVIKLING · UNGDOMSLIV

ALLE UNGE MENNESKER HAR I DAG RET TIL EN UDDANNELSE

Måske ikke en ungdomsuddannelse i gængs forstand, men en ungdomsuddannelse, der skal særligt tilrettelægges. En uddannelse, hvor der lægges vægt på dine kompetencer, interesser og muligheder.

En STU – uddannelse er tilrettelagt for at gøre den unge klar til livet efter skolen. Vi skal sammen arbejde med at gøre dig klar til at være på egen hånd, klar til arbejde, videreuddannelse og et indholdsrigt voksenliv.

På STUen Rødovre tager vi voksenlivet, arbejdslivet og dine interesser direkte ind i vores undervisningslokaler. Vores undervisere har kernekompetencer i specialundervisning. Samtidig er vores personale dedikeret til at gå nye veje for at understøtte og forberede dig til et liv uden for skolen. Et liv med indhold og kompetencer, udfordringer og værdi. For den enkelte elev betyder det, at vi planlægger skræddersyede individuelle forløb på tværs af faggrænser.

Du er velkommen til at ringe eller skrive. Også hvis du bare er nysgerrig.

STUen Rødovre Nyholms Allé 47 2610 Rødovre

20

Tlf: +45 36 37 90 68 Mail: cn20523@rk.dk

www.stuen.info

Når eleverne viser viljen, er der fremstrakte hænder hele vejen rundt. ”De skal ville, og så hjælper vi med at kunne,” lyder det fra Ole Hummelgaard.

Skolefobiske Størstedelen af eleverne på EDMK er – med uddannelseschefens ord

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

’udpræget praktisk begavet’ – med dertil hørende skolefobier, og det stiller store krav til undervisningen og den individuelle støtte eleverne har brug for. Der bliver brugt mange ressourcer på at finde frem til de unges personlige læringsstrategi.

En ung mand lærte fx bedst, mens han foretog sig noget praktisk, så han blev undervist i dansk, mens han lå under en bil i autoværkstedet og dansklæreren sad ved siden af.

Utraditionelt men effektivt, understreger Ole Hummelgaard. ”Vi kigger meget på det talent de unge viser os, og vejleder dem derfra. Vi skal være realistiske. Nogle af vores unge kan fx komme på universitet og arbejde med 3D og animation, mens andre ikke vil kunne klare hele pakken – de kan måske blive programmører,” fortæller han.

Med den rette støtte og pædagogiske vejledning, ender mange af de særlige unge med en ordinær uddannelse. EDMK er ny mesterlære godkendt i flere fag og kan i øvrigt forberede eleverne til ud-

dannelser som personvognsmontør, gastronomiassistent eller ejendomstekniker for blot at nævne nogle.

Praktikker er også en central del af successen.

Skolen har et stort erhvervsnetværk og gør meget for at ’fiaskosikre’. Både praktiksteder og de unge selv, bliver klædt solidt på. Og med 99 procent vellykkede praktikker, er der noget der tyder på, at formularen virker.

En drøm om at blive musiker Daniel på 19 år, er sikker på, at han med EDMKs hjælp, er godt på vej til en succesfuld fremtid. Rapmusikken fylder næsten alt, men det er alligevel rart at vide, at man har uddannelsen som lydtekniker i baghånden, fortæller han. ”Min drøm er at blive en stor musiker. Jeg vil rigtig gerne optræde for mange mennesker, men med den her uddannelse har jeg også noget at falde tilbage på,” fastslår han.

STU og Specialpædagogiske undervisningstilbud Bliv en del af vores professionelle øko landbrug med: •

Faglige linjer – Dyr og naturpleje, Gartneri, Cafe/ butik, Køkken/kantine, Heste/besøgsdyr, Grøn vicevært, Mark og maskiner

•

Specialundervisning 9./10. klasse

•

Almindelig Dagligdags Livsførelse

•

Din udvikling

•

Fællesskabet

•

Det skal give mening

Følg Grantoftegaards sociale virksomhed på Facebook

”Det betyder så meget for mig at gå her. Jeg føler, jeg kan forfølge min drøm og samtidig har alle det godt sammen. Vi har ingen mobbekultur, men til gengæld nogle smadderdygtige lærere, der rent fagligt er superdygtige,” forklarer Daniel.

Når Daniel rapper sine egne tekster, der har en tydelig Eminem reference – hedder han ikke længere Daniel, men Tyler. Tyler er Daniels alter ego og noget mere fremme i skoene, forklarer han.

Fonden Grantoftegaard

Vi vægter:

I dagligdagen er det dog Daniel selv, der fylder mest. Og netop det med at kunne være sig selv og samtidig føle, at man bliver respekteret af alle, betyder meget.

Klintebjerg Efterskole

Er et undervisningstilbud til unge med særlige læringsforudsætninger

Klintebjerg Efterskole

er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på. Vi har mulighed efter vurdering at tilbyde 9.kl afgangsprøve i dansk og matematik.

Klintebjerg Efterskole

har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt.

På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom: • Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn • Dykkercertifikat

www.grantoftegaard.dk Pederstrupvej 69 2750 Ballerup Tlf. 8818 5830

Tlf. 64 82 18 87 kontor@klintebjerg-efterskole.dk www.klintebjerg-efterskole.dk

21

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”JEG GJORDE DET” :: Af Christina Qvistgaard :: I dag er Line Marie 19 år. Hun har kæmpet sig igennem sin studentereksamen med en kæmpe portion selvdisciplin og gåpåmod, og så er hun i gang med en af sine mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus, da Uddannelsesmagasinet møder hende.

Det er som ambassadør og talsmand for En af Os-kampagnen, at Line Marie beundringsværdigt og beredvilligt stiller op til interview.

Faktisk har hun næsten insisteret på at gennemføre, situationen til trods.

Og den vilje og det mod er meget kendetegnende for den 19-årige studine. En af Os har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom og nedbryde fordommene. Det er Line Marie i den grad den rigtige person til. For nok har hun været igennem meget, men et offer er hun ikke. Hun har hevet sig selv og blevet hevet igennem uddannelsessystemet – og har mod på mere.

“

”Jeg tænkte, at det var gået meget godt. Jeg var indlagt et par gange, men jeg havde en rigtig dygtig klasselærer. Uden hende havde jeg ikke klaret det. Jeg var tæt på at droppe ud, men jeg blev ved med at tænke, at jeg godt kunne klare det, for jeg VILLE være som alle de andre,” fortsætter Line Marie.

Fantastisk at få huen på Selvom det var en hård kamp at gennemføre 9. klasse var teenageren ikke færdig med at lægge pres på sig selv. Det kostede hårdt at holde dampen oppe gennem et helt skoleår. Alligevel valgte Line Marie at fortsætte direkte på Midsjællands Gymnasium.

Gode venner og fantastisk støtte fra gymnasiets side var en kæmpe faktor i, at det lykkedes at fuldføre. Men størst tak skal hun nok give sig selv.

Det handler om at tro på sig selv og tro på, at det bliver bedre

”Da jeg blev indlagt gik jeg i 9. klasse og måtte droppe ud. Da jeg blev udskrevet, var det lige omkring den tid, hvor alle de andre blev færdige, og jeg stod der og tænkte, at det da ikke kunne passe. Så efter sommerferien startede jeg igen på en anden skole og gennemførte,” fortæller Line Marie og får det nærmest til at lyde som noget selvfølgeligt.

22

”I 3.g. var jeg så udkørt, at de nærmest hev mig igennem. Jeg havde virkelig brug for, at folk bakkede op om mig. Jeg var indlagt nærmest hele tiden i den sidste tid – både da jeg havde læseferie, og da jeg blev student,” husker Line Marie tilbage. ”Jeg boede nærmest her på sygehuset, da jeg gik til eksamen. Men det var helt fantastisk at få huen på – jeg var så lettet og stolt af mig selv. Jeg gjorde det fan’me – f… alle der sagde, at jeg ikke kunne klare det.”

Men det koster at holde sammen på sig selv med så meget jernvilje – og den efterfølgende tid, har da heller ikke været nem. ’Gassen gik virkelig ud af ballonen’, konstaterer Line

Da Line Marie var 14 år gammel, begyndte hendes tandbørste pludselig at tale til hende. Det startede som en slags spøjs dialog, men med tiden blev beskederne fra tandbørsten mere og mere mørke og negative.

Den talte om straf og selvskade. Til sidst lykkedes det Line Marie at få fortalt sin mor, hvad der foregik.

Teenageren fik diagnosen paranoid skizofren, blev indlagt – og så begyndte rutsjeturen Marie, som har været inde og ude af hospitalet de sidste måneder. Alligel fortsætter hun sit arbejde med En af Os-kampagnen – og ambitioner er der stadig masser af.

Troen på sig selv En af Os er blevet til et familieprojekt, som Line Marie deler med sin mor. De vil begge to gerne være en del af at nedbryde de mange fordomme, der eksisterer. For Line Marie har det været en gevinst at både gode og dårlige oplevelser og erfaringer kan være med til at hjælpe andre, og hun stiller gerne op på både messer, til foredrag og til interviews. For hun har masser af input at bidrage med. ”Jeg vil kæmpe for min uddannelse nu, for hvad hvis jeg bliver rask om 10 år, og ikke har nogen uddannelse, hvad så? Selvom man er begrænset ødelægger det ikke ens liv, der er stadig muligheder, men det kræver nogle ressourcer, og det kræver nogle gode mennesker omkring en. Det er umulig at klare det alene.”

Når Line Marie bliver udskrevet, vender hun tilbage til det bosted, hun er flyttet til.

Bl.a. sammen med andre unge fra En af Os. Fremtiden bringer, hvis det står til hende, mere uddannelse og en tilbagevenden til psykiatrien – men fra den anden side. ”Min plan er at søge ind på sygeplejestudiet. På sigt vil jeg gerne arbejde i psykiatrien og være med til at give tilbage. Hvis jeg kan klare at blive symptomfri og kan holde det i en længere periode, skulle der ikke være noget i vejen for det,” afslutter Line Marie.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

7 1 0 2 Besøg Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

Østjylland Aarhus 5. september

Trekantområdet Vejle 13. september

Sønderjylland Rødekro 6. september

G R AT IS ADGANG!

Fyn Odense 14. september

Østdanmark Roskilde 20. & 21. september

Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden 23

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Vi skal gøre os selv så overflødige som muligt

Elleve udviklingshæmmede unge kalder Nordfyns Ungdomscenter for deres hjem – ud af dem går 6 på STU på centrets skole, mens resten er tidligere elever, der stadig bor på centret udenfor Bogense. Til trods for deres handicaps, har de unge i den grad rykket sig i den tid, de har været elever på centret, fortæller STU koordinator Pia Munniche

:: Af Christina Qvistgaard :: ”De får helt sikkert noget ud af deres ophold her,” fastslår Pia Munniche. ”Med rutiner og realistiske mål, kan man virkelig rykket noget – mere end jeg selv havde troet var muligt. Vi har fx en ung pige, der arbejder fast 3 dage om ugen i den nærliggende vuggestue med at sætte vand på bordet og den slags. Hun er udviklingshæmmet i en sådan grad, at jeg ikke ville have troet det. Men vi får altså rykket noget her.”

De unge på Nordfyns Ungdomscenter vil altid have brug for hjælp – og mange kommer aldrig til at bo for sig selv. Alligevel er det vigtigt for Pia Munniche og hendes kollega – pædagog Frank Olesen at fremhæve og synliggøre de resultater, der kommer ud af et STU ophold. For selv en ung, der er udviklingshæmmet i svær grad, kan opnå lidt selvstændighed og lige så vigtigt opleve at være en del af et fællesskab. ”Med en STU kan vi tilbyde hele pakken både det faglige og personlige. Nogle af vores unge får pension, når de fylder 18 år, men alligevel er der stadig nogle ting, de skal kunne klare selv,” forklarer Frank Olesen. ”En ung mand med en meget lav IQ kan komme virkelig galt af sted, når han flytter herfra, så det er vores opgave at gøre dem så klar som muligt til at klare sig med den støtte, de nu får ret til. Vi skal gøres os selv så overflødige som muligt og samtidig give dem et realistisk selvbillede.”

Arbejdsidentitet For at opnå de gode resultater, går man meget op i at give de unge en meget individuelt og meget tilrettelagt undervisning. Eleverne sidder ofte en-til-en med en lærer eller pædagog for at få indsigt i privatøkonomi

24

eller jobmarkedet. Og langt de fleste vil uanset deres udfordringer meget gerne arbejde, fortæller Pia Munniche og Frank Olesen. ”De unge vil så gerne have en arbejdsidentitet. Vi har fx en ung mand, der går til hånde på et autoværksted et par gange om ugen i et par timer, og i hans øjne er han en meget stolt mekaniker,” fortæller Frank Olesen. ”Han er et rigtig godt eksempel på en, der har rykket sig meget, for da han kom her ville han være rocker.”

Ungdomsliv Fordi de unge på Nordfyns Ungdomscenter som hovedregel har brug for meget støtte, er de heller ikke en gruppe, der klarer sig godt på store undervisningssteder. De nyder godt af at befinde sig et lille sted, siger Pia Munniche. Et lille sted som også er deres hjem og hvor de kan få sig en ungdomsidentitet. Derfor bliver der også gjort meget ud af at arrangere ungdomsaktiviteter som bowling og diskoteksture, hvor eleverne mødes med andre handicappede. Og en elev, der netop er flyttet ind på centret holdt indflytterfest, hvor han selv stod for invitationer og værtspligterne. ”Det har en kæmpe betydning for de unge, at de kan spejle sig i andre unge og lære af dem. De lærer meget af vores fritidsaktiviteter,” fortæller Pia Munniche. ”De får fx altid penge med til bowling, så de kan købe enten en sodavand eller en kakao – og de har helt styr på, hvor mange penge, det drejer sig om. Vi gør meget ud af at vise dem tingene på en måde, der giver mening.”

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

KONTANTHJÆLPSLOF TET R AMMER OGSÅ MENNESKER MED ET HANDICAP:

Jobparate

Ikke-jobparate bl.a mennesker med et handicap

:: Af: Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH):: Jeg har hørt om en unge mand med sclerose, der har måttet flytte hjem til sine forældre igen.

Og om den fynske mor, der er spastiker, og som ikke har råd til at betale for datteren går til dans.

I den endnu mere alvorlige boldgade er det ikke kun familiernes sociale liv, der bliver ødelagt.

De seneste uger har kontanthjælpsmodtagere ringet ind og fortalt deres triste historier om, at de ikke kan betale deres husleje længere, eller at aftensmaden og medicinen er sparet væk.

Tusindvis af mennesker mister tusindvis af kroner hver måned med det nye kontanthjælpsloft. Og en stor del af de fattigste og mest udsatte kontanthjælpsmodtagere er syge eller har et handicap.

Vi taler om nogle mennesker, der i forvejen har rigeligt at bekymre sig i deres hverdag, hvor budgettet allerede var stramt. De bliver nu frataget tusindvis af kroner om måneden. En af de svageste grupper i Danmark. Er det virkelig rimeligt?

Formålet med regeringens kontanthjælpsloft er, at flere skal ind på arbejdsmarkedet. Men bliver mennesker med handicap mere jobparate af, at deres datter ikke kan gå til dans? Eller bliver de mere jobparate af at få svært ved at betale deres regninger? Jeg tror det simpelthen ikke.

Kontanthjælpsloftet skaber utryghed – ikke job I Danske Handicaporganisationer har vi fået hundredevis af henvendelser, siden kontant­ hjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober.

Derfor har vi igangsat en kampagne, der fortæller om stramningernes konsekvenser for medlemmerne

Når man er ledig og har et handicap, har man ofte bekymringer nok allerede. Nogle har ikke mange kræfter tilbage. Og nogle er unge og har måske ikke prøvet at være en del af arbejdsmarkedet endnu. Det giver en dårlig start på arbejdslivet. Den energi, der så ellers skulle bruges på at få det bedre eller på at søge jobs, skal nu i stedet bruges på at bekymre sig, om man kan betale huslejen i næste måned. Det får kun folk længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det er egentlig prisværdigt nok, at regeringen vil have folk væk fra kontanthjælp. Men det er de helt forkerte værktøjer, de har taget i brug.

I stedet skal vi have fokus på, at mennesker med handicap får de kompetencer, der skal til for at være en del af arbejdsmarkedet, gennem uddannelse, fleksjob og ressourceforløb. Netop derfor er det katastrofalt, at regeringen også vil fjerne muligheden for revalidering, som er et uddannelsestilbud, der hjælper med at få mennesker med handicap og begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at mange mennesker med handicap i dag er fanget i et system, hvor arbejdsmarkedet endnu ikke er tilstrækkeligt rummeligt. Mennesker med handicap har behov for yderligere støtte og opkvalificerende indsatser, før de kan være en del af arbejdsmarkedet. Alligevel fratager regeringen dem tusindvis af kroner, hvis de ikke arbejder. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Rigtig mange af de mennesker, som jeg har hørt fra den seneste tid, vil gerne arbejde. Især blandt unge mennesker med handicap. I stedet for at straffe dem, så lad os hjælpe dem.

I Danske Handicaporganisationer og blandt vores 33 medlemsorganisationer har vi masser af beskæftigelsesprojekter og handicapfagligviden, der kan bidrage til, at mennesker med handicap i højere grad bliver en del af arbejdsmarkedet. Hvis regeringen vil prøve at gå den vej, så står vi klar.

Sidste år udførte Det Centrale Handicapråd en stor undersøgelse blandt danskerne, hvor 50 procent mente, at et menneske med handicap ikke ville kunne varetage hans eller hendes job, selvom deres uddannelse, kompetencer og erfaring var den samme.

25

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Med Anna i

USA Følg med i Annas liv i USA på www.spastikerforeningen.dk

:: Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende :: USA har altid fascineret mig. Især de store byer og collegelivet, som man ser det i de amerikanske film. Jeg har længe gerne ville opleve kulturen på egen hånd, og min eventyrlyst er bestemt ikke blevet mindre af at starte på universitetet.

Jeg havde virkelig brug for, at der skulle ske noget nyt, og brug for at højne min egen horisont

og udfordre mig selv. Og så havde jeg brug for at se andet end mine egne begrænsninger.

Ud over udfordringen er jeg taget afsted for at skabe vigtig international erfaring, der skal gavne min læring og kvalitet, så jeg senere er godt rustet til arbejdsmarkedet. For den erfaring, som et udvekslingsophold i USA kan give mig, nægter jeg at være foruden på grund af mit handicap. Så jeg er taget på eventyr i USA nærmere bestemt på Universitetet Brenau i den lille by Gainesville i staten Georgia. Her skal jeg studere de næste fire måneder.

Idéen er god – men springet stort Springet fra rejselysten til at du rent faktisk sidder i flyet kan dog føles uendelig lang - og dyr.

Der er en masse praktiske skridt, man er nødt til at tage, før man kan planlægge afrejsen. Det første var en beslutning om at rejse ud på en såkaldt samarbejdsaftale, der, som ordet indikerer, er en aftale, som dit universitet hjemme i Danmark indgår med et internationalt universitet om at bytte studerende. Du rejser ned til dem, de rejser hjem til dig.

Ud over den noget besværlige ansøgningsproces, er det meget vigtigt før afrejsen at skrive en meritansøgning. Det er den, der betyder, at dit ophold i udlandet tæller som en del af din danske uddannelse. Her er jeg allerede kommet i problemer. Det altafgørende er, at du har merit

26

Anna Sterlie er 21 år og læser kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet i København.

Hun lader sig ikke begrænse af sin cerebral parese og har derfor valgt at læse 5. semester på et universitet i staten Georgia. Hun startede i september som udvekslingsstuderende, og i dette rejsebrev beretter hun om drømmen – og de første udfordringer

for det, der svarer til et semester. Jeg har ikke længere fuld merit. Derfor skal jeg søge merit igen, og hvis jeg ikke får fuld merit, risikerer jeg at skulle tage mit 5. semester om. Men noget som merit kan din internationale vejleder hjælpe dig med, så hvis en sådan vejleder findes på dit universitet, så brug vedkommende.

Det handler om at være realistisk Udover alle de studieorienterede forberedelser var der for mig én forberedelse, der var meget vigtigere, nemlig at være fuldstændig realistisk omkring alle de fysiske og psykiske begrænsninger, som mit handicap forårsager.

Og vigtigst af alt at give udtryk for dem. Lad ikke dine begrænsninger styre dig, tag derimod styring over dine begrænsninger.

Den bedste måde at gøre det på er ved at være realistisk omkring dem og acceptere dem.

Det er derfor vigtigt at bede om hjælp, når du har behov for hjælp. Alle er interesseret i at hjælpe dig, men det kan de ikke, hvis ikke du giver udtryk for, hvad det er du har brug for hjælp til. Du kender dit handicap bedst og ved, hvordan det påvirker dig. Ved at bede om hjælp hver gang, hjælper du dig selv til at minimere påvirkningerne.

På den måde har jeg i hvert fald fundet ud af, at de måder mit handicap påvirker mig på virker langt mere overkommelige. Stol på dig selv! Ingen kender dig bedre end dig selv, så lær

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

dine begrænsninger at kende og bliv tryg ved dem. Det er det vigtigste råd, jeg kan give.

Rejsetid: 27 timer Det sidste store skridt er rejsen. Den var overvældende besværlig og tog mig i alt 27 timer.

Men jeg nåede frem. Jeg havde bestilt ’special assistance’, som en del af min flybillet, hvilket betyder, at man får speciel hjælp i lufthavnen.

Det betød, at jeg blev transporteret til og fra gaten i hver lufthavn.

Til min store frygt var der ikke altid helt tjek på tingene. Jeg blev ikke hentet ved gaten. Eller også hentede de mig efter alle andre passagerer var gået ombord på flyet. En semikomisk situation, når jeg ser tilbage på den dag, hvor en meget forvirret servicemedarbejder kom løbende, svedende og forpustet tværs igennem Istanbul lufthavn for at hente mig.

Når man bestiller ’special assistance’, skal man dog være forberedt på, at de mennesker der skal hjælpe dig rundt i lufthavnen ikke nødvendigvis snakker engelsk (Anna mellemlandede i Istanbul, red.). Det bliver derfor en smule stressende, forvirrende og overvældende på én gang, da du ofte bliver ført et sted hen, uden at få klar besked om hvad der skal ske. Jeg var nødt til at stole 100 procent på, at servicemedarbejderne havde tjek på tingene.

“

videre, er, at jeg er nødt til at gøre opmærksom på mig selv og de begrænsninger, som min cerebral parese giver mig.

Samtidig skal jeg være realistisk og bede om den hjælp, jeg har brug for.

Stol på dig selv!

Ingen kender dig bedre end dig selv

Jeg kan ikke vente med at lære endnu mere! Så stay tuned, som man siger her.

Det ville betyde alverden!

Kys fra USA! For at undgå disse situationer er det vigtigt, at du selv holder styr på tiden og dine afgange. Gør opmærksom på dig selv, ligegyldigt hvor mange gange! I sidste ende er det din rejse, og det er dit ansvar, at du kommer derhen, hvor du skal, så bed om den hjælp du har brug for for at komme til din destination.

Fremme i god behold Men trods rejsekaos, forvirring og en tømt bank-konto er jeg nu fremme på Brenau University i god behold. Det vigtigste, jeg har lært indtil

Studentereksamen for unge med

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM

Erhvervsskolen tilbyder dig et STU-forløb, som du kan bruge til noget, og som er 100% tilpasset dig

Paderup Gymnasium optager i foråret 2017

• Gode kammerater

en ny årgang på den særlige gymnasielinje

• Alle skolefag

for unge med autisme / aspergers syndrom.

Der optages 12 elever i klassen.

Der er tale om et 3-årigt gymnasieforløb, som fører frem til en almen studentereksamen (stx).

• Faglige udfordringer • Dyrepasning blandt andet 8 heste • Autoværksted og køkken • Idræt og bevægelse • PC, multimedie, musikstudie og foto • Studietur • Praktik på virksomheder • Fokus på brobygning til dit kommende arbejde eller videre uddannelse KONTAKT Erhvervsskolen 2011: Thomas Vørnle, tv@dinstu.dk, tlf. 2071 3311 Erhvervsskolen 2011 Nord: Kristian Pedersen, kp@dinstu.dk, tlf. 3115 6278 LÆS MERE på www.dinstu.dk ELLER www.erhvervsskolen.info

Vi har afdelinger i Ballerup, Birkerød, Herlev, Helsingør, København, Vanløse og Tårnby samt på Frederiksberg og Amager.

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk

27

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Mere end 80 procent af de elever IT-uddannelsen AspIT sender afsted i praktik ender med at blive fastansat i deres praktikvirksomhed. Sådan bliver virkeligheden formentlig også for 22-årige Piet Lauritzen, som er godt i gang med sin praktik i virksomheden Acrelec i Rødovre

”Man kan se min diagnose som en styrke” :: Af Christina Qvistgaard :: En af hemmelighederne bag AspITs – og ikke mindst elevernes succes – er uddannelsens konsulenter, der i sjælden grad formår at matche virksomheden med den helt rigtige kandidat.

Det har både Piet og Acrelec haft stor glæde af siden de første gang mødte hinanden tilbage i april.

Den franske virksomhed Acrelec specialiserer sig i kasse- og selvbetjeningsløsninger til virksomheder og supermarkeder. I Danmark hedder den største kunde McDonald’s – og en af Piets opgaver er at være med til at skræddersy de rigtige løsninger til den store fastfoodkæde. ”For os har det været en win-win situation,” fortæller HR-manager Charlotte Hansen. ”Vi har svært ved at finde de rigtige medarbejdere, fordi vores læringskurve er meget stejl.

Vi tænker meget over, hvad vi gør for at fastholde vores medarbejdere og Piet har været med til at skabe en endnu større grad af teamånd og vidensdeling.”

Stille og rolig indslusning AspIT henvendte sig til Acrelec i søgen efter praktikpladser.

Her blev man ikke skræmt af Piets autisme diagnose. Nærmest tværtimod. ”Alle i den her branche har mere eller mindre en diagnose. De fleste elsker at sidde og nørde med teknikken,” griner Charlotte. ”For os har det her ikke været et CSR tiltag, det har handlet om trivsel hele vejen rundt.”

Piet blev stille og roligt sluset ind i den 14-mand store medarbejderstab blandt andet gennem en fast tilknyttet mentor. Fra en start med en 3-dages arbejdsuge er han nu på fuld tid, og der bliver ikke længere taget særhensyn.

Kort sagt er Piet hurtigt blevet en integreret del af flokken, og han deltager i medarbejderarrangementer og firmafester på lige fod med alle andre.

Hos Acrelec har man fået blod på tanden og kan sagtens se sig selv som aftager af flere AspIT-unge. Og så lyder der også en pæn opfordring til de kommuner, der af sparehensyn afviser at godkende forløb på steder som AspIT: ”Vi er et vidensbaseret land og skal ikke putte vores talenter ind i kasser, hvor de ikke hører hjemme.

Vi kan sagtens aftage mange af de her unge, og det vil også hjælpe os med at blive ved med at være en lokal forankret virksomhed.”

Piet kan kun tilslutte sig ordene fra Charlotte Hansen. For ham var AspIT en åbenbaring i forhold til fremtiden.

28

Men det holdt hårdt at få overbevist kommunen om værdien af tilbuddet. ”Det var en kamp at få det godkendt, men det lykkedes mig at få dem til at se det som en investering, fortæller Piet. ”Der er jo rigtig mange, der ender med ikke at være til gavn for samfundet. Hvis ikke jeg var kommet i gang med det her, ved jeg ikke, hvad der var sket med mig. Men jeg er ikke typen, der har godt af at sidde derhjemme.”

God kombination Fra det øjeblik Piet fik øjnene op for AspIT, var han sikker på, at det var noget for ham. Den erhvervsorienterede undervisning kombineret med små klasser, var den helt rigtige recept for en IT-interesseret fyr, der har udfordringer med det sociale.

Også Piet hylder AspITs evne til at kombinere ham med den rigtige virksomhed. ”Jeg føler, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde. Det er meget nichepræget, og det fungerer rigtig godt for mig,” fortæller han. ”Min mentor har været godt til at sørge for, at jeg havde noget at lave fra starten af – og så har det betydet meget at være en del af holdet. Her har man valgt at se min diagnose som en styrke.

Jeg har nogle kompetencer, man ikke nødvendigvis finder hos alle.”

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

UFL’s mange klubber landet over har en lang række frivillige tilknyttet. En af dem er Georgiana Timofte, som er frivillig i UFL Storkøbenhavn. Det er et gensidigt forhold, som både hun og klubbens medlemmer får meget ud af.

Jeg får en masse positiv energi Tekst og foto: Peter Christensen Georgiana Timofte er en ung kvinde på 25. Hun bruger ugentligt 3-4 timer på en klubaften i UFL Storkøbenhavn. Da der er to klubber i UFL Storkøbenhavn bliver det til en del. Hun er et smilende og imødekommende menneske med et positivt og vindende væsen, som ikke efterlader nogen tvivl om, hvorfor de unge UFL’ere er glade for hendes indsats. Dette interview er både en anerkendelse, et thumbs-up og en taknemmelighed over for hendes, men også alle andre frivilliges indsats i landets UFL Klubber. ”Hver gang jeg kommer hjem efter en klubaften, kan jeg mærke jeg har fået så meget positiv energi. Min egen selvtillid vokser også ved det.

Jeg siger det fordi, da jeg startede her kunne jeg næsten ikke tale dansk, selv efter to år på kursus. Da jeg kom her følte jeg mig så sikker med de unge, at jeg ikke var genert over at tale dansk .

Jeg skulle bare snakke. Så jeg lærer faktisk noget nyt fra dem hver gang,” fortæller Georgiana.

Kram og smil over det hele Georgiana er af rumænsk oprindelse. Hun startede på at læse til bygningskonstruktør i Danmark for 6 år siden. Al undervisning var på engelsk, så det var ikke et problem. Hun har efterfølgende været ansat som byggesagsbehandler i Københavns Kommune i et par måneder, men søger pt. job. Der vil en forbedring af hendes dansk – som nu indskudt ikke er så ringe endda – øge hendes muligheder, men det er ikke det afgørende for hendes frivillige arbejde. ”Min kæreste Peters søster er en af de unge, der kommer i klubben. Og jeg kan huske den første gang jeg kom her, hun invitererede os til klubben, det var juleafslutning ved årsskiftet for familie og venner. Det var bare hyggeligt og glade mennesker. Jeg vidste med det samme,

“

at det var et sted jeg gerne vil komme. Det var bare som en stor familie. Der var kram over det hele og smil og glæde. Det er et sted hvor man kan være sig selv og vokse.”

Tirsdags– og torsdagsklub UFL Storkøbenhavn har en tirsdagsklub, der holder klubaften hver 14. Dag, og en torsdagsklub med en ugentlig klubaften. Tirsdagsklubben er til klubmedlemmer mellem 17 og 23.

Torsdagsklubben er mere for de ældre klubmedlemmerne. UFL Storkøbenhavn har tilknyttet 9 frivillige vejledere. ”Jeg har mest erfaring med torsdagsklubben, hvor der typisk kommer 30 til en klubaften, nogle gange mere, men jeg begynder også at komme i tirsdagsklubben. De unge bringer deres venner med ind i klubben, og vi har alle muligheder i vores lokaler,” fortsætter Georgiana.

Lokaler med alle muligheder Et blik rundt i lokalerne, som Brøndby Kommune har stillet til rådighed ved Ungdomsskolen i Horsedammen, bekræfter at her er alle muligheder for et godt og aktivt klubliv. Her kan de unge spille billard, bordtennis, computer eller alle mulige andre spil. Et stort lokale med den længste hjørnesofa i miles omkreds sørger for, at alle kan være med til i fællesskab at planlægge og snakke om klublivet. Klublokalerne har et stort køkken til madlavning, når medlemmerne skal spise sammen på en klubaften, og en disk hvor der bliver solgt sodavand og andet godt til hygge. Det sidste er en aktivitet som klubmedlemmerne selv styrer med indkøb, salg og regnskab. Og et mindre lokale, hvor man kan være fortrolig, hvis et klubmedlem har brug for en mere privat snak om problemer og udfordringer. ”Nogle gange kan det være familieproblemer, hvis de føler sig misforstået og ikke synes de kan tale ordentligt med familien eller venner.

De unge føler sig hjemme og føler sig set og hørt

Andre gange kan det være problemer med et job, så støtter vi de unge, hvis de har brug for hjælp eller gerne vil have et råd. Det meste af tiden er alle bare glad og fortæller sjove historier, har det godt med hinanden. Det er bare så forskelligt fra aften til aften. De har deres egne behov. Nogle vil gerne spille og nogle vil gerne snakke,” fortsætter Georgiana. ”De unge føler sig hjemme og føler sig set og hørt. De er glade for tilbuddet. Jeg skal være her og jeg lytter. Jeg tror det der gør dem glade er, at de her venner her og bliver set og hørt.”

Sammentømrede venskaber Klubben holder spilaften med konkurrencer, filmaften eller en pigeaften eller drengeaften.

De arrangerer ture og har senest været på sommerferie på Bornholm, hvor de også var på Folkemødet. Klubmedlemmerne sammentømrede og gode venner, og hver gang de mødes opstår der en stor positiv energi omkring dem.

De har et stærkt forhold til hinanden. Det kommer af alle de aktiviteter, de har lavet sammen – klubaften efter klubaften.

Ligeværds app, DigiSafe, er selvfølgelig også et synligt redskab i UFL Storkøbenhavn. ”Vi har brugt app’en og vist hvordan den fungerer. Der var en del der kunne, men også en del der ikke kunne. De fik ekstra hjælp og lærte det. Det var en positiv oplevelse, og jeg synes selv det er en rigtig god app. Det er dejligt, at hvis de ikke kan huske hvad de skal, kan de bare starte forfra og gå gennem spillet en gang mere,” siger Georgiana.

UFL Storkøbenhavn har været dygtige til at søge sponsorater og har fået støtte til ture og aktiviteter mange steder fra. Lige nu forsøger klubben at kontakte Brøndby Kommune, Hvidovre og Klampenborg og gøre opmærksom på deres eksistens som en mulighed for kommunernes andre unge med særlige behov. ”De har godt af, at genhuske at vi er her,” slutter Georgiana Timofte.

29

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Faxe Vandrerhjem

:: Tekst og foto: Peter Christensen :: Faxe Vandrerhjem ligger smukt med Faxe Kalkbrud i baghaven, hvor søen skifter farve alt årstiden og lysets styrke og indfald. Vi har talt med bestyrelsesformand Henning Poulsen og en af de ansatte, Marian Rasmussen, der har arbejdet i faxe Vandrerhjem fra starten. ”Jeg var rigtig heldig dengang. Jeg havde gået et halvt år uden noget at lave. Det var forfærdeligt. så jeg sad jo bare derhjemme og lavede ingenting, men var heldig at komme her da det

En af Danmarks ældste socialøkonomiske virksomheder

I den østlige del af Sydsjælland, lige på kanten af Faxe Kalkbrud, ligger en af Danmarks ældste socialøkonomiske virksomheder: Faxe Vandrerhjem.

Kommunesammenlægningen

startede, og så har jeg været her siden, i 26 år,” fortæller Marian Rasmussen og tilføjer: ”Der er så smukt ved kalkbruddet på den her årstid. De store søer skifter farve efter hvordan lyset er. Man må godt gå derned, men det er på egen risiko. Der kommer også mange gæster på denne årstid på grund af kalkbruddet. ” ” I juli måned havde vi 800 gæster flere end vi plejer. Og det bliver endnu bedre. Heromme bag ved, 20 meter fra vandrerhjemmet, på kanten til kalkbruddet, kommer der en stor udkigsplatform, som vi skal servicere og drive

Faxe Vandrerhjem startede i 90 og er en gammel socialøkonomisk virksomhed. ”Jeg tror det var en af landets allerførste. Tidligere var vandrerhjemmet kun én lille bygning med to sovesale, et lille køkken og en spisestue drevet af Faxe Erhvervsforening. Det kunne ikke løbe rundt. På initiativ fra en af lærerne på skolen, blev der så oprettet en socialøkonomisk virksomhed med støtte fra amtet og kommunen og erhvervsforeningen i Faxe,” fortæller Henning Poulsen videre.

I dag er Faxe Vandrerhjem meget mere end en seng at sove i. Det består af flere bygninger og udbyder også kurser, konferencer, møder og lejrskoler ud over den almindelige vandrerhjemsdrift. ”Vi bor jo på en lejet grund. Så ved kommunesammenlægningen fandt nogen ud af, at vi ikke måtte bo her gratis, så nu skal vi

en slags Café. Det forventer vi os meget af,” fortæller Henning Poulsen.

UDDANNELSE MED FOKUS PÅ AFKLARING, ARBEJDE OG LIV Vi tilbyder en samlet pakke, til unge med særlige behov.

Vores fokus ligger på at forberede eleverne til et selvstændigt voksenliv.

TID TIL NÆRVÆR, RUM TIL UDVIKLING, PLADS TIL DIG

Bøgevangskolen tilbyder: specialundervisning og STU, integreret botræning, gøremålsundervisning, praktik og et levende skolemiljø.

Vil du udvikle dig sammen med jævnaldrene på en lille efterskole, hvor fællesskabet og nærværet er i centrum? Så har vi plads til dig.

Aflæg Pederstrup Efterskole et uforplig tende besøg, oplev vores trygge atmosfære, baseret på FDF og kristne værdier. Kontakt os og hør, hvad vi kan tilbyde netop dig.

Pederstrup Efterskole • Pederstrupvej 120 • 4993 Torrig L Tlf. 5493 5755 • www.pederstrup.dk – eller se os på facebook

30

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK | WWW.BVSK.DK

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

af med en stor leje af grunden. Men vi har tilbudt at lave nogle arbejdsopgaver, så vi skal holde den del af grunden, som ikke er vores, og holde stierne i forbindelse med etableringen af em stor skulpturpark. Det skal vi have et antal timer for til samme timepris, som hvis kommunens egne grønne folk skulle holde det,” fortæller Henning Poulsen. ”Der kommer selvfølgelig lidt trækninger hver gang lovgivningen bliver lavet om, og der var vel lidt krise, da Faxe, Rønnede og Haslev kommuner blev lagt sammen. Vi har selvfølgelig ikke altid haft sorte tal på bundlinjen men en egentlig alvorlig krise har vi aldrig haft. ”

Ikke længere eget STU forløb Faxe Vandrerhjem har 25 cpr.nr i medarbejderstaben efter §103, 104 og 8 ansatte. 4 på fleksjob. Tidligere havde vandrerhjemmet også et eget STU forløb. ”Det har vi ikke mere. Vi kom i så stor konkurrence om STU pladser her i området, at vi manglede elever. Så vi kører praktikpladser for andre. Det er både kommunale og andre udbydere. Vi har blandt andet en en stor udbyder i St. Heddinge og en stor i Karise,” fortæller Henning Poulsen.

Værdien af et arbejde Snakken falder på at være ansat på Faxe Vandrerhjem, og hvilken betydning det har for Marian.

”Jeg er først og fremmest glad for at være her.

Man møder en masse mennesker. Der er ikke to dage, der er ens. Hvis jeg ikke havde arbejdet, ville jeg gå hjemme og kede mig, og det har jeg prøvet. Det eneste jeg lavede var, at jeg sov, så fjernsyn og spiste mad. Jeg kom ikke rigtig ud og mødte andre mennesker. Her sker der jo langt mere, end der gør hjemme i ens lejlighed,” lyder Marians beskrivelse.

Hendes arbejdsdag består af rengøring, kontorarbejde, opfyldning af depoter og at sørge for at tingene står de rigtige steder og standerne med brochurer og andet materiale er fyldt op.

Støtte i hverdagen ”Jeg har god støtte til nogle af opgaverne, og vi har det fint og kan komme til personalet, hvis vi har et problem, og få det snakket igennem her på arbejdet,” siger Marian.

Vandrerhjemmet har tilknyttet tre pædagoger, som de ansatte kan tale med. Det er et vigtigt element, da nogle har brug for at tale om mere en blot det daglige arbejde, men har brug for at tale om mere private og følsomme ting i deres liv. ”De er virkelig glade. De har jo deres arbejdsplan og ved hvad programmet er. Pædagogerne uddelegerer i samarbejde med de ansatte, hvad der skal laves den pågældende dag. De laver en månedsplan, hvor alle ved, altså, nu kommer der for eksempel en lejrskole i dag, så ved vi når

de rejser igen, skal der run på for at få alle værelser gjort rene,” supplerer Henning Poulsen.

Stor konkurrence Marian er efter de mange år på Faxe Vandrerhjem en af dem der kan meget selv, men vandrerhjemmet har også andre der skal hjælpes meget mere, og hele tiden skal sættes i gang. Men det er vandrerhjemmet gearet til at kunne gøre ”Vi får ikke så mange som før, fordi kommunen tager dem ind i egne projekter. Og vi er jo i dag en fond som fuldstændig udbyder, ligesom alle andre udbydere. Vi har et fint forhold til de øvrige erhvervsdrivende i byen,” fortæller Henning Poulsen, inden vi bliver enige om, at den udsigt over Faxe Kalkbrud, den skal vi altså lige ud at nyde i det gode vejr.

ASF-klasse på Aabenra Statsskole Aabenraa Statsskole har en HF-klasse særligt for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser / Aspergers Syndrom

Hvor går den røde tråd i dit liv?

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

- HF åbner for et bredt udvalg af videregående uddannelser.

- Din HF-eksamen afsluttes på samme niveau som andre HF-klasser.

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse

Vi tilbyder dig: - Max. 10-12 elever pr. klasse.

- Struktur og forudsigelighed i dagligdag og undervisning.

www.statsskole.dk Tlf. 74 62 23 11

31

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Denne artikel har tidligere været bragt i Muskelsvindfondens blad Muskelkraft

De frivillige på Grøn Koncert er mindre fordomsfulde

Fordommene forsvinder, når man bliver frivillig, mener to af Muskelsvindfondens frivillige crewer, Allan Nicolaisen og Pia Quade

Når frivillige med og uden handicap arbejder sammen på Grøn Koncert, bliver rummeligheden større og fordomme om mennesker med handicap mindre, viser Muskelsvindfondens undersøgelse. Foto: Morten Rygaard :: Af Gitte Dreier Jacobsen :: Danskere er generelt mindre fordomsfulde over for mennesker med handicap, når de kender nogen, som har et fysisk eller psykisk handicap.

Det viser en landsdækkende undersøgelse fra 2015. En rundspørge blandt de frivillige på årets Grøn Koncert understøtter det billede.

Størstedelen af de adspurgte tilskriver det frivillige arbejde som en af hovedårsagerne til, at deres fordomme er gjort til skamme.

Da årets Grøn Koncert løb af stablen, var det med ca. 750 frivillige, der knoklede for at skabe koncertoplevelser landet over. De frivillige for Muskelsvindfonden arbejder på tværs af forskelle, og i slutningen af juli undersøgte foreningen, hvad det betyder, at de arbejder på den måde.

Resultaterne taler for sig selv: 85 % af de adspurgte svarer, at de er blevet mere rummelige, og 84 % ser sig selv som ambassadører for Muskelsvindfondens arbejde for ”Plads til Forskelle”.

En af dem er Allan Nicolaisen, 41 år. Han arbejder i en af de mange barer under Grøn Koncert og har været frivillig i Muskelsvindfonden i ni år. ”Det har gjort en forskel for mig at arbejde frivilligt hos Muskelsvindfonden. Her har jeg fået et forum, hvor jeg naturligt kommer i snak med mennesker, som jeg normalt ikke ville have snakket med. Det gælder fx mennesker med handicap. Selvfølgelig prøver man altid at være fordomsfri i forbindelse med sit arbejde og i fritiden, men det har alligevel betydet noget at arbejde sammen med forskellige mennesker.

Kørestolsbrugere kan varetage mange flere funktioner, end jeg først troede. Og nogle gange klarer de det bedre, fordi der er arbejdsopgaver,

32

hvor deres mobilitet med kørestolen kan bruges som en fordel,” fortæller Allan Nicolaisen.

Kender flere mennesker med handicap Netop kendskabet til mennesker med handicap har ifølge Incentives landsdækkende undersøgelse en afgørende betydning for holdningen til mennesker med handicap. Jo større kendskab, jo mere positiv er man. I undersøgelsen blandt de frivillige på Grøn Koncert svarer 88 % af de adspurgte, at de kender et menneske med handicap, og hver tredje frivillig har mindst 10 venner eller familiemedlemmer, som har et handicap. 3 ud af 4 svarer, at de bl.a. har lært mennesker med handicap at kende gennem det frivillige arbejde for Muskelsvindfonden. ”Mange af vores frivillige har ikke nødvendigvis kendskab til mennesker med handicap, før de bliver frivillige. Det er tydeligt at se, hvordan de får andre perspektiver på bl.a. det at samarbejde med mennesker med handicap, når de har været frivillig under Grøn Koncert,” siger souschef i Muskelsvindfondens indsamlingsafdeling, Line Mosfelt og fortsætter: ”Hos os handler det om, hvad du kan frem for, hvad du ikke kan. Mange får derfor øjnene op for nye samarbejdsformer, og hvordan vi alle kan bidrage ind i arbejdsfællesskabet. Det er ret smukt at se. Vores arbejdsfællesskab betyder også, at mange finder ud af, at de har noget til fælles med mennesker, som de ikke umiddelbart troede, at de havde noget til fælles med.”

”Ja tak” til en kollega i kørestol Sammenlignes Incentives undersøgelse med Muskelsvindfondens undersøgelse er der markant forskel på villigheden til at samar-

bejde med mennesker med handicap. Lidt over halvdelen af befolkningen vil ifølge den landsdækkende undersøgelse sige ja uden tøven, hvis de fik tilbuddet om at arbejde sammen med en ny kollega, der sidder i kørestol. Til sammenligning svarer hele 82 % af de frivillige ja til samme spørgsmål. Forskellen tyder på, at det frivillige arbejde for Muskelsvindfonden har en positiv indvirkning på de frivilliges holdning til mennesker med handicap.

Pia Quaade er frivillig på Grøn Koncert og har ansvaret for artisternes område. Hendes forklaring på, hvorfor de frivillige ofte er mere positive, lyder således: ”Vores sammensætning af frivillige er mangfoldig på mange måder, og det smitter af på flokken. Hos os har alle en uvurderlig værdi, og ”forskellene” bliver ligesom elimineret - der er ikke en eneste medarbejder i teamet, som jeg kan undvære. Det betyder heller ikke så meget, om du er direktør eller opvasker. Her er vi civile, og dét, der betyder noget, er, at vi løfter i fællesskab. Det er ikke, fordi alle skal have en plads, men fordi alle kan noget.”

FAKTA OM DE TO UNDERSØGELSER Den landsdækkende undersøgelse er foretaget af Incentive for Det Centrale Handicapråd og Ankestyrelsen og blev offentliggjort i efteråret 2015. Muskelsvindfondens undersøgelse blandt de frivillige på Grøn Koncert var baseret på et udvalg af spørgsmål, der var identiske med den landsdækkende undersøgelse.

Begge undersøgelser er desuden foretaget via et online spørgeskema. I undersøgelsen på Grøn Koncert har 114 frivillig deltaget ud af ca. 750 mulige respondenter.

Læs mere om Incentives undersøgelse og resultater, på Det Centrale Handicapråds hjemmeside: HER»

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

DANSK HANDICAP FORBUND TIL POLITIKERE:

D ER SKAL HANDLES NU! Når mennesker med handicap bliver ramt af kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft den 1. oktober, så er det den sunde mad og vitaminpillerne, der spares væk, viser en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH). Dansk Handicap Forbund kræver handling fra politikerne nu.

Det er medicinen og den varierede kost, som prioriteres væk, når pengene bliver færre. Det viser en undersøgelse, som DH har foretaget blandt deres medlemsorganisationer, som repræsenterer 330.000 mennesker med funktionsnedsættelser.

medlemmer af Autismeforeningen, derefter SIND og Gigtforeningen. De øvrige besvarelser fordeler sig på 21 forskellige handicaps, og tre procent af besvarelserne kommer fra medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Knap 200 mennesker har svaret på undersøgelsen, og mere end en fjerdedel af dem oplyser, at nedgangen i indtægt som følge af kontanthjælpsloftet betyder, at de får svært ved at købe mad eller medicin.

Og netop det billede, mener landsformand Susanne Olsen, bekræfter, at kontanthjælpsloftet er ramt helt skævt, da det rammer mennesker, som ikke har de samme muligheder for at gå ud at tage et arbejde, som andre mennesker uden handicap måske har.

DH har desuden fået henvendelse fra omkring 40 mennesker, som frygter, at loftet får konsekvenser for deres boligsituation.

Ikke selvvalgt Besvarelserne kommer fra mennesker med forskellige handicap. Den største gruppe er fra

”Vi har med en gruppe mennesker at gøre, som for en stor dels vedkommende gerne ville tage et job, hvis de kunne, eller hvis de fik mulighed for at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Desværre er det ikke nemt, når man kommer med en eller flere udfordringer på grund af

et handicap, og derfor er undersøgelsen frustrerende læsning,” mener Susanne Olsen.

Gør noget nu Politikernes principielle snak om, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde frem for at være på overførselsindkomst skuer derfor også ekstra i hendes ører. ”De her mennesker er ikke en del af systemet, fordi de ønsker det. Og hvis en del af dem er placeret i kontanthjælpssystemet ved en fejl, som, jeg kan forstå, politikerne mener, er tilfældet for en del af dem, så synes jeg, de skal til at få gjort noget ved problemet. De mennesker, der lige nu vælger mad og medicin fra, har brug for en håndsrækning nu. Der er ingen, der kommer tættere på arbejdsmarkedet ved at spare medicin og varieret mad væk. Tværtimod,” siger Susanne Olsen.

UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

33

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Flere borgere i botilbud i sjællandske kommuner Antallet af voksne handicappede og sindslidende, der bor i botilbud, er steget fra 2010 til 2014, mens udgifterne pr. borger i botilbud er faldet.

På det specialiserede børneområde er udviklingen den omvendte. Det viser en undersøgelse, som KORA har foretaget for de 17 kommuner i Region Sjælland.

Modelfoto: Sine Fiig/KORA Der er flere voksne handicappede og sindslidende, der bor i botilbud eller modtager støtte i 2014, end der var i 2010. Samtidig er den enkelte modtager gennemsnitligt blevet billigere.

Blandt børn og unge med særlige behov er det omvendt: Her er der kommet færre modtagere af anbringelser og individrettede forebyggende foranstaltninger, mens den enkelte modtager gennemsnitligt er blevet dyrere.

Det viser tre analyser, som KORA har gennemført på det specialiserede socialområde i de 17 kommuner i Region Sjælland. Analyserne er foretaget i regi af Rammeaftale Sjælland. ”Undersøgelsen rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorfor antallet af voksne brugere er steget, og hvad det er for nogle brugergrupper, der er kommet flere af. Skyldes det eksempelvis ændret visitation, øget tilgang af unge eller længere levetid blandt nogle målgrupper? En del af stigningen skyldes dog også, at brugertallene i 2010 og 2014 ikke er fuldt sammenlignelige,” siger seniorprojektleder i KORA, Camilla T. Dalsgaard, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Forskel på voksne og børn På voksenområdet er de samlede udgifter steget med 5 procent i de sjællandske kommuner fra 2010 til 2014. Samtidig er antallet af voksne, der bor i botilbud, steget med 30 procent. Udgiften pr. botilbudsmodtager er faldet med 14 procent i perioden. ”Der kan være forskellige årsager til, at udgiften pr. borger i botilbud er faldet fra 2010 til 2014.

Det kan fx være, at målgruppens sammensætning har ændret sig, i takt med at nye brugere er kommet til, eller at man driver tilbuddene mere effektivt,” forklarer Camilla T. Dalsgaard.

På børneområdet er billedet det modsatte. Her er de samlede udgifter faldet med 4 procent fra 2010 til 2014. Antallet af børn, der bliver

34

anbragt uden for hjemmet eller modtager individrettede forebyggende foranstaltninger, er faldet med 5 procent fra 2010 til 2013. I samme periode er udgifterne til den enkelte foranstaltningsmodtager steget med 4 procent. ”Vi kan ikke ud fra undersøgelsen sige, hvad det skyldes,” siger projektleder i KORA, Hans Skov Kloppenborg, der har stået for analyserne på børneområdet, og fortsætter: ”En mulig forklaring kan være, at kommunerne i højere grad benytter sig af tidlige indsatser, der ikke har karakter af egentlige foranstaltninger.

Dermed har de færre børn i mere indgribende foranstaltninger. Det kan også tænkes, at der er sket en stigning i familierettede forebyggende foranstaltninger, som ikke er en del af undersøgelsen på grund af manglende registerdata.”

Forskel mellem kommuner Analyserne viser også, at der er forskel fra kommune til kommune på, hvor mange borgere der bor i botilbud, og hvad den enkelte beboer koster.

De gennemsnitlige udgifter pr. botilbudsmodtager i 2014 er op mod dobbelt så høje i kommunen med de højeste enhedsudgifter som i kommunen med de laveste. Udgifterne svinger fra 493.000 kr. pr. botilbudsmodtager i den billigste kommune til 919.000 kr. i den dyreste kommune i Region Sjælland. Der er desuden forskel på, hvor mange brugere de sjællandske kommuner har. Nogle kommuner har to til tre gange så mange botilbudsmodtagere som andre set i forhold til antallet af 18-64-årige i kommunen.

På børneområdet er der en tilsvarende forskel på de sjællandske kommuners udgifter pr. foranstaltningsmodtager i 2013. Den gennemsnitlige udgift svinger fra 408.000 kr. pr. foranstaltningsmodtager i den billigste kommune til 912.000 kr. i den dyreste kommune. Også

brugertallet varierer i 2013: Nogle sjællandske kommuner har fire til fem gange så mange foranstaltningsmodtagere som andre set i forhold til antallet af 0-17-årige i kommunen.

Handler mindre med pladser i sociale tilbud Kommunerne handler mindre med pladser i botilbud til voksne og anbringelsessteder til børn i 2014, end de gjorde i 2010. Men handlen er ikke hørt op. Hver gang der blev brugt 100 kommunale kroner på botilbud og anbringelser i 2014, gik cirka 55 kroner til køb af pladser hos eksterne leverandører, herunder andre kommuner, regionerne og private. ”Selv om kommunernes handel med pladser i sociale tilbud er faldet fra 2010 til 2014, er handlen stadig omfangsrig, når man sammenligner med andre store kommunale velfærdsområder som for eksempel daginstitutioner og skoler,” siger Camilla T. Dalsgaard.

FAKTA OM UNDERSØGELSERNE: Undersøgelserne er bestilt og finansieret af Rammeaftale Sjælland, som er de 17 kommuner i Region Sjælland.

KORA har opgjort: ❯ Hvor mange modtagere af sociale tilbud og

foranstaltninger der er i hver af de 17 sjællandske kommuner set i forhold til den enkelte kommunes indbyggertal. ❯ Udgifterne pr. modtager af sociale tilbud og

foranstaltninger, også kaldet enhedsudgifterne.

Analyserne er baseret på tal fra Danmarks Statistik samt tal, som er indsamlet direkte i kommunerne.

Resultaterne er forbundet med usikkerhed, da det ikke lader sig gøre entydigt at koble udgifter til aktiviteter.

Desuden mangler der sammenlignelige aktivitetsdata på nogle områder.

KORA og Rammeaftale Sjælland har valgt at offentliggøre tallene trods usikkerheden, da de giver det bedst mulige overblik, der er tilgængeligt lige nu.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Få det fulde overblik over alle ungdoms- og erhvervsuddannelser Med gymnasiereformen, der træder i kraft fra sommeren 2017, er der brug for et opdateret overblik. Det får du her.

PÅ GADEN NU!

Ungdomsuddannelser 2017 er et opslagsværk, der henvender sig til vejledere og undervisere, som har brug for et nemt overblik over de danske ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Bogen gennemgår systematisk de enkelte uddannelser – herunder arbejdsområde, praktikmuligheder, opbygning og økonomi, og skaber overblik over de reformændringer, der er sket på uddannelsesområdet i løbet af det seneste år.

Læs bl.a. om • Den nye gymnasiereform - NYT • De gymnasiale uddannelser • Erhvervsuddannelserne • De kunstneriske uddannelser • Individuelle ungdomsuddannelser • Offentlige uddannelser Desuden indeholder bogen et register over samtlige uddannelsesinstitutioner i Danmark.

BESTIL BOGEN HER

» ua.dk

»

35

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

UDDANNELSESMAGASINET – for unge med særlige behov

MARTS 2016

Læs magasinet online på ua.dk

Vi vil gerne vise de unge, at uanset ud-

Uddannelsesmagasinet er ligeledes

fordringer, findes der andre, som en selv.

messemagasin for Ud i Fremtiden

Magasinet har også fokus på det gode

messerne, så alle udstillere, annoncører

arbejde, der bliver gjort af skoler, institu-

og de besøgende kommer i bedst mulig

tioner, lærere og pædagoger.

dialog.

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER – fra de unge, institutioner og berørte parter inden for specialområdet.

36